De almene voksenuddannelser i tal

Transkript

1 De almene voksenuddannelser i tal Hermed udkommer statistikpublikation om de almene voksenuddannelser, som samtidig er bilag til Amtrådsforeningens og Undervisningsministeriets rapport om de almene voksenuddannelser. Det anvendte datamateriale er fra Amtrådsforeningen og Danmarks Statistik. For at belyse de almene voksenuddannelser detaljeret er der foretaget en særkørsel hos Danmarks Statistik. Særkørslen har bla. gjort det muligt at foretage en 4-årig forløbsanalyse af overgangen fra avu til anden uddannelse krydset med arbejdsmarkedsstatus. Til at belyse aktiviteten er der primært anvendt data fra Amtrådsforeningen, da Danmarks Statistik bl.a ikke registrerer årselever. Tal om uddannelserne nr. 7

2 De almene voksenuddannelser i tal - Almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag Undervisningsministeriet 2001

3 De almene voksenuddannelser i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens Tal om uddannelser nr. 7 1.udgave, 1. oplag, februar 2001, 750 ekspl. ISBN ISBN (WWW) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Kontaktperson Claes Hagn-Meincke Bestilles (UVM 1002 ) hos Undervisningsministeriets Forlag Strandgade 100D 1401 København K Fax Forlag@uvm.dk Tlf eller hos boghandlere Tryk: Malchow A/S Ringsted Trykt med vegetabilske farver på 100% genbrugspapir. 2

4 Indhold 6 A Avu og hf-e 6 A1 Om avu og hf-e 9 A2 Aktivitet 21 A3 Gennemførsel 27 B Kursistprofil 27 B1 Aldersfordeling 31 B2 Uddannelsesbaggrund 36 B3 Arbejdsmarkedstilknytning 43 C Overgang fra avu 45 C1 Hele landet 53 C2 Invandrere og efterkommere 60 D Overgang fra fag på avu til fag på hf-e 60 D Overgang fra fag på avu til fag på hf-e 65 E Overgang fra daghøjskoler 65 E Overgang fra daghøjskoler 67 F Appendix 67 F1 Anvendte begreber 71 F2 Oversigt over tabeller og figurer 3

5

6 Forord Hermed udkommer statistikpublikation om de almene voksenuddannelser, som samtidig er bilag til Amtrådsforeningens og Undervisningsministeriets rapport om de almene voksenuddannelser. Det anvendte datamateriale er fra Amtrådsforeningen og Danmarks Statistik. For at belyse de almene voksenuddannelser detaljeret er der foretaget en særkørsel hos Danmarks Statistik. Særkørslen har bla. gjort det muligt at foretage en 4-årig forløbsanalyse af overgangen fra avu til anden uddannelse krydset med arbejdsmarkedsstatus. Til at belyse aktiviteten er der primært anvendt data fra Amtrådsforeningen, da Danmarks Statistik bl.a ikke registrerer årselever. 5

7 A1 Om avu og hf-e Voksenuddannelsescentre Voksenuddannelsescentre tilbyder almen voksenuddannelse (avu) og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf-e). Den administrative og økonomiske styring er forankret i amtskommunerne. Undervisningsministeriet udøver centralt pædagogisk tilsyn, og undervisningsministeren kan give pålæg til rektor eller forstander i pædagogiske anliggender. Den økonomiske styring af VUC-området sker efter principper om efterspørgselsstyring og taxameterfinansiering. Det enkelte amtsråd fastsætter selv taksterne og kan således differentiere mellem såvel avu- og hf-undervisning som mellem de enkelte VUC er. Institutioner Antallet af uddannelsessteder har været næsten uændret i mange år, men på det seneste har der været en udvikling mod færre og større centre med udbygget afdelingsstruktur. Der er i dag (oktober 2000) i alt 63 VUC er samt 9 selvstændige hf-kurser, der også tilbyder 2-årigt hf. Desuden findes enkeltfags-hf i mindre omfang på erhvervsskoler og som tompladsordning på de 2-årige kurser. Avu Avu er kompetencegivende, prøveforberedende undervisning, der tilbydes voksne over 18 år. Der er mulighed for at tage en voksenuddannelsesprøve, som svarer til folkeskolens udvidede afgangsprøve. 6

8 Formå l Loven om avu har til formål at sikre voksne mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber eller færdigheder, som er relevante for deltagelse i samfunds- og erhvervsliv. Lovgrundlag Avu reguleres efter lov om avu nr. 335 af 24. maj Med små ændringer i seneste lov nr af 23. december 1998 afløstes af lov om prøveforberedende undervisning mv. for voksne af 4. juli Hf-enkeltfag Enkeltfags-hf blev oprettet som forsøg i 1970 og placeret på eksisterende forberedelseskurser, der allerede havde folkeskoleprøver efter enkeltfagsprincippet. Hovedformålet var en generel styrkelse af muligheden for at opnå en kompetencegivende voksenuddannelse. I 1978 fik hf-enkeltfag sit lovgrundlag og blev forankret amtskommunalt. Formå l Formålet med studieforberedende enkeltfagsundervisning er efter hf-loven ( 5, stk.1) at give voksne grundlag for videregående uddannelse og mulighed for at supplere tidligere uddannelse eller for at forbedre deres erhvervsmuligheder. Adgangskrav Kursisterne kan tidligst optages ét år efter afsluttet folkeskole. Deres uddannelsesniveau skal svare til 10 års folkeskolegang, og der er særlige krav til aflagte prøver. Optagelse på tilvalgsfag er betinget af gennemført fællesfag eller lignende. 7

9 8 Lovgrundlag Hf-enkeltfag har samme regelgrundlag som de 2-årige hf-kurser, nemlig Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 821 af 4. november 1999, ændret ved lovbekendtgørelse nr. 260 af 12. april med tilhørende optagelses-, undervisnings- og eksamensbekendtgørelser.

10 A2 Aktivitet på avu og hf Aktivitet p å landsplan På kort A2-1 ses den geografiske placering af voksenuddannelsescentre i hele landet. Ligeledes er studenterkurser samt GSK koordinatorer markeret. Antallet af cprkursister på avu er fra skoleåret 1992/93 til og med 1998/99 vokset med næsten Antallet af cpr-kursister på avu er fra skoleåret 1992/93 til og med 1998/99 vokset med næsten I 1998/99 var der cpr-kursister. Der er ligeledes en stigning i antal holdkursister, som i samme periode er vokset med ca Målt i undervisningsaktivitet er den samlede aktivitet på avu vokset med mere end årskursister, hvilket svarer til en stigning på 17%. Antallet af cpr-kursister på hf-e er ikke steget i samme omfang. Siden skoleåret 1992/93 er antallet vokset med ca til cpr-kursister i 1998/99. Holdkursisterne er på samme tid vokset med ca. 10%. Målt i undervisningsaktivitet er det sket en stigning på ca årskursister, hvilket svarer til 16%. Inden for de enkelte amter er der stor variation i udviklingen i antal cpr-kursister inden for avu Aktivitet p å amtsniveau Inden for de enkelte amter er der stor variation i udviklingen i antal cpr-kursister inden for a- vu. Frederiksborg Amt har siden skoleåret 1992/93 haft den relativt største stigning på cpr-kursister hvilket svarer til 85%. Århus Amt har ligeledes haft stigning på ca cprkursister, hvilket forholdsmæssigt svarer til en stigning på 48%. I Ribe Amt er der sket et fald i antal cpr-kursister på 22%, mens Vestsjællands Amt har haft et mindre fald på 12%. Til trods for at flere amter har haft et relativt fald i antal cpr-kursister, har stort set alle amter haft en stigning i antal årskursister, svarende til gennemsnit øget studieaktivitet hos cprkursisterne. Kun Københavns Amt og Københavns Kommune har haft et mindre fald her på 9

11 hhv. 7% og 16% i antal årskursister. Frederiksborg Amt og Bornholms Amt har begge haft en relativ stigning på 50% i årskursister, hvilket svarer til hhv. 348 og 59 årskursister. I Københavns kommune er der på hf-e sket en stigning på 42% i antallet af cpr-kursister, hvorimod der er sket et fald i Ringkøbing amt på 36%. Nå man ser på årskursister ses samme udvikling. Avu og hf-e opdelt efter fagtyper I tabel A2-8 ses kursister ved avu og hf-e fordelt efter fagtype i perioden 1994 til På a- vu er andelen af kernefag faldet fra at udgøre 71% i 1994 til 56% i Omvendt er tilbudsfag i samme periode steget med 15%. På hf-e har der ikke været samme markante tendens. Her er fællesfag faldet med 4%, tilvalgsfag er steget med 4% og højtniveaufag er uændret 4%. I tabel A2-6 og A2-7 ses holdkursister, antal hold og holdstørrelse ved avu og hf-e, fordelt efter fagudbud i

12 Kort A2-1. Geografisk placering af VUC, GSK og studenterkursus 2000 Tegnforklaring VUC Hovedafdeling VUC Afdeling med ledelse VUC Undervisningssted uden ledelse Studenterkursus GSK-koordinator Bornholms amt Nordjyllands amt Københavns amt Viborg amt Ringkøbing amt Århus amt Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Frederiksborg amt Ribe amt Vejle amt Vestsjællands amt Roskilde amt Fyns amt Sønderjyllands amt Storstrøms amt Note: 3 af de markerede VUC er på kortet tilbyder ikke hf-enkeltfagsundervisning. Omvendt figurerer institutioner, der alene tilbyder hf-enkeltfagsundervisning ikke. Udeladt på kortet er ligeledes Nørgaards Højskole og Direktoratet for Kriminalforsorgen, der begge tilbyder avu undervisning. Uddannelsesstedernes placering er ikke geografisk præcis, men er inden for grænsen af deres respektive kommuner. Kilde: Undervisningsministeriet 11

13 Tabel A2-1. Nøgletal for aktiviteten ved avu og hf 1992/93 til 1998/99 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Avu Cpr-kursister Holdkursister Kursisttimer Årskursister Hf Cpr-kursister Holdkursister Kursisttimer Årskursister I alt Cpr-kursister Holdkursister Kursisttimer Årskursister Kilde: Amtsrådsforeningen 12

14 Tabel A2-2. Cpr-kursister ved avu 1992/93 til 1998/99 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune I alt Figur A2-1. Antal cpr-kursister fordelt, efter am t 1992/93 til 1998/99 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/ Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns K... Frederiksberg K... Kilde: Amtsrådsforeningen 13

15 Tabel A2-3. Å rskursister ved avu, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99 Avu 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune I alt Figur A2-2. Å rskursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/ Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns K... Frederiksberg K... Kilde: Amtsrådsforeningen 14

16 Tabel A2-4. Hf-e cpr-kursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99 Hf-e 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune I alt Figur A2-3. Hf-e cpr-kursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/ Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns K... Frederiksberg K... Kilde: Amtsrådsforeningen 15

17 Tabel A2-5. Hf-e å rs kursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99 Hf-e 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune I alt Figur A2-4. Hf-e å rs kursister, fordelt efter amt 1992/93 til 1998/99 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/ Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Københavns K... Frederiksberg K... Kilde: Amtsrådsforeningen 16

18 Tabel A2-6. Holdkursister, antal hold og gennemsnitlig holdstørrelse ved avu, fordelt efter fagudbud 1998/99 Avu Antal hold Gennemsnitlig holdstørrelse Antal kursister Andel af kursister i % Dansk , ,40 29,42% Matematik , ,80 2,85% Tysk , ,90 12,65% Engelsk , ,30 43,36% Fransk , ,60 4,56% Samfundsfag , ,00 3,53% Naturfag , ,30 3,63% Kernefag i alt , ,30 100,00 Sundhed 1 25, ,03% Håndarbejde 2 20, ,05% Tværfaglig grammatik 2 24, ,06% Natur og teknik 3 15, ,06% Matematik for fremmedsprogede 5 15, ,10% Lokalområdet 5 16, ,10% Edb, multimedie mv. 6 17, ,13% Mediefag 8 17, ,17% Drama 9 18, ,21% Regnskab og edb 11 15, ,21% Etik og moral 11 21, ,30% Formidling 13 17, ,29% Musik 13 22, ,37% Andre sprog 15 15, ,28% Idræt 16 20, ,40% Pædagogik 18 18, ,42% Etnografi, religion, kultur 20 21, ,53% Latin 24 13, ,40% Dansk som andetsprog 41 15, ,79% Historie 43 17, ,93% Samarbejde og kommunikation 45 14, ,83% Særlige fagtilbud 52 13, ,84% Edb: Maskinskrivning 54 15, ,01% Fortsættes 17

19 Tabel A2-6. Fortsat Antal kursister Andel af kursister i % Maskinskrivning m. etb , ,71% Edb: Informatik , ,69% Psykologi , ,89% Værkstedsundervisning , ,04% Edb: Basis , ,99% Introducerende forløb , ,95% Edb fag , ,56% Informatik , ,20% Lokalt oprettede fag , ,39% Tilbudsfag i alt , ,00% Landsplan i alt , ,00% Kilde: Amtsrådsforeningen Tabel A2-7. Holdkursister, antal hold og gennemsnitlig holdstørrelse ved hf-e, fordelt efter fagudbud 1998/99 Antal hold Holdgennemsnit Antal kursister Fagets % andel af det samlede antal holdkursister Astronomi 1,00 20,00 20,00 0,02% Jura 1,00 13,00 13,00 0,01% Mediefag 1,00 18,00 18,00 0,02% Verdenslitteratur 1,00 24,00 24,00 0,03% Retorik 2,00 26,00 52,00 0,05% Japansk 4,00 3,00 12,00 0,02% Arabisk 6,00 4,20 25,20 0,05% Latin 12,00 12,70 152,40 0,21% Designfag 14,00 12,10 169,40 0,20% Kinesisk 15,00 3,20 48,00 0,05% Russisk 15,00 12,60 189,00 0,22% Dramatik 19,00 10,20 193,80 0,27% Erhvervsøkonomi 19,00 11,20 212,80 0,24% Film og tv 30,00 13,40 402,00 0,53% Oldtidskundskab 50,00 17,50 875,00 1,00% Datalogi 51,00 14,40 734,40 0,85% Musik 74,00 14, ,80 1,31% Fortsættes 18

20 Tabel A2-7. Fortsat. Antal kursister Fagets % andel af det samlede antal holdkursister Fysik 77,00 10,90 839,30 1,08% Italiensk 89,00 19, ,40 1,89% Idræt 92,00 15, ,40 1,69% Øvrige hold 96,00 13, ,20 1,39% Kemi 105,00 12, ,50 1,77% Fysik/kemi 106,00 15, ,80 1,96% Geografi 120,00 16, ,00 2,25% Filosofi 123,00 17, ,40 2,60% Spansk 181,00 18, ,50 3,78% Religion 186,00 18, ,80 3,93% Biologi 188,00 16, ,40 3,66% Tysk 223,00 14, ,40 3,76% Billedkunst ,2 4625,8 5,16% Fransk ,1 4001,4 4,39% Historie ,77% Psykologi ,7 7824,6 8,74% Samfundsfag ,81% Matematik , ,30% Engelsk ,3 9930,2 11,18% Dansk , ,79% Landsplan , ,9 100,00% Kilde: Amtsrådsforeningen 19

21 Tabel A2-8 Kursister ved avu og hf-e fordelt efter fagtype Avu Kernefag 71% 67% 65% 62% 56% Tilbudsfag 1) 29% 33% 35% 38% 44% Hf-e Fællesfag 58% 58% 57% 54% 54% Tilvalgsfag 38% 38% 38% 41% 42% Højtniveaufag 4% 4% 5% 4% 4% 1) Inklusiv introducerende undervisning og særlige fagtilbud (religion, kultur, formning, pædagogik, musik og andre fremmedsprog) Figur A2-5 Kursister ved avu og hf-e fordelt efter fagtype Avu Hf-e % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kernefag Tilbudsfag Fællesfag Tilvalgsfag Højtniveaufag 20

22 A3 Gennemførelse Gennemførelse I dette afsnit beskrives i hvor høj grad kursister fuldfører eller afbryder avu og hf-e. På avu var der i skoleåret 1998/99 22% af kursisterne, som faldt fra inden prøven, 37,6% gennemførte uden at gå til prøve og 39,7% gennemførte med prøve. På hf-e faldt 38,5% af kursisterne fra inden prøven, 10,3% gennemførte uden prøve og 51,2% gennemførte med prøve se tabel A3-1. I tabel A3-2 ses forskelle i gennemførsels- og prøveprocenter fordelt på amter. Faktaboks En kursist har gennemført avu, når han har deltaget i minimum 80% af undervisningen eller aflagt prøve (fra 1999 er det 85%). På hf-e skal man deltage i mindst 85% af undervisningen for at bestå uden prøve. Unge kursister er m ere tilbøjelige til at gennemføre avu og hf-e med prøve end æ ldre. Alder og gennemførelse Der er en tendens til, at ældre aldersgrupper i højere grad fuldfører avu se figur A3-1. Dog forsvinder tendensen, hvis man ser på fuldførte med prøve. Her ligger alle aldersgrupper lidt over 20% i For kursister på hf-e falder andelen af fuldførte med prøve med alderen se figur A3-3. Omvendt stiger andelen af fuldførte uden prøve med alderen. Antal fag pr. cpr-kursist og gennemførelse I tabel A3-3 og A3-4 ses, at tendensen til at fuldføre stiger i takt med antallet af fag pr. cpr-kursist. På hf-e afbrød 45% af de cpr-kursister der havde 1 fag, mens kun 29% af dem 21

23 med 5 fag afbrød et eller flere fag. På avu afbrød 45%, af de cpr-kursister, der havde 1 fag, mens 41% med 5 fag afbrød et eller flere fag. Yderligere falder gennemsnitsalderen i takt med, at cpr-kursisten fuldfører flere fag med prøve. Denne tendens gælder både for avu og hf-e. En cpr-kursist på avu som tager 1 fag, og fuldfører det med prøve, er i gennemsnit ca. 45 år. En cpr-kursist, som tager 5 fag, og fuldfører alle 5 med prøve, er ca. 35 år. Ved samme eksempel på hf-e falder cpr-kursistens gennemsnitsalder fra ca. 37 år ved 1 fag gennemført med prøve til ca. 26 år ved 5 fag gennemført med prøve. 22

24 Tabel A3-1 Frafald og prø vedeltagelse på avu og hf-e 1998 Kursister, der falder fra inden prøven Kursister, der gennemfører undervisningsforløbet, men som ikke går til prøve 1) Kursister, der gennemfører undervisningsforløbet og afslutter med prøve Avu 22,7 % 37,6 % 39,7 % Hf-e 38,5 % 10,3 % 51,2 % 1) På avu har man gennemført et undervisningsforløb, hvis ens fremmøde er på mindst 80 % af undervisningen (fra 1999 kræves 85 %, som på hfenkeltfag). Kilde: Amtsrådsforeningen Tabel A3-2 Gennemførelses- og prøveprocenter for ordinæ r holdundervisning på Avu og hf-e fordelt p å amter 1998 Avu Hf-e Gennemførsels-procent Prøveprovent Gennemførsels-procent Prøveprovent Københavns Amt 76,4% 37,0% 57,7% 43,0% Frederiksborg Amt 80,4% 24,8% 59,8% 51,0% Roskilde Amt 68,2% 38,6% 49,7% 43,6% Vestsjællands Amt 75,1% 36,2% 56,5% 45,7% Storstrøms Amt 76,5% 34,1% 58,4% 45,6% Bornholms Amt 83,4% 43,1% 66,6% 52,5% Fyns Amt 77,1% 46,4% 65,6% 58,9% Sønderjyllands Amt 78,5% 43,6% 66,0% 55,8% Ribe Amt 73,3% 32,7% 62,5% 49,9% Vejle Amt 76,8% 44,3% 60,5% 52,9% Ringkjøbing Amt 79,1% 42,8% 64,1% 52,7% Århus Amt 84,4% 44,3% 63,9% 59,9% Viborg Amt 75,0% 39,5% 65,0% 56,4% Nordjyllands Amt 79,0% 45,4% 66,2% 51,6% Københavns Kommune 69,9% 34,5% 63,1% 48,6% Frederiksberg Kommune 75,3% 37,7% 58,1% 52,8% Hele landet 77,3% 39,7% 61,5% 51,2% Anm: På AVU henregnes læsekurser, IDV og flexhold ikke som hørende under den ordinær holdundervisning.tilsvarende er GSK, IDV og flexhold på hf ikke en del af den ordinære holdundervisning. Gennemførselsprocenten er den procentvise andel af kursisterne som gennemfører kurset, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart. Prøveprocenten er den procentvise andel af kursisterne, der går til prøve, i forhold til det antal kursister, som har haft et fremmøde inden slutningen af tredje uge efter holdstart på de hold, hvor der er mulighed for at gå til prøve. Kilde: Amtsrådsforeningen 23

25 Figur A3-1 Gennemførelse på avu i pct. fordelt på kursisternes alder % 80% 60% 40% 20% 0% Under 20 år år år år år år år Over 60 år Fuldført m.prøve Fuldført u.prøve Afbrudt Forsætter Kilde: Danmarks Statistik. Figur A3-2 Gennemførelse på avu fordelt på kursisternes alder i pct Under 20 år år år år år år år Over 60 år Fuldført m.prøve Fuldført u.prøve Afbrudt Forsætter Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens. Der tages ikke prøve efter basisfag og introducerende undervisning. På fag der ikke er opdelt i moduler kan kursisten vælge om prøven skal tages efter modul A eller B. 24

26 Figur A3-3 Gennemfø relse på hf-e i pct. fordelt på kursisternes alder % 80% 60% 40% 20% 0% i alt Under 20 år år år år år år år Over 60 år Kilde: Danmarks Statistik. Fuldført m.prøve Fuldført u.prøve Afbrudt Forsætter Figur A3-4 Antallet af personer, der i 1998 gennemførte hf-e fordelt på kursisternes alder Under 20 år år år år år år år Over 60 år Fuldført m.prøve Fuldført u.prøve Afbrudt Forsætter Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens 25

27 Tabel A3-3 Antal personer ved hf-e 1/ /7 99 fordelt efter antal på begyndte fag, fuldførte fag m./u. prøve samt gennemsnitsalder. 1 fag el. flere Fuldført med prøve Påbegyndt Fuldført 6 fag I perioden Afbrudt u.prøve 1 fag 2 fag 3 fag 4 fag 5 fag el. flere I alt Hf-e % 13% 14% 8% 7% 7% 7% 9% 100% 1 fag % 16% 39% % 2 fag % 14% 11% 36% % 3 fag % 11% 4% 13% 36% % 4 fag % 11% 2% 6% 14% 35% % 5 fag % 12% 1% 3% 7% 19% 29% - 100% 6 fag el. flere % 12% 1% 1% 2% 6% 14% 35% 100% Gns. alder 35,8 31,5 34,8 37,2 29,6 29,0 28,3 26,3 25,1 31,3 Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens Tabel A3-4 Antal personer ved avu 1/ /7 99 fordelt efter antal på begyndte fag, fuldførte fag m./u. prøve samt gennemsnitsalder. 1 fag el. flere Fuldført med prøve Påbegyndt Fuldført 6 fag I perioden Afbrudt u.prøve 1 fag 2 fag 3 fag 4 fag 5 fag el. flere I alt Avu % 38% 8% 6% 4% 3% 1% 1% 100% 1 fag % 39% 16% % 2 fag % 40% 14% 9% % 3 fag % 36% 7% 10% 4% % 4 fag % 36% 4% 8% 6% 3% % 5 fag % 35% 3% 7% 8% 4% 1% - 100% 6 fag el. flere % 38% 2% 4% 8% 10% 5% 2% 100% Gns. alder 43,3 38,5 44,5 44,9 41,2 36,3 35,7 35,3 34,5 41,2 Kilde: Danmarks Statistik. Note: DSt's tal for gennemførsel tager ikke højde for moduliseringen på VUC. Derfor er DSt's gennemførsels- og prøveprocenter generelt lavere end Amtsrådsforeningens 26

28 B1 Aldersfordeling Gennemsnitsalderen på avu var 43 år i Det er en stigning på n æ sten 6 år siden Aldersfordeling Gennemsnitsalderen på avu var 43 år i Det er en stigning på næsten 6 år siden 1991 se tabel B1-1. På hf-e var gennemsnitsalderen 36 år i 1998, på 2-årig HF 19 år, på studenterkursus 22 år og på GSK 22 år. Deltagere på avu fordeler sig jævnt mellem 1000 og personer hvert år inden for aldersgruppen 18 til 50 årige se figur B1-2. Hf-e er derimod præget af en større spredning for de 16 til 30 årige se figur B1-1. Forskelle mellem mæ nd og kvinder på AVU På avu er 27% af kvinderne og 20% af mændene mellem 50 og 59 år se tabel B % af kvinderne og 16% af mændene er ældre end 60 år. I de øvrige aldersgrupper er en forskel i aldersfordelingen mellem mænd og kvinder på under 2%. 27

29 Tabel B1-1 Gennemsnitsaldre for den samlede bestand uddannelser Gymnasiet, mat. 17,15 17,15 17,15 17,25 17,3 17,35 17,35 17,35 17,45 17,45 Gymnasiet, spr. 17,23 17,21 17,22 17,24 17,32 17,32 17,42 17,42 17,52 17,52 2-årig hf 18,83 18,83 18,87 18,93 19,04 19,04 19,14 19,07 19,14 19,18 Studenterkurser 21,04 21,53 22,31 21,86 21,78 21,55 21,5 21,37 21,48 21,94 HHX 18,55 18,65 18,65 18,75 18,9 18,8 18,2 18,25 18,3 18,34 1-årig HHX 20,83 20,87 20,83 20,76 20,8 20,98 21,05 21,12 21,16 21,1 HTX 19,14 18,83 18,82 18,74 18,65 18,15 17,92 17,88 17,88 17,8 Adg. eks. til ingeniørudd. 24,16 24,12 24,41 24,5 24,54 25,08 25,35 25,74 25,54 25,69 EUD, skoleforløb, merkantile 17,45 17,65 17,97 18,08 18,43 18,84 20,78 20,77 21,16 21,71 EUD, skoleforløb, tekniske 17,46 17,49 18,21 18,29 18,42 18,93 19,32 19,37 20,04 20,93 EUD, merkantile 20,55 20,68 20,75 21,05 21,28 21,53 21,88 22,22 22,56 22,71 EUD, tekniske 20,12 20,14 20,27 20,4 20,72 20,98 21,26 21,64 21,89 22,36 SOSU 30,07 30,08 28,72 27,57 27,39 27,81 29,39 30,53 31,08 31,88 PGU 29,75 30,97 EUD, øvrige 21,06 25,68 24,12 25,69 30,46 29,9 30,2 31,66 32,83 29,12 Avu ,6 37,9 38,3 39,7 40,7 40,8 41,6 43,3 Hf-enkeltfag 1) ,2 35,3 35,6 36,0 35,8 35,4 35,5 35,8 Komb. avu og Hf-enkeltfag 1) ,5 35,6 35,5 36,8 38,8 38,0 38,0 38,8 1) Udover personer på hf-enkeltfag indeholder gennemsnitstallet personer på studenterfag: obligatorisk og mellemniveau, gymnasial indslusning for flygninge og gymnasiale suppleringskurser. Personer på studenterfag udgjorde i % af gruppen hf-e/studenterfag, og har derfor minimal indflydelse på aldersgennemsnittet for personer på hf-e. Kilde: Danmarks Statistik. 28

30 Figur B1-1 Aldersfordeling i procent for skoleå ret 1998/99 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% <= Avu Hf-e GSK Studenterkurser 2-årig hf Kilde: Danmarks Statistik Figur B1-2 Aldersfordeling for skoleåret 1998/ <= Avu Hf-e GSK Studenterkurser 2-årig hf Kilde: Danmarks Statistik 29

31 Tabel B1-3 Aldersfordeling på avu opdelt efter kø n 1998/99 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 19 år og derunder år år år år 60 år og derover Kvinder 5% 17% 19% 21% 27% 11% Mænd 5% 19% 21% 19% 20% 16% Kilde: Danmarks Statistik 30

32 B2 Uddannelsesbaggrund Uddannelsesbaggrund på avu I 1998 havde 45% en grundskoleuddannelse ved start på avu, 34% en erhvervsuddannelse, mens 3% havde en almengymnasial uddannelse. 5% havde en kort videregående uddannelse, 5% en mellemlang og 1% en lang se figur B2-6. Der er generelt en tendens til, at mændene i højere grad har en erhvervsuddannelse, mens kvinderne har en grundskoleuddannelse se figur B2-3 og figur B2-4. Alder og uddannelsesbaggrund på avu Hvis man yderligere ser på sammenhængen mellem alder og uddannelsesbaggrund ses følgende mønstre: - Jo ældre aldersgruppe, jo større andel af personer med lang og mellemlang videregående uddannelse. 3% af de 60-årige og derover har en lang videregående uddannelse. 14% har en mellemlang videregående uddannelse, hos gruppen af årige er det 7% og det er 6% af de årige. - Andelen af erhvervsuddannede for personer over 30 år ligger mellem 34% for de årige og 44% for de årige. - Andelen af personer med grunduddannelse er mindst 34% for alle aldersgrupper. For de årige er tallet 59%.. Uddannelsesbaggrund på hf-e På hf-e har deltagerne generelt en længerevarende uddannelse end deltagere på avu. Især er der flere personer med almengymnasiale uddannelser og videregående uddannelser se figur B2-5. Alder og uddannelsesbaggrund på hf-e Andelen af personer med erhvervsuddannelse er nogenlunde ens på avu og hf-e. 31

33 Figur B2-1 Uddannelsesbaggrund ved avu fordelt på alder, skoleå ret 1998/ år og derunder år år år år 60 år og derover Figur B2-2 Uddannelsesbaggrund ved avu fordelt på alder, skoleå ret 1998/99 60 år og derover år år år år 19 år og derunder Grundskoleuddannelser Almengymnasialeuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregåendeuddannelser Lange videregående uddannelser Uddannelser uden for niveau Kilde: Danmarks Statistik 32

34 Figur B2-3 Uddannelsesbaggrund ved hf-e fordelt på alder, skoleå ret 1998/ år og derunder år år år år 60 år og derover Figur B2-4 Uddannelsesbaggrund ved hf-e fordelt på alder, skoleå ret 1998/99 60 år og derover år år år år 19 år og derunder Grundskoleuddannelser Amengymnasialeuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uddannelser uden for niveau Kilde: Danmarks Statistik 33

35 Figur B2-5. Uddannelsesbaggrund for kvinder ved avu fordelt på alder, skoleå ret 1998/ år år 19 år og derunder Figur B2-6 Uddannelsesbaggrund for mæ nd ved avu fordelt på alder, skoleå ret 1998/99 60 år og derover år år år år 19 år og derunder 0% 50000% % % % % % % % % Grundskoleuddannelser Amengymnasialeuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uddannelser uden for niveau Kilde: Danmarks Statistik 34

36 Figur B2-7 Uddannelsesbaggrund ved samtlige VUC-uddannels er fordelt på alder, skoleåret 1998/ år og derunder år år år år 60 år og derover Figur B2-8 Uddannelsesbaggrund ved samtlige VUC-uddannelser procentfordelt på alder, skoleå ret 1998/ år og derover år år år år 19 år og derunder Grundskoleuddannelser Amengymnasialeuddannelser Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Uddannelser uden for niveau Kilde: Danmarks Statistik 35

37 B3 Arbejdsmarkedstilknytning Deltagernes arbejdsmarkedsplacering før start p å avu varierer med alder. Arbejdsmarkedsplacering Deltagernes arbejdsmarkedsplaceringen før start på avu varierer med alder. Størstedelen af deltagere under 19 år er under uddannelse, mens størstedelen af deltagere over 60 år er udenfor arbejdsstyrken. I de mellemliggende aldersgrupper er hovedparten i beskæftigelse se figur B3-1. Et tilsvarende billede tegner sig for deltagerne ved hf-e. Ledige ved avu udgør med undtagelse af de yngste og de ældste mellem 12 og 24%. Der befinder sig flest ledige i alderen 50 til 59 år. For deltagere ved hf-e ses samme tendens. Her udgør ledige 17% af de 50 til 59 årige. Arbejdsstedets stø rrelse I 1995 var der ved både avu og hf-e omkring 15% deltagere fra arbejdspladser med mellem 5 og 19 ansatte. I 1998 var der omkring 5% - se tabel B3-4. Tilsvarende var der i 1998 på avu og hf-e omkring 20% deltagere fra arbejdspladser med mere end 200 ansatte. I 1995 kom henholdsvis 17 % og 10 % ved avu og hf-e fra samme størrelse arbejdsplads se tabel B3-2. I den samlede befolkning er der i samme periode sket et mindre fald i virksomheder med 5-19 beskæftigede og en minimal vækst i virksomheder med 20 til 99 ansatte. Deltagernes branchetilknytning på avu og hf-e viser stort set samme fordeling som den samlede arbejdsstyrke. Arbejdspladsens branche Deltagernes branchetilknytning på avu og hf-e viser stort set samme fordeling som den samlede arbejdsstyrke. Ved avu er der flest deltagere fra offentlige og personlige tjenesteydelser samt fra industrien. Herfra kommer hhv. 44 og 22% af deltagerne se tabel B3-6. Samme billede gælder for deltagere ved hf-e, hvor der dog er relativt flere fra offentlige tjenester og færre fra industrien. 36

38 Figur B3-1 Arbejdsmarkedsplacering for personer ved avu fø r begyndelsen af skoleåret 1998 til å r>= år år år år 19 å r<= 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Danmarks Statistik Under uddannelse I beskæftigelse Ledige Uden for arbejdsstyrken Uoplyst Figur B3-2 Arbejdsmarkedsplacering for personer ved hf-e før begyndelsen af skoleå ret 1998 til år>= år år år år 19 år<= 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: Danmarks Statistik Under uddannelse I beskæftigelse Ledige Uden for arbejdsstyrken Uoplyst 37

39 Tabel B3-1 Antal beskæ ftigede personer i 1995, fordelt efter igangvæ rende uddannelse og arbejdsstedets størrelse Arbejdsstedet størrelse 1995 Avu Hf-e GSK Studenterkur ser 2-årig Hf Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang 1-4 beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede og derover Andre Alle Kilde: Danmarks Statistik I alt Tabel B3-2 Den procentvise fordeling af beskæ ftigede personer i 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og arbejdsstedets stø rrelse Arbejdsstedet størrelse 1995 i pct Avu Hf-e GSK Studenterkur ser 2-årig HF Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang 1-4 beskæftigede 6,8% 6,1% 3,9% 5,7% 4,1% 5,8% 4,8% 12,5% 10,9% 5-19 beskæftigede 14,1% 16,5% 19,5% 17,7% 27,5% 25,4% 15,7% 18,8% 19,3% beskæftigede 11,4% 13,0% 11,7% 16,0% 15,5% 16,3% 13,9% 14,3% 14,5% beskæftigede 10,2% 10,6% 7,8% 7,2% 7,6% 9,5% 12,7% 11,6% 11,4% beskæftigede 9,6% 9,3% 3,9% 6,2% 7,1% 8,3% 13,6% 9,5% 9,7% 200 og derover 17,5% 10,9% 28,1% 11,2% 13,6% 16,0% 31,5% 20,7% 21,1% Andre 30,5% 33,6% 53,1% 35,9% 24,5% 18,6% 7,9% 12,6% 13,1% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Total Kilde: Danmarks Statistik I alt 38

40 Tabel B3-3 Antal beskæ ftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og arbejdsstedets størrelse. Arbejdsstedet størrelse 1998 Avu HF-e GSK Studenterk urser 2-årig Hf Andre Andre primære voksen udd. udd. Ikke igang 1-4 beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede og derover Andre Total Kilde: Danmarks Statistik I alt Tabel B3-4 Den procentvise fordeling af beskæ ftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og arbejdsstedets størrelse Arbejdsstedet størrelse 1998 i pct Avu Hf-e GSK Studenterk urser 2-årig Hf Andre Andre primære voksen udd. udd. Ikke igang 1-4 beskæftigede 2,5% 2,0% 2,1% 0,5% 0,9% 1,0% 1,7% 1,9% 1,8% 5-19 beskæftigede 6,6% 5,4% 4,8% 3,2% 4,3% 5,1% 6,3% 11,6% 10,3% beskæftigede 14,4% 17,3% 19,3% 19,6% 28,2% 24,4% 17,2% 18,8% 19,3% beskæftigede 12,6% 13,9% 17,6% 14,5% 16,9% 16,7% 13,9% 14,8% 14,9% beskæftigede 11,4% 10,7% 9,6% 6,5% 8,2% 9,7% 12,1% 11,8% 11,5% 200 og derover 21,6% 18,7% 16,0% 16,1% 13,4% 16,1% 24,1% 19,4% 19,4% Andre 30,8% 31,9% 30,5% 39,6% 28,0% 26,9% 24,7% 21,8% 22,8% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Total Kilde: Danmarks Statistik I alt 39

41 Tabel B3-5 Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og branche 1995 Avu Hf-e GSK Studenterk urser 2-årig HF Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3,9% 1,8% 2,2% 2,2% 2,3% 3,1% 1,9% 5,3% 4,7% Industri 22,2% 10,5% 11,1% 5,2% 10,9% 14,9% 30,6% 17,5% 18,3% Energi- og vandforsyning 0,8% 0,4% 0,0% 0,0% 0,1% 0,3% 1,2% 0,7% 0,7% Bygge- og anlægsvirksomhed 3,7% 1,9% 3,3% 3,0% 1,1% 6,1% 5,7% 6,2% 6,1% Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 12,2% 13,7% 21,1% 45,4% 45,1% 31,5% 13,6% 15,8% 17,4% Transportvirks., post og telekommunikation. 4,6% 3,3% 2,2% 1,8% 2,3% 3,1% 7,1% 5,6% 5,4% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 7,1% 10,5% 18,9% 14,8% 8,9% 11,0% 11,7% 10,9% 10,9% Offentlige og personlige tjenesteydelser 44,8% 56,7% 40,0% 26,9% 28,1% 28,8% 27,5% 37,0% 35,4% Uoplyst erhverv 0,8% 1,1% 1,1% 0,7% 1,2% 1,2% 0,7% 1,0% 1,0% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Total Kilde: Danmarks Statistik I alt 40

42 Tabel B3-6 Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og branche 1998 Avu Hf-e GSK Studenterk urser 2-årig HF Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3,3% 1,9% 4,0% 2,2% 1,7% 2,7% 3,2% 4,5% 4,2% Industri 21,9% 10,1% 6,0% 9,2% 10,6% 14,0% 22,7% 17,9% 17,8% Energi- og vandforsyning 1,2% 0,4% 0,0% 0,3% 0,0% 0,2% 0,8% 0,7% 0,7% Bygge- og anlægsvirksomhed 3,6% 1,9% 0,7% 2,8% 1,4% 6,1% 3,8% 6,6% 6,3% Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. 12,0% 15,0% 32,0% 39,6% 46,5% 30,5% 14,2% 16,0% 17,5% Transportvirks., post og telekommunikation. 4,1% 3,7% 3,3% 4,7% 2,4% 3,3% 5,0% 6,1% 5,6% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 8,2% 10,8% 16,7% 11,4% 9,0% 11,8% 19,6% 10,8% 11,5% Offentlige og personlige tjenesteydelser 44,2% 54,4% 36,0% 28,8% 26,9% 30,0% 29,3% 36,2% 35,2% Uoplyst erhverv 1,5% 1,7% 1,3% 0,9% 1,4% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Total Kilde: Danmarks Statistik I alt Tabel B3-7 Antal beskæ ftigede personer 1995, fordelt efter igangvæ rende uddannelse og sektor Avu Hf-e GSK Studenterk urser 2-årig Hf Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang Offentlig Privat Øvrige Alle I alt 41

43 Tabel B3-8 Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1995, fordelt efter igangværende uddannelse og sektor 1995 Avu HF-e GSK Studenterk urser 2-årig Hf Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang Offentlig 37,3% 46,0% 25,0% 17,7% 20,2% 24,5% 27,6% 33,9% 32,4% Privat 43,4% 34,2% 45,3% 49,9% 54,6% 59,3% 64,4% 55,9% 56,7% Øvrige 19,4% 19,7% 29,7% 32,4% 25,2% 16,2% 7,9% 10,2% 10,9% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Total I alt Tabel B3-9 Antal beskæ ftigede personer 1998, fordelt efter igangvæ rende uddannelse og sektor 1998 Avu HF-e GSK Studenterk urser 2-årig Hf Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang Offentlig Privat Øvrige Total I alt Tabel B3-10 Den procentvise fordeling af beskæftigede personer 1998, fordelt efter igangværende uddannelse og sektor 1998 Avu Hf-e GSK Studenterk urser 2-årig Hf Andre primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang Offentlig 40,1% 45,5% 31,0% 19,1% 20,1% 25,9% 29,3% 34,1% 32,9% Privat 44,9% 38,0% 49,2% 53,7% 59,0% 59,3% 63,4% 58,0% 58,3% Øvrige 15,0% 16,5% 19,8% 27,2% 20,8% 14,8% 7,3% 7,9% 8,9% Alle 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Total Kilde: Danmarks Statistik I alt 42

44 C Overgang fra avu Overgang fra avu I dette kapitel foretages en forløbsanalyse af deltagere, som var i gang med avu i 1995/96. Denne gruppe af personer følges i 4 år til og med skoleåret 1998/99. Forløbsanalysens metode For hvert skoleår undersøges gruppens uddannelses- og arbejdsmarkedsstatus. Uddannelsesstatus opgøres i 9 kategorier. Hver person kan kun optræde i en uddannelseskategori. For personer, som optræder i flere kategorier, foretages følgende prioritering: 1. Andre primære uddannelser 2. 2-årig hf 3. Studenterkursus 4. Andre voksenuddannelser 5. GSK 6. Kombineret avu/hf-e 7. Hf-e 8. Avu 9. Ikke i gang Dvs. at en person, som både læser 2-årig hf og avu, kun vil optræde i kategorien 2-årig hf. Faktaboks Andre voksenuddannelser er AMU (arbejdsmarked suddannelse), VESA ( åben uddannelse på erhvervsskolerne) og hø jskoler (ophold over 12 uger). 43

45 44 Arbejdsmarkedsstatus opgøres i kategorierne: 1. Beskæftigede 2. Ledige heraf på dagpenge 3. Uden for arbejdsstyrken heraf på kontanthjælp 4. Uoplyst

46 C1 Hele landet I skole året 1995/96 var personer i gang med en avu Overgang til anden uddannelse I skoleåret 1995/96 var personer i gang med en avu personer eller 14% deltog både i avu og hf-e - se tabel C1-1 og C1-2. I andet år, skoleåret 1996/97, var 29% af de personer, som i 1995 tog avu forsat i gang på avu. 5% deltog både i avu og hf-e. 7% tog alene hf-e. 9% tog andre voksenuddannelser. 0,7% tog 2-årig hf, mens 0,1% eller 37 tog studenterkursus. 54% var ikke i gang med en uddannelse. I tredje år, skoleåret 1997/98, tog 16% en avu, heraf var der 3%, som kombinerede avu og hf-e. 6% tog alene hf-e. 9% tog andre voksenuddannelser. 0,6% tog 2-årig hf, 0,1% GSK og 0,1% studenterkursus. 69% var ikke i gang med en uddannelse. I fjerde år, 1998/99, tog 11% en avu, heraf 2% b åde avu og hf-e. I fjerde år, skoleåret 1998/99, tog 11% en avu, heraf 2% både avu og hf-e. 5% tog hfe. Der var 3%, som var i gang med andre voksenuddannelser. 0,3% tog 2-årig hf, mens under 1 promille tog GSK og 0,04 % tog studenterkursus. 81% var ikke i gang med at uddanne sig. Fra 1995 og 3 år frem var der ingen af de personer, som var indskrevet på andre primære uddannelser end 2-årig hf og studenterkursus. 45

47 K ø n og overgang fra avu I 1995/96 var de personer på avu fordelt på 69% kvinder og 31% mænd se tabel C1-3. I 1998/99 var 9% af mændene og 12% af kvinderne i gang med en avu. 84% af mændene og 80% af kvinderne var ikke i gang se tabel C1-4 og C1-5. Arbejdsmarkedsstatus Af de deltagere på avu i 1995 var 45% i beskæftigelse, 20% var ledige og 35% var uden for arbejdsstyrken tabel C1-7. Ud af deltagerne på avu i 1995 var 17% ledige og på dagpenge, mens 1% var uden for arbejdsstyrken og på kontanthjælp Ud af deltagerne på avu i 1995 var 17% ledige og på dagpenge, mens 1% var uden for arbejdsstyrken og på kontanthjælp. Hvis man kigger nærmere på gruppen på 81%, som ikke var i gang med en uddannelse i 1998/99, fordeler den sig på følgende måde: 50% i beskæftigelse, 5% ledige, 24% uden for arbejdsstyrken og 2% uoplyst. Hvis denne fordeling sammenlignes med arbejdsmarkedsstatus for de personer, som tog avu 1998/99, ses følgende tendens: Personer, som gik på avu i 1995/96 og 1998/99, står i højere grad uden for arbejdsmarkedet end personer, som kun gik på avu i 1995/96. I 1995/96 var 33% uden for arbejdsmarkedet, og i 1998/99 var tallet 48% se tabel C1-10. I 1995 var 44% af kvinderne og 52% af m ændene i besk æftigelse K øn og arbejdsmarkedsstatus I 1995 var 44% af kvinderne og 52% af mændene i beskæftigelse se tabel C % af kvinderne og 17% af mændene var ledige, mens 35% af kvinderne og 30% af mændene var uden for arbejdsstyrken. Hvis man i 1998/99 ser på de personer, som kun deltog i avu, er billedet et andet. Nu er gruppen af ledige faldet til 13% af kvinderne og 9% af mændene tabel C1-9. Samtidig er andelen af personer, som er ledige og på dagpenge, faldet fra 18% i 1995/96 til 10% i 1998/99. Gruppen uden for arbejdsstyrken er vokset til at udgøre 50% af kvinderne og 44% af mændene. Gruppen af beskæftigede er faldet fra at udgøre 47% i 1995/96 til 40% i 1998/99. 46

48 Tabel C1-1. Personer, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på igangvæ rende primære/voksenuddannelse 1995, 1996, 1997 og Avu Hf-e Avu/ Hf-e GSK Stud. kurser Andre 2-årig Hf primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang I alt Kilde: Danmarks Statistik Tabel C1-2. Personer, som i skoleåret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på igangværende Primære/voksenuddannelse 1995, 1996, 1997 og 1998 i procent. Avu Hf-e Avu/ Hf-e GSK Stud. kurser Andre 2-årig Hf primære udd. Andre voksen udd. Ikke igang I alt % 0% 14% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0% 100% % 7% 5% 0,0% 0,1% 0,7% 0,0% 9,0% 54% 100% % 6% 3% 0,1% 0,1% 0,6% 0,0% 9,3% 69% 100% % 5% 2% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% 2,8% 81% 100% Kilde: Danmarks Statistik Figur C1-1 Overgang fra avu til anden uddannelse % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Avu Hf-e Avu/Hf-e GSK Stud. Kurser 2-årig hf Andre prim. udd. Anden voksenudd. Ikke i gang Kilde: Danmarks Statistik 47

49 Tabel C1-3. Kvinder og mæ nd som i skoleå ret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på i gangværende primære/voksenuddannelse 1995 Avu Hf-e Avu/ hf-e GSK Stud.-kursus 2-årig hf Andre prim. udd. Andre voks. udd. Ikke igang I alt I alt mænd I alt kvinder I alt mænd 28% 0% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 31% I alt kvinder 59% 0% 11% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 69% Kilde: Danmarks Statistik Tabel C1-4. M æn d, som i skoleå ret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på i gangværende primære/voksenuddannelse 1995, 1996, 1997 og 1998 Mænd Avu Hf-e Avu/ hf-e GSK Stud.-kursus 2-årig hf Andre prim. udd. Andre voks. udd. Ikke igang I alt ,7% 0,0% 10,3% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 100% ,3% 5,9% 3,3% 0,0% 0,1% 0,7% 0,0% 11,4% 55,3% 100% ,6% 4,6% 2,0% 0,1% 0,1% 0,7% 0,0% 10,3% 70,7% 100% ,1% 3,8% 1,3% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% 2,0% 84,4% 100% Kilde: Danmarks Statistik Tabel C 1-5. Kvinder, som i skoleå ret 1995/96 er i gang med en avu fordelt på i gangværende Primære/voksen uddannelse 1995, 1996, 1997 og 1998 Kvinder Avu Hf-e Avuhf-e GSK Stud.-kursus 2-årig hf Andre prim. udd. Andre voks. udd. Ikke igang I alt ,7% 0,0% 15,3% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 100% ,9% 7,4% 5,2% 0,0% 0,1% 0,6% 0,0% 8,0% 53,8% 100% ,2% 6,2% 3,0% 0,1% 0,1% 0,6% 0,0% 8,9% 67,9% 100% ,7% 4,9% 2,0% 0,0% 0,0% 0,3% 0,0% 3,2% 79,9% 100% Kilde: Danmarks Statistik 48