Partnerskaber som kontrakter af anden orden
|
|
|
- Sten Andersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskaber som kontrakter af anden orden Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2013 Niels Åkerstrøm Andersen, 1996: Udlicitering Når det private bliver politisk, Nyt for Samfundsvidenskaberne. Niels Åkerstrøm Andersen, 2006: Partnerskabelse, Hans Reitzels Forlag. 1 Niels Åkerstrøm Andersen, 2008: Partnerships: machines of possibility, The Policy Press, Bristol. Formål At diskutere betingelserne for det at aftale i det hyperkomplekse og flydende forhandlingssamfund 2 1
2 Partnerskab nyt eller gammelt 1900 til 1945 Venskabs eller familiebaseret forretningssamarbejde mellem enkeltindivider 1960 erne og 1970 erne 1980 erne I dag Langvarige goodwill relationer mellem private virksomheder især inden for det Japanske forretningsliv Synergiskabende og innovationsdrivende virksomhedsnetværk på tværs af brancher og med staten som netværksmægler Systemoverskridende projektsamarbejder forankret omkring fælles fremtidsbilleder 3 Partnerskab mellem Hørsholm Sygehus og ISS Et billede siger ofte mere end ord, og selvom der er grænser for sammenligningen, så svarer forskellen mellem udlicitering og partnerskab et langt stykke af vejen til forskellen mellem købesex og kærlighed. Købesex er en vare, hvor køber og leverandør har vidt forskellige mål med handlen, og hvor leverandøren uden større komplikationer kan udskiftes med en anden. Men kærlighed er et forhold, hvor man beriger hinanden i en fælles udvikling. Og ligesom i kærlighed, så kræver et partnerskab åbenhed og tillid for at kunne lykkes (Hørsholm Sygehus 2002). 4 2
3 Kontrakt i kommunikationsteoretisk belysning 5 Kontraktens kommunikationsform Pligt Frihed Kontrakt 6 3
4 Kontrakten som koblingsmekanisme Kontraktens traditionelle funktion Udveksling Normerer sociale forventninger her og nu Forpligter individer Kontraktens partnerskabsfunktion Fælles projekter Forpligter på en bestemt fremtidshorisont Sammenbinder forskellige kommunikationssystemers dynamikker 7 Kontrakten, der ville være et fællesskab Form Formens konstitutive anden Pligt Frihed Kontrakt Fællesskab Et partnerskab er en kontrakt, der rækker ud efter det fællesskab, den aldrig kan blive 8 4
5 Kontrakter af anden orden Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Et løfte om løfter Kontrakter af første orden Et løfte 9 Kontrakter af anden orden, tid Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Nutidiggørelse af fremtidige nutidiggørelser Kontrakter af første orden Nutidiggørelse af fremtid 10 5
6 AS/3 om partnerskab og tid Konflikter kan opstå, fordi opgaven er kompleks. Der er tale om et særdeles levende materiale i en foranderlig verden. Derfor vil noget helt sikkert ændre sig, når man er i gang med arbejdet Vælger man i stedet partnerskabs-modellen, er situationen anderledes i udgangspunktet. Med partnerskab er der typisk tale om længerevarende kontraktperioder. Relationen mellem offentlige og andre udbydere er baseret på gensidig tillid og løbende dialog. Og en ledelsesgruppe med repræsentanter fra de involverede parter styrer projektet 11 Kontrakter af anden orden, sag Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Sagligt perspektiv på udsatte sag Kontrakter af første orden Specificering af det konkrete udvekslingsobjekt 12 6
7 Sag på sag eksempel Der skal være en rimelig mulighed for menuvalg, og valg mellem kosttyper (Fuldkost, Super kost, Vegetarkost og kost uden svinekød) og diættyper. ( ) Partnerne skal i samarbejde med sygehuset sikre, at der løbende sker en tilpasning af udvalget af kosttyper i forbindelse med nye patientgrupper, befolkningssammensætning og lignende gradvise ændringer af kravet til maden. ( ) Maden skal leve op til de for enhver tid gældende anbefalinger for dansk institutionskost og Frederiksborg Amts kostpolitik ( ) Der skal anvendes en vis andel af økologiske varer i produktionen (Hørsholm Sygehus 2001b: del 3, s. 9) 13 Kontrakter af anden orden, social dimensionen Kontrakter af anden orden: Partnerskaber: Partnerskaber definerer forpligtelse for partnerskabelse og partnerskabssubjekter Pligt Frihed Pligt til frihed Frihed Partnerskab Kontrakter af første orden Kommunikationsdeltagerne forudsættes som rettighedsbærere Pligt Frihed Kontrakt 14 7
8 SUPOTH (Scheme for Underprivileged People to Organise Themselves Partnerskabet hedder SUPOTH-project og har foruden SUPOTH også Danmission og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling som partnere. Formålet med partnerskabet er at forøge befolkningens indkomst- og beskæftigelsesmuligheder kombineret med en indsats for alfabetisering og bevidstgørelse om undertrykkelse især af kvinder samt komponenter vedrørende miljø, ernæring og sundhed. Formålet forfølges via skabelse af selvhjælpsgrupper helt ned på landsbyniveau. I 2002 drejede det sig om 331 grupper med i alt 6000 medlemmer. De enkelte grupper vælger repræsentanter til såkaldte unions, der hver består af 8-10 grupper. Unionerne vælger repræsentanter til regionale Thana-sammenslutninger, som der i 2002 er cirka 40 af. SUPOTH-projektet vejleder, uddanner og understøtter de enkelte Thanasammenslutninger. Målet med vejledningen og understøtningen er, at den enkelte Thana gør sig selv fri og selvstændig i forhold til projektet. 15 Partnerskab: Kontraktækvivalent i det hyperkomplekse flydende forhandlingssamfund Sagens kompleksitet: Hvad der skal udveksles er ikke længere givet Tidens kompleksitet: Hvad der loves er under konstant forandring Social kompleksitet: Hvem der er partner skabes i partnerskabet 16 8
9 Kontrakten som kobling Pligt Frihed Pligt Frihed Kontrakt i A s iagttagelse Kontrakt i B s iagttagelse Kontrakt om kontrakt 17 Første ordens kontraktens kobling af ret og økonomi Kommunikationssystem Kode Kontraktoversættelse Retssystemet Ret/uret Løfte Det økonomiske system Betale/ikke-betale Udveksling 18 9
10 Det funktionelt differentierede samfund Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Ret/uret Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Ret 19 Systemers kontraktlæsninger af første orden ifm. f.eks. udlicitering System Læsning Retssystemet Det økonomiske system Det politiske system Produktions - system Løfte Udveksling Implementering af politik Program for ydelse 20 10
11 Kontraktkonstruktion i forbindelse med partnerskaber Kommunikationssystem Kode Kontrakt af første orden Kontrakt af anden orden Retssystemet Ret/uret Løfte om handling Løfte om løftegivning Det økonomiske system Betale/ikkebetale Udveksling Udveksling af udvekslingsmuligheder Det politiske system Styrer/styret Implementeringsinstrument Konstitution: beslutning af beslutning Et ydelsesrelateret system +/- Performativitet Ydelsesprogram Program for ydelsesprogrammering 21 Partnerskaber: en scannings- og mulighedsmaskine I partnerskaber kan mulighederne forskellige funktionssystemers igangsættelse i forhold til partnerskabsprojekter konstant scannes og afsøges. I disse afsøgninger ligger projekterne jo ikke døde, som et engang skrevet dokument. Projekterne tager farver og form af de funktionssystemer, der igangsættes og af funktionssystemernes medier som indpræges i projekterne. På den måde skabes der i princippet konstant åbninger for igangsættelser af nye funktionssystemer i forhold til projektet
12 Konklusion Partnerskaber er ikke blot et nyt værktøj Partnerskaber udtrykker en ny interorganisatorisk orden med nye spille regler og fordringer Partnerskaber forandrer forholdet organisation/ samfundet ved at lægge op til nye koblinger på tværs af mange kommunikationssystemer 23 Partnerskaber er skrøbelige mulighedsmaskiner beregnet på langsigtede fremtidsperspektiver, men dybt afhængige af present tilslutning og intensitet 24 12
Partnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab
Partnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2011 Partnerskab: Et nyt honnørord Virksomhedens sociale ansvar
Differentiering, koblinger og hybrider
Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed
Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Partnerskaber, samskabelse og potentialisering: Når grænser sætter på spil
Partnerskaber, samskabelse og potentialisering: Når grænser sætter på spil Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2018 Grænser på spil Udfordringen synes at være, at klare
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2013 Oplægget er baseret på bogen: Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet
Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Center for skole og velfærdsledelse Find os på facebook Formål Hvordan styring
Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011
Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011 Vores traditionelle samfundsforestilling Stat Det universelle Marked Drømmen om
Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016
Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016 Sammenhæng gennem differentiering? Den røde tråd 0-18 år Sammenhæng
Værdiskabelse med Borgeren i centrum Om flerstemmethed og potentialisering
Værdiskabelse med Borgeren i centrum Om flerstemmethed og potentialisering Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2019 http://vpt.dk/kerneopgaven/hvem-er-borgeren-i-centrum
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.
Forvaltningens nye roller
Forvaltningens nye roller Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD [email protected] Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Reformiver på
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet
Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD [email protected] Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Værdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: [email protected]
Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: [email protected] Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.
Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler?
FYRAFTENSMØDE RINGKØBING - SKJERN Hvordan skaber vi trivsel og læring for alle børn og voksne i vore institutioner og skoler? Psykolog Jens Andersen [email protected] Tlf. 21760988 RELATIONEN ER GRUNDSTENEN
Lederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen PS4 A/S House of Leadership Network4People RecruitmentPartner FranchisePartner WWW.PS4.DK Inspirator E-mail:
Partnerskabsprojekt/ finanslovsprojekt med kommunerne Svendborg, Århus og København og Menighedernes Daginstitutioner (MDI) 1.
Partnerskabsprojekt/ finanslovsprojekt med kommunerne Svendborg, Århus og København og Menighedernes Daginstitutioner (MDI) 1.december 2011 En søstjerne der blev reddet. 2 2006-2011: Vi sætter netværk
Alsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Lederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - [email protected] Tre
Gør det noget det virker?
Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre
Evaluering i natur og samfund
Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og
Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Produktion: Underskoven www.underskoven.dk
DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017
Workshop Projekt Tættere På Familien til socialrådgiverdagene nov. 2017 Programmet for i dag. Baggrund for projektet Rammerne & metode Rådgivernes perspektiv Ca. 30 min. Dialog med salen - ca. 30 min.
Lektor, cand. pæd. Peter Rod
Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen
Introduktion til MDI s partnerskabsprojekt med Svendborg, Århus og Københavns kommune. Ved Charlotte Biil Generalsekretær MDI
Introduktion til MDI s partnerskabsprojekt med Svendborg, Århus og Københavns kommune Ved Charlotte Biil Generalsekretær MDI En søstjerne der blev reddet. 2 Kampe på selvejeområdet gennem de sidste 20
Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.
Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale
Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen
Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab
Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager
Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager 1 11 1. PJECENS INDHOLD Fra den 1. april 2019 behandles familieretlige
Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM. SECURITAS AB (publ) UNION NETWORK INTERNATIONAL
Bemærk venligst, at dette er en oversættelse af et engelsk originaldokument. AFTALE MELLEM SECURITAS AB (publ) OG UNION NETWORK INTERNATIONAL OG DET SVENSKE TRANSPORTARBEJDERFORBUND OM UDVIKLINGEN AF GODE
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE
Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD [email protected] Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende
d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Vejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Digitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010
Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010 8. december 2010 Oversigt Baggrund og formål Overblik over indsatsen Uddannelsesplaner Samarbejde Virksomhedernes betingelser for brug af VEU Anbefalinger
Lederskab på distancen. Velkommen
Lederskab på distancen Hvad sker der med vores relationer, når vi ikke mødes dagligt? Velkommen Inspirator E-mail: [email protected] Jeg har gennem de seneste par år undervist mere end 600 ledere i
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
God Stil. God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning. Sidst revideret den 7. november 2013
God Stil God Stil som værdi og metode Samarbejde Trivsel og mobning God stil Som værdi og metode God stil er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens bestyrelse, SFOs forældreråd og skolens personale.
Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste
Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING
Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset
