SÅDAN FÅR DU ET GODT JOB! <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<-

Transkript

1 SÅDAN FÅR DU ET GODT JOB! <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<- Så lang tid jeg husker tilbage, har der været arbejdsløshed, og i al den tid jeg husker har de siddende politikere lovet, at de var på vej med det ene og andet initiativ, som ville skabe flere jobs og at en løsning på krisen derfor var i sigte. Fakta er imidlertid, at antallet af arbejdsløse i Danmark er steget og faldet i takt med de økonomiske konjunkturer, og hvis man skal gætte på hvordan fremtiden vil tage sig ud, så er arbejdsløsheden permanent. Der har aldrig været en situation, hvor ingen var arbejdsløse, og der kommer - efter mit gæt - heller ikke en sådan situation i fremtiden. Det som ændrer sig er antallet af mennesker, som er arbejdsløse og de initiativer, som politikerne tager for at kontrollere og aktivisere disse mennesker, så de ikke henfalder i total passivitet eller glider ud i kriminalitet. Der er mange teorier om arbejdsløshed. En teori siger, at samfundet har brug for arbejdsløsheden så de, der er i arbejde ikke stiller for store økonomiske krav. Andre teorier siger, at arbejdsløsheden er udtryk for at lønningerne er for høje, at der er for få statslige investeringer, at de arbejdsløse er for kræsne i valget af job eller at det er andre lande, som har lavere lønninger som tiltrækker de nye virksomheder og de nye jobs. Jeg vil ikke bruge tid på at diskutere, hvad årsagerne er til arbejdsløsheden, men blot konstatere, at den altid har været der og at den derfor - sandsynligvis - vil vare ved. Det spørgsmål, som du skal stille dig selv, er derfor ikke hvordan arbejdsløsheden bliver udryddet, eller hvilket politisk parti du skal stemme på for at der bliver skabt flere jobs. Det du skal spørge sig selv om, er ikke, hvordan du kan lave samfundet om, for det kan du alligevel ikke. Koncentrer dig i steder om at skaffe et job til dig selv. Lykkes det, så er du et eksempel for andre, og gør dermed rigtig gavn. Jeg indrømmer, at dette er en egoistisk tankegang, men da du - kære læser - kun har kontrol over én ting her i verden, nemlig dig selv, så er mit udgangspunkt, at det hele handler om dig. Det handler om hvordan du undgår at blive arbejdsløs og - hvis det alligevel sker - hvordan du så får et nyt job, som sikrer dig en indkomst og en meningsfuld måde at bruge livet på. Jeg er fuldt ud klar over, at der er mange andre ting at beskæftige sig med end lønarbejde, og erfaringen viser, at mennesker, som går på efterløn eller pension, ofte føler at de har mere at lave, end de havde dengang de havde lønarbejde. Dette skyldes sandsynligvis, at de nu beskæftiger sig med noget, som de interesserer sig for, frem for det, som en arbejdsgiver kræver af dem. Det er min opfattelse, at selv om arbejdsløsheden er en objektivt eksisterende kendsgerning, så er det alligevel det enkelte menneske selv, som bestemmer om han/hun vil have arbejde eller ej. Der eksisterer - efter min mening - ikke mennesker, som ikke er i stand til at få et job. Spørgsmålet er kun om dette job er det, som de har drømt om, eller om de må acceptere at arbejde med noget andet, som måske ikke umiddelbart er lige så

2 spændende. Og her bør man lægge mærke til begrebet "umiddelbart", for sagen er, at et hvilket som helst job indeholder udfordringer, og at der ikke eksisterer jobs, som ikke kan udvikles og gøres mere spændende. Udfordringer er ikke altid noget man får, det er noget, som man selv skaber, men det kræver vilje og kreativitet. Jeg indrømmer, at der måske findes nogle få jobs, hvor mulighederne for udvikling er meget små. Men også disse jobs er gode, for de kan ses som et nødvendigt springbræt til et andet og bedre job, hvor de ønskede muligheder er til stede. Kort sagt: Der eksisterer ikke dårlige jobs, kun jobs med større eller mindre udfordringer. Den, som gerne vil arbejde, har altid muligheden for at få noget at lave, men han kan ikke frit vælge. Han er altid i konkurrence med andre, som også gerne vil have et godt job, men han behøver ikke at fortvivle. For antallet af gode jobs er ikke fastsat én gang for alle, det ændrer sig hele tiden. Når en virksomhed finder denne rigtige medarbejder, så skaber de det gode job til ham. Kan de ikke finde den rigtige medarbejder, så gider de heller ikke udvikle jobbene. Det er muligt at få et job, også selv om aviserne skriver om arbejdsløshed og politikerne taler om krise og fortæller, at det hele først vender "om et års tid". Det gør det bare ikke, for også om et års tid vil arbejdsløsheden være med os. Stol ikke på politikerne, for intet bekymrer dem mindre end dig og dit job. Det, de kæmper for, er deres egne jobs, og du skal derfor ikke bruge dine kræfter på at forsøge at påvirke dem, for det er alligevel ikke dem, som skaffer dig i arbejde. Det gør du selv. Og metoden er simpel: Opsøg virksomhederne, snak med dine venner, skriv ansøgninger og sæt annoncer i avisen. Lykkes det ikke, så start din egen virksomhed. Det er bedre, at være aktiv med en lille selvstændig virksomhed, end det er at gå ledig. Du tjener måske lidt mindre, men du holder dig i gang og du får en masse nyttig erfaring. Men hvad har dette med mariologi at gøre? Dette har noget med mariologi at gøre, for i mariologiens fire dynamikker vil du finde nøglen til, hvordan du skaber det helt rigtige job for dig selv, og det gælder uanset om du er arbejdsløs eller om du er beskæftiget i et arbejde, som du ikke bryder dig om. De fire dynamikker siger noget om dine personlige egenskaber og om hvad, du kan gøre for at få et godt job. Som jeg har sagt, så eksisterer der ikke mennesker, som ikke kan få et job. Men der eksisterer mennesker, som må nøjes med et dårligt job eller et job, hvor man ikke får løn Det handler om at undgå at se sig selv som taber og som magtesløs. Jobskabelse starter i dit eget hoved, og du skal lære at se efter dine muligheder, ikke efter alt det, som du mangler. Det er bedre at have et ubetalt job end det er slet ikke at have noget job. Pengene må ikke være det afgørende, for alle de ubetalte jobs kan - på et senere tidspunkt - føre til rigtigt arbejde, dvs. arbejde med løn. Så skynd dig at komme i gang. Der eksisterer tusinder af jobs, som ikke er lønnede eller hvor lønnen er symbolsk. Det kan dreje sig om forskellige former for jobtræning, hjælp - 2 -

3 til dine venner, småjobs du finder på internettet eller frivilligt arbejde for foreninger og organisationer. Der er masser af ting, som skal laves, og når du går i gang, så er du i arbejde. Lønnen må aldrig have første prioritet. Det, som kampen for det gode job handler om, er ikke at kunne overleve eller at få noget at lave. Det handler om at finde en plads i tilværelsen, hvor man har en følelse af, at man gør gavn. Ikke kun for sig selv, men også for andre. Den eneste form for fattigdom, som vi er truede af her i landet, er den åndelige fattigdom. Og ingen andre end os selv kan redde os ud af den. Men lad os nu se på de fire dynamikker, og hvad de betyder for dine bestræbelser for at skaffe det gode job. Inden vi går i gang skal vi lige slå fast, at der ikke eksisterer én bestemt metode, som alle mennesker kan bruge til at få et job. For mennesker er forskellige og det er jobbene også, så en del af kunsten at skaffe det rigtige job, er at finde sin egen personlige måde til at skabe kontakt til arbejdsgiverne eller til at sætte noget nyt i gang. Hvad, som er et godt job, er der mange forskellige meninger om, og vejen til at skaffe dette job er lige så forskellig som jobbene. Derfor vil de råd jeg giver i det følgende være af almen karakter. Alting skal tilpasses din personlige situation og dine personlige egenskaber, og kunsten handler derfor i høj grad om at lære at tænke selv. Lad os nu se på de fire dynamikker, som de forholder sig til jobsøgningen. ** Viden For at skaffe eller at skabe det helt rigtige job, har du brug for noget viden. Du behøver ikke at være mere intelligent end andre mennesker og du behøver ikke at have bedre skolekarakterer eller en højere eksamen end andre, men du skal bruge noget viden. Og har du ikke denne viden, så er du nødt til at få den, hvilket betyder at du skal finde ud af, hvor den kan skaffes. Den viden du har brug for handler dine egne talenter, interesser og passioner på den ene side, og de behov, som markedet har for færdigheder, på den anden. Det første spørgsmål handler om dine egne evner og interesser, og det kræver som regel ikke nogen særlig psykologisk kundskab at finde ud af, hvad man selv interesserer sig for. Det ved du jo allerede, for det er det, som du drømmer om eller det, som du eksperimenterer eller arbejder med i din fritid, når du kan gøre, som du har lyst til. Måske interesserer du dig for at rejse, at spille musik, at snakke med mennesker, at læse, at lave mad, at passe dyr, at holde vagt eller noget helt andet. Måske er du typen, som ønsker at bruge dine hænder til noget praktisk eller måske er du typen, som bedre kan lide at tænke abstrakt og at arbejde med en computer. Der er nogle, som helst vil arbejde udendørs og andre, som helst vil være indendørs, og nogle som helst vil arbejde alene og andre, som bedst kan lide at arbejde i grupper. Uanset hvad dine interesser er, så gør du klogt i at lave en liste med de mest vigtige egenskaber, som skal gælde for det job, som du søger efter. Det er klart, at alle ønsker - 3 -

4 ikke altid kan blive opfyldt og at man må prioritere. Du kan sandsynligvis ikke finde et job, hvor du både sidder ved en computer og samtidig får meget motion. Disse to ting udelukker hinanden, så du må vælge. Derfor skal du lave en prioriteringsliste. Den anden form for viden, som du har brug for, er den som handler om markedet og dets behov. Hvis du ønsker at få et job, hvor du laver noget, som andre mennesker har brug for, så er du nødt til at undersøge om et sådant job eksisterer, og det gør det naturligvis. For alle job går ud på at lave noget, som andre mennesker har brug for. Forskellen er bare om der er tale om viden, fysiske produkter eller serviceydelser. Uanset hvor dine interesser ligger, så er du nødt til at lave en form for markedsundersøgelse f.eks. ved at snakke med nogle mennesker. Det bedste er at snakke med personer, som arbejder i den branche, som du interesserer dig for, men også andre mennesker kan være interessante, f.eks. hvis de har en almen, samfundsmæssig viden. Jobkonsulenter og erhvervsvejledere er gode informationskilder, som du kan få meget ud af at søge råd hos. Du må affinde dig med, at der ikke kan gives sikre svar. Jobs, som var meget populære og efterspurgte for år tilbage, kan være ved at forsvinde og nye titler og arbejdsfunktioner kommer hele tiden til. Det mest afgørende for dig er at finde din vej ind på arbejdsmarkedet. Blot at komme til samtale kan være vanskeligt og det mest relevante kriterium for om din jobsøgning har været vellykket, er netop om du er kommet til nogle jobsamtaler. Kommer du til samtalerne, så skal det rigtige job nok vise sig før eller siden. Men den første fase i jobsøgningsprocessen handler, som sagt, om at finde ud af, hvad du vil. Det kunne f.eks. være, at du ønsker at arbejde med dyr. Så skal du undersøge hvilke forretninger, dyrlæger, pensioner eller klinikker, som ligger i nærheden af, hvor du bor, og du skal undersøge, om du har mulighed for at komme på besøg på en af disse virksomheder for at snakke med dem og for at lære noget mere. De fleste virksomheder er positive overfor mennesker, som ønsker at sætte sig ind i deres arbejde, og som regel er man velkommen på besøg, hvis man kan finde en tid, hvor der ikke er for mange kunder. Men det forudsætter, at virksomheden har fornemmelsen af, at man viser respekt for det arbejde de laver og at man er i stand til at opføre sig høfligt, som det forventes, når man er på besøg hos andre mennesker. Du skal hele tiden huske, at når du besøger en virksomhed, er det ikke kun for at lære mere om den pågældende branche, det er også for at præsentere dig selv på en positiv måde. Måske kan du komme i betragtning, hvis der bliver en stilling ledig. Og det behøver ikke at være en ordinær stilling, for en praktikplads kan også være til gavn. Selv om du ikke får penge for dit arbejde, så får du værdifuld erfaring og viden om, hvad der kræves i denne branche, og denne viden kan vise sig at være helt afgørende, ikke mindst hvis du beslutter dig for at starte op for dig selv. Hvis besøg hos lokale virksomheder har skabt nogle positive kontakter, så er det en god ide at følge op på disse kontakter. Men gør det på en naturlig og ikke på en anmasende - 4 -

5 måde. Pas på, at du ikke kommer til at spilde andres tid, for det skaber et dårligt indtryk af dig som kommende medarbejder. Giv andre det indtryk, at du har noget fornuftigt at lave, også selv om du endnu ikke har fundet dit ønskejob. Du skal vise, at du har det godt, er fuld af energi og at du godt kan lide at være sammen med andre mennesker. Kan du det, så kan de nemlig også lide at være sammen med dig. Giver jobsøgningen ikke det ønskede resultat, så skal du ikke være bange for at starte for dig selv, og her er mulighederne uendelige. Det er altid muligt at åbne en lille virksomhed, hvor man tilbyder mennesker en form for ydelser, som man ved, at man selv kan producere. Måske kan du passe dyr, bage kager, lave mad, undervise, gøre rent, passe børn, skrive tekster, køre med post eller holde vagt. Der er altid muligheder og markedet har altid behov, som ikke er dækkede. I den udstrækning at du mangler viden, må du selvfølgelig erhverve denne viden, og det kan ske gennem kurser eller ved praktisk erfaring. Det bedste er som regel en kombination af den teoretiske og praktiske læring, men hvordan dette skal ske er helt afhængigt af, hvilket job og hvilken branche der er tale om. Det vigtigste for dig er at skabe tillid mellem dig og kunderne, og det gør du bedst ved at være ærlig. Lov ikke kunderne noget, som du ikke kan levere, og forsøg ikke at fremstille dig selv og din nystartede virksomhed som andet end det, som du/i rent faktisk er. Husk altid, at det er bedre at have én tilfreds kunde end at have tre utilfredse. Det handler - i første omgang - ikke om at tjene en masse penge, hver gang du sælger et produkt. Det handler om at få erfaring og om at skabe tillid. Kan du finde ud af det, så kommer salgsvolumen og den rigtige indtjening helt af sig selv. Ingen reklame er bedre for din lille virksomhed end de tilfredse kunder. Husk det. Mange unge og ældre mennesker tør ikke starte egen virksomhed fordi de tror, at det kræver en masse penge og erfaring, som de ikke har. Men det er forkert. Den vigtigste personlige egenskab, for den som starter sin egen virksomhed, er evnen til at lære. Det er ikke en synd at fejle, men det helt bestemt en dumhed ikke at lære af sine fejl. Derfor er evnen til at lære den vigtigste personlige egenskab for enhver igangsætter. Og det samme gælder i øvrigt for alle andre mennesker, som starter i et nyt job, som de ikke kender i forvejen. Kunsten at lære af sine fejltagelser handler om flere ting. For det første skal man ikke være bange for at fejle, for angst gør et menneske passivt. Den eneste måde at undgå at lave fejl, er at undgå at lave noget, og det er i sig selv en meget stor fejl. Det handler derfor om at acceptere, at der sker fejl, især de første gange man udfører en arbejdsopgave, og man skal ikke være bange for at indrømme, at man har lavet disse fejl. Det, som adskiller den gode fra den mindre gode medarbejder (eller igangsætter), er at den gode har modet til at erkende sine fejl og at lære af dem, medens den dårlige søger at skjule dem. Men det nytter ikke, for selv om man forsøger at skjule sine fejl, så finder kunderne hurtigt ud af dem, og så mister man deres tillid

6 Den gode igangsætter, medarbejder eller initiativtager er ham/hende, som har den nødvendige vilje til at turde lære. Og her er vi nede ved det, som er vigtigere end alt det andet, nemlig det personlige. Det, som adskiller jobskabere med succes fra dem, som ikke har succes, er først og fremmest det personlige. Nogle mennesker har modet til at erkende deres fejl og lysten til at have med andre mennesker at gøre, andre har ingen af delene. Og så er det svært. Man lærer ved at øve sig og ved at gøre det samme igen og igen. Den, som giver op, vil aldrig blive god til jobbet og han burde måske heller ikke have haft det. At finde sin plads i livet - rent arbejdsmæssigt - er at finde den aktivitet, hvor man føler, at man bedst kan udnytte sine evner. Men uanset hvor god du er, så vil det være svært i starten, at du vil få kritik, miste penge og at du vil føle dig dum. Men det skal du alt sammen overvinde. Årsagen til at markedet ikke allerede er overfyldt af mennesker med netop de kvalifikationer, som du er i besiddelse af, er at alt for mange har valt at give op. De troede, at fejltagelser, kritik og dårlig omsætning var et tegn på, at de var dårlige mennesker, og at de ikke duede til det job, de havde valgt. Men det er forkert. Det de gjorde galt var ikke fagligt, det var personligt. De lærte ikke af deres fejltagelser og de viste ikke nok af det, som er karakteristisk for alle mennesker med succes, uanset om det handler om job, erhverv, sport eller kunst. Det, som skal til er vilje. Troen på sig selv og viljen til at fortsætte indtil det gode resultat viser sig. Alle gør vi klogt i at studere vores landsmand, den professionelle tennisspiller Caroline Wozniacki, som måske ikke er verdens største tekniker på en tennisbane, men som til gengæld har en ekstrem udholdenhed og vilje til at nå sit mål. Hun giver aldrig op, og derfor bliver hun bare bedre hele tiden og vinder igen og igen. Det er denne vindermentalitet, som der er brug for, også uden for sportens verden. Det handler om at tro på sig selv, ikke fordi man behøver at være den bedste, men fordi at man er noget helt særligt. I billedlig forstand et barn af Maria, som er kaldet til at berige denne verden. Denne tro giver dig selvtillid og gør, at du - før eller siden - får det job du vil have og bliver det menneske, som du altid har drømt om. ** Vilje En af mariologiens pointer er troen på den frie vilje. Det handler ikke om den banale konstatering af, at mennesker selv siger, at de har gjort det ene og andet ud fra deres "frie vilje. Det handler om at mariologien - i modsætning til andre verdensopfattelser - har den frie vilje og dens muligheder som sit udgangspunkt. Mennesker har en fri vilje, og dermed har de et personligt ansvar for deres handlinger. Der er derfor forskel mellem godt og ondt, ikke kun fordi det gør godt eller ondt, men også fordi det er godt eller ondt. Mariologi er læren om viljen som vej til forandring. Dermed adskiller mariologien sig fra den deterministiske psykologi, hvor forandring kun er en mulighed, hvis der sker ændringer i den kausalitet, som har skabt den nuværende tilstand. Den, hvis far var arbejdsløs, vil derfor have en stor sandsynlighed for også selv at blive arbejdsløs og den, - 6 -

7 hvis forældre var fattige eller kriminelle, vil derfor også sandsynligvis blive en af disse dele. Det kalder man for social arv, og talrige sociologiske undersøgelser har vist, at den eksisterer. Problemet er bare, at disse undersøgelser handler om samfund og om populationer, dvs. om statistik. De handler ikke - som mariologien - om det enkelte menneske. For selv om statistikken siger, at et menneske har størst sandsynlighed for at arve de dårligdomme, som dets forældre led under, så er denne sandsynlighed ikke bindende. Der er stadig en mulighed for forandring, i hvert fald så længe vi tror, at vi selv er levende væsener og at vi har en fri vilje. Spørgsmålet er så bare om vi vil bruge den. Forskellen mellem succes og fiasko kommer af livsholdning. I den kausale psykologi er forandring kun noget, som kan ske som reaktion på en ændring i de sociale omgivelser, og hvis en sådan ændring ikke sker, så er man bundet af generne og af sin egen fortid. Helt anderledes ser det ud i mariologiens optik, hvor mennesket er sin egen herre. Der er derfor ingen grund til at finde på undskyldninger for ikke at være i arbejde, hvis det er det man ønsker For selv om samfundet og de herskende politikere udstyrer de arbejdsløse med mange gode begrundelser for, at de ikke har et job, så er disse forklaringer falske, når de ses i mariologiens perspektiv. Det handler om at erkende, at alle mennesker har muligheder for at gøre sig nyttige, og at denne nyttiggørelse er vejen til et job. Visse job er lønnet bedre end andre, og nogle job er slet ikke aflønnede, men det gør ingen forskel. Hvis man ønsker at få et job, så må man tage det, som er til rådighed. Eller også må man selv skabe et job, f.eks. ved at starte sin egen virksomhed. Efter sigende skulle Danmark være et af de lande i verden, hvor dette er lettest rent administrativt i hvert fald. Når det drejer sig om at få et job, så er viljen til at kæmpe for at nå sit mål det afgørende. Ikke kun er der tale om en meget efterspurgt egenskab, som de fleste arbejdspladser vil være interesseret i, men der er også tale om en egenskab, som gør at man selv kan skabe det, som man leder efter. Måske skal det ikke foregå her i landet, men verden er stor og fuld af muligheder. Måske skal du starte med at rejse til Tyrkiet, Indien, Hong Kong, Marokko, Cambodia, Vietnam eller et andet land, hvor arbejdsgiverne vil se helt andre muligheder i dig end dem, som de leder efter i Danmark. I disse lande kan du starte din egen virksomhed, alene eller sammen med lokale statsborgere, og her er mulighederne for succes endnu større end i Skandinavien. ** Etik Alting i livet har noget med etik at gøre, og det gælder også for jobsøgning og jobskabelse. For det første handler det om at holde sig til et sæt alment accepterede etiske regler for sin egen adfærd, og for det andet handler det om at støtte etiske mål i sit arbejde eller i den virksomhed, som man starter op

8 Det er klart, at alt arbejde på en eller anden måde har et etisk indhold, for det drejer sig om at sælge produkter, som gør gavn for andre mennesker. Der er derfor, som hovedregel, ingen modsætning mellem det at arbejde, at tjene penge og at drive virksomhed på den ene side og at følge etiske mål på den anden. Det, som gør et job til et etisk job, er at man gør gavn for andre mennesker. Så alle job er etiske, men nogle har alligevel en højere etik end andre. Lad os se på hvorfor: 1. Nogle jobs handler om at skabe fordele for en bestemt gruppe mennesker, som samtidig er ulemper for en anden gruppe mennesker. Det drejer sig f.eks. jobs i militære enheder, som beskæftiger sig med at plyndre og besætte andre lande, eller om job med kriminelt indhold, hvor det f.eks. gælder om at snyde kunder til at købe produkter, som man på forhånd ved ikke virker. I sådanne jobs, som gør godt for nogle samtidig med at de gør skade for andre, er det etiske indhold af lavere værdi, set i forhold til jobs, hvor man udelukkende gør gavn. At arbejde gratis for Læger uden Grænser er, så vidt jeg kan se, et job med 99 % positivt indhold. Så hvis man er læge og ikke er afhængig af en særlig indkomst, så må dette være det optimale job. I hvert fald når det skal måles på etikskalaen. 2. Nogle jobs består i at skabe produkter, som er til skade for køberne, også selv om disse købere frivilligt køber dem. Det gælder f.eks. jobs i tobaksindustrien og i visse dele af fødevareindustrien, hvor man sælger varer, som fører til sygdom og overvægt hos tusinder af mennesker. Her er der en vis etik fordi man skaber jobs for de ansatte, men det man producerer er i høj grad til skade. På den ene side man altså kunderne tilfredse, men på den anden side, så skader man dem og forkorter deres levetid. Det etiske indhold er derfor tvetydigt. 3. Den tredje årsag til at ikke alle jobs er af lige høj etisk standard er, at dem som udfører jobbet får penge for det. Det er klart, at en læge på et hospital ikke kan opnå samme moralske hæder ved at redde livet på en patient, som en frivillig person, der hopper i vandet for at redde det samme menneske. Lægen er ansat til at lave det han gør, det er hans pligt og han får penge for det. Den frivillige livredder får intet for sin indsats, og han udsætter tilmed sig selv for fare ved at gøre, som han gør. Denne sammenligning kan overføres til arbejdsmarkedet, hvor nogle jobs er bedre betalt end andre, og hvor de gode gerninger, som de arbejdende i disse brancher udfører, derfor må ses i et andet lys. At gøre det gode er det samme som at ofre sig, og man ofrer sig ikke, hvis man på forhånd ved, at risikoen for at komme til skade er minimal og at man modtager god betaling for det man gør. I så tilfælde udfører man en prisværdig handling, men heller ikke mere. Og hvad har det så med jobskabelse at gøre? Jo, alle jobs har et moralsk indhold, som er større eller mindre. Jo mere moralsk indhold, som der er i et job, jo bedre vil de mennesker, som har dette job, sædvanligvis føle sig tilpas ved arbejdet. Det er lettere at snakke med familie og venner, hvis man ikke skal lyve om det man laver, og det er sjovere at få ros og positive bemærkninger fra andre mennesker, end at møde tavshed og fordømmelse

9 Arbejdsgiverne er klar over denne sammenhæng og derfor betaler de som regel flere penge til mennesker, som er villige til at udføre de moralsk tvivlsomme jobs end de gør til dem, som arbejder i de prestigefyldte erhverv. Så den, som søger job, må vælge. Vil han tjene mange penge eller vil han gøre gavn for andre mennesker? Vil han spise godt eller vil han sove godt om natten? Det er nødvendigt at overveje de etiske konsekvenser af det job man søger, og når man har nået en form for klarhed på dette område, så må man vælge om kursen er den rigtige. Det er - som sagt - altid muligt at få et job. Spørgsmålet er bare, hvilket job det skal være. ** Spiritualitet Det sidste punkt vi skal se på er det spirituelle, og jeg forstår godt, hvis der er nogle læsere, som har den opfattelse, at jobskabelse intet har med spiritualitet at gøre. Men det er ikke helt rigtigt. Der er to former for forbindelse mellem jobskabelsen og det spirituelle; Den ene handler om de spirituelle produkter og den anden handler om det jobsøgende menneskes egen spiritualitet. Gennem de senere år er der opstået et stadig større marked for spirituelt prægede produkter. Det være sig kurser, bøger, rejser og film. Det kan også være varer med et særligt spiritualistisk image, som det findes i visse smykker, kunstværker eller beklædningsgenstande. Spiritualitet er altså noget, som kan sælges. Men det er også noget, som den jobsøgende selv har brug for, for det handler om at finde fred og sjælelig balance i sig selv, ellers vil man aldrig kunne fungere godt med andre mennesker, og det er der brug for i de fleste jobs. At skaffe job er en social aktivitet og de færdigheder du skal bruge for at lykkes, adskiller sig ikke fra de færdigheder, som giver gode resultater alle andre steder. Dem, som klarer sigt godt i livet, er som regel dem, som har det godt med sig selv, som har gode sociale evner og som kan kommunikere med andre. Det er afgørende for jobsøgningen eller iværksætteriet, hvordan man har det. Er man dårligt tilpas, mangler selvtilliden og gør samvær med andre mennesker én irriteret, så er udsigterne ikke gode. Og her kommer det spirituelle ind, for det spirituelle er en måde at finde balance i sit eget liv. Det handler ikke om at dyrke en bestemt religion, men om at finde metoder, som skaber sjælelig ro. Meditation er en god ting og dyrkelse af en af de spiritualiteter, som går ind for tolerance og frihed, er også godt. Buddhismen er en sådan spiritualitet, så den må anbefales, men der er også andre muligheder. Hver må finde sin egen vej, så det er ikke min opgave at give gode råd. Men husk, at det at finde sin egen spiritualitet er en tidskrævende opgave, så det er klogt at gå i gang inden det er blevet for sent. Før eller siden får du nemlig brug - 9 -

10 for denne spiritualitet, fordi det er den eneste måde du kan få ro i sjælen. Og det har du brug for. ** Afslutning Det har været min intention med denne artikel at vise, at et godt arbejde ikke kun er en menneskeret, men at det også er en mulighed for alle mennesker, som virkelig ønsker det. Det afgørende er ikke hvilke muligheder og begrænsninger, som samfundets politikere giver os, det afgørende er vores egen indsats og vores egen vilje til at skabe det job, som vi vil have. Vores viljesmæssige kraft er nøglen til succes, det er pointen i den mariologiske lære. Marias lære er en vidunderlig inspiration, fordi den lærer dig, at du har mange flere muligheder end dem, som du umiddelbart ser for dig. Det handler om at undgå at komme til at tro på det billedet af den trælbundne vilje, som Luther gjorde sig til talsmand for, for sandheden er, at din vilje er fri. Sandheden om mennesket finder du heller ikke i læren om at vi alle er robotter, som er styret af arv og miljø, for det er vi ikke. Der er den store forskel mellem en maskine og et menneske, at mennesket har en ånd. Det har maskinen ikke. Og denne ånd er forudsætningen for vores helt afgørende evne til at handle ikke-kausalt. Det lyder måske vanskeligt, men det er det ikke. For frihed er at vælge det gode, også selv om alle de kendte forudsætninger og de sædvanlige undskyldninger siger os, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan det bare alligevel. Friheden og det gode liv ligger lige foran dig, du skal bare lære at tro på dig selv. Fald aldrig for fristelsen til at gøre det, som du ved er forkert. Snyder du andre, så snyder du også dig selv. Start derfor din dag med at finde en gave, som du kan give til et andet menneske. Det lyder banalt, og det er det også. Men det virker og det fører dig direkte mod det, som du stræber mod, nemlig succes. <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 3/4-13//1.0k