Peter Kemp FILOSOFIENS VERDEN Kritik Etik Pædagogik Religion
|
|
- Vilhelm Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Peter Kemp FILOSOFIENS VERDEN Kritik Etik Pædagogik Religion TIDERNE SKIFTER
2 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 4 SESS: 16 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: FILOSOFIENS VERDEN 2012 Peter Kemp og Tiderne Skifter Forlagsredaktion: Claus Clausen Sats: Rosendahls BookPartnerMedia Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg ISBN Udgivet med støtte fra Veluxfonden TIDERNE SKIFTER z Læderstræde 5, 1. sal z 1201 København K Tlf z Fax tiderneskifter@tiderneskifter.dk z
3 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 5 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Tilegnet visdommens elskere
4 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 6 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22:
5 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 7 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Indhold Forord IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 9 Indledning. Filosofien har ordet IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 11 I. del. Filosofisk kritik IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 19 I. Den ny begyndelse IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Sand og falsk reduktion IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Efter eksistentialismen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Efter postmodernismen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Retsstatens krise IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Velfærdsstatens krise IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 89 II. Tankens magt IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Kreativitet IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Stat og demokrati IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Hukommelse og historie IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 131 III. Kroppens magt IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Frihed og etik IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Krop og etik IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Sundhed og normalitet IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 171 7
6 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 8 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: FILOSOFIENS VERDEN II. del. Pædagogisk filosofi IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 183 I. Opdragelse og oplysning IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Den nye dannelse IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Oplysning, kontrakt og folkeret IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 210 II. Udsyn IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Verdensborgerlig pædagogik IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Skolen for verdensborgerlig dannelse IIIIIIIIIIIIIIIIIII 247 III. Kamp IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Den lærerløse skole IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Kampen om dannelse IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 275 III. del Religionsfilosofi IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 293 I. Gudstanken IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Etik og religion hos Kant IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Gudstanken hos Kierkegaard og Lévinas IIIIIIIIIIIIIIII 313 II. Transcendens IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Tilgivelse ifølge Jankélévitch IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Det religiøse sprog IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Narrativ filosofi i teologien IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Opstandelse IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 360 III. Konsekvens IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ateismens kamp for troen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Slaget om kristendommen IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 393 I stedet for en konklusion IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 401 Forarbejder IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 402 Navneregister IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 404 Indholdsoversigt IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 411 8
7 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 9 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Forord Hensigten med denne bog har været at skabe en helhed, der kan sige noget om, hvordan filosofiske tanker kan hænge sammen og henvise til hinanden og ikke alene omfatte eksistens-, kultur-, samfunds- og kropsfilosofi (1. del), men også pædagogisk dannelsesfilosofi (2. del) og religionsfilosofi (3. del). Man kan ganske vist nok læse de enkelte kapitler eller de enkelte dele hver for sig uden at kende de andre. Alligevel skulle helheden gerne sige mere end delene, eftersom disse griber ind i hinanden; f.eks. er der fra begyndelsen til enden tale om etik og kritik, og dannelse og religion spiller en rolle allerede i bogens første del. Jeg har kaldt denne helhed Filosofiens verden, fordi det er den tankeverden, jeg lever og har levet i. Den er selvfølgelig min fortolkning af virkeligheden, og andre vil opleve filosofiens verden anderledes og have andre helte. Men i den filosofiske debat lever vi af hinandens tankeverdener, og derfor tilbyder jeg min filosofiske verden som et bidrag til denne debat. Man vil bemærke, at denne bog i nogle afsnit er ret polemisk, ikke blot over for andre filosoffer og ikke blot i rent akademiske spørgsmål, men også på områder, der er meget politiske og aktuelle. Men hvis filosofiens verden omfatter hele virkeligheden, og hvis filosofi først og fremmest som jeg hævder i denne bog er kritik, dvs. både en afklaring af grænser og muligheder for tanke og handling og et forsøg på at skelne mellem sandt og falsk, må dens kritik også omfatte den politiske virkelighed. Der kan ikke eksistere politisk neutral samfundstænkning, hvad enten der er tale om en samfundsvidenskab, der empirisk undersøger særlige områder, eller en samfundsfilosofi, der anskuer samfundet i et bredt 9
8 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 10 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: FILOSOFIENS VERDEN perspektiv. Vi har i begge tilfælde kun tilgang til virkeligheden i en fortolkning af den. Til gengæld er det helt i orden, at f.eks. politikere modsiger forskeres og filosoffers politiske synspunkter, blot det ikke sker ved at gå efter manden, men efter bolden. Og det må frem for alt gælde i filosofiens verden. Her er det kun argumenterne, der tæller. Bjergtoften, den 10. december
9 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 11 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Indledning Filosofien har ordet Filosofi er en mærkelig form for menneskelig tankevirksomhed, hvormed vi både søger at tænke forskelle og forstå sammenhænge. Men filosoffer har på en måde ingen særlig disciplin. Andre forskere og teoretikere har særlige forskningsfelter og underviser i disse specielle felter. Det samme gælder teknikere, ingeniører, forretningsfolk, osv., der hver har deres særlige fagområder. Men selvom filosoffer kan kaste sig over et særligt område, kan de ikke blive stående i det. De kan have diskussioner med forskere fra et hvilken som helst område, og ikke blot med forskere, men også med teknikere, kunstnere, etikere, politikere osv. De kan gå ind på deres områder, men de hører ikke til nogetsteds. De er alle vegne og ingen steder. Deres styrke består således ikke i, at de kan opvise resultater ved at arbejde på særlige områder, men i deres evne til at tale rationelt om alting og undersøge, hvilken rolle hvad som helst spiller for helheden. Alle vidensområder er i historiens løb udskilt fra filosofien. Men uanset hvor mange videnskaber, der er kommet ud af det, har filosofien stadig beholdt sin selvstændighed, for der bliver ved med at være behov for en tænkning, der spørger om forskelle og sammenhæng i alt det, vi kan tænke, vide, producere og forandre. Man kan uddanne sig indenfor forskellige områder, men filosofi er ikke blot noget, man kan uddanne sig i ved at tage eksamen i filosofihistorie, videnskabsteori, filosofisk etik, pædagogisk filosofi, religionsfilosofi osv., men det er en måde at tænke på, der kan indgå i dannelsen af ethvert menneske. Mange mennesker elsker filosofi, fordi filosofi vækker os, former og danner os. Den er kultur i eminent forstand. Men nogle anser den også for farlig, fordi den gør mennesker kritiske, rokker ved deres 11
10 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 12 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: FILOSOFIENS VERDEN tankevaner, bringer dem i opposition til etablerede tankemønstre og institutioner. Filosofi danner og belærer os på mindst to niveauer: Dels på det eksistentielle og personlige niveau, dels på det offentlige og politiske niveau. På det eksistentielle niveau kan filosofi lære os om vores grundvilkår, f.eks. at verden ikke kun opleves gennem sanserne, men også gennem sproget, ikke mindst fortællingen. Desuden at livet er uforudseeligt og ikke kan forudberegnes som materielle processer. Det er ikke en historie der bevæger sig roligt fra begyndelse til ende, og selvom vi forsøger at forestille os vores livshistorie, må vi erkende, at vi selv kan ændre den, og at den kan rammes af uventede begivenheder, som stadig kan hjemsøge os som erindringer; den kan ikke styres som et computerspil og har i øvrigt en ukendt begyndelse og ende. Desuden er det ikke blot begivenheder, der er uforudseelige; det er det andet menneske også. I modsætning til ting, kan enhver anden modsige mig. Jeg er aldrig sikker på at blive ladt i ro. Og derfor handler filosofi også om forholdet til den anden, om etik, om det gode liv og om ødelæggelsen af det. Men der er her ingen kontinuerlig udvikling af ideerne. Derfor ser vi ofte filosofferne gribe tilbage i filosofihistorien for at kritisere nutidens herskende tanker. 1. En kæde af ideer På det offentlige eller politiske niveau er der derimod langt mere tale om en udvikling af de filosofiske ideer af betydning for samfundsudviklingen. Således er en række nødvendige forudsætninger for demokrati gradvis blevet formuleret af filosofferne siden Platon (ca ), der med sine dialoger, hvori Sokrates er hans talerør, er den europæiske histories første store filosof. Men selvom der er udtænkt elementer af det, vi i dag opfatter som demokrati, er de etisk-politiske skrifter af Platon og hans elev Aristoteles ( ) ikke de eneste og langt fra tilstrækkelige forudsætninger for det moderne demokrati. I sig selv giver de ikke opskriften på et sådant demokrati. Lad mig nævne nogle milepæle i demokratiets udvikling: 12
11 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 13 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Indledning Filosofien har ordet a. Machiavelli (med skriftet om Fyrsten fra 1513) og Thomas Hobbes (med værkerne De Cive, Om borgeren, fra 1641 og Leviathan fra 1651) nedbrød ideen om fyrstens guddommelige autoritet, om kongemagten»af Guds nåde«. Tidligere gennem middelalderen var statens grundlag et fornuftbehov (det græske) kombineret med troen på et guddommeligt legitimeret kosmos (det jødisk kristne), men Hobbes legitimerede staten ved at tale om en kontrakt, som alle borgere må antage, at de har tilsluttet sig, for at undgå den voldelige død i en»alles kamp imod alle!«(mere herom i kapitel 7). b. John Locke hævdede i To afhandlinger om statsstyre (Two Treatises of Government) fra 1690, at det er statens opgave at sikre det enkelte individs rettigheder. Disse rettigheder mente han som senere bl.a. Jean-Jacques Rousseau ligger i, at vi lever som om vi har indgået en samfundspagt, hvorved vi har afgivet en del af vores frihed til en instans, som skal sørge for at sikre lov og orden og beskytte den enkelte. c. Immanuel Kant sagde i skriftet fra 1793, Om talemåden: Det kan være rigtigt i teorien, men duer ikke i praksis, at Hobbes ikke har sans for en styreform, hvor enhver borger har medindflydelse på lovgivningen. Dette skrift fremkom to år før han skrev det berømte essay Til den evige fred, hvor han gentog kravet om borgernes medindflydelse på lovgivningen. Han formulerede også i det 2. tillæg fra 1796 det offentlighedsprincip, som må være et grundprincip for et nutidigt demokrati:»alle handlinger, som vedrører andre menneskers ret, og hvis begrundelse ikke tåler offentlighed, er uret«. Det betyder f.eks. i dag, at retten til kildebeskyttelse af såkaldte spindoktorer, der i det skjulte søger at underminere retssystemet, må vige for kravet om offentlighed i sager om menneskers ret. Kant udviklede også ideen om en global kontrakt som grundlag for en vision om evig fred på jorden. Han antog således, at en verdensborgerlig ordning kan gennemføres. d. G. W. F. Hegel viste i Åndens fænomenologi (Phänomenologie des Geistes) fra 1807, at arbejdere og arbejdsgivere har behov for hinanden og derfor må anerkende hinanden og respektere hinanden i en retsstat. Dertil føjede Karl Marx i sit hovedværk Kapitalen, at når arbejdsgiverne udbytter arbejderne, kan denne retsstat ikke bestå i længden. 13
12 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 14 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: FILOSOFIENS VERDEN Men begge så samfundslivet som led i en historisk proces, hvor store forandringer kan ske. e. John Stuart Mill plæderede i skriftet Om kvindernes underkuelse (The subjection of women) skrevet i 1861 og offentliggjort i 1869 (samme år udgivet på dansk af Georg Brandes) for kvindernes valgret. Og når vi i dag taler om et demokratisk samfund, mener vi et samfund, hvor alle voksne, også dem, der tidligere blot blev betragtet som»passive borgere«, ikke blot fattige og svagelige, men som Mill krævede det også kvinderne har medindflydelse, bl.a. med valgret. Det mente hverken Platon, Aristoteles, Hobbes, Locke, Kant eller Hegel. For blot at nævne kongerækken i den politiske filosofi. Og først i det 20 århundrede slår kvindernes valgret for alvor igennem (i 1915 i Danmark, i 1920 generelt i USA) og først da har vi udviklet demokrati i moderne forstand. Derfor kan man sige, at filosofi ikke behøver et demokratisk samfund for at udfolde sig, men at filosofien med sin produktion af ideer langsomt har udviklet elementerne for et demokrati i moderne forstand og desuden ideerne for et verdensborgerskab med fælles retsregler og et vist globalt værdifællesskab. 2. Sprogets magt Hvordan har filosofien kunnet gøre det? Dvs. hvori består den filosofiske tænkning, der kan vække os og danne os både på det offentlige og det eksistentielle niveau? Jeg har allerede anført, at det er den tænkning, der skelner og samler, adskiller og forener. Man adskiller for at forene som den franske filosof Jacques Maritain har sagt (i værket Distinguer pour unir, Adskille for at forene, 1932). Det gælder for filosoffer som i øvrigt for digtere, at de kun har sproget, kun talen, kun ordet. Andre filosoffer før dem har udviklet filosofiske begreber og tankegange, som de kan genoptage og genudvikle, og deres opgave er nu at tale filosofisk på deres egen tids vilkår; de forsøger at tænke filosofien på ny, når de beskriver, analyserer, argumenterer, kritiserer, underviser, foreslår osv. Og hvis de opdager en fare for menneskehe- 14
13 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 15 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Indledning Filosofien har ordet den, for individet eller for en sårbar gruppe, kan de vise vej til at hindre det onde eller katastrofen, og de kan advare menneskeheden imod skjulte destruktive kræfter eller en skødesløshed, der kan blive katastrofal. Men ligegyldigt hvad de gør, er den eneste magt, som filosoffer har, ordets magt som undervisere, lærere, forelæsere, anmeldere, opinionsdannere. En stor filosof i det 20. århundrede har sagt:»ordet er mit kongedømme, og jeg skammer mig ikke over det«(paul Ricœur). Nogle ledere i politik og administration forsøger at få filosofferne til at skamme sig, de kan ikke se, hvad de skal med filosofi, eftersom den ikke har et teknisk formål, ikke bidrager til at øge produktionen af materielle goder og styrke folks tekniske kapacitet. Derfor betragter de filosofien som nytteløs eller ligefrem farlig. Ikke desto mindre ser vi i dag mange tegn på filosofiens livskraft, og filosofisk tænkning spiller stadig en enorm rolle i verden. Der blomstrer filosofiske miljøer verden over, og der opstår stadig nye foreninger og nye institutter for filosofi. Gymnasieelever fra mange lande mødes hvert år til en International Filosofi Olympiade, hvor de konkurrerer om at skrive den bedste filosofiske stil. Sidst men ikke mindst udkommer der stadig mange filosofiske værker på højt niveau på alle betydelige sprog. Hvis»magt«betyder kulturel og politisk indflydelse, er filosofien blevet en global verdensmagt. På vores klode, hvor krige og konflikter ikke bliver færre, viser den sin magt ved at forsvare tankefriheden, friheden til at hævde høje værdier, friheden til kritik af uretfærdigheder og friheden til samtale på tværs af alle kulturelle og nationale grænser kort sagt viser filosofi sig overalt som en magt til at stifte fred. Uden filosofi var verden sikkert et endnu værre sted for mennesker, end den er i dag. Dette viser, at magt ikke nødvendigvis er beherskelse af andre, men kan være frigørende, give rum for nye muligheder, åbne nye horisonter, vise skjulte kræfter og chancer. Man glemmer ofte, at økonomiske, teknologiske og militære magthavere ikke har monopol på magten i verden. Filosofisk argumentation og refleksion udgør en ikke-økonomisk, ikke-teknologisk og ikke-mili- 15
14 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 16 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: FILOSOFIENS VERDEN tær magt i kraft af ordet, der kan udfordre de andre magter, afsløre løgne og illusioner, og give et bud på en bedre verden. Man har imidlertid overset det filosofiske ords magt, når filosofi er blevet set som ren beskrivelse, ren henvisning til noget foreliggende, et uskyldigt spejl, der glemmer sig selv og blot bringer os tæt på tingene. Men denne idé om filosofien som et spejl af naturen er i vor tid blevet kritiseret både fra en hermeneutisk synsvinkel (hos Hans-Georg Gadamer, Paul Ricœur m.fl.) og fra et pragmatisk synspunkt (bl.a. af Richard Rorty i hans bog Filosofi og spejlet af naturen, 1979), dvs. både fordi man glemte, at erkendelsen af verden aldrig blot kan afspejle den, men altid må være en fortolkning, og fordi det satte filosofien uden for handlingens sfære. Men allerede før denne kritik indledte Oxford-filosoffen J.L. Austin det, man har kaldt»den sproglige vending i filosofien«med sine forelæsninger i 1955, efter hans død udgivet i 1962 under titlen How to do Things with Words (på dansk: Ord der virker, Gyldendal, 1997). Heri viste han, at selv den reneste beskrivelse af noget er en handling, en tale-handling. Han skelnede først og fremmest mellem to slags talehandlinger: dels selve den handling, hvormed man udtrykker en mening og taler om noget (som han kaldte den»lokutionære handling«), f.eks. en beskrivelse eller en benægtelse; dels den handling hvormed man henvender sig til nogen med det, man siger (og som han kaldet den»illokutionære handling«), f.eks. et spørgsmål eller en fordømmelse. Hans pointe var, at ingen af disse to talehandlinger kan eksistere uden den anden; de er to aspekter af»den totale talehandling«. Vægten kan i den bestemte ytring være lagt på den ene eller den anden af de to, men allerede ved at udvælge noget, vi vil beskrive, og dermed udelukke noget andet, udøver vi en særlig indflydelse i forhold til dem, der læser eller hører os. Vores tale er således altid en magt i verden. Dette gælder også filosofisk tale. Filosofien har magt i verden som tale gennem forskellige medier, på papir eller på nettet. Filosofferne må derfor som andre tage ansvar for, hvordan de handler ved at tale. Men al slags filosofi er ikke nødvendigvis et gode. Vi har i det 20. århundrede lært, hvor destruktiv og katastrofal nationalistisk og fascistisk 16
15 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 17 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: Indledning Filosofien har ordet tænkning kan være for menneskeheden. Den kan være meget forførende for en gruppe og give grundlag for en massesuggestion, der appellerer til den værste del af os. Denne del af os selv er ikke kun vores egoistiske drifter, men også det, den japanske filosof Tomonobu Imamichi har kaldt de»nosistiske«drifter, en egoisme i flertal (af latin: nos, vi). Det er en gruppe-egoisme, der splitter menneskeheden og betragter alle andre og enhver fremmed, der tilhører en anden gruppe, en anden kultur eller religion, som en mulig fjende. Men Austins erkendelse af de to aspekter af sproget er ikke tilstrækkelig for at forstå, hvordan vores ord kan være både gode og onde. I talesituationen har ordet ikke blot en indflydelse ved at overføre mening eller information fra en person til en anden eller ved at stille spørgsmål, appellere, fordømme osv. En talehandling kan have til hensigt at forme den anden ved at beherske, undertvinge eller ydmyge ham eller hende. Derfor findes der et tredje sprogligt aspekt, som den skarpsindige Austin også havde blik for, men ikke gjorde meget ud af. Det kaldte han den»perlokutionære handling«(=handling gennem tale), der består i at sige noget for at fremkalde en bestemt virkning i den person, der måtte høre det. I al den sprogfilosofi der blev udviklet i det 20. århundrede inden for og uden for europæisk kultur, finder man imidlertid ikke meget om denne form for talehandling. Filosofferne må derfor i dag beskæftige sig meget mere med, hvordan ikke blot deres eget sprog, men tale i det hele taget kan både oplyse og forføre, både frigøre og manipulere. Nu har det altid hørt til filosofiens adelsmærke, at den vil oplyse og frigøre ved at tale fornuftigt, dvs. søge enighed om nogle sager i en samtale, hvor alle parter er ærlige over for hinanden og over for sig selv. Og selvom filosoffer fra Platon til Søren Kierkegaard og senere bl.a. Jacques Derrida ikke har udelukket ironi og en vis forførelse i striden mellem fortolkningerne, har ingen hævdet, at en forførelse, der reducerer mennesker til blinde redskaber for en ideologi eller til en flok, der blot lader en fører tænke for sig, bringer dem til fornuft. Men filosoffer er fornuftens vogtere. Derfor skal filosofien hverken være et bedøvelsesmiddel eller hadsk tale. Og selv i den hårdeste kritik 17
16 JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 18 SESS: 15 OUTPUT: Thu Jan 5 14:22: FILOSOFIENS VERDEN skal filosoffen være sober. Fornærmelser og injurier hører ikke til filosoffens sprog; den slags reducerer argumentationen til vold og gør filosofiens magt til egoistisk eller nosistisk krigsførelse. I dag har filosofien tabt sin uskyld. Vi kan ikke filosofere uden at betænke, hvad vi gør, når vi taler. Vi må blive mere bevidste om, at vi i enhver ytring fra den mest intime samtale til politiske taler på verdensscenen både kan opmuntre og såre, både inspirere og undertrykke andre. Men det gælder jo ikke kun filosoffer; det gælder alle, der har ordet i deres magt. Vi indser, at denne magt er umådelig. Og det er blevet en af de mest påtrængende opgaver for dem, der vil tænke filosofien på ny, at gennemtænke, hvad vi alle er med til at gøre i en verden, som vi måske mere end nogensinde skaber med vores ord. Det største problem i dag er nok dette: Hvordan undgår vi med ordenes magt det»sammenstød mellem civilisationer«, som Samuel P. Huntington i 1996 så som den største trussel imod menneskeheden i vores århundrede? Vi må derfor gøre os klart, ikke blot hvad ord kan bevirke mellem mennesker i et enkelt land, men også imellem alle folk i verden, mellem forskellige nationer, kulturer, sprog og traditioner. Enhver ved, at i en familie eller mellem venner kan man tænke hvad som helst om de andre. Men hvis man ønsker et godt familieliv eller et godt venskabsforhold, må man tage hensyn til, hvordan man taler til andre. Man bruger ikke ordet som våben imod dem. Hvorfor skulle det forholde sig anderledes i den store familie, vi kalder menneskeheden? Som medlemmer af denne menneskehed, som verdensborgere, må vi erkende, at ydmygelse af andre kan være den mest brutale vold, vi kan udøve, uden direkte at slå ihjel. Den økonomiske undertrykkelse i verden er slem, men manglen på anerkendelse af andre er værre. Det vil ikke koste os europæere og amerikanere noget økonomisk at give denne anerkendelse. Alligevel forekommer det vanskeligere for os end noget andet. Det kræver en ydmyghed, vi ikke besidder. Det er en af de vigtigste grunde til, at vi behøver filosofi til med ordets magt at lære os at leve sammen. Og ikke mindst derfor vil vi i denne bog give ordet til filosofien. 18
1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereKommentar til Anne-Marie
Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereTIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE
TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din
Læs merePinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21
1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs merePrædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard
Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et
Læs mere6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90
SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereA og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X
A og døden af Henrik Krog Nielsen Forlaget X A og døden Forlaget X 1. udgave, første oplag november 2014 2014 Henrik Krog Nielsen Omslag og layout af Henrik Krog Nielsen Bogen er sat i Avenir Trykt på
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereIndhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18
Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs merePrædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs merePrædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11
Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg
Læs mere1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.
1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereInvesteringsforeningsret
Hanne S. Birkmose Martin Chr. Kruhl Liselotte Madsen Investeringsforeningsret Indhold Forord IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 17 Kapitel 1 Reguleringen af investeringsforeninger
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereForord... 7 Første del... 10
Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereErhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke
28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ juni 2014 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Marianne
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC
Læs mereLIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46
Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereNy bevidsthed Nyt sprog
1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene
Læs merejeg sad i toget den anden dag overfor på den anden side af midtergangen
1 Da Jesus kom nærmere og så Jerusalem, græd han over den og sagde:»vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne. For der skal komme dage over dig,
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mere12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.
1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereKreditaftaler og Ejendomsforbehold
Hans Helge Beck Thomsen Kreditaftaler og Ejendomsforbehold Forord IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 5 Kapitel 1 Kreditaftalelovens baggrund og anvendelsesområde IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereFørste søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE
Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker
Læs mere6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26
6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mere2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen
1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mere20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.
20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereHvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,
Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2017 VUC Vestegnen Hfe
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Filosofi C Marianne
Læs mereGudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereProtreptik. Protreptikken
Protreptik Protreptikken Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik. Dyrket på executive academies 400 f.k. Grundlag for
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den
Læs merewittgenstein om religion og religiøsitet
wittgenstein om religion og religiøsitet wittgenstein om religion og religiøsitet Redigeret af Anne-Marie Christensen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Wittgenstein om religion og religiøsitet er sat med Sabon
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mere