FOT -vejmidte rapport

Transkript

1 FOT -vejmidte rapport Indholdsfortegnelse Redegørelse...2 Baggrund...2 Konklusioner...3 Ændringer til objektdefinition...4 Objektbeskrivelse for FOT- vejmidte...5 Oplæg til fremtidig produktion af FOT vejmidte...6 Forslag til fremtidig ajourføring...7 Tanker om Fase Summering af rapporterne...8 Anvendelser af vejmidter...9 Kommunale anvendelser...9 Vejadministration...9 Trafikanalyser...9 By- og Oversigtskort...9 Standarden af de kommunale vejmidter...10 Andre anvendelser...10 KMS-anvendelser...10 Produktionsmæssige formål...10 Forædlings- og anvendelsesformål...10 Afrapportering...11 Greve...11 Herning...12 Sammenligning Herning og Greve...12 Andre - kommentarer Fyns Amt og Københavns kommune KMS...13 Bilag...15 Greve Kommunes test...15 Herning Kommunes test...18 KMS test...23 Produktionsforhold ved vejkodetilknytningen...28 Produktionsforhold og metoder ved Retning...29 Automatisk generering af egenskabsinformationen Retning...30 Side 1 af 34

2 Redegørelse Baggrund. FOT_Vejmidte er nedsat under FOT med det formål at beskrive anvendelsesområder, objektdefinition, etablering og ajourføring af en fælles vejmidte, der kan anvendes vertikalt gennem kommune, amt og stat. Deltager i gruppen har været Jan Hald Kjeldsen, Fyns Amt; Leif Højland Olsen, Greve Kommune, Leif Jensen, Københavns Kommune; Mogens Skov, KMS. Formålet med de fælles objekttyper er at skabe datasæt, der kan honorere kravene til data hos de offentlige myndigheder i Danmark, primært KMS og kommunerne. Så vidt muligt er der taget hensyn til fremtidige krav og anvendelser af datasættene. I øjeblikket anvender de offentlige myndigheder i Danmark primært datasæt efter 2 standarder, TOP10DK og tekniske grundkort efter TK- standarden. Den geometriske definition af TK s og TOP0DK s vejmidter ligger temmelig tæt op ad hinanden. TK3 i byområderne har en højere nøjagtighed og har i flere kommuner en hægte til vejadministrationssystemerne.top10dk medtager flere stimidter samt flere vejmidter, inklusiv små skov- og markveje, hvor TK medtager vejmidter ud til næstsidste eller sidste adresse. Med udgangspunkt i de eksisterende datasæt og anvendelsen af digitale vejmidter i øvrigt har FOTvejmidtegruppen, opstillet en objektdefinition, der har dannet baggrund for produktionsforsøg og brugertests. Side 2 af 34

3 Konklusioner FOT VEJMIDTE er tiltænkt at kunne understøtte anvendelser inden for følgende tre områder: Visualisering på skærm og papir Ruteoptimering Vejadministration På baggrund af anvendelsestestene kan gruppen anbefale, at VEJMIDTE drages med ind som fælles objekttype. Objektdefinitionen har vist sig at være stærk til at understøtte de ønskede anvendelser. Geometrien er tilstrækkelig til de fleste formål og egenskabsdataene er egnede til en række basale anvendelser. Kvaliteten i egenskabsdata skal strammes op. Tests både hos KMS og Greve Kommune understøtter at FOT-vejmidten er udmærket til visualisering. Egenskabsdata er velegnede til at filtrere data og kommercielle programmer kan uden problemer importere og visualisere data. De foretagne tests understøtter, at FOT- vejmidten kan anvendes GIS- analyser som f.eks. ruteoptimering. For at kunne være fyldestgørende til ruteoptimering, skal FOT- vejmidten dog udbygges med attribut- oplysninger om f.eks. ensretninger, hastighedsbegrænsninger m.m. Sådanne attributter kan evt. i en fase 2, hæftes til FOT- vejmidten. Et væsentligt indhold i kortdata er at både skov- og markveje er medtaget, således at ruteoptimeringer ikke alene foretages på vejkodebærende vejsegmenter. I andre sammenhænge kan disse data være overflødige og bør derfor filtreres fra efter deres egenskabsdata. FOT- vejmidten kan ikke anvendes direkte til vejadministration. For at det kunne være tilfældet skulle vejmidten have indeholdt en nøgle, der svarer entydigt til den nøgle der benyttes i vejadministrationssystemet. Bl.a. fordi der findes forskellige vejadministrationssystemer er dette udeladt af objektdefinitionen. Som følge deraf skal der etableres en referencetabel, der linker FOTvejmidte til administrationssystemet eller vejadministrationssystemet skal udbygges med den unikke FOT-ident. På grund af topologi og retning er FOT- vejmidten dog et godt grundlag at danne en sådan tilknytning ud fra. På baggrund af de foretagne test og diskussionen i gruppen, konkluderes det at FOT- vejmidte kan blive en forbedring frem for en ren TK eller top10dk - vejmidte, men at objektdefinitionen kan revideres lidt i forhold til den der har været udgangspunkt for forsøgsproduktionen. Især anbefales det at der kikkes nærmere på produktionsmetoden, således at der kan komme en tættere sammenhæng med TK- data, adressetema og vejmyndighedens tildeling af vejkoder. Relationen til projektet Danmarks Veje, som afvikles mellem Vejdirektoratet og KMS er væsentlig at have for øje. FOT skal derfor (på sigt) indeholde de informationer som er vigtige for projektets gennemførelse. En sideeffekt kan evt. blive, at FOT_Vejmidten kan blive tilført interessante attributter som f.eks. kilometerangivelsen og rutenumre. Side 3 af 34

4 Vi har forsøgt at undersøge hvilke vejadministrationssystemer, der anvendes i Danmark. Systemerne Rosy / Vejman / VIS er indeholdt i vores overvejelser. Inden en fuld implementering af objekttypen bør en endelig verificering af systemerne foretages. Opdelingen af vejmidten i de tre underobjekttyper er primært nedarvet fra det tekniske kort. Objektivt set kan data lagres uden denne opdeling, da den kan udledes efter egenskabsdataene, hvilket vil være mere tidssvarende. De topologiske relationer mellem speciel vej- og stimidte skal defineres. Eventuelt skal vejmidte brydes, hvor de har 3D-sammenfald med stimidte. Ændringer til objektdefinition Arbejdet i FOT gruppen har ført frem til en revideret objektbeskrivelse for VEJMIDTE. En væsentlig forskel i definitionen i forhold til den oprindelige, er relationen til vejadministrationssystemer. Det er valgt at fjerne objekttypen "systemlinie" fra FOT-Vejmidte, idet der pt. er et projekt i gang mellem KMS og Vejdirektoratet, som har fokus på etablering af en vejnetsdatabase "Danmarks Veje", til brug for både kortlægning og vejadministration. Dette projekt bør naturligvis arbejde videre med FOT-Vejmidte, med henblik på en afklaring af problematikken omkring systemlinie/ikke systemlinie. Det er gruppens opfattelse, at en systemlinie ikke er nødvendig til brug for de kommunale vejadministrationssystemer. Vejdirektoratet og 6 amter har etableret og vedligeholder en systemlinie for de overordnede veje til brug for Digitale Grundplaner (DGP). Vejdirektoratet arbejder for øjeblikket på integration med referancesystemet i VIS (VejsektorensInformationsSystem). De resterende amter har så vidt vides ikke planer om etablering af en systemlinie og en FOT-systemlinie vil under alle omstændigheder ikke direkte kunne anvendes, idet alle helkilometer-punkter skal indmåles til brug for DGPsystemlinien - hvilket vurderes til ikke at være realistisk ved etablering af en FOT-vejmidte. Der er endvidere konstateret logik-konflikt mellem vejklassen "gågade" og definitionen af en vej, som et færdselsareal til motoriseret færdsel. Det foreslås derfor af gågade bliver en del af objektet stimidte. Sammenhængen med objekttypen stimidte, er ligeledes blevet synliggjort ved beboelsesområder uden vejmidte(bilfrie områder), idet der her så vidt muligt skal relateres til stimidte. Det betyder at en stimidte, der bærer adresser, skal have en cpr-vejkode og andre stier kan have en cpr-vejkode. Foreningsmængden af vejmidte og stimidte skal udgøre summen af vejkoder i en kommune. Disse beslutninger har medført konsekvensrettelser i den oprindelige objektbeskrivelse. Side 4 af 34

5 Objektbeskrivelse for FOT- vejmidte Objektdefinition VEJMIDTE opdeles i tre objekttyper: VEJMIDTE. Midte for veje, hvor alle vejmidter har vejidenter, og hvor vejmidten ikke er en indkørselsvejmidte. INDKØRSELSVEJMIDTE i landområder (uden for FOT BY-polygon): Hvor midten geometrisk optræder som en sidevej eller indkørsel i forhold til VEJMIDTE, og hvor vejen tjener som adgangsvej til beboelse og er mindst 100 meter lang. INDKØRSELSVEJMIDTE har samme vejident, som er tilknyttet overordnet VEJMIDTE. VEJMIDTE DIVERSE,. Den er mindst er 300 meter lang, hvis den ikke fører til et objekt eller mindst er 100 meter, hvis den fører til objekt eller forbinder to eller flere vejmidter. VEJMIDTE DIVERSE er altid uden vejident. En VEJMIDTE defineres som den skønnede midte mellem en vejs yderste kørebanekanter. En vej er defineret som et færdselsareal, der fortrinsvis benyttes til motoriseret færdsel. Kørebanekanten er defineret som vejens fysiske afgrænsning ud mod rabat, fortov, cykelsti eller lignende. Buslommer, parallelparkeringspladser, vigepladser og lignende, som ikke er beregnet for fremdrift af almindelig trafik, indgår ikke i færdselsarealet og påvirker derfor ikke forløbet af vejmidten. Hastighedsnedsættende foranstaltninger som bump, indsnævringer, blomsterkasser eller lignende ændrer ikke forløbet af vejmidten. Hvor kørebanerne (herunder lokalbaner) er adskilt af en fysisk forhindring, herunder midterrabat, hegn, kantsten, beplantning eller lignende registreres en VEJMIDTE for hver kørebane. Mindre helleanlæg, der ikke påvirker ruteføringen medfører ikke registrering af en VEJMIDTE for hver kørebane. Til- og frakørselsramper til veje samt indkørsler til motorvejsrastepladser registreres som VEJMIDTE med egenskabsdata som den primære vej. VEJMIDTE føres ubrudt under broer, bygninger og lignende samt gennem tunneler. Længere forløb fastlægges ved administrativ indmelding. Skift i vejklasser kan kun ske ved vejforgreninger. En VEJMIDTE ender, hvor der er skift i vejident, herunder på kommunegrænsen, og hvor midtetypen skifter. Mindre fragmenter af veje tilhørende én kommune kan dog ligge i nabokommunen, se tegning. Fysiske vejlukninger bryder VEJMIDTE, svarende til den afstand, som forhindringen har. Bomme over veje eller skiltninger regnes ikke for vejlukninger. Side 5 af 34

6 Ved vejidenter, der ikke kan relateres til sti- eller vejmidte, f.eks. ved pladser, digitaliseres en linie, som strukturelt tilpasses vejnettet, og som tildeles vejident. VEJMIDTE, som ligger på broer til brofaste øer, ligger ofte uden for kommunepolygonen, da den typisk forløber i kystlinien. Her tildeles vejmidten den vejident, som den administrerende myndighed benytter. Vejender kan kommunen supplere med ikke fysiske vejmidter ud til det matrikulære skel, svarende til stykke, som vejmyndigheden har vedligeholdelsespligten til. Topologi, særlige forhold Vejmidter skal tilsammen udgøre det størst mulige netværk. Der etableres endepunkt på VEJMIDTE, hvor en vejmidte skifter midtetype (fra fysisk vej til ikke fysisk vej), hvor VEJMIDTE krydser kommunegrænse, og hvor vejkoden skifter på samme vejsegment inden for en kommune. Hvor veje mødes i niveau, etableres 3D-endepunkt. Hvor veje krydser hinanden ude af niveau, etableres 2D-fællespunkt. Egenskabsdata Vejident: [MMM] + [KKKK] (2 separate attributter), hvor MMM angiver myndighedskode, og KKKK angiver vejkoden. Der knyttes kun én vejident til hvert vejsegment. Hvis en kommunegrænse løber i en VEJMIDTE, tilknyttes vejsegmentet vejident for den kommune, som administrerer vejen. I rundkørsler tilknyttes vejidenten for den vej med den højeste vejklasse subsidiært laveste vejident. Vejklasse: [Motorvej Motortrafikvej Vigtig gennemkørselsvej Mindre vigtig gennemkørselsvej vej af ringe trafikal betydning Bussluse] (de første fem svarende til TOP10DK's fem vejklassifikationer, hvor der er taget hensyn til vejens farbarhed og trafikale betydning) Midtetype: [ Fysisk midte Ikke fysisk midte Plads] Retning: Tildeles efter stigende adressenummerretning. Adresseløse vejmidter kan tildeles retning af kommunen. Oplæg til fremtidig produktion af FOT vejmidte Det er en diskussion hvorvidt produktionen af FOT- vejmidte kan ske på basis af TOP10DKvejmidter eller TK- data. Side 6 af 34

7 For anvendelsen af TOP10DK taler de udvidede objektkategorier og topologireglerne, der er magen til FOT- definitionen, og topologisk bedre end TKs. For TOP10DK taler også at der er tale om et landsdækkende datasæt. Mod TOP10DK s egenskabsdata taler de påviste fejl. For anvendelse af TK- data taler, at disse ofte vil være udarbejdet i samarbejde med vejmyndigheden. Hvad enten det er som et vejmanssegmenteret tema eller blot tekniske kort, der gennem en periode er anvendt af vejmyndigheden, må det formodes at TK-data har en bedre attributtilknytning. FOT- vejmidtegruppe anbefaler at begge korttyper indgår i produktionen, således at den gennemgående geometri og topologi hentes fra TOP10DK, at vejkoden og retning genereres via adressetemaet, og kontrolleres mod den bedst tilgængelige TK- vejmidte. I byområderne skal geometrien tilpasses TK- data, hvor disse er tilgængelige. Eventuelt ligger der adresse- og vejkodeinformationer i andre systemer, som skal forsøges inddraget i en fremtidig tilknytning. Produktionen af retningen ud fra adressetemaet vil efterlade adresseløse veje uden retning. Data om disse veje bør sendes i høring hos vejmyndigheden, der skal have mulighed for administrativt at indmelde retning inden produktionen afsluttes. Forslag til fremtidig ajourføring FOT- vejmidte har behov for løbende ajourføringer af både geometri og de tilknyttede attributter. Fotogrammetrisk ajourføres TOP10DKs vejnet for tiden hvert 5. år og TK s vejmidter ajourføres meget varierende, typisk mellem hvert år og hvert 6. år. Administrativt ajourfører kommunerne løbende CPR- vejregisteret og/eller de kommunale vejfortegnelser. Herudover ajourføres løbende vejadministrationssystemer. Mere ambitiøse kommuner har desuden lavet en vejadministrationssegmentering af deres TK- vejmidter med kobling mellem kort og administrationssystem I kommuner hvor der findes en vejadministrationssegmenteret vejmidte vil denne typisk blive ajourført løbende. Dette er nødvendigt for den fulde udnyttelse af vejadministrationsintegrationen. De fleste ændringer i vejnettet registreres tidligst i den kommunale administration. Det er også her der er størst viden om hvornår nye veje reelt åbnes for færdsel m.m. Den mest direkte og tidstro ajourføring vil derfor være en direkte indmelding fra kommunerne, som det foregår med adresserne p.t. De første landsdækkende, centrale registre, der vil opdage vejændringer er CPR- vejregistret, KRR s adressepunkter og matrikelkortet. Disse registre kan udgøre relativt pålidelige, systematiske og ajourførte kilder til administrativ ajourføring af FOT s vejmidter. De udgør et alternativ til en direkte kommunal indmelding, men har problemer med at være tidstro. Matrikelkortet vil typisk være forud for de fysiske ændringer og adressepunkterne vil typisk komme senere. Desuden er det langtfra altid at vejændringer afføder udstykning, nye adresser eller vejnavne. Endeligt forudsætter en opdatering via KRR og CPR at adresseprojektet vedligeholdes løbende og at der er gennemført et tilsvarende projekt, hvor CPR-registeret er inddraget. Dette er endnu ikke tilfældet. Datafangst har været drøftet i FOT- vejmidtegruppen, men ikke tilbundsgående nok til at gruppen kan komme med en endelig anbefaling. Side 7 af 34

8 Uanset datafangstmetode skal kilderne dække både nye eller ændrede vejforløb samt nye eller ændrede vejnavne Tanker om Fase 2 I et avanceret ruteoptimeringssystem kan det være nødvendigt at arbejde med attribut-oplysninger om enkeltbaner, kørselsrestriktioner m.m.. Også oplysninger om trafikintensitet, brohøjder m.m. er væsentlige i den sammenhæng. FOT- vejmidtegruppen har i første omgang udeladt hovedparten disse oplysninger fra FOT- vejmidten, hovedsageligt med baggrund at det ikke p.t. er realistisk at skaffe en homogen datasamling om disse emner. Udvikles der en metode til administrativ opsamling og indmelding af disse data, vil det være noget, der vil kunne give en FOT- vejmidte succes. Imidlertid opsamles disse data ikke automatisk, men i takt med at vejmyndighederne udvikler deres rutiner, er det ikke urealistisk, at der bliver basis for en udvidelse af FOT- vejmidten med sådanne oplysninger. En kodning med unikke nøgler til vejadministration bør derimod ikke indbygges i FOT- vejmidten, men bør i stedet placeres i de forskellige vejadministrationssystemer. Danmark Veje kan eventuelt støtte med svaret her på. Summering af rapporterne Kommuner Greve: God objektdefinition. Geografisk overensstemmelse rimelig til de væsentligste anvendelser. Attributterne ikke tilfredsstillende. Forskelle i kommunal vejmanregistreringspraksis skal afklares. Herning: For mange vejmidter har fået tilknytte vejkode. Uoverensstemmelser i geometrien. Samme kommentarer som Greve. København: Direkte anvendelse til vejadministrationssystem er ikke mulig. Forbedring, hvis vi skulle starte fra bunden. Andre KMS: Ruteoptimering fungerer god og topologien er fin mere reelle analyser kan ske hvis retningen kommer ind. Godt at alle vejmidter også i mark og skov er medtaget. Visualiseringen fungerer godt. Gode filtreringsmuligheder ud fra de tildelte egenskabsdata. Fyns Amt : Direkte anvendelse til vejadministrationssystem er ikke mulig. Producent KMS: Produceret i ArcInfo/ArcView. Geometri kopieret fra TOP10DK. Bedre udgangsmateriale for den automatiske tildeling af vejkoder, hvis der er tilgang til kommunale data. BlomInfo/: Støtte i den tilhørende applikation. Kræver gennemgang af alle veje. Kampsax: Bruger egen MapInfo-applikation, som kræver en del udvikling. Bemærkninger Topologiske regler bør beskrives. STIMIDTE kan evt. inddrages i definitionen, for at sikre konsistens i vejkodetilknytning. Den kan overvejes at undlade at opdele vejmidterne i de tre typer, idet de kan uddrages af data. Side 8 af 34

9 Anvendelser af vejmidter Kommunale anvendelser Anvendelsen af digitale vejmidter i kommunerne er meget ujævn. I nogle kommuner anvendes vejmidterne i forbindelse med vejadministrationssystemerne, de anvendes til forskellige GISanalyser, f.eks. trafikforhold, og de anvendes til produktion af by- og oversigtskort. Men i en række kommuner ligger vejmidterne ubenyttede hen, som en del af TK- kortene, indtil kommunen får øjnene op for anvendelsesmulighederne. Vejadministration Der er et kommunalt behov for at visualisere forhold omkring vejadministration, som f.eks. vejens tilstand, uheldsfrekvens og ejerforhold. Det er en sammenstilling, der har meget store anvendelsesmuligheder, men den stiller også store krav til datakvalitet. Det mest anvendte vejadministrationssystem i de danske kommuner er VD s program vejman. Skal der laves en kobling mellem digitale vejmidter og et vejadministrationssystem er det nødvendigt at kunne etablere en entydigt relation mellem det enkelte vej segment i vejmidten og den post, der står i vejadministrationssystemets database. Da vejadministrationssystemerne anvender stationering til placering af hændelser, som f.eks. uheld og vejens tilstand, skal der desuden etableres en retning, enten i form af en startstation eller en retning, der knytter sig til digitaliseringsretningen. Trafikanalyser Kommunerne har behov for at kunne fremstille visualiseringer af trafikforhold, dokumentere trafikmængder, betydningen af ændringer i vejstrukturen og ruteoptimering. Det foregår ved forskellige GIS- analyser, der stort set stiller de samme krav til topologi som integration med vejadministrationssystemerne. Desuden skal der til disse analyser benyttes oplysninger om ensretninger m.m. og bebyggelsens placering. Ofte foretages trafikanalyserne af konsulentfirmaer, der henter data udefra (f.eks. DAV) i de tilfælde kommunen ikke kan levere brugbare vejmidter. By- og Oversigtskort Kommunerne har behov for by- og oversigtskort, ofte i form af vejkort med vejnavne. Sådanne kort kan skaffes fra kortproducenter, f.eks. Mostrups og KRAK, men i en række kommuner produceres kommunale bykort ud fra vejmidterne, enten via en konsulen eller i egen tilvirkning. Det skyldes bl.a. at kort, der ikke er produceret ud fra de kommunale vejmidter, i visse sammenhænge er problematiske, både med hensyn til rettigheder, dynamisk vedligehold/dataudveksling og geografisk overensstemmelse. De er bearbejdet grafisk af hensyn til læsevenligheden, hvilket gør at det kan være et problem at kombinere dem med f.eks. kommunale adressepunkter. Dette viser sig især, hvis man benytter dem i dynamiske GIS- opsætninger. Omvendt kræver egenproducerede by- og oversigtskort en del bearbejdning og vedligehold. Herunder at kommunen vedligeholder data om ensretninger m.m. som i mange kommuner ikke findes samlet i digital form. Ved fremstilling af by- og oversigtskort skal der sorteres i vejmidterne, bl.a. efter trafikal betydning. Side 9 af 34

10 Standarden af de kommunale vejmidter I de kommuner, der selv anvender vejmidterne til vejadministration, trafikanalyser eller oversigtskort, er der foretaget en bearbejdning af TK- vejmidterne, således at de matcher anvendelserne. Der findes hverken unik ident eller retning i vejmidter lavet efter TK- standarden. Topologien i vejmidter lavet efter gamle TK-specifikationer, er ikke god, der forekommer dobbelt linjer, splines, og digitaliseringer, hvor sidegrene og hovedstrækning er et objekt. Andre anvendelser Udover anvendelse i KMS og kommunerne anvendes vejmidter også af Vejdirektoratet og amtskommunerne til vejadministration m.m. En særlig anvendelse er til private og offentlige Internetvejvisere som f.eks. KRAK og HUR s rejseplanlægger. Private firmaer anvender også digitale vejmidter til kørselsanvisninger, både i forbindelse med udbringning og anden distribution, og i forbindelse med GPS monteret på privatbiler eller lastbiler. KMS-anvendelser Anvendelsen af en FOT_Vejmidte i KMS kan overordnet deles i to formål: Produktionsmæssige formål og forædlings/anvendelsesformål. Produktionsmæssige formål De produktionsmæssige formål er at sikre, at der med de øvrige TOP10DK-temaer kan samstilles et landsdækkende, aktuelt, kvalitetssikret FOT-vejnet, der kan erstatte det eksisterende vejnet, der ligger i TOP10DK. Ud over geometrien skal vejnettet rumme være tilknyttet egenskabsdata, svarende til FOT s. Disse skal kunne ajourføres hyppigt i en høj kvalitet. Ud over at tilvejebringe et vejnet skal data desuden benyttes til interne produktionsformål, herunder en metodemæssig optimering af tilknytningen af andre informationer til TOP10DK. Forædlings- og anvendelsesformål Til forædlings- og anvendelsesformål er de primære anvendelsesområder interne og eksterne kunders ønske om at kunne lave visualiseringer og analyser. Visualiseringer skal understøtte forædling til både at vise data på skærm og på papir. Data skal afhængigt af den ønskede målestok og medie kunne filtreres efter vejklasse, midtetype og sidevej. Til analyser er de primære krav til data, at de topologisk er i orden og at alle vejmidter også dem uden vejkoder er indeholdt i data. Punkttætheden skal kunne reduceres og der skal kunne udledes en nodetabel af data, således at ruteberegningen bliver optimeret. Side 10 af 34

11 Afrapportering Greve Data er blevet testet ved at lægge FOT- data ovenpå Greves vejmanssegmenterede TK- vejmidter og andre relevante TK- data. Der er foretaget en visuel sammenligning og attributmæssige stikprøver i særligt vanskelige eller tydeligt afvigende områder. Greve 1 er produceret ud fra data, der er fløjet i 1997, og de data der er testet imod er total -ajourført i Bl.a. derfor er der ikke fortaget søgninger, der viste hitraten af f.eks. vejkoder. Fejl, der skyldes dette er udeladt af konklusionerne. De vejmanssegmenterede TK- data er sammenholdt med Vejmans registreringer og andre administrative oplysninger, og må anses for at være så tæt på 100% korrekte attributmæssigt som man kan komme. Udover Rent datatekniske undersøgelser har Greve også undersøgt Greves konklusion er at FOT- vejmidten generelt har en rimelig geografisk overensstemmelse, men der er afvigelser, som kan have betydning for visning af TK-data sammen med FOT- vejmidten. De typiske geometriske afvigelser anses ikke at have betydning for vejmans- integration, men der forekommer også enkeltstående fejl, der vil have betydning for vejmans- integration og f.eks. ruteoptimering. Bl.a. er der et tilfælde hvor sti kategoriseret som vej. Der er mange fejl i sorteringen i objektkategorier, hvor der medtages veje i andre (som regel højere) objektkategorier, men topologien er i de testede områder 100% i orden. Systemlinjerne snappes på ulogiske steder og har ingen anvendelse i forhold til Greves anvendelse af vejmidten. Med undtagelse af systemlinjerne, peger problemerne entydigt på produktionen, ikke på objektdefinitionen. Det er tydeligt at en række af fejlene ville være undgået hvis det kommunale adressetema havde indgået på en anden måde i produktionen, som f.eks. den viste indkørselsvejmidte, der fortsætter ud af et hjulspor, langt forbi den adresse, der er indkørsel til. Der skal arbejdes med produktionsmetoden. Visse fejl vil være svære at fange uden lokalkendskab. Den overordnede konklusion er at FOT- vejmidterne på mange måder udgør en fordel frem for de TK-vejmidter, der dannede udgangspunkt for udarbejdelsen de vejmansegmenterede TK- vejmidter i Greve Kommune, rent objektdefinitionsmæssigt. Det forhold at topologien er så gennemført er en klar fordel, og også opdelingen i de 3 objektkategorier er en fordel. De produktionstekniske problemer skal imidlertid løses. FOT- vejmidten vil dog ikke i sig selv kunne erstatte et vejmanssegnemteret datasæt, men vil udgøre et bedre grundlag for at udarbejde vejmanssegmenterede vejmidter, end gamle TK- vejmidter Side 11 af 34

12 Herning Herning kommune har også sammenholdt FOT- vejmidten med et vejmanssegmenteret datasæt, og har gennemført GIS- analyser, der sorterer vejmidterne efter vejkoder. Som i Greve må det vejmanssegmenterede tema anses for at være attributmæssigt nær det optimale. Herning påpeger 3 problemer: Hvilke sideveje der medtages(fot- vejmidten har generelt for meget med, særligt sideveje til villaveje, men i andre tilfælde mangler der sideveje), geometrien afviger fra TK- vejmidten og afgrænsningerne mellem de enkelte vejkoder er i en række tilfælde forkert. Sammenligning Herning og Greve Der er forskel på Herning og Greves resultater, hvad angår registreringen af sideveje, hvor der var langt større forskel mellem FOT og vejmanssegmenterede vejmidter i Herning end i Greve. Ovenstående illustration viser en villavej i Herning, hvor FOT- vejmidte medtager 3 sideveje, der ikke findes i de vejmansegmenterede vejmidter. Af disse fører 2 til mere end 1 adresse og skal medtages jfr. FOT- objektdefinitionen, mens den 3. er en produktionsfejl. Når der, på dette punkt, er mindre afvigelser i Greve kan det skyldes at Vejman ikke er entydig i sin anvisning af hvad der skal registres. Greve har man valgt at oprette en række villasideveje i Vejman, i stedet for at slette dem fra vejmidtetemaet. Bortset fra dette er der god sammenfald i Hernings og Greves konklusioner om, at der skal kikkes nærmere på produktionsomstændighederne, herunder en nærmere tilknytning til adressetemaet/tkdata og en nærmere sammenhæng mellem tildeling af vejkoder og vejmyndigheden, der ligger inde med en facitliste til vejkodetildelingen. Side 12 af 34

13 Andre - kommentarer Fyns Amt og Københavns kommune. Både Københavns kommune og Fyns Amt har modtaget data for Greve kommune. Københavns kommune har ikke kunnet anvende data til meget, da det i sagens natur ikke har været muligt at sammenholde med eksisterende data for Københavns kommune. Kbhs generelle holdning til FOT-vejmidte er, at den ikke kan anvendes direkte til vejadministrationssystemer. Dvs. at kommuner, der allerede har foretaget en integration med VEJMAN, ikke vil få nogen forbedring ud af det. Skulle man starte fra bunden af vil FOT-vejmidten måske være en lille forbedring, men skulle det batte noget, skulle FOT-vejmidte indeholde segment nr. og bogstav. Fyns Amt har ikke indlæst de modtagne data, idet systemet til administration af systemlinier, kun kan indlæse DSFL-filer organiseret jvf. DGP-specifikationen. På baggrund af teoretiske overvejelser, kan det slås fast, at FOT- vejmidte ikke vil kunne anvendes direkte til etablering af systemlinier til brug for Digitale GrundPlaner (DGP) og VejsektorensInformationsSystem (VIS). En væsentlig hindring er, at det administrative referancesystem i DGP/VIS bygger på vejmidten og helkilometre som kendte punkter. Disse helkilometerpunkter er afmærket i marken og alle data stedfæstes i forhold til helkilometerpælene. Systemlinierne skal derfor indeholde disse helkilometerpunkter. FOT-vejmidten vil derfor kun kunne være et halvfabrikata i forhold til systemlinien som den kendes i DGP/VIS. Vejdirektoratet og 6 amter har etableret systemlinier for deres vejnet, og de øvrige amter har så vidt vides pt ikke planer om etablering DGP. Da FOT-vejmidten alligevel ikke direkte kan anvendes til systemlinie, findes det forsvarligt fra amtslig side at fravælge systemlinier i FOT-vejmidte. Problematikken behandles videre af KMS/VD i projektregi omkring Danmarks Veje. KMS De producerede data over Herning og Greve kommuner er i KMS blevet testet til ruteoptimering og visualisering. Ruteoptimering Sammendraget af forsøget, som er mere detaljeret beskrevet i bilagsdelen, er, at data er anvendelige til formålet. Den topologiske segmentering af vejnettet kan eventuelt suppleres med at lade stimidter bryde vejmister, hvor de mødes i 3D, hvorved også fodgængergis bliver direkte understøttet uden data først (automatisk) skal segmenteres til dette. Det er væsentligt, at data er kodet korrekt, således at analyserne bliver troværdige. F.eks. vil en vejmidte, der fejlagtigt er kodet som stimidte, skabe støj i en analyse. Det har været fordelagtigt for forsøget, at også små veje i landområdet og stier generelt har været repræsenteret i kortet. Information om ensretning indgik ikke i testdata. Denne information er væsentlig. På vejforløb med dobbelt vejlinie kan ensretning sandsynligvis beregnes semiautomatisk. Side 13 af 34

14 Visualisering For både Greve og Herning kommuner er der lavet både et kommunalt oversigtskort og et detaljeret bykort i skalaen 1:15.000, hvor placeringen af teksten til vejnavnene er placeret i selve vejforløbet. Øvrige objekttyper, incl. stednavne og fællesnavne, er med held integreret i visualiseringen. I landområdet har det været en fordel efter egenskabsdata at kunne filtrere indkørselsvejmidter fra. Der har ikke været problemer med at læse og arbejde med vejmidterne. Data er sammen med øvrige TOP10DK-temaer efter formatering til Shape-format blevet læst ind i Maplex og ArcView. Side 14 af 34

15 Bilag Greve Kommunes test Aktualitet De afprøvede data er fløjet i 1997, og de data der er testet imod er total ajourført i Det giver naturligvis en række afvigelser. Fænomener der skyldes dette forhold er ikke medtaget. Geografisk nøjagtighed, Geometrisk overensstemmelse og Uoverensstemmelser i Geografisk registrering Den nedenfor viste illustration viser blå FOT- vejmidte sammen med røde vejmandssegmenterede Vejmidter og violette kørebanekanter fra de tekniske kort. Eksemplet er fra Tune Center. Geometrisk uoverensstemmelse i vejkryds Forskydning ca. 3.2 m Blind vejmidte ikke medtaget i FOT (tilkørsel til 3 adresser) P-plads som indkørselsvejmidte Sti registreret som vej i FOT Indkørsel til P-plads Den geografiske nøjagtighed er rimeligt overensstemmende de fleste steder, men som det ses findes der steder hvor FOT- vejmidterne er forskudt så meget at den ligger oven i kørebanekanten. Distancen er her ca. 3.2 m. Det ses også at der, navnlig i krydsene er en geometrisk uoverenstemmelse. Endelig ses uoverenstemmelser mellem hvad der medtages, og hvordan det repræsenteres. Den blinde vej i venstre side af illustrationen er ikke repræsenteret i FOT. De to ensomme vejmidter til højre, viser en forskelligartet repræsentation af en parkeringsplads. Her viser Vejmands-vejmidten den korrekte indkørsel, mens FOT har fortolket en sti som vejføring. Den grønne vejmidte i midten af illustrationen viser en anden parkeringsplads, der i FOT er fortolket som en indkørselsvejmidte. Der er ikke foretaget ændringer i dette område, så forklaringen må ligge i produktionen, bl.a. at FOT-data er produceret ud fra top10dk- data, og dermed med en større flyvehøjde. F.eks. indeholder området en del fortove og cykelstier, der på baggrund af den højere flyvehøjde kan være indgået i vurderingen af vejmidtens placering, brede og lidt usædvanligt placerede stier kan lideledes være fejlfortolket p.gr.a. flyvehøjden. Et andet eksempel på geometrisk afvigelse er at FOT- vejmidten på Tune Landevej er digitaliseret, som delt nord for Greve Landsby, og som enkelt syd for landsbyen, selv om der er helleanlæg begge steder. I Vejman/TK data er der kun en vejmidte, ifølge FOT objektdefinitionen skal der være 2 begge steder. Jeg kan ikke umiddelbart se at disse afvigelser har den store betydning for visse anvendelser af vejmidter, som f.eks. ruteoptimering og visualisering (fremstilling af grafisk bearbejdede kort), men bl.a. vejmansintegrationen (se nedenfor) og temavisualisering vil være påvirket. Bl.a. kan FOT Side 15 af 34

16 vejmidten som den ligger her ikke umiddelbart anvendes sammen med data baseret på de tekniske grundkort. Det har betydning for visningen af temakort, der produceres på baggrund af vejmidter, f.eks. snerydningskort, off./privat vej m.m., der ofte præsenteres sammen med TK- data eller data, der er afledt af TK- data. Systemlinjer Systemlinjerne ved rundkørslerne på Greve Centervej er snappet til vejmidten, men snappet er udført langt fra selve rundkørslen, og ikke som jeg havde forventet i selve rundkørslen. Det virker ulogisk, men da kommunen ikke har nogen anvendelse for systemlinjerne kan jeg ikke afgøre om det har nogen mening. Umiddelbart vil jeg forvente at det skyldes den opdelte produktion og at systemlinjer ved en sammenhængende produktion vil virke mere logisk. Objektypemæssig klassifisering Nedenstående illustration viser det kommunale adressetema sammen med lysegrøn FOTindkørselsvejmidte, mørkegrøn FOT vejmidte diverse og rød vejmans/tk- vejmidte. Adressepunkt Vejmansintegration Topologi: Segmenteringen er testet på et par af de mest forgrenede og problematiske vejnet i kommunen, og opklipningen af segmenter var intet sted i strid med den foretagne vejmans- TK/Vejmansvejmidte FOTindkørselsvejmidte Vejmidte diverse Indkørselsvejmidten køres langt videre end til den adresse den er indkørsel for. (ad et markvej/hjulspor) Principielt er opdelingen i de tre objekttyper en stor forbedring i forhold til TK-standarden, men som eksemplet viser skal produktionen tage hensyn til bl.a. adressetemaet for at kunne lave en korrekt klassificering. (Eksemplet er, hvad det angår, parallelt til den ikke medtagne blinde vej i illustration 1) Generelt indeholder FOT- vejmidte temaet for Greve Kommune en lang række tilfælde af objekter, der er klassificeret forkert, f.eks. markveje, der er klassificeret som alm. veje. Attributmæssig overensstemmelse Der har kun været gennemført få stikprøver, men der er ikke konstateret uoverensstemmelser i tilknytningen af vejkoder. Der henvises til en senere systematisk datakørsel, der sammenligner vejkoderne. En sådan har ingen umiddelbar mening på det nuværende datasæt, hvor bl.a. alle ændringer siden 1997 vil komme op som fejl. KMS agter at foretage en systematisk sammenligning på et nyproduceret datasæt. Side 16 af 34

17 segmentering. Topologien er m.a.o. i orden i de områder der er sammenlignet, og det gælder formentlig for hele datasættet. Geografisk nøjagtighed og Geometrisk overensstemmelse: De relativt store uoverensstemmelser vil skabe problemer for visualiseringen af vejmanstemaet sammen med TK-data, som nævnt oven for. Men den grundlæggende integration vil næppe være ret påvirket af det, idet bl.a. afstande m.m. vil være båret af registeret. Uoverensstemmelser i Geografisk registrering: Manglende eller ekstra segmenter vil påvirke vejmansintegrationen, idet de enten skal slettes eller oprettes enten i vejmidtetemaet eller vejmandsregisteret. Det er både tilfældet både ved P-pladser, der registreres som veje, ved dobbelte vejmidter, og ved objekter, der fortolkes forskelligt. Der er i det testede FOT- vejmidtetema konstateret overraskende mange af sådanne uoverensstemmelser. Det betyder at det manuelle arbejde, der vil være ved at skabe et vejmans-tema ud fra FOT- vejmidten er stort. Uoverensstemmelserne er dog ikke udelukkende en bagdel. I Greve har vi valgt at lægge alt det, der i FOT-regi hedder indkørselsvejmidter ind som private veje i vejman. Med et FOT-tema kunne man, forudsat at man kan stole på objektkategorierne, undlade indkørselsvej-midterne i integrationen. Vejretning har ikke indgået i datasættet, men det vil klart være en fordel at få dem med i udgangsmaterialet til dannelse af vejmansintegration. KMS vil senere teste retninger i et nyproduceret datasæt mod GKs vejmanstema. Samlet er der ingen tvivl om at den gennemførte topologi alene vil betyde at FOT-vejmidten er væsentligt nemmere at lave vejmans-integration ud fra en FOT-vejmidte end udfra en TK- vejmidte, som den der var udgangspunkt for vejmansvejmidterne i Greve. Værdien af temaet vil dog blive nedsat på grund af den geografiske uoverenstemmelse. Visualisering Der er foretaget sammenligning mellem dannelse af elementer til et KRAKs lignende vejkort ud fra FOT-vejmidten, med forsøg, hvor vejmansvejmidten har været udgangspunkt. Umiddelbart er en række processer meget nemmere på FOT -vejmidten, på grund af objektkategorierne og topologien, der gør det muligt at udpege de overordnede veje via datastrukturen. Der er dog ikke helt overensstemmelse mellem FOT-objekternes kategorisering og den kategorisering vi har foretaget ved udpegning. Uoverensstemmelsen er dog til at leve med, og skulle vi producere et kort ud fra FOT- vejmidten, ville vi nok vælge ikke at efterredigere på dette punkt. Den udbredte forekomst af dobbelte vejmidter har vist sig at være en bagdel med henblik på fremstilling af denne type oversigtskort. Fysiske adskillelser skal kun vises i kortet, hvis de har betydning for køremulighederne. Det betyder at en automatisk generering af KRAKs lignende kort fra FOT- vejmidten vil skulle efterredigeres på dette punkt. En samlet vurdering er at FOT-vejmidten er langt mere egnet til at visualisere udfra end en alm. TK-vejmidte og også bedre end et vejmansegmenteret tema. Baggrunden for at Greve Kommune arbejder med en sådan korttype er imidlertid at vi ville have et oversigtskort med en bedre geografisk overensstemmelse end KRAKs kort. Et oversigtskort dannet Side 17 af 34

18 ud fra FOT-vejmidten er langt bedre i den henseende end det rigtige KRAKs kort, men jfr. afsnittet om geografisk nøjagtighed er der stadig problemer. Konklusion Den overordnede konklussion er at FOT- vejmidterne på mange måder udgør en fordel fremfor de gamle TK-vejmidter, rent objektdefinitionsmæssigt. Men på nogle punkter er der problemer. De knytter sig tilsyneladende til produktionen, der i dette tilfælde har været produceret ud fra top10dk-data. For at være fuldt anvendeligt i kommunal sammenhæng bør FOT- vejmidte produceres på basis af data med en nøjagtighed, der matcher de TK-data de ofte vil blive sammenstillet med i kommunerne. Det er ligeledes vigtigt at de kommunale adressetemaer anvendes i produktionen, for overhovedet at kunne leve op til objektdefinitionens krav. Bl.a. til definition af indkørselsvejmidters længde, hvad der skal medtages i vejmidte og definition af vejens retning. På enkelte punkter er der behov for at finpudse og uddybe objektdefinitionen, evt. via en produktions vejledning. Det kan overvejes om objektdefinitionen skal ændres hvad angår hvornår der registreres dobbelte vejmidter, således at de kun laves dobbelte, der hvor adskillelserne har betydning for kørselsmulighederne. Der bør igen kikkes nærmere på systemlinjerne. Er der brug for dem, og hvordan skal de helt præcis produceres? Grænsefladen mellem indkørselsvejledning og vej diverse (og for den sags skyld også de alm. vejmidter) skal beskrives nærmere. Herning Kommunes test FOT-vejmidte i sammenligning med vejmidter, der i dag anvendes til vejadministration i Vejmann, opdelt efter vejkoder. Tynd rød FOT-vejmidte Tyk blå, vejman-vejmidte med samme vejkode Gul anden vejmidte fra vejmann FOT-vejmidter har for meget midte med et generelt problem: Side 18 af 34

19 Men her er det for lidt og unøjagtighed ved enderne: Side 19 af 34

20 I et sådant område, er det ret svært uden godt lokalkendskab: For megen FOT igen: Side 20 af 34

21 Side 21 af 34

22 Her er det helt galt. FOT-vejmidten er fortsat et langt stykke ind over en anden vejmidte: Også her er det gået helt galt: Side 22 af 34

23 KMS test Ruteoptimering med FOT-vejmidte Foretaget af Peter Nielsen og kommentarer af Mogens Skov, KMS Hundige Storcenter Tune Skole Mosede Strand Test af de linietopologiske egenskaber. Eksempel på ruteoptimering i Greve kommune. Programmet har fundet den korteste vej fra Tune Skole til Mosede Strand og herfra til Hundige Storcenter og tilbage til Tune Skole. Den lille boks angiver den samlede vejlængde fra udgangspunktet til de enkelte destinationer på ruten. Den anden boks giver anvisninger på, hvorledes man følger ruten. De tre lokaliteter er udpeget i data. Den lille listboks viser rutens længde, beregnet på detailgeometrien til de enkelte vejobjekter, der indgår i analysen. Test af egenskabsinformationen Vejnavn I den større listboks vises alfanumerisk vejnavne og svingretning på rutens veje. Side 23 af 34

24 Test af egenskabsinformationen Vejklasse Optimeringen er baseret på vejenes længde, og fortæller således kun, hvilken rute, der har den korteste afstand. Skal man finde den hurtigste vej, må der for de enkelte vejstykker være opgivet, hvor hurtigt de gennemkøres, hvorefter programmet kan beregne den hurtigst kørte rute mellem forskellige destinationer. På følgende figur er destinationerne de samme og den blå rute er beregnet ud fra vejenes gennemkørselstid. Disse er baseret på vejenes type: Motorvej, trafikvej osv. Motorvej er lagt ind med muligheden for en høj gennemkørselsfart og de mindre vejtyper med meget lav gennemkørselsfart. Den hurtigste rute følger de større veje og motorvejen, men er noget længere. Ruten med den korteste vej er sammenlagt 25,4 km, mens den hurtigste rute er ca. 33 km. Den nøjagtige kørselstid kan estimeres ved både at tage højde for vejenes hastighedsbegrænsning samt trafikreguleringer og vejkryds. Disse informationer er ikke indeholdt i egenskabsdata. Sammenhæng med Stinettet. Stinettet er en selvstændig del af FOT og derfor ikke inddraget i ruteoptimeringen. I de viste data er stinettet topologisk tilpasset vejmidterne. GIS-programmet ArcView, som disse analyser er foretaget i, forudsætter en opbrydning af det samlede trafiknetværk efter forgreningspunkter, hvilket ikke er sket i forsøgsdata. Opbrydningen kan i givet fald foretages 100% automatisk. Den nedenstående figur, viser en ruteoptimering i Tune fra Østerbakken til Skæppestien. De brune veje er selve vejnettet, mens stierne er vist med rødt. Som det ses, har den fundne rute ikke inddraget stierne, men går en langs trafikvejene, svarende til Bilist-GIS. Et opbrudt trafikvejnet vil kunne vise Fodgænger-GIS. Der forekommer fejlkodninger, hvor en vejmidte er kodet som stimidte eller omvendt. I disse tilfælde vil analyserne vise er fejlagtigt resultat. Side 24 af 34

25 Retning. Retningen på vejsegmenterne kan være nyttige i forbindelse med motorveje og ensrettede veje samt veje med dobbelt trace. I sådanne tilfælde, hvor kun en kørselsretning er tilladt, vil det kunne påvirke ruteoptimeringen, fra hvilken side man drejer ud på en vej. Findes den hurtigste rute, kan det have betydning, hvilken retning, der køres i, da veje kan have forskellig gennemkørselstid afhængig af retningen. Retning er derfor en kritisk information, når de reelle ruter skal beregnes. Retning kan desuden benyttes til f.eks. at tillade forskellige restriktioner afhængigt af kørselsretningen, således at en vej kan være spærret evt. på grund af et uheld i den ene retning og samtidig åben i den anden retning. Øvrige tests Det er muligt at indsætte flere destinationer, der skal besøges mellem udgangspunktet og endestationen, samt ændre på den rækkefølge, destinationerne skal besøges i. Dette er illustreret på de følgende figurer: Side 25 af 34

26 Herning Messecenter Hotel Inge Marie Ruteoptimering i Herning kommune. Ruten er fra Hotel Inge Marie i Arnborg til Herning Messecenter i Herning. Den store boks giver kørselsanvisninger. Den lille boks viser, at ruten er på 13,8 km. Krøsbærvej i Kølkær Side 26 af 34

27 Samme rute som ovenfor, men her med en ekstra destination på Krøsbærvej i Kølkær. Her er den samlede distance 23,7 km. Samme rute med udgangspunkt i Kølkær og herfra til Arnborg og dernæst Herning Messecenter. Her er distancen 23,6 km. Side 27 af 34

28 Produktionsforhold ved vejkodetilknytningen Der er gennemført forsøg med produktion og brugerkontrol af FOT- vejmidte med henblik på at teste FOT- vejmidten i forhold til de tre anvendelsesområder. Forsøgene er foregået i 2 tempi således at der først er produceret et datasæt for Greve og Herning, der ikke indeholdt retning, og et datasæt for Greve, hvor der er genereret en retning. De første datasæt (Greve 1 og Herning) er undersøgt i de respektive kommuner. Det sidste datasæt (Greve 2) er ikke undersøgt i kommunen, men sammenlignet af KMS med det kommunale Vejmans- segmenterede datasæt henblik på at kontrollere den automatiske generering af retning. Geometrien i Herning og Greve kommuners FOT-vejmidter baserer sig på TOP10DK. Greve-data baserer sig på luftfotos fra foråret Der er nyere data fra 2000, som ikke var tilgængelige, da vejkodetilknytningen startede op. I Herning Kommune baserer data sig på billeder, der er optaget i foråret I Greve Kommune er der til forsøget fotogrammetrisk produceret systemlinier af Scankort A/S. Indpasningen af disse har været diskuteret og en pragmatisk løsning er implementeret. KMS gennemfører for tiden en vejkodetilknytning til TOP10DK. Det er denne produktion, som danner grundlag for hovedparten af FOT s egenskabsdata i de to kommuner. Data gennemløber en automatisk og en manuel processering og en afsluttende kvalitetskontrol. Da de to kommuner er taget ud af den planlagte produktionsrækkefølge, har der ikke været en afsluttende kvalitetskontrol på disse data. Begge kommuner er efterfølgende blevet afvist og leveret tilbage til producenten til videre forarbejdning. En typisk mangel er vejsegmenter, der ikke er delt hvor der er et skift i vejkoden. Produktionsmetoden består dels af en automatisk tildeling af vejkoder. Dette sker i ArcInfo. Den automatiske metode består af tre delmetoder: Metode 1: En relation mellem adressen og matrikelnummeret skabes kommunevis Adressen tildeles koordinaten for matrikelcentruiden og flyttes til en TOP10DK-bygning på matriklen (hvis en sådan findes) efter fastsatte kriterier. Dette giver en FLAT-adresse. Matrikler med samme kommune/vejkode og med topologisk sammenfaldende flader aggregeres til en flade. En bufferanalyser viser hvor mange flader, der peger på samme vejsegment og hvor stort en del af segmentet, der berøres. Ud fra et sæt af parametre tildeles de berørte segmenter en vejkode. Metode 2: Thiesenpolygoner genereres ud fra FLAT-adressen. Polygoner med identisk vejkode aggregeres og en tilsvarende bufferanalyse som den ovenstående laves. Ud fra et sæt af parametre tildeles de berørte segmenter en vejkode. Metode 3: Ud fra en NEAR-funktion tildeles segmenterne en vejkoder efter hvor mange adresser og i hvilken afstand til befindes sig i forhold til segmentet. Slutbehandling: Ud fra en beslutningsmatrice over de tre metoder tildeles vejsegmenterne en vejkode. Side 28 af 34

29 Produktionsomkostninger: 5 timer pr. kommune inkl. dataklargøring. Den manuelle metode : I en overbygning til ArcView gennemgås data manuelt. Denne del af produktionen er lagt ud i ekstern produktion. Programmet indeholder bl.a. mulighed for visuelt at finde segmenter, der skifter kode midt på segmentet; det kan vise alle CPR-vejkoder og adresser, der findes i kommunen samt de vejkoder som endnu ikke er repræsenteret i kortet; det har en række vejkodetilknytningsfunktioner; det har en digitaliseringsfunktion til; det kan lave en trace-analyse med efterfølgende vejkodetilknytning; samt andre funktioner. Som verifikationsmateriale benytter producenterne er række kilder. Produktionsomkostninger: vejkoder kan gennemgås pr. dag pr. medarbejder. Kvalitetskontrol En del af kvalitetskontrollen er lagt ud til producenterne selv. Et regelbaseret kontrolprogram, som pt. undersøger ca. 20 emner afvikles kommunevis på data. En ren rapport skal leveres til KMS for hver kommune. Kvalitetskontrollen i KMS sker ved et system, som ud fra statistiske funktioner udpeger et sampleset i data. Disse gennemgås manuelt og sikrer, at de ikke-regelbasérbare emner (hovedparten) er i orden. Produktionsomkostninger: 4 medarbejdertimer pr. kommune. Opgradering til FOT-vejmidte Pladser og rundkørsler, som i TOP10DK har fået tildelt både primær og sekundær vejkode, hhv. digitaliseres og deldeles en enkelt vejkode efter FOT-definitionen. Vejklassen ændres til at være egenskabsdata. Vejmidterne deles i FOT s tre underobjekttyper bl.a. efter TOP10DK sidevejsattribut. Herefter er data blevet transformeret og formateret. Produktionsomkostninger: 2 medarbejdertimer pr. kommune. Produktionsforhold og metoder ved Retning En automatisk generering af retningen vil være mulig. Ved de steder, hvor der enten ikke forekommer adresse til et vejforløb, hvor kommunen har registreret retningen modsat den automatisk genererede eller hvor der er fejl i den automatiske generering, vil en indrapportering fra kommunerne efterfølgende kunne rette data op. En afklaring af et fælles regelsæt til beregning af retningen vil være gavnligt. Dette kan bl.a. gøres med udgangspunkt i den praksis, som de fleste kommuner gør det på i dag, idet det formodes at de enkelte registerførere i kommunerne følger forskellige metoder. Der er ikke regnet statistik på, hvilke typer af retning, der findes og hvilken succes-procent tilknytningen har haft. Dette er ikke sket idet, der forekommer en række tvivlspørgsmål, som først skal afklares inden et realistisk resultat kan beregnes. Lagringen og videregivelsen af retningen udestår. Da anvendelsessystemerne formodes at håndtere informationen meget systemspecifikt, udestår her et udredningsarbejde inden et driftssystem kan implementeres. Forslag til kommende FOT-metode: Side 29 af 34