Figur 1. MTIC arbejder allerede i dag som en integreret del af en både lokalt/regionalt og nationalt økosystem. Virksomheder

Transkript

1 Dette dokument beskriver MTIC s arbejde for Vækstforum i Region Midtjylland i perioden og forslag til bidrag i en fremtidig struktur. Dokumentet er bygget op med en kort gennemgang af MTIC s opgaver og resultater. Dernæst følger en grundigere gennemgang af MTIC s organisering og dennes betydning for det arbejde MTIC udfører både på hospitalerne og i virksomhederne. Der afsluttes med overvejelser om fremtidig organisering og opgaver. Fonden MedTech Innovation Center - MTIC Fonden MTIC har til formål at støtte og fremme kommercialisering af perspektivrige ideer og projekter indenfor sundhedsområdet. Formålet er at sikre virksomhedernes vækst. MTIC er etableret som en selvejende fond med egen bestyrelse. Bestyrelsen består i dag af fem medlemmer: To erhvervsrepræsentanter, to offentlige repræsentanter og MTIC s direktør. MTIC er en selvejende fond og ligger mellem det offentlige og det private. MTIC er en OPI organisation, hvilket er en af de væsentligste forudsætninger for den succes, som MTIC har opnået (se senere). Teamet i MTIC består i dag af 11 medarbejdere, som hver især har mange års erfaring fra det kommercielle erhvervsliv med fokus på sundhedssektoren. Alle har et endog meget stærkt domænekendskab til elementerne i kommerciel og offentlig sundhedsinnovation. Det er bl.a. MTIC s opgave at sikre, at den teamets kommercielle viden hele tiden holdes opdateret. Figur 1. MTIC arbejder allerede i dag som en integreret del af en både lokalt/regionalt og nationalt økosystem. Region Midt, AU, Kommuner, VIA, Nationale Innovationsnetværk, innovationsmiljøer & eksterne eksperter Virksomheder Bettina & Susanne arbejder direkte med virksomhederne AUH Produkter til det globale marked CEO, Office, Communication & Crowdfunding Inno-X v/sys Gitte, Klaus & Majbritt -indlånt til hospitalerne Horsens Randers MTIC fungerer i dag som en effektiv brobygger mellem det private erhvervsliv og den offentlige sundhedssektor: Vi sætter strøm til processerne og hjælper både med at kortslutte 1

2 beslutningsveje og skaffe den rigtige viden frem hurtigt. Dette bidrager i al væsentlighed til, at især små og mellemstore virksomheder får lettere adgang til det offentlige system og dermed mulighed for at sikre en langt hurtigere udvikling af de rigtige produkter. Vi arbejder ud fra en behovsorienteret tankegang, så der i højere grad udvikles de produkter, som sundhedssektoren har brug for og vi formår at bringe vores store netværk aktivt i spil. Opgaver MTIC bidrager til at skabe bedre produkter til sundhedssektoren i dag primært i samarbejde med virksomheder og hospitaler: Dette giver den offentlige sundhedssektor bedre produkter og virksomhederne et stærkere fundament for at tjene penge og eksportere deres produkter. MTIC har siden 2009 opbygget kompetencer indenfor erhvervsrettet forretningsudvikling i og til sundhedssektoren. MTIC står på to ben: Dels en virksomhedsdel, hvor MTIC bidrager til, at virksomhederne udvikler deres produkter til sundhedssektoren rigtigt, og dels en hospitalsdel, hvor MTIC hjælper hospitalerne med erhvervsrettet innovation og forretningsudvikling. MTIC har et overordentligt godt domæne kendskab i hele dette felt. Derudover har MTIC en generel opgave med at hæve kompetence niveauet i klyngen herunder at afholde relevante netværksmøder (nationalt/internationalt), bidrage til og med analyser af klyngen herunder generel markedsføring og deltagelse i nationalt og internationalt arbejde omkring sundhedsinnovation ligesom viden om virksomheder og projekters finansiering og fundraising er en del af det, som MTIC bidrager til. Resultater MTIC s kvantitative og kvalitative resultater er dokumenteret i fire evalueringer 1 og kan opsummeres som: MTIC har arbejdet med knap 250 virksomheder (> 400 projekter) fra hele Danmark. Alle er virksomheder og projekter, der udvikler produkter til sundhedssektoren MTIC har bidraget til at evaluere og udvikle mere end 400 produkter til sundhedssektoren Projekter og produkter, som MTIC arbejder med, kommer fra forskellige kilder: Studerende eller forskere på universiteter (10%), klinikere og andet personale på hospitalerne (17%), enkelt personer og/eller små virksomheder (62%) med nye produktideer, større virksomheder (8%) som har brug for hjælp til deres forretningskritiske områder, store virksomheder (3%), som har brug for hjælp til innovation MTIC har arbejdet med virksomheder i stort set alle kommuner i Region Midtjylland MTIC har arbejdet med virksomheder indenfor alle sektorer af sundhedssektoren: Medtech, biotech, velfærdsteknologi, rehab, sundheds IT (digital health) Udstationeringen af en MTIC medarbejder på et hospital medfører en markant stigning i erhvervssamarbejdet og arbejdet med erhvervsrettet innovation MTIC har deltaget i mere end 10 større OPI projekter hvor de offentlige parter både har været et eller flere hospitaler og mellem hospitaler og kommuner MTIC har været involveret i mere 150 OPI light projekter mellem virksomheder og klinikere på hospitaler i Region Midtjylland 1 MTIC s organisering, arbejde, resultater og arbejdsmetoder er evalueret og dokumenteret i fire evalueringer: 1. Midtvejsevaluering af Medtech Innovation Center (MTIC). Evaluering af MTICs resultater i Måling af den midtjyske bio- og medtech klynges præstationer, kompetencer og udvikling, januar Evaluering af erhvervssamarbejde på Hospitalsenheden Horsens. Erhvervsmæssige effekter af hospitalsenhedens innovationsprojekter i perioden , februar Evaluering af Medtech Innovation Center (MTIC), juni Evaluering af MTIC s opgaveløsning på Regionshospitalet Randers og Aarhus Universitetshospital , juli

3 MTIC deltager i opbygningen af Inno-X Healthcare og sikrer det kommercielle fundament, ligesom vi danner fundamentet for en crowdfunding platform til de tidligste projekter MTIC har udarbejdet og opdaterer jævnligt en liste over virksomhederne i klyngen MTIC har siden 2009 afholdt 30 Masterclasses med mere end 1000 unikke deltagere, og vi har afholdt ca. 30 andre arrangementer MTIC har gennemført projekter bl.a. i samarbejde med AU, VIA, CAPNOVA, IHA og Arkitektskolen MTIC deltager i to nationale innovationsnetværk (MedTech Innovation og Welfaretech Innovationsnetværk for sundheds og velfærdsteknologi) MTIC s speciale er at arbejde på tværs af sektorer, organisationer og systemer MTIC har fokus på at skabe vækst og værdi for virksomhederne og hospitalerne MTIC har fokus på at sikre, at virksomhederne udvikler markedsrelevante produkter MTIC har fokus på at sikre, at virksomhederne adresserer et globalt marked MTIC er kendt for et højt og erhvervsrettet kompetenceniveau både på nationalt og internationalt (evaluering 1-4) Teamet i MTIC besidder en meget høj grad af kommerciel viden og professionalisme (evaluering 1-4) Teamet i MTIC har et stærkt domæne kendskab til sundhedssektoren både i det private erhvervsliv og den offentlige sektor, hvilket er nødvendig for succes og for at kunne høste synergi på tværs i OPI projekter. Det er lykkedes at skabe en organisation og struktur, så MTIC fremstår uafhængige og respekteres af alle parter. Det fører for vidt her at beskrive de projekter og produkter, som MTIC har bidraget til undervejs men i dette dokument illustrerer vi enkelte typer af produkter/projekter. OPI organiseringen er vigtig specielt når det handler om sundhedssektoren I stort set ingen andre sektorer/brancher er det private erhvervsliv og den offentlige sektor så afhængig af hinanden som i sundhedssektoren: Det er industrien, som udvikler alle de produkter, som sundhedssektoren (og velfærdssektoren ) har brug for og samtidig er den offentlige sundhedssektor det eneste sted, hvor industrien kan teste og dokumentere bl.a. klinisk evidens på nye produkter. Dermed er erhvervsudvikling og effektiv drift af sundhedssektoren to sider af nøjagtig samme sag. Andre kategorier af produkter (eksempelvis velfærdsteknologier) har ikke umiddelbart behov for at dokumentere klinisk evidens men også ved udvikling af disse produkter, viser det sig uvurderligt at kunne åbne ind til den viden og verden, som er i det offentlige sundhedssystem. Dette er oftest endog meget svært for den enkelte virksomhed at få adgang til eksempelvis det rigtige test-miljø eller måske den rigtige viden om købsbeslutninger. Hvis vi i Danmark vil have bedre produkter, der i højere grad løser de udfordringer den offentlige sundhedssektor står med i dag og i fremtiden, må vi sikre virksomhederne adgang til viden fra og i den offentlige sundhedssektor, så virksomhederne i langt højere grad end i dag kan kapitalisere på den viden til gavn for Danmark. Udover den rendyrkede OPI, der som oftest kræver store komplekse juridiske aftaler, lange samarbejdsaftaler om indholdet af udviklingsprojektet, mange og lange udviklingsworkshops i forskellige afskygninger, så har MTIC en langt mere direkte metode, der sikrer virksomhederne det rette input fra den kliniske verden: Vi kalder det OPI light. Her sætter vi virksomheder direkte i forbindelse med de rigtige steder i den kliniske verden, så de får lige præcis den feedback, de har brug for i udviklingen af deres produkt. Denne variant bringer mindst lige så meget værdi til virksomheden, som store OPI konstruktioner. Det sker selvfølgelig samtidig med en almindelig sparring om virksomhedernes andre forretningskritiske områder. 3

4 MTIC AUH Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Midt & Vest Ca. 150 OPI-light projekter på tværs Kommuner, AU & VIA MTIC større OPI projekter med flere tværsektorielle partnere Figur 2. MTIC s arbejde på tværs af sundhedssektoren, kommuner, VIA og AU. MTIC s organisering af arbejdet på hospitalerne MTIC har siden 2009 udviklet en model, som koordinerer og kvalificerer OPI arbejdet bl.a. på og i samarbejde med hospitalerne i Region Midtjylland. I denne model inkluderes alle relevante aktører på området - både i region midt og i Danmark. Personer med en stærk kommerciel og faglig baggrund, som alle har arbejdet med eller har haft en tilknytning til/erfaring med arbejde i sundhedssektoren ansættes i MTIC og udstationeres på hospitalet fire dage om ugen. Her indgår personen som en del af innovationsteamet på hospitalet og knytter dermed stærke alliancer til det interne personale. Denne model har vist sig enestående af flere årsager: Den giver mulighed for at tiltrække og ansætte personer med andre kommercielle og udviklingsorienterede profiler end dem, som normalt søger stillinger fx i det offentlige sundhedsvæsen Den giver mulighed for, at ansætte personer, som allerede har et veludviklet netværk i MTIC det private erhvervsliv, og som har arbejdet kommercielt (herunder med ledelse og produktudvikling) i den private sektor i mange år. Et netværk og en viden af den kaliber kan ikke opdyrkes, når man er ansat i det offentlige Organiseringen har resulteret i en tillid til, at når MTIC s medarbejdere, kommer med noget, der skal testes i klinikken, så er det godt og så er det værd at bruge tid på som kliniker. Netop fordi MTIC forinden har screenet og evalueret de projekter, som vi vælger at præsentere for klinikerne Hvilken model der virker er afhængig af det enkelte hospital fx gennemføres der på Horsens og Randers flere enkeltstående samarbejder med virksomheder, mens der på AUH i højere grad nødvendigvis må fokuseres på netværksskabelse og generel erhvervsrettet innovation, da hospitalet er alt for stort til altid at kunne gribe opgaven mere enkelt-produkt-baseret an med en enkelt medarbejder Endvidere har MTIC den fordel, ikke at være en del af den daglige drift i store komplekse organisationer, og dermed kan vi holde fokus skarpt på, hvad der skaber værdi og på at øge processernes hastighed. Samtidig ved vi, at med en placering midt mellem det offentlige og det private sikrer vi en høj grad af tillid fra begge parter til, at det arbejde, MTIC udfører, bringer værdi til begge parter Både hospitalerne, men lige så meget virksomhederne, bliver uddannet til at forstå og samarbejde med den anden part. Dette sker normalt ikke, da det kræver en broker funktion som MTIC 4

5 I samarbejdet mellem MTIC s medarbejdere på hospitalerne udvikler der sig naturligt nok sig en specialisering mellem hospitalerne MTIC s arbejde på hospitalerne gør, at hospitalerne i langt højere grad forstår, hvad innovation er og bliver i stand til fremadrettet at absorbere ny/nye innovation(er). I forbindelse med MTIC s OPI arbejde på hospitalerne, er der en række centrale forudsætninger, hospitalerne blev bedt om at opfylde, for at få udstationeret en MTIC medarbejder. Evalueringen fra februar 2012 viste, at dette var kritiske parametre for succes: 1. Stort og direkte ledelsesmæssigt engagement 2. Stærk innovationskultur 3. Fokus på skalering og overførbarhed af de produkter og koncepter, der udvikles som led i innovationsprojekterne 4. Etablering af en innovationsenhed 5. Komplementære kliniske og kommercielle kompetencer i innovationsenheden 6. Professionelt set-up for projektselektion og gennemførelse. Ved at fokusere på disse seks områder, har MTIC succesfuldt implementeret modellen fra Horsens på hospitalerne i Randers og Aarhus. Den væsentligste forudsætning for at der bliver lavet reel implementerbar innovation er, at det sker i et tæt samarbejde med hospitalsledelsen, og at hospitalsledelsen bakker op og giver reel beslutningskompetence til innovationsmedarbejderne. Alle store, strategiske og finansielle spørgsmål bliver selvfølgelig altid godkendt af hospitalsledelsen. CURAVIVO Interactive Care System Aarhus Universitetshospital Neurokirurgiske Intensiv Afdeling (NIA) har sammen med de fire private virksomheder: Chromaviso, Solutors, Visiosign og Soundfokus udviklet en ny neurointensiv hospitalsstue til patienter med et alvorligt hjernetraume. MTIC har fungeret som projektleder. Konceptet omfatter døgnrytmelys og funktionelt lys, støjmaskering og musikintervention, individuelle infoskærme og visuel observation, og er udformet så traumepatientens behandling foregår i overensstemmelse med anbefalinger fra forskningen. De fire private virksomheder i projektet er efterfølgende gået sammen i CURAVIVO, hvor konceptet er kommercialiseret og videreudviklet til andre patientgrupper med særlige pleje- og stimuleringsbehov. Det har været spændende at samarbejde med de private virksomheder om opgaven, og MTIC har været uundværlig i processen. Vi havde ikke kunnet løfte opgaven selv. Vores faglighed og viden kombineret med MTICs projektledelse har været fundamentet for en stærk alliance, siger Anne Hougaard, Oversygeplejerske, Neurokirurgisk afd., AUH. APPlab - prototyping Aarhus Universitetshospital (AUH) og MTIC har etableret APPlab og sat fokus på udvikling af apps til brug i sundhedsvæsnet. Klinikere kan i APPlab få deres idé vurderet, få hjælp til evt. udvikling af tidlig protype og derved få ideen præciseret og konkretiseret i forhold til fordele og ulemper ved brugen i praksis i klinikken. APPlab fungerer i praksis med 4 studerende til at indsamle, tage i mod og i samarbejde med de eksterne eksperter vurdere de mange ideer fra klinikere. Derudover er der tilknyttet en projektleder, udover Klaus Veng fra MTIC, der sørger for fremdriften og den løbende, nødvendige kontakt med de eksterne partnere og eksperter, så der altid er de rette kompetencer at trække på til udviklingen af ideerne. På nuværende tidspunkt der er indkommet mere end 65 ideer, hvoraf der er udviklet prototyper på 17 og 5 er på vej til appstore. Partnere i projektet: AUH, VIA University College i Horsens, Incuba, Trifork, MobilePeople, Cetrea, Center for E-læring, Region Midt IT Udvikling og MTIC. 5

6 MTIC s organisering af arbejdet med virksomhederne De personer i MTIC, som primært er fokuseret på at hjælpe virksomhederne med deres forretningskritiske punkter sidder til daglig i MTIC s lokaler. Noget af det, som har fået evaluator til at karakterisere MTIC s tilgang som værende på et niveau, hvor initiativet kan karakteriseres som et af de absolut mest succesfulde klyngeinitiativer, der er iværksat i Danmark som i næste evaluering også er blevet til: Sammenfattende tilbyder MTIC et af Europas mest ambitiøse og formentlig også mest værdifulde programmer for udvikling af unge, sundhedsteknologiske virksomheder er MTIC s tilgang virksomhederne: Vi møder dem, der hvor de er, og vi følger dem hele vejen. De skal ikke købe en ny pakke, eller ind i et nyt forløb eller skrive en ansøgning. For vi ved, at udviklingen af produkter til sundhedssektoren er en langvarig, dyr og meget meget kompleks affære, hvor vi ikke også skal spilde virksomhedernes tid med unødig bureaukrati og læring, som ikke kommer lige dem og deres produkt til gavn. Det betyder, at vi i mange tilfælde kommer hele virksomheden igennem, vi sparrer med dem om alle vinkler i deres produkt og organisation, lige fra design til reimbursement strukturer i Europa og opbygning af internationale salgsorganisationer og prisstrukturer på forskellige markeder, finansiering og exit. Små virksomheder er små og de har ikke praktisk taget aldrig den maskinkraft, der reelt skal til at udvikle produkter til sundhedssektoren. De har ikke mulighed for at levere den stakeholder pleje, det kræver at komme i kontakt med den offentlige sundhedssektor som eksempelvis IBM, Siemens eller Radiometer har. Små virksomheder har ikke den kritiske masse, der gør, at de hverken kan skalere deres produktion fra den ene dag til den næste eller kan påvirke udbudsprocesserne eller lave tilbud på udbud fra det offentlige. De har dermed stort set ikke muligheder for at positionere sig til salg til det offentlige system. Og dermed går Danmark glip af rigtig meget nytænkning og innovation. Men de små virksomheder har en tilgang og mulighed for innovation, som store virksomheder ganske enkelt ikke besidder. Og det er den ressource, MTIC hjælper med at frigøre og løfte op på en niveau, så der bliver udviklet mere interessante, nytænkende produkter, end hvad de store virksomheder kan. Derfor er mange af de virksomheder og projekter, som MTIC arbejder med, nogle vi har arbejdet med siden MTIC s start. Flere af dem har faktisk nu fået udviklet nye produkter, som er kliniske testet, nogle har opnået en delvis exit, nogle har udviklet produkter til helt nye markeder, og nogle har fået øjnene op for, hvad der ligger af viden i evidence based healthcare design og den salgs-power som et veldesignet klinisk studie med tilhørende sundhedsøkonomiske beregninger eller en ISO13485 certificering kan give. Nordisk Røntgen Teknik A/S MTIC har igennem flere år arbejdet med NRT bl.a. i forhold til at gennemføre en strategiudviklingsproces, som dels har omfattet en re-positionering af virksomhedens røntgensystem ADORA og dels sat øget fokus på produktudvikling og strategisk markedsføring i virksomheden. NRT har i den periode succesfuldt bevæget sig fra at være OEM-leverandør til at udvikle egne produkter og implementere en international afsætningsstrategi. MTIC har fra starten haft en professionel tilgang til den strategiske proces, der er igangsat hos NRT, og de har haft en stor forståelse for de mekanismer, der er gældende i vores branche samt indlevelse i det marked NRT agerer i. Mogens Ravn, CEO, NRT 6

7 Timedico Timedico A/S har udviklet Tempus600, et specialudviklet end-to-end rørpostsystem, til automatiseret transport af blodprøver i eget glas uden transportkapsel. MTIC har hjulpet Timedico med at strukturere en udviklingsproces, hvor der med test, observationer og brugerundersøgelser på bl.a. 4 forskellige hospitaler og med involvering af professionelle designere og konstruktører er blevet udviklet en radikalt forbedret udgave af systemet. Timedico forventer lancering af det nye system i januar Vi startede samarbejdet med MTIC på en perfekt måde, grundet vi stod i en vigtig fase vedr. patent, og der viste MTIC sig at have en viden, der kunne hjælpe os i den rigtige retning. Samarbejdet har også betydet at Timedico A/S har fået en unik mulighed for tilførsel af nye udviklingsmetoder som inddrager eksterne kompetencer, vi ellers ikke ville have haft i virksomheden. Dette betyder en øget mulighed for eksponering ud over landets grænser med et mere moderne og tilpasset udtryk til internationale sygehuse. Tilskud og sparring sker på en enkel og direkte måde, som er tilpasset vores dynamiske og meget travle forretning, hvor der ikke er plads til bureaukrati og lange sagsbehandlinger. - Daniel Blak, CEO Rhinix Rhinix ApS er en lille ny virksomhed, som er stiftet af den medicinstuderende Peter S. Kenney. Rhinix udvikler et nasalfilter mod høfeber. MTIC har arbejdet med Rhinix og Peter som en ekstern sparringspartner i hans meget målrettede arbejde - lige fra udvikling af protype til godkendt klinisk test. Rhinix har netop startet salg i Danmark og har opnået FDA godkendelse til salg i USA. MTIC har givet værdifuld sparring på en lang række relevante områder lige fra udvikling, regulatory affairs og IPR. Der er højt til loftet hos MTIC, og det er tydeligt at mærke, at det er en gruppe erfarne mennesker, der komplementerer hinanden godt i forhold til deres respektive spidskompetencer. Samtidig har organisationen som helhed et stort netværk, som de formår at inddrage, når det er relevant. Særligt når det gælder de unikke udfordringer, der omhandler medicoteknisk innovation, har jeg i flere sammenhænge anset MTIC, som en stand-in bestyrelse, der har givet skarpe råd med på vejen. Peter S. Kenney, Founder af Rhinix Selektion af projekter på hospitaler, i virksomheder og tværsektorielt Noget af det væsentlige i det, som MTIC leverer, er selektion af, hvilke projekter og produkter der skal forfølges og hvilke der ikke skal. MTIC screener og vurderer alle projekter ud fra samme kriterier og alle i MTIC bruger hinandens kompetencer i denne projektscreening. I samarbejde med hospitalerne er der endvidere udviklet Innovationsprocesser, der giver retning på kriterierne for selektion af projekter og for arbejdet med projekterne. Disse innovationsprocesser udarbejdes i samarbejde med og godkendes af ledelserne på hospitalerne. MTIC starter altid med at identificere og dokumentere behovet i samarbejde med projektejeren. Dernæst kigger vi på det produkt, man tænker at udvikle: Hvad er produktet, og er der overhovedet et reelt behov for det produkt, man har tænkt sig at udvikle andre steder end lige der, hvor ideen er opstået. Derefter arbejder vi sammen med virksomheden/hospitalet/projektet med en fokuseret, iterativ proces for at afdække og dokumentere både behov, produkt og produktudvikling. MTIC involverer sig primært i projekter og udvikling af produkter, hvor vi vurderer, at der er et internationalt marked for de involverede virksomheder. Mange produkter til sundhedssektoren er simpelthen så dyre og langvarige i deres udvikling, at det er nødvendigt med et internationalt marked for at tjene investeringen hjem. 7

8 Men et er, at kunne vælge projekter, som har en chance for kommerciel succes og som vi ved, at sundhedssektoren har brug for. Der skal også være en chance og en klar proces for hvordan man sælger produkterne ind i sundhedssektoren. Og den gennemsigtighed er meget svær. Derudover ligger der en kæmpe opgave med hele implementeringen af innovation og nye produkter, som kræver en endog meget høj grad af villighed og parathed i de offentlige organisationer. Som beskrevet i den sidste evaluering af MTIC, kan man også med fordel i langt højere grad udvikle forretningsbaserede innovationsstrategier for den offentlige sundhedssektor, så virksomhederne ved, hvad der er interesse for og så de i langt højere grad kan udvikle hen mod det, som der er brug for. Fremtidig organisering nye parter i konstruktionen MTIC s model er demonstreret overførbar fra et hospital til flere hospitaler. I sin grundform, kan den videreføres eksempelvis til den kommunale sundhedssektor, på universiteter og professionshøjskoler. En succesfuld implementering vil formentlig som udgangspunkt kræve minimum det samme af de nye parter, som der i sin tid blev krævet af hospitalsenhederne for at få tildelt en MTIC medarbejder. MTIC har siden starten arbejdet sammen med alle aktørerne indenfor det nye økosystem omkring sundhedsinnovation i Region Midtjylland. Dette gælder specielt virksomhederne, AU, hospitalerne, kommunerne og VIA har vi heldigvis fået mere og mere samarbejde med indenfor de sidste par år. MTIC har allerede høstet de første erfaringer på området både tværsektorielt og mellem virksomheder og kommuner idet MTIC undervejs har haft god kontakt med kommuner indenfor enkelte områder, ligesom vi via vores engagement på hospitalerne har deltaget i større OPI udviklingsprojekter (Horsens på Forkant og Shared Service Center for at nævne to af de væsentligste). Fælles Servicecenter Fælles Servicecenter (FSC) er et projekt, der udvikler et koncept til understøtning af telesundhed på tværs af sundhedsvæsenet. Herved løftes telesundhed fra at være et isoleret servicetilbud i hjemmet fra den enkelte kommune eller hospitalsafdeling til at være værdiskabende på tværs af sundhedsvæsenet med borgeren og borgerens hverdag i centrum. Der er identificeret et koncept for FSC der tilbyder væsentlig mere end logistik og supportfunktion. Da flere af konceptets ydelser er nye og deres samspil endnu ikke er evalueret ift. effektivitet, værdi- og tryghedsskabelse, er der behov for at få testet konceptets bæredygtighed i en kommende proof-of-concept fase. Projektgruppen for Fælles Servicecenter består af medlemmer fra RM (Center for Telemedicin og Hospitalsenheden Horsens), Aarhus og Horsens Kommune, Falck, TDC, Systematic, Dansk Industri, MTIC (projektleder) og med Hospitalsenheden Horsens som projektejer. Projektet har hidtil været finansieret af Task Force og de indgående organisationer, der bidrager med egne timer. Finansiering af kommende fase søges ligeledes gennem Task Force. MTIC har gennemført scouting runder ude hos erhvervscentrene i halvdelen af kommunerne i Region Midtjylland, og senest har MTIC indledt et erhvervsrettet samarbejde med Business Region Aarhus omkring udvikling og implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Meget af det indledende arbejde både med hospitaler, kommuner men lige så meget virksomhederne kræver, at MTIC håndbærer processerne, projekter, og virksomhederne mellem kommuner og hospitaler. Vi har her listet eksempler på, hvad MTIC med det nuværende set-up kan bidrage til i et fælles økosystem: 8

9 Opbygning af gennemsigtighed i systemerne til gavn for virksomhedernes produktudvikling og implementering af interessante teknologier på tværs af kommuner og på tværs af sektorer Effektiv og professionel hjælp til virksomhederne, der udvikler produkter til sundhedssektoren, så den enkelte virksomhed får mulighed for at langt større forretningsgrundlag Ved at samle viden op på tværs af sektorer og indenfor sektorerne får vi en mulighed for at hjælpe virksomhederne i de enkelte kommuner: Både med at udvikle de rigtige produkter og med at håndbære virksomhederne og deres produkter til andre potentielle kunder Selektere projekter baseret på en kommerciel tilgang og med internationalt fokus Sikre at nye OPI er baseres på reelle behov Sikre en øget professionalisering af den offentlige sektors erhvervssamarbejde indenfor sundhedsinnovation Sikre en fortsat kompetenceopbygning i virksomheder, der udvikler produkter til sundhedssektoren Sikre en fortsat netværksopbygning mellem virksomheder og det offentlige Bidrage til at der skabes bedre, globalt interessante produkter og dermed øget omsætning og eksport. Det er væsentligt at fremhæve, at der ikke kan demonstreres markante effekter i løbet af et enkelt år, da produkter og processer indenfor sundhedssektoren/opi opererer med endog meget langvarige udviklingstider/ processer, men lige så meget fordi der skal opbygges et sammenhængende/konsolideret økosystem for samarbejdet om sundhedsinnovation i Region Midtjylland, hvis fundamentet for de ønskede resultater skal initieres og opnås på længere sigt. Det vil være nødvendigt i starten at udvælge få, simple projekter, som eksempelvis har et tværsektorielt snit eller et klinisk/fagligt/kommercielt fokus for at demonstrere effekt i Og gerne projekter, som har alle deltagende parters interesse. Derudover vil det være væsentligt, at der hurtigt begyndes et arbejde med strategiske analyser af hvilke behov, der er for reel innovation, forretningsudvikling og nye produkter dels i kommunerne og dels på tværs af sektorer. Fremadrettet ligger flere præ og post opgaver omkring sundhed i kommunerne. Som alle ved kræver det udvikling af endnu tættere samarbejde og forståelse for hinandens mulighed og kompetencer på tværs af de sektorer, vi kender i dag. Overgange kunne derfor være et fokusområde. Ligesom telemedicin (fra projekt til drift), genoptræning og andre områder, hvor sektorovergangene er vigtige er relevante emner og hvor det må antages at der dels er mulighed for samarbejde mellem alle parter og hvor det formodes at der er reelle forretningsmuligheder. Andre afsluttende bemærkninger Det skal bemærkes, at klyngen af sundhedsteknologiske virksomheder i Region Midtjylland stadig må betragtes som umoden og meget fragmenteret, ligesom der ikke ligger særligt mange store, internationalt anerkendte virksomheder, der laver produkter til sundhedssektoren i Region Midtjylland. Dette gør det naturligvis sværere at opbygge den kritiske masse, som er nødvendig for at demonstrere effekt og relevans. Men der er i Region Midtjylland alle de elementer, som skal til at udvikle stærkere virksomheder, der kan lave bedre produkter til den offentlige sundhedssektor: Der er et universitet med forskning i verdensklasse og et velrenomeret medicinsk fakultet, der er et universitetshospital og flere regionale hospitaler, ligesom man er i gang med at bygge to nye super-sygehuse. Der er en progressiv professionshøjskole, som allerede arbejder med innovation og eksport af deres velfærdsviden og uddannelser, og som meget gerne vil tættere på erhvervslivet, der er kommuner, som i fremtiden får langt mere ansvar post- og præhospitalsindlæggelser og som allerede er i gang og som udtrykker ønske om et bedre samarbejde på tværs. 9