Samfundsfags rapport Energi og miljø

Transkript

1 Samfundsfags rapport Energi og miljø 17/ , HTX i Roskilde Thomas Daugaard undervist af Jørn Bindsen

2 Denne rapport går ind og ser på Emner omkring Energi og Miljø. Der vil være beskrevet forskellige emner rapporten vil gå ind og besvare følgende spørgsmål: Hvad er årsagerne, karakteren og omfanget af klimaændringerne? Hvilke konsekvenser vil klimaændringerne få for samfundet, virksomhederne og det enkelte individ? Hvordan har man indtil nu forsøgt at løse de opstået problemer på international plan, på politisk plan i Danmark, fra virksomhedernes side og hvad har den enkelte borger kunne gøre? Hvilke initiativer kunne politikerne fromover tage, hvad er de enkelte partiers holdninger til energi- og miljøområdet, hvilken rolle har interesseorganasioner og græsrodsbevægelserne og hvilke forslags muligheder er der for at blive vedtaget i folketinget? Indhold Klimaændringerne... s. 3 Konsekvenser for samfundet, virksomheder og det enkelte individ... s. 4 Løsninger til problemerne internationalt, politisk i Danmark, virksomheder og den enkelte borger... s. 4-6 Hvad kunne politikerne fromover gøre og hvad er de enkelte partiers holdninger til energi- og miljøområdet... s. 6-8 Interesseorganasionen Dansk Energi... s. 8 Konklution... s. 8 Kildehenvisning... s. 8 2

3 Klimaændringerne De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt været alvorlig. Man diskuterer om de klimaændringernr og de mange ekstreme vejrbegivenheder, vi oplever, skyldes drivhuseffekten, eller om de blot er en del af naturens variationer. Man diskuterer også hvilke klimaændringer der vil være i fremtiden, solaktivitetens betydning for klimaet og begrænsninger af udslip CO2 og andre drivhusgasser. Der er mange undersøgelser der viser, at CO2 udslippet over hele verdenen, er en væsentlig faktore, når der snakkes om klimaændringer. Disse konstant voksende mængder udslip har forårsaget en temperaturstigning, som forventes at fortsætte i de kommende årtier. En indtil nu hemmeligholdt rapport fra forsvarsministerium Pentagon viser, at klimaændringerne vil have katastriofale følge. The O bserver,der er ibisidelse af rapporten,skriver at en stigende temperatur vil øge indholdet af ferskvand i oceanerne og derved sætte en stopper for drivkraften bag blandt andet Golfstrømmen, da polerne smelter. Golfstrømmen vil i høj græd blive påvirket af dybvandsdannelse, der forekommer når saltholdigt overfladevand afkøles og synker til bunds. Ved øgede mængder ferskvand i Nordatlanten vil dybvandsdannelsen mindskes og derved også det store strømningsmønsters pumpe, som golfstrømmen kendes som. Det globale strømningsmønster tronsporterer varmt overfladevand mod Nord og koldt bundvand mod Syd. Undersøgelser viser at Golfstrømmen stort set ophørte før den sidste istid, efter en kortvarig temperaturstigning. Derefter skete temperaturfaldet inden for år. Rapporten peger på at det er ved at gentage sig, og skabe en ny istid. Man regner allerede med at de første effekter deraf vil kunne ses mellem 2010 og Middeltemperaturen i Europa og Nordamerika vil falde med 5-6 og der vil falde langt mindre nedbør i Europa. Klimaændringerne medfører også flere tilfælde af ekstrem varme, ekstreme storme, ekstreme tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño. Der er dog delte meninger om sagen omkring Golfstrømmen. Oceanograf Erik Buch fra DMI, der i mange år har arbejde med netop dette og baggrunden for de mekanismer, der styrer den, siger at modeller viser, at en temperaturstigning sikkert vil svække Golfstrømmen en vis del, men at den afkølende effekt deraf vil blive ophævet af den globale opvarmning, så man i sidste ende rent faktisk ikke vil opleve et temperaturfald i vor del af Verden. Istid ser det således ifølge danske eksperter ikke ud til vi får. Den globale temperaturudvikling siden Kurven, som viser afvigelsen fra gennemsnittet i perioden , er baseret på målinger fra de nationale meteorologiske institutter, indsamlet af Climate Research Unit, University of East Anglia og det britiske meteorologiske institut Hadley Centre for Climate Prediction.- dmi.dk 3

4 Konsekvenser for samfundet, virksomheder og det enkelte individ De typiske klimaændringer i Danmark vil, som tidligere sagt, være i form af vandstandsstigninger, ændringer i nedbørsmængder og fordeling, temperaturstigninger, vindhastigheder, ændringer af antal ekstreme vejrsituationer etc. På dette grundlag er omfanget af de typiske effekter af klimaændringerne, meget bredt, da det er svært at vide hvad der nøjagtigt vil ske. Nogle af de konsekvenser for samfundet der kan være tale om er bl.a stigning i antal stormskader på bygninger og anlæg. Stigning i skader på infrastruktur. Stigning i antal oversvømmelsesepisoder i forbindelse med vandstandsstigninger og ændret nedbørsmønster. Ændret behov for opvarmning og nedkøling. Ændringer af natur/biodiversitet. Tab af store områder jord og ændret miljøkvalitet. Direkte konsekvenser for virksomheder ved klimaændringer kan eksempelvis være reparationsomkostninger i forbindelse med udbedring af skader på bygninger mv. Ændrede omkostninger til køling og opvarmning. Ændret produktionsmønster og produktivitet i de forskellige erhverv og ændret miljøbelastningsmønster som klimaændringerne er foresaget af. Velfærdstab som følge af eksempelvis faldende miljøkvalitet eller tab af store områder jord. For det enkelte individ er det nærmest umuligt at sige hvilke konsekvenser der vil være. En temmelig sansynlig konsekvens vil være at virksomhederne ikke har råd til at have så mange arbejdere ansat, da de ikke kan betales, da pengene er brugt i forbindelse med tidligere nævnte problemer. Det medvirker at virksomheden ikke kan have en lige så høj produktion, mens at køberne af varene ikke vil have lige så mange penge til at købe for. På den måde vil arbejdsløsheden stige, og folks indtægter vil falde. Der er også undersøgelser der viser at flere og flere vil flytte væk fra ekvator, i tagt med dn stigende temperatur, da der er flere afgrødre og ligende, der ikke kan klare klimaændringerne. Derved vil der blive flere de mere tempereret steder i verden. For individet vil de økonomiske kriterier være de samme som virksomhedernes. En anden indvirkning klimaændringerne kan have for virksomhederne, er de skærpet regler om hvorvidt de må producere på bestemte måder, eller hvis der bliver sat afgifter på bestemte produkter, kan det medføre store tab for disse. På samme måder kan det ske, at produkter bliver dyrre hvis de fourener og lignende. Løsninger til problemerne internationalt, politisk i Danmark, virksomheder og den enkelte borger. Der er mange løsninger der vil være de samme på international plan som på politisk plan i Danmark, da den danske stat arbejder tæt sammen med resten af EU. På international plan er der blevet vedtage et forslag om en række punkter der skal overholdes nu eller inden for de nærmeste årtier. Denne aftale kaldes for Kyoto-protokollen. Overordnet kan man sige at den bekæmper emission af 6 drivhusgasser: kuldioxid (CO2), methan (CH4), dinitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6). Parterne i denne aftale forpligter sig til samlet at nedbringe deres emissioner af drivhusgasser med mindst 5 % i forhold til 1990-niveauet i perioden EU-medlemsstater skal tilsannen nedbringe deres emissioner af drivhusgasser med 8 % mellem 2008 og Der der gøres på international plan i EU, 4

5 har som sagt meget til fælles med det der gøres for at løse problemerne i Danmark, men der er dog også nogle ting der gøres oven i her i landet. Man har lagt en strategi for bekæmpelsen af klimaændringerne. En sådan stratagi bør omfatte følgende: En breddere deltagelsen, i kampen mod klimaændringer, i forhold alle emissionslandene, samt de berørte sektorer (f.eks. alle former for transport, skovrydning osv.). Øgelse i produktudviklingen, der omfatter gennemførelsen og anvendelsen af eksisterende teknologier og udvikling af nye teknologier (bl. a. ved hjælp af en aktiv politik til støtte herfor, der drager fordel af den almindelige udskiftning af materiel). Udnyttelse og styrkelse af de markedsbaserede hjælpemidler (som f.eks. handelen med emissionskvoter, der blev indført af EU). Effektiv tilpasning til klimaændringen i form af både forebyggende foranstaltninger afhængigt af, hvilke regioner og økonomiske sektorer der er mest berørt. Overstående kan realiceres af følgende: Øjeblikelig nedskæring på emissionen af drivhusgasser som påbudt i Kyoto-protokollen. Informere og gøre borgerne bevidste om metoder til at spare energi i Hverdagen (som f.eks. at informere om el-sparepærere eller energisparende hårde hvidevare). Mere og bedre målrettet forskning for at skaffe større viden om klimaændringen og dens følger både på verdensplan og på lokalt plan og med henblik på at udvikle besparende og mindre fuorerenende metoder (bl.a. på områderne energi, transport, landbrug og industri). Bedere samarbejde med tredjelande både på det videnskabelige område, herunder udveksling af klimavenlige teknologier, og specielt for u-lande, hjælp til udvikling af klimavenlige teknologier og styrkelse af de mest sårbare landes tilpasningsevne. Iværksættelse af en ny fase i Det Europæ iske Klimaændringsprogram i 2005 for at finde frem til nye foranstaltninger, der er i overensstemmelse med Lissabon-strategien, hovedsagelig med vægt på energieffektivitet, vedvarende energi, transportsektoren og kulstofopfangning. 5

6 Der er både fordele og ulemper ved en sådan strategi. En fordel ved at gennemføre strategien, forebygger man skaderne der kommer ved klimaændringerne, herunder stigende vandstand og oversvømmelser, færre drikkevandsressourcer, sundhedsproblemer, forandrede økosystemer, skader på økonomier, der er baseret på landbrug og turisme, større risiko for skovbrande og ekstreme vejrforhold (storme og hedebølger), større forsikringsudgifter osv. Det er vanskeligt at sætte et tal på hvor stor den økonomiske fordel er ved en sådan indsats. EU s økonomiske faktor vil blive påvirket uanset hvad. Ulemperne og omkosterningerne er lige så svare at vurdere i dette tilfælde. Der vil være store omkostninger i forbindelese med energiproduktion der ikke fourener og ved omstruktureringen af transporten. Disse omkostninger vil stige, hvis de store producenter af drivhusgasser ikke deltar i denne strategi. Som tidligere nævnt skal borgerne være informeret om hvir vidt de kan spare på strømmen. Man kan også vælge at varme sit hus op på anden vis, som ved forbrænding af brænde i hjæmmet. Derved er der færre drivhusgasser, der kommer op i atmosfærren. Den enkelte borger kan også tage cyklen på arbejde, eller invisterre i en disel-bil, hvis det er nødvendigt at køre i bil. Der kunne staten også gå ind igen og sætte afgiften op på biler der ikke kørre særlig langt på literen. Der er mange muligheder. Staten kunne også sætte afgift på stort set alt, hvad der fourener under produktion. Derved bliver de miljø rigtige ting billige, mens de mindre gode ting bliver dyrre. Det vi kræve et meget omfattende system der vil tage mange år at udvikle, men det vil være muligt. Hvad kunne politikerne fromover gøre og hvad er de enkelte partiers holdninger til energi- og miljøområdet Energiforbruget stiger fortsat og kan meget vel vokse med 50 % i løbet af de næste 25 år. Og man ved, at afbrændingen af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas vil føre til helt uoverskuelige klim aæ ndringer.d et konservative folkepartisiger at FN s klim apanelhar anbefalet,at hvis m an skal begrænse opvarmningen til to grader celsius, som EU har sat som mål, så har det som konsekvens, at man skal halvere den globale udledning af drivhusgasser i Hvis dette skal lykkes, er det absolut nødvendigt at få lande som Kina, Brasilien og USA til at reducere deres drivhusgasudledning. De forslår altså at vi skal have andre lande til at følge trop og gjort os mindre afhængige af de fossile brændsler. Vi må arbejde for, at få alle lande til at tage et medansvar for jordens klima. Det er en global opgave. Socialdemokraterne mener selv at de er meget bekymrede over, at den danske klimapolitik er langt fra de mål, vi har forpligtiget os til at opfylde i internationale konventioner. Mål som er nødvendige for at bremse de globale klimaforandringer. De siger selv at klimaforandringer er en af de største miljømæssige trusler, kloden står overfor, og at problemet kun kan løses gennem internationalt samarbejde. Socialdemokraterne mener ikke, at den nuværende regering gør tilstrækkeligt for, at Danmark kan leve op til de internationale målsætninger, som de selv har været med til at fastsætte. De siger selv at hvis vi vil sikre en bæredygtig udvikling med et levedygtigt miljø for de næste generationer er det uden tvivl altafgørrende, at vi gør en indsats nu. Derfor skal vi i højere grad sætte ind med udvikling af vedvarende energikilder, alternative brændstoffer til biler og generelt et mindre og mere effektivt energiforbrug. 6

7 Det radikale venstre mener at miljøpolitikken er bæredygtighed, og at der skal træffes valg og løsninger, der ikke forværre de kommende generationers levevilkår. Det gælder også internationalt. Miljøets tilstand spiller en afgørende rolle for mulighederne for at bevare og udvikle velfærden. De mener at hvis naturgrundlaget nedslides, giver det ingen mening at tale om velfærd og forbedring af levestandarden - så er det nemlig ikke kun velfærden, der er truet, men også selve livet. De går ikke meget ind og snakker om forbedringner i miljøet i henhold til emnet om klimaændringerne, men mere om at alle trygt skal kunne drikke vandet fra hanerne, indånde luften, også den i byerne, og forældre skal ikke frygte for indholdet af skadelige stoffer i børnenes legetøj, i maden eller i de ting, vi i øvrigt omgiver os med i hverdagen. Det konservative folkeparti påfeger at Danmark, i aftalerne om den omtalte Kyoto-protokol, har forpligtiget sig til at reducere den gennemsnitlige årlige udledning af drivhusgasser i 2012 med 21 pct. i forhold til basisåret Allerede i år skal landene begynde de internationale forhandlinger om klimamål efter år Det Konservative Folkeparti siger de vil afvente EU kommissionen forslag til en fremtidig europæisk klimastrategi inden de forpligter sig til en bestemt reduktionsforpligtelse. Men de siger dog at det står helt fast, at der kommer nye forpligtende klimamål. Det Socialistiske Folkeparti mener at mindst 75% af elektriciteten skal i 2025 komme fra vedvarende energi. Bindende aftaler med bilindustrien om effektivisering af benzin-forbruget i biler og lastbiler. Øget konkurrence på energi-markedet. En styrkelse af handels-systemet for CO2 kvoter. Udfasning af atomkraft. Flere midler til forskning i bæredygtig energi og energi-effektivitet. Støtte til udnyttelse af vedvarende energi kilder som vind, sol og termisk energi. EU skal samlet reducere udledningen af drivhus-gasser med 30% i De mener i det hele taget at man bør tage det her mere seriøst, end der hidtil er blevet. Danske Folkeparti siger de vil arbejde for, at de fremtidige generationer kan leve i sunde og rene omgivelser. De iagttager varsomhed i forhold til de langsigtede konsekvenser af vor levevis, og venter derved til det slemme forekommer. De vil nationalt og internationalt arbejde for, at den måde hvorpå man omgås klodens ressourcer bærer præg af nænsomhed, omtanke og ansvarlighed. Hertil hører også omsorgen for naturen og alle de levende væsener, vi som forvaltere af jordens rigdomme, har ansvaret for. De går ikke i dybten på nogle måde i debatten omkring klimaændringerne. Venstre vil på international plan støtte miljøsamarbejdet som deres indsats mod drivhuseffekten, som udover satsning på vedvarende energi i Danmark også skal omfatte projekter i eksempelvis Østeuropa. Her kan der for de samme penge opnås en væsentlig større reduktion af CO2, end det vil være muligt i Danmark. Herudover ønsker Venstre, at der i de kommende år skal bruges ressourcer på at bekæmpe forurening og andre miljøproblemer i verdens fattige lande. 7

8 Enhedslisten siger at regeringen hidtil har forsøgt at balancere mellem hensynet til miljøet og hensynet til industrien. På den ene side har regeringen været presset af miljøbevægelser og venstrefløjen i Folketinget. Enhedslisten har således medvirket til at indføre energiafgift for erhvervslivet, og vi har målrettet en del af afgifterne til konkrete energibesparelser i erhvervslivet. Derfor er væksten i energiforbruget i erhvervslivet nu næsten stoppet. På Enhedslistens initiativ er der sat gang i udviklingen af havmøller, bølgekraft, solceller og brint. Interesseorganasionen Dansk Energi Vi vil arbejde aktivt i det internationale samarbejde for en global klimaaftale, hvor alle lande er med og med bindende m åli Post-Kyoto perioden efter Vi vil bidrage til en yderligere udvikling af klimavenlige energiteknologier, som alternativer til andre landes valg af A-kraft, ved at satse på CO2-neutral elproduktion i Danmark, med yderligere brug af vedvarende energi, CO2-neutral fossil produktion, affaldsbaseret produktion og effektiviseringer i alle produktionsled. Viprioriterer udvikling af EU s CO 2-kvotesystem højt. Vi arbejder for, at et europæisk CO2-kvotesystem med ensartet tildeling af kvoter på tværs af landegrænser gennemføres så hurtigt som muligt. Vi arbejder for fælles EU-virkemidler for den regionale luftforurening eventuelt også brug af omsættelige NOx-kvoter, således at reguleringen fremover helt styres af fælles EU-virkemidler. Danskenergi.dk Konklution Ved at læse denne rapport, har man fået et indblik i hvordan det står til med klimaændringen, både nationalt og internationalt. Man kan derved konkludere at der skal en stor indsats til, hvis klimaændringerne ikke skal være så drastiske som de peger på at være nu. Hvis energi og miljø er noget af det man sætter vægt på, den den politiske plan i Danmark, skal man med omhu vælge det rette parti at stemme på. Man kan blive ved med at diskuterre i lange baner om hvorvidt det vi give et resultat at sætte afgifter og lignende på produkter der er fourenende eller hvis produktion fourener. Alt dette omkring klimaændringerne vil uanset hvad blive en ryd affære, uanset hvad man gør. Hvis man ikke griber ind, vil klimaændringerne foresage mange katastrofer, der vil koste staten dyrt. Hvis man så til gengæld griber ind, vil det også koste enoeme mængder penge, men til gengeld får man også noget ud af det. Nu må vi bare gøre hvad vi kan for at holde vores miljø ved lige. Kildehenvisning vejret.tv2.dk dmu.dk natur.dk mst.dk elections2004.eu danskenergi.dk socialdemokraterne.dk radikale.dk konservative.dk sf.dk danskefolkeparti.dk venstre.dk enhedslisten.dk 8