Afgrænsninger i byrummet

Transkript

1 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 Grp. 11 Laura Andrea Friis-Rasmussen, Katrine Kimmie Fogde Kjærulf, Katrine Secher, Sine Cecilie Peerstrup Kowalczyk Line Keiser Jacobsen Vejleder John Pløger Afgrænsninger i byrummet -Territoriedesign til alkoholikerne på det fremtidige Enghave Plads Humanistisk-Teknologisk Bachelor 1. semester Efteråret 2012

2 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 2 / 45 Humanistisk-Teknologisk Bachelor Roskilde Universitet Universitetsvej 1, Postboks Roskilde 1. semester Efteråret 2012 Antal anslag inkl. mellemrum Forsidebillede Er taget d under besøg hos alkoholikerne, af Line Keiser Jacobsen.

3 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 3 / 45 Jens Jespersenestgdrggd 1 column can be used for illustrations that helps the reader understand your descriptions and discussions.

4 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 4 / 45 Resume Projektrapporten har til formål at undersøge muligheden for at lette sameksistensen imellem brugergrupper i et byrum. Her fokuseres på det fremtidige Enghave Plads, der grundet metrobyggeri vil tilknyttes en broget brugerprofil og ikke længere vil have den primære funktion at facilitere ophold. En gruppe alkoholikere holdt til på det tidligere Enghave Plads, hvor der i København Kommunes lokalplaner ikke er taget højde for genetableringen af denne udsatte gruppe. Dette repræsenterer en problematisk tendens, hvor problemet skubbes videre til andre byrum, hvorfor der i dette projekt forsøgsvis tages hånd om alkoholikernes behov for en plads i byrummet. På baggrund af redegørelse for teorier af Jan Gehl, Dag Østerberg og Zygmund Bauman belyses samspillet imellem menneske og materialitet i byrummet, som sammenfattet komplimenterer menneskets behov for et byrum af visuel, materiel samt tryghedsmæssig kvalitet. Disse teorier er der taget højde for i vores designløsning, der af teoretiske grunde er udformet som et territorium, et rum med privat tilhørsforhold. Også borgerinddragelse er en central og diskuteret del af vores metodiske tilgang, hvilket sætter sit præg på selve territoriedesignet og ikke mindst inventaret på dette. Abstract The present study discusses the possibility of facilitating coexistence between user groups in an urban space by implementing clear demarcations. This study reflects upon the future Enghave Plads and the alcoholics affiliated with the former Enghave Plads. Due to the construction of a new metro station on Enghave Plads the square will in the future perform the function of an urban space dominated by commuters; room for movement. This is the primary need that has been taken into consideration by Københavns Kommune and the alcoholics are because of this prioritisation being excluded from the square. To re-integrate the alcoholics on the future Enghave Plads it is of great importance to involve them in the design of a territory that will provide them with privacy, which they depend on in terms of being able to coexist with other user groups. Based on theories concerning the interaction between humans and the materials surrounding them in urban spaces, a greater insight is provided concerning how to ensure the territory being embedded by the alcoholics and the additional groups. To understand this interaction the theories of Jan Gehl, Dag Østerberg and Zygmund Baumann has been accounted for and included in the analysis of the study. The study demonstrates that coexistence can only happen if both the alcoholics and the additional groups tolerate the territorial design.

5 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 5 / 45 Indholdsfortegnelse 1.1 Indledning s Problemfelt s Motivation s Problemformulering s Begrebsforklaring s Afgrænsning s Semesterbinding s Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser s Argumentation for teorivalg s Ref leksion over teorivalg s Hermeneutik s Argumentation for den valgte empiri s Kvalitativ metode s Det semistrukturerede interview s Interview med Mike s Interview med Kenneth Balfelt s Teoretiske overvejelser s Byrummet som et sociomaterielt handlingsfelt s Humanistisk byplanlægning: arkitektur i menneskeskala s Delkonklusion s Analyse s Analyse af Enghave Plads lokalplaner s Enghave Plads, lokalplan 1995 s Enghave Plads, lokalplan 2018 s Delkonklusion s Borgerinddragelse s Planlægningstilgang s Kortlægning s Metode til at mobilisere målgruppen s ABCD-metoden s Metode til at inkludere målgruppen s Visualisering s Konkret aktivitet s Delkonklusion s Arkitektoniske overvejelser s Jan Gehl s Anbefaliner fra Byen som dagligstue? s Delkonkusion s Opsamling og territoriedesign s Konklusion s Designevaluering s Perspektivering s Litteraturliste s Bilag s. 34

6 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 6 / Indledning Det tidligere Enghave Plads var kendt for at huse en broget brugergruppe, der favnede forskelligheder og muliggjorde sameksistens. Denne sameksistens var et udtryk for den såkaldte Vesterbroånd, der forudsætter plads til alle, hvilket var opnået ved under det seneste re-design i 1995, netop at tilgodese alle brugeres behov 1. I 2010 gik Københavns Kommune og Metroselskabet i gang med implementeringen af nye metrostationer i Københavnsområdet i forbindelse med det nye metronetværk, kaldet Cityringen. I denne forbindelse vil der blive placeret en metrostation på Enghave Plads, hvilken forventes færdig i Dette udmunder i endnu et re-design af pladsen. 1.2 Problemfelt Cityringen har til formål at binde Københavnsområdet bedre sammen. Det skal være nemmere og hurtigere at komme gennem byen. Der vil blive etableret 17 nye metrostationer, hvoraf den ene bliver placeret på Enghave Plads. Stationerne skal være brugervenlige, falde naturligt ind i omgivelserne og tydeligt signalere, hvor metroop- og nedgange befinder sig 2. Etableringen af metrostation vil derfor tildele pladsen en ny funktion, og der vil herunder ske en stor ændring af muligheden for ophold på det fremtidige Enghave Plads. Den vil gå fra at være et samlingssted til at præges af stor gennemstrømning af mennesker det meste af dagen. Denne ændring vil undertiden ikke kun have effekt på sammensætningen af pladsens brugergrupper, men også have en særlig betydning for de alkoholikere, der færdedes på det tidligere Enghave Plads. Når metrostationen står færdig, vil der ikke være afsat et område til alkoholikerne 3. Denne åbenlyse ekskludering, mener vi, er i konflikt med Vesterbroånden, hvilken netop forudsætter at der er plads til alle. Skal denne ånd bibeholdes på det fremtidige Enghave Plads, må der designes en borgerinddragelsesproces, der sikrer at alle brugere inddrages og tilgodeses i designet af pladsen. Københavns Kommunes planlægningstilgang har dog ikke båret præg af denne proces, hvilket altså har resulteret i ekskludering af alkoholikerne. Det er i byrummet en selvfølge, at vi støder på andre mennesker. Den velfungerende sameksistens er afhængig af, at menneskets behov for frit at kunne til- eller fravælge social nærkontakt imødekommes 4. Vi ser derfor en problematik i, at alkoholikerne ikke længere har et rum tilegnet dem. Vi mener, at Vesterbroånden kun kan bibeholdes ved at 1 Balfelt, Kenneth, Stender, Marie, Vind, Simon Mertner, Haux ner, Katinka, Nielsen, Joan Raun og Willems, Sofie, 2010: Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte, Socialministeriet, København K: s WEBSIDE B 3 WEBSIDE D 4 Gehl, Jan, 2010: Byer for mennesker, Bogværket: s inkludere dem på den fremtidige plads, og at tildele dem et rum, der vil tillade dem privatliv og samtidigt sørge for ikke at skade sameksistensen ved implementeringen af dette rum. Med andre ord er det i byplanlægningen vigtigt, at der tages højde for den menneskelige dimension for at skabe et favnende byrum. Byrummet skal formes til mennesket og ikke omvendt. Teorier af sociologen Dag Østerberg samt kunstneren Kenneth Balfelt bekræfter netop vigtigheden af, at forskellige brugergrupper behøver territorier i det offentlige rum, for at sameksistens kan ske vellykket. Yderligere kan arkitekt Jan Gehl her inddrages, idet han ud fra flere års empirisk arbejde har vist, at en blandet funktions- og brugerprofil i et byrum styrker graden af omsorg og tryghed, hvorfor vigtigheden af at indbyde forskellige grupper til ophold må ses som værende væsentlig. 1.3 Motivation Enghave Plads er et sted, hvor mange mennesker, grundet den fremtidige metrostation, kommer til at færdes. Vi ser en problematik i, at re-designet af Enghave Plads eventuelt vil udvikle sig i en retning, der vil betyde at tidligere brugere vil blive ekskluderet fra pladsen, da pladsens nye funktion tilgodeser den nye brugergruppe bestående af pendlere og rejsende. Når det fremtidige Enghave Plads står færdig, vil der ikke være mulighed for længerevarende ophold, hvilket især ekskluderer alkoholikerne, og tvinger disse til at finde et nyt opholdssted. Alkoholikerne er dermed skubbet videre til et andet byrum, og vi forestiller os, at denne proces vil fortsætte, hvis ikke der tages hånd om problemet. Vi ser derfor en interessant udfordring i at genhuse alkoholikerne på det fremtidige Enghave Plads og dermed samtidig imødekomme Vesterbroånden ved at bevare sameksistensen. Dette, mener vi, kan opnås, hvis alkoholikernes tilstedeværelse accepteres af pladsens øvrige brugere, hvilket var tilfældet på det tidligere Enghave Plads. Herunder ser vi derfor endnu en interessant udfordring i at designe et territoriedesign, der vil bidrage til denne accept og dermed sameksistens på det fremtidige Enghave Plads. De materialer, der indgår i byrummet, forestiller vi os, vil påvirke mennesket, og vi må derfor også tage dette med i overvejelserne omkring det fysiske territoriedesign. Problematikken har derfor både karakter af social og materiel kompleksitet, da dette territoriedesign må tage højde for samspillet mellem mennesket og det materielle i byrummet for at kunne forankres i miljøet. Hvis alle skal føle sig tilgodeset på det fremtidige Enghave Plads, er det vigtigt at tage højde for, hvordan der kan udformes et territorium til alkoholikerne, som vil accepteres af omgivelserne. Vi mener, at det kunne være en spændende udfordring delvist at inddrage alkoholikerne i designprocessen. Denne interesse er inspireret af

7 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 7 / 45 kunstneren Kenneth Balfelt, som har haft succes med et sådant brugerinddragelsesprojekt. 1.4 Problemformulering Hvordan kan man designe et territorium til alkoholikerne på Enghave Plads, der vil lette sameksistensen imellem dem og de øvrige brugere? 1.5 Begrebsforklaring Territorium et afgrænset område i det offentlige rum, hvor der er plads til en bestemt brugergruppes privatsfære. Alkoholikerne den gruppe der færdes på Enghave Plads, som midlertidigt er placeret i Miniparken. Sameksistens opfattes i denne sammenhæng som når flere forskellige brugergrupper befinder sig på samme sted, uden nødvendigvis at interagere. Vesterbroånden Vesterbroånden definerer en stemning af sammenhold på Vesterbro, der er plads til alle. Et udtryk man brugte under 2. verdenskrig beskriver dette sammenhold; Rom og Paris kan de ta, men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig Afgrænsning For at afgrænse projektet har vi fra start valgt nogle fokuspunkter. Vi ønsker at skabe et territoriedesign til alkoholikerne på det fremtidige Enghave Plads. Fokus ligger på alkoholikerne, da vi mener, at genhusning af disse på det fremtidige Enghave Plads vil kunne bevare Vesterbroånden. Ved at skabe et privat rum til alkoholikerne, og samtidig tage højde for de øvrige brugeres behov, vil sameksistensen mellem disse fremmes. Vi har i højere grad valgt, at fokusere på funktionalitet samt sociologiske krav til udformning af et rum i byen end på specifikke materialevalgs betydning, da vi har anset dette for værende mest centralt med vores projektvinkling. Ydermere har vi efter teorier af Dag Østerberg samt Zygmund Bauman arbejdet med territoriebegrebet frem for tanken om værested eller opholdssted, idet vi anser det for væsentligt, at alkoholikerne, ligesom andre udsatte grupper, har et rum, et territorium, der til dels kan anvendes som privat, da disse mennesker i mange tilfælde faktisk bor i det offentlige rum og har behov for et rum, der accepterer deres privatsfære og herved vil have lettere ved at sameksistere med andre brugergrupper de resterende timer i døgnet. 5 Tved, Jørgen, medstifter af Vesterbro Lokalråd, tale(se litteraturliste) 1.6 Arbejdsspørgsmål a. Hvilke fysiske problemstillinger er der forbundet med udformningen af den fremtidige Enghave Plads, 2018? b. Hvordan er det muligt at inddrage brugerne i designprocessen, så territoriedesignet bliver forankret på den fremtidige Enghave Plads? Hvilken planlægningstilgang og hvilke arbejdsteknikker er mest optimale at benytte? c. Hvilke arkitektoniske overvejelser skal vi gøre os for at skabe en vellykket sameksistens mellem alkoholikerne og de øvrige brugere på Enghave Plads? Hvilke fysiske elementer skal indgå i territoriet? 1.7 Semesterbinding Vores projekt rummer to faglige dimensioner: Design og Konstruktion samt Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Dimensionen Design og Konstruktion vil i vores projekt indgå, idet vi ved at skabe en designløsning, der tilgodeser en specifik brugergruppe, alkoholikerne af Enghave Plads, arbejder med behovsanalyse, prototypemodellering og evalueringen. Vi vil organisere, tilrettelægge og evaluere vores designproces. Her vil vi vurdere, hvilke ressourcer vi har til rådighed, og hvad vi tidsmæssigt kan nå. Vi vil benytte teorier og begreber indenfor arkitektur og sociologi, der har relevans for netop vores projekt. Vi vil undersøge, hvilke metoder, der vil understøtte vores designproces. Idet vi også ønsker at forstå relationen mellem menneske, samfund og design/ teknologi, inddrager vi hermed også dimensionen fra Subjektivitet, Teknologi og Samfund. Vi vil se på de subjektive og sociale dimensioner, der vil indgå i vores designproces. Vi vil benytte teorier og metoder, der har til formål at undersøge forholdet mellem mennesker og teknologier. 2.1 Metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser Følgende indeholder en gennemgang af projektets afsnit, hvilket har til formål at overskueligøre projektets struktur. I afsnittet argumenteres for valg af teori, som følges op af refleksioner herom. Teorien i vores projekt fungerer som grundlag for vores videre undersøgelser. Endvidere vil vi beskrive hermeneutik og dobbelt hermeneutik, og hvordan disse er brugt i projektet. Vi vil redegøre og argumentere for den valgte empiri, udgjort af de interviews, som vi selv har foretaget og det empiriske arbejde, som andre har indsamlet med relevans for vores projekt. Indledningsvis har vi lavet en analyse, der er bygget op omkring vores arbejdsspørgsmål. I analysen beskrives de forskellige teoretiske og praktiske vinkler, der inddrages i projektet. Videre er der foretaget en diskussion, der forholder sig til

8 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 8 / 45 analysens resultater. Hvert afsnit afrundes med en kort delkonklusion, som til dels skal afslutte afsnittet samt lede videre til det næste afsnit. Endeligt skrives en samlet konklusion, hvilken sammenslutter de foregående delkonklusioner. Problemformuleringen fungerer som fokus og afgræsning i projektet. Denne er udformet ved, at vi har orienteret os om teori, begreber og eksisterende praktisk viden, der behandler emnet. Problemformulering lyder som følgende: Hvordan kan man designe et territorium til alkoholikerne på Enghave Plads, der vil lette sameksistensen imellem dem og de øvrige brugere?«. Hovedsageligt fokuseres på én brugergruppe; alkoholikerne. Dette har v i gjort for at afgrænse projektet. For at skabe en rød tråd i projektet og sikre besvarelse af vores problem, er der udformet arbejdsspørgsmål. Det er ud fra problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene, at der er foretaget teorivalg og indsamling af empiri. Arbejdsspørgsmålene vil være gennemgående i projektets afsnit og belyse de forskellige aspekter, der er forbundet med problemstillingen. For at indsamle den nødvendige information, der skal sikre besvarelse af projektets problemformulering, er der gjort brug af forskellige arbejdsteknikker. Vi har indsamlet informationer om vores emne, der endeligt skal analyseres, diskuteres og vurderes i forhold til problemformuleringen. Herunder er der foretaget interviews, litteratursøgning og læsning af afhandlinger, rapporter og udgivelser, der giver en forståelse af, hvordan sociologier og byplanlæggere behandler emnet. Det giver et overblik over, hvilke konflikter, udfordringer og muligheder, der er i forbindelse med et territoriedesign, der skal kunne lette sameksistensen. Ved at benytte flere forskellige arbejdsteknikker gives et nuanceret billede af emnet, hvilket er nødvendigt, da vores problemformulering tager udgangspunkt i en kompleks problemstilling. Det giver først og fremmest mulighed for at få en indsigt i, hvordan virkeligheden forholder sig. Derudover dannes grundlag for forståelse for de udfordringer og muligheder, der er forbundet med emnet. Det giver altså et kendskab til det miljø, vi ønsker at lave en designløsning til. 2.2 Argumentation for teorivalg Vores problemformulering bunder i et planlægningsproblem af samfundsmæssig og teknisk karakter, hvortil der ikke findes en kendt specifik løsningsmodel. For at kunne finde en løsning må vi først forstå den virkelighed, som vores problem udspiller sig i. Formålet med dette projekt er at skabe et afgrænset territorium til alkoholikerne på det nye Enghave Plads, der kan forankres i miljøet. Vi må derfor først analysere og forstå samspillet imellem det sociale og det materielle i byrummet. Ved at benytte denne forståelse under analyserne må udledes en syntese i forlængelse af teorier vedrørende et optimalt territoriedesign. Herefter vurderes disse udledte teoriers anvendelighed i forhold til projektets afgrænsning, hvorefter et territorium kan designes. Vores teori skal derfor kunne bidrage til diskussion af de konklusioner, der udledes af analyserne af det sociale og materielle samspil i byrummet (afsnittene borgerinddragelse og arkitektoniske overvejsler ), samt hjælpe os til at forstå dette samspil. En redegørelse for sociologen Dag Østerbergs teori om det sociomaterielle handlingsfelt, og herunder en inddragelse af sociologen Zygmund Baumans teorier om menneskets sociale vilkår i det senmoderne samfund, vil derfor bidrage til en bedre forståelse af menneskets reaktion på de materielle omgivelser. Det er derudover også centralt at forstå, hvordan territoriet skal designes for at sikre forankring i miljøet. Dette sker blandt andet ved at alkoholikerne udvikler et tilhørsforhold til territoriet, og at der opnås en almen accept af deres tilstedeværelse. I denne forbindelse redegøres for arkitekten Jan Gehls teorier om humanistisk byplanlægning Refleksion over teorivalg Dette afsnit vil yderligere redegøre for baggrunden for vores teorivalg, men ikke gå konkret i dybden med, hvad vi vælger at hive ud af enkelt teori, da dette gøres i selve teoriafsnittet. Vores teori skal lade os forstå det puslespil, som problemets virkelighed udgøres af. Problemets virkelighed er i vores tilfælde Enghave Plads og de sociale strukturer på og omkring pladsen. Vi ønsker at genetablere alkoholikerne på den fremtidige Enghave Plads ved at give dem en følelse af stedstilhørighed, og samtidigt sikre at der ikke opstår konflikter imellem dem og pladsens øvrige brugere. Vi må derfor designe et territorium, der tilgodeser alkoholikerne og de øvrige brugers behov, for dermed at lette sameksistensen, hvilket understøttes i borgerinddragelsesafsnittet. Når et materielt objekt etableres i byrummet, vil det naturligvis påvirke omgivelserne. I vores tilfælde udgøres det af den fremtidige plads øvrige brugere og de omkringliggende caféers og butikkers ejere og gæster. Territoriet, alkoholikerne og de øvrige brugere vil dermed indgå i et sociomaterielt handlingsfelt, da de vil påvirkes indbyrdes af hinanden. Dette er grundlaget for at inddrage Dag Østerberg, da han netop belyser dette komplekse samspil. Territoriet skal forankres i miljøet, hvilket kræver at alkoholikerne udvikler et tilhørsforhold til det, og at det derudover bliver accepteret af alle. Det er derfor centralt at reflektere over, hvordan territoriet kan udformes med både alkoholikerne og de øvrige omgivelser i mente. Det er derfor vigtigt at have den menneskelige dimension med. Dette kræver et kendskab til den effekt,

9 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe 11 9 / 45 som den materielle planlægning har på mennesket, og her drages nytte af arkitekten Jan Gehls erfaring indenfor netop dette felt. Alkoholikerne og de øvrige brugere indgår, i et sociomaterielt handlingsfelt og dermed også et i socialt fællesskab. Vi må derfor også tage højde for hvordan mennesket reagerer på de sociale omgivelser. Zygmund Bauman redegør for, hvordan mennesket påvirkes af mødet med den fremmede (; andre mennesker) i samfundet, og hvordan dette bør håndteres. Gehl er dermed relevant at inddrage, da målet netop er at lette sameksistensen mellem alkoholikerne og pladsens øvrige brugere. Vi vil i dette projekt belyse, hvordan et sådant territoriedesign kan se ud, og må således først forstå virkeligheden. Vores udvalgte teorier skal udgøre det for validerende dokumentation for sagligheden af de konklusioner, som vi udleder af vores analyser med henblik på at forstå denne virkelighed. 2.3 Hermeneutik Hermeneutik er en humanistisk videnskab, som betyder fortolkningslære. Denne videnskab arbejder med at forstå menneskets følelser, oplevelser og handlinger. Mennesket har selvindsigt, hvilket gør os empatiske og indfølende. Altså er vi i stand til at sætte os ind i andre menneskers følelsesliv og handlingsmønstre. Mennesket samler erfaringer igennem hele livet og bruger disse til at forstå og fortolke verden omkring sig. Disse erfaringer skaber en forforståelse, som kan revideres i en uendelighed. Der sker således en vekselvirkning mellem del og helhed, hvilket kaldes en hermeneutisk spiral. Spiralen illustrerer, hvorledes menneskets erkendelsesniveau konstant udvides, i kredsgangen mellem erfaring og forforståelse. Jo længere mennesket bevæger sig op i spiralen, desto mere nuanceret bliver virkeligheden 6. Ses der nærmere på menneskets forskellige fortolkninger af virkeligheden, vil der aldrig være et entydigt svar. Som iagttager vil en given situation altid tolkes ud fra egne følelser og oplevelser. Der ligger derfor en usikkerhed i den hermeneutiske metode, da det aldrig kan vides med sikkerhed, at tolkningerne er repræsentative. Blev der sat to forskellige iagttagere på samme case, ville de højest sandsynligt komme frem til hver deres fortolkning heraf. Forskellige indfaldsvinkler, perspektiver og tolkningsmodeller vil dog ikke udelukke hinanden, nærmere supplere 7. Mennesker bidrager altså med forskellige forståelsesrammer og horisonter, som bevæger sig mellem hinanden, smelter sammen, og i andre tilfælde er kontrastfyldte. I et videnskabsteoretisk felt vil forskeren som udgangspunkt have en forforståelse baseret på teoretiske og praktiske erfaringer. På baggrund 6 Thurén, Torsten, 2004: Videnskabsteori for begyndere, Rosi nante, Gylling: s Thurén, Torsten, 2004, s af dette er forskeren i stand til at konstruere et problemfelt i en social praksis. Dette problemfelt vil kredse om mennesker i et afgrænset miljø, som selv tolker på deres egen virkelighed. Problemfeltet bliver således fortolket både af forskeren, men også af aktørerne selv, hvilket sociologen Antony Giddens kalder for dobbelt hermeneutik 8. I vores opgaveopsætning og analyseafsnit vil den hermeneutiske metode skinne igennem, hvilket vi følgende vil uddybe; Vi har konstrueret et samfundsmæssigt og teknisk problemfelt, som vi ønsker at fortolke. Alkoholikerne på Enghave Plads må opsøges af flere omgange, for at revidere vores forforståelse. Vores forståelsesramme vil derfor bevæge sig højere og højere op af den hermeneutiske spiral. Den dobbelte hermeneutiske proces finder sted, da der fortolkes på alkoholikernes virkelighed, som allerede er tolket af alkoholikerne selv. Alkoholikernes forståelse af deres territorium på Enghave Plads vil altså ikke starte fra et nulpunkt, men være stykket sammen af deres egen subjektive holdning til stedet og de udefrakommendes tolkninger heraf. Dermed vil del og helhed i teorien og praksis være mere eller mindre sammenfiltret. 2.4 Argumentation for den valgte empiri I projektet gøres brug af selvindsamlet empiri og empirisk arbejde udført af andre. Der foretages tre semistrukturerede interviews, samt indsamling af information med relevans for opgavens problemfelt. Vi analyserer lokalplanerne af Enghave Plads, før og efter metrobyggeriet, for at belyse det fysiske problem, altså at alkoholikerne ikke har fået tildelt et territorium på den fremtidige plads. Da vi især ønsker at inddrage alkoholikerne, gøres brug af metodiske tilgange til borgerinddragelse fra rapporten Borgerne på banen 9 udgivet af Velfærdsministeriet. Dette suppleres med praktisk viden om metoder til samarbejde med udsatte fra rapporten Byen som dagligstue? byfornyelse med plads til socialt udsatte 10 udgivet af Socialministeriet. Territoriedesignet skal kunne forankres i miljøet, hvorfor dette undersøges og tidligere cases med relevans for projektets problemfelt inddrages. Herunder studeres anbefalinger til design af væresteder for udsatte i Socialministeriets rapport samt Jan Gehls teorier omkring byplanlægning i menneskeskala. 2.5 Kvalitativ metode 8 Mazanti, Birgitte, 2002: Fortællinger fra et sted, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm: s Agger, Annika, Hoffmann, Birgitte, 2008: Borgerne på banen Hånd bog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling, Velfærds ministeriet, København K 10 Balfelt, Kenneth, Stender, Marie, Vind, Simon Mertner, Hauxner, Katinka, Nielsen, Joan Raun og Willems, Sofie, 2010: Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte, Socialministe riet, København K

10 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Ved benyttelse af den kvalitative metode bliver data, der ikke kan måles og vejes, indsamlet. Vi må i projektet først og fremmest analysere og forstå samspillet imellem det sociale og det materielle i byrummet. Sammenhængen kan belyses ved hjælp af interviews med relevante aktører, bestemt af projektets afgræsning. Ved at interviewe flere sider af samme sag skaffes en bredere viden og muligheden for at udlede en mere repræsentativ teori, der kan belyse det førnævnte samspil. Den viden der tilegnes vil dog være farvet af den interviewedes virkelighed og dermed kun være repræsentativ for den interviewede. Denne faldgrube kan dog imødekommes ved indsamling af kvantitative data, der tillader en generalisering af de udledte teorier. Som nævnt i afgrænsningen ligger fokus hovedsageligt på alkoholikerne, hvorfor vi mener, at den indsamlede kvalitative data er repræsentativ for dette projekt. Vi er derfor opmærksomme på, at vores selvindsamlede empiri kun er repræsentativ for dette projekts fokusramme Det semistrukturerede interview Vores interviews følger rammerne for det semistrukturerede interview, der ifølge Anvendt Kommunal Forskning ( ) gennemføres på baggrund af en ramme af spørgsmål, hvor der er plads til at følge op med enkelte spørgsmål for at få svarende uddybet. 11 Ved brug af denne teknik bestemmer vi informationskategorien, og den interviewede bestemmer data. Data skal især belyse det sociale og materielle samspil, hvorefter informationskategorien defineres. Data er kun repræsentativ, hvis den interviewede får udtrykt sin subjektive holdning, hvorfor udfordringen ligger i udformningen af ikke-ledende spørgsmål. Vi interviewer caféejeren Mike, alkoholikerne i Miniparken og kunstneren Kenneth Balfelt, da disse ligger inde med viden omkring det miljø (; det sociomaterielle handlingsfelt), som vi ønskede indsigt i Interview med Mike, ejer af Den Navnløse Café / Boutique Lize og alkoholikerne i Miniparken Vi interviewer flere sider af sagen for at belyse, hvordan samspillet mellem det sociale og det materielle i byrummet opfattes forskelligt, og dermed hvordan dette imødekommes i territoriedesignet. Vi skal tilgodese de, for projektets, relevante brugeres behov og må derfor uddrage, hvad der for disse vil udgøre et velfungerende territorium. Vi uddyber udvælgelsen af Mike og alkoholikerne yderligere i borgerinddragelsesafsnittet og vil derfor her kun kort opsummere deres relevans for dette projekt. Både Mike og alkoholikerne har haft deres daglige gang på det tidligere Enghave Plads, før metrobyggeriet lukkede den ned. Mike 11 WEBSIDE C og alkoholikerne besidder derfor en relevant viden omkring miljøet. Vi forklarer i borgerinddragelsesafsnittet, hvordan Mike repræsenterer den almene borger, der har en mere neutral holdning til Enghave Plads, og hvordan alkoholikerne derimod er mere afhængige af pladsen, idet den i mange af døgnets timer fungerer som deres hjem. Mike og alkoholikerne har det til fælles at de begge er afhængige af at besidde et territorium, altså en klar afgræsning af deres private sfære. De oplever dermed det førnævnte samspil forskelligt, men er dog begge afhængige af, at dette samspil fungerer (; skaber plads til alle). Da vi i borgerinddragelsesafsnittet forklarer, hvordan vi konkret har udformet og udført vores interviews, vælger vi at undlade at uddybe det yderligere i dette afsnit. Vi vil i stedet henvise til hermeneutik, hvor vi belyser, hvordan denne videnskabsteoretiske tilgang skinner igennem i udformningen og udførelses af vores interviews Interview med Kenneth Balfelt Kenneth Balfelt er uddannet billedkunstner og beskæftiger sig i sine kunstprojekter i særdeleshed med udsatte, herunder alkoholikere, i byrummet. Vi ønsker hovedsageligt at inddrage og tilgodese henholdsvis alkoholikerne og Mike i vores territoriedesign. Da Balfelt er fortaler for at inddrage borgerne i byrummets designprocesser, mener vi, at han er relevant at interviewe. Balfelt har erfaring med at designe væresteder i byrummet til udsatte og har blandt andet, i samarbejde med Spektrum Arkitekter og Hausenberg, skrevet afhandlingen Byen som Dagligstue? byfornyelse med plads til socialt udsatte. Afhandlingen udlægger nogle anbefalinger til selve indretningen af værestedet og hele designprocessen bag. Ved at interviewe Balfelt tilegnes dermed repræsentativ viden på området og en bekræftelse af, hvor centralt det er at tildele alkoholikerne et territorium på den fremtidige Enghave Plads. Vi er dog opmærksomme på, at Balfelt ikke har et kritisk syn på alkoholikernes tilstedeværelse i byrummet, og at der derfor ikke åbnes op for en diskussion omkring problematikkerne ved deres færden på pladsen. Men idet Vesterbroånden skal imødekommes ved at skabe plads til alle, vælger vi alligevel at gøre brug af Balfelts viden, da han netop mener at alkoholikerne ( ) har ret til at blive anerkendt som ligeværdige borgere, med ret til at opholde sig i byens rum Teoretiske overvejelser Juul/Frost Arkitekter udarbejdede i 2009 Byens Rum 2, der behandler de komplekse forhold imellem mennesket og det senmoderne byrum. Det forklares, at byen er organisk. Desuden følges udviklingen af blandt andet de sociale forhold og sociologen Zygmund Bauman citeres senere i bogen; Byen og sociale forandringer er næsten syno- 12 Balfelt m.fl., 2010: s.6

11 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 nyme med hinanden. 13 Vi kan heraf udlede, at forandring er bylivets karaktertræk. Byrummet skal altså leve op til kravet om at give plads til mennesket, der igen er afhængig af et fælles rum;»hvis indbyggere forskanser sig, som følge af at det fælles rum trænges væk af private inte resser og egennyttige hensyn - forsvinder sam fundets sammenhængskraft og dermed dets mulighed for at udvikle sig.«14 Byen skal samtidigt give rum til menneskets diversitet, da det er dette møde imellem menneskene (; modsætningerne), der udvikler og skaber byen. Byen skal dermed være åben for menneskets refleksion og handling, og byplanlægningen skal understøtte kravet om modtagelighed for forandringer 15. Set ud fra disse betragtninger er det tydeligt, at mennesket reagerer på de materielle omgivelser, og at der derfor skal tages højde for dette, når nye byrum skabes. Vi vil derfor lægge vægt på at tænke mennesket og dets behov ind i vores projekt, og må derfor først og fremmest redegøre for samspillet imellem mennesket og de materielle omgivelser i byens rum. Vi har med dette formål først og fremmest valgt at redegøre for den norske Sociolog Dag Østerbergs mening om, hvordan mennesker reagerer på rummet. Herunder inddrages Zygmund Bauman, der især beskæftiger sig med menneskets Herefter redegøres for Jan Gehls holdning til, hvordan byplanlægningen skal være humanistisk, at byen skal indrettes til mennesket og dets behov. 3.2 Byrummet som et sociomaterielt handlingsfelt Den norske sociolog Dag Østerberg udgav i 1998 en bog 16 omhandlende, hvordan arkitekturen og sociologien spiller sammen i byrummet. Altså at samfundslivet og de gældende materielle omgivelser er forbundne. Følgende redegørelse for Østerbergs betragtninger bygger på et afskrift 17 af et foredrag han afholdte i august 1998, omhandlende den førnævnte bog og pointerne i den. Dag Østerberg forklarer, som nævnt, at livet i byrummet og de materielle strukturer påvirker hinanden. Jævnfør dette skal menneskets handlinger og de materielle omgivelser tænkes sammen, altså skal de betragtes som et sociomaterielt handlingsfelt. Den anden grundantagelse er, at mennesket ønsker at være frit, både i forhold til hinanden (dette læser vi som frivillig sameksistens ), men også i forhold til de materielle omgivelser 18. Zygmund Bauman beskriver, at det frie individ ikke ønsker at bygge en solid identitet op omkring et fællesskab, da disse fællesskaber er flydende og opløselige 19. Fællesskabet skal derimod stilles frit. I et velfungerende byrum må de fysiske rammer derfor heller ikke begrænse menneskets virksomhed, men Kastanjebænken, foto Laura Andrea Friis Rasmussen, d sociale vilkår i det senmoderne samfund. 13 Juul/Frost, 2009: Byens Rum 2 Det kendte i det fremmede Fonden til udgivelse af Arkitekturtidsskrift, Holbæk: s Juul/Frost, 2009: s Juul/Frost, 2009: s Østerberg, Dag, 1998: Arkitektur og sosiologi i Oslo -en sosiomateriell fortolkning, Pax, Oslo 17 BILAG1: Østerberg, Dag, 1998: De materielle strukturer og det sociale liv, udleveret af vejleder John Pløger, Kilde ikke angivet 18 BILAG1: s Frello, Birgitta, 2012: Kollektiv identitet, Samfundslitteratur, Frederiksberg C: s. 157

12 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 derimod indbyde til brug og bidrage til en lykket virksomhed. Menneskets frihed består dermed i mulighed for, frivilligt, at deltage i de sociale og materielle omgivelser, der samtidig bidrager til lykket virksomhed 20. Ifølge Bauman er der i det senmoderne samfund sket en accept af den manglende orden og klarhed i verden. Der vil altid være en usikkerhed og uorden i samfundet, som mennesket er nødsaget til at leve med. Altså har ordensprojektet mistet sin relevans, og mennesket lever konstant med kontingens og ambivalens som et vilkår, der ikke bidrager til at skabe forståelse og indsigt i det fremmede. Snarere tværtimod. Hverdagslivet bliver mere og mere uforudsigeligt, hvilket resulterer i et behov for at skabe gennemsigtighed. Mennesket har brug for at kunne gennemskue den sociale organisation i omgivelserne. De materielle omgivelser kan være med til at skabe denne gennemskuelighed, for eksempel i indretningen på arbejdspladsen, hvilket eksemplificeres senere. Dag Østerberg forklarer at i forsøget på at skabe gennemskuelighed ved hjælp af de materielle omgivelser, samtidig kan påvirke menneskets frihedsfornemmelse; De materielle omgivelser er en side ved vår situasjon; vi er ikke frie ved å tenke dem bort, fantasere eller se bort fra dem, men ved å bruke dem, la dem danne grunnlaget for lykket virksomhet, uttrykke os gjennom dem og så videre 21 Således kan de materielle omgivelser bidrage til menneskets frihed, men det kan samtidigt skade friheden på mere eller mindre åbenlyse måder. Følgende redegøres for dette; De materielle strukturer har en social betydning, idet man kan aflæse det pågældende miljøs sociale organisation ud fra disse, og dette kan bidrage til en åbenlys krænkelse af menneskets frihed. Som eksempel vil man i et kontorlandskab hurtigt kunne aflæse en hierarkisk struktur, da de mere magtfulde besidder større kontorer end ansatte med lavere status, og vi kan udlede, at mennesket dermed er underlagt en tildelt rang af en organisationskultur, der ikke umiddelbart lader sig påvirke. Samfundets materielle strukturer kan altså skabe afmagt, idet de materielle strukturer oftest er et resultat af en overordnet magts beslutning, og mindretallet må affinde sig med disse beslutninger 22. Ønsket om frihed til selv at vælge er centralt for mennesket, hvorfor der skal formes et sociomaterielt handlingsfelt, der;»(...) befordrer og kaller på gjensidig kommunikasjon i stedet for envejskommunikasjon (...)«23 20 BILAG1: s BILAG1: s BILAG1: s BILAG1: s. 2-3 I det optimale samfund skal mennesket anses som et frit handlende væsen i en situation (; det sociomaterielle handlingsfelt). Vi vil konstant stå fysisk over for en materialitet, som ved konfrontation både kan krænke og forstærke menneskets frihedsfornemmelse ved henholdsvis at komplicere og hjælpe til en lykket virksomhed 24. Hvis mennesket for eksempel ønsker at føre en samtale i et lokale, vil en god akustik resultere i en lykket virksomhed, da samtalen ikke tynges ned, hvilket vil være resultatet af en dårlig akustik. Der skal altså opleves en kropslig frihed, som ikke tynges ned af omgivelserne. Denne frihed skabes ved, at de materielle omgivelser aflaster mennesket, hvorfor de materielle omgivelser skal være funktionelle. Hvis materialiteten i det sociomaterielle handlingsfelt tynger mennesket, kan det skade frihedsfornemmelsen, hvorfor arkitekturens materialevalg har en effekt på mennesket; idet mange materialer har mere magt end menneskekroppen, kan den virke tyngende, hvis ikke den har til formål at gøre mennesket mere massivt end det er fra naturens hånd 25. Vi kan udlede at denne tyngsel derudover kan komme til udtryk igennem, hvad vi ser, som materialets iboende egenskab, da Østerberg forklarer at»omgivelserne vrimler av, tekster, ikoner og symboler som henvender seg til oss, uten at vi kan svare tilbake (...) og det er kanskje en grunn til at det iblant øves hærverk på dem (...)» 26 Med andre ord; menneskets frihed krænkes, idet vi underlægges en højere magts idéer om, hvordan byrummet skal bruges. Intentionen med den fysiske udformning af de materielle omgivelser må dermed, som tidligere nævnt, være en opfordring til gensidig kommunikation imellem materiale og menneske i det sociomaterielle handlingsfelt, og altså indbyde og ikke tvinge til brug. Vi kan udlede, at det materielle altså ikke må stille krav til os, men derimod være funktionelt i form af at lette vores virksomhed. Det forklares dog, at omgivelserne ikke kun skal være funktionelle, men skal også være æstetiske og stimulere sanserne 27, og her kommer kunstnerisk udsmykning ind i billedet (dette uddybes senere i teksten). Menneskets sociale aktiviteter skal også stimuleres, da disse også har en aflastende betydning, mennesket skal tage fri fra»ensomhet og eneansvar for siuasjonen«28. Ifølge Bauman vil byrum med symbolsk eller historisk betydning kunne skabe bedre menneskelig interaktion eller kommunikation. Åbenhed overfor ambivalens, uforudsigelighed og spontanitet skaber et bedre samfund, hvor man ignorerer forskelle og individualitet og har interesse for det fælles bedste. For at komme det senmoderne 24 BILAG1: s BILAG1: s BILAG1: s BILAG1: s BILAG1: s. 5

13 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 samfunds sensibilitet til livs, skal den manglende sammenhængskraft i byen genfindes netop ved hjælp af det store fællesskab 29. Uden dette fællesskab vil ulighed mellem mennesker ifølge Bauman fortsætte med at vokse, hvorfor det er vigtigt at være tolerant og åben overfor det fremmede. Dag Østerberg kommer med endnu et perspektiv på fællesskabsbegrebet, idet han påpeger at mennesket forholder sig forskelligt til de sociale omgivelser, og ikke alle ønsker at deltage i samme grad. Hvis de materielle strukturer tvinger mennesket til at deltage i et fællesskab, vil det dermed krænke frihedsfornemmelsen, og der skal derfor faciliteteres et»fellesskap uten tvang.«30 Byrummet skal altså indbyde mennesket til bare at være til stede og ikke kræve en bestemt social handling af individet. Ovenstående betragtninger omhandler det sociomaterielle handlingsfelt, som vi åbenlyst ser det. Vi kan se, at den materielle virkelighed følger årsagsloven i form af at udsætte mennesket for en fysisk tyngsel (; modstand) eller aflastning, enten i form af den væg vi møder, eller menneskene omkring os. Vi ved, at disse ikke lader sig styre af os, hvorfor vi må forholde os til situationen, som den er, og forsøge at få noget ud af den. Østerberg forklarer, at mennesket til tider vil have behov for at sætte samfundets konventioner ud af kraft for styrke frihedsfornemmelsen. Altså ønsker vi at få en følelse af uvirkelighed, og her centraliseres de materialiserede fantasier, der typisk tager form af kunstnerisk udsmykning 31. Som vi tidligere har konkluderet, har alle materialer en iboende egenskab og det forklares, at de også har en iboende betydning for mennesket i form af materialets fortid. Dette faktum har både en positiv og negativ indvirkning på frihedsfornemmelsen, da fortidens aftryk både tager form af minder og påmindelser. Vi forestiller os, at vi naturligvis gerne vil mindes om de gode tider, men påmindelsen om de dårligere tider, som eventuelt har skabt en vis mistiltro til fremtiden, ønsker vi os ikke underlagt af. Ud fra dette kan det udledes, at mennesket genkender materialer, og at dette både kan skabe tryghed og utryghed ved samtiden (; situationen). Opsummeret kan menneskets frihedsfornemmelse i det sociomaterielle handlingsfelt dermed styrkes ved, at der mindes om gode tider og gives mulighed for at holde fri (; fantasere) fra samfundets etablerede konventioner, og generelt ikke udsættes for fysisk tvang; Når det sociale liv skal uttrykke seg gjennom det materielle felt, kan de materielle gjenstandene selv være lette for å gjøre tilværelsen lett. Men de kan også selv være tunge og massive for å menneskene skal slippe for å være det. I begge tilfeller 29 Juul/Frost, 2009: s BILAG1: s BILAG1: s. 7 foritsetter de at omfanget av fysisk tvang er så lite så mulig -at det for eksempel nesten ikke finnes fengselslignende innretninger Humanistisk byplanlægning: arkitektur i menneskeskala Der skal være en sammenhæng mellem byens fysiske form og menneskelig adfærd. Det er gennem den fysiske planlægning af byens rum, at det er muligt at skabe byrum, hvor mennesker har lyst til og mulighed for at være. Der skal vises hensyn til både byens liv og menneskene i byens rum. I byplanlægning er det afgørende at have en menneskelig dimension. Formålet med byplanlægning bør være at skabe byer for mennesker. Ved etableringen af nye bydele eller bygninger er der ofte to skalaer, der tager fokusset: byskala og bebyggelsesskala 33. Ved byskala og bebyggelsesskala findes der mange informationer og metoder til, hvordan man gør. Den menneskelige skala bliver ofte nedprioriteret, og byens liv bliver tilfældigt. Som resultat af dette bliver menneskene ikke inviteret til at benytte byens rum. Nedprioriteringen sker, da menneskeskalaen er væsentlig mere kompleks, end bebyggelsesskalaen. Der findes ikke den samme information ved menneskeskala, som der er ved byskala og bebyggelsesskalaen, da der først er kommet fokus på vigtigheden af dem de senere år. Bedre byrum skaber mere byliv, da der er en sammenhæng mellem byrummets kvalitet og bylivets omfang. Det offentlige rum skal kunne stimulere den æstetiske sans. Før alle andre overvejelser er det væsentligt at sikre rimelig beskyttelse mod risici, fysisk overlast, utryghed samt ubehagelige sansepåvirkninger, især negative aspekter ved klimaet. Hvis blot et enkelt større problem vedrørende beskyttelse er uløst, kan det vise sig meningsløst at sikre kvaliteter i øvrigt. 34 For at et byrum kan fungere som en helhed, skal der tages hensyn til både æstetiske og funktionelle aspekter. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere på en af dem. Man skal kunne koordinere fysiske og praktiske forhold med visuelle udtryk, æstetik, design og arkitektur 35. Skal byerne fungere og invitere, må de fysiske, praktiske og psykologiske aspekter under alle omstændigheder bearbejdes, og herudover tilføres så værdifulde lag gennem arbejdet med de visuelle kvaliteter BILAG1: s Gehl, Jan, 2010: Byer for mennesker, Bogværket, s Gehl, Jan, 2010, s Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s. 191

14 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 I byens rum foregår mange forskellige aktiviteter. Aktiviteterne afhænger af, hvad byrummet inviterer til. Om det er at invitere til bevægelsesaktiviteter eller stationært ophold. Det er vigtigt at skabe plads til, at mennesker kan færdes i byens rum, og det er særligt vigtigt, at byrummet giver plads til frivillige aktiviteter ( )de økonomisk mere udviklede dele af verden er bylivet, og her især opholdsaktiviteterne, i langt højere grad præget af valgfrie aktiviteter. 37 For at bevægelsesaktiviteterne ikke bliver hurtige og fragmenterede skal byrummet invitere til fodgængere og cyklister, ikke bilister. Når hastigheden sænkes er det muligt at opfange alle de detaljer og kvaliteter, som byen tilbyder. At gå handler om mere end at transportere sig fra et sted til et andet. Det handler om mødet mellem mennesker, om den kontakt der skabes mellem den enkle og de omgivende grupperinger. Det offentlige rum danner ramme og forudsætning for, at byens rum fungerer som et mødested for byens borgere. Jan Gehl påpeger, at tryghed er en helt afgørende faktor for, at mennesker vil færdes i byrummet. At man kan færdes trygt i byerne, er en afgørende forudsætning for at skabe imødekommende og velfungerende byer for mennesker. Både den oplevede og den reelle tryghed er afgørende faktorer for brugen af byens rum. 38 Tryghed i et byrum kan ikke kun løses rent praktisk, det handler i lige så høj grad om at byrummet opleves som trygt. Er et byrum ikke trygt, er byrummet ikke i stand til at skabe et imødekommende og velfungerende fællesrum 39. Byrummet skal kunne rumme alle borgere. Gehl mener, at et helt afgørende punkt for om et byrum opleves trygt er, at der færdes og opholder sig andre mennesker. Liv i gaden og ved gaden, blandede funktioner langs gaden og venlige kantzoner er centrale kvaliteter for gode byer også med henblik på tryghed og beskyttelse. 40 Mennesket fungerer som et ikke-røre individ 41. Det enkle individ har en intim zone, hvor andre skal inviteres, før de passerer zonens grænse. Selvom tryghedsfølelsen styrkes af andre menneskers nærvær, skal der stadig være en vis afstand. Mennesket søger automatisk en distance til andre for at opfylde et eget behov, for at sikre sig selv og opleve en følelse af tryghed. Kommunikation mellem mennesker er pladskrævende. Der skal være mulighed for at mødes, komme nærmere og bakke ud af en situation. Dette stiller helt særlige krav til byens rum. Gehl mener, at modernismen, som planlægningsideologi, har nedprioriteret (...)byens fællesrum, færdslen til fods og byrummets rolle som mødested for byens borgere. 42 Altså definerer han kernen i det gode byrum. Modernismens planlægningsideologis opståen skyldes at markedskræfter har skabt et øget fokus på de enkle bygninger, som han ser som (...)mere isolerede, introverte og afvisende. 43 Han rejser en stærk kritik af dette, som han Enghave Plads, Lokalplan 1995 med vores områdeinddeling. (Balfelt, Kenneth, m.fl., 2010: s. 50) 37 Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s. 13

15 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 mener har ført til et markant dårligere byliv for de mennesker, der færdes i byen. Konsekvenserne af dette bliver, at byrummets tidligere kvaliteter trues. 3.4 Delkonklusion Ifølge Jan Gehl, er muligheden for interaktion og kommunikation, ophold og færden, krav til et godt og trygt byrum. Han understreger dog, at der vil være en udfordring i at tilgodese alles tryghedsbehov. Folk er forskellige, men kan være Enghave Plads, Lokalplan nr. 467, 2018 med vores områdeinddeling. (Balfelt, Kenneth, m.fl., 2010: s. 48) nødsaget til at leve side om side. Dette behandler Zygmunt Bauman, som mener, at mennesket skal vise tolerance overfor det fremmede og tage et fælles ansvar. Set i forhold til byrum bør de fremmede tænkes ind i processen som ligeværdige samfundsborgere. Bauman nævner også at følelsesmæssige værdimonumenter med symbolsk eller historisk betydning er vigtige at inddrage i byrummet. Dag Østerberg er enig med Bauman i dette og forklarer, at det giver mennesket tryghed med genkendelige elementer i omgivelserne. Med andre ord påvirker omgivelserne mennesket. Omgivelserne skal, ud over at skabe tryghed og facilitere mulighed for fællesskab, også aflaste mennesket. De skal være funktionelle og indbyde til brug, men først og fremmest formes specifikt til mennesket. Disse krav skal imødekommes for at skabe et byrum, der vil kunne fungere optimalt i menneskelig skala. 4.1 Analyse 4.2 Analyse af Enghave Plads Lokalplaner I løbet af sommeren 2010 blev Enghave Plads gravet op som resultat af en kommende etablering af Cityringen. Pladsen står i dag som byggeplads, men forventes færdig i Den mest bemærkelsesværdige forskel på den tidligere og kommende plads ligger i planlægningstilgangen. En gennemgang og analyse af lokalplanerne vil belyse og konkretisere den fysiske problemstilling, der er forbundet med udformningen af det kommende Enghave Plads, Indledningsvis gennemgås den tidligere Enghave Plads, etableret i Dernæst gennemgås den fremtidige Enghave Plads, der forventes færdig i Der tages udgangspunkt i de offentliggjorte lokalplaner for pladsen. For at anskueliggøre, hvordan pladsen er delt op i zoner, inddeles pladsen i områderne: a, b, c, d og e, for at skabe et bedre overblik i følgende analyse. Da vi slutteligt ønsker at udarbejde en designløsning, et territorium, vil vi endvidere diskutere, hvor en sådan i bedste fald kunne placeres Enghave Plads, lokalplan 1995 Lokalplanen over Enghave Plads fra 1995 blev som tidligere nævnt planlagt med stor respekt og i samarbejde med lokalbeboere 44. Dette resulterede i en designløsning, som i mange sammenhænge er blevet omtalt som velfungerende, da det lykkedes at udforme et byrum med plads til mangfoldighed og derved en bevarelse af Vesterbroånden 45. Af den oprindelige plan fra 1995 fremgår det tydeligt, at det er forsøgt at opdele pladsen i territorier, som tilgodeser anvendelse af flere forskellige brugerkategorier, eksempelvis alkoholikere, cafégæster og legende børn. 44 Balfelt, Kenneth, m.fl., 2010: s WEBSIDE E

16 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Man har villet skabe mulighed for et territorium for alkoholikere omkring fontainen, a, og kastanjetræet, b, da pladsens midte oprindeligt var deres tilhørsområde. Der er dog indenfor disse to zoner yderligere sket en hierarkisk fordeling, da de mere ressourcestærke alkoholikere og hashrygere ikke har været tilfredse med at dele indercirklen, fontainen, a, med de udsatte grønlændere, fordi de ikke har overholdt en brugerdefineret standart i støj og fuldskab. Disse er derfor blevet skubbet ud til kastanjetræet, b. I forbindelse med rengøring og støjniveau har en indgriben fra kommunal side ikke været nødvendig, da disse udsatte grupper har fået en ansvarsfølelse for området som resultat af, at det omkringliggende byrumssamfund har givet udtryk for en accept af deres forskellighed. Hertil kan nævnes, at den nærliggende café, Darling Café, havde indgået en aftale med de kvindelige alkoholikere om, at de frit kunne benytte toiletterne, fordi der ikke fandtes sådanne på den offentlige plads. At der er installeret bænke i en cirkelform med dertil omkredsende buske, kan byplanlægningsmæssigt også ses som et tilbud om ophold for udsatte grupper. Buskene tilgodeser nemlig både, at alkoholikerne ønsker at sidde uforstyrret, men samtidig har mulighed for at følge med i den omkringlæggende aktivitet. Der skabes altså en territorieadskillelse, som skaber tryghed for alle parter, fordi ingen af brugerne føler, at der opstår en fremprovokation af gruppeblanding Enghave Plads, lokalplan 2018 Ser man nærmere på den lokalplan, som Københavns kommune har lagt for Enghave Plads i 2018, er der tydelige ændringer, som er bekymrende for den fremtidige mangfoldighed. Hele pladsens midte er optaget af metroop- og nedgang samt ovenlysvinduer. Dertil er fire større områder reserveret til cykelparkering. Selv om knap halvdelen af pladsen tilsyneladende er markeret som opholdszone, synes der ikke at være taget hensyn til de ellers udsatte grupper. Opholdszonerne foran bygningerne, b, c, vil primært blive benyttet til udendørsservering fra caféerne. Også opholdszonen på den centrale del af pladsen, a, vil være stærkt domineret af de diagonale bevægelseslinjer, som vil fyldes med målrettede gæster til og fra metroen og derved ikke indbyde til stationært ophold. Zonen omkring det store træ i højre hjørne, som ellers kunne tyde på en erstatning af det gamle kastanjetræ på den tidligere plads, vil altså næppe kunne indfri de udsatte gruppers behov for et tryghedspræget territorium, da dette også befinder sig i en bevægelseslinje. Det fremgår ikke af lokalplanen for 2018, om der vil ske et re-design af området e, eller det De to planlægningstilgange (Agger, Hoffmann, 2008: s. 86)

17 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 vil komme til at stå som nu, hvor skateareal og boldbane flittigt bliver anvendt af legende børn og unge. Under alle omstændigheder er alkoholikerne som midlertidig løsning blevet presset ud i den tidligere hundepark, som ligger direkte op ad den trafikerede Enghavevej. Umiddelbart synes der kun at være to opholdsmuligheder for alkoholikerne. Til dels i område a, ude langs træerne og mellem cykelparkering samt i den del af zone d, hvor der ikke bliver cykelparkering. Det er dog også problematikker forbundet med disse områder. Et ophold langs træerne vil lukke alkoholikerne inde og kræve, at de skal krydse andre territorier ved kommen og gåen. Desuden er område d fra kommunens side ikke markeret som opholdszone, hvorfor bænke derfor næppe vil blive installeret. Både mangel på bænke og et stressende, utrygt territorium vil næppe kunne opfylde alkoholikernes behov, hvorfor der derfor i byrumsplanlægningen vil være tale om en ekskludering af denne gruppe. Det må dog siges at være område d, som tilbyder den bedste mulighed for at placere en designløsning, der tilgodeser alkoholikernes efterspørgsel, da her er pladsmulighed for at skabe et trygt territorium med installerede siddepladser. Vi vil fremefter arbejde løsnings- og produktorienteret med dette område Delkonklusion Der er en klar udfordring i at have socialt udsatte i det offentlige rum, da disse brugergrupper, som alle brugergrupper, har specifikke krav til indretningen af byrum. Med få og enkle virkemidler vil det kunne lykkes at skabe et rum for denne brugergruppe. Etablerer man ikke de socialt udsatte på pladsen, vil udfordringen skubbes videre til andre dele af byen uden at løse problematikkerne. Derfor er det særligt hensigtsmæssigt at håndtere udfordringen lokalt, især set i lyset af den tidligere plads, hvor de forskellige brugergrupper kunne færdes ubesværet. Den tidligere plads var præget af brugerblanding og tolerance. Ekskluderes alkoholikerne vil Enghave Plads miste sin velkendte og værdsatte Vesterbroånd. Ud fra det foregående kan det konkluderes, at Københavns Kommune og metroselskabet ikke har valgt at tage hensyn til lokale udsatte gruppe, heriblandt alkoholikerne, hvorfor et stærkt fokus på en designløsning, som kan kombineres med den nye udformning af pladsen, må ses som centralt og nødvendigt Borgerinddragelse Følgende afsnit vil indledningsvis begrunde valget af metoder til projektets borgerinddragelsesproces, og hvordan vi har gjort brug af dem. Herunder redegøres også for den empiri vi har kunnet indsamle ved hjælp af processen. Herefter diskuteres den indsamlede empiri med det formål at udlede, hvilke af borgernes pointer vi må tage højde for i vores territoriedesign for at sikre dets forankring på det fremtidige Enghave Plads. Mindmap over aktører på Enghave Plads Planlægningstilgang Velfærdsministeriet definerer to planlægningstilgange i Borgerne på banen; En henholdsvis Ressourcebaseret planlægningstilgang og en traditionel planlægningstilgang. Den førstnævnte beskrives således»(...) der er fokus på at få ressourcerne i området frem og bidrage til processen.«46 Herunder spiller borgerne en betydelig rolle i hele processen, fra start til slut. Ved at de inddrages skabes en ansvarsfølelse og tilhørsforhold. Dette kendetegnede den tidligere Enghave Plads, hvor der var plads til alle.»enghave Plads har altid dannet kulisse for et broget folkeliv, med plads til alle, hvilket bestemt ikke er aftaget de seneste år. (...) I dag er der stadig gang i pladsen, med alle fra gadens frie fugle der nyder en øl, tyngdekraft-foragtende skatere, legende børn og til københavnere der nyder solen foran nogle af byens mest populære barer og caféer.«47 Den traditionelle planlægningstilgang lægger mindre vægt på at inddrage borgernes ideer og visioner under hele processen. Her bruges deres udtalelser kun som inspiration til løsning af de fysiske problemer. Vi ønsker at løse et fysisk problem i form af et manglende territorium til alkoholikerne på Enghave Plads, og et mere kulturelt problem i form af den generelle utryghed som alkoholikernes tilstedeværelse skaber i byrummet 48. I byrummet færdes mange forskellige mennesker og derfor må vores designløsning på et territorium til alkoholikerne tage højde for, at byen er 46 Agger, Hoffmann, 2008: s Webside E 48 Balfelt m.fl., 2010: s. 6

18 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 sammensat af forskelligheder, hvis behov vores løsning skal anerkende. Set i lyset af projektets tidsbegrænsning, har vi valgt kun indledningsvis at inddrage brugerne, da en ren ressourcebaseret planlægningstilgang er tidskrævende, idet borgerne netop skal inddrages i alle faser. Brugerne (; alkoholikerne og caféejeren) inddrages tidligt i processen, da vi herved hurtigt kan identificere hvilke specifikke behov, der skal tages højde for i designløsningen Kortlægning De metodiske tilgange, vi vælger, skal som nævnt tilpasses til den målgruppe, der er relevant at inddrage i vores projekt. Derfor defineres (:kortlægge) denne målgruppe indledningsvist. Kortlægning tager form af en aktør-analyse 49, en enkel liste, som belyser og definerer hvilke aktører, der findes på Enghave Plads. Aktøranalyse1; Mindmap Den ressourcebaserede kortlægning tager indledningsvist form af en brainstorming ud fra vores forudindtagede indtryk af pladsen, med det formål at lave en liste over de forskellige aktører, som vi finder relevante at inddrage i processen. På fremtidens Enghave Plads vil der ifølge kommunalplanen være en skaterbane, basketbane og en metrostation. Dette medfører en broget brugerprofil, hvoraf de fleste vil være forbipasserende i form af metroens brugere og områdets beboere. Alkoholikerne er reelt afhængige af et opholdssted på pladsen, men de er ikke blevet tildelt et sådant. De omkringliggende cafeer vil fortsat være en del af området og vil derfor berøres af alkoholikernes færden. Det er altså centralt at fokusere på især alkoholikerne, idet»(...) man bedre kan opføre sig urbant overfor samme cafégæster hvis man har et sted at sove i fred.«50 Vi vælger at fortolke denne udtalelse som en legimitation for, at hvis alkoholikerne får et territorium, der faciliteter privatliv, vil det kunne lette sameksistensen imellem dem og pladsens øvrige brugere (; børnefamilier, forbipasserende og metrobrugerne, cafégæster). Aktøranalyse2; Udvidet kortlægning I vores mindmap kommer vi frem til at det fremtidige Enghave Plads vil have mange forskellige brugere. For at få et større indblik i hvilke aktører og behov der skal tages højde for, bestemt af projektets afgrænsning, anbefaler Velfærdsstyrelsen at»man er til stede i området«51. Ved at bruge en dag på pladsen skabtes et indblik i den daglige aktivitet, hvorfor vi herefter gik ud fra, at alkoholikerne og caféejerne er de mest repræsentative aktører, idet de har deres 49 Aktør; betegnes af Velfærdsministeriet for en social enhed i et byrum, Balfelt m.fl., 2010: s Balfelt m.fl., 2010: s Agger, Hoffmann, 2008: s. 97 daglige gang i området og begge har brug for et fast afgrænset territorium. Det skal dog nævnes at en anden repræsentativ aktør vil være brugere af Enghave Plads metrostation, som vi vælger ikke at tage højde for set i lyset af, at metrostationen først tages i brug i Aktøranalyse3; Udvælgelse af aktører Alkoholikerne og caféejerne anses i dette projekt som repræsentative for det fremtidlige Enghave Plads aktører. Alkoholikerne gør det ud for pladsens superbrugere, hvilke defineres således;»øldrikkerne er superbrugere af denne form for offentlige rum. De sidder dér meget af dagen, hele året rundt. Ingen byplanlæggere, antropologer, arkitekter eller kommunefolk har så meget erfaring med det off. rum.«52 Designløsningen skal derfor især tilgodese deres ønsker og behov. Vi har erfaret, at der findes en fast gruppe, som blandt andet består af Steven på 35 år, og Henning, en mand i 40 erne. Caféejerne anskues som en anden relevant aktør, der groft kan anses som repræsentant for den almene borger ; de har deres daglige gang i miljøet, men har en mere neutral tilgang modsat alkoholikerne, der er afhængige af et opholdssted på pladsen 53. Mike, ejeren af den navnløse cafe og tilhørende bar Boutique Lize, som ligger op ad Enghave Plads, der henholdsvis har eksisteret siden 2003 og Han har derfor et godt indblik i området og kender både til den daglige gang og nattelivet på pladsen. Caféejeren kan ifølge Borgerne på banen defineres som repræsentant for de lokale, da han har sin vante gang i området og et generalt kendskab til områdets aktiviteter og behov 54. Ved at involvere disse to aktører får vi et nuanceret billede af behovet og dermed forankre projektet bedst muligt Metode til at mobilisere målgruppen Ud fra foregående aktøranalyse er områdets aktører med relevans for vores projekt kortlagt. Til indsamling af empiri må der tages forskellige metoder i brug for at nå ud til de forskellige aktører. Velfærdsministeriet understreger vigtigheden i, hvilke metodiske tilgange man tager i brug, når man møder dem ABCD metoden ABCD metoden, Asset Based Community Development, arbejder med at se ressourcerne i det gældende område. Når vi taler med aktørerne, fokuseres der på områdets muligheder frem for 52 Webside F 53 Balfelt m.fl., 2010: s Agger, Hoffmann, 2008: s Agger, Hoffmann, 2008: s Agger, Hoffmann, 2008: s

19 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 hvilke nuværende problemer, der måtte være. Ved ABCD metoden anerkender man aktørens idéer og drømme, realistiske eller ej, hvilket resulterer i større motivation og lyst til at engagere sig i projektet 57. Aktørerne repræsenterer to helt forskellige samfundsgrupper i form af henholdsvis den udsatte 58 (alkoholikeren), og hvad vi har valgt at anskue som den almene borger (caféejerne). Designløsningen skal tage udgangspunkt i disse gruppers behov, hvorfor disses behov må forsøges forenet i en fælles vision, og derved skabe gode muligheder for sameksistens 59. ABCD metoden er derfor yderst velegnet, da Vesterbroånden ønskers bevaret Metode til at inkludere Som nævnt repræsenterer de to aktører forskellige samfundsgrupper. Alkoholikerne har brug for deres eget rum, hvor de kan opholde sig det meste af døgnet. Mike er mindre afhængig af pladsen som et værested, men er ligesom alkoholikerne afhængig af en territoriel afgrænsning og bevarelse af Vesterbroånden. For at få konkretiseret hvilke specifikke behov aktørerne har, tages metoderne visualisering og konkret aktivitet i brug Visualisering Alkoholikerne på Enghave Plads er ofte omtågede grundet alkoholindtag det meste af dagen, og derfor vælger vi at tage alternative interviewmetoder i brug. Vi forventer, at en struktureret interviewundersøgelse ikke vil medføre noget konkret, da alkoholikerne sandsynligvis ikke vil have lyst og overskud til at deltage i en så krævende samtale. Det anbefales af Kenneth Balfelt, at man har en mere løs tilgang og bare kigger forbi og snakker lidt 60. Vi vælger derfor at bruge visualisering som en samarbejdsmetode. Som det første kiggede vi forbi til en snak 61, for at mærke stedet og lade dem vænne sig til os. Næste gang vi kiggede forbi, kunne vi med det samme mærke, at de var mere imødekommende overfor os. Vi mente hermed, at der nu var grundlag for at stille nogle mere konkrete krav til dem, og bad dem derfor om at udpege de ting, som de holdt af i området. Heraf vil vi kunne fortolke, hvilke behov alkoholikerne har for deres territorium, og dermed hvilke behov vi skal tage højde for i vores designløsning. Da metrobyggeriet påbegyndtes i 2010 blev Enghave Plads lukket ned, og alkoholikerne blev genplaceret bag ved basketbanen ud mod Enghavevej i et samarbejdsprojekt imellem dem, lokaludvalget, Spektrum Arkitekter og kunstne- 57 Agger, Hoffmann, 2008: s Balfelt m.fl., 2010: s Balfelt m.fl., 2010: s Balfelt m.fl., 2010: s Se bilag 2 ren Kenneth Balfelt. Under processen inddragedes alkoholikerne i høj grad, og de var med til at træffe beslutninger og føre idéerne ud i livet. De har siden udviklet et stærkt tilhørsforhold til, hvad de kalder, Minipark, og det er blandt andet dette tilhørsforhold, vi ønsker at genskabe i designløsningen. Derfor tages udgangspunkt i de kvaliteter som alkoholikerne mener Minipark besidder, og vi bad dem om at udpege det inventar i Miniparken, som de især satte pris på, altså hvad der for dem skaber et godt og trygt rum, som de har lyst til at engagere sig i. Det var tydeligt, at alkoholikerne følte sig overset i forbindelse med indretningen af den nye plads, og at de generelt var blevet udelukket fra beslutningsprocessen. De gav udtryk for at det lå i kortene, at Miniparken ville blive nedlagt, når metroen åbnede. Dette understreger kun relevansen i at udarbejde et nyt territorium til dem. Da vi først begyndte at snakke om de positive sider ved Miniparken fornemmede vi meget tydeligt det kærlige forhold, som de har til dette midlertidige territorium. De fortæller, at de selv har bygget det hele, og de er meget stolte af stedet. Der blev lagt stor vægt på, hvor betydningsfuldt det var for dem at have et privat rum med en smule afskærmning for eksempel i form af baren 62. Det betyder altså meget for alkoholikerne at have et sted, der er deres. Her kan de være sig selv og er ikke tvunget til at tage stilling til og inkluderes i aktiviteterne omkring parken. De fortæller, at det er et rart sted at være, og vi kan tydeligt mærke, at stedet giver dem overskud til at rumme forbipasserende fremmede (:i denne sammenhæng os). De er stolte af Miniparken og beskytter dette, hvis de kan mærke, at de fremmede ikke har gode intentioner. De fortalte blandt andet om en indvandrergruppe, som de engang imellem bliver nødt til at jage ud grundet chikanering. De er dog åbne overfor fremmede med gode intentioner, hvilket vi var vidne til under andet besøg. Her kom et ældre ægtepar forbi på deres faste besøg, med kaffe og sandwich, og de blev som altid budt velkomne. Ved at få tildelt et territorium føler de sig anerkendt og får dermed lyst til at tage et medansvar for vedligeholdelse af stedet. Under et af vores besøg viste Steven os den 47 meter lange kastanjebænk, og han fortalte passioneret, hvordan de for et par dage siden havde olieret den. Derudover skinner ansvarsbevidstheden igennem ved indgangen, hvor træernes nedfaldne blade samles i en stor bunke. En anden alkoholiker, Henning, bryder ind i samtalen og deler ud af sin viden om Miniparkens planter. Han fortæller, at de alle sammen er glade for det grønne inventar og fremlægger sine tanker om, hvilke planter, der ellers vil kunne overleves i det hårde miljø (og 62 Se bilag 3

20 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 har her kastet sin kærlighed på en plantesort kaldet arkitektens trøst ). Det er tydeligt, at alkoholikerne gør sig tanker om stedet, og hvordan det eventuelt vil kunne forbedres, hvis de bare får tildelt ressourcer. Herunder snakker de en del om baren, som de alle gerne vil arbejde videre på, da der ikke var råd til at færdiggøre overdækningen i første omgang. Miniparken er deres hjem, hvor de opholder sig det meste af døgnet, griller, hygger og hører musik. Opsummeret kan vi altså uddrage af vores tilstedeværelse i Miniparken, at alkoholikerne ønsker et afgrænset territorium, hvor der er taget højde for deres behov. Både Henning og Steven forklarer, at de alle sætter pris på grønne elementer, måske fordi det gør området mindre sterilt og mere indbydende både for dem og den forbipasserende. Vi kan uddrage vigtigheden i tydelig territoriel afgrænsning og at andre brugere af pladsen anerkender denne. Hvis alkoholikerne og deres territorium behandles med respekt og anerkendelse, vil pladsens øvrige brugere sandsynligvis blive budt velkommen til et eventuelt besøg. Imødekommes behovet for et privat rum ikke, hvilket var tilfældet med indvandrergruppen, kan der ikke forventes civil opførsel fra alkoholikernes side. Det vil derfor bidrage til bedre sameksistens på pladsen, hvis alkoholikerne får tildelt deres eget territorium Konkret aktivitet Mike bor ikke i området, og vi må derfor henvende os til ham i hans arbejdstid, hvor han selvfølgelig har travlt. Derfor foretages et semistruktureret interview, da det har en løs tilgang og kan være kortvarigt. Følgende analyse er baseret på dette interview 63. Mike frygter netop, at der ikke skabes rum til alkoholikerne på Enghave Plads, men at pladsen fyldes med»(...) et eller andet marmortempel som ser helt forkert ud.«64 Da metrobyggeriet blev igangsat, blev alkoholikerne langsomt skubbet ud mod Mikes café og forstyrrede kunderne»hold kæft, de rendte jo over ved os hele tiden. Når det regnede, skulle de ind og stå i ly og generede kunderne (...)«65. Mike har derfor erfaret den negative effekt det har på hele området, når alkoholikerne ikke har et sted at være.»specifikt i forhold til alkoholkerne, så håber jeg at de får lov at være et sted. Det er der ingen tvivl om. De er jo også en del af Vesterbro. Og det vil være ærgerligt hvis Vesterbro bliver det nye Frederiksberg. Det synes jeg ville være en skam.«66 Han bifalder altså, at alkoholikerne accepteres og inddrages i udformningen af et territorium tilpasset deres behov, hvor Miniparken er et eksempel her på. Mike udtrykker et ønske om grønt inventar på den fremtidige Enghave Plads, grønt inventar kan være til glæde for alle parter, da det er noget alle kan relatere til. Han ønsker, at pladsens inventar skal have en funktion og derudover gøre det til et rart sted at opholde sig; 63 Se bilag 4 64 Se bilag 4 65 Se bilag 4 66 Se bilag 4 Baren, foto Laura Andrea Friis Rasmussen, d

21 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45»Jeg synes der skal være nogle grønne områder. Nogle træer og noget græs og nogle bænke. Jeg tror det kunne blive pisse hyggeligt derovre... Noget der kan bruges, som man synes er hyggeligt at være i nærheden af«67. Opsummeret kan vi uddrage, at Mike ønsker at alkoholikernes tilstedeværelse accepteres, og at de samtidig får tildelt et privat rum, så de øvrige brugere ikke konstant konfronteres med dem. Dette vil, kombineret med grønt inventar, i hans øjne, gøre Enghave Plads til et rart sted at være for alle Delkonklusion I det følgende sammenstilles de to aktørers udtalelser, for at konkretisere tidligere omtalte fælles Menneskets synsvinkel (Gehl, Jan, 2010: s. 49) vision, der skal danne fundament for vores designløsning. Alkoholikernes adfærd adskiller sig fra normen, da de ikke følger samfundets formelle og uformelle regler og bruger byrummet som dagligstue. 68 Zygmund Bauman forklarer, hvor vigtigt det er at udvise tolerance overfor hinanden i byrummet, og alle skal derfor tilgodeses på lige fod. Det vil derfor være vigtigt at til dele alkoholikerne et privat og afskærmet rum, som ligeledes medvirker til at de øvrige brugere af pladsen ikke konstant konfronteres med deres aktiviteter. Alkoholikerne har brug for at blive anerkendt som ligeværdige borgere med ret til et opholds- 67 Se bilag 4 68 Balfelt m.fl., 2010: s. 10 sted, der tilgodeser deres behov 69. Skabes et territorium, der giver tryghed og privatliv, når der er brug for det, forestiller vi os, at det vil give alkoholikerne mere overskud til at opføre sig civilt. Dette blev demonstreret i eksemplet med indvandrerbanden og det gamle ægtepar. Heraf fortolkes groft, at hvis alkoholikerne føler sig anerkendt og tilgodeset skabes god sameksistens. Hvis designløsningen skal forankres på pladsen, må alkoholikerne altså inddrages. Miniparken er igen et eksempel, der viser hvordan alkoholikerne udvikler et stærkt tilhørsforhold og ansvar for territoriet, når de føler sig inkluderede i beslutningsprocessen. De går op i territoriets tilstand og vedligeholdelse og lægger meget arbejde og stolthed i dette. Mike og alkoholikerne understreger, at alle vil sætte pris på grønt inventar i en designløsning, og vil kunne udgøre det for en fornøden kontrast til byrummets generelle hårde flader. Dag Østerberg understreger, hvor vigtigt det er for mennesket, at de materielle omgivelser også skaber tryghed, og denne tryghed affødes tit af at omgivelserne er genkendelige og eventuelt minder om gode tider. Denne teori kan imødekommes ved for eksempel at genanvende materialer fra Miniparken, for dermed at materialisere de gode minder derfra. Helt konkret vil planter kunne udgøre det for en mere blød og organisk afgræsning, og det vil således opleves mere positivt fra begge sider. I Miniparken fungerer den hjemmebyggede bar som afskærmning for naturens elementer, og et hegn udgør det som afskærmning for offentligheden. Disse to former for afskærmning er nødvendige, idet alkoholikerne uden ly for vind og vejr vil søge mod caféerne, og uden privatliv vil de have mindre overskud til at rumme offentligheden, som tidligere nævnt. Altså er det centralt, at designløsningen ud fra disse to aktørers synspunkter faciliterer afskærmning og rum til privatliv. Grønt inventar er derudover et vigtigt element og vil eventuelt kunne fungere som for eksempel afskærmning. Ved at inkludere behovene i designløsningen sikres forankring i miljøet, idet begge parter vil føle sig anerkendt og tilgodeset. Jan Gehl forklarer, at det er kompliceret at tilgodese alles behov, men at man, for at skabe et optimalt byrum, skal tilpasse det til mennesket. Territoriet skal bygges til alkoholikerne, og dermed hovedsageligt tage højde for deres behov. Ud fra Gehls teorier kan det dog uddrages, at territoriets forankring på den fremtidige Enghave Plads forudsætter en accept fra både alkoholikernes og de øvrige brugere. Dermed skal Vesterbroånden imødekommes; der skal være plads til alle 4.4 Arkitektoniske overvejelser I dette afsnit redegøres for arkitektoniske overvejelser, der skal tages højde for i designløsningen, 69 Balfelt m.fl., 2010: s. 8

22 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Fysisk miljø (Gehl, Jan, 2010: s. 31) med udgangspunkt i bogen Byer for mennesker af Jan Gehl og rapporten Byen som dagligstue, udgivet af Socialministeriet. Der lægges ud med en redegørelse for Jan Gehls teorier omkring menneskets adfærd og påvirkelighed i byrummet, da vi må have den menneskelige dimension med i vores designløsning. Videre redegøres for centrale overvejelser med henblik på indretning af byrum til udsatte, fremlagt i rapporten Byen som dagligstue. Herunder inddrages pointer fra et interview med Kenneth Balfelt, hvor fokus ligger på hans specifikke erfaringer med førnævnte indretning. Afslutningsvis vil vi sammendrage de udledte arkitektoniske teorier, med henblik på at finde ud af hvad vi fra et mere praktisk synspunkt skal tage med os i vores design af et territorium til alkoholikerne på det nye Enghave Plads Jan Gehl Ifølge Jan Gehl, arkitekt og byplanlægger, skal byer skabes i menneskelig målestok og med omsorg for netop menneskers sanser og oplevelser. Menneskets bevægelse er orienteret i en lineær retning og øjne, ører og arme er ligeledes primært indstillet til at sanse fremadrettede hændelser og oplevelser. Hertil er menneskets synsfelt frontalt og horisontalt orienteret, typisk med en lille hældning nedad under bevægelse, da det dermed vil være nødvendigt at have et mere tydeligt fokus på bevægelseslinjen. I forbindelse med oplevelse af by og rum vil et menneske altså af rent fysiologiske grunde almindeligvis have sine sanser rettet fremefter og horisontalt, idet hovedet vendes og drejes, samt nede på vejen, men kun svagt opefter. Arbejdes der kvalitativt i disse felter vil byplanlæggere have stor indflydelse på brugsmønstre af byrum. Ved at tage højde for en menneskelig dimension med omsorg for menneskets sanseindtryk, og derved fokusere på kvaliteten af oplevelsen, vil der typisk indbydes til ophold. Plads, møblering, følelse af tryghed og afgrænsning er nogle af de kategorier, som Gehl nævner er i lige linje med en højere fysisk kvalitet af byrummet. Disse kategorier bør kort introduceres. Plads og den levende by Nyere byplanlægning skaber stadig større pladser og byrum, idet de ønsker at skabe råderum til liv og aktivitet. Dette er ifølge Gehl undertiden en svær misforståelse. For at skabe liv må mennesker samles og ikke spredes. Et stort areal med få mennesker vil virke øde, hvorimod et lille areal med få mennesker vil virke levende, hvorfor Gehl mener, at et byrum aldrig helt skal have plads til det forventede brugerantal, så disse bliver inviteret til at komme hinanden ved. Principperne for at skabe en levende by kan understøtte en social bæredygtig planlægning. Den levende by arbejder imod tendenser til at trække sig tilbage i gated communities og for en by, der er tilgængelig og attraktiv for alle grupper i samfundet. Byen ses som ramme om en vigtig demokratisk funktion, hvor mennesker får større forståelse for hinanden igennem de daglige

23 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 aktiviteter i byens rum. 70 Den levende by er ikke alene et spørgsmål om antal mennesker, tid er her en betydningsfuld faktor. Opholder mennesker sig længere tid i et byrum vil oplevelsen af aktivitet forstærkes. Opholder mennesker sig længerevarende i et byrum tiltrækker det yderligere opmærksomhed og aktivitet, da det fremstår som et godt sted at være. Færdes mange mennesker kun kortvarigt i et byrum, idet de bevæger sig fra et sted til et andet, kan det have en direkte modsat effekt. Mennesker bevæger sig væk fra byrummet. Færre menneskers ophold kan altså opleves som mere levende end et stort antal mennesker i bevægelse med fokus på en videre destination. Ønskes den levende by er det væsentligt at invitere til ophold, hvilket som tidligere nævnt må ske ved fysisk kvalitet med fokus på menneskelig dimension. Skal den levende by fungere optimalt og døgnet rundt er det dog vigtigt, at der foregår funktionsblanding og ophold af forskellige brugergrupper. Et varieret og sammensat byliv opstår sjældent af sig selv, hvorfor; Invitationerne må have form af omhyggeligt formede rum i byerne til at støtte op om de processer, der styrker livet i byerne. En vigtig forudsætning er her, at bylivet potentielt er en selvforstærkende proces. 71 Kort sagt bliver et let tilgængeligt og inviterende byrum brugt mere og derved en livsskabende proces. Møblering: I forbindelse med siddemøbler i byrummet fokuseres der ofte mere på, at denne møblering passer ind i omkringliggende bygninger og trafik, end på at den er komfortabel for mennesker. Siddemøbler placeres spredt i det åbne rum, langt fra tryghedsgivende kanter og materialevalget udtrykker ofte kulde og ubekvemmelighed. Disse primære siddemøbler er ofte udformet som stationære bænke, men det kan ifølge Gehl have sine fordele, at tilbyde løse stole, som af brugeren kan placeres efter klima og sociale situationer. Traditionelle bænke tilbyder privatliv, men har sine svagheder i forbindelse med kommunikation, hvorfor Gehl mener, at det kunne være en mulighed at installere samtalelandskaber, hvor siddeplader er placeret halvt eller direkte overfor hinanden. Tryghed: En blandet brugergruppe, en kritisk masse, er i forbindelse med den oplevede, såvel som den reelle, tryghed en vigtig forudsætning i byrummet. Skabes en tilknytning til et byrum, vil der fortsat være interesse i at holde øje og passe på, 70 Gehl, Jan, 2010: s Gehl, Jan, 2010: s. 75 selv i de timer, hvor byrummet ikke synes stærkt benyttet. Gehl nævner hertil vendingerne eyes in the street samt eyes on the street.»en levende by bliver en værdsat by og derved en tryggere by«72. Hertil er lys et udtryk for liv og vigtighed, hvorfor en god belysning er meget væsentlig døgnet rundt. Tryghed er forbundet med genkendelighed og afgrænsede territorier. Alene afgrænsning (her tales om følelsesmæssig, og ikke stærkt visuel, afgrænsning) er med til at skabe tilhørsforhold, men kan yderligere styrkes ved visuelle markeringer, som viser en klar struktur. Skilte eller symbolske portaler ved by og kvarter samt velkomstskilte eller trappetrin ved gade kan have en sådan effekt, idet lokale kan opleve et stærkere tilhørsforhold, og udefrakommende får den besøgendes rolle. Afgrænsning: Kanter omkring, såvel som på, en plads er med til at definere afgrænsning og rumlig oplevelse. Byrum uden afgrænsning kan virke uoverskuelige og utrygge, hvorimod kantzonen indbyder til ophold, idet lokalklimaet typisk er mildt, ryggen er trygt dækket, og det frontale sanseapparat kan nemt indtage mulige oplevelser. Også overgange mellem bygning og rum er med til at forme oplevelsen af det offentlige rum. Ensrettede bygningsfacader med få detaljer og tilbud om oplevelser inviterer mennesker til at gå videre. Disse hårde bygninger kan også virke afvisende og introverte, hvilket kan smitte af på oplevelsen af det byrum, som ligger for foden af sådanne bygninger. Omvendt vil bygningsfacader med detaljerigdom, gennemsigtighed i form af f.eks. glas, udstillingsvinduer samt mennesker i eller ved bygningerne opfattes som en imødekommende del af byrummet og bidrage til en indbydende oplevelse. Det skal dog igen nævnes, at der i forbindelse med menneskets synsfelt stadig kun er tale om disse krav på stueetageniveau Anbefalinger fra Byen som dagligstue? Rapporten Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til sociale udsatte beskæftiger sig med at skabe væresteder for udsatte borgere i det offentlige rum. Der udlægges anbefalinger til inventaret på disse væresteder, hvoraf vi tager udgangspunkt i følgende med fokus på at skabe sameksistens mellem alkoholikerne og de øvrige brugere af Enghave Plads; Bevægelse og territorier: I offentlige byrum skal der være forskellige muligheder for at bevæge sig rundt, bevægelseslinjer. Der skal både skabes plads til bevægelse og plads til stationært ophold. flow og urbanitet 72 Gehl, Jan, 2010: s. 109

24 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 giver større tolerance, fordi de udsattes tilstedeværelse ikke opleves så påtrængende 73 I et byrum, der skal rumme flere forskellige brugergrupper, er det en god ide at skabe nogle afgrænsede zoner for forskelligartet ophold. Dette kan være målrettet udeservering fra cafeer, legende børn eller andre brugere i kortere eller længere ophold. Territorierne skal derfor opdeles, så der tages hensyn til alle brugergruppers ret til tilstedeværelse i området 74. Inventar: Når der er tale om at indrette et territorium til alkoholikerne må der tages højde for, hvilket inventar, der giver en fornuftig og brugbar løsning på alkoholikernes behov. Alkoholikerne har brug for noget at sidde på, når de skal opholde sig på pladsen i længere tid, men for at dette er muligt, bør der være et særligt fokus på materialevalg og udformningen. Der skal tages højde for materialevalg, da inventaret skal være holdbart, brugbart samt kan bidrage til alkoholikernes tilhørsforhold til pladsen, altså opfylde praktiske og funktionelle krav. Anerkendelse, tryghed og ligeværdige borgere: For at skabe et trygt territorium for alkoholikerne er det nødvendigt med et afskærmet, gerne overdækket sted, hvor alkoholikerne kan opholde sig og sidde i læ. Alkoholikerne skal have mulighed for både at trække sig tilbage, men samtidigkunne orientere sig om, hvad der foregår på resten af pladsen. Denne afskærmning er også vigtig for andre brugere af pladsen, da alkoholikernes opførsel kan falder uden for normen. I et byrum er det altafgørende at alle brugergrupper kan føle sig trygge. Tryghed for nogle kan have den modsatte effekt på andre, hvorfor det er vigtigt at definere, hvad de forskellige brugergrupper finder trygt, og hvorledes dette kan imødekommes ved et evt. kompromis. Derudover er det vigtigt at de føler sig vel Plantegning over territoriedesignet. 73 Balfelt m.fl., 2010: s Balfelt m.fl., 2010: s. 105

25 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 komne i området, beboerne i og brugerne af området skal føle sig trygge ved alkoholikernes tilstedeværelse og omvendt. Dette stiller krav til brugernes accept af alkoholikerne, men også til alkoholikernes opførsel. Det nytter ikke noget at være støjende og svine, hvis man gene vil accepteres af omgivelserne. At opnå omgivelsernes accept er ikke ensbetydende med, at alkoholikerne og andre brugere behøver at interagere eller omgås, men sameksistensen mellem grupperne opretholdes og området kan benyttes af alle uden konflikter 75. I vores interview 76 med Kenneth Balfelt har vi fundet ud af, at; det allervigtigste er, at alkoholikerne føler sig hørt, at de føler at deres behov og ønsker imødekommes. Det giver en følelse af at være ligeværdige med byens andre brugere, og giver alkoholikerne større overskud til at tage hensyn til andre i området. Afskærmning: På et territorium er det vigtigt med klare grænser, det skal være tydeligt at læse territoriets omfang og grænser, for at alkoholikernes privatsfære ikke bliver overtrådt af andre brugere. Dog er det også vigtigt, at der i territorieskabelsen og opbygningen af afskærmningen tages højde for, at det ikke skal udstille alkoholikerne eller ekskludere omgivelserne. Her er bøgehækken ( ) med til at skabe en organisk og blød grænse ( ) Trådhegnet er ( ) med til at forstærke fornemmelsen af at man har sat stofbrugerne i bur. 77 (Her refereres til stofbrugere, men det er ikke ønskeligt for nogen at blive sat bag et hegn, der giver en følelse af at være i bur eller til skue). Der skal være tale om en naturlig afskærmning, der, selvom den er forholdsvis transparent, ikke udstiller alkoholikerne som attraktion eller fanger i et fængsel. Her kan det være en ide at bruge beplantning til at afgrænse territoriet, i modsætning til hegn, der virker mere fast og afskrækkende Delkonklusion Ifølge Jan Gehl indbyder veje til at gå, hvorimod pladser indbyder til at standse op og orientere sig om eventuel aktivitet. Mennesket er et frontaltorienteret væsen med en gåhastighed på max. 5km./t., hvorfor byrum bør indbyde til oplevelser med disse kriterier i mente. Ønskes et levende byrum, bør der fokuseres på at samle frem for at sprede mennesker. Dette imødekommes ved at tilbyde kvalitet i forbindelse med siddemøbler, visuel æstetik, zoner samt tryghed. Disse er også centraler, hvis sameksistens mellem forskellige brugergrupper skal fungere optimalt, hvilket igen vil skabe større byrumskvalitet. 5.1 Opsamling og territoriedesign 75 Balfelt m.fl., 2010: s Se bilag 5 77 Balfelt m.fl., 2010: s. 102 Følgende opsamles analysens resultater, hvorefter disse sammenfattes i projektets designløsning på et territorium til alkoholikerne på det fremtidige Enghave Plads. Dette projekt har til formål at lette sameksistensen på det fremtidige Enghave Plads ved at skabe et territorium til alkoholikerne, der kunne forankres i miljøet. Denne forankring forudsætter accept af territoriet fra både alkoholikerne og pladsens øvrige burgere. Vi har derudover kunne udlede vigtigheden af, at alkoholikerne udvikler et tilhørsforhold til territoriet, hvilket sker ved alkoholikerne bliver inddraget i designprocessen. Denne anderkendelse afføder en ansvarsbevidsthed overfor territoriet og en lyst til at vedligeholde stedet. Zygmund Bauman forklarer, hvordan mødet med den fremmede er en selvfølge i byrummet, og vi må derfor stræbe efter at tolerere denne fremmede. Denne tolerance opnås ved gensidig accept af hinandens ret til tilstedeværelse, hvilket vores designløsning derfor skulle bidrage til. Igennem analyse af vores indsamlede empiri kunne det udledes, at de øvrige brugere (; repræsenteret af caféejeren, Mike) vil føle sig trygge ved færden på pladsen, hvis alkoholikerne fik tildelt et territorium. Alkoholikerne vil ved tildeling af et territorium føle tryghed, og dermed også føle et overskud, der vil gøre det nemmere for dem at tolere den fremmede (; altså de øvrige brugere). Alkoholikerne ønsker et værested, der repræsenterer en vis funktionalitet, altså opfyldelse af deres basale behov. Herunder er læ og siddepladser centrale materielle objekter, der gerne skulle indbyde til brug. Det fremgår tydeligt at begge parter lægger stor vægt på klar afgrænsning/ afskærmning, fordi dette vil facilitere privatliv for alkoholikerne og dermed undgår øvrige brugere en tvungen konfrontation med alkoholikernes aktiviteter. Derudover udtrykte begge parter et behov for grønt inventar i form beplantning. Det grønne islæt kan derudover også tage form af en mere organisk afgræsning udgjort af hække. Ifølge Gehl er det vigtigt at indbyde til ophold, hvilket implementering af grønne elementer kan bidrage til. Denne tryghed kan yderligere forstærkes ved at gøre brug af kendte elementer i indretningen, hvilket bringer os videre til de udledte teorier vedrørende territoriets inventar. Østerberg forklarer netop at mennesket har brug for kendte elementer i omgivelserne, og vi kan i denne sammenhæng se en mulighed i at genbruge elementer fra Miniparken. Ved at genanvende materialer fra et rum, hvortil de har et tilhørsforhold, videreføres dette tilhørsforhold. Den gode stemning forstærkes ifølge Gehl, i byrum, hvor der sker længerevarende ophold. Hvis alkoholikerne opholder sig i længere tid på territoriet, signaleres at vi har at gøre med et godt sted, hvilket vil kunne bidrage til accept af territoriets implementering på pladsen.

26 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Som tidligere nævnt er der på baggrund af lokalplansanalysen udvalgt et område (d), der anskues som den bedste løsning med henblik på den fysiske placering af territoriedesignet. Afsnittet vedrørende de arkitektoniske overvejelser behandler de materielle aspekter i territoriedesignet, og skal sammenstilles med ovenstående uddragede teorier vedrørende samspillet imellem mennesket og materialiteten. Efterfølgende tekst fremlægger den konkrete designløsning udformet på baggrund af ovenstående. Der fokuseres på funktionalitet i form af de fundamentale behov for ly og afskærmning, og derudover på at skabe en designløsning, der vil sikre accept fra de øvrige brugergrupper og dermed bedre sameksistens på det fremtidige Enghave Plads. Herunder vil den tidligere omtalte kastanjebænk fra Miniparken omformes og implementeres i designet sidestillet med borde, overdække og beplantning, der skaber en mere transparent territorieafgrænsning. Bænk; Markeret på plantegning. Funktion: Bænkens primærfunktion er at tilgodese alkoholikernes behov for et siddemøbel. Hertil har bænken den sekundære funktion, at den forhåbentlig vil styrke alkoholikernes tilhørsforhold, da den er udformet i træ af det gamle kastanjetræ fra det tidligere Enghave Plads, hvor de som tidligere nævnt oprindeligt holdt til. Bænkens primære funktion er dermed ordinær i den praktiske forstand, men vil have en personlig værdi for alkoholikerne, hvilket er centralt, hvis designet skal forankres i miljøet. Materiale og form: Ud over styrket tilhørsforhold som følge af materialevalg har vi med siddemøblets form forsøgt at tilgodese alkoholikernes behov for et sted, hvor deres privatsfære ikke provokeres, samtidig med at andre brugergrupper af pladsen ikke føler utryghed ved et komplet aflukket område. Bænken udformes således, at den åbnes op ud mod Enghave Plads for herefter at sno sig gradvist indad og skabe et mere privat rum. Vores bud på siddemøblets form blev inspireret af tanken om et samtalelandskab (Gehl), som kunne lette og fremme alkoholikernes samtaleaktivitet. Den allerede eksisterende form på kastanjetræsbænken var også en direkte inspiration, idet en halvåben cirkel kunne dannes ved et par enkelte brud og drejninger af denne. Placering: Bænkens placering med front ud mod pladsens største aktivitet er fastslået med tanke på Gehls teorier om mennesket som et frontalt-sansende væsen samt projektet Byen som Dagligstue s fokus på aktualiteten i, at alkoholikerne ønsker at følge med i bylivets aktiviteter. Ydermere tilgodeses en af Gehls tryghedsforudsætninger, idet ryggen er placeret væk fra aktivitet og nær en afgrænset kant. Bord; Markeret på plantegning. Funktion: Bordenes primære funktion er at tilgodese alkoholikernes behov for en vandret flade til at placere drikkevarer eller mad, hvorfor bordene er udformet i en højde, som passer til en siddendes behov. Ydermere skulle de gerne indbyde til ophold og eventuel samtale, og udgøre det for samlingspunkter, hvor de øvrige led på bænken vil skabe mulighed for privat ophold. Altså sigtes efter at disse fællesaktiviteter skal kunne til- og fravælges, og dermed tages højde for Østerbergs teori vedrørende menneskets behov for at kunne deltage socialt efter behov og uden tvang. Materiale og form: Bordene er ment som stationære borde, evt. støbt i underlaget for at minimere hærværk. Dette er dog i konflikt med Østerbergs teorier vedrørende menneskets frihedsfornemmelse, der netop skades hvis ikke de materielle omgivelser kan lade sig formes. Valget er dog taget netop med henblik på at undgå hærværk, der potentielt vil kunne afføde konflikter og utryghed. Derudover er æstetikken taget i mente, hvor bordpladerne udformes i kastanjetræ, så der skabes en visuel sammenhæng i territoriet, hvilket imødekommer Gehls teori omkring æstetikkens vigtige rolle i byrummet. Placering: De to borde er placeret således, at der rent visuelt indbydes til ophold i det åbne såvel som det mere afskærmede område i territoriet. Busk; Markeret på plantegning. Funktion: Buskens primære funktion er at skabe visuel afgrænsning af alkoholikernes territorium samt at tilgodese tryghedsbehovet ved at have ryggen dækket. Hertil fungerer busken ligeledes som afskærmning for vind, og har en æstetisk betydning da den samtidigt vil fungere som udsmykning. Materiale og form: Busken plantes af en tæt sort, evt. Bøg, for at kunne tilgodese behovet for vindafskærmning. Dertil er buskens højde fra underlag til ca. skulderhøjde, hvorfor et menneske i oprejst tilstand vil have 360 udsyn. Denne åben- og gennemsigtighed vil have tryghedsværdi for alle brugergrupper, idet alkoholikerne har mulighed for at følge aktiviteter på andet end den centrale del af pladsen og andre brugergrupper ikke vil føle samme utryghed ved afskærmningen, da den ikke er lukket og komplet.

27 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Placering: For at understrege vigtigheden af tryghedsbehov i byrummet følger busken hele bænkens rygside og vil samtidig skabe en tydelig afgrænsning omkring territoriet. Overdække; Markeret på plantegning. Funktion: Overdækkets primære funktion er at afskærme for sol, nedbør og vind. Materiale og form: Overdækket er tænkt helt traditionelt med træstolper og tykt plasttag, idet det tilgodeser økonomi samt en evt. problematik med at det vil forsøges brugt som siddeplads. Desuden vil en lille skråning på taget løse problematikken med vandafledning. Overdækkets tilhørende stolper tænkes dækket af beplantning for at styrke det visuelle udtryk. Placering: Overdækket er placeret over den ene halvdel af bænkens areal for at tilbyde ly for vind og nedbør, men samtidig have et selvvalg om at nyde solen, de dage klimaet tilbyder det. Desuden er det som tidligere nævnt tryghedsfremmende for alle brugergrupper, at et territorium ikke bliver for afskærmet, hvis dette samtidig skal indgå i et samlet byrum. 6.1 Konklusion Dette projekt har til formål at undersøge, hvordan der kan skabes god sameksistens imellem alkoholikerne og de øvrige brugere på det fremtidige Enghave Plads. Projektets afgræsning formulerer, hvordan der fokuseres på at opnå dette igennem et territoriedesign til alkoholikerne, hvor problemformuleringen lyder således; Hvordan kan man designe et territorium til alkoholikerne på Enghave Plads, der vil lette sameksistensen imellem dem og de øvrige bru gere? Som tidligere nævnt har vi belyst, at alkoholikerne ekskluderes fra den fremtidige plads til fordel for den nye brugergruppe af pendlere og rejsende, der, som følge af pladsens nye funktion, vil være dominerende. Gehl forklarer, hvor kompliceret det er at tilgodese alles tryghedsbehov i et byrum, da vi naturligvis er forskellige som mennesker. Hermed understreges vigtigheden af, at projektets designløsning skal kunne bidrage til bedre sameksistens, da dette vil bidrage til en mindre konfliktfyldt færden på det fremtidige Enghave Plads. Projektet har belyst hvilke forudsætninger en sådan designløsning skal tage højde for for at kunne opfylde målet om bedre sameksistens. Sameksistensen kan skabes ved at tage højde for teorier af Østerberg under designet, da han redegør for vigtigheden af, at de materielle omgivelser bidrager til menneskets frihedsfornemmelse, hvis man ønsker forankring af et materielt objekt. Bauman forklarer, hvor centralt det er, at mennesket tolerer og accepterer den fremmede, og Gehl og Østerberg understreger, at byrummet skal formes til mennesket og lade sig bruge af det. Hermed konkluderes, at territoriedesignet skal accepteres af alle brugere for at skabe sameksistens, og for at sikre forankring skal territoriet derudover, ifølge Kenneth Balfelt, lade alkoholikerne føle en tilhørighed. Projektet har redegjort for, hvordan mennesket og materialerne i byrummet påvirkes af hinanden, og at de implementerede materielle objekter dermed skal indbyde til brug for at sikre den førnævnte forankring, der naturligvis skal stræbes efter. Vores designløsning, beskrevet i foregående afsnit, tager udgangspunkt i projektets afgræsning og bygger på en behovsanalyse med de relevante brugere og derudover den indsamlede teoretiske viden. Dermed vil designet, fra dette synspunkt, kunne forankres på det fremtidige Enghave Plads og skabe sameksistens imellem alkoholikerne og de øvrige brugere. 7.1 Designevaluering Følgende afsnit vil diskutere den udformede designløsning, der er baseret på projektets empiriske indsamling. Her gennemgås, hvordan designet ønskes oplevet, hvorfor vi mener at formålet er opnået og om dette kan diskuteres. Afslutningsvis redegøres for, hvordan vi videre kan evaluere territoriedesignet. Designet er hovedsageligt tiltænkt alkoholikerne, men vil dog opleves af både dem og de øvrige brugergrupper på det fremtidige Enghave Plads. Formålet med territoriedesignet til alkoholikerne er, at tildele alkoholikerne en privat sfære, et sted de kan opholde sig og har lov til at være, uden at de øvrige brugergrupper konfronteres direkte med deres tilstedeværelse, eller omvendt er generende fra alkoholikernes synspunkt. Det skal invitere til ophold og være indbydende, men samtidig være afgrænset. Dette vil bidrage til alkoholikers tryghedsfornemmelse, hvilken er central at bibeholde, idet territoriet er placeret i et byrum, hvor mange mennesker vil færdes eller opholde sig i nærheden. Alkoholikerne skal kunne opholde sig på territoriet det meste af døgnet, og dermed er udformet et lille halvtag, der faciliterer ly fra nedbør og stærk sol i sommermånederne. Vi har designet bænken med en runding ind mod sig selv. Denne udformning faciliterer læ, afskærmer en smule for indsyn og skaber dermed et privat rum, der sikrer alkoholikerne en privatsfære, så de ikke føler sig til skue. Bænkens runding skærmer dog ikke i en sådan grad, at territoriet vil opfattes som en helt aflukket hule, hvor man kan gemme sig væk, da dette vil kunne give problemer i forhold til kriminalitet.

28 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Territoriet skal opleves som et frirum for alkoholikerne, et sted hvor de trygt kan opholde sig. Det skal være indbydende, men samtidig tydeligt afgrænset, så andre brugere af pladsen er opmærksomme på, hvor grænsen til alkoholikernes private rum går. Territoriet skal altså tildeles til alkoholikerne, men ikke udelukke de øvrige brugere. Dette mener vi undgås, da projektet har belyst at alkoholikerne er åbne overfor fremmede, hvis de tildeles et privat rum og hermed får overskud til at rumme omgivelserne. Territoriet skal opleves som en integreret del af pladsen, der bidrager til oplevelsen af Enghave Plads som et godt og trygt sted at være, både for alkoholikerne også for de andre brugergrupper. Formålet med projektets designløsning er at skabe et territorium til alkoholikerne, der samtidig vil skabe sameksistens imellem dem og de øvrige brugere. Dette kriterium, mener vi, opfyldes ved at basere designet på indsamlet teoretisk viden og behovsanalyser. Ved at designe et territorium, der er tilegnet specifikt til alkoholikerne, er der en øget sandsynlighed for, at de vil tage det til sig og føle ejerskab over det. Her er det helt centralt, at der tages højde for alkoholikernes behov. De færdes på pladsen det meste af dagen, og de har derfor et behov for at kunne opholde sig på pladsen, uanset hvordan vejrforholdene er. Efter metrobyggeriets start og før alkoholikerne fik tildelt Miniparken, havde de ikke noget fast tilhørssted, hvilket resulterede i, at alkoholikerne flyttede sig rundt på pladsen. De opholdte sig langs caféerne for at stå i ly af vejret, hvilket var til gene for caféejerne. Ved at alkoholikerne får tildelt et territorium, mindskes konflikterne mellem brugergrupperne, da hver gruppe nu har sit eget tilhørssted. Territoriet giver, med dets placering og udformning, mulighed for sameksistens imellem alkoholikerne og de øvrige brugere af pladsen. Det er vigtigt at territoriet ikke tvinger de forskellige brugergrupper til at interagere, men at territoriets fysiske rammer derimod indbyder til brug og inviterer til ophold. Under udvikling af territoriedesignet er brugt forskellige metoder til at undersøge de specifikke behov der skal tages højde for. Vi har hovedsageligt søgt at opnå en helhedsforståelse af alkoholikernes personlige forhold til det tidligere og fremtidige Enghave Plads, hvilket den kvalitative metode har tilladt. Det har netop ikke været formålet at systematisere den indsamlede empiri, men nærmere at opnå indlevelse og fortolkning heraf, til at besvare projektets problemformulering. I forhold til projektets problemfelt har denne tilgang været brugbar, da den kvalitative metode netop egner sig til projektets afgrænsede fokusområde. Afgrænsningen har formet den metodiske tilgang til behovsanalysen, og dette kan kritiseres med henblik på designets reelle repræsentativitet. Territoriedesignet ønskes forankret på det fremtidige Enghave Plads, og alkoholikerne især ønskes tilgodeset. Faldgruben er dog, at pladsen vil befærdes af mange andre brugergrupper, som projektet har overset grundet afgrænsningen. Skal territoriedesignet implementeres i miljøet, kan der argumenteres for at yderligere indsamling af empiri er nødvendig, idet der skal tages højde for alle de problemstillinger, der måtte opstå i forbindelse med territoriedesignet til alkoholikerne. Disse problemstillinger ville kunne findes, ved hjælp af den kvantitative metode, i form af blandt andet spørgeskemaundersøgelser. Der ville således kunne opnås et bredere indblik i, hvilke behov der også skulle tilgodeses for at kunne forankre territoriedesignet bedst muligt. Dette ville kunne fungere som et supplement til den allerede indsamlede empiri og danne et mere nuanceret billede af de forskellige målgruppers behov og holdninger til et territoriedesign på det fremtidige Enghave Plads. Ved at lægge fokus på alkoholikerne i afgrænsningen, mener vi dog, at vi kun til dels har lukket øjnene for den fremtidige Enghave Plads øvrige brugere, da alkoholikerne er en del af Vesterbro, og vi netop ønsker at bevare Vesterbroånden på det fremtidige Enghave Plads. Selve designløsningen er udformet på baggrund af den indsamlede empiri, men er ikke blevet evalueret af den tilsigtede brugergruppe, der kun er inddraget under udviklingsfasen. Hermed kan der argumenteres for, at designet ikke er repræsentativt, da der kan være opstået nye problemstillinger siden empiri-indsamlingen. Disse nye problemstillinger kan tage form af nye behov og ændrede synspunkter, der vil have signifikant betydning for designets mulighed for forankring og bidragelse til bedre sameksistens på det fremtidige Enghave Plads. Et design er aldrig fuldstændigt, idet det altid kan forbedres. Nye problemstillinger kan opstå under selve designprocessen og dermed ændre forudsætningerne for designet evne til forankring i det tilsigtede miljø. Et iterativt forløb, under denne designproces, vil derfor minimere risikoen for en fejlslagen forankring, da denne tilgang er konstant evaluerende 78. Den iterative tilgang kræver evaluering og kan dermed identificere designets svagheder før dette afrundes og implementeres. Set i dette perspektiv er projektets designløsning dermed ufærdig, da vi ikke har evalueret det med den tilsigtede brugergruppe. Vi vil derfor følgende opsøge alkoholikerne og caféejeren igen, og forlægge dem vores designforslag for at belyse svagheder og eventuelle behov, der ikke er taget højde for. Designet gennemgår dermed en iterativ proces, hvor fejl og mangler kan udbedres, og designet ligeså. Vi vil derfor gøre brug af en naturalistisk 78 WEBSIDE G

29 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 ex-ante evaluerende tilgang 79, da vi opsøger den tilsigtede brugergruppe igen før designet afrundes og implementeres. Designet vil dermed sandsynligvis ændre form, og denne nye viden vil vi medbringe til projekteksamen. 8.1 Perspektivering Følgende redegøres for projektets grænser og hvilke nye problemstillinger, der er dukket op under projektarbejdet. Afslutningsvis redegøres for konklusionens betydning for problemfeltet. Vi har valgt at tale alkoholikernes sag, da vi mener, at der ikke ligger nogen rimelighed i, at de skal ekskluderes fra Enghave Plads i takt med etableringen af den nye metrostation. Projektets analyse og vurdering blev foretaget på baggrund af projektets empiriske indsamling med det formål at være i stand til at udforme et territoriedesign til alkoholikerne. Denne empiri har bestået af kvalitative interviews, som har haft betydning for, hvordan vi har udformet territoriedesignet til alkoholikerne. Vi har arbejdet ud fra den hermeneutiske metode ved at tolke på den opnåede viden i projektet og således bevæget os op på et højere erkendelsesniveau. Dette har givet os et nyt perspektiv på projektet. I afgrænsningen fokuseres på alkoholikerne, hvilket har givet os mulighed for at anerkende deres tilstedeværelse, og hermed imødekomme deres krav til et territoriedesign. For at kunne forankre territoriedesignet i miljøet har vi ligeledes taget højde for sammenspillet mellem mennesket og det materielle i byrummet. Dette har været en væsentlig del af projektet, da den fremtidige Enghave Plads øvrige brugere vil færdes i området omkring territoriedesignet til alkoholikerne og herved blive påvirket i lige så høj grad som alkoholikerne af dets udformning. Idet territoriedesignet baseres på den indsamlede teoretiske viden, er der sket en afgrænsning i projektet. Var projektet blevet anskuet fra et andet teoretisk perspektiv, var vi højest sandsynligt kommet frem til et andet resultat. Projektet har strakt sig over ét semester, hvilket betyder, at vi har været underlagt en tidsbegrænsning, som har haft betydning for arbejdsformen. Da empirien skulle indsamles, blev der afsat to hele dage til interviews med alkoholikerne og caféejeren Mike. Alkoholikerne blev det mest udfordrende felt, da det ikke er alle, som ønsker kontakt med udefrakommende og ikke trivedes med at følge en fast interviewramme. På trods af dette fik vi indsamlet en yderst brugbar empiri. Det ville dog i endnu højere grad have været nyttigt, hvis der var afsat endnu mere tid til alkoholikerne. Var de blevet trygge ved vores tilstedeværelse, og havde vi haft mere tid til interviews og observation, ville vores empiri være mere nuanceret. Det kunne derfor tænkes, at projektets territoriedesign ville rumme flere detaljer, hvis empiri- en både var udgjort af kvalitativ samt kvantitativ brugerundersøgelse. En ny problemstilling er dukket op som følge af arbejdet med projektet. Denne problemstilling omhandler de hunde, som nogle alkoholikere givetvis måtte eje. Dette har projektet ikke taget højde for, hvilket kan være et problem, da hundene kan være et utrygt element for den fremtidige Enghave Plads øvrige brugere. Hundene giver alkoholikerne, modsat de øvrige brugere, en tryghedsfølelse i det offentlige rum. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan hundene skal håndteres for at give alle brugerne en tryg færden på det fremtidige Enghave Plads. I dette projekts territoriedesign har det været vigtigt at give alkoholikerne en tryg base og undgå at give disse en følelse af at blive sat i bur. Som nævnt i projektet mener Østerberg, at der sker et sammenspil mellem mennesket og det materielle i byrummet. De påvirkes af hinanden. Materialer skal, ifølge Østerberg, påvirke mennesket i en positiv retning og ikke begrænse dets frihed. Ved at indhegne dette projekts territoriedesign, er der en risiko for, at alkoholikerne vil føle en begrænsning af deres frihed. Dette vil vi gerne undgå. Byrummet skal være favnende ifølge Balfelt, men samtidig, ifølge Gehl, give plads til en privatsfære. Vi ønsker samtidig, at territoriedesignet skal tage ansvar for det fælles ve og vel, hvilket bygger på Baumans teori. Skaber territoriedesignet plads til alkoholikernes hunde på ansvarlig vis, vil både alkoholikerne og de øvrige brugere føle sig tilgodeset. Funktionelle elementer i form af hundekroge samt adgang til vand for disse vil derfor være relevant at inddrage i territoriedesignet, da dette, modsat indhegning, ikke vil begrænse friheden, men nærmere være tryghedsstyrkende. Metrostationerne skal ifølge Metroselskabet alle være let genkendelige med klare retningslinjer. Ifølge Gehl skal byen skabes til mennesker, og derfor skal mennesket hele tiden tænkes ind i designprocessen. Metroselskabet tilgodeser pendlernes behov, men ikke den brugergruppe, der tidligere trivedes på pladsen. Ses på kommende metrostationer i københavnsområdet, vil man sandsynligvis opdage, at tilfældet med Enghave Plads og eksklusion af dennes tidligere brugergrupper ikke er et enkeltstående tilfælde. 79 WEBSIDE H

30 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

31 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

32 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / Litteraturliste Primær litteratur: - Agger, Annika, Hoffmann, Birgitte, 2008: Borgerne på banen Håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling, Velfærdsministeriet, København K - Balfelt, Kenneth, Stender, Marie, Vind, Simon Mertner, Hauxner, Katinka, Nielsen, Joan Raun og Willems, Sofie, 2010: Byen som dagligstue? Byfornyelse med plads til socialt udsatte, Socialministeriet, København K - Frello,Birgitta, 2012: Kollektiv identitet, Samfundslitteratur, Frederiksberg C - Gehl, Jan, 2010: Byer for mennesker, Bogværket - Juul/Frost, 2009: Byens Rum 2 Det kendte i det fremmede, Fonden til udgivelse af Arkitekturtidsskrift, Holbæk - Mazanti, Birgitte, 2002: Fortællinger fra et sted, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, Hørsholm - Thurén, Torsten, 2004: Videnskabsteori for begyndere, Rosinante, Gylling - Tved, Jørgen, Medstifter af Vesterbro Lokalråd, Historien om Istedgade overgiver sig aldrig pdf Sekundær litteratur: - Becker, Howard S., 2005, Outsidere studier i afvigelsespsykologi - Olsen, Michael, Gotfredsen, Nanna, 2006: Danmarks problem på Vesterbro, Kommunikationsbureau Taletid, København - Pedersen, Kaare og Bitsch Olsen, Poul, 2010: Problemorienteret Projektarbejde, Roskilde Universitetsforlag - Skammelsen, Trine, Olsen, Tina, Borchmann, Inger, 2009: Kortlægning af hverdagslandskaber en metode til brugerbaseret landskabsudvikling og identitetsfremme, Indenrigs- og Socialministeriet, København - Østerberg, Dag, 1998: Arkitektur og sosiologi i Oslo -en sosio-materiell fortolkning, Pax, Oslo

33 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Websider: WEBSIDE A Besøgt d WEBSIDE B Besøgt d Webside C Besøgt d WEBSIDE D Besøgt d Lokalplan /~/media/116EDF4FA96A4C5EB214B19F974020A2.ashx WEBSIDE E Besøgt d Pladsguide/Vesterbro/EnghavePlads/PladsensHistorie.aspx WEBSIDE F Besøgt d WEBSIDE G Besøgt d Forelæsning af Jan Pries Heje i Design og Konstruktion, afholdt d WEBSIDE H Besøgt d Forelæsning af Jan Pries Heje i Design og Konstruktion, afholdt d

34 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / Bilag BILAG1 (vedlagt i kopi) Østerberg, Dag, 1998: De materielle strukturer og det sosiale liv, udleveret af vejleder John Pløger, Kilde ikke angivet.

35 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

36 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 BILAG 5 INTERVIEWRAMME TIL KENNETH BALFELT 20/ Hej igen Kenneth Tak for hurtigt svar. Vi har forståelse for din travlhed, men vil spørge om du kunne finde tid til at svare på nogle enkelte spørgsmål, der omhandler konkrete designløsninger til fordel for Alkoholikerne. Vi kunne godt tænke os at trække på din erfaring med tidligere projekter. Det vil være en rigtig stor hjælp. 1. Hvilke effekt har det når alkoholikerne får tildelt et ansvarsområde/territorium? 2. Hvilke objekter(bænke, blomsterbede, musik mm) kan engagere alkoholikerne i dette ansvarsområde? På forhånd tak, Mvh Laura KENNETH BALFELTS BESVARELSE AF SPØRGSMÅL 22/ »Kære Laura Hermed lidt svar: 1. Hvilke effekt har det når alkoholikerne får tildelt et ansvarsområde/territorium? For Enghave Minipark projektet har de i kraft af at have bidraget til lokalområdet med en ny off. minipark med grill, planter og bænke til andre brugere, betydet at de har fået en ny (legitim) position i lokalomådet. De er gået fra at være selvdestruktive til at bave bidraget. Mth. ansvarsområde, så får de, som alle andre, selvværd, når de bliver hørt, inddraget og direkte bliver taget med på råd om konkrete løsninger - og de så bliver realiseret. Der er flere der har oplevet at når nogen lytter på dem, så er de faktisk ret ok og kan bidrage til noget konkret. Det betyder at de har overvejet at hanke lidt mere op i sig selv pga. at deres værd opleves hævet. Mht. Territorium, så har det flere betydninger. De har nu lov til at være et sted. Så deres ret som borgere og brugere bliver udtrykt. De kan og skal også høres og det betyder igen, ligesom for alle andre, en masse for den enkelte. Det betyder også at de passer på det, faktisk er Enghave Minipark og f.eks. Sumpen i Nørrebroparken (inden den blev overtaget at pushere og siden revet ned af kommunen) nogle af de bedste passede parker i Kbh. Det betyder også at der er noget at forhandle med dem om, noget de kan miste, hvis de ikke opfører sig efter aftalen. I skal gøre sådan og sådan for at beholde jeres sted.» 2. Hvilke objekter(bænke, blomsterbede, musik mm) kan engagere alkoholikerne i dette ansvarsområde? Alle. Det er følelsen af at blive hørt og inddraget der er afgørende. I kan se mere om disse emner i Byen som dagligstue som pdf på KH Kenneth«

37 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

38 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

39 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

40 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

41 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

42 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

43 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

44 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 BILAG 2 INTERVIEWRAMME TIL ALKOHOLIKERNE PÅ ENGHAVE PLADS D. 15/10-12 Formålet med dette første interview er at skabe et dynamisk møde, med mulighed for opfølgende interviews/møder med det formål at få konkrete idéforslag/inspiration til vores designløsning. Holdes kort og løst. Generelt; - Hvad betyder Enghave Plads for jer? - Hvilken funktion har pladsen for jer? Problematikken; - Hvordan har i opblevet metrobyggeriet indtil videre? Klarlæg hvordan byggeriet konkret er gået til, er de blevet inddraget, tilfredshed vs. utilfredshed, vil de gerne inddrages? -Ser i en fremtid på Enghave Plads? FELTNOTATER FRA INTERVIEWET MED ALKOHOLIKERNE PÅ E.P D. 15/10-12

45 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 BILAG3 INTERVIEWRAMME TIL ALKOHOLIKERNE PÅ ENGHAVE PLADS D. 30/ Formålet med dette interview er at få nogle konkrete udtalelser (:i form af fotografier) fra alkoholikerne der understreger hvilket inventar de ønsker i deres territorium. Vi ønsker at få konkrete idéforslag/inspiration til vores designløsning. - Hvad er et godt rum for jer? Hvad sætter de pris på, hvad skaber engagement, tryghed. - Hvad kan i specifikt godt lide i miniparken? - Hvordan kan vi forbedre miniparken? Trække på miniparkens kvaliteter i vores designløsning. BILAG4 INTERVIEWRAMME TIL MIKE, EJER AF DEN NAVNLØSE CAFE OG BOUTIQUE LIZE, ENGHAVE PLADS D. 15/10-12 Formålet med interviewet er at klarlægge hvordan den almene borger ser på alkoholikernes tilstedeværelse på Enghave Plads, og hvordan man forholder sig til deres færden på fremtidens Enghave Plads. Vi ønsker at få konkrete idéforslag/inspiration til vores designløsning. Holdes hurtigt og konkret da de sandsynligvis ikke har meget tid til at sætte sig. 1. Hvad betyder Enghave Plads og alkoholikernes tilstedeværelse på den for dig? 2. Positive/negative sider ved pladsens brug? 3. Hvordan kan pladsens funktion forbedres? 4. Hvad tænker du om fremtidens Enghave Plads? TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED MIKE, EJER AF DEN NAVNLØSE CAFE OG BOUTIQUE LIZE, ENGHAVE PLADS D. 15/10-12 Spørgsmål 0.26/13.24: Hvad skal der ske med alkoholikerne på Enghave Plads når Metroen står færdig? Svar 0.34/ 13.24:».. helt specifikt er jeg ikke ked af at de ikke er der. Baren har ligget her siden 2003 og kaffebaren er 2,5 år gammel. Jeg ved godt at der var meget polemik omkring metroen dengang den var under opsejling. Folk syntes det var helt forfærdeligt... Enghave plads har altid været for mig, sådan en fersk størrelse, meget lukket om sig selv.. hørte man ikke til herude, så følte man sig heller ikke hjemme. Jeg havde bar herude, men Enghave Plads føltes alligevel som et fremmed territorium. Enghave Plads har altid været stor og ubrugt. Lige før de lukkede af til byggeriet, var der meget liv herude. Jeg synes ikke det er negativt, jeg tror på at når metroen er færdig, så bliver det gode at folk ikke kun kommer oppefra og ned de kommer også nedefra og op. Der kommer ikke en underlig endestation herude, der kommer noget andet. Så jeg vælger at tro på at det er godt.» Spørgsmål 2.02/13.24 : Hvad siger du til, at der blev et sted for alkoholikerne på pladsen, som kunne fungere, uden at skræmme folk væk? Svar: 2.13/13.24».. Det vil jeg have det rigtig fint med, jeg har ikke noget problem med at alkoholikerne er»isoleret«på pladsen. Der var mange der følte sig utrygge med at gå hen over den gamle Enghave plads, når de sad 15 mennesker og var pisse stive hele dagen. Og vi havde også visse episoder med alkoholikerne, og det er en ubehagelig situation at stå i. Når det så er sagt, er de jo søde og rare de fleste af dem. Og jeg er i den grad tilhænger at der skal være plads til alle folk«spørgsmål 3.07/13.24: Hvordan tænker du den nye Enghave plads skal se ud? Svar: 3.13/13.24»Ja hvad var der før? Det kan jeg så spørge, for det eneste jeg kan huske var det store træ.. ja det var da et dejligt træ. Og så var der egentligt kun en stensætning var der sad nogle folk og drak. Det var da hyggeligt. Og så var der jo selvfølgelig skaterparken, den skal forhåbentligt få lov at blive der, på et eller andet niveau. Ellers kan jeg ikke huske hvad jeg satte værdi i på den plads.. andet at man kunne gå hen over den. Jeg syntes det var lidt spil af plads i København.

46 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 Det var synd. Så lav dog en park eller et eller andet man kan bruge til noget. Nu er der bare sten og et stort fortov. Jeg synes det var underligt spild af plads i en by med masser af mennesker. I forhold til metrobyggeriet 4.10/13.24» jeg håber at de laver en diskret løsning. Jeg håber ikke det bliver et eller andet marmortempel som ser helt forkert ud«katrine svarer hertil 4.19/13.24:»Nu har vi kigget på planerne, og meningen er at der skal være en elevatorskakt og en opgang og midt i mellem skal der være noget ovenlys... der skal også være nogle træer og cykelstativer... Det bliver meget åbent og det vil vi gerne gøre op med«5.10/13.24:»det er godt for området at der kommer en metrostation, men det skal være et sted hvor man har lyst til at sætte sig ned med sin madpakke eller kigge på vejret«svar 5.20/13.24:»Jeg er også spændt på at se hvad der skal ske og se hvad det er for nogle mennesker der kommer op af det hul. Lige nu er det meget de folk der bor her. Det er spændende at se hvad der vil ske med området, om der vil komme turister med metroen, som vil gå en tur op og ned ad Istedgade. Jeg vælger at tro på det er en positiv ting. Jeg kunne dog godt frygte lidt at noget af særpræget forsvinder.» Fortsat 6.20/13.24:»Specifikt i forhold til alkoholkerne, så håber jeg at de får lov at være et sted. Det er der ingen tvivl om. De er jo også en del af Vesterbro. Og det vil være ærgerligt hvis Vesterbro bliver det nye Frederiksberg. Det synes jeg ville være en skam. 6.35/13.24: Katrine svarer hertil :» Det kan man sige at det er på vej til at blive, med flere børnefamilier..«svar».. Ja og det er dyrt og bo og sådan noget. ja. det er rigtigt nok. Helt ikke mere.. jeg synes faktisk at det har toppet. Jeg synes det var værre for fem år siden. Jeg synes det var meget mere Jap Jap i den periode... sådan noget.. på vesterbro har man den rigtig e kjole på med bomber - alle mennesker snakkede om en Vesterbro uniform. Sådan er det ikke mere. Jeg tror måske det er flyttet til Nørrebro. Det er blevet til et rigtig hipstersted. Man skal have overskæg og sjov hat... Jeg bor selv på Nørrebro, men kommer mest på Vesterbro. her for leden da jeg sad på en bar med nogle venner tænkte jeg Fuck, jeg sidder den eneste mand uden overskæg og hat.. altså... Jeg følte det virkelig sådan Holdkæft mand! Er det kostume party, eller hvad? Det er bare for meget. Sådan var det på Vesterbro for 5 år siden.«spørgsmål 7.59/13.24: Hvad kunne være et trækplaster, så man kunne have lyst til at opholde sig på pladsen? Svar 8.13/13.24 :»Jeg har hørt snak om udeservering.. det synes jeg måske ikke er den rigtig løsning. Hvad man eller kan bruge sådan en plads til? Jeg synes der skal være nogle grønne områder. Nogle træer og noget græs og nogle bænke. Jeg tror det kunne blive pisse hyggeligt derovre...noget der kan bruges, som man synes er hyggeligt at være i nærheden af.«9.36/13.24 Vi skal over at snakke med alkoholikerne der sidder derovre, så det er lidt en udfordring Svar 10.19/13.24: Dengang byggeriet startede, blev de skubbet længere og længere frem. Til sidst havde de sådan en lille lomme, lige overfor vores bar faktisk, og det var både godt og skidt. Hold kæft, de rendte jo over ved os hele tiden. Når det regnede, skulle de ind og stå i ly og generede kunderne... de er søde nok, men det var fandme også et problem. Hvordan håndterer du en 40 hestes brandert? Hertil svarer Katrine 10.51/13.24:»Men det er også det opgaven går ud på, at give alkoholikerne et ansvar, så de også føler at der er en mening med at de er der. Så de ikke bare sidder og er pisse stive og irriterende..» Svar 10.58/13.24: Ja.. det kommer nok til at være pisse stive alligevel. Der er to tre stykker der er pisse irriterende. Hvad er det han hedder den lille?.. øhhh.. ham den lille mørkglødet.. Han sidder altid og råber og skriger. Hvis han er derovre.. han er The Leader. Han er altid meget solbrændt, han er ikke helt dansk, tror jeg ikke. Han er meget charmerende egentlig, men også fucking irriterende. Han har taget ejerskab på mange ting... man vil gerne være venner med ham, men på den anden side, så hænger han der hele tiden og så tror han at det er hans regler der gælder. Det er virkelig at finde ud af, hvordan håndterer vi sådan en person, uden at han så begynder at komme hele tiden og føler sig hjemme. Så der er en eller to der er pisse irriterende, de andre er søde og rare«

47 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 BILAG 5 INTERVIEWRAMME TIL KENNETH BALFELT 20/ Hej igen Kenneth Tak for hurtigt svar. Vi har forståelse for din travlhed, men vil spørge om du kunne finde tid til at svare på nogle enkelte spørgsmål, der omhandler konkrete designløsninger til fordel for Alkoholikerne. Vi kunne godt tænke os at trække på din erfaring med tidligere projekter. Det vil være en rigtig stor hjælp. 1. Hvilke effekt har det når alkoholikerne får tildelt et ansvarsområde/territorium? 2. Hvilke objekter(bænke, blomsterbede, musik mm) kan engagere alkoholikerne i dette ansvarsområde? På forhånd tak, Mvh Laura KENNETH BALFELTS BESVARELSE AF SPØRGSMÅL 22/ »Kære Laura Hermed lidt svar: 1. Hvilke effekt har det når alkoholikerne får tildelt et ansvarsområde/territorium? For Enghave Minipark projektet har de i kraft af at have bidraget til lokalområdet med en ny off. minipark med grill, planter og bænke til andre brugere, betydet at de har fået en ny (legitim) position i lokalomådet. De er gået fra at være selvdestruktive til at bave bidraget. Mth. ansvarsområde, så får de, som alle andre, selvværd, når de bliver hørt, inddraget og direkte bliver taget med på råd om konkrete løsninger - og de så bliver realiseret. Der er flere der har oplevet at når nogen lytter på dem, så er de faktisk ret ok og kan bidrage til noget konkret. Det betyder at de har overvejet at hanke lidt mere op i sig selv pga. at deres værd opleves hævet. Mht. Territorium, så har det flere betydninger. De har nu lov til at være et sted. Så deres ret som borgere og brugere bliver udtrykt. De kan og skal også høres og det betyder igen, ligesom for alle andre, en masse for den enkelte. Det betyder også at de passer på det, faktisk er Enghave Minipark og f.eks. Sumpen i Nørrebroparken (inden den blev overtaget at pushere og siden revet ned af kommunen) nogle af de bedste passede parker i Kbh. Det betyder også at der er noget at forhandle med dem om, noget de kan miste, hvis de ikke opfører sig efter aftalen. I skal gøre sådan og sådan for at beholde jeres sted.» 2. Hvilke objekter(bænke, blomsterbede, musik mm) kan engagere alkoholikerne i dette ansvarsområde? Alle. Det er følelsen af at blive hørt og inddraget der er afgørende. I kan se mere om disse emner i Byen som dagligstue som pdf på KH Kenneth«

48 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45 FOTOS FRA INTERVIEW PÅ ENGHAVE PLADS D. 30/ Personlig præg Grønt inventar Grønt inventar Vedligeholdelse Overdække

49 Humanistisk Teknologisk Bachelor 1. semester Afgrænsninger i Byrummet Gruppe / 45

50