Titelblad. Samfundsøkonomi 6. semester. Crowding-out og crowding-in i dansk kontekst. Projektperiode: Sider: 53.

Transkript

1 Titelblad Universitet: Aalborg Universitet Studium: Samfundsøkonomi 6. semester Emne: Crowding-out og crowding-in i dansk kontekst Projektperiode: Vejleder: Finn Olesen Sider: 53 Normalsider: 42 Gruppemedlemmer: Anne Trindkær Nissen Sascha Hjorth 1

2 Abstract The following paper will examine whether or not crowing-out and crowding-in is a problem in the Danish economy. The paper will be based on an empirical analysis starting after the Second World War. To form the analysis the economic model Mundell-Fleming is used. This model is used in the way to explain the theoretical aspect of crowding-out and crowding-in. The Mundell-Fleming model operates in an open economy, which is a powerful tool for explaining the Danish economy. The analysis is divided into four parts, which includes financial, inflationary and monetary crowding-out and crowding-in. Financial crowding-out appears when government spending increases, which cause a rise in the money demand. On that behalf the interest rate will increase and thereby the private investment will decrease. A situation like that would appear during the economic boom in the early 00 s but the empirical analysis shows that it was not the case. Inflationary crowding-out appears when the aggregated demand causes the income to rise, which cause a rise in the price level and therefore the real money supply decreases. Then the interest rate will increase, which means the investment will decrease. Inflationary crowding-out is shown in the Danish economy in the 70s. The price level was at that time increasing fast and the government spending was high while the private investment was low. On the other hand inflationary crowding-out could be expected in the 80s but was not shown due to the decrease in the interest rate. The last kind of crowding-out is monetary crowding-out. When the currency appreciates it causes the aggregated demand to decrease because the appreciated currency makes the domestic products relatively more expensive. The Danish currency is fixed to the Euro and on the behalf monetary crowding-out seams highly unlikely. Because the Euro is floating the Danish krone in some way is as well. Some of Denmark s most important trading partners are Sweden and the UK and their currency is floating too. It means that monetary crowding-out can in some way occur. Crowing-in is when increased government spending causes an increase in the private spending. That happened in the mid 90s when the Nyrupgovernment tried to kick-start the economy through a massive increase in the government spending. The kick-start caused a boom in the economy and that must characterize it as a success. The Danish government tried the same methods in current crises but without the same success. 2

3 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMFORMULERINGSAFSNIT AFGRÆNSNING METODE VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER VALG AF TEORI VALG AF EMPIRI PROJEKTSTRUKTUR VÆKST I DANMARK DEN OFFENTLIGE SEKTOR SIDEN TEORI IS-LM-MODELLEN MUNDELL-FLEMING-MODELLEN PERFEKT KAPITALMOBILITET OG FAST VALUTAKURS CROWDING-OUT FINANSIEL CROWDING OUT INFLATIONÆR CROWDING-OUT VALUTARISK CROWDING-OUT CROWDING-IN ANALYSE FINANSIEL CROWDING-OUT INFLATIONÆR CROWDING-OUT VALUTARISK CROWDING-OUT CROWDING-IN OPSAMLING PÅ ANALYSE DISKUSSION DISKUSSION AF ANALYSE DISKUSSION AF AUTOMATISKE STABILISATORER OPSAMLING PÅ DISKUSSIONEN KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 53 3

4 1.0 Indledning I 2008 oplevede Danmark pludseligt at stå midt i den måske mest omfattende økonomiske krise siden 1930 erne. BNP-vækstraterne faldt drastisk og arbejdsløsheden steg. Dette afstedkom et stort fald i det private forbrug, hvilket gravede Danmark dybere ned i krisen. Krisen medførte en del hjælpepakker, der skulle afhjælpe krisen. Dette førte dog til en del diskussioner omkring hvorvidt denne øgede efterspørgsel kunne føre til et fald i investeringsniveauet, det der kendes som crowding-out. Samtidig blev der også diskuteret hvorvidt en situation med crowding-in kunne finde sted. Disse diskussioner er dog ikke nye. Problematikken bliver jævnligt diskuteret og er et stort emne omkring økonomiske kriser. Således sås diskussionen også i perioden omkring kickstarten i 1990 erne. Her forsøgtes med en stigning i de offentlige udgifter for at få gang i økonomien, og der kunne derfor frygtes crowding-out tendenser. Der er dog meget stor uenighed blandt økonomer omkring crowding-out og crowding-in. Nogen økonomer frygter crowding-out når de offentlige investeringer stiger mens andre i højere grad vender blikket mod crowding-in. Dette er forårsaget af de to modstridende positioner og er i høj grad betinget af hvilken økonomisk skole, den enkelte økonom er tilhænger af. Er den enkelte økonom tilhænger af den nyklassiske skole vil økonomien ofte være tæt på fuld beskæftigelse og således vil en økonomi have større risiko for at opleve crowding-out tendenser. Er økonomen derimod en del af keynesianismen opleves en økonomi, der sjældent er tæt på fuld beskæftigelse og således vil fokusset i højere grad ligge på crowding-in. Som det ses afhænger crowding-out og crowding-in altså i høj grad også af den enkeltes overbevisning, hvilket vi skal se nærmere på i det følgende. 4

5 2.0 Problemformuleringsafsnit Blandt nyklassiske økonomer er det et klart paradigme, at offentlige investeringer ikke har nogen reale effekter på den økonomiske situation. Offentlige investeringer kan altså ikke aflæses i beskæftigelsen eller BNP. Når en regering træffer beslutninger om at øge de offentlige investeringer, har det kun den effekt, at dette presser en del af de private investeringer ud og dermed er den samlede investeringsmængde stadig den samme. På den anden side står de økonomer, som afviser dette paradigme. Disse økonomer taler om en anden form, nemlig crowding-in, hvor de offentlige investeringer fremmer private investeringer. Der findes altså både fortalere for crowding-out og crowdingin, men kan nogle af disse effekter overhovedet observeres i den danske økonomi? Den offentlige sektor har i høj grad vokset i de sidste 50 år, og efter den globale krise brød ud i 2008 har skiftende regeringer forsøgt at bekæmpe lavkonjunkturen gennem offentlige investeringer. Spørgsmålet er her, hvad denne grad af investeringer har gjort ved de private investeringer. Har de fremmet flere private investeringer eller har de forhindret disse? Dette spørgsmål leder frem til følgende problemformulering: Kan crowding-out og crowding-in observeres i praksis? 2.1 Afgrænsning I forbindelse med arbejdet for at besvare den ovenstående problemformulering, vil der kun blive analyseret på tidsperioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. Netop denne tidsramme er valgt fordi det danske samfund efter Anden Verdenskrig gennemgik en stor forandring. Der er i disse år en massiv vækst i den offentlige sektors udgifter, da det er i denne periode, at den danske velfærdsstat, som vi kender den i dag, blev skabt. Samtidig har der også været en tilsvarende vækst i den private sektor, da privatforbruget for alvor tog fart op igennem 1960 erne. Dette betød, at produktionen i den private sektor steg. På denne baggrund er der valgt en mere dybdegående redegørelse for væksten i henholdsvis den offentlige sektor og den private sektor efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. I analysen er der udvalgt forskellige perioder, der er relevante for crowdig-out og crowding-in. Disse perioder er udvalgt på baggrund af den økonomiske situation. Et eksempel er afsnittet om inflationær crowding-out, hvor den anden oliekrise er udvalgt, fordi denne netop er interessant i forhold til inflationær crowding-out. Det er derfor ikke den samme periode, der er udvalgt ved alle fire delanalyser, idet nogle perioder ikke er relevante for alle typer af crowding-out. 5

6 Analysen tager ikke udgangspunkt i nogen økonomisk skole, men er et forsøg på at finde crowdingout og crowding-in mønstre i empirien. Tilgangen med økonomiske skoler er fravalgt til fordel for den empiriske tilgang og dermed holdes det ikke for øje, i analysen, at de forskellige økonomiske skoler anskuer crowding-out og crowding-in forskelligt. Problemformuleringen er samtidig afgrænset således, der kun ses på crowding-out og crowding-in i Danmark. I analysen vil det empirisk belyses om der har været crowding-out og crowding-in tendenser i Danmark efter Anden Verdenskrig, men på intet tidspunkt heri holdes det for øje, at den danske velfærdsstats sammensætning har nogen betydning for hvordan offentlige investeringer påvirker økonomien. Begge af de ovenstående vil først blive medtaget i diskussionen i afsnit

7 3.0 Metode I det følgende afsnit vil der redegøres for de metodiske overvejelser bag udarbejdelsen af projektet. Dette afsnit vil således afspejle de overvejelser der er blevet gjort i henhold til at nå frem til en besvarelse af problemformuleringen. Første afsnit omhandler hvilke videnskabsteoretiske overvejelser, der er gået forud for projektet. Dernæst vil de valgte teorier diskuteres, herunder hvilke teorier, der er blevet fundet relevant samt kritik af disse. Efterfølgende kommer et afsnit hvor den valgte empiri bliver diskuteret. Slutteligt vil projektstrukturen blive præsenteret og forklaret. 3.1 Videnskabsteoretiske overvejelser John Neville Keynes opdelte videnskab i to kategorier, normativ- og positivistiskvidenskab. I normativvidenskab diskuteres viden og hvordan noget bør være og hvordan denne tilstand opnås. Modsat i positivistiskvidenskab handler det om, hvordan tingene reelt er. Positivistisk tilgang til økonomisk metode er altså meget abstrakt, hvorimod normativvidenskab er meget afhængig af kontekst. Forskellen på normativ- og positivistiskvidenskab er således i høj grad defineret af ontologien, epistomoligen og metodologien. Ontologien beskriver de grundlæggende antagelser af genstandsfeltet og epistomologien er antagelserne om hvordan verden funger ud fra ontologien. Metodologien er hvorledes epistomologien, ontologien og de øvrige elementer sammenfattes(fuglsang & Olsen; 2009, s ). I den samfundsøkonomiske forståelse af hvordan økonomi analyseres og studeres, er 1884 et vigtigt år. Schmoller og Menger var de to hovedaktører, i den såkaldte Methodenstreit. De to økonomers uenighed omhandlede videnskabsfilosofiske antageler. Schmoller mente, at økonomi skal forstås i sin kontekst. Dette betyder, at når økonomi studeres, skal de historiske og kulturelle forhold også holdes for øje. Menger, på den anden side, mente, at samfundsøkonomien og teorien hertil skal studeres stående alene. Når økonomi studeres, skal virkelighedens kompleksitet ikke være et forstyrrende element, derimod skal studierne fokuseres omkring det centrale og universelle i økonomien. Der skal altså være nogle grundlæggende antagelser omkring virkeligheden, så disse ikke forstyrrer de økonomiske studier(ingemann; 2013, s ). Menger er således tilhænger af den positivistiske videnskab, og han er faderen til den økonomiske tilgang som bruges i mainstream økonomi i dag. René Descartes ( ) mente ikke, at den positivistiske videnskabelige tilgang, hvor det, der kan observeres er det, der kan erfares og dette er dermed sandheden, var den rigtige måde hvorpå 7

8 verden og videnskaben skulle antages. Descartes mente derimod, at fornuften og fornuftige slutninger var den rigtige måde hvorpå videnskab skal bedrives, og herigennem opstod realismen(ingemann; 2013, s ). Med dette i baghovedet kom Karl Raimund Popper med hans bidrag til videnskabsteorien. Popper var optaget af at forholde sig kritisk til sine observationer; især induktionsproblemet havde hans opmærksomhed. Induktionsproblemet består i, at Popper ikke mente, at det kan konkluderes, at alle svaner er hvide, bare fordi en svane i en anden farve aldrig er set. Så længe hypotesen ikke er falsificeret, er der sandsynlighed for at denne er sand, men denne kan stadig falsificeres. Jo flere gange en hypotese testes og ikke falsificeres, jo større er sandsynligheden for at denne er sand. Det ovenstående er netop kernen i Poppers videnskabsteoretiske bidrag kritisk rationalisme. Målet med kritisk rationalisme er at klargøre hvordan videnskab skal bedrives, hvis der ønskes videnskabelige fremskridt(fuglsang & Olsen; 2009, s )(Ingemann; 2013, s 73-76). Kritisk rationalisme handler om den fysiske og sociale virkelighed, og herunder arbejdes med en række ontologiske og metodologiske problemer. Desuden ses der realistisk og teoretisk på årsagssammenhænge, dog er observationerne stadig de afgørende. Der er altså en realistisk ontologi og en idealistisk emistemologi. Ontologien er her en udvalgt del af virkeligheden, epistomologien er de kausale sammenhænge og metodologien er erkendelsen af problemet og hernæst forsøges der at løse dette(fuglsang & Olsen; 2009, s. 43). Kort kan den kritiske rationelle metode opsummeres ved først at udlede en rationel hypotese og herefter bliver denne undersøgt gennem empiriske observationer. Hvis denne hypotese falsificeres skal det undersøges hvorfor denne hypotese er falsificeret, og slutteligt bliver teorien revideret i forhold til undersøgelsen. Samtidig forklarer dette hovedpointen i den kritiske rationalisme. Intet kan verificeres, kun falsificeres. Hvis hypotesen ikke falsificeres kan det sandsynligvis være sandt. Jo flere gange dette ikke falsificeres jo mere sandsynligt er det, at dette er sandt(fuglsang & Olsen; 2009, s ). Poppers teori og hele falsificeringsbegrebet har dog været udsat for kritik fra forskellige sider. Selve falsificeringsbegrebet kan skabe problematik, idet en teori logisk set ganske vidst kan falsificeres med iagttageler, men enhver observation hviler dog på et antal af antagelser. Der hviles altså på teoretiske antagelser, når iagttagelser fortages, og uden at kende disse antagelsers sandhed, kan iagttagelserne heller ikke hævdes at være sandhed(thorsen; 2007, s.9). Til at besvare projektets problemformulering er den kritiske rationalistiske tilgang valgt. Dette er sket på baggrund af den bærende teori, hvor det er nødvendigt at foretage nogle antagelser om vir- 8

9 keligheden, som Menger beskrev det. Kritisk rationalistisk tilgang er benyttet på den måde, at der i analysen er forsøgt at finde mønstre på crowding-out og crowding-in i empirien. Hvis disse mønstre ikke har været tilstede, er der forsøgt at give en rationel forklaring på, hvorfor disse mønstre ikke findes i empirien, hvilket i den ovenstående er belyst ved Poppers kritiske rationalisme. På denne baggrund vil problemformuleringen forsøgt besvaret. 3.2 Valg af teori Projektets bærende teori er Mundell-Fleming-modellen og herunder crowding-out og crowding-in beskrevet heri. IS-LM modellen er dog også præsenteret kort, fordi denne danner baggrund for Mundell-Fleming-modellen og dermed giver det et baggrundsbillede af hvordan Mundell-Flemingmodellen bevæger sig. Mundell-Fleming-modellen er fundet relevant fordi denne er en åbenøkonomimodel, der beskriver hvorledes forskellige økonomiske indgreb påvirker de realøkonomiske størrelser. Danmark, som er genstandsfeltet for analysen, er en lille åben økonomi med perfekt kapitalmobilitet og fast valutakurs i forhold til euroen og derfor vil netop specifikation blive udforsket i projektet, mens flydende kruser og imperfekt kapitalmobilitet vil blive undladt. Mundell-Fleming-modellen bliver dog også kritiseret fra flere sider. Blandt andet bliver den kritiseret for at holde prisniveauet fast og dermed ikke vise den reale udvikling af blandet andet øgede offentlige udgiftsbeslutninger. Simon Wren-Lewis, professor på University of Oxford, kritiserer også modellen, idet han påpeger: The logic of the TMF (The Mundell-Fleming model) proposition is usually demonstrated by shifting various curves, but it is in fact trivial. In TMF money demand must equal a fixed money supply. If money demand depends on prices, output and interest rates, and the first is fixed in the short run and the last is tied to world rates, then output cannot change either. This complete crowding is achieved through an appreciation in the real exchange rate. But why should domestic interest rates equal world interest rates? (Wren-Lewis; 2013) Disse kritikpunkter vil blive holdt for øje, i forbindelse med analysen af crowding-in og crowdingout i modellen. Analysens resultater vil altså blive vurderet kritisk i forhold til kritikpunkterne, men også i forhold til, at Mundell-Fleming-modellen er opstillet i en modelverden, hvor der er nogle faste antagelser om virkeligheden for at simplificere virkelighedens kompleksitet. På baggrund af alle disse kritikpunkter er Mundell-Fleming dog stadig brugbar og er fundet yderst relevant til at forklare og analysere crowding-out og crowding-in tendenser i empirien. 9

10 3.3 Valg af empiri Projektets bærende empiri er statistik, der viser udviklingen i BNP, valutakurser, betalingsbalancens løbende poster i form af eksport og import, offentlige udgifter og lignende. Denne empiri er relevant til at analysere hvorvidt der har været crowding-out og crowding-in tendenser i Danmark efter Anden Verdenskrig. Denne empiri er hovedsageligt fundet gennem Danmarks statistik og statistikbanken, men også relevante grafer og tal fra Nationalbanken og World Data Bank er blevet brugt i projektet. Mange af de valgte data er blevet omdannet til figurer og grafer for at gøre dette mere overskueligt og sammenligneligt. Dette kan dog have den ulempe, at det kan være svært at aflæse de præcise tal. Samme ulempe har det, at nogle tal og figurer er blevet omregnet til indekstal, for at gøre forskellen på udviklingen i givne perioder mere sammenlignelige. Samtidig er der nogle figurer, der er lånt fra andre kilder, hvor figuren er klippet uændret ind i projektet. Dette er gjort på den baggrund, at de udvalgte figur forklarer eller understreger en pointe, der var relevant at inddrage i projektet. Empirien i projektet er nøje udvalgt i forhold til analysen, hvor der er forsøgt at finde mønstre i netop denne empiri for at vise om der har været crowding-out og crowding-in tenderser i Danmark efter Anden Verdenskrig. Empirien bliver suppleret af forskellige artikler, rapporter og blog-indlæg hvor økonomer kommenterer pointer, der kan tilføje et nyt perspektiv til analysen. Disse citater er dog udvalgt kritisk og med henblik på at disse skal kunne tilføje et nyt perspektiv til analysen af crowding-in og crowding-out. 3.4 Projektstruktur I det følgende afsnit beskrives og forklares projektets opbygning og struktur og vil således være en oversigt over hvad de kommende kapitler vil indeholde. Der er udarbejdet en designfigur hvoraf projektets struktur fremkommer. Dette vil dog nærmere blive forklaret i det følgende. 10

11 3.1 Designfigur Kapitel 4 vil omhandle Danmarks offentlige og private sektor efter Her redegøres der for væksten i disse to sektorer samtidig med at den generelle vækst i Danmark beskrives. I kapitel 5 præsenteres projektets bærende teori. Mundell-Fleming-modellen vil blive beskrevet idet denne teori vil blive brugt til at analysere begreberne crowding-out og crowding-in. Desuden vil disse begreber blive grundigt beskrevet i dette kapitel. I kapitel 6 bliver crowding-out analyseret med et dansk perspektiv. Relevant empiri vil i dette kapitel blive inddraget til belysning af problemformu- 11

12 leringen. Analysen er opdelt i tre crowding-out afsnit med finansiel-, inflationær- og valutarisk crowding-out samt et afsnit omhandlende crowding-in. Kapitel 7 vil være en diskussion af resultaterne af analysen. I dette kapitel vil de økonomiske skoler i forhold til begreberne crowding-out og crowding-in også blive diskuteret. Således vil kapitel 7 være todelt. Resultaterne af analysen og diskussionen vil blive opsummeret i konklusionen i kapitel 8, hvoraf der svares på problemformuleringen. Slutteligt vil der findes i bilag i kapitel 9. 12

13 4.0 Vækst i Danmark Følgende kapitel vil omhandle den danske vækst siden Kapitlet vil være af redegørende karakter og opdelt i to afsnit hvoraf det første vil handle om den offentlige sektor men det andet afsnit omhandler den private sektor. Dette er blevet fundet relevant, da teorien bag crowding-out er, at vækst i den offentlige sektor nødvendigvis vil skubbe vækst i den private sektor ud. På den anden side står crowding-in teorien, der påpeger, at vækst i den offentlige sektor skaber vækst i den private sektor, så længe økonomien er under fuld beskæftigelse. En redegørelse af væksten i den offentlig og private sektor efter Anden Verdenskrig og frem til i dag, skal altså være med til at skabe et billede af, om der har været et sammenfald mellem vækst i den private og offentlige sektor eller om der i virkeligheden er tale om crowding-out. 4.1 Den offentlige sektor siden 1945 Danmark har, i forhold til landets størrelse, en meget stor offentlig sektor. Den offentlige sektor står for cirka en tredjedel af det danske BNP, og hertil kommer overførselsindkomster, der ikke er medregnet heri. Samtidig betaler borgere i Danmark op imod halvdelen af sin indkomst i skatter, som bliver brugt til at finansiere det offentlige forbrug(larsen & Pedersen; 2009, s. 9-14). Den offentlige sektor i Danmark begyndte allerede i 1700-tallet at bruge de opkrævede skatter på offentligt forbrug. Dette skete blandt andet med fattigloven i 1708 og i 1885 kom DSB til som et statsejet selskab. Velfærdsstaten og tankerne om, at staten skulle blande sig aktivt i borgernes liv, for at sikre social sikkerhed samt give adgang til uddannelses- og sundhedsmæssige ydelser, bredte sig for alvor i Europa efter 1945 og dette blev for alvor starten på de voksende offentlige udgifter. I Europa blev disse tanker håndteret forskelligt, men i Danmark hvor Socialdemokratiet sad tungt på magten fra 1929 til 1982 bliver dette hånderet gennem en udbygning af staten og dennes rolle (Rasmussen & Brunbech; 2014). Op igennem 1950 erne var den danske økonomi dog stadig meget påvirket af krigen og dermed udeblev de store reformer samt stigninger i det offentlige forbrug i de første år efter krigen. I 1956 kom loven om folkepension dog, som blev den første universelle velfærdsydelse og begyndelsen på den velfærdsstaten som vi kender i dag(ibid.). Fra 1958 og fremad oplevede den vestlige verden et opsving i konjunkturerne og dette blev for alvor starten på den danske velfærdsstat og ikke mindst forbruget i den offentlige sektor. 13

14 Figur 4.1 Den årlige økonomiske realvækst i BNP i Danmark, Kilde: Kureer (2009) Op igennem 1960 erne faldt arbejdsløsheden betydeligt, samtidig med at der bliver indført flere velfærdstiltag, blandt andet i forhold til arbejdsløshed, sygdom og anden social sikring. Dette hang sammen med, at økonomien i 1960 erne var inde i en højkonjunktur og som det ses på figur 4.1, var der i netop denne periode høje vækstrater i BNP. Generelt har Danmark været inde i en lang periode med god vækst, dog afbrudt af nogle kortvarige kriser samt en længerevarende krise sidst i 80 erne og først i 90 erne. Den før nævnte højkonjunktur kunne også ses på det offentlige forbrug, der går fra indeks 125 til indeks i 225 fra 1960 til 1980 (jf. figur 4.2). Det høje forbrug op gennem 1960 og 70 erne skabte stort underskud på betalingsbalancen, hvilket en mere liberal orienteret regering, med Poul Schlüter spidsen, håndterede ved en hård kontraktiv finanspolitik, der skulle få Danmark og betalingsbalancen tilbage på rette kurs. Dette påvirkede således det offentlige forbrug, der faldt og derefter stangerede i en årrække. Det offentlige forbrug voksede ikke betydeligt op gennem 1990 erne, men derimod nåede de offentlige overførselsindkomster et nyt højt niveau i 1994; derefter vendte denne udvikling dog. Under Poul Nyrup Rasmussen, der var statsminister fra , var den gennemsnitlige årlige vækst i de offentlige udgifter 2,3 %, mens de under hans afløser, Anders Fogh Rasmussen, var det dobbelte(gravesen; 2009). 14

15 Tabel 4.2 Offentligt forbrug og indkomst i procent af BNP, Kilde: Nielsen & Rasmussen (2012) side 77 Ved årtusindskiftet, og en årrække herefter, var verdensøkonomien inde i et stormede højkonjunktur, og det var netop i denne periode, at Anders Fogh Rasmussen var statsminister og de offentlige udgifter for alvor tog fart. I denne periode var arbejdsløsheden dog også ekstraordinært lav og de offentlige indtægter var i denne periode også høje og derfor kom denne stigning ikke til udtryk på bundlinjen af det offentlige budget. Som bekendt holdt denne stormede højkonjunktur ikke evigt og da denne i 2008 blev skiftet ud med en af de hidtil værste kriser, som har ramt verdensøkonomien, komme dette også til at påvirke den offentlige sektors økonomi i Danmark. Indtægterne skrumpede drastisk, samtidig med, at de offentlige udgifter i første omgang ikke var faldende. Den økonomiske krise har altså betydet, at der er kommet underskud på de offentlige finanser og grundet Stabilitetspagten har det altså ikke været muligt for de offentlige udgifter forsat at stige. Der er dog på baggrund af krisen forsat et højt niveau af offentlige investeringer, der har haft til formål at skaffe arbejdspladser og på den måde forsøgt at få gang i den danske økonomi(pedersen; 2008). De offentlige investeringer skønnes at udgøre 43 milliarder kroner i 2012, samtidig med, at der er en masse investeringer i infrastruktur på tegnebrættet, der får dette beløb til at stige betydeligt i det følgende år. Niveauet for offentlige investeringer i disse år er det højeste niveau i de sidste 30 år(finansministeriet; 2013). 15

16 Den offentlige sektor i Danmark har altså været under konstant vokseværk siden Anden Verdenskrig, dog har det hele ikke været offentlige investeringer. Offentlige investeringer har dog i lange perioder været forbeholdte lavkonjunktursperioder, hvor disse er brugt til at skabe arbejdspladser for at forsøge at vende den økonomiske udvikling. Dog ændrede dette sig op gennem nullerne, hvor den ekspansive finanspolitik og offentlige investeringer også var til stede selvom der oplevedes en højkonjunktur. Samtidigt voksede den offentlige sektor i denne periode til sit hidtil højeste niveau nogensinde. Efter krisen brød ud er den offentlige sektor dog skrumpet en smule igen, men de offentlige investeringer er stadig på et højt niveau. 4.2 Den private sektor siden 1945 I det følgende redegøres der for væksten i den private sektor i Danmark siden Året 1945 er valgt idet Anden Verdenskrig her ophørte samtidig med, at Europa nu skulle genopbygges. Genopbygningen skete blandt andet gennem Marshall-hjælpen, der blev startskuddet til opbygningen af den velfærdsstat, der er karakteristisk for Danmark. Samtidig med opbygningen af den store offentlige sektor skete der også en stor vækst i den private sektor da produktionen og handlen voksede stødt. Som finansministeriet skriver på deres hjemmeside er Danmark en lille, åben økonomi. Dette betyder, at danske virksomheder skal være konkurrencedygtige så Danmark kan hægte sig på det opsving, der sker, når de internationale konjunkturer peger opad. Dette kræver dog stærke danske virksomheder, hvilket er det vi i det følgende skal se på. Omkring 1958 nåede den vestlige højkonjunktur til Danmark. I forhold til perioden næsten fordobledes den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden , nemlig til 5 %, og hermed gik Danmark fra en bagtropsplacering frem i det internationale førerfelt med hensyn til vækst. Væksten var dog ikke jævnt fordelt på de forskellige sektorer. Industriproduktionen stod for hovedparten. Den viste sig fra slutningen af 1950'erne at være fleksibel og godt indrettet til at imødekomme de forbrugsbehov, den internationale højkonjunktur skabte. Hertil var den gennem 1950'erne godt hjulpet af en skattelovgivning, der fremmede investeringslysten. Hermed kunne virksomheder med udvikle sig over hele landet. Flagskibene var Danfoss, Lego og B&O, men små og mellemstore virksomheder blev dog typiske for den danske udvikling (Rasmussen & Brunbech; 2014). I starten af 1960'erne blev industriens eksport større end landbrugets da denne stagnerede. Den succes, som Danmark havde haft med landbrugseksporten i de første efterkrigsår, kunne ikke gentages, nu da de store vesteuropæiske markeder havde genopbygget egne nationale landbrugsproduktioner. 16

17 Danmarks udvikling fra et overvejende landbrugsland til et moderne industriland var omkring 1960 endelig fuldbyrdet. En stor del af væksten fandt sted i de tertiære erhverv, det vil sige erhverv funderet i service og tjenesteydelser. Denne udvikling hang til dels sammen med væksten i industriproduktionen. Men først og fremmest skyldtes væksten i den tertiære sektor, væksten i den offentlige sektor. På trods af en massiv vækst i det totale antal mennesker på arbejdsmarkedet igennem 1960'erne og videre ind i de næste to årtier faldt industriens andel af beskæftigede. Den del af det private erhvervsliv, som fik flere beskæftigede, var nye servicebetonede virksomheder (Ibid.). Med den økonomiske vækst fulgte en stigning i samfundets velstand, og med velfærdssystemet kom velstanden flere til gode. Den kunne måles på stigningen i forbruget af luksusvarer såsom køleskabe, tv-apparater, biler og større boliger. Dermed kom Danmark ind i en positiv spiral hvor befolkningen blev rigere og dermed efterspurgte flere luksusprodukter hvilket førte til stigning i den private sektor med følge af større jobudbud(blomhøj & Dalhoff; 2000, s ). Den følgende periode fra var præget af lavkonjunktur, men ind imellem mildnedes konjunkturerne, dog aldrig ret længe ad gangen. I 1970'erne var der en kamp mellem virksomhedsejere og lønmodtagere om, hvem der skulle bære byrderne ved prisstigningerne. Lønmodtagerne fik i kraft af den automatiske dyrtidsregulering kompensation for prisstigningerne, men det fik priserne til at stige yderligere, når dyrtidsreguleringen blev indregnet. Dette var en ond cirkel, som fik inflation og renteniveau til at stige. Da der yderligere var valutauro og tilbagevendende danske devalueringer, lå der en usikkerhed i erhvervsklimaet, som ikke fremmede den økonomiske udvikling. Årene blev i stigende grad præget af IT-teknologiens gennembrud. Telefonselskaberne hørte til pionererne på området, fordi telefonsystemet og IT fra 1960'erne havde delt grundlæggende teknologi. Telefonsystemet var stort set blevet automatiseret og blev nu digitaliseret (Kureer; 2009). Servicesektoren voksede ligeledes kraftigt. Det var især området forretningsservice, hvor mange nye virksomheder blev skabt. Den nye IT-teknologi skabte grundlag for en række datavirksomheder, blandt dem LEC (Landbrugets EDB Central) og SDC (Sparekassernes Datacentral). I løbet af 1990'erne blev eksporten af IT-produkter mere end firedoblet til i 2000 at udgøre mere end 25 milliarder kroner ud af den årlige eksport på 440 milliarder kroner. Det placerede ITbranchen som Danmarks fjerde mest betydningsfulde eksporterhverv. Generelt skete fremstillingen af produkterne under anvendelse af mere avanceret teknisk udstyr, og arbejdskraften blev uddannelsesmæssigt bedre kvalificeret(andersen, et al.; 2012, s ). 17

18 5.0 Teori I det følgende kapitel vil Mundell-Fleming-modellen blive præsenteret. Denne model er projektets bærende teori, og vil blive brugt til at analysere de tre forskellige typer af crowding-out samt crowding-in. Først redegøres der kort for teorien omhandlende IS-LM-modellen, da denne danner baggrund for Mundell-Fleming-modellen. Dernæst præsenteres Mundell-Fleming-modellen hvor der fokuseres på perfekt kapitalmobilitet og fast valutakurs. Fokusset ligger herpå, idet de finansielle aktiver er perfekte substitutter på tværs af landegrænser. Ydermere er Danmark medlem af ERM2- samarbejdet hvilket betyder, at den danske krone er fastlåst til euroen. Herefter redegøres der for henholdsvis finansiel-, inflationær,- og valutarisk crowding-out ved hjælp af Mundell-Flemingmodellen og slutteligt vil teorien om crowding-in ligeledes blive redegjort for i Mundell-Flemingmodellen. 5.1 IS-LM-modellen IS-LM-modellen viser ligevægtsforholdet mellem vare- og pengemarkedet til en given rente og indkomstniveau, og opererer i en lukket økonomi. Modellen består af IS-kurven, der er ligevægten på varemarkedet samt LM-kurven, der er ligevægten på pengemarkedet. Hvor disse to kurver krydser hinanden, er der valrasiansk ligevægt, hvilket betyder, at der er ligevægt på alle markeder. IS-kurven er givet ved I r + G = S Y T + T hvor I er investeringerne, der afhænger af renten, G er offentlige investeringer, S er opsparingen, Y er den reelle indkomst og T er skatter. Hvis G og T er lig nul vil I r = S(Y). Dermed vil en rentestigning betyde en stigning i opsparingen samt et fald i investeringerne. Hvis renten derimod falder, vil det betyde fald i opsparingen samt stigning i investeringerne. På denne baggrund forklares det, at IS-kurven er aftagende(froyen; 2013, s ). LM-kurven er givet ved M = L(Y, r) Her er M pengeudbuddet og L er en funktion af indkomsten Y og renten r. LM-kurven er dog en grov forsimpling af virkeligheden da det kun er muligt at holde to slags aktiver, enten penge, der er risikofrie eller obligationer, hvor der er risiko. Jo højere rente, jo mere attraktivt er det at holde obligationer i stedet for penge, da der grundet den højere rente er et højere afkast på disse. Hvis renten 18

19 er lav, vil formuen derimod holdes i penge. Dette forklarer hvorfor LM-kurven er stigende(froyen; 2013, s ). Sættes disse to kurver sammen fås IS-LM-modellen som ses i figur 5.1. Figur 5.1 IS-LM-modellen Kilde: Eget design baseret på Froyen(2013) figur Afsluttende skal det dog bemærkes, at skatter, pengemængden samt offentligt forbrug og andre faktorer er faste og eksogent bestemte. 5.2 Mundell-Fleming-modellen Mens IS-LM-modellen blev formaliseret i 1937, på baggrund af John Maynard Keynes teorier fra General Theory of Employment, Interest and Money, blev den udvidede model, Mundell-Flemingmodellen, først beskrevet i 1960 erne. Robert Mundell og Marcus Fleming udgav, uafhængig af hinanden, en række artikler hvori IS-LM-modellen udvides til at inkludere en åben økonomi. Samtidig med udvidelsen blev også capital flow tilføjet modellen. I 1976 udgav Rudiger Dornbusch en serie af artikler omhandlende valutakurspolitik hvori han samlende Mundell og Flemings teorier til det, som i dag kendes som Mundell-Fleming-modellen(Bughton, 2003, s. 1-2). Ligesom ved IS-LM-modellen er Mundell-Fleming-modellen bygget op omkring ligevægten på penge- og varemarkedet. LM-kurven er dog stadig givet ved M = L(Y, r). LM-kurven beskriver 19

20 den reele pengemængde, som bestemmes af nationalbanken og er derfor eksogent givet, hvilket betyder, at denne ikke ændres fra en lukket til en åben økonomi. IS-kurven udvides dog til også at inkludere import og eksport hvilket giver følgende: S Y + T + Z Y, π = I r + G + X(Y!, π) Z er import, der afhænger positivt af den indenlandske indkomst samt negativt valutakurs π, mens X er eksporten, der afhænger positivt af den udenlandske indkomst Y! og negativt af valutakursen. For at konstruere IS-kurven må de fire variable: skatter, offentlig forbrug, udenlandsk indkomst og valutakurs holdes konstant. Dermed er det også disse fire variable, der kan flytte IS-kurven. Der tilføjes desuden BP-kurven, der er ligevægten på betalingsbalancen. Denne kurve er et plot af alle kombinationer af rente- og indkomstsatser ved en given valutakurs. Ligevægt på BP-kurven betyder, at betalingsbalancen går i nul. BP-kurven kan skrives som: X Y!, π Z Y, π + F r r! = 0 De første to led i ovenstående ligning viser nettoeksporten mens det tredje led viser netto capital inflow. Netto capital inflow beskriver over- eller underskuddet på den finansielle del af betalingsbalancen. Denne afhænger positivt af den nationale rente minus den udenlandske rente. Hvis den indenlandske rente stiger i forhold til den udenlandske rente vil efterspørgselen efter indenlandske finansielle aktiver være større. Det holdes dog for øje, at den udenlandske rente er eksogent givet. BP-kurven flyttes med ændringer i indkomsten, den udenlandske indkomst, renten, den udenlandske rente samt valutakursen(froyen; 2013, s ). 20

21 Figur 5.2 Mundell-Fleming-modellen Kilde: Froyen(2013) figur 15.1 (side 305) Denne figur skildrer Mundell-Fleming-modellen med IS-, LM-, og BP-kurven. Figuren viser den generelle situation. Dog kan specifikke antagelser som perfekt og imperfekt kapitalmobilitet inkluderes i modellen. Ligeledes kan antagelser om fast og flydende valutakurser inkluderes. Som tidligere nævnt vil kun antagelserne om perfekt kapitalmobilitet samt fast valutakurs blive uddybet Perfekt kapitalmobilitet og fast valutakurs Perfekt kapitalmobilitet defineres ved, at udenlandske og indenlandske aktiver er perfekte substitutter. Ved perfekt kapitalmobilitet er investorerne indifferente i forhold til den geografiske placering af deres investeringer. Derimod træffes investeringsbeslutningen ud fra hvor den højeste rente er og dermed det højeste afkast. På denne baggrund antages det, at r = r!. Denne antagelse erstatter BPligningen og dermed er BP-kurven horisontal. For at stabilisere økonomien ved tilfælde af chok, er det muligt at føre penge- og finanspolitik. I et tilfælde hvor der er perfekt kapitalmobilitet og fast valutakurs vil pengepolitik dog ikke have nogen reel effekt (Se figur 5.3). 21

22 Figur 5.3 Mundell-Fleming-modellen ved perfekt kapitalmobilitet og fast valutakurs Kilde: Froyen(2013) figur 15.7 (side 313). Hvis nationalbanken fører pengepolitik ved at øge pengeudbuddet vil LM-kurven flytte mod højre. Dette betyder, at renten falder til et niveau under den udenlandske rente, hvilket medfører, at investeringer i hjemlandet bliver uattraktivt og der vil derfor være et massivt capital outflow. Dette skaber et devalueringspres mod hjemlandets valuta, men da valutakursen er fast er en devaluering ikke en mulighed. Derfor er nationalbanken tvunget til at opkøbe indenlandsk valuta for at forsvare valutakursen. Således falder pengemængden og renten stiger indtil den indenlandske valuta igen er lig den udenlandske. LM-kurven er altså tilbage ved udgangspunktet og der har ikke været nogen realøkonomiske konsekvenser udover at valutareserven er blevet mindre(froyen; 2013, s ). Derimod vil finanspolitiske indgreb have en stor effekt på de realøkonomiske faktorer. Eksempelvis vil en stigning i de offentlige investeringer få IS-kurven til at flytte mod højre, jf. figur

23 Figur 5.4 Finanspolitik i Mundell-Fleming-modellen Kilde: Froyen(2013) figur 15.8 (side 314) Dette får renten til at stige til et niveau over den udenlandske rente hvilket resulterer i et stort capital inflow. Nationalbanken er nødsaget til at købe udenlandske aktiver med den indenlandske valuta for at holde valutakursen fast. Dette vil øge pengeudbuddet, hvilket betyder, at LM-kurven flytter mod højre. Dermed falder renten tilbage til niveauet hvor den udenlandske rente er lig den indenlandske. Samtidig ses det dog, at den reelle indkomst er steget. Ydermere er valutareserverne forbedret og importen steget, hvilket medfører en forværring af betalingsbalancens løbende poster. Som det ses i figur 5.4 er der en større indkomststigning grundet den faste valutakurs. I denne situation skal det dog bemærkes, at crowding-out ikke finder sted da renten er lig den udenlandske rente. Ovenstående situation kan dog betyde, at økonomien i en periode er over fuld beskæftigelse, hvilket giver et lønomkostningspres, der kan resultere i inflation, som på lang sigt får økonomien til at flytte tilbage til fuld beskæftigelse(froyen; 2013; s ). Dette ses i figur 5.5 hvor økonomien på lang sigt flytter sig fra ligevægt i E1 til E0 og dermed tilbage til fuld beskæftigelse da en økonomi kun midlertidigt kan ligge over fuld beskæftigelse. 23

24 Figur 5.5 Mundell-Fleming på lang sigt 5.3 Crowding-out Kilde: Eget design med inspiration fra Froyen(2013) Ved crowding-out forstås [ ] offentlige ydelser via indirekte kanaler fortrænger privat produktion: En stigning i det offentlige forbrug medfører en øget samlet efterspørgsel. Stigning i den samlede efterspørgsel modvirket imidlertid af rentestigningen, der ledsager den øgede pengeefterspørgsel til transaktionsformål. Det offentlige forbrug fortrænger således privat produktion. (Kønig og Honoré, 2003). Mere konkret arbejdes der altså med en økonomi hvori offentlige udgiftsbeslutninger fortrænger private. I litteraturen skelnes der dog mellem finansiel-, inflationær- og valutarisk crowding-out, hvilket i det følgende vil blive præsenteret Finansiel crowding out Finansiel crowding-out kaldes også den efterspørgselsbestemte eller den indirekte crowding-out. Denne form for crowding-out ser således ud: AD Y M D r I Hvis de offentlige investeringer stiger vil indkomstniveauet stige, hvilket vil skabe en stigning i efterspørgslen efter penge. Dette vil få renteniveauet vil at stige, hvilket betyder et fald i investeringerne. Når indkomstniveauet stiger, stiger transaktions-efterspørgslen på penge. Et forsøg på at øge transaktionsbalancen betyder et fald i efterspørgslen på obligationer. Denne indkomstfremkaldte 24

25 stigning i efterspørgslen på penge og fald i efterspørgslen på obligationer betyder en stigning i renten. Pengeudbuddet er dog fast, men et forsøg på at øge pengebeholdningen vil få renten til at stige. Når offentlige investeringer øges, vil renten stige for at bevare ligevægten på pengemarkedet. Der er dog forskel på hvornår ekspansiv finanspolitik er mest effektiv. Jo mindre rentefølsomme investeringerne er, jo mere effektiv er finanspolitikken. Dette bygger på antagelserne om, at når indkomstniveauet stiger, så stiger renteniveauet ligeledes for at pengemarkedet er i ligevægt. Stigningen i renten får dog investeringerne til at falde, hvilket betyder en delvis udligning af den ekspansive finanspolitik, altså crowding-out. Opsummerende kan det dermed siges, at hvis investeringerne ikke er følsomme overfor ændringer i renten, vil en stigning i renteniveauet kun betyde et lille fald i investeringerne mens stigningen i indkomstniveauet vil slå næsten fuldt igennem. Omvendt, hvis investeringerne er meget følsomme overfor ændringer i renteniveauet, vil stigningen i renteniveauet betyde, at investeringerne falder markant samtidig med, at stigningen i indkomstniveauet vil reduceres signifikant, crowding-out-effekten er dermed stor(froyen; 2013, s ) Inflationær crowding-out Inflationær crowding-out kaldes også direkte eller udbudsbestemt crowding-out og kan vises ved følgende restriktion: AD Y P M/P r I Når den samlede efterspørgsel i samfundet stiger, vil indkomstniveauet stige, hvilket betyder en stigning i prisniveauet. Dette fører til et fald i den reale pengemængde, hvilket får renten til at stige og således falder investeringerne. Føres der en økonomisk politik, der har til formål at øge den samlede efterspørgsel i samfundet, vil det være sandsynligt, at økonomien i en periode kommer over fuld beskæftigelse. Dette skaber et lønomkostningspres, der får priserne til at stige. Når priserne stiger, bliver den reale pengemængde mindre, hvilket svarer til, at LM-kurven flyttes mod venstre. Dette medfører en højere rente, der gør opsparing mere attraktivt frem for investering(froyen; 2013, s ) Valutarisk crowding-out Valutarisk crowding-out finder sted ved en appreciering af valutaen da dette medfører, at de indenlandske varer bliver relativt dyrere for udlandet. Dette medfører en forringelse af konkurrenceevnen, der betyder et fald i eksporten og dermed også et fald i den samlede efterspørgsel. 25

26 I tilfælde af perfekte kapitalbevægelser samt flydende valutakurser vil øgede offentlige investeringer i første omgang betyde, at indkomsten i samfundet bliver større. Samtidig stiger renten, hvilket gør det mere attraktivt for udenlandske investorer at investere i landet. Dette skaber en appreciering af valutakursen. Denne apprecering vil få renten til at falde tilbage til det tidligere niveau hvilket ligeledes vil ske for indkomsten, dog med en lavere valutakurs. I sådan en situation har de øgede offentlige investeringer altså ikke nogen realøkonomisk indvirkning på økonomien, udover en lavere valutakurs og en øget offentlig gæld. Hvis der på den anden side ikke var flydende valutakurser, men faste, ville situationen se anderledes ud. De øgede offentlige investeringer ville stadig få renten til at stige og skabe et inflow af kapital da renten i sådan et tilfælde ville være over den udenlandske rente. Nationalbanken vil i sådan en situation være nødsaget til at øge pengemængden i samfundet, for at få renten til at falde igen. En stigning af offentlige investeringer samt i pengemængden ville få indkomsten i samfundet til at stige(froyen; 2013, s ). 5.4 Crowding-in Gældsfinansieret offentlige investeringer kan have to virkninger på den private sektors investeringer. Enten kan disse være med til at skabe en øget privat investering i samfundet, eller de kan have den modsatte effekt, hvor de private investeringer er faldende. Dette er kaldet crowding-in og crowding-out. Crowding-in defineres således ved at offentlige udgiftsbeslutninger fremmer private udgiftsbeslutninger blandt andet gennem øget optimisme i den private sektor. Det ses der, med at forventningsaspektet er en betydelig faktor for crowding-in. Øgede offentlige investeringer vil påvirke renten, men vil samtidig påvirke indkomsten i et samfund. Hvorvidt de offentlige investeringer påvirkes i en sådan retning, at de skaber flere private investeringer afhænger af hvorvidt påvirkningen på renten eller på den samlede indkomst er stærkest. Er sammenhængen mellem de øgede offentlige investeringer og den samlede indkomst i samfundet det stærkeste vil der forekomme crowding-in. I dette tilfælde sker der en stigning i den samlede efterspørgsel i samfundet og dette giver plads til flere investeringer. I sådan et tilfælde vil de offentlige investeringer være med til at skabe en øget vækst i samfundet. Den stærke sammenhæng mellem de offentlige investeringer og indkomsten i samfundet, er dog hovedsageligt til stede, når økonomien ligger under fuld beskæftigelse. Er økonomien derimod over fuld beskæftigelse finder en anderledes sammenhæng sted. De øgede offentlige investeringer, vil få renten til at stige, hvilket vil gøre det dyrere for private at låne penge, hvormed de kan investere. I dette tilfælde vil finansiel crowding-out finde sted (Thoma; 2008). 26

27 6.0 Analyse I det følgende analyseres fænomenet crowding-out i dansk kontekst. Empiren om den danske økonomiske situation fra omkring 1945 og frem vil blive sammenholdt med teorien, og der forsøges at finde mønstre, der kan belyse hvorvidt crowding-out eller crowding-in er et reelt problem. Analysen deles op i fem afsnit. Afsnit 6.1 omhandler finansiel crowding-out, dernæst findes et afsnit omhandlende inflationær crowding-out, efterfulgt af afsnit 6.3 om valutarisk crowding-out. I afsnit 6.4 belyses crowding-in. Slutteligt vil der være en opsamling på analysen. 6.1 Finansiel crowding-out Finansiel crowding-out forklares ved en stigning i den samlede efterspørgsel, hvilket fører til en stigning i indkomstniveauet. Dette skaber en stigning i efterspørgslen af penge, hvilket får renten til at stige og således falder investeringsniveauet. Grundet Danmarks fastkurspolitik har Nationalbanken, som det ses i afsnit 5.3.1, ikke mulighed for at ændre på pengemængden. En stigning i offentligt forbrug vil derfor tvinge Nationalbanken til at øge pengemængden for at opretholde fastkursforholdet overfor euroen. Dette vil samtidig medvirke til et fald i renten, som vist i teoriafsnittet omhandlende Mundell-Fleming. Når der foreligger et fastkursforhold vil finansiel crowding-out altså ikke være til stede. Tabel 6.1 Den danske og europæiske rente Kilde: DØRS(2013) Figur 1.21(side 39) Som figur 6.1 viser, tilpasser den danske rente sig ECBs rente, hvilket også er beskrevet i teoriafsnittet omhandlende Danmarks fastkurspolitik. Ekspansiv finanspolitik får altså ikke renten til at stige og dermed vil den fulde crowding-out effekt ikke være til stede. Et eksempel på dette, er den 27

28 ekspansive finanspolitik, der blev ført op gennem 00 erne. Til trods for en højkonjunktur og en økonomi tæt på fuld beskæftigelse, steg renteniveauet ikke betydeligt. Det skal dog holdes for øje, at figur 6.1 viser den nominelle rente. Realistisk set bør inflationsniveauet dog inddrages, hvilket resulterer i realrenten. Realrenten er defineret som den nominelle rente fratrukket den forventede ændring i prisniveauet over den relevante tidshorisont. Realrenten kan tolkes som den pris, til hvilken nuværende forbrugsmuligheder gennem opsparing kan omveksles til fremtidigt forbrug (Pedersen; 2001, s.69). Figur 6.2 viser udviklingen i den danske realrente. Hvis denne sammenholdes med figur 6.1 ses det, at denne i store træk ligner den nominelle rente, dog kan det bemærkes, at realrenten omkring 2011 og 2012 er under nul og denne har en lille stigende tendens hen mod 2013, hvorimod den nominelle rente er meget stabil omkring nul. Det lille fald under nul skyldes altså prisniveauet, der dog ikke oplever den store stigning. Realrenten følger i høj grad også ECBs rente hvilket betyder, at den ekspansive politik op gennem 00 erne ikke har medført crowding-out tendenser da det ses, at realrenten er forholdsvis lav i denne periode. Tabel 6.2 Udviklingen i den danske realrente siden 1976 Kilde: Økonomi og indenrigsministeriet(2012) Boks 3.1 figur a (side 60) Generelt oplevede hele euroområdet en højkonjunktur i midten af 00 erne, hvilket bevirkede en nominel rente på cirka fire procent. Realrenten før skat lå i samme periode på et lignende niveau, da stigningerne i prisniveauet i denne perioden ikke var overvældende højt. Renteniveauet afholdt 28