Copyright 2014 Grontmij A/S CVR Grønne transportkorridorer, fra Stockholm til Palermo, fra koncept til praksis

Transkript

1 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR Grønne transportkorridorer, fra Stockholm til Palermo, fra koncept til praksis 1

2 Dagsorden 2 SWIFTLY Green v/ Niels Selsmark Godstransportkorridoren v/ Ute Stemmann Banegodskorridor 3 v/ Hans Ege Jørgensen og Niels Selsmark Ordstyrer: Henrik Tornblad Copyright 2014 Grontmij A/S CVR

3 Diskussionsspørgsmål Korridorer 3 Hvorfor skal vi have korridorer og hvem er mest interesseret i dem? Hvorfor tænker vi først nu i korridorer? Hvad er de vigtigste flaskehalse på korridoren Stockholm / Palermo og hvad kan der gøres ved dem? Copyright 2014 Grontmij A/S CVR

4 Diskussionsspørgsmål de grønne korridorer 4 Hvordan bliver en korridor grøn? Hvordan harmonerer udviklingen af grønne korridorer med godstransportbehovet nu og i fremtiden? Er casene om grøn transport enkeltstående eksempler, - eller begynder der at tegne sig et mønster, som giver mere end blot et grønt image? Gode eksempler på innovative tiltag indenfor grøn transport. Copyright 2014 Grontmij A/S CVR

5 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR Tak for i dag.. 5

6 Kort om Grontmij Organisation & Finans Samarbejde Cases: Planning & Design Cases: Water & Energy Cases: Transportation & Mobility Copyright 2014 Grontmij A/S CVR

7 Kort om Grontmij Organisation & Finans Samarbejde Cases: Planning & Design Cases: Water & Energy Cases: Transportation & Mobility Copyright 2014 Grontmij A/S CVR

8 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR

9 SWIFTLY Green Sweden-Italy Freight Transport and Logistics Green Corridor Trafikdage Uffe Ærboe Christiansen Trafikstyrelsen

10 General outline 2011 EU: Hvidbog, Transport Fokus på grøn transport: I 2030 bør 30 % af vejgodstransporten, som transporteres 300 km og derover, overføres til jernbane eller vandveje. Dette skal bør stige til 50 % i Basisnet af transportkorridorer SWIFTLY Green har til formål at supportere implementeringen af TEN-T netværket med anbefalinger til hvordan transporten kan gøres grønnere Bygger på tidligere og igangværende projekter (Supergreen, RFC3 market study etc)

11 The 9 Core Network Corridors Scandinavian-Mediterranean Baltic-Adriatic North Sea-Baltic Orient/East-Med Rhine-Alpine North Sea-Mediterranean Rhein-Danube Atlantic Mediterranean

12 Sweden-Italy Freight Transport and Logistics Green Corridor Formål: At udvikle en værktøjskasse (toolbox), der kan være med til at gøre korridoren grønnere. Den baseres på: Best practice fra andre lignende projekter Overflytbane løsninger Værktøjer og anbefalinger Målgruppe: Korridorkoordinatorer, Infrastrukturforvaltere og andre interessenter Projekt periode: 1/ / Budget: 2.8 MEUR

13 Partnere

14 Projektets hovedaktiviteter 1) Kortlægning af Scan-Med korridoren Projektets opbygning 2) Kortlægning af best practises, virkemidler og værktøjer i hele Europa 3) Analyser og anbefalinger 4) Udvikling af forskellige cases 5) Udvikling og test af forskellige værktøjer 6) Udarbejdelse af værktøjskassen

15 Tak for opmærksomheden!

16 Godstransport fra Stockholm til Palermo: Hvad kendetegner transportkorridoren i dag Aalborg Trafikdage, 26 August, 2014 Ute Stemmann, Grontmij

17 Definition af infrastrukturen Baseret på den officielle SCAN-MED korridor Fokus på godstransport Trafikstrømme Omladningsaktiviteter Foretrukne alternative ruter Grønt potential

18 Infrastruktur: Veje, jernbaner og hubs

19 Infrastruktur: Knudepunkter ( nodes ) Knudepunkter som defineret i Connecting Europe Facility (CEF): hovedstader Vigtige havne Porte til andre lande Knudepunkter genererer en naturlig efterspørgsel og behov for transport af varer: Centre af øknomisk aktivitet Basis for definitionen af hubs

20 Infrastruktur: Terminals (hubs 1) De fleste terminaler er offentligt ejet (map) Terminal operatører er som regel private aktører

21 Infrastruktur: Maritime havne (hubs 2) All havne offentligt ejet I høj grad drevet af private aktører (havneterminals)

22 Infrastruktur: Indre vandveje havne (hubs 3) Alle havne offentligt ejet I høj grad drevet af private aktører (havneterminals) Indre vandveje har mest betydning i Tyskland Vandveje på tværs af, men ikke langs korridoren

23 Overblik over trafikstrømme: Bane Datakvalitet meget varierende! Metode Præcision

24 Overblik over trafikstrømme: Vej

25 Supplerende godsstrømanalyse Godsstrømme relateret til exit/entry points af korridoren: Koridoren har den tredje største havn i Europa (Hamborg, efter Rotterdam og Antwerpen) in total tons Havne er vigtige ift. gods til/fra udenfor Europa Havne vigtige omlæsningssteder (baglandstrafik med tog, vej og feederskibe)

26 Total entry/exit ved korridorens havne

27 TEU entry/exit ved havnene

28 Flaskehalse: Bane Vigtigste flaskehalse i Tyskland (særligt afsnit Hamborg-Bremen- Hannover) og Brenner akse! Derudover: grænseoverskridende crossborder emner som giver afbrydelser i transporten, fx ændring af bremsindstillinger ved grænsen DE/DK (Padborg)! Rangerbanegårde også potentielle flaskehalse (Maschen)

29 Flaskehalse: Vej Flaskehalse primært omkring de økonomiske kraftcentre

30 Investeringer: TEN-T kofinansieret Vigtige baneprojekter modtager TEN-T midler. Vigtigste projekter på korridoren: Femern Bælt forbindelse Brenner tunnel Derudover findes nogle baneprojekter uden TEN-T kofinansiering.

31 Investeringer: Vej Ikke TEN-T kofinansieret. Fokus på: Motorveje/forbindelser ved store byer som: Stockholm København Hamborg Berlin München

32 Analyse af udvalgte kombiterminaler Terminals udvalgt i fællesskab med partnere: Repræsentative for landene (fx ejerskabsforhold, størrelse) Vigtige for korridoren Tilgang: Desk study og interviews med operatører Emner: Ejerskab og operatører som regel offentligt ejet og privat drevet Priser forholdsvis lav transparens og sammenlignelighed Investeringer og subsidier især i Tyskland og Østrig systematisk subsidiering af etablering af nye kombiterminaler

33 Afgifter - Vej Afgifter forskellige fra land til land 1. system 2. niveau Note: Official map by the European Commission. Slovenia also has a so-called vignette system:

34 Afgifter - Bane Adgang til banenettet (uden strøm og elektrisk udstyr):

35 Interessentanalyse Spørgsmål: 1. Baggrund og organisering af interessenten 2. Interesse i den fremtidige udvikling af korridoren 3. Mening om konkurrencen på korridoren og mellem transportformerne 4. Holdning til harmonisering af brugen af transportkorridoren 5. Forslag til videre udvikling af korridoren

36 Interessentanalyse: udvalgte svar Energieffektivitet (e.g. nødvendige tankstationer for alternative brændstoffer) og god flow på korridoren er vigtige (ingen stops). Nødvendig infrastruktur og business model. Vejgodstransport med godt fungerende konkurrence jernbane: eksisterende markedsstruktur forhindrer konkurrence. Mere fokus på effektive hubs / terminals nødvendigt for succesfuld udvikling af korridoren. Psykologiske barrierer og i praksis ikke harmoniserede tekniske faktorer behindrer udvikling af banegodskorridoren. Nødvendig koordination på koridoren, idet frivillig kooperation ikke er tilstrækkelig.

37 Harmonisering af transport indenfor EU Studier viser at harmoniseringen i høj grad er gennemført eller på nogle områder viser fremskridt EU arbejder for fortsat harmonisering herunder igennem: 4. jernbanepakke Forordning vedr. European Rail Network for Competitive Freight (Forordning EU 913/2010)

38 Vigtige resultater Godstransport benytter som regel kun dele af korridoren Mere fokus på flaskehalse i hubs og baglandsforbindelser påkrævet Modal split viser generelt ingen positiv trend for banegods (undtagelser fx hinterland transport for Hamborg havn)

39 Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?

40 Contact: Ute Stemmann

41 ScanMed Corridor Godstog: Lange transporter mest oplagt I dag et hav af tekniske og administrative hindringer specielt for lange godstogstransporter! Det skal de nye europæiske korridorer rydde op i Hans Ege, Banedanmark

42 Ledelsesudvalgets opgaver TMS, begrænset perspektiv og dog Korridorbeskrivelse, herunder flaskehalse, vurdere behov for kapacitet, prioritere mv OSS (én myndighed til ansøgning om kanaler OD, PAP administration mv) Investeringsplan, korridor Implementeringsplan, korridor inkl KPI er Interoperabilitet, udviklingsplan Åbne korridor, nov 2015 Etablere organisation på langt sigt 2 rådgivningsudvalg interessenter terminaloperatører

43 Korridorlinjeføring (foreløbig) opland Korridortog, starter og slutter i catchment area (opland) og krydser mindst én korridorgrænse Yderligere tog, starter eller slutter i catchment area og krydser mindst én korridorgrænse Andre tog alle andre godstog som berører korridoren, f eks nationale tog eller tog som starter og slutter uden for korridor 37 % af de korridorrelaterede tog enten starter eller ender ikke i korridoren

44

45

46

47 NO Electrification* 15 kv/ 16,7 Hz AC Loading gauge* Axle load / Gauge standard Intermodal codification Line Category* Max. train length* Signalling System* Conventional ETCS G2 P/C 77 22,5t / D2 580m EBICAB 700 Oslo Kornsjø by 2030 SE DK DE AT 15 kv/16,7 Hz AC 25 kv/ 50 Hz AC 15 kv/ 16,7 Hz AC 15 kv/ 16,7 Hz AC IT 3 kv DC UIC (< G2) G2 P/C 80 22,5t / D2 730m EBICAB 700 Stockholm Malmö by 2021/22 Complete network after 2026 G2 P/C 80 22,5t / D4** 835m ZUB 123 Corridor B (Peberholm Kolding Padborg) by 2019 GB P/C 410 (P/C 80) 22,5t / D4** 740m*** PZB90 / LZB Implementation plan for ERTMS corridor B not fixed yet G2 P/C 80 22,5t / D4 700m Brenner Pass (southbound) 540 m Brenner Verona P/C 80 Verona Bologna P/C 45 Bologna Palermo P/C 22 Brenner Verona 22,5t / D4 Orte Palermo 20,0t / C3 Brenner Pass (northbound) 540m Brenner Florence600 mflorence Messina 550 m Messina Palermo 460m PZB90 / LZB * applies to preliminary main route of RFC 3 (i.e. lines used by freight trains) ** Little Belt Bridge (DK) and Rendsburg High Bridge (Northern Germany) are currently restricted to line category D2 *** Padborg (DK) Maschen (DE) 835 m under special operating rules SCMT Kufstein Brenner operational Brenner Verona by 2015 Verona Gioia Tauro by 2020 Gioia Tauro Palermo by 2025

48 Taulov Oslo Stockholm København/Malmø Hamburg/Maschen Munchen Verona Transport market study, resultater Korridortog 2012 To buler: Sverige Danmark Nordtyskland Over Alperne Palermo Augusta Behov for reform: togklassifikationssystem bør justeres, så transporter kan følges OD

49 Potential, real GPD vækst (%)

50 Korttidsudvikling, korridortog

51 Interviewedes ønsker til forbedringer

52 Fremtidige behov, tekniske parametre

53 Flaskehalse

54 ITALY Brennero Roma Verona Napoli La Spezia Bologna Foggia Bari Pisa Livorno Firenze Ancona Villa S.G. Taranto Roma Palermo Messina Augusta Bottlenecks 14

55 Væksttiltag på kortere sigt (TMS) Etablering af OSS langs hele korridor Løbende interessentkonferencer > OSS udvikling Harmonisering af: Toglængde, togvægt Informationsproces Takst system langs korridor Kapacitet langs korridor (henstillingsplads, sidesporsanlæg) Signal og togkontrolsystemer Opgradering af læssemål (tværsnit)

56 Konklusioner (endnu ikke besluttet) Harmonisering af prissætning af skinnebenyttelse Etablering og udvikling af One Stop Shop (løbende interessent konferencer) Udvikling og harmonisering af opstillingsplads og vigesporskapacitet Behov for PAP s ud over 2 landegrænser begrænset på kort sigt men på sigt, når kapacitetsbegrænsninger ved grænser måske er elemineret, kan der udvikles behov Opfyldelse af udstukket standard for toglængde og vægt, men derudover: Længere godstog

57 Forbehold Internationale tog omregistreres ofte i bl a Malmø og Verona, derfor er de reelle ODrelationer vist for korte ~ behovet for PAPs kan være delvist forkert Forventninger til godstogsudvikling tager ikke hensyn til effekter af RFC etablering. Formål med RFC er øgede markedsandele, og en del tiltag antages at have en reel effekt

58

59 Scan-Med Korridoren organisation og udfordringer ved Niels Selsmark, Trafikstyrelsen Trafikdage i Aalborg, 26. august 2014

60 De 9 Ten-T korridorer

61 Korridorernes organisering 1. Medlemsstaternes korridorbestyrelse (Trafikstyrelsen repræsenterer Danmark i SCAN-MED). Fastsætter mål og er beslutnings- og kontrolorgan. Beslutninger skal være enstemmige. 2. Infrastrukturforvalterne, samarbejder i ledelsesudvalget (Banedanmark repræsenterer Danmark i SCAN-MED), som er det udførende led i korridoradministrationen. 3. De to rådgivende udvalg bestående af: a) Jernbanevirksomheder der agter at anvende korridoren b) Kombiterminaler ved korridoren Disse refererer til Ledelsesudvalget

62 Korridororganisationens opgaver Korridorbestyrelsen: - er ansvarlig for fastlæggelse af de overordnede mål for godstogskorridoren, inkl. fastsættelse af præmisser vedr. fordeling af togkanaler Ledelsesudvalget skal: - udarbejde en transportmarkedsundersøgelse for korridoren - udarbejde en iværksættelsesplan, herunder opstille konkrete KPI er for korridoren (kapacitet, præstationer, servicekvalitet) - koordinere indførelse af interoperable IT-systemer (eks. ERTMS) - udarbejde en infrastrukturinvesteringsplan - etablere en One Stop Shop og sikre forhåndsreserverede kanaler - vurdere behovet for kapacitet til godstog. Prioritering og optimering - udarbejde en Netredegørelse for korridoren og terminaler

63 De største udfordring i Korridorbestyrelsen - At blive enige om fastsættelse af overordnede mål General objectives - Forskellig fokus i korridorlandene indebærer, at der alene kan opnås enighed om bløde mål, som alle kan være enige i F.eks. rettidighed, hastighed etc. Det betyder, at f.eks. øget konkurrence ikke vil indgå som en del af korridormålsætningen - At blive enige om fastsættelse af præmisser for kanaltildeling - Prioritering af godstog versus passagertog - Lande med flere korridorer er fortalere for ens tildelingskriterier for alle korridorer

64 Perspektiver - Etableringen af en selvstændig administration for korridorerne giver en ny dimension i arbejdet med at forbedre forholdene for godstransport på jernbane - Adgangen for godkendte ansøgere til at reservere jernbaneinfrastrukturkapacitet kan medvirke til en skærpet interesse for at bruge jernbanen - Udfordringerne for jernbanen er fortsat meget store, og ændringer på jernbanen tager typisk lang tid og koster mange penge - I sidste ende er det transporternes pris og kvalitet, der er afgørende for, at jernbanen vælges som transportform. Så den europæiske jernbane skal effektiviseres væsentligt, hvis Kommissionens mål fra Hvidbogen skal nås.