Kortlægning af kommunikation mellem socialpsykiatriske tilbud og sundhedssektoren. UDKAST pr. 26. maj 2009

Transkript

1 Kortlægning af kommunikation mellem socialpsykiatriske tilbud og sundhedssektoren / Beslutningsgrundlag for igangsætning af pilotprojekter UDKAST pr. 26. maj Indledning og indstilling Indeværende er resultatet af en kortlægning af kommunikation mellem socialpsykiatriske tilbud og parter i sundhedssektoren. Målet med kortlægningen var at opbygge viden om sociale specialtilbuds samarbejde med parter i sundhedssektoren for at kunne opstille forslag til mulig it-understøttelse af dette samarbejde herunder forslag til konkret pilotprojekt. Kortlægningen skulle danne beslutningsgrundlag for Det Sociale Område om igangsætning af pilotprojekter. Ud fra kortlægningen og resultatet anbefales igangsætning af et afgrænset pilotprojekt med elektronisk kommunikation mellem to socialpsykiatriske tilbud og praktiserende læge. Pilotprojektet skal sikre gode forudsætninger for implementering og udbredelse på regionens øvrige social- og socialpsykiatriske tilbud. I første omgang skal udarbejdes en projektbeskrivelse i samarbejde med involverede tilbud, som skal lægges op til godkendelse før igangsætning af pilotprojektet. Anbefalingen om igangsætning af pilotprojekt grunder i: Volumen på kommunikationen mellem tilbud og praksis og dermed mulighed for at høste fordele ved anvendelse af elektronisk kommunikation jf. nedenstående punkt 3 Ønske fra begge parter om elektronisk kommunikation At der allerede eksisterer visse relevante MedCom-standarder i tilbuddenes socialfaglige it-system, som kan bringes i anvendelse. 2. Opdragsgivere for kortlægningen Socialdirektør Anders Møller Jensen, Det Sociale Område Afdelingschef Peter Simonsen, Afdelingen for Kommunesamarbejde 3. Baggrund for kortlægning - hvorfor elektronisk kommunikation? Baggrunden for kortlægningen og fokus på it-understøttelse af samarbejdet omkring sociale specialtilbud er, at sundhedssektoren i høj grad er digitaliseret: Almen praksis kommunikerer næsten udelukkende elektronisk Sygehusene kommunikerer i udpræget grad elektronisk Kommunerne er startet op med elektronisk kommunikation fra ældreplejen til sygehuse og lægepraksis samt fra sundhedsplejen til sygehus og lægepraksis (pilotprojekt) Den regionale samarbejdsaftale i somatikken forudsætter anvendelse af elektronisk kommunikation Da sundhedsvæsenet kommunikerer med sociale specialtilbud, giver det derfor mening også at kigge på tilbuddenes kommunikation med sundhedssektoren også for at understøtte de arbejdsgange vedrørende elektronisk kommunikation, som allerede eksisterer eller er under opbygning på sygehuse, i almen praksis og kommuner. Det konkrete afsæt for kortlægningen var netop en henvendelse fra praktiserende læge, der var interesseret i at kommunikere elektronisk med et tilbud (Syrenparken). I løbet af kortlægningsperioden modtog projektet endnu en henvendelse, denne gang fra formanden for speciallæger i Region Syddanmark. Også han efterspurgte muligheden for elektronisk at kunne sende epikriser mv. fra speciallægerne til de sociale tilbud. Det er besluttet, at alle sociale tilbud skal anvende det elektroniske dokumentationssystem Bosted Systemet til at udarbejde individuelle Planer for borgerne, hvorunder daglig dokumentation af det socialfaglige arbejde dokumenteres. 1

2 Medicinhåndtering er en integreret del af Bosted Systemet, hvor alle sociale tilbud skal registrere og dokumentere medicinhåndtering. Omfanget af hvor implementeret den elektroniske dokumentation er, varierer fra tilbud til tilbud, men generelt set er de socialpsykiatriske tilbud meget langt med denne integration internt på tilbuddet. Derfor stiger også behovet for at udvide dokumentationen og kommunikationen udadtil med eksterne parter. Igangsætning af pilotprojekter omkring elektronisk kommunikation fra sociale tilbud til sundhedssektoren skal ses i sammenhæng med, at der er ved at blive udarbejdet en it-strategi for Det Sociale Område. Herforuden arbejdes der i Region Syddanmark med implementering af den fælles regionale og kommunale it-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation, hvor elektronisk kommunikation til og fra sociale specialtilbud er nævnt som et muligt projektområde. E-teamet i Afdelingen for Kommunesamarbejde er projektsekretariat for implementering af it-strategien. 4. Elektronisk kommunikation: Fordele og forudsætninger Kommunikationen mellem parter på sundhedsområdet foregår gennem de fagspecifikke MedComstandarder, som er fuldautomatisk kommunikation og lagring fra it-system til it-system. Det vil sige, at Med- Com-standarder er en opskrift på, hvordan information pakkes, sendes og modtages. Anvendelse af Med- Coms standarder medfører bl.a.: Smidig, sikker og hurtig kommunikation fra en part til en anden Dokumentation fra en journal direkte ind i en anden journal, hvorved man også undgår risiko for fejlregistrering Tidsbesparelser på dokumentation ved at man slipper for dobbeltregistrering og dermed dobbelte arbejdsgange Tidsbesparelser på, at man slipper for ventetid ved telefonen Forudsætning for elektronisk kommunikation er: At der i hver ende er et it-system, som har implementeret de relevante MedComstandarder At de har et abonnement på en elektronisk postkasse, der varetager transporten af meddelelserne At der er indgået en aftale om elektronisk udveksling af data mellem parterne Og ikke mindst, at arbejdsgangene vedrørende elektronisk kommunikation er implementeret lokalt I Region Syddanmark skal, som nævnt, alle tilbud implementere det socialfagligt it-system, Bosted Systemet (Team Online). Bosted Systemet har allerede implementeret visse MedCom-standarder: Afsendelse og modtagelse af korrespondancemeddelelser (gammel version D9133L. Fra 1. april 2009 var det MedComs tidsplan, at alle kunne sende og modtage ny version) Afsendelse af recept til apotek (LMS01) Modtagelse af ambulantepikriser (MEDDIS D0233L) 5. Forudsætninger for igangsætning af pilotprojekter og elektronisk kommunikation Det blev aftalt, at forudsætning for igangsætning af pilotprojekter var: Behov for en vis volumen, så elektronisk kommunikation kan blive en del af rutinen på specialtilbuddet Behov for generiske modeller for anvendelse af elektronisk kommunikation, så det er muligt at udbrede - også på sigt til kommunale tilbud Fornødne ressourcer til bl.a. projektledelse, lokale implementering hos de parter, der skal kommunikere elektronisk, skal afklares og være til stede Indgåelse af samarbejdsaftale / procedureaftale med involverede parter Afklaring omkring de juridiske aspekter ved videregivelse af helbredsoplysninger gennem elektronisk kommunikation se under punkt Regler om videregivelse af helbredsoplysninger Elektronisk kommunikation over sektorgrænser mellem eksempelvis et socialt tilbud og praktiserende læge vil betyde videregivelse af oplysninger om patientens/borgerens helbredsforhold i forbindelse med behandling af patienten/borgeren. Det skal derfor sikres, at betingelserne om videregivelse af helbredsoplysninger er opfyldt. Betingelserne fremgår af bilag 1. 2

3 7. Metode og afgrænsning Kortlægningen afdækker kommunikation fra og til regionale socialpsykiatriske tilbud. De socialpsykiatriske tilbud er valgt på grund af, at de er langt med implementering af Bosted Systemet, og Det Sociale Område har desuden en forventning om, at tilbuddene har megen kommunikation med sundhedsvæsenet. For at imødekomme forudsætningen omkring viden om mulige generiske modeller blev kortlægningen foretaget på 2 socialpsykiatriske tilbud, så en sammenligning var mulig. De udvalgte socialpsykiatriske tilbud var: Syrenparken Holtegården Kortlægningen foregik gennem et enkelt møde på hvert tilbud med en efterfølgende korrespondance om resultatet. Forud for mødet havde specialtilbuddet modtaget information om, hvad der var vigtigt at kortlægge: Hvem kommunikerer man med helt ned på afdelings- og individniveau: Er det praktiserende læge, neurolog, lægesekretær, socialrådgiver, hjemmesygeplejerske, hjemmehjælp m.v. Hvilke personalegrupper på det sociale specialtilbud er det, som kommunikerer? Hvad er indholdet i kommunikationen: Er det ad-hoc-spørgsmål vedrørende en borger, fornyelse af recepter, forespørgsler, epikriser, udskrivningsbreve, skemaer / blanketter m.v. Hvordan foregår kommunikationen nu: Er det pr. fax, brev, telefon m.v. Hvor tit foregår denne kommunikation: Er det dagligt, 5 gange om måneden m.v. Samt en definition på tværsektoriel sundhedskommunikation Kommunikation med sundhedsvæsenet (sygehuse, læger, speciallæger, apotekere, kommune) omkring en borger / CPR Tovholdere på møderne var en repræsentant fra henholdsvis Det Sociale Område og Afdelingen for Kommunesamarbejde. 8. Resultat af kortlægningen I det følgende fremgår resultatet af kortlægningen på Syrenparken og Holtegården. A. Opbygning I det næste fremgår konklusioner fra kortlægningen. I første afsnit fremgår nogle generelle betragtninger, som er kommet frem under møderne. Herefter gennemgås de enkelte og relevante samarbejdsparter inden for sundhedssektoren i forhold til kommunikation, volumen og mulig it-understøttelse. Resultatet af de enkelte kortlægninger kan eftersendes, hvis ønsket. Til slut er skrevet anbefalinger til igangsætning af eventuelle pilotprojekter. B. Generelle opmærksomhedspunkter i forhold til elektronisk kommunikation I Bosted Systemet har borgeren ret til at tilgå og indgå dialog om egne data med personalet. Så information sendt til Bosted Systemet vil være tilgængeligt for borgeren. Det vil samarbejdspartnere skulle gøres opmærksomme på i procedureaftalen omkring elektronisk kommunikation med tilbuddet. Endvidere skal man være opmærksom på, at der er forskel i personalesammensætningen på de to socialpsykiatriske tilbud. På Syrenparken er der ansat sygeplejersker, socialpædagoger, sosu-assistenter, ergoterapeuter og socialrådgivere, og her håndteres medicinen af sundhedsfaglig personale. På Holtegården er der ansat socialpædagoger og sosu-assistenter, hvor medicinen håndteres af medicinansvarlige. Det har betydning i forhold til arbejdsgange, og hvem gør hvad i forhold til elektronisk kommunikation. C. Kommunen På begge tilbud omhandler kontakter til kommunen hovedsageligt den kommunale handleplan ( 141) og den individuelle plan på tilbuddet indgåelse, årlige handlemøder, ændringer m.v. Der er dog forskel på, hvordan denne kommunikation foregår og hvortil. På Syrenparken foregår kontakten kontinuerligt. Noget af kommunikationen på Syrenparken foregår via mail gennem det åbne internet. Der var stort ønske om, at kommunikationen kunne forgå via sikker mail. Kontak- 3

4 ten på Holtegården forgår derimod hovedsageligt i store blokke, hvor planerne printes ud fra Bosted Systemet og køres eller sendes til kommunen. Herudover er der kommunikation omkring entrepreneuraftaler, når tilbuddet leverer andre ydelser til kommunen eksempelvis dagtilbud. Holtegården så her et stort udviklingspotentiale i at anvende elektronisk kommunikation til at etablere kontakt til og samarbejde med støtte/kontaktpersonen i kommunen omkring den hjemmeboende borgers individuelle plan samt aktiviteter på Holtegården. For at kunne sige mere om muligheder for elektronisk kommunikation er der behov for en dybere kortlægning på kommunesiden, da elektronisk kommunikation forudsætter, at der er et it-baseret fagsystem i den anden ende, som kan modtage og afsende den elektroniske kommunikation. Herunder er dog beskrevet en enkelt kommunikationsmulighed. 1. Ad-hoc-kommunikation: Kommunikation omkring den Individuelle Plan. Implementering og anvendelse af korrespondancemeddelelsen Bosted Systemet kan sende og modtage standarden. D. Socialpsykiatriske tilbud og alment praktiserende læger På begge tilbud fortæller medarbejderne om daglig kommunikation med almen praksis, og der var stor interesse for elektronisk kommunikation. Herunder er beskrevet, hvad kommunikationen omhandler samt løsningsforslag og muligheder i Bosted Systemet. 1. Prøver: Bestilling af prøver, modtagelse af prøvesvar, forespørgsel på prøvesvar. Implementering og anvendelse af korrespondancemeddelelsen 2. Konsultationer: Tidsbestilling samt modtagelse af resultat af konsultationer. 3. Ad-hoc-kommunikation: Råd og vejledning. 4. Medicin: Afsendelse af receptfornyelse til godkendelse hos læge. 1 Implementering og anvendelse af standarden for receptfornyelse. Bosted Systemet kan sende og modtage standarden. Den skal dog opdateres til ny version. Bosted Systemet har ikke implementeret standarden. E. Psykiatrisk tilsynsførende / lægefaglig konsulent og alment praktiserende læger På både Syrenparken og Holtegården er der psykiatrisk tilsynsførende / lægefaglig konsulent, hvor de beboere, der har behov, kan få en konsultation. Her vil anvendelse af elektronisk kommunikation også være relevant, samtidigt med at man sikrer dokumentationen i Bosted Systemet. Dette forudsætter, at konsultationen dokumenteres i Bosted Systemet, hvilket udfordrer og nødvendiggør mere viden om psykiaterens registreringspraksis. Psykiateren kan have egen elektronisk journal i egen organisation. 1. Prøver: Modtagelse af prøvesvar Implementering og anvendelse Bosted Systemet kan ikke sende 2. Konsultationer: Afsendelse af notater om konsultationer med borgerne af ambulantepikrise men kan godt modtage standar- den. 3. Medicin: Afsendelse af information om medicinændringer (evt. korrespondancemeddelelse) 1 På Syrenparken anvender man i nogle tilfælde via borgerens CPR-nummer den praktiserende læges hjemmeside til genbestilling af medicin. Ved implementering af standarden for receptfornyelse vil man dog undgå de dobbelte arbejdsgange ved både at skulle ind på lægens hjemmeside samt Bosted Systemet for at dokumentere bestilling af medicin. Receptfornyelse vil således kunne ske i en arbejdsgang. 4

5 4. Medicin: Afsendelse af receptfornyelse til godkendelse hos læge. Implementering og anvendelse af standarden for receptfornyelse. Bosted Systemet har ikke implementeret standarden. F. Socialpsykiatrisk tilbud og apotek se også under Medicin punkt J Der synes på de to tilbud at være forskellige metoder til håndtering af specielt håndkøbsmedicin, men på begge tilbud er der stort ønske om og behov for bedre overblik over borgerens medicin, for at sikre borgeren den bedst mulige behandling, undgå fejlmedicinering m.v. På Syrenparken afhenter borgeren selv deres medicin, hvilket er en udfordring i forhold til medarbejdernes viden om, hvorvidt medicinen er klar til afhentning, afhentet, om recepten er korrekt m.v. Syrenparken bruger således dagligt megen tid på at finde ud af, hvor medicin og medicinbestillinger befinder sig. På Holtegården sendes en samlet liste over håndkøbsmedicin til apoteket, som medarbejderne henter. G. Psykiatrisk tilsynsførende / lægefaglig konsulent og apotek På begge tilbud ordinerer psykiateren, der fører tilsyn, medicin uden om den praktiserende læge. Det kan udfordre overblikket over borgerens medicin, hvis ordinationen ikke registreres og videreformidles til almen praksis. 1. Bestilling af medicin direkte på Anvendelse af standarden for Bosted Systemet har allerede apoteket: Afsendelse af recept 2 recept 3 standarden Trods den direkte elektroniske bestilling af medicin vil den praktiserende læge via PEM (personlig elektronisk medicinprofil) kunne se opdateret liste over borgerens medicin læs mere under punkt J. H. Sygehuse (somatiske og psykiatriske afdelinger): Indlæggelse af borger 4 Begge tilbud udtrykker stort ønske om elektronisk kommunikation, når en borger er indlagt. da sygehuset har stort behov for at få mere viden om borgeren fra et socialpsykiatrisk tilbud, for at borgeren får det bedst mulige ophold på sygehuset. Det sker dog sjældent, at en borger er indlagt, men Syrenparken estimerede dog, at de altid gennemsnitlig over tid havde en borger indlagt på en psykiatrisk afdeling. Psykiatrisk afdeling kan ikke sende recepter elektronisk til apoteket, hvilket også giver problemer i forhold til sporinger af recepter m.v. Der er således stort ønske om it-understøttelse af samarbejdsaftalerne på både det somatiske og det psykiatriske område. 1. Ønskede elektroniske meddelelser er bl.a.: Sende indlæggelsesrapport om borgerens status Modtage færdigbehandlingsvarsling på det psykiatriske samt so- Anvendelse og implementering af de relevante standarder Bosted Systemet har kun implementeret korrespondancemeddelelsen. Bosted Systemet har således ikke implementeret: 2 Bestilling af Leponex, som kun psykiater kan bestille 3 Forskel mellem MedCom-standarderne for henholdsvis recept og receptfornyelse: a) Recept: En læge kan elektronisk sende en recept til apoteket b) Receptfornyelse: Ved genbestilling af medicin kan eksempelvis en hjemmesygeplejerske elektronisk sende en receptfornyelse til praktiserende læge. Lægen modtager receptfornyelsen og godkender, hvorefter recepten sendes til apoteket til afhentning 4 Som nævnt under punkt 3, er både somatiske og psykiatrisk sygehuse både i forhold til indlæggelse og ambulante forløb i høj grad digitaliserede, har implementeret ovenstående standarder og har eller er i gang med at oplægge deres arbejdsgange i forhold til anvendelse af elektronisk kommunikation. Derfor vil anvendelse af papir, fax, telefon til et tilbud i mange tilfælde være en uvant arbejdsgang. 5

6 matiske område. Sende og modtage korrespondanceformat til ad-hockommunikation Modtage udskrivningsrapport Indlæggelsesrapport Færdigbehandlingsvarsling Udskrivningsrapport I. Sygehuse (somatiske og psykiatriske afdelinger): Ambulante forløb Både Syrenparken og Holtegården har beboere/brugere, som har ambulante forløb på sygehuset. Her er det også meget relevant med elektronisk kommunikation, da botilbuddene primært får oplysninger fra beboeren/brugeren, som ofte ikke kan huske, hvad der er blevet sagt eller ikke har forstået det. Alternativt sendes en medarbejder med brugeren til de ambulante forløb. 1. Ambulantepikriser fra sygehus til Anvendelse af standarden for Bosted Systemet har allerede botilbuddet. ambulantepikrise standarden 2. Ad-hoc-kommunikation omkring spørgsmål til ambulantepikrise m.v. Anvendelse af standarden korrespondancemeddelelse Bosted Systemet kan sende og modtage standarden. Ovenstående vil kræve en samarbejdsaftale mellem sygehus og Holtegården og Syrenparken om indhold, forventede svartider m.v. J. Medicin Medicin er en vægtig post og et gennemgående tema i forhold til ønsker og behov for elektronisk kommunikation for bedre overblik og dermed for at sikre borgeren en god behandling Elektronisk kommunikation løser dog ikke alle udfordringer i forhold til at skabe det samlede overblik over borgerens medicin. Den ideelle løsning ville være, at sociale specialtilbud i første omgang fik adgang til Medicinprofilen (PEM) og på sigt til Det Fælles Medicinkort (FMK). Det kræver dog en politisk beslutning. På nuværende tidspunkt kører FMK kun i pilot på enkelte sygehusafdelinger og i enkelte praksis. Alle praktiserende læger har adgang til PEM, og der arbejdes på, at kommunerne i første omgang får adgang til PEM. På Medicinprofilen finder man elektronisk oversigt over den medicin, som hver enkelt dansker har købt på recept på apoteket de seneste to år. Derudover indeholder Medicinprofilen oplysninger om medicintilskud og substitution. Det er kun borgeren selv og de læger, der har borgeren i aktuel behandling, der har direkte adgang til Medicinprofilen. Det Fælles Medicinkort er et projekt, der har til mål at løse problemerne ved sektorskift og risici for medicineringsfejl ved, at alle borgere fremover får et elektronisk medicinkort. K. Kort opsummering Kortlægningen på de to socialpsykiatriske tilbud viser, at der er ganske megen og daglig kommunikation til andre samarbejdsparter i sundhedssektoren. Specielt udgør almen praksis en samarbejdspartner med daglig kommunikation, og hvor der er stort ønske om elektronisk kommunikation. Medicin er en af de helt store udfordringer for tilbuddene, hvor der efterlyses redskaber til bedre overblik over borgerens samlede medicin samt mulighed for bestilling af medicin uden ventetid.. Der findes i Bosted Systemet allerede standarder, som kan bringes i anvendelse. 9. Anbefaling om igangsætning af pilotprojekter og yderligere kortlægning I det følgende fremgår anbefalinger ud fra kortlægning og forudsætninger. 6

7 10. Pilotprojekt om elektronisk kommunikation mellem socialpsykiatrisk tilbud og almen praksis På grundlag af kortlægningen anbefales opstart af et afgrænset pilotprojekt på eksempelvis de to medvirkende socialpsykiatriske tilbud (inkl. tilsynsførende psykiater) med afsæt i kommunikation til og fra almen praksis dvs.: Organisatorisk implementering korrespondancemeddelelsen til ad-hoc-kommunikation om råd og vejledning, kommunikation omkring konsultationer, kommunikation omkring prøver m.v. Teknisk og organisatorisk implementering af receptfornyelsen til genbestilling af medicin via praktiserende læge Teknisk og organisatorisk implementering af ambulantepikrise til læge til læge-kommunikation omkring konsultationer og information til specialtilbudet om sygehusindlæggelser, ambulantforløb m.v. Organisatorisk implementering af recept til tilsynsførende psykiaters bestilling af medicin fra apoteket direkte i Bosted Systemet, så dokumentationen sikres i Bosted Systemet Valg af praksis er begrundet i: Volumen på kommunikation til almen praksis Interesse fra almen praksis om elektronisk kommunikation, som i høj grad har omlagt alle kommunikation til elektronisk kommunikation Fordele i forhold til genbestilling og registrering af borgerens medicin både på tilbuddet og hos almen praksis, hvilket er en forudsætning for på sigt et samlet overblik i PEM og FMK Eksisterende standarder i Bosted Systemet, som vil kunne bringes i anvendelse Muligt med en hurtig succeshistorie, som kunne bane vejen for udbredelse Mulig udbredelse til andre typer af specialtilbud: Kortlægning i Social IT viste, at almen praksis er en væsentlig samarbejdspartner på alle former for tilbud, så pilotprojekt på det socialpsykiatriske område ved succes kan overføres til andre områder 10. Projektbeskrivelse Forud for beslutning om igangsætning af pilotprojekt anbefales det at igangsætte et forarbejde, som skal udmønte sig i en projektbeskrivelse med mål, leverancer, milepæle, succeskriterier, økonomi (jf. nedenstående), organisation, risikoanalyse, evaluering m.v. og bl.a. med følgende indledende aktiviteter: Interview med praktiserende læge omkring vedkommendes behov for elektronisk kommunikation for at få valideret og eventuelt udbygget indeværende kortlægning Forankring og organisering af pilotprojektet forankres og indtænkes i både it-strategien på Det Sociale Område og it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation herunder afklaring omkring styregruppe og projektgruppe. 11. Økonomi og ressourcer Behov for yderligere afklaring af: Økonomi til udvikling af standarden for receptfornyelsen samt afsendelse af ambulantepikrise i Bosted Systemet Ressourcer til ansættelse / frikøb af en medarbejder i en projektperiode til projektledelse Afklaring af hvordan Bostedskoordinatoren indgår i pilotprojektet. Ressourcer til administration og formidling Om der i forhold til udbredelse er økonomiske konsekvenser for specialtilbuddet og dermed for Region Syddanmark vedrørende tilkøb af kommunikationsmodul, tilslutning til Sundhedsdatanettet Om der er en meromkostning på drift og support af Bosted Systemet med konsekvens for specialtilbuddet og dermed for Region Syddanmark ved tilkøb af kommunikationsmodul Økonomi til den elektroniske kommunikation. Prisen pr. kuvert er 129 øre + 10 øre pr. kilobyte. En edifact fylder 1 kilobyte. En XML fylder 20 kilobyte. Det er dog muligt at lave en fastprisaftale for elektronisk kommunikation. Det er dog et spørgsmål, om det er nødvendigt pt. pga. den begrænsede mængde af elektronisk kommunikation 12. Organisering af pilotprojekt omkring elektronisk kommunikation I forhold til pilotprojektet anbefales det, at der opbygges en projektorganisation med tæt samarbejde mellem Det Sociale Område og Afdelingen for Kommunesamarbejde, e-team bl.a. pga. mulig kompetenceudvikling hos begge parter eksempelvis i forhold til fagområdet samt elektronisk kommunikation. I Det Sociale 7

8 Område er endvidere udpeget en tværgående Bostedkoordinator for alle sociale tilbud. Vedkommende tænkes at skulle være en væsentlig ressourceperson i pilotprojektet. I forhold til en eventuel udbredelse kan det overvejes at opbygge en projektorganisation som i de store implementeringsprojekter under it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation, hvor Bostedkoordinatoren igen ville være en oplagt ressourceperson. Der arbejdes i øjeblikket med udvikling af en it-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation 2. Det giver mulighed for, at pilotprojektet i et samarbejde og koordineret med Det Sociale Område kan skydes ind i strategien som et projektområde. En sådan forankring kan være med til at sikre ledelsesmæssig opbakning og forankring samt perspektiver i forhold til udbredelse til kommunale specialtilbud. 13. Perspektivering Udover praksisområdet viser kortlægningen at kommuner og sygehuse også er vigtige aktører og elektronisk kommunikation relevant. Det kræver dog bl.a. i forhold til kommunen yderligere kortlægning og i forhold til sygehuset implementering af relevante standarder jf. nedenstående. A. Kortlægning hos primære samarbejdspartnere I forhold til behovet for kommunikationen mellem socialt specialtilbud / kommune er der behov for yderligere kortlægning eksempelvis i form af en kortlægning af samarbejdsforvaltningerne samt relevante afdelinger på sygehusene i forhold til at afdække behov for elektronisk kommunikation. Da de fleste sociale specialtilbud hører under kommunerne, vil det også være en kærkommen lejlighed til at drøfte muligheden i forhold til kommunale tilbud samt eventuelle snitflader i forhold til kommunernes forskellige it- og fagsystemer. B. Overvejelse omkring samarbejdsaftaler Der er som led i sundhedsaftalerne udarbejdet samarbejdsaftaler mellem sygehuse og kommuner omkring indlæggelse og udskrivning. I samarbejdsaftalen på det somatiske område er it-understøttelse en integreret del af aftalen. Derfor kunne man overveje implementering af relevante standarder i forhold til sygehuset med baggrund i den omlægning af arbejdsgange til elektronisk kommunikation, som er eller bliver implementeret på sygehusene. Det vil i så fald dreje sig om: Organisatorisk og teknisk implementering af indlæggelsesrapport (afsendelse) Organisatorisk og teknisk implementering af færdigbehandlingsvarsling (psykiatri) og forløbsplan (somatik) (modtagelse) Organisatorisk implementering af korrespondanceformat til ad-hoc-kommunikation (afsendelse og modtagelse) Organisatorisk og teknisk implementering af udskrivningsrapport (modtagelse) 8