Transfedtsyrers betydning for sundheden

Transkript

1 Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2003 sundhedsbefordrende neutral sundhedsskadende transfedtsyrer og hjertesygdom observerende undersøgelser mekanisme undersøgelser interventionsundersøgelser

2 Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2003 En rapport fra Ernæringsrådet af Steen Stender og Jørn Dyerberg

3 Transfedtsyrers betydning for sundheden Opdatering år 2003 Forsidebillede: De forskellige videnskabelige undersøgelser tillægges en vægt alt efter undersøgelsens type og kvalitet. Summen af de vægtede undersøgelser, der taler for en sundhedsskadende virkning, sammenlignes med summen af de vægtede undersøgelser, der taler for en sundhedsfremmende eller en neutral virkning. Denne afvejningsmetode er grundlæggende for Ernæringsrådets udarbejdelse af rapporter. Grafisk produktion: Boje & Mobeck as ISSN-nr Publikationsår: 2003 Publ. nr. 29 Ernæringsrådet Pris: 60 kr. ekskl. moms.

4 Indholdsfortegnelse Forord 7 Resumé 9 Summary 11 Kommissorium 13 Indledning 15 1 Transfedtsyrer i kosten og sygdom Transfedtsyrer og hjertesygdom Epidemiologiske undersøgelser Transfedtsyrer og blodets lipoproteiner Transfedtsyrer og andre risikofaktorer for hjertesygdom Industrielt fremstillede transfedtsyrer kontra transfedtsyrer fra drøvtyggere Transfedtsyrer tidligt i livet Transfedtsyrer og kræft Transfedtsyrer og allergi Transfedtsyrer og sukkersyge Transfedtsyrer og overvægt 34 2 Transfedtsyreindholdet i den danske kost Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer sammenlignet med andre lande Margarine 35 3

5 Transfedtsyrers betydning for sundheden 2.3 Andre kilder med industrielt fremstillede transfedtsyrer Snacks, kager og slik Mikroovnspopcorn Fastfood Et særligt kostvalg, rigt på industrielt fremstillede transfedtsyrer Sammenfatning 43 3 Lovgivning om fødevarers indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer Danmark EU USA 52 4 Konklusion Transfedtsyrer og sygdom Indtag af transfedtsyrer i Danmark 56 5 Anbefalinger 57 6 Ordliste 59 7 Referencer 61 4

6 Appendix 1 69 Oplysninger og analyseresultater vedrørende indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter, hvor der i ingredienslisten er oplysninger om et indhold af delvist hærdede fedtstoffer. Appendix 2 79 Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter, hvor der i ingredienslisten ikke er oplysninger om et indhold af delvist hærdede fedtstoffer. Appendix 3 83 Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i popcorn til mikrobølgeovn. 5

7 6 Transfedtsyrers betydning for sundheden

8 Forord Ernæringsrådet udsendte i foråret 2001 sin 2. rapport vedrørende transfedtsyrers betydning for sundheden. Rapporten, der anbefalede en udfasning af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer, gav anledning til betydelig presseomtale i radio, TV og i trykte medier. I sidstnævnte blev rapporten i løbet af år 2001 omtalt 130 gange svarende til ca. 50 m spaltelængde og gav desuden anledning til en række forespørgelser i Folketinget. I løbet af sommeren 2002 blev rapporten udsolgt. Til trods for, at rapporten kan hentes fra Ernæringsrådets hjemmeside, har der været daglige forespørgsler om en trykt udgave. Siden udgivelsen af den 2. transfedtsyrerapport er der kommet en række vægtige videnskabelige publikationer vedrørende transfedtsyrers virkning på helbredet. Der er tillige fremkommet en helt ny hypotese om transfedtsyrers virkning på cellemembranernes ionkanaler og dermed på en række basale cellulære funktioner i vidt forskellige organer. På denne baggrund har Ernæringsrådet ønsket endnu en opdatering af området. Af nærværende rapports 74 referencer er de 22 publiceret i år 2001 eller i år Emnet er således fortsat særdeles aktuelt, og der er i EU, og navnlig i USA, inden for de sidste år igangsat en debat om udfasning af industrielt fremstillede transfedtsyrer i madvarer. I Danmark blev denne debat startet i 1994 i forbindelse med udgivelsen af Ernæringsrådets første rapport, der netop omhandlede transfedtsyrer og var medvirkende til et betydeligt fald i danskernes indtag af disse fedtsyrer. Det er vores håb, at denne opdaterede rapport kan bidrage som et nyttigt instrument i arbejdet for at få fjernet disse sundhedsskadelige fedtsyrer fra madvarer. Arne Astrup Formand 7

10 Resumé Ernæringsrådets rapport, Transfedtsyrers betydning for sundheden, fra 1994, konkluderede, at transfedtsyrer i kosten er lige så eller muligvis mere åreforkalkningsfremmende end mættede fedtsyrer, og at der er begrundet mistanke om, at højt transfedtsyreindtag kan medføre uheldige virkninger på fosterets vækst. Det blev derfor anbefalet, at deklaration af indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer blev taget op i EU. Der blev desuden indgået en aftale med margarineindustrien om at reducere transfedtsyreindholdet i danskproducerede margariner. Siden 1994 er den fremmende virkning af et højt indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer på udviklingen af hjertesygdom blevet yderligere dokumenteret blandt andet ved fremkomsten af 4 store prospektive befolkningsundersøgelser. Undersøgelserne tyder på, at transfedtsyrer sammenlignet med mættede fedtsyrer per gram er forbundet med en ca. 10 gange højere risikoforøgelse for udvikling af hjertesygdomme. Mistanken om en uheldig virkning af transfedtsyrer tidligt i livet er blevet styrket. Den mulige effekt af transfedtsyrer på udviklingen af kræft er fortsat uafklaret. Der er data fra såvel epidemiologiske undersøgelser som fra mekanismestudier, som giver en begrundet mistanke om, at transfedtsyrer øger risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge. Der er ligeledes fremkommet undersøgelser, der retfærdiggør fortsatte studier af transfedtsyrers mulige fremmende virkning på allergiske sygdomme hos børn, samt af specifikke transfedtsyrers mulige virkning på fedtfordelingen i kroppen og organismens følsomhed for insulin. Der er meget få informationer om virkningen af transfedtsyrer fra drøvtyggere på de ovenfor anførte forhold. De tilgængelige data peger dog på, at transfedtsyrer fra drøvtyggere, specielt hvad angår risiko for hjertesygdom, ikke har samme uheldige virkning som industrielt fremstillede transfedtsyrer. Indholdet af transfedtsyrer i industrielt hærdede fedtstoffer kan udgøre op til 60% af fedtsyreindholdet. Det tilsvarende tal for oksekød og mælkeprodukter er 2-5%. 9

11 Transfedtsyrers betydning for sundheden Det gennemsnitlige daglige indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer i Danmark var i 1994 ca. 2,5 g per person, og er siden faldet overvejende på grund af en reduktion af transfedtsyreindholdet i danskproducerede bordmargariner. Det skønnes, at det gennemsnitlige daglige indtag i dag er 1-2 gram. På baggrund af resultaterne fra en stikprøveundersøgelse i november 2000 med efterfølgende analyse af transfedtsyreindholdet i de indsamlede produkter er det dog sandsynligt, at befolkningsgrupper med et kostvalg, der omfatter hyppig indtagelse af fastfood, pommes frites, mikroovnspopcorn, chokoladebars og lignende, dagligt indtager industrielt fremstillede transfedtsyrer i en mængde langt over befolkningens gennemsnitsindtag. Dette skyldes dels import af produkter med et højt indhold af delvist hærdede fedtstoffer dels, at de såkaldte bageri- og industrimargariner, trods teknisk mulighed for fremstilling af produkter med lavt transfedtsyreindhold, fortsat kan have et højt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer. Ernæringsrådet anbefaler, at anvendelse af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer snarest muligt bringes til ophør. 10

12 Summary The report The influence of Trans Fatty Acids on Health from 1994 by the Danish Nutrition Council concluded that trans fatty acids in the diet promote coronary heart disease at least as much as equivalent amounts of saturated fats and probably more, and that trans fatty acids may have adverse effects on the growth of the human fetus. It was recommended that declaration of trans fatty acids in foodstuffs was considered in the EU. Danish margarine producers agreed to reduce the trans fatty acid content in margarines produced in Denmark. Since 1994 the contribution of a high intake of industrially produced trans fatty acids to the risk of coronary heart disease has gained further support partly due to the results from 4 large prospective population studies. The results suggest that the intake of trans fatty acids compared to saturated fatty acids per gram is associated with a 10-fold higher risk increment for the development of coronary heart disease. A negative effect of trans fatty acids on the human fetus and newborns has been further substantiated. The possible effect of trans fatty acids on cancer has not yet been settled. Data from epidemiological studies and from studies on the effect of insulin, suggest that trans fatty acids increase the risk of type 2 diabetes. Recent findings justify further studies concerning the effect of trans fatty acids on the development of allergic diseases in children, and of specific trans fatty acids effect on body fat distribution and on insulin sensitivity. There are very few data on the effect of trans fatty acids from ruminant sources on the above-mentioned issues. Available data suggest that ruminant trans fatty acids, especially concerning the effect on cardiovascular risk, do not posses the same unfavourable effects as industrially produced trans fatty acids. The content of trans fatty acids in industrially hydrogenated fats may reach 60% of the fatty acids. The equivalent number for ruminant fat is 2-5%. The daily intake per person of industrially produced trans fatty acids in Denmark was in 1994 approximately 2.5 grams and has since decreased, mainly due to a reduction of the trans fatty acid content 11

13 Transfedtsyrers betydning for sundheden in margarines. At present the average daily intake is estimated to be 1-2 grams. Based on the results of an analysis of various food items collected in November 2000 it is, however, likely that population groups with eating habits including frequent intakes of French fries, micro oven popcorn, chocolate bars, fast food etc. consume industrially produced trans fatty acids in amounts far exceeding the average of the population. This is due to import of products with a high concentration of partially hydrogenated fats and due to the fact that margarines for industrial use (e.g. in bakeries) can have a high trans fatty acid content. The Danish Nutrition Council recommends that addition of industrially produced trans fatty acids to foodstuffs ceases soonest possible. 12

14 Kommissorium Ernæringsrådet nedsatte i september 2002 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium: At foretage en vurdering af den viden om transfedtsyrers betydning for sundheden, der er tilkommet siden Ernæringsrådets rapport fra 2001 om dette emne, og i lyset heraf at revurdere de givne anbefalinger. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde den 2. december Arbejdsgruppens sammensætning: Professor, overlæge, dr.med. Steen Stender Professor, overlæge, dr.med. Jørn Dyerberg Kapitel 3. Lovgivning om fødevarers indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer er udarbejdet i samarbejde med cand.polyt. Bente Koch og fuldmægtig Tereza Gabriel, Fødevaredirektoratet. Afsnittet om transfedtsyrer og overvægt i kapitel 1 er udarbejdet i samarbejde med cand.scient (biokemi) Thomas Meinert Larsen, Institut for Human Ernæring, KVL. 13

16 Indledning Transfedtsyrer er fedtsyrer, som indeholder mindst én trans-dobbeltbinding. En trans-dobbeltbinding er en dobbeltbinding i fedtsyrer mellem to kulstofatomer, som har skiftet geometri i forhold til de i naturen hyppigst forekommende cis-dobbeltbindinger. Brintatomerne ved dobbeltbindingen i trans-form sidder på hver sin side af kulstofatomerne, hvorimod de i cis-form sidder på samme side (figur 1). Transfedtsyrer får derved, på trods af at de er umættede, en kemisk lighed med mættede fedtsyrer. Der er dog en forskel i kulstofkædens geometriske forhold (figur 2). Spørgsmålet er, om denne forskel mellem transfedtsyren og den tilsvarende mættede fedtsyre også giver anledning til en forskel i den biologiske effekt af disse fedtsyrer. elaidinsyre trans stearinsyre oliesyre cis Figur 1 Den kemiske opbygning af henholdsvis cis-umættet (oliesyre), den tilsvarende trans-umættede (elaidinsyre) og den tilsvarende mættede fedtsyre (stearinsyre). (Fra J Amer Diet Assoc 2002; no. 1 - David Zweirz). 15

17 Transfedtsyrers betydning for sundheden Fedtsyrer i kosten med trans-dobbeltbindinger stammer primært fra to forskellige kilder: Fra industriel delvis hærdning af spiseolier, indeholdende umættede fedtsyrer, og fra bakteriel omdannelse af umættede fedtsyrer i vommen hos drøvtyggere. De førstnævnte betegnes i nærværende rapport som industrielt fremstillede transfedtsyrer og de sidstnævnte som transfedtsyrer fra drøvtyggere. Når betegnelsen transfedtsyrer i denne rapport anvendes uden angivelse af oprindelse, skyldes dette manglende oplysninger om denne eller om eventuelle forskelle i effekt mellem de to typer. 3,77 Å 1,54 Å H 3 C C C C C C C C C C C C C C C COOH 3,81 Å 111 H 3 C C C C C C C C 1,54 Å C C C C C C C COOH 2,52 Å Figur 2 Den molekylære struktur af en transfedtsyre (øverst) og den tilsvarende mættede fedtsyre. Ved den industrielle fremstilling, der har til hensigt at bibringe en fedtblanding en række tekniske egenskaber, som for eksempel mulighed for opbevaring i fast form (stabelfast) ved stuetemperatur, opstår overvejende monoumættede transfedtsyrer (f.eks. elaidinsyre 9trans-18:1), men i øvrigt et bredt spektrum af kemiske varianter (1). Små mængder af såkaldte konjugerede transfedtsyrer, kaldet CLA, dannes også ved industriel hærdning (2). I drøvtyggeres vom dannes overvejende trans vaccensyre (11trans- 18:1), som udgør over 60% af transfedtsyreindholdet i mælkefedt fra koen (2). Herudover dannes en mindre mængde CLA (f.eks. 9cis, 11trans-18:2 og 10trans, 12cis-18:2). 16

18 Det er stort set de samme transfedtsyrer, der er til stede i industrielt fremstillede transfedtsyrer og transfedtsyrer fra drøvtyggere, men der er meget betydelig forskel i mængden af de enkelte transfedtsyrer i de industrielt fremstillede transfedtsyrer og i transfedtsyrer fra drøvtyggere (figur 3). Der er derfor grundlag for forskelle i deres virkning på biokemiske processer i kroppen, da denne virkning kan være relateret til specifikke transfedtsyrer. Ved kemiske analyser kan man, på grund af de nævnte mængdeforskelle, få information om, i hvilket omfang transfedtsyrerne stammer fra den industrielle proces og fra drøvtyggerfedt. industrielt fremstillede 18:1 transfedtsyrer sammensætning % procent af alle fedtsyrer 60% placering af dobbeltbinding sammensætning % 60 18:1 transfedtsyrer fra drøvtyggerfedt procent af alle fedtsyrer placering af dobbeltbinding 5% Figur 3 Fordelingen af transfedtsyrer i henholdsvis industrielt hærdet vegetabilsk olie og i transfedtsyrer fra drøvtyggerfedt. 17

19 Transfedtsyrers betydning for sundheden Menneskers indtag af transfedtsyrer stammer altså fra kost indeholdende industrielt delvis hærdet fedt, og fra okse-, fåre- og lammekød samt fra mælkefedt. Indholdet af transfedtsyrer i industrielt hærdede fedtstoffer varierer meget og kan udgøre helt op til 60% af fedtsyreindholdet, hvorimod transfedtsyreindholdet i oksekød og mælkeprodukter er væsentlig mindre og ligger på 2-5% af fedtsyreindholdet (2) (figur 3). Ved særlige kostvalg muliggør dette en daglig indtagelse af op til 10 gange mere af industrielt fremstillede transfedtsyrer end af transfedtsyrer fra drøvtyggere. Ernæringsrådets rapport, Transfedtsyrers betydning for sundheden, som blev udgivet i 1994 (3, 4), vakte betydelig både national og international opmærksomhed på grund af sin markante stillingtagen. Rapporten konkluderede, at industrielt fremstillede transfedtsyrer i kosten er lige så, eller muligvis mere åreforkalkningsfremmende end mættede fedtsyrer, og at der er begrundet mistanke om, at højt indtag af transfedtsyrer kan medføre uheldige virkninger på fosterets vækst. Ernæringsrådet fandt det derfor rimeligt, at indtaget af industrielt fremstillede transfedtsyrer blev reduceret mest muligt, idet man ikke fandt holdepunkter for, at disse har sundhedsfremmende virkninger i forhold til mættede, monoumættede eller flerumættede fedtsyrer og derfor hovedsageligt blev anvendt i diverse fødevarer af økonomiske og produktionstekniske grunde. Rapporten førte til en aftale med Margarine Industri Foreningen om en strategi med henblik på over en årrække at nedbringe transfedtsyreindholdet i en række margarineprodukter. Ernæringsrådets rapport blev sendt til EU-Kommissionen i 1996 med henblik på at opnå Kommissionens accept til at gennemføre nationale bestemmelser vedrørende mærkning af fødevarer med angivelse af transfedtsyreindholdet. Det danske ønske blev afvist af EU-Kommissionen blandt andet med den begrundelse, at der ikke var videnskabelig konsensus i EU-landene om industrielt fremstillede transfedtsyrers sundhedsskadelige virkning. 18

20 Siden da er der publiceret en række undersøgelser vedrørende transfedtsyrers betydning for sundheden. Disse undersøgelser har på mange punkter bekræftet, men også suppleret Ernæringsrådets konklusioner. På den baggrund anmodede Fødevaredirektoratet Ernæringsrådet om at opdatere den videnskabelige baggrund med henblik på igen at tage initiativer på EU-plan til regulering af indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer. Dette skete i 2001 med udgivelse af en ny transfedtsyrerapport (5). Nærværende rapport er en opdateret udgave af Ernæringsrådets transfedtsyrerapport fra

22 1: Transfedtsyrer i kosten og sygdom 1.1 Transfedtsyrer og hjertesygdom Epidemiologiske undersøgelser Transfedtsyreindtag og hjertesygdom i forskellige lande Undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem indtagelsen af transfedtsyrer og forekomsten af hjertesygdom i form af åreforkalkningssygdomme, vanskeliggøres blandt andet, fordi en vurdering af en persons indtagelse af transfedtsyrer over en årrække er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes dels den generelle usikkerhed forbundet med kostundersøgelser, dels en betydelig usikkerhed vedrørende madvarernes indhold af transfedtsyrer, der kan variere fra varemærke til varemærke og sågar inden for samme varemærke over tid. Endelig giver de teknisk analytiske forhold også anledning til usikkerhed om madvarers transfedtsyreindhold. Da transfedtsyrer fra kosten ligesom andre fedtsyrer aflejres i fedtvævet, afspejler fedtvævets indhold af transfedtsyrer i en vis udstrækning den forudgående periodes (måneders til 1 års) indtag af transfedtsyrer. Indholdet af transfedtsyrer i fedtvæv analyseres ved hjælp af en bestemmelse af fedtsyrerne i en biopsi udtaget med sprøjte og kanyler. Man kan ligeledes måle blodets og dets cellers indhold af transfedtsyrer. Disse målinger reflekterer de sidste dages, ugers og måneders indtagelse af transfedtsyrer. Undersøgelser, hvor sammensætningen af transfedtsyrer i væv eller blod er anvendt som markør for transfedtsyreindtaget og af dettes relation til forekomsten af hjertesygdom, har givet modstridende resultater. De fleste studier har været for små til at afgøre tilstedeværelsen af en association. Resultaterne af det hidtil største studium, EURAMIC studiet, som inkluderede 671 mænd med blodprop i hjertet fra 9 europæiske lande, var ej heller konklusive (7). 21

23 Transfedtsyrers betydning for sundheden Totalt set var der ingen association mellem de ovennævnte markører for indtaget af transfedtsyrer og risikoen for blodprop i hjertet. Imidlertid viser en analyse, hvor man udelukkede centre med ringe intracentervariation og meget lavt transfedtsyreindtag, at der blandt de resterende centre var en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer og forekomsten af hjertesygdom. Undersøgelsens resultater betragtes dog som vanskelige at tolke også af metodemæssige grunde (8). I et mindre (n = 66) case-controlstudie fra England fandtes ej heller association mellem transfedtsyreindhold i fedtvæv og risiko for pludselig hjertedød (9), se dog også side 28. En case-controlundersøgelse fra Norge (10), omfattende 100 patienter med en første blodprop i hjertet og 98 kontrolpersoner uden hjertesygdom, viste derimod, at indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fedtvæv var signifikant højere hos patienter end hos kontrolpersoner. Risikoen for blodprop i hjertet, korrigeret for alder og køn, var således 2,8 (95% konfidensinterval: 1,16-6,84) i højeste, sammenlignet med laveste kvintil for transfedtsyreindhold i fedtvæv. Prospektive undersøgelser De stærkeste epidemiologiske holdepunkter, der relaterer kostens indhold af transfedtsyrer til risikoen for hjertesygdom, kommer fra tre store prospektive undersøgelser, omfattende ca personer fulgt gennem 6-14 år: The Health Professionals Follow-up study, USA 1996 (11), the Alpha-Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study, Finland 1997 (12), og the Nurses Health Study, USA 1997 (13), som er en opfølgning af det oprindelige studie (6) efter 14 års observationer, samt fra the Zutphen Elderly Study, Holland 2001 (14), der omfatter 667 mænd i en observationsperiode på 10 år. Disse studier vurderede indtagelsen af transfedtsyrer ved hjælp af et detaljeret spørgeskema om kostens sammensætning. Gyldigheden af den selvrapporterede kostsammensætning blev underbygget ved stikprøvevis sammenligning mellem fedtsyresammensætningen beregnet på baggrund af det udfyldte spørgeskema og fedtsyresammensætningen målt i fedtvævet. Disse 4 studier finder alle en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer og risikoen for hjertesygdom. Den relative risiko for hjertesygdom, associeret med en absolut stigning på 2 energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer, 22

24 var efter statistisk korrektion for en lang række kendte risikofaktorer for hjertesygdom, 1,36 (95% konfidensinterval 1,03-1,81) i the Health Professionals Follow-up Study; 1,14 (0,96-1,35) i Alpha- Tocopherol Beta-Carotene Cancer Prevention Study; 1,93 (1,43-2,61) i the Nurses Health Study og 1,28 (1,01-1,61) i the Zutphen Elderly Study. Samlet set er den relative risiko for hjertesygdom associeret til en øgning i transfedtsyreindtaget på 2 energiprocent i de 4 ovenfor nævnte studier 1,25 (1,11-1,40) (14). Se figur 4. Det skal bemærkes, at de relative risikoværdier, der anvendes i figur 4, er direkte sammenlignelige. For 2 af studiernes vedkommende adskiller disse risikoværdier sig fra de ovenfor nævnte, der er baseret på specielle korrektioner. nurses' health study health professionals follow-up study alpha-tocopherol beta-carotene cancer prevention study zutphen elderly study samlede 1,13 1,14 1,28 1,25 1,62 0,6 1 1,4 1,8 2,2 Figur 4 Fuldt justerede relative risici for udvikling af hjertesygdom ved en stigning på 2 energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer ved baseline, samt den samlede variansvægtede relative risiko. Stregerne angiver 95% konfidensinterval. Trykt med tilladelse fra Elsevier Science (14). Den større relative risiko i the Nurses Health Study kan formentlig tilskrives det forhold, at der var 4 kostundersøgelser i opfølgningsperioden, hvilket reducerede usikkerheden i bedømmelsen af transfedtsyreindtaget. I tre af de prospektive studier var sammenhængen mellem indtaget af transfedtsyrer og risikoen for hjertesygdom stærkere end en tilsvarende sammenhæng mellem indtaget af mættede fedtsyrer og risikoen for hjertesygdom. I the Zutphen Elderly Study blev denne sammenhæng ikke undersøgt. 23

25 Transfedtsyrers betydning for sundheden Studier, som de ovennævnte, er blevet kritiseret på grund af deres usikkerhed i bedømmelsen af de involverede personers transfedtsyreindtag. Imidlertid vil tilfældige fejl i målingen af indtagelsen medføre en undervurdering af en eventuel association mellem risikoen for hjertesygdom og indtag af transfedtsyrer. Det skal også bemærkes, at observerende studier, som de nævnte, ikke kan påvise en årsagssammenhæng. De observerede sammenhænge gælder principielt kun for de observerede grupper. De 4 studier dækker dog så forskellige populationer, at resultaterne med stor sandsynlighed gælder for befolkningerne som helhed. Selv med disse principielle forbehold in mente støtter de anførte prospektive studier derfor på væsentlig måde hypotesen, at transfedtsyrer i kosten øger risikoen for hjertesygdom. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at der samtidig med et fald i det daglige indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer i Danmark fra 6 gram i 1976 til 1-2 g i dag, er sket en 50% reduktion i dødeligheden af hjertesygdom (3,15). Se figur 5. Selvom der er sket mange livsstilsændringer i de sidste 80 år, er det fristende at sætte stigningen frem til og det efterfølgende fald i dødeligheden af hjertesygdomme i den vestlige kulturkreds i relation til samme stigning og fald i indtaget af industrielt fremstillede transfedtsyrer i denne periode (15). Det er på samme vis fristende at relatere de seneste årtiers stigning i dødeligheden af hjertesygdomme i Østeuropa til stigningen i indtaget af transfedtsyrer (16). De antydede sammenhænge fortjener dog en langt grundigere analyse. 24

26 aldersstandardiseret dødelighed af hjertesygdom som hoveddiagnose, og indtaget af transfedtsyrer i danmark 1977 til døde per gram transfedtsyre per person per dag mænd kvinder indtagelse af transfedtsyrer Figur 5 Illustration af det tidsmæssige sammenfald i ændringerne af dødelighed af hjertesygdomme med ændringen i indtaget af transfedtsyrer Transfedtsyrer og blodets lipoproteiner En overbevisende dokumentation for en uheldig påvirkning af blodets lipider og lipoproteiner ved en øget indtagelse af industrielt fremstillede transfedtsyrer er publiceret i en oversigtsartikel af Ascherio et al (17). Resultaterne er delvis baseret på to væsentlige undersøgelser (18, 19). Oversigtsartiklen opsummerer de randomiserede undersøgelser, der sammenligner virkningen af isokaloriske mængder af mættede fedtsyrer og industrielt fremstillede transfedtsyrer på blodets HDL- og LDL-koncentration. HDL- og LDLindholdet i blodet er veldokumenterede risikomarkører for udvikling af hjertesygdom. Højt LDL er associeret med øget forekomst af iskæmisk hjertesygdom, hvorimod højt HDL er associeret med nedsat forekomst af iskæmisk hjertesygdom. Af denne grund anvendes forholdet mellem LDL og HDL ofte som en kombineret risikomarkør for disse to komponenter i relation til udviklingen af hjertesygdom. Jo højere dette forhold er, jo højere er risikoen. 25

27 Transfedtsyrers betydning for sundheden 1,2 1,0 0,8 mensink and katan zock and katan nestel et al. judd et al. judd et al. lichtenstein et al. aro et al. sundram et al. lichtenstein et al. P < 0,005 0,6 0,4 0,2 P < 0,001 P < 0,001 P < 0,001 transfedtsyrer mættet fedt 0,0 P < 0,001 P < 0,005-0, Figur 6 Resultat af randomiserede studier af virkningen af industrielt fremstillede transfedtsyrer (cirkler) og af mættet fedt (kvadrater) på LDL-kolesterol/HDLkolesterol ratio (y-aksen). En kost med isokaloriske mængder af umættede fedtsyrer blev anvendt som sammenligningsgrundlag (17). X-aksen angiver således i energiprocent, en erstatning af umættet fedt med enten mættede fedtsyrer eller industrielt fremstillede transfedtsyrer. Ovennævnte oversigtsartikel viser, hvorledes et øget indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer påvirker forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol i en uheldig retning (figur 6). Denne effekt er større end virkningen af en tilsvarende øgning af indtaget af mættede fedtsyrer. En mulig forklaring herpå er fremkommet i in vitro undersøgelser med menneskeleverceller, hvor industrielt fremstillede transfedtsyrer, sammenlignet med mættede fedtsyrer, øgede dannelsen af kolesterolrige LDL-partikler (20). Metaanalysen viser, at en absolut øgning på 2 energiprocent i indtagelse af industrielt fremstillede transfedtsyrer øger forholdet mellem LDL og HDL med 0,1. En tilsvarende øgning af dette forhold, som en funktion af kostens indhold af mættet fedt, kræver en stigning på 5 energiprocent. En stigning på 0,1 i forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol svarer til en risikoforøgelse på ca. 5% for udvikling af hjertesygdom. 26

28 Udover at øge forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol øges niveauet af lipoproteinet Lp(a) også, når industrielt fremstillede transfedtsyrer erstatter mættet fedt (21). Sammenhængen mellem højt Lp(a) og risiko for hjertesygdom er dog fortsat usikker. Højt indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer øger ligeledes triglyceridkoncentrationen i blodet (17). Højt plasmatriglycerid har vist sig at være en uafhængig risikofaktor for hjertesygdom (22, 23). Det skal bemærkes, at der endnu ikke er publiceret resultater fra tilsvarende forsøg vedrørende blodets lipider og indtaget af transfedtsyrer fra drøvtyggere Transfedtsyrer og andre risikofaktorer for hjertesygdom Den risikoforøgelse på 5%, som kan tilskrives, at 2 energiprocent industrielt fremstillede transfedtsyrer påvirker forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol i uheldig retning er om end af afgørende betydning væsentlig mindre end den risikoforøgelse på 25%, som de ovenfor nævnte prospektive studier finder associeret til samme indtagelse af transfedtsyrer. Sammenlignet med mættede fedtsyrer har transfedtsyrer per gram således mere end 10 gange højere association til risiko for hjertesygdom, idet 2 energiprocent mættet fedt er associeret til ca. 2% øget hjertesygdomsrisiko (24) (tabel 1). Denne markante forskel i risikoforøgelse kan skyldes indvirkninger af transfedtsyreindtaget på blodets koncentration af triglycerid og Lp(a) samt på andre mekanismer af betydning for udvikling af hjertesygdom, der ikke formidles over forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol. Tabel 1 Øget risiko for hjertesygdom hos personer med en sammenlignelig absolut forøgelse i indtaget af henholdsvis mættet fedt og af transfedt. risikoforøgelse observeret indtag baseret risikoforøgelse i de på øget prospektive befolkningsgram/dag LDL/HDL-ratio undersøgelser Mættet fedt 5 (2 E%) 2% 2% Transfedt 5 (2 E%) 5% 25% E%: Energiprocent 27

29 Transfedtsyrers betydning for sundheden En sådan mulighed er, at højt transfedtsyreindtag medfører indbygning af disse fedtsyrer i hjertets muskelceller og ledningssystem, og at dette nedsætter tærsklen for rytmeforstyrrelser i hjertet, hvilket kan være livstruende i forbindelse med blodprop i hjertet. I dyreforsøg har mættede fedtsyrer vist sig at have en fremmende virkning på tilbøjeligheden til ondartede rytmeforstyrrelser i hjertet (25). For denne arytmihypotese vedrørende transfedtsyrer taler, at en anden type fedtsyrer, nemlig de såkaldte n-3 fedtsyrer i fiskeolier, både i dyreforsøg (25) og i studier på mennesker ved et dagligt indtag af 1-2 gram tilsyneladende har den modsatrettede effekt (26, 27). Det er denne rytmestabiliserende effekt, der bedst forklarer fiskeoliernes livsforlængende virkning hos patienter, der tidligere har haft blodprop i hjertet (28, 29). Den mulighed, at transfedtsyrer nedsætter tærsklen for rytmeforstyrrelser i hjertet, er blevet underbygget af resultaterne fra et nyere case-controlstudie af risikoen for pludselig hjertedød. Ved sammenligning af indholdet af transfedtsyrer i røde blodlegemer som markør for transfedtsyreindtaget hos 179 tilfælde af pludselig hjertedød med 285 kontrolpersoner, fandtes, at kostens indhold af transfedtsyrer var associeret til en moderat øget risiko, og indholdet af trans-linolsyrer til en kraftig øget risiko for pludselig hjertedød (30). Mekanismen bag dette fund kan teoretisk relateres til ændringer af fedtsyresammensætningen i muskelcellernes membran (31). Herved påvirkes ionkanalernes funktion, som igen er af betydning for dannelsen og udbredelsen af de elektriske impulser i cellerne, se figur 7. Det har også vist sig, at industrielt fremstillede transfedtsyrer i kosten, i sammenligning med mættet fedt, sænker blodets HDLkolesterol og nedsætter endothelfunktionen i karvæggen (32). Endothelet er det inderste cellelag i blodårerne i direkte kontakt med blodet. Dets funktion er blandt andet at beskytte mod blodpropsdannelse samt at regulere blodforsyningen til vævet. Forstyrrelser i endothelfunktionen er formentlig det første skridt i udviklingen af åreforkalkning i hjertet. 28

30 membranprotein membrandobbeltlag celleindre extracellulært rum transfedtsyre cisfedtsyre Figur 7 Tegningen illustrerer, hvorledes henholdsvis trans- og cis-umættede fedtsyrer i cellemembranen ændrer konfigurationen af ionkanalproteinet, angivet ved ændringer i den stiplede sorte linie. Sådanne ændringer kan være af betydning for væsentlige cellefunktioner. Modificeret efter (31) Industrielt fremstillede transfedtsyrer kontra transfedtsyrer fra drøvtyggere De hidtil publicerede epidemiologiske studier tillader ikke nogen sikker konklusion med hensyn til forskelle i associationerne mellem risikoen for hjertesygdom og indtaget af henholdsvis industrielt fremstillede transfedtsyrer og transfedtsyrer fra drøvtyggere. Dog viste det største epidemiologiske studie, Nurses Health Study, en signifikant positiv association til indtaget af industrielt fremstillede transfedtsyrer og en ikke signifikant invers association mellem indtaget af transfedtsyrer fra drøvtyggere og risikoen for hjertesygdom (6). Det samme mønster fandtes i det finske Alfa-Tocopherol, Beta- Carotene Cancer Prevention Study, hvor den øgede risiko for hjertedød fandtes positivt associeret til såvel total transfedtsyrer, som elaidinsyre og transfedtsyrer fra hærdet vegetabilsk fedt, men derimod ikke til transfedtsyrer fra drøvtyggere, hvor en svag insignifikant negativ association fandtes (12). I det meget mindre Zutphen Elderly Study var der ingen forskel i associationerne mellem risikoen for 29

31 Transfedtsyrers betydning for sundheden hjertesygdom og henholdsvis transfedtsyrer fra drøvtyggere og industrielt fremstillede transfedtsyrer (14), mens dette i det amerikanske Health Professionals Follow up Study ikke er belyst (11). I en delundersøgelse af det såkaldte Framingham studie bestående af 832 mænd, der ved undersøgelsens start var uden hjertesygdom og som blev fulgt i 21 år, fandtes en signifikant moderat øget hjertesygdomsrisiko associeret til indtag af margarine. I de sidste 10 år af undersøgelsesperioden fandtes en 10% øget hjertesygdomsrisiko for hver ekstra daglige teskefuld margarine, som deltagerne indtog. Risikoen for dem, der spiste mest margarine, var næsten dobbelt så høj som hos dem, der intet indtog (33). Siden 1994 er der således både fra epidemiologiske og mekanismemæssige studier kommet yderligere holdepunkter for, at industrielt fremstillede transfedtsyrer i kosten øger risikoen for hjertesygdom. Denne konklusion er i overensstemmelse med konklusionen i en omfattende rapport fra juli 2002 fra National Academy of Science, Institute of Medicine, hvori det anbefales, at indtaget af transfedtsyrer bør være så lavt som muligt (34). I denne rapport skelnes ikke mellem industrielt fremstillede transfedtsyrer og transfedtsyrer fra drøvtyggere. 1.2 Transfedtsyrer tidligt i livet Det er tidligere med basis i resultater fra dyrestudier antaget, at transfedtsyrer ikke passerer moderkagen, og at fosteret derfor beskyttes mod transfedtsyrer (3). Nyere studier på mennesker har imidlertid vist, at transfedtsyrer bliver overført til fosteret, idet de blev fundet i samme mængde i nyfødtes som i moderens blod (35, 36). Både fosteret og det ammede barn bliver således udsat for transfedtsyrer svarende til moderens indtag. Transfedtsyrer fra kosten kan delvis udkonkurrere livsvigtige flerumættede fedtsyrer i organismen. I dyreforsøg har høje indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer vist sig at hæmme dannelsen af langkædede flerumættede fedtsyrer (LCPUFA) fra deres forstadier (37). Teoretisk set kan lignende gøre sig gældende hos mennesker (38). LCPUFA har betydning for både vækst og udvikling af syn og centralnervesystemet tidligt i livet. Den 30

32 mængde transfedtsyrer, der skal til, før syntesen af LCPUFA påvirkes, er dog ukendt. I 1992 blev der publiceret en undersøgelse af for tidligt fødte børn, hvor man fandt en negativ sammenhæng mellem fødselsvægt og transfedtsyreindholdet i plasma 4 dage efter fødslen (38). I et arbejde fra 2001 viste Elias og Innis, at transfedtsyreindholdet inklusive CLA i 84 nyfødtes navlesnorsblod, afspejlede moderens indhold af transfedtsyrer i blodet og dermed moderens transfedtsyreindtag. Samtidig fandtes graviditetslængden hos mødrene kortere, jo højere transfedtsyreindholdet var i barnets blod (36). Forfatterne viste yderligere, at der var et inverst forhold i børnenes blod mellem transfedtsyrer og de flerumættede fedtsyrer, hvilket også er vist i andre studier (39). n-3 fedtsyrer fra fiskeolier forlænger graviditeten (40), mens transfedtsyrer synes at forkorte denne. Dette kunne ske ved samme mekanisme som beskrevet for hjertets arytmitendens. n-3 fedtsyrer hæmmer sammentrækningen i livmoderceller på baggrund af en påvirkning af disse cellers ionkanaler og forlænger dermed graviditeten. Transfedtsyrer har den modsatte virkning. I et arbejde af Hornstra fra 2000, konkluderes det, at da moderens indtag af transfedtsyrer er negativt associeret med indholdet af flerumættede fedtsyrer i blodet fra det nyfødte barn, er det tilrådeligt at minimere indtaget af transfedtsyrer under graviditeten (41). Samme konklusion nås ikke i et oversigtsarbejde fra 2001 af MC Craig- Schmidt (42), der tilråder flere studier af den muligt skadelige virkning af industrielt fremstillede transfedtsyrer på spæde, inden der træffes afgørelse om råd vedrørende gravides indtag af transfedtsyrer. Ernæringsrådet er af den opfattelse, at en begrundet mistanke om sådanne skadevirkninger er tilstrækkeligt grundlag for en rådgivning. En overraskende observation fra 1998 er fundet af en sammenhæng mellem højt indtag af transfedtsyrer og risikoen for svangerskabsforgiftning (præeklampsi) (43). I nævnte undersøgelse blev transfedtsyreindtaget estimeret ved hjælp af indholdet i de røde blodlegemers cellevægge. Kvinder, som udviklede præeklampsi, havde ca. 30% højere transfedtsyreindhold i de røde blodlegemer end kvinder, der ikke udviklede denne lidelse. 31

33 Transfedtsyrers betydning for sundheden Samlet set er det stadig usikkert, om transfedtsyrer har negative konsekvenser tidligt i livet, men der er begrundet mistanke om, at dette kan være tilfældet. 1.3 Transfedtsyrer og kræft I den såkaldte EURAMIC-undersøgelse fra 1997 er sammenhængen mellem transfedtsyreindholdet i fedtvæv og forekomsten af bryst-, blærehalskirtel- og tyktarmskræft undersøgt i europæiske befolkninger med stor forskel på kostens indhold af transfedtsyrer. Der fandtes en positiv association mellem transfedtsyreindtaget og forekomsten af bryst- og tyktarmskræft (44, 45). Et mindre studie over sammenhængen mellem prognosen for brystkræft og fedtvævets indhold af transfedtsyrer viste en negativ sammenhæng mellem transfedtsyrer og forekomsten af lymfeknudemetastaser (46), hvorimod studiet ikke viste nogen sammenhæng mellem transfedtsyrer og overlevelse. I en case-control undersøgelse af polypper i tyktarmen og indtaget af transfedtsyrer hos ca. 500 indekspersoner og 500 kontrolpersoner fandt man ingen sammenhæng mellem selvrapporteret indtag af transfedtsyrer og forekomst af denne tilstand, der disponerer til tarmkræft (47). I en anden case-controlundersøgelse, hvor associationen mellem transfedtsyrer og kræft i tyktarmen blev undersøgt hos 2000 patienter og 2000 kontrolpersoner, fandtes tegn på øget kræftrisiko relateret til indtaget af transfedtsyrer i undergrupper af disse patienter (48). I det hollandske the Netherlands Cohort Study on Diet and Cancer, med 941 tilfælde af brystkræft, fandtes ved brug af data fra TRANS- FAIR-studiet, en svag positiv relation mellem CLA-indtag og brystkræfthyppigheden (49). I Ernæringsrådets rapport fra 1994 blev det konkluderet, at der ikke var holdepunkter for, at kostens indhold af transfedtsyrer havde nogen kræftfremkaldende effekt. De undersøgelser, der er fremkommet siden 1994, giver ikke grundlag for ændringer i denne konklusion, men giver basis for fortsat opmærksomhed på muligheden. 32

34 1.4 Transfedtsyrer og allergi Den øgede forekomst af høfeber, atopiske lidelser og af astma i Europa er associeret til udbredelsen af den vestlige livsstil (50). I et internationalt studie af astma og allergi i barndommen (ISSAC) fra 1998 undersøgtes forekomsten af astma, allergisk snue og astmaeksem hos børn i alderen år i 155 centre rundt om i verden. Der fandtes en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer og disse sygdomme. En sådan association sås ikke for indtaget af mono- og polyumættede fedtsyrer (51, 52). Ovennævnte resultater tillader ingen konklusion med hensyn til anbefalinger om kostens indhold af transfedtsyrer i relation til forekomsten af allergiske sygdomme, men giver grundlag for yderligere undersøgelser. 1.5 Transfedtsyrer og sukkersyge Opgørelse af Nurses Health Study efter 14 års observation viste, at risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge var associeret til transfedtsyreindtaget (53). Forfatterne konkluderede, at da indtaget af industrielt fremstillede transfedtsyrer i USA i gennemsnit er 3 energiprocent, ville en nedsættelse i transfedtsyreindtaget på 2 energiprocent kunne reducere forekomsten af type 2 sukkersyge med 40%, hvis de transfedtsyreholdige fedtstoffer blev indtaget i deres oprindelige uhærdede form. I såvel Iowa Women Study (54) som i Health Professionals Study (55) kunne en sådan association dog ikke påvises. I et studie, hvor man gav et fedtrigt måltid med varierende fedtsyresammensætning, gav elaidinsyre (9trans-18:1) sammenlignet med oliesyre (9cis-18:1) anledning til et højere insulinniveau i blodet ved samme blodsukkerniveau, hvilket tyder på, at elaidinsyre giver en øget insulinresistens (56). At transfedtsyrer i in vivo og in vitro studier påvirker insulinfølsomhed og -sekretion se også nedenfor under CLA støtter hypotesen om en sukkersygefremmende virkning af transfedtsyrer (57,58). Mekanismen bag denne virkning kunne være af samme karakter som den føromtalte virkning af transfedtsyrer på cellemembraners ionkanaler. Nurses Health Study har væsentlig større styrke end de to andre ovenfor nævnte prospektive studier, hvorfor den observerede associa- 33

35 Transfedtsyrers betydning for sundheden tion mellem indtaget af transfedtsyrer og udviklingen af type 2 sukkersyge i sammenhold med de beskrevne mekanismestudier giver en begrundet mistanke om, at et højt indtag af transfedtsyrer øger risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge. 1.6 Transfedtsyrer og overvægt Såvel industrielt fremstillede transfedtsyrer som transfedtsyrer fra drøvtyggere indeholder kalorier i samme mængder som andre spiselige fedtstoffer. Der er derfor ikke umiddelbart et grundlag for, at transfedtsyre skulle have en speciel virkning på overvægt. En særlig gruppe af transfedtsyrer, de såkaldte konjugerede linolsyrer (CLA), der er linolsyre med konjugerede dobbeltbindinger, hvoraf den ene er i cis og den anden i trans konfiguration, findes i mængder under 10% af transfedtsyrer fra drøvtyggere, men også i små mængder i industrielt delvist hærdet fedt. Det gennemsnitlige daglige indtag af CLA i Danmark er af størrelsesordenen mg (59, 60). Disse fedtstoffer har været genstand for en række undersøgelser af deres mulige påvirkning af kroppens fordeling af fedtholdig og fedtfri masse. En gennemgang af 28 publikationer fra perioden 1999 til 2002, indeholdende såvel studier på dyr som på mennesker, viser modstridende resultater, der ikke tillader konklusion om nogen positiv virkning på kropssammensætningen hos mennesker af selv op til 7 gram CLA per dag. Et nyere svensk studie tyder tilmed på, at visse CLA isomerer, der kun forekommer i meget ringe mængde i drøvtyggerfedt, øger insulinresistensen hos mænd med abdominal fedme (61). Dette er igen et eksempel på markante virkninger på essentielle cellulære funktioner af indtag af få gram af specifikke fedtsyrer, som kunne skyldes påvirkning af transportproteinernes konfiguration og dermed funktion i cellemembranerne. 34

36 2: Transfedtsyreindholdet i den danske kost 2.1 Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer sammenlignet med andre lande I 1995 og 1996 foretog den såkaldte TRANSFAIR Study Group indsamling af op til 100 vareprøver i hvert af 14 europæiske lande. Vareprøverne var udvalgt således, at de kunne anvendes til beregning af befolkningens indtag af fedt, herunder transfedtsyrer. Vareprøverne blev analyseret på samme laboratorium, og transfedtsyreindtaget blev herefter beregnet ud fra kostundersøgelser i de enkelte lande (62). Der er senere rejst kritik af den metode, der i dette studie blev anvendt til analysering af transfedtsyrer. Metoden hævdes at underestimere transfedtsyreindtaget væsentligt (63). Af tabel 2 fremgår det, at der i Danmark hos voksne var et indtag på 2,6 gram transfedtsyrer pr. dag, svarende til middeltallet for de 14 lande. Dette tydede på, at transfedtsyreindtaget i Danmark var blevet halveret i perioden fra 1991 til Ifølge undersøgelsen indtog 10% af befolkningen i Danmark mere end 3,9 gram transfedtsyrer dagligt baseret på de vareprøver, der indgik i studiet. Baseret på data fra Sverige, hvor indtaget af transfedtsyrer er af samme størrelse som i Danmark, skønnes det, at cirka halvdelen af gennemsnitsindtaget på 2,6 gram hidrører fra drøvtyggerfedt (64). 2.2 Margarine Den væsentligste enkeltkilde til transfedtsyrer i den danske kost har tidligere været margarine, såvel bordmargarinerne som de såkaldte bageri- og industrimargariner. Fødevaredirektoratet etablerede i 1992 et program for overvågning af margarine og gennemførte i 1992, 1995, 1997 og 1999 en kortlægning af fedtsyreindholdet i margarine på det danske marked (65). 35

37 Transfedtsyrers betydning for sundheden Tabel 2 Gennemsnitligt dagligt indtag af transfedtsyrer hos mænd og kvinder i 14 europæiske lande i 1996 (TRANSFAIR (62)) samt tilsvarende resultater fra tidligere perioder. transfedtsyre transfedtsyre tidligere transfedtsyreindtag land alder energi % gram pr. dag gram pr. dag periode Island ,0 5,4 Holland ,6 4, Belgien ,4 4,1 Norge ,5 4, England ,3 2, Danmark ,0 2, Sverige ,1 2, Frankrig ,2 2,3 Tyskland ,8 2, Finland ,9 2, Spanien ,7 2, Italien ,5 1,6 Portugal 38 0,6 1,6 Grækenland ,6 1,4 36 Undersøgelsen fra 1999 viste, at indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i bordmargariner er faldet betydeligt i forhold til undersøgelsen i 1995, hvor kun 42% af prøverne var fri for industrielt fremstillede transfedtsyrer (dvs. under 1%), mens 88% var fri herfor i 1999 (65). Det gennemsnitlige indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i bordmargariner i 1999 var under 1%, mens det i 1996 var ca. 3%. Kun ganske få bordmargariner havde i 1999 et indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer over 5%, maksimum var 9,7% (65). Det gennemsnitlige indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i bageri- og industrimargarine havde derimod ikke ændret sig, dog var 20% fri for transfedtsyrer i 1999 mod ingen i undersøgelsen i I undersøgelsen fra 1999 havde kun en enkelt margarine et mindre indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer, der stammer fra

38 hærdet fiskeolie. I 1996-undersøgelsen blev der derimod fundet indhold af sådanne transfedtsyrer i 9 bordmargariner og 7 bagerimargariner. Transfedtsyrer, der dannes ved hærdning af fiskeolier, kan på grund af deres større kædelængde (20 og derover) teoretisk forventes at have flere uheldige virkninger end de, der er baseret på planteolier (kædelængde 18 og derunder). Denne konfiguration giver mulighed for at indvirke på strukturelle lipider i centralnervesystemet, hvor netop de langkædede fedtsyrer dominerer. Resultaterne fra Fødevaredirektoratets undersøgelser (66, 67), sammenholdt med resultaterne fra TRANSFAIR-studiet (62), tyder med de ovenfor anførte metodologiske reservationer (63) på, at det gennemsnitlige indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer allerede i 1995 var lavt i den danske befolkning, dvs. 1-2 gram pr. person pr. dag. Med den opmærksomhed, der efter Ernæringsrådets rapporter (3, 4, 5) specielt i Danmark har været rettet mod de industrielt fremstillede transfedtsyrer, er det forventeligt, at det gennemsnitlige indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer er faldet yderligere, se figur 8. Figur 8 Uddrag af brev, modtaget af Ernæringsrådet fra producenten af den vaffelblanding, der havde et indhold af transfedtsyrer på 18 gram pr. 100 gram produkt, hvilket var det højeste blandt de undersøgte varer, der indgik i Ernæringsrådets undersøgelse. 37

39 Transfedtsyrers betydning for sundheden Det skal i denne forbindelse nævnes, at en række bagere i dag har fravalgt brugen af industrielt fremstillede transfedtsyreholdige bagerimargariner og markedsfører transfedtsyrefri bagervarer. Vi bager efter Deres hjerte I bageriet er vi gået over til margarine uden skadelige transfedtsyrer. Det er et valg, vi står temmelig alene med, for det gør arbejdet som bager meget sværere. Men som et lille supermarked prøver vi hårdere vi vil jo så gerne have Dem som kunde. Snegle Frit valg stk Figur 9 Fra ISO s annonce, uge 6, 2002, hvor der reklameres for transfedtsyrefrit bagværk. På grund af varernes frie bevægelighed over europæiske grænser vil der på det danske marked dog fortsat kunne tilbydes margariner til bageri- og industrisektoren samt til detailhandelen, hvor indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer er betydeligt højere end i de danskfremstillede produkter. 2.3 Andre kilder med industrielt fremstillede transfedtsyrer Snacks, kager og slik I forbindelse med udarbejdelsen af Ernæringsrådets rapport i 2001 blev der i november 2000 indkøbt 49 snack-, kage- og slikprodukter 38

40 ved et besøg i 5 forskellige supermarkeder i det Storkøbenhavnske område. Indsamlingen havde alene stikprøvekarakter, og varerne blev købt, hvis der i ingredienslisten (se senere) var angivet ordene: delvist hydrogeneret fedt partiel hærdet fedt hærdet vegetabilsk olie delvis hærdet vegetabilsk olie hærdet vegetabilsk fedt vegetabilsk fedtstof delvis hærdet vegetabilsk olie og fedt, delvis hærdet vegetabilsk fedtstof og hydrogeneret vegetabilsk olie delvis hærdet vegetabilske og animalske fedtstoffer. Efterfølgende blev de producenter eller distributører, hvis navn var angivet på de indsamlede varer, bedt om at svare på en række spørgsmål vedrørende det produkt, Ernæringsrådet havde indkøbt, samt at give oplysninger om transfedtsyreindholdet i de produkter, som virksomheden i øvrigt producerede og/eller distribuerede. Tillige iværksatte Ernæringsrådet en analyse af transfedtsyreindholdet i de indkøbte varer. 1) Ud af 12 adspurgte indkom der svar fra 11. Tilsammen oplyste de 11 firmaer om 145 produkter, og angav transfedtsyreindholdet i 119 produkter. I Appendix 1 findes produkterne med et angivet transfedtsyreindhold samt det indhold, som Ernæringsrådet fandt i de 49 indkøbte produkter. Resultatet af analysen var følgende: 24 varer havde mindre end 1 gram industrielt fremstillede transfedtsyrer pr. 100 gram produkt, 11 havde mellem 1 og 2 gram og 8 havde over 2 gram pr. 100 gram produkt. Blandt disse sidste havde 2 et indhold på henholdsvis 7,4 og 18 gram pr. 100 gram produkt (Appendix 1). Til det produkt med det højeste indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer var der således anvendt et delvis hærdet fedtstof med et transfedtsyreindhold på over 50%. Undersøgelsen demonstrerer, at en lang række snack-, kage- og slikprodukter indeholder industrielt fremstillede transfedtsyrer, og at dette indhold kan være af stærkt varierende størrelse. 1) Analyserne er udført hos BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet 39

41 Transfedtsyrers betydning for sundheden Der er ikke regelsæt for oplysninger om mængden af transfedtsyreindholdet i fødevarer, der ikke anprises som værende fri for transfedtsyrer. Angivelser om fødevarers indhold af delvist hærdet fedt, der indirekte angiver indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer, kunne derfor være mangelfulde. Ernæringsrådet foretog i 2001 en supplerende undersøgelse af 31 indkøbte fødevarer, hvor indholdsdeklarationen ikke indeholdt nogle af de ovenfor refererede termer for industrielt hærdede fedtstoffer, men kun oplysning om indhold af vegetabilsk fedt. Også i disse fødevarer fandtes transfedtsyrer i stærkt varierende mængder. Mængden af transfedtsyrer varierede fra 0 til 31 gram per 100 gram fedt i produkterne, altså langt ud over, hvad der kunne stamme fra transfedtsyrer fra drøvtyggere (Appendix 2) 2). Da uomdannet vegetabilsk fedt ofte er umættet, vil angivelser om indhold af vegetabilsk fedt i fødevarer kunne tolkes som et helsebefordrende budskab af forbrugeren. I sammenligning med mættet fedt tyder undersøgelserne på, at industrielt fremstillede transfedtsyrer per gram øger risikoen for hjertesygdomme væsentligt mere (ti gange). Det nævnte fund understreger behovet for en regulering af indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i vore fødevarer. Kun nogle få af de undersøgte produkter, angivet i Appendix 1-2, indeholder så meget industrielt fremstillet transfedtsyre, at et normalt forbrug af det pågældende produkt kan bidrage væsentligt til det samlede transfedtsyreindtag. Tilstedeværelsen af produkter med et højt indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer viser imidlertid, at producenterne har mulighed for at ændre og dermed øge transfedtsyreindholdet i et givet produkt til betydelige mængder, hvis det er økonomisk attraktivt, uden at ændringen fremgår af mærkningen, der er ens, hvadenten indholdet er lille eller stort Mikroovnspopcorn På tilsvarende måde som for snacks, kager og slik har Ernæringsrådet indhentet oplysninger om transfedtsyreindholdet i mikroovnspopcorn (popcorn beregnet til tilberedning i mikroovn) hos en række producenter/distributører. Ernæringsrådet har derudover foranstaltet en 2) Analyserne er udført hos BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet 40

42 analyse af transfedtsyreindholdet i en række produkter, udtaget som stikprøver 2). Resultatet af disse undersøgelser er gengivet i Appendix 3. Denne undersøgelse viser, at visse typer af mikroovnspopcorn har et indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer på op til 40% af fedtindholdet. En pose, der indeholder fra gram fedt (svarende til en portion) kan således indeholde ca. 10 gram industrielt fremstillede transfedtsyrer. Det skønnes, at der årligt sælges millioner poser mikroovnspopcorn i Danmark Fastfood Ernæringsrådet er blevet opmærksom på, at friturefedt i nogle af de store fastfood-kæders produkter kan bidrage til et endog meget stort indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer, idet en række af disse kæder fortsat anvender friturefedt med transfedtsyreindhold på over 10%. Forbrugerrådet har i februar 2001 offentliggjort en undersøgelse af 24 forskellige fastfood-produkter (68) og fandt blandt disse flere, hvor indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer var højt. Efter henvendelse fra Ernæringsrådet til McDonald s-kæden i Danmark er der indgået en aftale med denne om at indholdsdeklarere mængden af transfedtsyrer i diverse produkter i form af tabeller i den såkaldte McDonald s Avis. Endvidere har McDonald s, Danmark fremsendt en hensigtserklæring om at nedbringe transfedtsyreindholdet i kædens produkter med henblik på fuldstændigt at fjerne denne type fedt over en årrække. McDonald s USA har i september 2002 meddelt, at indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i deres fritureolie vil blive halveret inden februar Amerikas største producent af snackprodukter (Frito-Lay) har ligeledes i september 2002 meddelt, at de fra 2003 fjerner industrielt fremstillede transfedtsyrer fra deres mest populære produkter. 41

43 Transfedtsyrers betydning for sundheden Et særligt kostvalg, rigt på industrielt fremstillede transfedtsyrer En doughnut kan indeholde 3,2 gram industrielt fremstillede transfedtsyrer og en stor portion pommes frites 6,8 gram (69). En pose popcorn, en doughnut og en stor portion pommes frites kan således tilsammen indeholde ca. 20 gram industrielt fremstillede transfedtsyrer. Et lignende måltid bestående af 100 gram kiks (10 gram transfedtsyrer), en stor chokoladebar (3 gram transfedtsyrer) og en pose mikroovnspopcorn (10 gram transfedtsyrer) vil på samme måde kunne bidrage med over 20 gram industrielt fremstillede transfedtsyrer. Andre og lignende eksempler kan let kombineres fra de indsamlede data. En doughnut En stor portion pommes frites En pose microovnspopcorn I alt 3,2 gram transfedtsyrer 6,8 gram transfedtsyrer 10 gram transfedtsyrer 20 gram transfedtsyrer 100 gram kiks 10 gram transfedtsyrer En stor chokoladebar En pose microovnspopcorn I alt 3 gram transfedtsyrer 10 gram transfedtsyrer 23 gram transfedtsyrer Figur 10 Et særligt kostvalg, rigt på transfedtsyrer På baggrund af ovenstående er det derfor sandsynligt, at visse befolkningsgrupper, herunder gravide, uden viden herom regelmæssigt indtager store mængder industrielt fremstillede transfedtsyrer. Sådanne sikkert ikke ualmindelige spisevaner kan på en enkelt dag give et indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer på mange gange det gennemsnitlige daglige transfedtsyreindtag i Danmark. Indtages en sådan kost sjældent, har den indtagne transfedtsyremængde formentlig ringe biologisk betydning. Indtages den flere gange ugentlig, kan det gennemsnitlige daglige indtag af industrielt 42

44 fremstillet transfedtsyrer over måneder eller år være af en størrelse, som øger risikoen for hjertesygdomme væsentligt og som muligvis forårsager andre helbredsproblemer. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at økologiske fødevarer ikke må indeholde kemisk modificerede fedtstoffer eller olier, og således er fri for industrielt fremstillede transfedtsyrer (70). 2.4 Sammenfatning Margarineindustrien er ved at opnå de mål, som blev fastsat i Ernæringsrådets rapport fra 1994 vedrørende indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i danske bordmargariner. Målene er et indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer på mindre end 1%. Bageri- og industrimargariner har dog stadig et indhold over det ønskede, selv om overvågningsundersøgelser klart viser, at transfedtsyrefattige produkter af denne kategori kan fremstilles. Ændringerne har ført til en markant nedsættelse af det gennemsnitlige transfedtsyreindtag i befolkningen siden Personer med et kostvalg, der afviger fra det statistiske gennemsnit, kan imidlertid fortsat indtage industrielt fremstillede transfedtsyrer fra delvist hærdede olier i et omfang, der giver anledning til unødvendige helbredsrisici. 43

46 3: Lovgivning om fødevarers indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer 3.1 Danmark Regler om angivelse af ingredienser i fødevarer Reglerne om angivelse af ingredienser findes i mærkningsbekendtgørelsen (71). Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der bl.a. gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/ 13/EF (72). Mærkningsbekendtgørelsens regler om angivelse af ingredienser vedrører alene færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare skal som hovedregel altid være påført en ingrediensliste, hvor alle ingredienser, som indgik i fødevaren på fremstillingstidspunktet, er oplyst. Ved en ingrediens forstås enhver råvare, herunder tilsætningsstoffer, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning af en fødevare, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Hvis en ingrediens i en fødevare selv er fremstillet af flere ingredienser (bestanddele), skal hver ingrediens (bestanddel) som udgangspunkt stå anført i ingredienslisten. Se figur 11. Ingredienserne i ingredienslisten skal stå i rækkefølge efter faldende vægt. Den ingrediens, der er mest af, skal derfor stå først. En ingrediens skal normalt angives ved dens specifikke betegnelse. Betegnelsen kan være fastsat i lovgivningen, fx i form af en varestandard eller ved sædvane. Findes der ikke en almindeligt kendt betegnelse, skal man benytte en beskrivende betegnelse, som er egnet til at identificere ingrediensen. For en række kategorier af ingredienser, bl.a. raffineret olie og raffineret fedtstof, kan man anvende en kategoribetegnelse i stedet for 45

47 Transfedtsyrers betydning for sundheden Figur 11 Eksempler på ingredienslister på fødevarer indkøbt i en dansk butikskæde. 46

48 den specifikke betegnelse for ingrediensen. Den nærmere ordlyd af kategoribetegnelserne er fastsat i mærkningsbekendtgørelsen. Der må kun bruges de kategoribetegnelser, som er opregnet i bekendtgørelsen. Ovennævnte regler om kategoribetegnelser betyder bl.a., at raffineret olie, bortset fra olivenolie, i stedet for den specifikke betegnelse f.eks. rapsolie, blot kan betegnes som olie suppleret med enten benævnelsen vegetabilsk / plante eller animalsk / dyrisk eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse. Benævnelsen hærdet skal endvidere ledsage angivelsen af en hærdet olie. Næringsdeklarationer i EU, herunder Danmark Regler for næringsdeklarationer findes i Bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (73). Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører EUrådsdirektiv nr. 90/496 (74). Ved næringsdeklaration forstås enhver oplysning på emballagen, som vedrører levnedsmidlets indhold af: 1) energi 2) protein 3) kulhydrat 4) fedt 5) kostfibre 6) natrium 7) visse nærmere angivne vitaminer og mineraler. Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis der anvendes en anprisning, er det obligatorisk at deklarere. Ved ernæringsmæssig anprisning forstås enhver angivelse på emballagen, i præsentationen eller i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et levnedsmiddel har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer. 47

49 Transfedtsyrers betydning for sundheden Hvis man frivilligt ønsker at næringsdeklarere, er der to muligheder: 1. Den korte, som indeholder oplysninger om levnedsmidlets totale indhold af: energi, protein, kulhydrat og fedt eller 2. Den lange, som indeholder oplysninger om levnedsmidlets totale indhold af: energi, protein, kulhydrater, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium. Såvel den korte som den lange næringsdeklaration kan suppleres med oplysninger om: sukker, alkohol, stivelse, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol og nærmere angivne vitaminer og mineraler. Det følger af bekendtgørelsens definition af mættede, umættede og flerumættede fedtsyrer, at fedtsyrer med trans-dobbeltbindingen ikke kan deklareres som nogen af disse, men transfedtsyrerne er en bestanddel af det totale fedt. Derfor må indholdet af transfedtsyrer angives i næringsdeklarationen, hvis indholdet anprises. Hvis transfedtsyrerne anprises, kunne deklarationen, hvad angår fedtstofferne, se således ud: fedt heraf mættede fedtsyrer enkeltumættede fedtsyrer flerumættede fedtsyrer transfedtsyrer. En ændring af ovennævnte bekendtgørelse vil kræve en ændring af EU-direktivet. Danmark kan ikke på egen hånd ændre regler for næringsdeklarationer, herunder indføre obligatorisk deklaration af transfedtsyrer. Kommissionen har bebudet, at direktivet om næringsdeklaration snart skal ændres. Bekendtgørelse om indholdet af transfedtsyrer Fødevaredirektoratet har gennem de sidste år udarbejdet en række forslag til bekendtgørelser, der skal nedsætte indholdet af industrielt 48

50 fremstillede transfedtsyrer i fedtstoffer og forarbejdede produkter. Disse forslag har været sendt til høring hos private og offentlige interessenter. På baggrund af høringssvarene og på baggrund af et politisk ønske om hurtig udfasning af industrielt fremstillede transfedtsyrer fra fødevarerne, er det endt med nedenstående forslag, som er fremsendt til EU-Kommissionen i juni Det betyder, at den endelige dato for, hvornår bekendtgørelsen skal træde i kraft, eller om den overhovedet skal træde i kraft, endnu ikke er fastlagt. Bekendtgørelse om indhold af transfedtsyrer i olier og fedtstoffer m.v. I medfør af 13, 55, stk. 2 og 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes: Kapitel 1 Område 1 Denne bekendtgørelse finder anvendelse på olier og fedtstoffer, herunder emulsioner med fedtstoffet som den gennemgående fase, der enten alene eller som del af forarbejdede fødevarer er bestemt til eller må antages at skulle fortæres af mennesker. Stk. 2 Bekendtgørelsen omfatter ikke animalsk fedt eller produkter, der er reguleret via anden lovgivning. Stk. 3 Bekendtgørelsen omfatter ikke produkter, der udføres her fra landet. 2 Det er forbudt at sælge de af bekendtgørelsen omfattede olier og fedtstoffer til forbrugerne, hvis de har et højere indhold af de i bilaget definerede transfedtsyrer end angivet i 3. 3 Fra den 1. september 2002 må indholdet af transfedtsyrer i de af bekendtgørelsen omfattede olier og fedtstoffer ikke overstige 1 gram pr. 100 gram olie eller fedt, jfr. dog stk. 2 og 3. Stk. 2 Fra den 1. september 2002 til den 28. februar 2003 må indholdet af transfedtsyrer i de af bekendtgørelsen omfattede olier og fedtstoffer, der indgår i forarbejdede fødevarer, hvori der også indgår andre fødevareingredienser end olier og fedtstoffer og som fremstilles i fødevareindustrien, detailhandlen, cateringvirksomheder, restauranter, institutioner, bagerier eller lignende, dog indeholde op til 5 gram transfedtsyrer pr. 100 gram olie eller fedt. 49

51 Transfedtsyrers betydning for sundheden Stk. 3 Fra den 1. marts 2003 til den 31. december 2003 må indholdet af transfedtsyrer i de af bekendtgørelsen omfattede olier og fedtstoffer, der indgår i forarbejdede fødevarer, hvori der også indgår andre fødevareingredienser end olier og fedtstoffer og som fremstilles i fødevareindustrien, cateringvirksomheder, restauranter, institutioner, bagerier og lignende, dog indeholde op til 2,5 gram transfedtsyrer pr. 100 gram olie eller fedt. 4 Produkter, som er omfattet af 3, stk. 2 og stk. 3 kan anprises med fri for transfedtsyrer, hvis indholdet af transfedtsyrer er mindre end 1 gram pr. 100 gram olie eller fedt i det færdige produkt. Stk. 2 Fra den 1. januar 2004 må anprisningen fri for transfedtsyrer ikke længere anvendes. Kapitel 2 Straffebestemmelser m.v. 5 Med bøde straffes den, der overtræder 2 og 4 i denne bekendtgørelse. Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 6 Bekendtgørelsen træder i kraft den. Stk. 2 Produkter, der er fremstillet inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse, samt produkter, der er fremstillet inden for den i 3, stk. 2 og stk. 3 angivne periode, kan sælges indtil holdbarhedsfristens udløb. Figur 12 illustrerer, hvorledes udfasning af industrielt fremstillede transfedtsyrer gradvist er blevet fremrykket i de forskellige forslag til bekendtgørelser. 50

52 1. bekendtgørelse 1996 og genfremsat juli 2001 op til 60% op til 60% ren fedt til forbrugeren (margarine) 5% fedt i forarbejdede fødevarer (kager, popcorn) 15% 10% 2. bekendtgørelse september 2001 op til 60% op til 60% % 5% 2,5% 1% 3. bekendtgørelse marts 2002 op til 60% op til 60% % 5% 2,5% 1% 4. bekendtgørelse juni 2002 op til 60% op til 60% % 5% 2,5% 1% Figur 12 Udfasning af industrielt fremstillede transfedtsyrer i henhold til forslag til bekendtgørelser. 51

53 Transfedtsyrers betydning for sundheden 3.2 EU EU-Kommissionens indsigelsesfrist vedrørende den fremsendte bekendtgørelse udløb ultimo september Der er efterfølgende kommet en række indsigelser fra medlemslandene såvel som fra EU-kommissionens videnskabelige komite. Indsigelserne er blevet besvaret af fødevaredirektoratet. Der afventes nu en endelig afgørelse fra EU-Kommissionen. Tages bekendtgørelsen til efterretning af EU- Kommissionen, kan bekendtgørelsen umiddelbart træde i kraft i Danmark efter offentliggørelse i Statstidende. Accepteres bekendtgørelsen ikke, kan Danmark (fødevareministeren) alligevel vælge at lade bekendtgørelsen træde i kraft. EU kan derefter vælge at indbringe sagen for EU-domstolen. Denne sagsbehandling har en tidshorisont på flere år. EU-domstolens kendelser i sådanne sager følges af den danske regering 3.3 USA FDA (Food and Drug Administration) fremsatte den 17. november 1999 et forslag om at inddrage transfedtsyrer i reglerne for deklaration af fødevarer. FDA foreslår: at transfedtsyrer indgår i anførelsen af mættede fedtsyrer per serving. Indholdet af transfedtsyrer ønskes angivet med en asterisk (*) og en fodnote ud for indholdet af mættede fedtsyrer: Mættet fedt _ g* *Inkluderer _g transfedtsyrer. at der sættes grænser for indholdet af transfedtsyrer i de tilfælde, hvor der er sat begrænsninger for indholdet af mættet fedt (for eksempel. Betegnelser som low saturated fat og lean ). at der indføres en ny betegnelse: Trans fat free, der skal kunne gives til fødevarer med mindre end 0,5 g transfedtsyrer per serving. Forslaget har været udsendt til høring. Siden har behandlingen af høringssvarene rejst spørgsmålet, om der er behov for, at FDA definerer fedtindholdet i betegnelserne: Reduced trans fat og Reduced saturated and trans fats. De endelige mærkningsregler er blevet udsat gang på gang. FDA håber nu på en publicering tidligt i år

54 FDA har meddelt, at de med de nye mærkningsregler ønsker at bidrage til, at befolkningen får mulighed for at følge anbefalingerne fra rapporten fra Institute of Medicine (34) om at reducere indtaget af transfedtsyrer mest muligt. Den amerikanske holdning er, at befolkningen har ret til oplysninger om de vilkår, de udsættes for, herunder om fødevarers sammensætning. Man er derimod tilbageholdende med restriktive indgreb fra myndighederne. Den danske holdning er modsat, nemlig at myndighederne ved forordninger bør sikre f.eks. fødevares uskadelighed allerede i produktionsprocessen, således at sikkerheden af den valgte kost ikke er baseret på den enkelte forbrugers evne til at tolke evt. vanskeligt forståelige informationer om fødevarernes indhold. 53

56 4: Konklusion 4.1 Transfedtsyrer og sygdom Ernæringsrådet har på baggrund af de videnskabelige undersøgelser, der er fremkommet siden udgivelsen af rapporten om transfedtsyrers betydning for sundheden i 1994, vurderet den sundhedsmæssige betydning af indholdet af transfedtsyrer i den danske kost. Den uheldige virkning af et højt indtag af industrielt fremstillede transfedtsyrer på udviklingen af hjertesygdom er blevet yderligere dokumenteret i den mellemliggende tid. Industrielt fremstillede transfedtsyrer synes pr. gram at have en uheldig virkning på udvikling af hjertesygdomme, som er mere end 10 gange større end mættet fedts. Hvad angår transfedtsyreindtagets virkning tidligt i livet, er en begrundet mistanke om en uheldig indflydelse blevet styrket. Med hensyn til transfedtsyreindtagets virkning på udvikling af kræft, er der samlet set endnu ikke data, der tillader en konklusion om en virkning på udvikling af kræftsygdom. Der er kommet data, der begrunder en yderligere forskning i sammenhængen mellem allergiske lidelser og transfedtsyreindholdet i kosten. Nyere undersøgelser har givet en begrundet mistanke om, at transfedtsyrer øger risikoen for udvikling af type 2 sukkersyge. Der er således samlet set en begrundet mistanke om en sundhedsskadelig effekt af transfedtsyrer, og der er intet, der tyder på, at ophør med anvendelse af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer vil have negative konsekvenser for sundheden, ligesom det er Ernæringsrådets opfattelse, at dette ej heller forringer madens kvalitet. 55

57 Transfedtsyrers betydning for sundheden Der er meget få data om virkningen af transfedtsyrer fra drøvtyggere på de ovenfor anførte forhold. De tilgængelige data peger dog på, at transfedtsyrer fra drøvtyggere, specielt hvad angår risiko for hjertesygdom, ikke har samme uheldige virkning som de industrielt fremstillede transfedtsyrer. 4.2 Indtag af transfedtsyrer i Danmark Undersøgelser viser, at det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyrer i Danmark siden 1994 er faldet og i 1996 var under 3 gram per person, hvoraf ca. halvdelen stammede fra industrielt delvist hærdet fedt. Indtaget af industrielt fremstillede transfedtsyrer synes at være fortsat faldende. Dog kan befolkningsgrupper med kostvalg, der afviger fra det statistiske gennemsnit, med stor sandsynlighed jævnligt indtage endog betydelige mængder industrielt fremstillede transfedtsyrer. De indsamlede data vedrørende transfedtsyreindholdet i diverse produkter demonstrerer, at producenterne kan inkorporere betydelige mængder af industrielt fremstillede transfedtsyrer i disse varer, uden at dette fremgår af varedeklarationen. En række produkter, indeholdende udenlandsk fremstillet delvist hærdet fedt, kan indeholde transfedtsyremængder, der langt overstiger de mængder, som findes i fedtstoffer produceret i Danmark. 56

58 5: Anbefalinger På baggrund af Ernæringsrådets rapporter om transfedtsyrer fra 1994 og 2001 samt nærværende opdatering anbefaler Ernæringsrådet: 1. At der ikke anvendes industrielt fremstillede transfedtsyrer til fødevarer. 2. At en udfasning af brugen af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer sker hurtigst muligt. 57

60 6: Ordliste Association Atopiske lidelser Biopsi Cisfedtsyrer CLA Hærdet fedt Interventionsundersøgelser Konfidensinterval LDL Sammenfald (statistisk). Hudlidelser, som sandsynligvis skyldes overfølsomhed. Udtaget prøve fra væv. Den naturlige måde, dobbeltbindinger befinder sig i, i umættede fedtsyrers kulstofkæder. Konjugeret linolsyre. Transfedtsyrer af forskellig kemisk konfiguration, indeholdende såvel en trans- som en cis-binding. Disse to bindinger er kun adskilt af et kulstofatom (konjugeret). Umættet fedt (olie) som teknisk er omdannet til et (delvist) mættet produkt. Undersøgelser, hvor der er trukket lod blandt forsøgspersonerne om, hvem der skal have den ene type behandling, f.eks. en given kost, og hvem der skal have den anden. Hermed sikres det i større undersøgelser, at interventionen (kosten) er den eneste forskel mellem de to grupper. Generaliserbarheden af en effekt, der er fundet i en interventionsundersøgelse, forudsætter, at effekten er uafhængig af de restriktioner, som er blevet anvendt ved udvælgelsen af forsøgspersonerne. Et beregnet sikkerhedsinterval omkring et middeltal, hvori det sande middeltal med 95% sikkerhed vil ligge. Low Density Lipoprotein. Bærer det såkaldte onde kolesterol (Lede kolesterol). Nedsættelse af LDL i blodet medfører alt andet lige en reduktion i forekomsten af åreforkalkning. 59

61 Transfedtsyrers betydning for sundheden I follow-up undersøgelser tages der udgangspunkt i ekspositions- status for eksempel i ekspositionen til en given kostkomponent og sygdom eller sygdomserfaringer i de grupper, der har været mere eller mindre eksponeret til den pågældende komponent. I case-control undersøgelser tages der udgangspunkt i en gruppe syge, hvis eksponeringsforhold for eksempel til en kostkomponent sammenholdes med eksponeringsforholdene i en stikprøve fra den underliggende befolkning, hvor de syge kom fra. I de observerende undersøgelser, såvel i follow-up undersøgelserne som i case-control undersøgelserne, er der mulighed for, at de grupper, der selv har valgt en given eksposition, for eksempel en given kost, også adskiller sig på andre lige så eller mere betydende områder end kosten. Lipider Lipoproteiner Lp(a) (udtales Lp lille a) Mekanismeundersøgelser Observerende studier Transfedtsyrer VLDL Fedtstoffer. Blodets fedtbærende partikler (LDL, VLDL, HDL og Lp(a), der hver især indeholder kolesterol, phospholipid, triglycerid og protein. En særlig gruppe af LDL-partiklerne, fremmer muligvis åreforkalkning. Undersøgelser i reagensglas, på celler eller i dyr vedrørende de fysiologiske og/eller biokemiske processer, der kan give anledning til de virkninger, der iagttages i de observerende studier og i interventionsstudierne. Oftest monoumættede fedtsyrer, som ved en hærdning af olier har fået dobbeltbinding i en unaturlig stilling. Hærdning foregår teknisk, men også til en vis grad i drøvtyggeres vom. Very Low Density Lipoprotein. Fremmer åreforkalkning. 60

62 7: Referencer 1. Sampugna J et al. Rapid analysis of trans fatty acids on SP-2340 glass capillary columns. J Chromatogr 1982; 249: Wahle KWJ, James WPT. Isomeric fatty acids and human health. Eur J Clin Nutr 1993; 47: Stender S, Dyerberg J, Hølmer G, Ovesen L, Sandström B. Transfedtsyrers betydning for sundheden. En rapport fra Ernæringsrådet. Publ. nr. 2. København Stender S, Dyerberg J, Hølmer G, Ovesen L, Sandström B. The influence of Trans Fatty Acids on Health: a report from the Danish Nutrition Council. Clin Sci 1995;88: Stender S, Dyerberg J. Transfedtsyrers betydning for sundheden opdatering år En rapport fra Ernæringsrådet. Publ. nr. 23. København, Willett WC, Stampfer MJ, Manson JE, Colditz GA, Speizer FE, Rosner BA et al. Intake of trans fatty acids and risk of coronary heart diseases among women. Lancet 1993; 341: Aro A, Kardinaal AF, Salminen I et al. Adipose tissue isomeric trans fatty acids and risk of myocardial infarction in nine countries: the EURAMIC study. Lancet 1995; 345: Aro A. Epidemiology of trans fatty acids and coronary heart disease in Europe. Nutr Metab Cardiovasc Dis 1998; 8: Roberts TL, Wood DA, Riemersma RA, Gallagher PJ, Lampe FC. Trans isomers of oleic and linoleic acids in adipose tissue and sudden cardiac death. Lancet 1995; 345: Pedersen JI, Ringstad J, Almendingen K, Haugen TS, Stensvold I, and Thelle DS. Adipose tissue fatty acids and risk of myocardial infarction a case-control study. Eur J Clin Nutr 2000; 54:

63 Transfedtsyrers betydning for sundheden 11. Ascherio A, Rimm EB, Giovannucci EL, Spiegelman D, Stampfer M, Willett WC. Dietary fat and risk of coronary heart disease in men: cohort follow up study in the United States. BMJ 1996; 313: Pietinen P, Ascherio A, Korhonen P, Hartman AM, Willett WC, Albanes D, Virtamo J. Intake of fatty acids and risk of coronary heart disease in a cohort of Finnish men. The Alpha-Tocopherol, Beta-Carotene Cancer Prevention Study. Am J Epidemiol ; 145(10): Hu FB, Stampfer MJ, Manson JE, et al. Dietary fat intake and the risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med 1997; 337: Oomen CM, Ocké MC, Feskens EJM, van Erp-Baart MJ, Kok FJ, Kromhout D. Association between trans fatty acid intake and 10-year risk of coronary heart disease in the Zutphen Elderly Study: a prospective population-based study. Lancet 2001; 357: Thom TJ, Epstein FH. Heart disease, cancer, and stroke mortality. Trends and their interrelations. An international perspective. Circulation 1994; 90: Zegarska Z, Borejszo Z. Trans fatty acid content of some food products in Poland. J Food Lipids 2001; 8: Ascherio A, Katan MB, Stampfer MJ, Willett WC. Trans Fatty Acids and Coronary Heart Disease. Sounding Board. N Engl J Med 1999; 340(25): Lichtenstein AH, Ausman LM, Jalbert SM, Schaefer EJ. Effects of different forms of dietary hydrogenated fats on serum lipoprotein cholesterol levels. N Engl J Med 1999; 340(25): Katan MB, Zock PL, Mensink RP. Trans fatty acids and their effects on lipoproteins in humans. Annu Rev Nutr 1995; 15: Dashti N, Feng Q, Freeman MR, Gandhi M, Franklin FA. Trans Polyunsaturated Fatty Acids Have More Adverse Effects than Saturated Fatty Acids on the Concentration and Composition of Lipoproteins Secreted by Human Hepatoma HepG2 Cells. J Nutr. 2002: 132;

64 21. Clevidence BA, Judd JT, Schaefer EJ, Jenner JL, Lichtenstein AH, Muesing RA, Wittes J, Sunkin ME. Plasma Lipoprotein (a) Levels in Men and Women Consuming Diets Enriched in Saturated, Cis-, or Trans-Monounsaturated Fatty Acids. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1997; 17: Stensvold I, Tverdal A, Urdal P, Graff-Iversen S. Non-fasting serum triglyceride concentration and mortality from coronary heart disease and any cause in middle aged Norwegian women. BMJ 1993; 307: Jeppesen J, Hein HO, Suadicani P, Gyntelberg F. Low Triglycerides- High High-Density Lipoprotein Cholesterol and Risk of Ischemic Heart Disease. Arch Intern Med 2001; 161: Stampfer MJ, Sacks FM, Salvini S, Willett WC, Hennekens CH. A prospective study of cholesterol, apolipoproteins, and the risk of myocardial infarction NEJM 1991; 325: McLennan OL. Relative effects of dietary saturated, monounsaturated, and polyunsaturated fatty acids on cardiac arrhythmias in rats. Am J Clin Nutr 1993; 57: Christensen JH, Skou HA, Fog L, Hansen VE, Vesterlund T, Dyerberg J, Toft E, Schmidt EB. Marine n-3 Fatty Acids, Wine Intake, and Heart Rate Variability in Patients Referred for Coronary Angiography. Circulation 2001; 103: Schmidt EB, Skou HA, Christensen JH, and Dyerberg J. n-3 fatty acids from fish and coronary artery disease: implications for public health. Public Health Nutrition, 1999; 3(1): Burr ML, Fehily AM, Gilbert JF, et al. Effects of changes in fat, fish, and fibre intakes on death and myocardial infarction: Diet And Reinfarction Trial (DART). Lancet 1989; 2: GISSI-Prevenzione Investigators. Dietary supplementation with n-3 poly-unsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial: Gruppo Italiano per lo Studio della Sopravvivenza nell Infarto miocardico. Lancet 1999; 354:

65 Transfedtsyrers betydning for sundheden 30. Lemaitre RN, King IB, Raghunathan TE, Pearce RM, Weinmann S, Knopp RH. Cell membrane Trans-Fatty Acids and the Risk of Primary Cardiac Arrest. Circulation. 2002; 105: Katz AM.Trans fatty acids and sudden cardiac death. Circulation 2002; 105: de Ross NM, Bots ML, Katan MB. Replacement of dietary saturated fatty acids by trans fatty acids lowers serum HDL cholesterol and impairs endothelial function in healthy men and women. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2001; 21: Gillman MW, Cupples A, Gagnon D, Millen, BE, Ellison RC, Castelli WP. Margarine Intake and Subsequent Coronary Heart Disease in Men. Epidemiology 1997; 8: Letter Report on Dietary reference Intakes for Trans Fatty Acids. National Academy Press Washington Berghaus TM, Demmelmair H, Koletzko B. Fatty acid composition of lipid classes in maternal and cord plasma at birth. Eur J Pediatr 1998; 157: Elias SL, Innis SM. Infant plasma trans, n-6, and n-3 fatty acids and conjugated linoleic acids are related to maternal plasma fatty acids, length of gestation, and birth weight and length. Am J Clin Nutr 2001; 73: Pax J, Douglass L, Sampugna J. Effects of linolenic and trans-fattyadics on neonatal survival of C57BL/6 Mice. J Nutr Biochem 1992; 3(7): Koletzko B. Trans fatty acids may impair biosynthesis of long-chain polyunsaturates and growth in man. Acta Paediatr 1992; 81: Decsi T, Tjoonk HM, Molnar SZ, Wildeman JAL, Bakker RR, Hadders-Algra M, Muskiet FAJ, Boersma ER. Trans fatty acids are inversely related to arachidonic and docosahexaenoic acids and positively related to mead acid in cord blood vessel lipids of term infant. J Ped Gastroent Nutr 2001; 32:

66 40. Olsen SF, Sørensen JD, Secher NJ, Hedegaard M, Henriksen TB, Hansen HS, Grant A. Randomised controlled trial of effect of fish-oil supplementation on pregnancy duration. Lancet 1992; 339: Hornstra G. Essential fatty acids in mothers and their neonates. Am J Clin Nutr 2000; 71(5): 1262S-9S. 42. Craig-Schmidt MC. Isomeric fatty acids: evaluating status and implications for maternal and child health. Lipids 2001; 36: Williams MA, King IB, Sorensen TK, Zingheim RW, Troyer BL, Zebelman AM, Luthy DA. Risk of Preeclampsia in Relation to Elaidic Acid (Trans Fatty Acid) in Maternal Erythrocytes. Gynecol Obstet Invest 1998; 46: Bakker N, van t Veer P, Zock PL, and the Euramic Study Group. Adipose Fatty Acids and Cancers of the Breast, Prostate and Colon: An Ecological Study. Int J Cancer 1997; 72: Kohlmeier L, Simonsen N, van t Veer P, Strain JJ, Martin-Moreno JM, Margolin B, Huttunen JK, Fernández-Crehuet Navajas J, Martin BC, Thamm M, Kardinaal AFM, and Kok FJ. Adipose Tissue Trans Fatty Acids and Breast Cancer in the European Community Multicenter Study on Antioxidants, Myocardial Infarction, and Breast Cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1997; 6: Petrek JA, Hudgins LC, Ho M, Bajorumas DR, and Hirsch J. Fatty Acid Composition of Adipose Tissue, and Indication of Dietary Fatty Acids, and Breast Cancer Prognosis. J Clin Oncol 1997; 15(49): McKelvey W, Greenland S, Chen M-J, Longnecker MP, Frankl HD, Lee ER, and Haile RW. A Case-Control Study of Colorectal Adenomatous Polyps and Consumption of Foods Containing Partially Hydrogenated Oils. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1999; 8: Slattery ML et al. Trans-fatty acids and colon cancer. Nutr Cancer 2001; 39:

67 Transfedtsyrers betydning for sundheden 49. Voorrips LE, Brants HAM, Kardinaal AFM, Hiddink GJ, van den Brandt PA, and Goldbohm RA. Intake of conjugated linoleic acid, fat, and other fatty acids in relation to postmenopausal breast cancer: the Netherlands Cohort Study on Diet and Cancer. Am J Clin Nutr 2002; 76: von Mutius E, Weiland SK, Fritzsch C, Duhme H, Keil U. Increasing prevalence of hay fever and atopy among children in Leipzig, East Germany. Lancet 1998; 351: Weiland SK, von Mutius E, Hüsing A, Asher MI, on behalf of the ISAAC Steering Committee. Intake of trans fatty acids and prevalence of childhood asthma and allergies in Europe. Lancet 1999; 353: The International Study of Asthma and Allergies in Childhood (ISAAC) Steering Committee. Worldwide variation in prevalence of symptoms of asthma, allergic rhinoconjunctivitis, and atopic eczema: ISAAC. Lancet 1998; 351: Salmeron J, Hu FB, Manson JE, Stampfer MJ, Colditz GA, Rimm EB, Willett WC. Dietary fat intake and risk of type 2 diabetes in women. Am J Clin Nutr 2001; 73: Meyer KA, Kushi LH, Jacobs DR, Folsom AR. Dietary Fat and Incidens of Type 2 Diabetes in Older Iowa Women. Diabetes Care 2001; 24: van Dam RM et al. Dietary fat and meat intake in relation to risk of type 2 diabetes in men. Diabetes Care 2001; 25: Bray GA, Lovejoy JC, Smith SR, DeLany JP, Lefevre M, Hwang D, Ryan DH, York DA. The Influence of Different Fats and Fatty Acids on Obesity, Insulin Resistance and Inflammation. J Nutr 2002; 132: Christiansen E, Schnider S, Palmvig B, Tauber-Lassen E, Pedersen O. Intake of a diet high in trans monounsaturated fatty acids or saturated fatty acids. Effects on postprandial insulinemia and glycemia in obese patients with NIDDM. Diabetes Care 1997; 20:

68 58. Alstrup KK, Gregersen S, Jensen HM, Thomsen JL, Hermansen K. Differential effects of cis and trans fatty acids on insulin release from isolated mouse islets. Metabolism 1999; 48: Reitzenthaler KL et al. Estimation of conjugated linoleic acid intake by written dietary assessment methodologies underestimates actual intake evaluated by food duplicate methodology. J Nutr 2001; 131: Jiang J, Wolk A, Vessby B. Relation between the intake of milk fat and the occurrence of conjugated linoleic acid in human adipose tissue. Am J Clin Nutr 1999; 70: Ricerus U, Arner P, Brismar K, Vessby B. Treatment With Dietary trans10cis12 Conjugated Linoleic Acid Causes Isomer-Specific Insulin Resistance in Obese Men With the Metabolic Syndrome. Diabetes Care 2002; 25: van Poppel G (on behalf of the TRANSFAIR Study Group). Intake of trans fatty acids in western Europe: the TRANSFAIR Study. Lancet 1998; 351: Wolff RL, Precht D. A critique of 50-m CP-Sil 88 Capillary collums used alone to assess trans-unsaturated FA in food: the case of the TRANSFAIR study. Lipids 2002; 37: Hulshof KFAM, van Erp-Baart M-A, Anttolainen M, Becker W, Church SM, Couet C, Hermann-Kunz E, Kesteloot H et al. Intake of fatty acids in Western Europe with emphasis on trans fatty acids: The TRANSFAIR study. Eur J Clin Nutr 1999; 53: Hansen K, Leth T. Overvågning af margarine. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevaredirektoratet, København Danskernes Kostvaner Hvem spiser hvad? Levnedsmiddelstyrelsen. Ernæringsenheden. København Danskernes kostvaner Mad og måltider. Fødevaredirektoratet. København Kleiner AH, Hansen, GL. Pizzaen er en bombe. Tænk +Test nr. 11, 2001:

69 Transfedtsyrers betydning for sundheden 69. Litin L, Sacks F. Trans-fatty-acid content of common foods. N Engl J Med 1993; 329: Bekendtgørelse om økologiske fødevarer. Bekendtgørelse nr. 263 af 3. maj Bekendtgørelse nr. 741 af 9. august 2000 om mærkning mv. af fødevarer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 243 af 3. april Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt reklame for sådanne levnedsmidler. 73. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 198 af om næringsdeklaration mv. af færdigpakkede levnedsmidler. 74. Næringsdeklarationsdirektivet. EU-rådsdirektiv nr. 90/496EØF af om næringsdeklaration af levnedsmidler. 68

70 Appendix 1 Oplysninger og analyseresultater vedrørende indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter, hvor der i ingredienslisten er oplysninger om et indhold af delvist hærdede fedtstoffer. 69

71 Transfedtsyrers betydning for sundheden indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Vaffelblanding 31,6 16,4 X 17,9 55,2 1,3 Klasse Assorted Wafers 300g 31,6 16,4 X Desiree Assorted Wafers 400g 31,1 16,2 X Mini kiks med chokolade 18,1 10,0 Croutons chili Ingen oplys. 7,4 48,0 1,5 Cheese Chrispies 9% pr. crispie 5% pr. crispie X 6,8 19,4 0,8 Princess Biscuits+Wafers 400g 7,4 3,8 X Knækbrødssandwich Ingen oplys. X 3,1 10,2 0,2 Festtarteletter 12,1 3,3 X 2,8 10,3 0,3 Vanilla Wafers 29,0 2,7 X X Magic Lemon Wafers 29,0 2,7 X X Vaffel sortiment 26,8 2,5 X X Franske Vafler 11,8 2,7 X 2,4 8,2 0,3 Wafers Sortim 27,0 2,4 X X Rich chok. Cookies Ingen oplys. 2,3 10,0 0,5 Spandauer Ingen oplys. 2,2 8,4 0,3 Chokoladekarameller 4,4 < 2,2 X Studenter krummer Ingen oplys. 2,0 11,7 0,3 Kokos Korender 26,8 0,5 X 1,9 6,1 0,1 70

72 indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Butterdejssløjfer 0,3 0,1 X 1,8 6,6 0,5 Kæmpe Skildpadder 3,5 < 1,8 X Kakaoroulade 16,6 1,6 X Kakaoroulade m/creme 15,4 1,6 X Vanilla/Lemon vafler 21,1 1,5 X X Nøddecreme Ingen oplys. 1,5 4,6 0,1 Mazarintærte 16,0 1,5 X X 1,5 7,0 0,3 Tigerroulade m/creme 14,8 1,5 X Mazarintærte 15,9 1,5 X X Mazarintærte 15,9 1,5 X X Chokolade bar 7,7 <1,7 X 1,5 8,0 0,0 Havregrynskager 24,7 0,5 X 1,4 7,2 0,3 Æbletærte 8,9 0,2 X 1,4 7,2 0,3 Chokoroulade 16,7 1,3 X X Pleskner 33,5 0,6 X 1,3 4,5 0,2 Brune kager 17,0 1,3 X Blandede småkager 16,0 1,2 X Festival Creams Cho 19,4 1,2 X X Mini Cookies Chok.Chip 20,4 1,1 X X fortsætter... 71

73 Transfedtsyrers betydning for sundheden indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Mini Cookies Chok.Chip 21,4 1,1 X X Danish Cookies 23,3 1,1 X X Choko. Nødde karamel Ingen oplys. 1,1 4,6 0,0 Weekend Chokokage 10,2 1,0 X X Weekend Sandkage 10,4 1,0 X X Citronroulade m/sne 9,1 0,9 X Romkugler - klar folie 9,8 1,0 X X Jordbærroulade m/creme 9,0 0,9 X Blåbærroulade m/creme 8,8 0,9 X Mega Cookies Choc. Chip 16,6 0,9 X X Mega Cookies Choc. Hazelnuts 17,0 0,9 X X Grovkex 17,9 0,9 X X Hindbærroulade m/creme 8,8 0,9 X Tigerroulade 13,0 1,3 X 0,9 4,2 0,5 Hindbærroulade m/creme 8,9 0,9 X X Blåbærroulade m/creme 8,9 0,9 X X Digestive 17,4 0,8 X X Mazarintærte 15,6 1,5 X X 0,8 3,5 0,2 Tigerroulade m/kakaocreme 12,3 1,2 X 0,7 4,1 0,4 72

74 indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Grovkiks med grøntsager 15,1 0,7 X X Kiks til Ost 14,9 0,7 X X Cream Crackers 14,0 0,7 X X Marcipanroulade 6,8 0,7 X X Marcipanroulade 6,6 0,6 X X Marcipanroulade 6,6 0,6 X X Jordbærroulade m/creme 6,5 0,6 X X Kokoskranse (ikke tilsat sukker) 15,0 0,6 X Pebernødder (ikke tilsat sukker) 14,0 0,6 X Vanillekranse (ikke tilsat sukker) 15,0 0,6 X Vanillekiks 12,5 0,6 X X Rugkiks 13,0 0,6 X X Grovkiks 11,8 0,6 X X Kornkiks 14,0 0,6 X X Vanillekiks med chokoladeovertræk 12,7 0,6 X X Rich Tea Fingers 13,5 0,6 X X Romkugler 9 stk 9,8 1,0 X X 0,6 4,7 0,0 Kiks 10,6 0,5 X X Roxy roulade/abrikosfyld Ingen oplys. 0,5 4,2 0,5 fortsætter... 73

75 Transfedtsyrers betydning for sundheden indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Mazarintærte 26,6 0,5 X Kammerjunker (ikke tilsat sukker) 13,0 0,5 X Luksus Fløde Klejner 14,5 0,5 X 0,4 1,8 0,1 Sirupslagkagebund 4,0 0,4 X Lux. Citronkage 5,1 0,4 X X Lux. Marmorkage 5,1 0,4 X X Sandkage m/hassel 0,3 X Kage med romsmag 9,0 <0,2 X 0,2 1,3 0,0 Lux. Chokokage 5,1 0,3 X X Lux. Jordbærkage 5,2 0,3 X X Lux. Kiwikage 5,2 0,3 X X Lux. Choko-Orange 5,2 0,3 X X Chokotærte 17,3 0,3 X X Roulade m. creme og frugt 15,0 0,3 X Gl. Sand Marmor u/nød 0,3 X Marmormåne 0,3 X Pound Cake Kakao 0,3 X Pound Cake Marmor 0,3 X Pound Cake Kakao 0,3 X 74

76 indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Pound Cake Orange 0,3 X Sandkage m/krokant 0,3 X Jordbærtærte 0,3 X Æbletærte 0,3 X Mini Citronhalvmåne 0,3 X Pound Cake Vanille 0,3 X Sandkage Krydderi 0,3 X Chokomåne 0,3 X Fam. Sandkage 0,3 X Mini Chokohalvmåne 0,2 X Mini Appelsinhalvmåne 0,2 X Nøddekager Ingen oplys. 0,2 0,9 0,2 Vanille Creams 2,8 0,0 X 0,2 0,6 0,2 Chokoflager 13,2 0,3 X 0,1 0,3 0,0 Pebernødder 5,8 < 0,2 X 0,1 0,2 0,3 Choko Orange Ingen oplys. 0,1 0,2 0,1 Vanille Vafler <1 X 0,1 0,5 0,0 Fiberskorper 6,0 0,1 X X Hindbærroulade u/creme 0,9 0,1 X X fortsætter... 75

77 Transfedtsyrers betydning for sundheden indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Hindbærroulade m/creme 0,9 0,1 X Abricosroulade u/creme 0,9 0,0 X X Honningsnitter 9,6 0,0 X 0,0 0,0 0,0 Kokostoppe 21,2 0,0 X 0,0 0,0 0,0 Jordbær-mazarin Ingen oplys. 0,0 0,3 0,0 Konditor kræs Ingen oplys. 0,0 0,0 0,0 Mazariner Ingen oplys. 0,0 0,0 0,0 Havreknas Ingen oplys. 0,0 0,0 0,0 Hindbærkranse 1,6 Er ej oplyst X Hindbærtærter 1,1 Er ej oplyst X Kokoskranse 1,6 Er ej oplyst X Napoleonshatte 0,4 Er ej oplyst X Nougatflager 1,2 Er ej oplyst X Orangeflager 1,2 Er ej oplyst X Orangeflager m. striber 1,3 Er ej oplyst X Peanutskager 1,1 Er ej oplyst X Vanilledrømme 1,6 Er ej oplyst X Vanillekranse 1,9 Er ej oplyst X Havrekager 1,1 Er ej oplyst X 76

78 indhold af transfedtsyre indhold af (trans 18:1, analysedelvist elaidinsyre) resultater hærdet fedt i produktet producent af gram analyseresultater gram gram delvist hærdet fedt transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram pr. 100 gram produkt produkt produkt dansk udenlandsk produkt trans 18:1 trans 18:2 Æbletærte 1,5 Er ej oplyst X Vanille Vafler < 1% X Store Lakridspinde (Grafitti) 2,3 < 0,1 X Black Prince (Lakrids) 1,3 < 0,1 X Chokofant (Lakrids) 0,5 0,0 X Marcipanæg 0,1 0,0 X fortsætter... 77

80 Appendix 2 Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i udvalgte produkter, hvor der i ingredienslisten ikke er oplysninger om et indhold af delvist hærdede fedtstoffer. 79

81 Transfedtsyrers betydning for sundheden fedtindhold analyseresultater gram analyseresultater Gram transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram produkt type fedt ifølge deklaration produkt produkt trans 18:1 trans 18:2 Suppepulver, asparges Vegetabilsk fedtstof og olie 14,00 2,88 19,9 0,7 Kagesnitte m. jordbærfyld Vegetabilsk fedtstof 16,40 2,64 15,9 0,2 Høj snegl ingen emballage (derfor ingen oplys.) 38,20 2,59 6,7 0,1 Tørblanding til boller Vegetabilsk fedtstof 7,80 2,43 29,5 1,7 Vanillekranse (ikke tilsat sukker) Plantemargarine, rapsolie 24,50 1,64 6,5 0,1 Butterdejsruller Vegetabilsk margarine 23,00 0,88 3,7 0,1 Kanelgifler Vegetabilsk margarine 13,80 0,8 5,6 0,2 Croissant ingen emballage (derfor ingen oplys.) 27,60 0,79 2,7 0,2 Knækbrød, Runda Sesam Vegetabilsk fedt 11,00 0,47 3,8 0,5 Soft Nugat Vegetabilsk fedt 18,00 0,23 1,3 0,0 Kerneboller Vegetabilske fedtstoffer 6,00 0,19 3,1 0,1 Økologiske chokoladesmåkager Økologisk vegetabilsk olie 41,70 0,16 0,1 0,3 Småkager Vegetabilsk fedtstof 29,80 0,14 0,0 0,5 Konfekt Vegetabilsk fedt 45,90 0,12 0,0 0,3 Let Kartoffelsalat Cremefraiche, planteolie 13,00 0,12 0,7 0,3 Økologiske kammerjunkere Økologiske vegetabilske fedtstoffer (vegetab. olie) 23,50 0,11 0,0 0,5 My choice Havrekex Vegetabilsk olie 24,80 0,1 0,1 0,3 Hasselnøddesnitte Vegetabilsk fedt 29,20 0,09 0,3 0,0 Chokolademuffins Vegetabilsk fedtstof 22,00 0,09 0,0 0,4 80

82 fedtindhold analyseresultater gram analyseresultater Gram transfedtsyre % af total fedtsyre pr. 100 gram pr. 100 gram produkt type fedt ifølge deklaration produkt produkt trans 18:1 trans 18:2 Rejesalat Planteolie 38,00 0,07 0,0 0,2 Delikatesse remoulade Vegetabilsk olie 46,00 0,05 0,0 0,1 Kyllingesalat Planteolie, cremefraiche 33,20 0,04 0,0 0,1 Fransk hotdog-dressing Planteolie 28,00 0,03 0,0 0,1 Risteboller Vegetabilsk fedt (olie og hærdet fedtstof) 7,00 0,03 0,1 0,3 Crispy M&M s Kakaosmør, vegetabilsk fedt Evt. fedt- Evt. fedtindhold er så indhold er så lavt, at det lavt, at det ikke kan måles ikke kan måles 0,0 0,0 Chokolader med marcipan og fyld Kakaosmør, vegetabilsk fedt, smørfedt Evt. fedtindhold er så lavt, at det 37,60 ikke kan måles 0,0 0,0 Bounty mimis Kakaosmør, mono- og diglycerider Evt. fedtaf fedtsyrer, smørfedt indhold er så lavt, at det 33,20 ikke kan måles 0,0 0,0 Citronmuffins Vegetabilsk olie, vegetabilsk fedt, Evt. fedtcitronolie indhold er så lavt, at det 30,70 ikke kan måles 0,0 0,0 Lakridskonfekt Overfladebehandlings-midlet er Evt. fedtvegetabilsk olie indhold er så lavt, at det 3,20 ikke kan måles 0,0 0,0 fortsætter... 81

84 Appendix 3 Analyseresultater vedrørende indhold af industrielt fremstillede transfedtsyrer i popcorn til mikrobølgeovn. 83

85 Transfedtsyrers betydning for sundheden indhold af gram fedt transfedtsyrer i produktet % af total fedtsyre pr. 100 gr. produkt gram pr. 100 gr. produkt produkt trans 18:1 trans 18:2 Mikro Pop 24,2 9, Mikro Pop 10,6 3,7 34 0,5 Microwave Popcorn 31,5 2,3 6,6 0,8 Popz Popcorn 27,3 1,9 6,2 0,7 Popz Popcorn, Smørsmag 24,4 1,5 5,6 0,5 Mikro Pop 22 0,1 0 0,6 Mikro Pop 21,2 0,1 0 0,6 Micro Popcorn 26,9 0,1 0,3 0,1 Flying Popcorn 13,9 0,1 0 0,6 Økologiske Popcorn 22, ,3 Mikro Pop 11, ,2 84

86 Ernæringsrådet Sydmarken 32D 2860 Søborg Telefon Fax

Vis mere