Kapitel 1: Indledning Forord...3 Problemfelt...5 Begrebsafklaring og afgrænsning...8 NGO Begrebet...8 Luhmanns systemteori...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Forord...3 Problemfelt...5 Begrebsafklaring og afgrænsning...8 NGO Begrebet...8 Luhmanns systemteori...11 Kapitel 2: Metode Læsevejledning/projektdesign...12 Videnskabsteoretisk optik...14 Valg af teori...16 Empiri...17 Valg af empiri...17 Kriterier for valg af case...17 Præsentation af Dansk Røde Kors...18 Præsentation af informant...19 Interview med ISOBRO...19 Interview med Dansk Røde Kors...20 Validitet og reliabilitet...21 Transskribering...21 Analysestrategi...22 Kapitel 3: Teori Luhmanns teori om sociale systemer...24 Det funktionelt differentierede samfund...24 Funktionssystemerne...26 Kommunikation...26 Systemteoriens betragtninger af organisationers omverden...28 Funktionel differentiering og refleksion...28 Organisationer og funktionssystemer...30 Kapitel 4: Analyse ISOBRO Hvilke iagttagelser har informanten, i forhold til den udvikling, der er sket i ngo er omverdensforhold?...33 Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (Indirekte og direkte)

2 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo er på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden?...36 Hvilke udfordringer ser informanten i ngo ers omverdensforhold?...37 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for ngo er?...38 Delkonklusion ISOBRO...40 Kapitel 5: Analyse Røde Kors Hvilke iagttagelser har informanten, i forhold til den udvikling der er sket i Dansk Røde Kors omverdensforhold?...43 Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (indirekte og direkte)...47 Hvilke udfordringer ser informanten i ngo ens omverdensforhold?...50 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo en, på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden?...55 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for DRK?...58 Delkonklusion DRK...61 Kapitel 6: Diskussion & Konklusion Diskussion...64 Systemteorien som iagttagelsesoptik...64 Funktionslogikkernes kompleksitet...65 Konklusion...69 Litteraturliste...72 Bøger og Artikler...72 Specialer...73 Hjemmesider...73 Andet...74 Bilag 1: Interview ISOBRO Bilag 2: Interview Dansk Røde Kors Bilag 3: Præsentation af Dansk Røde Kors v. Jesper Malm Bilag 4: Interviewguide 2

3 Kapitel 1: Indledning Forord Indledningsvist ønsker vi at pointere, at dette projekt tager afsæt i en revideret og anonymiseret udgave af specialet NGO Inc.?(2010) af Jill Marie Zimsen & Maria Melanie Larsen, og bygger videre på centrale pointer, som skildres i dette. NGO Inc.? er en analyse af den aktuelle professionalisering hos større danske ngo er. Specialet diskuterer, med udgangspunkt i Jürgen Habermas teori om system og livsverden, hvordan den professionalisering, som danske ngo er har gennemgået, påvirker deres legitime handlerum. Zimsen & Larsen pointerer, at ngo er befinder sig i en forandringsproces, hvor de tager nye arbejdsmetoder i brug for at arbejde mere effektivt for at fremme deres position. De mener, at ngo erne har gjort op med nogle af de traditionelle idealer, som har præget opfattelsen af ngo er, og dermed har ændret deres selvforståelse. De peger på, at professionaliseringen bl.a. har betydet, at ngo er har udviklet en ekspertise inden for public relations, kommunikation og public affairs, og er blevet vigtige samarbejdspartnere for private virksomheder. Zimsen & Larsen pointerer dog samtidig, at professionaliseringen kan være problematisk i forhold til ngo ernes forankring og omverdensforhold, og på den måde afspejles splittelsen mellem en strategisk fremgangsmåde og den idealisme, som udgør ngo ernes eksistensgrundlag. Dette skal ses i lyset af ngo ernes historiske udvikling, deres forankring i den danske foreningskultur, og i det hele taget forestillingen om, hvad der kendetegner ngo er. Splittelsen mellem professionaliseringen og den ideologiske grundforestilling om ngo er, stiller ifølge Zimsen & Larsen store krav til ngo ernes legitimering over for omverdenen, da de på den ene side skal vise effektivitet og på den anden side samfundsansvar (Zimsen & Larsen 2010). De konkluderer således, at: Ngo ernes professionalisering sætter deres folkelige forankring over styr og dermed også deres basale eksistensberettigelse. Ngo erne står i et etisk dilemma, som systemkoloniseringen af livsverden på mange måder er årsag til. Ngo erne har den ene fod inden for systemet og den anden i livsverden. (Zimsen & Larsen 2010: 62). 3

4 Citatet afspejler, hvordan professionaliseringen skaber nye udfordringer for ngo er. I vores projekt ønsker vi at undersøge, hvordan ngo er ser deres omverdensforhold, og hvordan de håndterer den komplekse omverden, som bl.a. skitseres i specialet. Hvor Zimsen & Larsen drager deres konklusioner på baggrund af Habermas teori om system og livsverden, vil vi belyse problematikken gennem begreber fra Niklas Luhmanns systemteori, og herigennem lægge et andet teoretisk perspektiv på, hvordan ngo er forstår og håndterer deres komplekse omverdensforhold. Dette projekt bygger på en grundlæggende erkendelse af, at danske ngo er har gennemgået en forandringsproces, hvor professionaliseringen har medført nye arbejdsmetoder, men også nye strukturer og nye selvforståelser i de enkelte organisationer. Vi anerkender således, at samfundsudviklingen hidtil har fordret en professionalisering af ngo er, som Zimsen & Larsen beskriver i deres afhandling. Specialet udgør hermed en vigtig forståelsesramme for os som studerende, men ligeledes for projektet som helhed. Vi læner os op af Zimsen & Larsens beskrivelse af den hidtidige udvikling af ngo ernes legitime handlerum i Danmark, og henviser til denne som baggrund for vores projekt. 4

5 Problemfelt Vi ser hos Zimsen og Larsen, at samfundsudviklingen har fordret en professionalisering af de danske ngo er. Med nedskæringerne i den statslige støtte til ngo er i finansloven af 2002, hvor regeringen skar den bilaterale ngo bistand med 9,5 %, startede en udvikling, der betød, at ngo er i stigende grad måtte fokusere på fundraising. I de følgende år skete flere indskærpelser i forhold til ngo ernes handlerum, og flere nedskæringer i den statslige støtte. I 2007 indførte VK regeringen kravet om egenfinansiering, hvilket betyder, at ngo er selv skal finansiere 10 % af den statslige støtte, som de vil modtage. Dermed er antallet af støttekroner afhængig af, hvor mange penge organisationerne selv formår at rejse. (Zimsen & Larsen 2010:30). Disse stramninger har ført til et nyt fokus på fundraising aktiviteter hos ngo erne, som ikke tidligere var gældende. Generalsekretær hos Indsamlingsorganisationers brancheorganisation (ISOBRO), Robert Hinnerskov, ser, at ngo er generelt har mere fokus på markedsføring og fundraising aktiviteter i dag, og siger: ( )markedsføringen, vil jeg vurdere, var ikke så intenst for 20 år siden, som den er i dag. Det der er sket, er jo, at ngo'erne har skruet op for henvendelsen [over]for danskerne. (Bilag1:3). Robert Hinnerskov pointerer ligeledes, at den medlemsmæssige tilslutning tidligere var betydeligt lavere, end vi ser i dag. Dette kan bl.a. føres tilbage til VK-regeringens krav til organisationer om folkelig forankring. Kravet betyder, at ngo er bedømmes ud fra antal af medlemmer, omfanget af frivilligt arbejde og indsamlede midler, men også aspekter som graden af befolkningens involvering, som afspejler organisationens kontaktflade med samfundet. (Zimsen & Larsen 2010: 31). Vi ser altså en generel udvikling, der har medført, at ngo er i stigende grad må fokusere på markedsføring og fundraising for at opfylde regeringens krav om egenfinansiering og folkelig forankring. I takt med det øgede behov for selv at rejse midler, er ngo erne kommet i en indbyrdes konkurrence, da de på sin vis bejler til de samme bidragydere. Den øgede konkurrence har medført, at organisationerne i stigende grad må differentiere sig i forhold til hinanden, de skal skabe en klar profil og rejse opmærksomhed omkring deres organisation. Image og taletid i 5

6 medierne bliver i denne sammenhæng et vigtigt parameter for ngo erne, som i takt med udviklingen må bruge flere ressourcer på at profilere sig (Zimsen & Larsen 2010:32). Ifølge Robert Hinnerskov er der ligeledes sket en udvikling i forhold til krav om gennemsigtighed, når det kommer til ngo ernes økonomi. I sommeren 2004 satte pressen fokus på ngo ers regnskaber, og herunder hvor mange af de donerede penge, der gik til administration, lønninger etc. Presseforløbet viste, ifølge Hinnerskov, at det kom bag på mange, at det koster penge at samle penge ind, samt at der er lønomkostninger forbundet med at drive en professionel ngo. Kritikken og utilfredsheden blev taget alvorligt, og skatteministeriet indkaldte ISOBRO samt en række ngo er til et møde, hvor de blev bedt om at redegøre for, hvordan de brugte de indsamlede midler. Fra politisk side overvejede man ligefrem, hvorvidt man skulle fastsætte procentsatser for, hvor mange midler organisationerne måtte bruge på administration. (Bilag 1:1-2). Det kom dog ikke så vidt, men sagen førte til et øget pres på ngo erne i forhold til gennemsigtighed. Robert Hinnerskov ser, at ngo erne generelt er blevet mere sårbare over for kritik, i takt med at de er vokset i størrelse og kapacitet, og er blevet mere professionelle (Bilag 1:7). Ngo er har udviklet deres organisationer for at imødekomme de krav og tendenser, som samfundsudviklingen har medført, og i denne proces er ngo ernes omverden blevet mere kompleks. Zimsen & Larsen påpeger, at der i offentligheden er opstået krav om ansvarlighed og effektivitet, og at det ikke længere er tilstrækkeligt for at konstituere ngo ers legitimitet, at de arbejder i den gode sags tjeneste. De må tænke strategisk i forhold til arbejdsmetoder, kommunikation og image for at opretholde deres legitimitet (Zimsen & Larsen 2010: 29-30). Vi ser, at den overordnede samfundsudvikling har medført, at relationerne mellem ngo er og deres omverden er blevet mere komplekse. Krav om bl.a. øget selvfinansiering har ført til en professionalisering af ngo erne, som samtidig gør ngo erne mere sårbare overfor kritik. Kompleksiteten kan ses som et udtryk for, at ngo erne har mange interesser, de skal tilgodese, samt at de har fået mange nye opgaver fx i forhold til markedsføring og fundraising. Vi er interesserede i at forstå, hvordan ngo erne oplever den øgede kompleksitet i deres omverden, samt at finde ud af, hvordan de forsøger at håndtere denne. Ved at lægge en systemteoretisk optik på problemstillingen, vil vi forsøge at begrebsliggøre kompleksiteten, og 6

7 herigennem diskutere, hvordan man gennem en systemteoretisk optik, kan anskue ngo ers omverdensforhold. Hensigten med dette projekt er således at opnå en større erkendelsesmæssig indsigt i, hvordan ngo ers komplekse omverdensforhold kan begribes, set ud fra Luhmanns optik. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Med begreber fra Luhmanns systemteori vil vi undersøge, hvordan en ngo og en brancheorganisation iagttager sin/deres medlemmers omverdenskompleksitet, og hvordan de forsøger at håndtere denne. For at besvare problemformulering arbejdes ud fra følgende arbejdsspørgsmål: Hvilke begreber lægger Luhmann vægt på, i iagttagelsen af det komplekse samfund? Hvilke begreber lægger andre teoretikere, som er tilhængere af systemteorien, vægt på i iagttagelser af det komplekse samfunds betydning for organisationers omverdensforhold? Hvordan iagttages kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold empirisk? Hvilke udfordringer giver kompleksiteten konkret for en ngo? Hvordan ser ngo en og brancheorganisationen, at de/deres medlemmer kan imødekomme og håndtere udfordringerne? 7

8 Begrebsafklaring og afgrænsning I det følgende afsnit vil definere nogle af de begreber, vi bruger i rapporten, og gøre vores forståelser og afgræsninger i forhold til disse klare. Samtidig vil vi belyse de afgrænsninger, vi har fortaget i forhold til systemteorien, som vi anvender i begrænset omfang i projektet. NGO Begrebet Ngo er et centralt begreb i denne rapport, og derfor mener vi, at en nærmere afklaring af, hvordan vi forstår begrebet, samt en nærmere afgrænsning af, hvad vi mener, når vi skriver ngo, er på sin plads. Ngo betyder som bekendt non governmental organization, og kan defineres på følgende måde: A non-governmental organization (NGO) is any non-profit, voluntary citizens' group which is organized on a local, national or international level. Task-oriented and driven by people with a common interest, NGOs perform a variety of service and humanitarian functions, bring citizen concerns to Governments, advocate and monitor policies and encourage political participation through provision of information. Some are organized around specific issues, such as human rights, environment or health. 1 Dette er selvsagt kun én af mange definitioner, men vi medtager denne, da den belyser en række karakteristika som grundlæggende kendetegner ngo er. For det første er de non-profit, de baseres på frivillighed, og er orienteret mod en fælles interesse i arbejdet for en sag. Herudover viser denne definition kompleksiteten i begrebet, da vi ser, at ngo er kan beskæftige sig med mange forskellige mærkesager og funktioner i forhold til samfundet. Ngo-begrebet er herefter stadig meget omfangsrigt. I Danmark findes der ca frivillige organisationer, hvoraf 45 % er registrerede i CVR registeret. Disse organisationer har tilsammen en milliardomsætning, og derfor taler man om en tredje sektor i samfundsøkonomien. (Münster & Münster 2009:19). 1 NGO Global Networks hjemmeside: (besøgt 26/ ) 8

9 Der findes flere måder, hvorpå man kan søge at kategorisere disse mange ngo er, og Münster & Münster peger på, at man kan skelne mellem: Udviklingsorganisationer Kirkelige organisationer Sygdomsbekæmpende organisationer Sociale organisationer 2 Miljø- og dyreværnsorganisationer Velgørende hjælpeorganisationer De ser ligeledes, at man kan skelne mellem organisationer ud fra diversiteten i deres indsats; nogle arbejder for mere snævre sager end andre (Münster & Münster 2009:19). Man kan diskutere denne kategorisering, da man kan argumentere for, at nogle organisationer placerer sig inden for flere kategorier. Folkekirkens Nødhjælp er eksempelvis både en kirkelig og en velgørende hjælpeorganisation. Det er vores indtryk, at organisationerne ofte har særegne karakteristika i forhold til struktur, størrelse, agenda og fundraising, der gør dem svære at sammenligne og kategorisere i forhold til hinanden, hvilket understreger begrebets kompleksitet. Eksempelvis er Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening begge miljøorganisationer, men deres organisationsform og arbejdsmetoder er vidt forskellige. Vi vælger at se Münster & Münsters kategorisering som en inddeling efter organisationernes primære formål, men vi mener, at en mere detaljeret afgrænsning er nødvendig. Vi foreslår, følgende parametre, gennem hvilke man kan skelne mellem flere typer af ngo er, foruden deres primære formål: Organisationsstruktur: Hvorvidt organisationen udelukkende er baseret på frivilligt arbejde, eller om der er en fast base af lønnede medarbejdere/direktører. 2 Münster & Münster definerer ikke nærmere, hvad de forstår ved sociale organisationer, men vi tolker begrebet som organisationer der arbejder med menneskerettigheder eller generelt for socialt udsatte grupper af mennesker. 9

10 Forhold til staten: Hvorvidt organisationen er helt uafhængig af staten, eller den indgår i et samarbejde/afhængighedsforhold eksempelvis ved at modtage statsstøtte 3. Diversitet i indsatsområder: Hvorvidt organisationen arbejder for en snæver sag, som eksempelvis Dansk Cyklistforbund, eller om den har flere indsatsområder, som eksempelvis Dansk Røde Kors. Folkelig forankring: Ser organisationen sig selv som en del af civilsamfundet, og har en bred folkelig forankring, som fx Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening, eller opererer man mere globalt og uafhængigt af det enkelte lokalsamfund som eksempelvis WSPA. Bred folkelig og samfundsmæssig forankring skaber mere kompleksitet, i forhold til antallet af interessenter man må tilgodese. Vi begrunder betydningen af disse parametre med deres indflydelse på ngo ers omverdensforhold. Hvorvidt ngo er underlægges statslige krav og lovgivning, fortæller noget om, hvorvidt organisationen kan arbejde uafhængigt, uden statslig indblanding, i forhold til fx brug af ressourcer. En organisation som Greenpeace søger 100 % uafhængighed af statslige institutioner, og modtager derfor kun private donationer, mens staten er en af de største bidragydere for organisationer som Dansk Røde Kors. Der er altså flere forskellige måder, ngo er kan positionere sig i forhold til staten. Hvorvidt organisationer har en fast stab af lønnede medarbejdere, eller udelukkende baserer sig på frivillig arbejdskraft, har stor betydning for organisationsstrukturen. Vi ser, at man ud fra disse parametre, kan søge at definere ngo erne ud fra mere end blot deres primære formål. Ud fra denne optik vil det være svært at diskutere alle de forskellige ngo er over en kam, da de er meget forskellige i deres struktur og forankring i samfundet. Vi ser, at ngo ers omverdensforhold vil være meget forskellige, alt efter hvilke parametre, der kendetegner dem, og at begrebet ngo per definition er meget omfangsrigt. Vi mener således, at en afgrænsning og klar bevidsthed om forskellene er nødvendig, for mere præcist at diskutere vores problemstilling. 3 Selvom ngo begrebet i princippet refererer til uafhængighed af staten, påpeger Münster & Münster, at organisationerne ikke behøver at være fuldstændigt uafhængige af staten. De kan eksempelvis underlægges lovgivning, og samarbejder i mange tilfælde med stater (Münster & Münster 2009:20). 10

11 På baggrund af dette afgrænser vi os til, i vores diskussioner om ngo er på et overordnet plan, kun at beskæftige os med velgørende hjælpeorganisationer, som ikke gør sig 100 % fri af staten, men samarbejder med denne, og som har en fast stab af lønnede medarbejdere, samt har en mere bred profil og folkelig og samfundsmæssig forankring. Vi mener, at en sådan afgrænsning er nødvendig, da det præciserer vores diskussion af problemstillingen. Vi mener ikke, at alle typer af ngo er kan diskuteres ud fra den samme ramme, og derfor vælger vi at afgrænse os. Luhmanns systemteori Niklas Luhmann, hvis teori vi anvender i dette projekt, har skrevet mere end 70 bøger og 460 artikler, og det samlede omfang af hans materiale er endnu ukendt. (Luhmann 2000:21). Hans teoretiske begrebsapparat er meget omfattende, og i dette projekt er det ikke muligt at inddrage alle hans teoretiske refleksioner, da omfanget simpelthen er for stort. Vi har valgt at afgrænse vores anvendelse af Luhmanns teori, til det, vi mener, kan anvendes til at anskue kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold. Derfor inddrager vi primært Luhmanns teoretiske betragtning af sociale systemer som kommunikation vi vil primært anvende hans begreber om det funktionelt differentierede samfund, kommunikation og iagttagelse. Vi er således opmærksomme på, at vores gengivelse af hans teori ikke er komplet, da der er mange elementer, som vi ikke belyser. Vi mener dog, at den selektion, vi har fortaget af hans teoretiske begrebsapparat, kan forsvares i forhold til projektets mål og problemstilling. 11

12 Kapitel 2: Metode I dette kapitel redegøres for de metodiske overvejelser, der ligger bag valget og anvendelsen af teori og empiri i projektet. Læsevejledning/projektdesign I det følgende vil vi kort skitsere projektets opbygning for herved at kunne give læseren et overblik over den videre læsning. I Kapitel 1 har vi skildret, hvordan udviklingen i samfundet har betydet, at ngo er har fået et mere komplekst omverdensforhold. Dette ledte os frem til vores problemformulering, hvor vi ønsker at undersøge, hvordan en ngo og en brancheorganisation iagttager sin egen/deres medlemmers omverdenskompleksitet, og hvordan de forsøger at håndtere denne, med begreber fra Luhmanns systemteori. I dette kapitel (Kapitel 2) præsenteres vores videnskabsteoretiske optik samt vores metodiske overvejelser omkring valg af teori og indsamling af empiri. Her kommer vi også ind på, hvorfor vi har valgt at undersøge såvel en konkret ngo som en brancheorganisations iagttagelser. I Kapitel 3 redegøres for den teoretiske optik, systemteorien, hvormed vi forsøger at anskue kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold. I Kapitel 4, som også er analysens første del, vil vi analysere data fra et interview med Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), og med systemteorien begrebsliggøre ngo ernes omverdensforhold. I Kapitel 5, som er analysens anden del, undersøger vi ligeledes, hvordan kompleksiteten iagttages empirisk, men her er analysens genstand en konkret ngo, Dansk Røde Kors (DRK). Her vil vi undersøge, hvordan det komplekse omverdensforhold iagttages hos DRK, og hvordan de forsøger at håndterer dette. Både kapitel 4 og 5 afsluttes med en opsummerende delkonklusion. I Kapitel 6 vil vi diskutere systemteorien som iagttagelsesoptik til at begrebsliggøre kompleksiteten i organisationers omverdensforhold og diskutere, hvor langt optikken hjalp os til at forstå denne. I Kapitel 7 afrundes projektet med en konklusion på problemformuleringen. Projektets opbygning skitseres i følgende model for projektdesign: 12

13 13

14 Modellen illustrer, hvordan de udvalgte arbejdsspørgsmål er styrende for projektets opbygning. Indledningsvis redegøres der for projektets problemstilling og metode. Herefter belyses projektets teoretiske ramme, hvor vi redegør for dele af Luhmanns teori om sociale systemer. Herefter belyses, ud fra blandt andre Susanne Holmströms teoretiske betragtninger, hvordan systemteori kan begrebsliggøre kompleksiteten i organisationers omverdensforhold. Dette munder ud i en generel teoretisk forståelsesramme, der kan anvendes til at betragte kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold, og som danner teoretisk grundlag for projektets efterfølgende analyse. Videnskabsteoretisk optik Vores tilgang til projektet er socialkonstruktivistisk, og derfor afspejler vores iagttagelser, diskussion og pointer en socialkonstruktivistisk grundopfattelse. I denne optik ses viden og virkelighed (epistemologi og ontologi) som noget, der er socialt konstrueret. Der er ingen sandheder om eksempelvis samfundet, der er universelle eller givne på forhånd, og derfor kan vores viden heller ikke føres tilbage til eviggyldige lovmæssigheder, der fortæller om, hvordan samfundet er. I socialkonstruktivismen er menneskers handlinger, fortolkninger og refleksioner konstituerende for, hvordan verden og virkeligheden opfattes, og derfor er vores viden præget af tilsigtede og utilsigtede menneskelige interventioner. (Kolstrup red. 2009:489). Epistemologisk betyder den socialkonstruktivistiske tilgang, at vi ikke kan erkende en virkelighed, men kun ud fra vores egen iagttagelsesoptik kan søge at konstruere viden om virkeligheden. Dermed er vores egne fortolkninger afgørende for den viden og erkendelse, vi opnår. (Fuglsang & Olsen 2005:351). Projektets socialkonstruktivistiske tilgang betyder, at de resultater, vi kommer frem til, ikke kan ses som entydige sandheder. De er et produkt af de valg, vi har truffet, både i forhold til teori og empiri, og af vores egne iagttagelser, fortolkninger og refleksioner. Dermed vil den viden, vi producerer være en konstruktion, som er bundet til vores specifikke iagttagelsesoptik. Vores tilgang skal derfor ses af deskriptiv analytisk karakter, hvormed der kan stilles spørgsmål ved vores analytiske pointer samt valg af empiri og teori, idet disse valg kunne have været anderledes således tilslutter vi os erkendelsen af, at et bestemt erkendelsesapparat skaber en bestemt erkendelse. Vi er opmærksomme på, at det ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang ikke er muligt at lave en generaliserende konklusion, og mener således ikke, at vi kan skildre én 14

15 definitiv løsning på problemstillingen. Vi kan dog, med udgangspunkt i den teori og empiri vi har anvendt, give et bud på, hvordan man kan forstå og forholde sig til problemstillingen. Den socialkonstruktivistiske tilgang afspejles i vores valg om at anvende Niklas Luhmanns teori om sociale systemer, til at forstå og diskutere vores problemstilling. Den Luhmannske systemteoris konstruktivistiske karakteristika knytter sig til teoriens særlige iagttagelsesbegreb. Luhmann ser, at al viden (re)konstrueres gennem iagttagelser, og at disse former vores opfattelse af virkeligheden. Holmström skriver i denne forbindelse om Luhmann, at: His theory recognizes all knowledge--including itself--as contingent, and forces observations to constantly take into account that reality is reconstructed in the observation, and that the way this observation is conditioned determines how reality appears. (Holmström 2009:3). Vi læner os således op af Luhmann, når han skriver, at hans teori afspejler en måde, hvorpå man kan betragte samfundet, men at den ikke giver nogen entydige svar på, hvordan samfundet er (Vallentin 2005:4). Systemteoriens fokus er således på, hvordan samfundet kan iagttages, og ikke hvad samfundet består af i ontologisk forstand. Hermed antager Luhmann i tråd med den generelle socialkonstruktivistiske videnskabsforståelse, at det er en umulighed at erkende en virkelighed, da erkendelsen altid vil være fuldt betinget af den iagttager, der iagttager. Således er vores projekt et udtryk for, hvordan man ud fra en bestemt måde at iagttage og tillægge det iagttagede mening på kan søge at forstå problemstillingen. Ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang er det vigtigt, at vi kortlægger vores valg, da de er forudsætningen for de resultater, som vi kommer frem til. Dermed er det muligt for læseren at gennemskue de valg og fortolkninger, som er konstituerende for vores resultater, og forholde sig kritisk til disse. 15

16 Valg af teori Vi har valgt at anvende Niklas Luhmanns teori om sociale systemer. Luhmanns teoretiske begrebsapparat er yderst omfangsrigt, hvorfor vi ser det nødvendigt at afgrænse os i brugen af denne, og vi har derfor valgt at inddrage Luhmanns overordnede betragtninger af, hvordan samfundet kan iagttages. Luhmanns systemteori bruges dermed til at konstruere en overordnet ramme for, hvordan man kan anskue samfundet og verden. Denne teori giver et indblik i, hvordan man overordnet set kan betragte de processer og tendenser, som præger samfundet og dets aktører. Susanne Holmströms teorier sætter Luhmanns sociologiske teorier ind i en public relations kontekst, der fokuserer på forholdet mellem organisation og omverden. Hun skriver følgende om relationen til Luhmanns systemteori: Luhmann never theorized specifically on public relations, however, so far, particularly in German-speaking and Scandinavian countries, Luhmann s theories are increasingly applied in studies regarding public communication processes or the interrelation between society, state and organization. (Holmström 2009:8). Hendes teorier anvendes derfor til at anskue kompleksiteten i organisationers omverdensforhold. På samme måde anvendes Niels Åkerstrøm Andersen og Steen Vallentins artikler, som ligeledes udspringer af Luhmanns systemteori. Vores teori afspejler, at vi prøver at forstå problemstillingen på makronivaeu ud fra en betragtning og anskuelse af samfundets overordnede kompleksitet, men også diskutere den på mesoniveau gennem vores iagttagelse og analyse af de iagttagelser som henholdsvis ISOBRO og DRK gør sig i forhold til problemstillingen. 16

17 Empiri Valg af empiri Som det fremgår af vores problemformulering, ønsker vi at undersøge en brancheorganisations iagttagelser, og derfor inddrager vi et interview med Generalsekretæren fra ISOBRO. Ved at interviewe ISOBRO, der repræsenterer ca. 140 danske indsamlingsorganisationer 4, mener vi at kunne kortlægge nogle overordnede tendenser, i de iagttagelser, som generalsekretæren har i forhold til ngo ers omverdensforhold, på et overordnet niveau. Vi er ud fra vores socialkonstruktivistiske optik opmærksomme på, at det ikke er muligt at skildre nogle grundlæggende problemstillinger, der gør sig gældende for alle ngo er, men vi mener dog, at det er muligt igennem dette interview at iagttage nogle overordnede udfordringer, som gør sig gældende. For konkret at belyse, hvilke udfordringer kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold medfører, inddrager vi Dansk Røde Kors som case. Ud fra et interview med Kommunikationschefen fra DRK, skaber vi et empirisk grundlag for at iagttage, hvordan en ngo kan håndtere de udfordringer, som kompleksiteten i omverdensforholdet skaber. Vi foretager disse interviews for at frembringe ny viden til brug i projektets analyser, og formålet med de to interviews er henholdsvis at få indblik i det overordnede billede af udfordringer blandt ngo er samt et mere specifik nedslag på en konkret ngo s udfordringer, muligheder og overvejelser omkring dens omverdensforhold. Fortløbende afsnit beskriver vores metodiske overvejelser i forbindelse med indsamlingen af empiri Kriterier for valg af case Da vi kun inddrager én case i dette projekt, har vi haft mange overvejelser i forbindelse med, hvad denne skulle kunne belyse. I vores afgræsning har vi gjort rede for, at betegnelsen ngo er meget omfangsrig, og at der hos hver enkel ngo gør sig mange forskellige karakteristika gældende, hvilket gør det svært at skære dem alle over en kam. I forhold til valg af case, tager vi udgangspunkt i vores afgrænsning. Vi har derfor valgt en velgørende hjælpeorganisation, der 4 ISOBRO s hjemmeside: (besøgt 29/ ). 17

18 i større eller mindre grad samarbejder med staten, som har en fast stab af lønnede medarbejdere, samt har en bred profil i forhold til dens indsatsområder. Vi har søgt at vælge en organisation, som i kraft af at have mange stakeholdere, har et mere komplekst omverdensforhold. Vi mener, at det gør diskussionen omkring ngo ers omverdensforhold mere interessant og relevant. Ved at vælge en organisation, som skal håndtere mange forskellige interesser, håber vi at kunne komme godt rundt om emnet, og at diskutere så mange perspektiver som muligt. Under en forelæsning ved kurset Legitimitet og Offentlighed på RUC deltog Dansk Røde Kors Kommunikationschef, Jesper Malm, som gæsteforelæser, og herigennem blev vi opmærksomme på relevansen af DRK som case. Jesper Malm pointerede selv, at han mente, at DRK er en af de danske ngo er, som har flest interesser at tage hensyn til. Samtidig blev vi opmærksomme på, at man i DRK er i gang med en udviklingsproces, som i høj grad handler om organisationens omverdensforhold, og om at legitimere sig såvel indad- som udadtil. Gennem forelæsningen fik vi etableret en kontakt til Jesper Malm, som i samme moment indvilligede i et interview. Som Danmarks største humanitære hjælpeorganisation er Røde Kors endvidere et oplagt valg som case. Røde Kors har en tung historik og repræsenterer i høj grad en organisation, der er solidt forankret i det traditionelle, idealistiske og humanitære værdisæt. Desuden rummer organisationen den brede orientering i mærkesager og indsatsområder, ligesom DRK baserer meget af sin indsats på frivilligt arbejde. DRK s forhold til omverdenen kan af denne grund betragtes som komplekst. Lignende ngo er, som fx Folkekirkens Nødhjælp, opfylder i princippet samme kriterier som DRK, men rummer ikke helt den samme brede orientering. Selvom vi på baggrund af en analyse af en enkelt organisations omverdensforhold ikke kan sige noget generelt om alle ngo er, mener vi dog, at vores analyse og pointer kan indgå som et led i en større debat om ngo ers omverdensforhold. Præsentation af Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors er landets største humanitære, frivillige organisation. Organisationen er støttet af Danida, har ca medlemmer og bidragsydere, og er herudover stærkt 18

19 afhængig af de ca frivillige, der, fordelt på 250 lokale afdelinger, bidrager til at hjælpe de mest sårbare og udsatte grupper. 5 Organisationen arbejder inden for tre overordnede områder: fundraising, nationalt hjælpearbejde og internationalt hjælpearbejde der mere specifikt udmønter sig i udviklingshjælp, nødhjælp, flygtninge, børn, og uddannelse. På landskontoret er flere fastansatte medarbejdere, som bl.a. beskæftiger sig med kommunikation, fundraising, presse og økonomi (Bilag 3:6). En stor del af DRK s midler kommer fra staten; i 2009 udgjorde offentlige midler 651,6 mio. kr. ud af samlede indtægter på 811,9 mio. kr. 6 Præsentation af informant Jesper Malm blev ansat som Kommunikationschef hos DRK i 2009, med ansvar for branding, design, web, oplysningskampagner, CSR, Public Affairs mv. Med en baggrund i konsulentbranchen repræsenterer han, efter eget udsagn, den mere forretningsorienterede og professionelle tilgang til organisationen og dens arbejde. (Bilag 3:2). Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at de iagttagelser og holdninger, som ytres i interviewet, således ikke giver det komplette billede af DRK som organisation, men udtrykker informantens iagttagelser og refleksioner. Interview med ISOBRO Mandag d. 22. november 2010 blev Generelsekretær Robert Hinnerskov interviewet ved et telefoninterview. Formålet med interviewet var at få indblik i, hvilke overordnede tendenser og udfordringer han, som repræsentant for Brancheorganisationen, iagttager i forhold til ngo ers omverdensforhold. Hensigten med interviewet var ligeledes, på baggrund af hans iagttagelser, at få indblik i hans overvejelser om, hvordan ISOBRO s medlemmer kan imødekomme og håndtere disse. Vi finder det interessant at iagttage generelsekretærens anskuelser i forhold til vores problemformulering, da vi formoder, at han gennem sit virke har en interessant optik på 5 Dansk Røde Kors hjemmeside (om organisationen): (besøgt 19/ ) 6 Dansk Røde Kors hjemmeside (årsregnskab 2009): (besøgt 30/ ) 19

20 denne. Som repræsentant for brancheforeningen formoder vi, at han har en stor viden på området, og dermed også kan bidrage til vores forståelse af udviklingen i ngo ers omverdensforhold. Nogle dage forinden havde Generalsekretæren modtaget en , hvori vores overordnede interesseområder var beskrevet dette for at forberede ham på interviewets indhold og yderligere som et hensyntagen til hans sparsomme tid. Interviewet var styret af vores arbejdsspørgsmål, men havde en eksplorativ karakter, da vi ønskede at få indblik i vores informants iagttagelser af branchens udvikling og af problemstillingen. Meget af den information, der blev genereret i interviewet, har dannet baggrund for vores forståelse af samfundsudviklingen, og dennes betydning for ngo ers udvikling de seneste år, og er af denne grund inddraget i problemfeltet. Interview med Dansk Røde Kors Tirsdag d. 23. november blev Kommunikationschef Jesper Malm interviewet på DRK's landskontor på Østerbro i København. Forud for interviewet var planlagt en række spørgsmål for at sikre, at vi i løbet af samtalen kom rundt om følgende emner: Identitet og brandværdi, omverdensforhold og deltagelse i offentlig debat, samt forhold til stakeholdere, som generelt udspringer af vores arbejdsspørgsmål (se spørgeramme bilag 4). Vores spørgsmål byggede til dels videre på den information, vi havde fået gennem Jesper Malms præsentation ved forelæsningen på RUC. Her havde han allerede berørt flere af disse emner, som vi til dels spurgte videre ind til. Hans præsentation fra forelæsningen kan ses i bilag 3. Bortset fra de fastlagte emner var interviewet åbent og ustruktureret, således at der blev plads til, at uforudsete emner kunne belyses og udforskes. Da vores formål med interviewet var at få indblik i Jesper Malms iagttagelser på de ovennævnte emner, valgte vi en åben tilgang, der gav plads til, at han kunne være med til at sætte dagsordenen ud fra sin optik. Vores primære fokus var at sørge for, at samtalen forgik inden for rammerne af vores problemstilling, og spørge ind til de tendenser og problematikker mm., som han skildrede. Jesper Malm havde forud for interviewet modtaget en mail, omkring de emner vi gerne ville tale med ham om, samt projektets problemstilling. 20

21 Validitet og reliabilitet De fortællinger, der fremkommer i en interviewsituation, er kontekstafhængige og altid defineret af informantens og interviewerens personlige iagttagelser og optikker. Interviewerens spørgsmål udspringer af en særlig forståelsesramme og en særlig kontekst, på samme måde som informanten baserer sine svar og iagttagelser på sin egen forståelsesramme og kontekst. Endelig er interviewerens forståelse af interviewpersonens fortællinger igen afhængig af interviewerens kontekst (Brinkmann & Kvale 2007:34). Det er derfor ikke muligt at vurdere validitet, reliabilitet og generaliserbarhed som objektive, da man aldrig vil kunne give nogen garanti for, at et interview udført af en anden person eller på et andet tidspunkt ville medføre samme resultater. Det er ud fra vores socialkonstruktivistiske perspektiv, heller ikke muligt at analysere os frem til en universel sandhed, da vores iagttagelser og konklusioner tager udgangspunkt i den empiri og teori, som vi har valgt at anvende. Dog kan man tale om en kontekstuel validitet og reliabilitet, hvor intervieweren forud for interviewet omhyggeligt forbereder sig for at sikre, at spørgsmålene er konstrueret på baggrund af så velovervejet en kontekst som muligt (Brinkmann & Kvale, 2007:275). Jo grundigere arbejde, desto bedre validitet og reliabilitet opnår man. Ved at gøre vores metode synlig, har læseren mulighed for at vurdere vores tilgang, hvilket gør det muligt at efterprøve vores pointer. Transskribering Vi har valgt at transskribere begge interviews i fuld længde dog med undtagelse af enkelte passager, der ikke er af betydning for analysen, herunder pauser, meningsforstyrrende passager og udtryk som øhh etc. Vi har valgt at lave en komplet transskribering for bedre at være i stand til at analysere på baggrund af vores interviewdata, da vi mener, at data på skrift er lettere at overskue og referere til. 21

22 Analysestrategi I analysen tager vi udgangspunkt i Niels Åkerstrøm Andersens analysestrategi, der bygger på Luhmanns systemteori. Luhmann har ikke selv reflekteret over, hvordan man ud fra en systemteoretisk optik kan gå analysestrategisk til værks, men Andersens strategi giver et bud på, hvordan det er muligt at omsætte teorien til en analysestrategi. Andersen pointerer, at iagttagelse er et vigtigt begreb hos Luhmann. Ifølge Luhmann er det ikke muligt at observere/iagttage sociale fænomener uden at se disse til forskel fra noget andet. Hermed betragtes betydningen af et begreb eller fænomen som konstrueret, alt efter hvad det bliver set til forskel fra. Luhmann definerer iagttagelse som en bestemt forskelsdannende operation: at iagttage er at mærke noget inden for rammen af en forskel (Andersen 999:109). Den side af forskellen, der markeres i iagttagelsen, er det, der iagttages, og den anden side fremstår i iagttagelsesøjeblikket skjult. En iagttagelse kan med andre ord siges at have en blind plet. Den ser den markerede side af forskellen, men ser ikke, at den ikke ser den anden side. (Andersen 1999:110). I forhold til vores projekt er vi bevidste om, at vi gennem vores valg af teori og empiri, iagttager ud fra en bestemt optik således er vores fokus, hvordan vores informanter iagttager deres egen/deres medlemmers omverdenskompleksitet. Vi kan derfor ikke se, hvad vi ikke kan se altså hvordan problemformuleringen på anden vis kunne være besvaret ud fra valg af andre teorier, eller en anden tilgang til empiriindsamling og analyse. (Andersen 1999:110). Videre skelner Luhmann mellem 1. og 2. ordens iagttagelser. 1. ordens iagttagelser er iagttagelser af noget i omverdenen (Andersen 1999:112). Iagttageren ser, hvad hun ser, hvormed, iagttagelsen foretages uden fokus på den forskel, der ligger til grund for iagttagelsen, hermed anskues verden ud fra et monokontekstuelt perspektiv (Andersen 1999:114). Heroverfor kan en 2. ordens iagttagelse forstås som iagttagelsen af iagttagelsen en 2. ordens iagttagelse iagttager dels iagttagelser i sin omverden, og dels de forskelle, der skabes af systemet selv, og som er grundlaget for iagttagelserne. På den måde giver en 2. ordens iagttagelse et anderledes billede af verden, idet disse gør iagttageren i stand til at reflektere over egne og andres iagttagelsesforskelle, og således ses verdensopfattelsen som polykontekstuel. (Andersen 1999:114). 22

23 Sammenfattende kan vores iagttagelser og analyser, af vores informanters iagttagelser af problemstillingen, ses som 2. ordens iagttagelser, da vi dels iagttager iagttageren og dennes iagttagelser, og dels inddrager vores egne iagttagelser i analysen. Selvom vi iagttager ud fra en 2. ordens betragtning, indeholder vores iagttagelser samtidig en 1. ordens iagttagelse, idet vi ud fra vores iagttagelser af informanternes iagttagelser, ikke på samme tid kan iagttage os selv og den forskel, der ligger til grund for iagttagelsen. I analysen ønsker vi at undersøge de iagttagelser, som vores informanter gør sig i forhold til problemstillingen ud fra en luhmannsk optik. Hos ISOBRO ønsker vi at undersøge, hvilke overordnede tendenser generalsekretæren, gennem sit arbejde, ser i forhold til ngo ers omverdensforhold. Vi belyser vores problemstilling ved at analysere på, hvilke udfordringer han ser, hvilket fokus ISOBRO har i deres indsats, hvordan han ser medlemmerne kan håndtere omverdenen, samt hvilken kritik han oplever i eksempelvis medier. Ved Røde Kors interviewet har vi samme tilgang. Vi har konstrueret følgende iagttagelsespunkter, som er strukturerende for vores analyse: Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til den udvikling, der er sket i ngo er/ngo ens omverdensforhold? Hvilke udfordringer ser informanten i ngo er/ngo ens omverdensforhold? Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for ngo er/ngo en Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo er/ngo en på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden? Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (indirekte og direkte). Igennem disse iagttagelsespunkter vil vi iagttage vores informanters iagttagelser, forsøge at begrebsliggøre dem gennem en systemteoretisk optik, og herved søge at besvare projektets problemformulering. 23

24 Kapitel 3: Teori I dette kapitel vil vi redegøre for projektets teoretiske ramme. Luhmanns teori om sociale systemer Niklas Luhmann ( ) er en anerkendt tysk sociolog og systemteoretiker. Han var professor ved universitet i Bielefeldt i Tyskland, og en produktiv forfatter. Hans teori om sociale systemer har for mange ændret måden virkeligheden og sproget anskues på (Holmström 2009:19). Luhmanns ambition med systemteorien, var at skabe en teoretisk funderet beskrivelse af det moderne samfund, som kan anvendes til at analysere de problemer, som empirien kan pege på. Men en sådan beskrivelse af samfundet, kan kun formuleres i og af samfundet, og hos Luhmann er det centralt, at der ikke kun er én beskrivelse. (Luhmann 2000:8,9,11). Niels Åkerstrøm Andersen betegner Luhmanns teori som en labyrint, der kan være vanskelig at finde rundt i, da der ikke er én, men flere forskellige tilgange til at beskrive teorien, ligesom han mener, at begreberne fremstår forskelligt, alt efter hvilken indgangsvinkel, man vælger (Andersen 1999:108). Luhmanns teoretiske begrebsapparat kan derfor være vanskeligt at redegøre for på en kort og forståelig måde. Således må man bevidst vælge én indgang til teorien eller udvælge de teoribegreber, som er brugbare i forhold til den problemstilling, som teorien skal belyse. Det funktionelt differentierede samfund Ifølge Luhmann kan samfundet i dag karakteriseres, som værende funktionelt differentieret. Mens samfundet tidligere var præget af hierarkiske strukturer, hvor et såkaldt center for herredømme kontrollerede systemet, består det i dag af flere sub- eller funktionssystemer, som samlet set udgør samfundets helhed. Luhmann peger på, at udviklingen i samfundet kan betragtes som en uddifferentiering af det samlede system, som har ført til en funktionel differentiering, væk fra en hierarkisk struktur. Samfundet, som Luhmann ser som et socialt system, ses som bestående af forskellige funktionssystemer, der er rettet mod hver sin funktion i samfundet, såsom politik, økonomi, videnskab, religion mfl.. (Luhmann 2000: ). Hvor hvert system er autonomt, og opererer uafhængigt af de andre systemer. Disse 24

25 funktionssystemer er ikke hierarkiske, de er sideordnede systemer, som skal ses i lyset af, at samfundet i dag kan beskrives som værende polycentrisk. Vallentin beskriver dette, med udgangspunkt i Luhmann, således: Det moderne samfund er polycentrisk i den forstand, at der ikke findes ét autoritativt centrum, hvorfra helheden kan styre og gives mening. Der findes ikke noget privilegeret funktionssystem, ingen altovergribende autoritet, som kan etablere bindende rationalitetskriterier for samfundet som helhed. (Vallentin 2004:58). Citatet afspejler den øgede kompleksitet, som kendetegner samfundet i dag, og funktionssystemerne kan ses som et udtryk for denne kompleksitet, da de ikke blot skal ses som mindre enheder i systemet, men tilsammen danner det samlede system i sig selv. Dog sker dette forskelligt i hvert delsystem. Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at funktionssystemerne ikke blot udtrykker kompleksitet, men også muliggør en reduktion af denne. Forstået på den måde, at alle delsystemerne hver for sig overtager en del af det samlede systems kompleksitet, nemlig den del, der er rettet an mod dets egen omverdensdifference. Herigennem genopbygger delsystemerne hver for sig, hver deres opfattelse af det samlede system, ud fra deres egen styrende funktionslogik. Ved at delsystemerne så at sige koncentrerer sig om hver deres funktion, behøver de ikke at påtage sig den samlede kompleksitet (de aflastes), men de kommer til gengæld til at indgå i et afhængighedsforhold med de andre delsystemer. Pointen er, at delsystemet aflastes på betingelse af, at dele af de opstillede krav til det samlede systems opretholdelse, opfyldes i andre delsystemer. Luhmann fremhæver således at: Ethvert delsystem overtager ( ) en del af den samlede kompleksitet, idet det kun orienterer sig mod sin egen system/omverdens-difference (Luhmann 2000:235). Netop gennem uddifferentieringen i mindre delsystemer, skabes en afhængighed af det samlede system, samtidig med at kompleksiteten i samfundet reduceres. (Luhmann 2000:235). Forholdet mellem de forskellige funktionssystemer kan betragtes gennem begreberne independens og interdependen. Disse refererer til, at funktionssystemerne i takt med at de er blevet specialiserede og mere uafhængige, samtidig er blevet mere afhængige hinanden. Specialiseringen har medført, at afhængigheden mellem funktionssystemerne er øget, idet de er afhængige af at 25

26 koordinere hinandens viden, kompetencer og specialisering. For eksempel er en medicinalvirksomhed afhængig af videnskaben for at kunne udvikle ny medicin, hvor videnskaben er afhængig af uddannelsessystemet, som er afhængig af økonomien, som vedrører det politiske system osv. Det vil sige, jo højere uafhængighed mellem funktionssystemerne, desto større bliver afhængigheden samtidig mellem disse. (Holmström 2009:11). Funktionssystemerne Det er et vigtigt for forståelsen af systemteorien, at funktionssystemerne hver især ses som lukkede omkring deres egen funktion. Funktionssystemerne har udviklet hver deres egen logik, og deres eget medie og koder, som koordinerer og giver betydning. Således kommunikerer det økonomiske system ud fra mediet økonomi, hvor koden indtjening/ikke indtjening vægtes. Mediet definerer den måde, der kommunikeres på inden for funktionssystemet, hvilket gør det umuligt for funktionssystemerne at kommunikere med hinanden, da de opfatter og prioriterer ud fra forskellige koder. Disse koder kan forstås som binære præferencer, som skaber mening ved at opdele verden i to dele, set ud fra en negativ eller positiv værdi. (Andersen 2004:236). Funktionssystemerne har altså, i kraft af deres binære præferencer, begrænsede muligheder for at iagttage, og kan derfor ikke iagttage verden som den er. (Thyssen 1997:38). Samfundet kan derfor forstås og iagttages forskelligt, alt afhængig af, hvilket funktionssystems perspektiv (koder), der anlægges (Andersen 2004:236). På den måde er det ikke muligt at iagttage samfundet som en helhed, da samfundets helhed altid vil være set fra et bestemt perspektiv. Man kan derfor sige, at hvert funktionssystem skaber sit eget billede af samfundet som helhed (Thyssen 1997:36). Kommunikation Kommunikation er et centralt begreb hos Luhmann, der mener, at sociale systemer består af kommunikation/kommunikationsprocesser, og ikke mennesker eller objekter (Thyssen 1997:29, 33). Dermed adskiller Luhmanns iagttagelse sig fra den traditionelle og mest fremherskende forståelse af kommunikation, som knyttet til handlinger (Luhmann 2000:179). Luhmann skelner generelt mellem handling og kommunikation. Han mener, at handling skal ses som en del af kommunikationsprocessen, men ser, at den kommunikation, der danner de sociale systemer, udgøres af mere end blot handling. Han skriver i denne sammenhæng: 26

27 Som udgangspunkt vil vi fastholde, at kommunikation ikke kan forstås som handling, og at kommunikationsprocessen ikke kan forstås som en kæde af handlinger. (Luhmann 2000:206). Dette uddybes yderligere af Thyssen, der mener, at handling hos Luhmann ikke er en betingelse for kommunikation, men et produkt heraf (Thyssen 1997:34). Imidlertid mener Luhmann, at både handling og kommunikation er nødvendige, og må virke sammen, for at sociale systemer kan reproducere sig selv igennem kommunikation (Luhmann 2000:212). Kommunikation kan således anses som en selvproducerende proces, som Luhmann fremhæver: kun kommunikation kan kommunikere (Andersen 1999:124). Sondringen mellem handling og kommunikation er desuden væsentlig for Luhmanns iagttagelse af, at kommunikation ikke er en overførsel mellem afsender og modtager, som det beskrives i klassisk kommunikationsteori. Han mener, at overførselsmetaforen, som han kalder den, er ubrugelig af flere grunde. For det første ser han, at kommunikation ikke overgives fra en person til en anden. For det andet mener han ikke, at man kan forudsætte, at den overbragte information vil betyde det samme for afsender som for modtager. Endelig finder han, at kommunikation består af tre dele, og ikke de to dele, som overførselsmetaforen foreslår. Ifølge Luhmann skal kommunikation ses som en tredelt selektionsproces bestående af elementerne information, meddelelse og forståelse. (Luhmann 2000:180ff.). Selektion i forhold til information, er en sortering eller udvælgelse af, hvilken information der videregives herigennem lægges også et fokus på, hvad der er væsentligt. Selektion af meddelelse betegner, hvordan meddelelsen skal kommunikeres. Det tredje element, selektion af forståelse, betegner i anknytning til elementerne information og meddelelse, hvordan kommunikation skal forstås (Luhmann 2000: ). Kommunikation kan på den måde forstås som en tredelt selektionsproces, som først er gennemført, når valget om information, meddelelsesform og valg af forståelse er truffet (Andersen 1999:126). Hensigten med kommunikation er dog ikke at opnå forståelse. Forståelse indikerer blot, at den tredje selektion aktiverer kommunikationen videre og fortsætter systemets selvproducering (Holmström 2009:3-4). På den måde ses misforståelser også som en form for forståelse, idet misforståelse, på samme måde som forståelse, knytter an til videre kommunikation (Luhmann 2000:182). 27

28 Kommunikationsbegrebet er utroligt centralt i systemteorien, fordi sociale systemer netop produceres og reproduceres af kommunikationsprocesser. Selektionsprocesserne stiller på sin vis rammerne for kommunikationen imellem systemerne, og viser kompleksiteten i, at forståelse og mening ikke er givet eller entydig, men derimod skabes på baggrund af den meningshorisont, der eksisterer i systemet. (Holmström 2009:4). Systemteoriens begreber om det funktionelt differentierede samfund, funktionssystemer og kommunikation, giver en forståelse af, hvordan man kan betragte samfundets strukturer. I ovenstående skitseres gennem dette teoretiske perspektiv, et komplekst samfund bestående af del-systemer, der samlet set udgør en helhed. Gennem systemteorien opnår vi en indsigt i, at samfundet i det hele taget kan betragtes som komplekst, bl.a. grundet betragtningerne om differentiering og kommunikation. I det følgende afsnit vil vi bevæge os et niveau længere ned, og søge at skildre, hvordan man med udgangspunkt i systemteorien kan forstå organisationers omverdensforhold. Systemteoriens betragtninger af organisationers omverden Funktionel differentiering og refleksion I takt med at samfundet kan betragtes som uddifferentieret, er idealerne for, hvad der betragtes som legitim praksis hos organisationer, ændret. De nye legitimerende idealer lægger pres på organisationerne, som må udvise større sensitivitet over for omverdenen, og balancere mellem mange hensyn og perspektiver i deres beslutningsprocesser (Holmström 2010: 219). Der er ud fra denne optik sket et paradigmeskift i måden, hvorpå organisationer i dag iagttager sig selv og deres forhold til omverdenen på. Med reference til Luhmanns teori, beskriver Susanne Holmström samfundet som senmoderne. Det senmoderne samfund betragtes som et netværk af kommunikation, uden centrum, hvilket refererer til betragtningerne om den funktionelle differentiering. En central pointe hos Holmström er, at organisationer i overgangen til det senmoderne samfund, må anlægge et nyt perspektiv på deres omverden. Hvor man tidligere, i et samfund præget af hierarkiske strukturer, anlagde et monokontekstuelt, snævert og egocentrisk 1. ordens perspektiv på sin omverden for at opnå legitimitet, må man i det senmoderne samfund, ifølge Holmström, lægge et mere reflekterende 2. ordens perspektiv på omverdenen. Hos Holmström er forskellen mellem refleksivitet, som tilhører et 1. ordens perspektiv, og refleksion, som udtrykker et 2. ordens perspektiv, central. Refleksivitet udtrykker en passiv 28

29 tiltro til, at legitimitet opnås ved at overholde givne normer og regler, som udtrykker stabile forventningsmønstre. Dette perspektiv afspejler en opfattelse af, at man ved at opfylde eksempelvis gældende lovgivning, har gjort sig fortjent til omverdenens tillid. Refleksion udtrykker tværtimod et mere dynamisk perspektiv på omverdenen. Her søger organisationen at se sig selv i en større sammenhæng, og man er opmærksom på, at tillid fra omverdenen baseres i usikre forventningsmønstre, og fordrer at legitimitet er noget, man må gøre sig fortjent til. Forskellen mellem det reflekterende og det refleksive omverdensperspektiv, skildres i følgende model: (Holmström 2010:225) I det reflekterende perspektiv er det organisationernes beslutningsprocesser, og de valg der træffes, som konstituerer deres omverdensforhold. Holmström påpeger, at et væsentligt skift, der er sket i overgangen til det funktionelt differentierede, senmoderne samfund, har ført til, at 29

30 der ikke længere er nogen stivnede, almengyldige forestillinger om, hvad der betragtes som legitimt. (Holmström 2010:225). Der er ud fra denne betragtning sket en udvikling, hvor organisationen i det hyperkomplekse samfund reflekterer over sin sammenhæng med omverdenen, herunder sin identitet og rolle i samfundet (Holmström 2005:35). I det senmoderne samfund må organisationer i stigende grad spejle deres beslutninger i en lang række andre rationaler for legitimitet. Idealerne for legitim praksis hviler derfor på det reflekterende paradigme, som består af tre kompetencer: selvforståelse, sensitivitet og selvfremstilling. Selvforståelse omhandler organisationens beslutningspræmisser, hvor organisationen skal balancere mellem interdependens og independens, mellem egeninteresse og fællesinteresse og mellem forskellige samfundssfærer. Sensitivitet refererer til organisationens evne til at kunne se den omverden, der er relevant for den. Organisationen skal sensitivt fornemme, hvilke strømninger, der sker i samfundet og ikke mindst hvilke, der er relevante for organisationens legitimitet. Det handler om at monitorere omverdenen for legitimitetskonflikter, og dermed minimere usikkerheden. Legitimerende selvfremstilling skal vise organisationen meningsfuld, rimelig og hensigtsmæssig i forhold til den omverden, som den retter sig mod. Denne form for selvfremstilling kræver stor sensitivitet, og bør ligeledes afspejle organisationens selvforståelse. Er der ikke overensstemmelse mellem selvforståelse og selvfremstilling, kan dette føre til en opfattelse af utroværdighed eller skabe konflikt. (Holmström 2010:233). Disse legitimerende praksisformer afspejler et 2. ordens reflekterende perspektiv på omverdenen, som kompleksiteten i det funktionelt differentierede samfund fordrer. Hvorvidt en organisation er 2. ordens reflekterende ses således ud fra dens selvfremstilling, selvforståelse og sensitivitet over for dens omverden, hvormed organisationen ved at regulere/ændre på de tre dimensioner kan bevæge sig mod det reflekterende perspektiv. Organisationer og funktionssystemer I forhold til organisationernes rolle i det funktionelt differentierede samfund, pointerer Steen Vallentin, at organisationer ikke er funktionssystemer. De er ikke begrænsede til at operere indenfor én kode, men kan benytte sig af flere, alt afhængig af konteksten. Han siger i denne sammenhæng: 30

31 Private virksomheder er ikke og har aldrig været begrænset til at iagttage sig selv og deres omverden i rent økonomiske og markedsmæssige termer ( ) (Vallentin 2004:65). Organisationer kan forstås som sociale systemer, der opererer inden for flere forskellige funktionssystemer, dog bliver deres omverden mere komplekst, desto flere funktionssystemer de kan iagttage og kommunikere igennem og med. En organisations egen kompleksitet er derfor en vigtig faktor i forhold til organisationens legitimitet; jo mere kompleksitet organisationen kan iagttage, desto bedre vil den være til at genkende og relatere til en turbulent omverden. På den måde kan organisationer, som alle andre sociale systemer, kun iagttage en del af omverdenen, som afhænger af organisationens kompleksitet (Holmström 2009:5). Holmstöm påpeger, at organisationer ledes af deres beslutningsprocesser, og ikke af en funktionslogik som funktionssystemerne, hvorfor organisationer kan iagttage og kommunikere inden for flere forskellige funktionslogikker (Holmström 2009:7). Dette er dog ikke ensbetydende med, at organisationer frit kan handle og kommunikere ud fra enhver tænkelig kode. Holmström påstår, at organisationer må bekende sig til et styrende rationale, som indkapsler organisationens overordnede prioriteter og værdier, selvom de refererer til flere samfundslogikker i deres beslutningsprocesser. Således skal handelsvirksomheden altid bekende sig til det styrende rationale økonomi, og dermed at virksomhedens overordnede formål er indtjening, selvom denne også er aktiv indenfor andre rationaler. Organisationen kan referere til det styrende rationale i sine beslutningsprocesser, for at forsøge at håndtere kompleksiteten. (Holmström 2009:5). Holmström ser, at det ikke alene styrker organisationens egne interne beslutningsprocesser (prioritering), men også skaber klare forventningsbilleder udadtil. Dette bevirker, at det opfattes som illegitimt, hvis en organisation ikke lever op til de forventninger, som eksisterer på baggrund af det styrende rationale. Det er yderligere problematisk, hvis der hersker tvivl om, hvilket rationale, der er styrende for en organisation dette kan ligeledes føre til en opfattelse af illegitimitet (Holmström 2010:224). På den anden side pointerer Holmström imidlertid, at organisationens styrende rationale ikke altid er trumfkortet i beslutningsprocesserne, men at organisationen må kommunikere og balancere mellem stadig flere funktionsrationaler i deres beslutningsprocesser, og på den måde rumme mere alsidig kompleksitet for at kunne håndtere den komplekse omverden (Holmström 2008:240). 31

32 Selvom organisationer kan referere til et styrende rationale i deres beslutningsprocesser, mener Andersen, at organisationer står over for udfordringer i deres omverdensforhold i det funktionelt differentierede samfund. Han påpeger, at organisationerne løbene må reflektere over, hvilken kode de skal kommunikere i, og hvordan de skal henvende sig inden for de forskellige funktionssystemer. De må tilrettelægge deres kommunikation ud fra en vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i situationen. (Andersen 2004:248ff.). Kompleksiteten øges, fordi hvert funktionssystem kommunikerer forskelligt om det samme emne, og at de ud fra deres optikker og prioriteringer har forskellige legitimerende forestillinger. Organisationer må tage disse mange, ofte modstridende forestillinger med i deres beslutningsprocesser, og søge at referere til mange funktionslogikker. Selvom organisationer altså kan legitimere sig gennem deres styrende rationale, er det ikke altid tilstrækkeligt for at opnå legitimitet (Holmström 2008:236ff). Vi har i ovenstående set, at begreber fra systemteorien kan bruges til at begrebsliggøre kompleksiteten i samfundet, som har betydning for, at organisationers omverdensforhold bliver komplekse. I den følgende analyse vil vi ud fra denne optik, undersøge hvordan generalsekretæren fra ISOBRO iagttager omverdenskompleksiteten. 32

33 Kapitel 4: Analyse ISOBRO Med udgangspunkt i vores analysepunkter, vil vi i dette afsnit iagttage hvordan brancheorganisationen iagttager sine medlemmers omverdensforhold, gennem en systemteoretisk optik. Hvilke iagttagelser har informanten, i forhold til den udvikling, der er sket i ngo er omverdensforhold? Mange af de iagttagelser, Robert Hinnerskov har i forhold til den overordnede samfundsudvikling, som har påvirket ngo ers omverdensforhold, er allerede skildret i problemfeltet. Vi så, at ngo erne grundet krav om øget egenfinansiering og andre indskærpelser fra statens side, har øget deres aktiviteter inden for fundraising og markedsføring. Det er blevet mere nødvendigt for ngo er at positionere sig, markedsføre sig selv, og skaffe medlemmer og bidragydere. Ud over de ændrede vilkår, som skyldes politiske initiativer og ændringer i økonomiske bevillinger, peger Robert Hinnerskov også på en mere overordnet samfundsudvikling. Med reference til politologen Ove Kaj Pedersen, iagttager han, hvordan samfundets konstitution kan ses, som værende forandret: ( ) det danske demokrati [er] igennem den sidste generation ( ) blevet multicentreret, idet at der ikke længere er ét centrum, men der er mange centre, og i det multicentrerede demokrati, der spiller ngo erne en stigende rolle (Bilag 1:8). Ud fra mængden af nytilkomne ngo er, som har til formål at være fortalere for specifikke sager eller dagsordener (som eksempelvis diverse patientforeninger), mener han, at man kan iagttage denne udvikling. Han mener, at disse ngo er forsøger at påvirke den politiske dagsorden og lovgivning, og gennem denne fortalervirksomhed er ngo erne med til at præge de demokratiske beslutningsprocesser. Han mener således, at ngo erne: samlet set bidrager væsentligt til lovgivningen og til demokratiets udvikling (Bilag 1:9). Set ud fra en systemteoretisk optik, kan disse iagttagelser anskues gennem begrebet om det funktionelt differentierede samfund. Hinnerskovs betragtninger af decentraliseringen af det danske demokrati, kan begribes ud fra logikken om, at samfundet er inddelt i en række 33

34 funktionssystemer. Samfundet kan ikke længere ses som underlagt hierarkiske strukturer, eller sagt med Luhmanns ord, er der ikke et center for herredømme. Når Hinnerskov iagttager, at der er opstået et øget antal ngo er, der kæmper for en specifik sag, kan dette anskues gennem systemteoriens iagttagelse af, at de kommunikative koder i en vis grad har stabiliseret sig, hvormed der ses en større specialisering og opsplitning i samfundet. Videre kan Hinnerskovs betragtninger af, at ngo er deltager i samfundets beslutningsprocesser, begrebsliggøres gennem systemteoriens anskuelse af, at disse er mere åbne der er ikke nogen altoverskyggende beslutningsmagt, ikke en funktionslogik, der er mere styrende end andre. Ud fra denne optik kan Hinnerskovs betragtninger om, at ngo erne søger at øve indflydelse på beslutningsprocesser, ses som at uddifferentieringen skaber et dynamisk forhold mellem samfundets sociale systemer (organisationer), der kan indgå i beslutningsprocesser på tværs af funktionslogikker de kan alle søge indflydelse, da alle og ingen bestemmer. At ngo erne søger at indgå i samfundets beslutningsprocesser, forsøger at være i dialog med deres omverden, og indgår i et gensidigt påvirkningsforhold med samfundets andre aktører, kan gennem en systemteoretisk optik iagttages som et udtryk for samfundets uddifferentiering. Hinnerskov ser, at ngo erne er blevet mere bevidste om deres rolle i samfundet, og siger: Når ngo erne argumenterer for deres egen rolle i samfundet, så vil de sige: vi hjælper, vi informerer, vi er fortalere, vi er demokratibevarende, vi er en af de væsentlige spillere, der skal til, for at et moderne demokrati fungerer (Bilag 1:8). Hinneskovs iagttagelse kan ses som et udtryk for, at ngo erne er blevet mere reflekterende i deres anskuelser af deres forhold til omverdenen. Dette kan begrebsliggøres ved, at ngo erne betragter deres forhold til omverdenen ud fra et 2. ordens reflekterende, polykontekstuelt perspektiv. Ud fra denne optik kan den udvikling, som ngo erne har gennemgået ses som et udtryk for, at den stigende omverdenskompleksitet fører til, at ngo er må og kan indgå i samfundets beslutningsprocesser. I det hele taget peger Hinnerskov på, at der er sket en udvikling i forhold til ngo ernes rolle som politiserende i forhold til det samlede samfund. Han ser, at de har indtaget en ny rolle: 34

35 Så man kunne måske godt iagttage, at i takt med tilslutningen til fx fagforeninger eller partierne har været svigende, vigende, jamen så er der opstået en civilsamfundssektor, ngo er, som i stigende grad har fået indflydelse. (Bilag 1:9) Ud fra Hinnerskovs iagttagelse har ngo er fået en ny position, hvor fortalervirksomhed bliver central. Denne udvikling kan, ud fra systemteorien, betragtes som et udtryk for, at ngo erne (som sociale systemer) er en del af det samlede system, og dermed søger indflydelse i beslutningsprocesser. Ud fra denne optik, udgør ngo erne en kompetence/vidensbank på deres område, og denne kompetence er vigtig (sammen med de andre systemers kompetencer) for det samlede systems beslutningsprocesser. Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (Indirekte og direkte) Robert Hinnerskov påpeger, at ISOBRO s dagsorden fortrinsvist omhandler indsamlingsøkonomi, hvilket nødvendigvis afspejler organisationens indsats- og fokusområder. Samtidigt iagttager han, at, ISOBRO s etablering for 10 år siden, kan ses som et udtryk for, at ngo erne gerne vil høres mere i den politiske og offentlige debat, og markere sig tydeligere. Derfor opstod behovet for en brancheforening, som kan varetage det politiske fortalerarbejde. Fordi han beskriver, at ISOBRO primært beskæftiger sig med indsamlingsøkonomi, tolker vi, at det han mener med politisk fortalerarbejde, skal forstås som at varetage ngo ers interesser i forhold til det politiske system. På den måde kan det politiske fortalerarbejde ses som, at ISOBRO lobbyer for ngo ers interesser i forhold til regeringens politik på områder, der påvirker branchen. (Bilag 1:9). ISOBRO s fokusområder, og i det hele taget deres eksistens, kan ud fra en systemteoretisk optik, iagttages som et udtryk for en øget kompleksitet i ngo ers omverdensforhold. I takt med at samfundet uddifferentieres, og de selv kan være med til at påvirke de beslutningsprocesser, som i sidste ende også har betydning for deres position og funktion, bliver det mere nødvendigt for ngo erne at deltage i den offentlige debat. Robert Hinnerskov fortæller, at ISOBRO er medarrangør af forskellige konferencer for ngo er, bl.a. en konference om, hvordan man kan indgå i CSR samarbejder/partnerskaber på en givende måde, der ikke kompromitterer ngo ernes fortalervirksomhed, eller deres særlige mandat som ngo. Dette kan indirekte iagttages som et udtryk for, at man hos ISOBRO sætter fokus på 35

36 ngo ers omverdensforhold, og på hvordan ngo er kan håndtere de udfordringer, som det giver, at indgå i beslutningsprocesser og dialoger, samtidig med at de skal fastholde deres mandat som ngo. Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo er på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden? Robert Hinnerskov iagttager flere ting, der kan føre til kritik af ngo er. For det første ser han, at ngo er kritiseres, hvis de ikke formår at indtage en kritisk position i forhold til deres fortalervirksomhed, men bliver for forretningsorienterede. Denne iagttagelse tager udgangspunkt i Hans Engells kritik af ngo er, som Hinnerskov blev præsenteret for i forbindelse med en konference. Engells pointe var, at ngo erne skulle fastholde deres kritiske røst. Hinnerskov reflekterer over dette, og siger: ( ) han beskylder måske ngo erne for at være for meget forretningsprægede, altså gå for meget efter penge og vækst og for lidt efter de holdninger, der koster. Og det er han ikke den første, der har sagt i Danmarkshistorien. (Bilag 1:7). Denne iagttagelse kan ud fra et systemteoretisk perspektiv, betragtes som et udtryk for, at det kan være svært for ngo er at forene de modstridende funktionslogikker. På den ene side kommunikerer ngo erne inden for/ud fra et økonomisk rationale, eksempelvis i deres markedsføring og i forhold til deres øgede aktiviteter indenfor fundraising. På den anden side er fortalervirksomheden en del af den sag, de arbejder for, som repræsenterer en anden funktionslogik. Ud fra denne optik kan man ligeledes anskue kritikken som et udtryk for, at ngo erne ikke må glemme deres primære rationale (omsorg), i takt med at de bliver mere professionaliserede. En anden iagttagelse hos Hinnerskov går på, at ngo er kan opleve kritik i forbindelse med, at de tager stilling og markerer sig i politiske spørgsmål. Han tager udgangspunkt i et eksempel, hvor Folkekirkens Nødhjælp blev kritiseret i medierne for at have en politisk holdning i Israel Palæstina spørgsmålet, og for at være mere pro Palæstina i deres nødhjælp. Han påpeger, at Folkekirkens Nødhjælp fastholdt deres holdning, og talte de svages sag, hvilket måske kan have kostet nogle bidragydere. (Bilag 1:6). 36

37 Hans iagttagelser betragter vi, ud fra en systemteoretisk optik, som et udtryk for, at ngo er befinder sig i en kompleks omverden. Ngo er kan både blive kritiseret for at tage stilling og ikke at tage stilling til politiske spørgsmål eller dagsordener. Det kan således ses som en vanskelig balancegang for ngo er at navigere sensitivt i forhold til deres omverden, idet ngo erne må inddrage mange forskellige ofte modstridende hensyn og perspektiver i deres beslutningsprocesser. Set ud fra en systemteoretisk optik kan deltagelse i samfundsdebatten betragtes som væsentligt for ngo erne, idet de igennem de valg og beslutninger, som de træffer, konstituerer deres forhold til samfundet. Hertil kommer, at det, ifølge Holmström, kan opfattes som illegitimt, hvis organisationer ikke tager stilling og deltager i samfundets beslutningsprocesser. Hvilke udfordringer ser informanten i ngo ers omverdensforhold? Robert Hinnerskovs iagttagelser i forhold til ngo ers udfordringer er meget overordnede, hvilket på sin vis kan tilbageføres til hans funktion som generalsekretær for en brancheorganisation. Hans iagttagelser omhandler i høj grad, at det er en udfordring for ngo er at håndtere den fortalervirksom, som han ser som en nødvendighed for, at ngo er kan legitimere deres praksis og virke over for omverdenen. Han reflekterer i denne sammenhæng over, at al kommunikation fra ngo ernes side kan ses i forhold til deres rolle som fortalere, hvorfor det netop er vigtigt, at ngo erne kommunikerer om det arbejde, de udfører. (Bilag 1:7). Set i forhold til systemteorien, kan disse iagttagelser af, at ngo er må balancere mellem flere perspektiver og hensyn i deres beslutningsprocesser, ses som udtryk for, at ngo erne løbende må reflektere over, hvilke koder de skal kommunikere i. Således kan ngo ers udfordringer ved at drive politisk fortalervirksomhed, ses som et udtryk for, at det kan være en udfordring for organisationer, at tilgodese mange forskellige legitimerende forestillinger i deres beslutningsprocesser, og herunder kommunikere og retfærdiggøre sig inden for forskellige funktionslogikker. Hinnerskov mener, at fortalervirksomhed er et helt centralt, og nødvendigt aspekt af ngo ers forhold til omverdenen. (Bilag 1:7). Han udtaler i relation hertil, at: den varige legitimitet kan, jeg siger ikke kan kun opretholdes, men skal opretholdes ved en systematisk fortalervirksomhed for de svage. Og hvad er det for et mandat, man taler med 37

38 jamen er man i en miljø-ngo så er det miljøet, er man i en udviklingsorganisation, så er det for udvikling i civilsamfundet i tredjeverdenslande osv. Altså man punkt ét bliver ved sin dagsorden, og punkt to tør sige de ting, der er upopulære, som ingen andre ellers ville sige. (Bilag 1:9) Citatet illustrerer, hvordan Hinnerskov ser, at ngo er kan legitimere sit virke ved at agere fortaler for deres specifikke sager altså ud fra ngo ens konkrete mission. Ud fra systemteorien kan dette betragtes som et udtryk for, at ngo er skal referere til deres styrende rationale (eksempelvis omsorg), når de indgår i samfundets beslutningsprocesser. Ses dette i forhold til hans iagttagelse om, at ngo er er blevet mere sårbare over for kritik af, at de er for professionelle, i takt med at de får mere kapacitet, tegner det et interessant billede. Ud fra systemteorien kan denne betragtning anskues som et udtryk for, at ngo erne bliver sårbare over for kritik af, at de bevæger sig for langt væk fra det styrende rationale i takt med professionaliseringen. Ved at ngo erne fastholder og udvider deres fortalervirksomhed i forbindelse med deres mærkesager, kan de fastholde og kommunikere ud fra deres styrende rationale, samtidig med at de fastholder en professionel tilgang. Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for ngo er? Hinnerskov iagttager, at de store ngo er i Danmark, på baggrund af udviklingen i samfundet, vil bevæge sig væk fra den danske foreningsmodel og i stedet agere som globale aktører og samarbejde på tværs af nationer. Han påpeger, at flere danske ngo er allerede i vid udstrækning er i gang med at indgå forpligtende partnerskaber på tværs af landegrænser, og stadig bliver mere og mere professionelle. Han reflekterer yderligere over dette, og siger: Men jeg vil bare sige som udgangspunkt, at hvis vi taler om effekt i forhold til at gøre en konkret indsats, det kræver viden, dygtige partnere osv. ( ) så [jeg tror] ikke, vi skal frygte en professionalisering og en udvikling af den vej, det tror jeg ikke man skal. Jeg tror, at det er det eneste rigtige, fordi det så i virkeligheden også handler om global konkurrence, og om hvem der er dygtigst og bedst til at gøre en konkret indsats. (Bilag 1:12). 38

39 Set ud fra en systemteoretisk optik kan fremkomsten af partnerskaber begrebsliggøres gennem betragtningen af, at samfundet i dag er polykontekstuelt, og at organisationer i stigende grad indgår i governance netværk på tværs af sektorer og kompetencer. Governance netværk kan ses som netværk af uafhængige aktører, som er opstået på baggrund af uddifferentieringen i samfundet. Disse udgør en ny reguleringsmodel, hvor organisationer, virksomheder og andre aktører gennem selv- og samregulering supplerer den politiske lovgivning, og medvirker til at regulere samfundet og dets beslutningsprocesser (Holmström 2010:228). Hinnerskov iagttager endvidere, at ngo erne på baggrund af effektmålinger vil kunne legitimere deres praksis, da de herigennem kan påvise, at de indsatser og initiativer, som de arbejder med, har en effekt. Han udtaler i denne sammenhæng, at: ( ) så vil legitimiteten jo i høj grad begynde at pege i retning af effektmålinger, hvor man også på videnskabelig basis kan påvise, at den indsats man gør, har en effekt. Dvs. at man i økonomiske termer kan vise, at de penge som bidragydere og virksomhederne og respektive regeringer har lagt i en ngo, at de bliver brugt fornuftigt, bliver brugt godt, de gør en forskel. (Bilag 1:13). Hinnerskovs betragtning om, at ngo er i stigende grad må påvise, at de varetager deres ressourcer fornuftigt og effektivt, kan i en systemteoretisk optik ses som et udtryk for, at samfundets skiftende legitimerende forestillinger, har medført en ændring i forhold til, hvordan ngo er må legitimere deres praksis overfor omverdenen. 39

40 Delkonklusion ISOBRO Med afsæt i vores problemformulering vil vi i dette afsnit, forsøge at opsamle på den empiri vi har behandlet i foregående analyse. Med begreber fra Luhmanns systemteori vil vi undersøge, hvordan en brancheorganisation iagttager deres medlemmers omverdenskompleksitet, og hvordan de forsøger at håndtere denne. Vi ser, at Hinnerskov iagttager ngo ers omverdensforhold, som værende blevet mere komplekse i takt med samfundsudviklingen. Overordnet peger han på, at samfundets konstitution i dag er forandret, og at samfundet er multicentreret. Han ser, at en vigende tilslutning til fagforeninger og partier har medført, at ngo erne har fået en større rolle som fortalere for det civile samfund, og dermed bidrager til samfundets demokratiske processer. Den kompleksitet, som han her iagttager, kan ud fra en systemteoretisk optik begrebsliggøres gennem betragtningerne om det funktionelt differentierede samfund. I et samfund, der ikke er underlagt hierarkiske strukturer, eller har et center for herredømme, anskues samfundets beslutningsprocesser som mere åbne. Samfundets uddifferentiering skaber et dynamisk forhold mellem de sociale systemer, hvilket eksempelvis kan betragtes ved, at ngo er kan indgå i beslutningsprocesser med andre aktører på tværs af sektorer og funktionslogikker. Vi ser igennem Hinnerskovs iagttagelser, at han ser, at ngo er forsøger at påvirke lovgivningen på visse områder og indgå i samfundets beslutningsprocesser, hvilket kan ses som et udtryk for omverdenskompleksitet. De søger både indflydelse på områder, der omhandler deres mærkesager (fortalervirksomhed), men søger også at påvirke politiske beslutninger, såsom lovgivning, der regulerer forhold i branchen, og er herigennem opmærksomme på, at deres handlerum påvirkes af eksterne aktører. Dette udtryk for omverdenskompleksitet, kan begrebsliggøres gennem systemteoriens betragtninger af, at samfundet i dag kan ses som polykontekstuelt. Samfundet er delt op i stadig flere specialiserede og uafhængige systemer, som samlet set er afhængige af hinanden, og hvor uddifferentiering har skabt et dynamisk forhold mellem samfundets sociale systemer. Desuden iagttager vi, at han ser, at ngo erne har udviklet sig i en retning, hvor de har fået langt flere interessenter at tilgodese, hvilket gør deres omverden kompleks. Han påpeger, at øgede 40

41 krav fra statens side, har medført, at ngo er må fokusere mere på markedsføring og fundraising aktiviteter, og overordnet lægge kræfter i at positionere sig i forhold til hinanden. Han iagttager, at ngo er har fået flere medlemmer, henvender sig mere til borgerne og har fået flere bidragydere, hvilket vi iagttager som et udtryk for øgede krav om folkelig forankring og egenfinansiering, som skildret i problemfeltet. Ngo ers omverdenskompleksitet kan betragtes som et udtryk for, at det kan være svært at håndtere disse mange stakeholdere; ngo erne skal skaffe bidragydere, de skal være proaktive for at imødekomme regeringens krav, vise effektivitet og samtidig opretholde deres fortalervirksomhed. Hinnerskov iagttager, at fortalervirksomhed for de svage er en nødvendighed for ngo er for at opretholde deres legitimitet, og ser endvidere, at for meget forretningstilgang og for lidt fortalervirksomhed kan skabe konflikt. Samtidig iagttager han, at det at have holdninger og tale de svages sag, kan koste i andre sammenhænge. Vi betragter disse iagttagelser som et udtryk for, at han ser, at det kan være problematisk for ngo er at navigere imellem disse positioner. Ngo erne må inddrage mange hensyn og perspektiver i deres beslutningsprocesser, og løbende legitimere deres valg. Samspillet mellem de forskellige ngo er og deres omverden foregår således i et langt mere komplekst samspil, hvor deres beslutninger kan spores ud i flere og stadig større uoverskuelige sammenhænge. Ud fra en systemteoretisk optik kan denne form for kompleksitet begrebsliggøres gennem en betragtning af, at ngo erne må spejle deres beslutninger og kommunikation i en lang række divergerende rationaler, som ikke kan forenes. De må derfor løbende reflektere over, hvilke koder de skal kommunikere i, alt efter hvilken situation, de befinder sig i. Vi har i ovenstående skildret, hvordan vi iagttager, at Hinnerskov iagttager ngo ers omverdenskompleksitet. Han ser, at ngo er kan forsøge at håndtere denne kompleksitet ved at fastholde deres fortalervirksomhed. Han ser, at ngo erne skal fastholde deres mandat, dvs. den dagsorden som de som ngo har, eksempelvis miljø. Selvom de ting de siger, er upopulære, skal de turde at sige de ting, som ingen andre ville sige. Denne iagttagelse kan ud fra systemteorien begrebsliggøres ved, at ngo erne kan referere til deres styrende rationale i deres beslutningsprocesser. Ngo ers styrende rationale vil ofte kunne betragtes som et omsorgsrationale (deres fortalervirksomhed for de svage), og dette styrende rationale konstituerer de legitimerende forventninger, der er til ngo er. Når ngo erne skal navigere i deres komplekse omverden, deltage i samfundets beslutningsprocesser og håndtere de mange 41

42 stakeholderinteresser, kan de referere til deres styrende rationale, og på den måde søge at håndtere kompleksiteten. I forhold til den konkurrencesituations som ngo erne befinder sig i, hvor de har fået mere fokus på fundraising og markedsføring, iagttager Hinnerskov et potentiale i at ngo er gennem effektivisering, samarbejde og partnerskaber kan konkurrere om, at være dygtigst inden for deres område. Herigennem ser han at de kan opnå legitimitet ved at påvise, at deres indsatser og initiativer har en effekt. 42

43 Kapitel 5: Analyse Røde Kors Ud fra vores iagttagelsespunkter, vil i følgende kapitel analysere på vores empiri fra interviewet med Jesper Malm fra Røde Kors. Hvilke iagttagelser har informanten, i forhold til den udvikling der er sket i Dansk Røde Kors omverdensforhold? Vi ser, at informanten Jesper Malm på flere måder repræsenterer det paradigmeskift, der kan ses som karakteriserende for ngo er i takt med den samfundsudvikling, der er sket, som vi så beskrevet i problemfeltet. At Dansk Røde Kors har valgt at ansætte en kommunikationschef med baggrund i den private konsulentbranche, ser vi som et udtryk for organisationens bevidsthed om, at en mere professional tilgang er nødvendig. Hans tilgang til DRK baseres i en markedsmæssig tankegang, igennem hvilken han forsøger at fremme DRK s initiativer inden for markedsføring og fundraising. Ud fra denne tilgang, søger man i organisationen at imødekomme de krav, som samfundsudviklingen har afstedkommet. Hans egne iagttagelser omkring professionaliseringen, og hans egen rolle, udtrykker, at han mener at have en pragmatisk tilgang. Han italesætter denne som rationalisering en systematisk gennemgang og analyse af organisationens aktiviteter og midler, med det for øje at nå målet, med størst mulig effekt: ( ) vi [er] nødt til at gøre det mere enkelt eller mere stringent ( ) Altså professionalisering handler også om en ensretning eller en rationalisering af tingene. (Bilag 2:13). Som belyst i problemfeltet, har samfundsudviklingen medført en større fokusering på markedsføring og positionering blandt ngo er. Kommunikationschefen iagttager samme tendens, og påpeger yderligere, at den stigende konkurrence har medført en øget bevidsthed om organisationens eksistensgrundlag og fundament. Han iagttager, at den grundlæggende, humanitære sag ikke længere er eksistensberettigende, men at der nu skal yderligere argumenter til for at fastholde relevans og interesse i offentligheden. I denne sammenhæng finder han, at relevans er blevet et afgørende parameter for en ngo, for som han siger: ( ) jo mere relevans 43

44 man har, desto nemmere er det at få adgang til midlerne. (Bilag 2:3). Relevans er, ifølge ham, vigtigt for DRK s indtægtsmuligheder, som medvirker til, at man fra civilsamfundets, virksomheders og politisk side får lyst til at støtte DRK s arbejde (Bilag 2:3). Jesper Malm ser, at man som ngo bliver relevant ved proaktivt at markere sig, og siger i denne sammenhæng, at: [man bliver relevant] ved at sætte en dagsorden, og sige det er det her flag vi rejser, så man kan se Røde Kors (...) budskaber og holdninger til nogle ting. (Bilag 2:8). Jesper Malm iagttager altså, at DRK har udviklet sig i en retning, hvor de er begyndt at sætte mere fokus på, hvordan de kan skabe relevans omkring deres organisation, da dette ses som nødvendigt på baggrund af den udvikling, der er sket i samfundet. For at kunne skabe denne relevans, er DRK begyndt at arbejde med sin identitet. Malm forklarer, at man hos DRK for to år siden påbegyndte en strategi- og visionsproces, hvor man forsøgte at definere, hvor organisationen skal hen, hvorfor den eksisterer etc. Han mener imidlertid, at den mission, man dengang definerede, ikke er særlig stærk eller retningsgivende for de forskellige arbejdsområder i organisationen (Bilag 2:1). Jesper Malm ser nødvendigheden af at lægge et kritisk blik på organisationens grundlæggende selvopfattelse og ambition, og peger i den forbindelse på, at organisationen bør arbejde med at styrke sin identitet og image for at opnå større relevans og slagkraft: ( ) vi er et meget fragmenteret billede, som indvirker på, at offentligheden har svært ved at forstå, hvem Røde Kors i virkeligheden er, som jo også er en rigtig vigtig grund til at kigge nærmere på [identiteten]. (Bilag 2:2). Ud fra Jesper Malms iagttagelser, iagttager vi, at DRK er begyndt at forholde sig proaktivt til deres omverden og herunder reflekterer over, hvordan organisationen indgår i forhold til andre samfundsaktører. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem Malms iagttagelser af, at man hos DRK er begyndt at tænke anderledes fx i forhold til statsstøtten, hvor han påpeger, at man hidtil har haft en holdning om, at: ( ) vi får altid penge af Danida, det er som amen i kirken, sådan synes jeg meget opfattelsen har været [red.]. Det prøver vi at arbejde med, vil jeg sige. (Bilag 2:7) 44

45 Han mener, det er en generel tendens i organisationen, at man er begyndt at tænke mere over, hvordan man skaber størst værdi. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at man bare arbejder for den gode sag, i stedet må man reflektere over, hvordan man bedst bruger de ressourcer, der er til rådighed, og dermed kommer de mennesker, man gerne vil hjælpe, bedst til gavn. Han finder, at man er begyndt at tale mere om kvalitet, og om, hvad der virkelig nytter noget i branchen, og pointerer, at dette også er noget, de gerne vil gøre mere i fremtiden (Bilag 2:6). Han peger på, at dette er vigtigt i forhold til offentligheden, hvilket, set i forhold til den udvikling som vi skildrede i problemfeltet, kan føres tilbage til, at bidragyderne er meget optagede af, at ngo erne bruger deres ressourcer optimalt og på at fremme deres sag. Desuden peger han på, at man i DRK er begyndt at reflektere mere over sine interessenter, og generelt forsøger at indgå i dialog med sin omverden. Eksempelvis har DRK været i dialog med Udviklingsminister Søren Pind, og har samarbejdet med Grundfos om nogle projekter, hvilket viste sig at give utilsigtede gevinster, i form af gode relationer og mulighed for indflydelse. Han ser, at disse samarbejder og dialoger kan betale sig på længere sigt, og giver et større udbytte end blot det tilsigtede formål. Han påpeger, at denne dialogprægede tilgang er ny: det er først langsomt noget, der er ved at blive vækket (Bilag 2:7). Malm har flere iagttagelser i forhold til, at DRK i stigende grad indgår i dialog med andre af samfundets aktører, samarbejder på tværs af sektorer og funktioner, og deltager i den offentlige debat. Han ser, at denne tilgang til omverdenen gavner DRK, men ser også, at man må vidensdele og samarbejde på tværs af sektorer og agendaer for det fælles bedste. Han påpeger i denne sammenhæng: ( ) at vi er i fælles båd, at vi kan hjælpe hinanden, og vi kan sætte dagsordenen, og det gør, at vi bliver nødt til at tænke tingene på tværs. (Bilag 2:7). Han har i denne sammenhæng nogle interessante iagttagelser, i forhold til, at DRK er begyndt at blive citeret i medier som Børsen, i forhold til den viden, som de besidder om fx udviklingsarbejde (Bilag 2:7). Denne udvikling peger i retning af, at DRK som ngo har fået en rolle som aktiv spiller i samfundets beslutningsprocesser. Malm oplever desuden, at folk forventer, at DRK træder frem, og deltager i de samfundsdebatter, der omhandler organisationens mærkesager, som eksempelvis humanitær bistand. I det hele taget ser han, at 45

46 DRK deltager mere i samfundsdebatten, og også fremadrettet skal fokusere på dette, særligt fordi han ser, at DRK har noget at byde ind med. Han pointerer således, at DRK har nogle holdninger til emner, som de gerne vil fortælle omverdenen om, og mener ikke, at man behøver at vente med at deltage, til man bliver spurgt: ( ) vi kan ligeså godt tage tyren ved hornene og sætte en dagsorden omkring fx, som vi forsøgte i år, at se på udviklingsbistanden over de sidste 25 år, hvor langt vi er kommet? Det er 25 år siden vi sang for Afrika sidst, hvad er der egentligt sket? Jamen der er måske ikke sket så skide meget, er det overhovedet godt nok? Det er det nok ikke, hvad kan vi gøre ved det? Altså, det synes vi bedre, vi kan diskutere end så mange andre (Bilag 2:9). Malms iagttagelser i forhold til DRK s nye perspektiv på omverdenen, kan ud fra en systemteoretisk optik anskues på den måde, at DRK har fundet ud af, at det gavner organisationens egen sag, at de i stigende grad begynder at gå i dialog med deres omverden. Hans iagttagelser i forhold til de tendenser, der præger udviklingen i DRK s omverdensforhold kan, ud fra et systemteoretisk perspektiv begrebsliggøres ved, at DRK i takt med samfundets uddifferentiering indgår i et gensidigt påvirknings- og afhængighedsforhold med sin omverden. Malms iagttagelser om, at DRK kan være med til at præge samfundets beslutningsprocesser, og herunder i stigende grad er begyndt at deltage i samfundets diskurser vedrørende organisationens kerneområder, kan i en systemteoretisk optik, ses som et udtryk for dette afhængighedsforhold. Ud fra en systemteoretisk optik, må aktører som ngo er være med til at regulere samfundets beslutningsprocesser. De kan bidrage med den specialiserede viden, de besidder, og kan samtidig drage nytte af andre systemers viden og kompetencer. Gennem et gensidigt påvirkningsforhold, hvor de både påvirker beslutningsprocesserne i samfundet, og samtidig påvirkes af andre uafhængige sociale systemers beslutninger, koordineres samfundets processer. Hertil kan DRK s nye ambitioner om at være relevante, og deltage i debatten, i en systemteoretisk optik ses som et udtryk for, at DRK er begyndt at tænke mere over sin egen rolle i samfundet, og er begyndt at se vigtigheden af at have et reflekterende 2. ordens perspektiv på sin omverden, hvormed organisationen i dag konstruerer sin horisont for beslutninger ud fra en lang række optikker. 46

47 Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (indirekte og direkte) Overordnet set arbejder DRK ud fra et strategisk mål om at hjælpe de mest sårbare i samfundet, både nationalt og internationalt (Bilag 2:1). Baseret på Jesper Malms iagttagelser af organisationens arbejde, iagttager vi, at der også arbejdes ud fra et operationelt mål om at styrke organisationens image og skabe relevans i forhold til omverdenen. Han iagttager, at bevidstheden om, hvordan organisationen opnår sine mål, stadig er spirende og endda lidt famlende. At have holdninger (Bilag 2:10), at være ambitiøse (Bilag 2:4), at forankre identiteten internt (Bilag 2:3), samt at analysere de forskellige stakeholderinteresser (Bilag 2:7), iagttages af Malm som nye tendenser hos DRK. I hans optik står organisationen overfor et stort strategisk arbejde, hvor alle aktiviteter velgørende såvel som kommunikative og politiserende skal strømlines og rationaliseres. Malm fortæller i denne sammenhæng om en konkret og nyigangsat metode, kaldet Røde Kors vurdering, som skal anvendes til at definere og rationalisere de frivilliges aktiviteter. Ved at bede lokalafdelingerne om at tage stilling til, om dem de hjælper, er de mest sårbare grupper, og om deres aktiviteter skaber mest mulig værdi, kan DRK vurdere, om aktiviteterne effektivt kommer til at tjene til det overordnede mål. (Bilag 2:5). Ud fra vurderingerne kan DRK så, ifølge Malm, tage stilling til, om lokalafdelingernes initiativer og aktiviteter lever op til den overordnede strategi og mission. Dette kan ses i forbindelse med, at organisationen ifølge Malms iagttagelser, er i gang med en større udviklingsproces, hvor man forsøger at rationalisere. Han er flere gange inde på, at de forsøger at rydde ud i deres aktiviteter, og prøver at samle organisationen om en fælles mission og strategi. Malm argumenterer for, at ikke alle aktiviteter har lige berettigelse og relevans, ud fra missionen om, at aktiviteter skal skabe værdi for de mest sårbare i samfundet, og dermed afspejle organisationens overordnede strategi og mål. Således finder han fx ikke, at en handyman-service for enlige kvinder er legitim og værdiskabende under DRK s brand. Han mener ikke, at det nødvendigvis er et dårligt initiativ, men synes ikke, at organisationens ressourcer bruges bedst muligt på denne måde. (Bilag 2:5). Denne iagttagelse eksemplificerer DRK s fokus på at effektivisere organisationen og skabe værdi i forhold til den mission, der er defineret. 47

48 Malm iagttager dog, at strategien om at rationalisere, og skabe den største forskel, udtrykker en meget professionel tilgang til, hvad DRK s identitet skal være. Han mener, at dette kan skabe nogle udfordringer i forhold til de frivillige, selvom han selvfølgelig håber på, at de accepterer det. Han giver et eksempel på, hvordan det kan være svært at rationalisere og effektivisere de frivilliges aktiviteter, som omhandler en proces, han har været igennem med en Skoletjeneste. (Bilag 2:12). Konkret handler eksemplet om Røde Kors klasser, der drives af frivillige, og som har til formål at undervise folkeskoleelever i Røde Kors emner. For bedre at kunne udbrede skoletjenesten til flere områder af landet, og dermed nå ud til flere skoleelever, mente man fra hovedkontorets side, at aktiviteten skulle ensrettes og simplificeres, for at man bedre kunne kontrollere og udbrede den i tråd med DRK s mission og strategi. I denne forbindelse pointerer Malm, at der kan opstå konflikter mellem folk, der gør et rigtig godt stykke frivilligt arbejde, og som oplever, at de bliver indskrænket, og på den anden side en ambition om, at komme til at hjælpe så mange som muligt. På den måde iagttager Malm, at det ikke er let for organisationen at gennemføre rationaliseringsprocesser, fordi de mennesker som måske har startet det op og som brænder for det osv., synes måske ikke de bliver set og hørt nok i forhold til aktiviteten [red.], hvilket kan være et irritationsmoment for dem. (Bilag 2:13). Malm reflekterer dog videre over dette, og siger, at de frivillige ofte accepterer rationaliseringen, når man får talt sammen om tingene: ( ) grundlæggende, når man så får snakket om det, så synes de, det er fair nok, men i det daglige kan det godt stride en lille smule. Og helt klart altså smarte management ord og sådan noget, det bliver de helt balstyriske over. At tingene er på engelsk, det kan de slet ikke klare. (Bilag 2:13). Han iagttager i den forbindelse, at rationalisering og ensretning skaber risiko for at der opstår splittelse mellem landskontoret og de frivillige. Får en frivillig strikkeklub at vide, at det strikkede tøj kan få større værdi som salgsvare i Røde Kors butikker, end som donation til Afrika (fordi det i princippet er alt for dyrt logistisk at sende det derned), kan det virke stødende i forhold til folks opfattelse af, at de gerne vil hjælpe på den måde, som de synes er givende. Det kan være svært at stille spørgsmålstegn ved, om denne frivillige indsats er god nok, eller om disse damer hellere skulle lave noget andet, fordi det: konflikter jo enormt meget med folks opfattelse af hvad der hjælper, for altså varmt tøj hjælper jo altid, som Malm siger. (Bilag 2:6). 48

49 Ud fra Malms iagttagelser kan vi iagttage, at DRK sætter stor fokus på at skabe en fælles identitet i organisationen, og skabe samhørighed omkring den mission og strategi, man har indført. Han ser, at organisationen er meget fragmenteret, og at der mangler en fælles vision, der samler den. Hertil kommer, at han ser, at der er et stort skel mellem landskontoret og de frivillige lokalafdelinger. Malm taler om, at man i organisationen er kede af, at der er en vi og dem kultur. Generelt iagttager han, at der er en mistænksomhed overfor københavneriet, og de initiativer, der kommer fra landskontoret. Han forklarer, hvordan denne splittelse kommer til udtryk ved, at man: nogle steder i foreningen siger, at man betaler skat til landskontoret, i forhold til det man tjener i sine genbrugsbutikker (Bilag 2:1). Malm iagttager, at man i DRK er ked af denne splittelse, og han pointerer, at det er noget, som man forsøger at håndtere (Bilag 2:2). Vi iagttager, ud fra Jesper Malms betragtninger, at man i DRK sætter fokus på at samle organisationen mere omkring en fælles strategi og mission, men også at man forsøger at bekæmpe den fragmentering, som man oplever. Malms iagttagelser af den splittelse, der er mellem frivillige og landskontoret, kan ud fra en systemteoretisk optik betragtes som et udtryk for, at der hersker forskellige funktionslogikker i organisationen. Man kan iagttage det som om, at de frivillige har nogle andre prioriteter, og nogle andre logikker, end man har på landskontoret, hvilket forklarer, hvorfor det kan være svært at strømline organisationen. Man kan betragte det som om, at man i DRK i kraft af de forskellige primære rationaler, taler ud fra forskellige binære koder, og altså taler forskellige sprog. Når man på hovedkontoret taler om, at rationalisere, effektivisere og bruger ord som brand value, konflikter det umiddelbart med de frivilliges orientering mod fortalervirksomhed og deres rationale om at yde omsorg og hjælpe til udsatte grupper. Dette begrebsliggør Jesper Malms iagttagelser af, at de frivillige stejler, når man fra landskontoret bruger management ord; hvis man kommunikerer ud fra et rationale om økonomi, og den binære kode er at generere profit, kan det opfattes som illegitimt af de frivillige. Dette kan ses i forhold til, at de opfatter det som modstridende med DRK s primære rationale om at drage omsorg. Malms iagttagelser af, at de frivillige ofte accepterer og forstår rationaliseringsprocesserne, når de forskellige parter i organisationen taler sammen, kan forstås på den måde, at de frivillige bliver præsenteret for, at man ved at rationalisere kan fremme den overordnede mission om at hjælpe de svageste. På den måde er man enige om det styrende rationale, hvilket ud fra en systemteoretisk optik, kan skabe konsensus. 49

50 Jesper Malms iagttagelser kan ud fra et systemteoretisk blik begrebsliggøres ved, at man betragter organisationen som et socialt system af forskellige logikker, hvor aktørerne kommunikerer og iagttager det samme emne ud fra forskellige koder. På den måde kan organisationens beslutningsprocesser ses som komplekse, idet DRK må søge at retfærdiggøre sig inden for flere forskellige ofte modstridende funktionslogikker, og medtage disse i deres beslutningsprocesser. I denne optik bliver det vigtigt for organisationen at forsøge at skabe et tydeligt, styrende rationale, som aktørerne kan referere til i deres beslutningsprocesser, og som kan virke som fælles referencepunkt. Ud fra systemteorien kan Malms iagttagelser om, at de frivillige ofte har en anden optik på organisationen, ses som et udtryk for, at de frivillige på sin vis indtager et 1. ordens, monokontekstuelt, refleksivt perspektiv på deres egen rolle i organisationen, og på organisationens omverdensforhold. Forstået på den måde, at de ikke ser udover deres egen horisont og rationaler, som omhandler eksempelvis omsorg og det sociale. Således er deres opfattelse af, hvad der skaber mest relevans, anderledes end den opfattelse man har på landskontoret. I og med der fra landskontorets side er påbegyndt dialog med de frivillige for at skabe konsensus omkring rationaliseringsprocessen, kan det ses som et udtryk for, at ledelsen indtager et 2. ordens reflekterende perspektiv på problematikken. Ved at reflektere over, at der er en splittelse, og ved at gå i dialog, forsøger de at få de frivillige til at opnå et 2. ordens reflekterende perspektiv på, hvorfor organisationen bør rationaliserer og dermed skabe et 2. ordens perspektiv i hele organisationen. Hvilke udfordringer ser informanten i ngo ens omverdensforhold? I ovenstående skitserede vi på baggrund af Jesper Malms iagttagelser, at DRK for tiden er i gang med en udviklingsproces, med fokus på at strømline, rationalisere og dermed ensrette organisationens aktiviteter. Formålet med dette er at skabe en klarere identitet, såvel indad som udadtil. Ved at være på forkant, deltage i samfundsdebatter og være i dialog med sine stakeholdere, forsøger DRK at skabe relevans omkring organisationen, og herunder bevare sin position som markedsleder blandt de danske ngo er. Hertil iagttager Malm, at DRK s rolle som markedsleder skaber udfordringer for organisationen, da: 50

51 folk forventer ( ) at vi står frem. Er der en diskussion om et eller andet, som handler om humanitær bistand, så forventer man Røde Kors ( ) Så det forpligter, vi er forpligtet til at gøre det bedst. (Bilag 2:9). Malm iagttager, at DRK må være forberedt på at udtale sig i mange sammenhæng, om sager der ligger inden for organisationens kompetenceområde. Han mener, at de har dobbelt så meget presseomtale som deres nærmeste konkurrenter, og peger på, at de er de første til få stukket en mikrofon op i ansigtet, som han siger, også hvis det handler om kritik af branchen generelt. (Bilag 2:9). Han iagttager i denne sammenhæng, at DRK har nogle udfordringer, fordi det kræver en skarp profil i forhold til organisationens holdninger og identitet. Han peger på, at man i DRK kæmper med, hvem der skal udtale sig, hvad man kan udtale sig om, og hvad DRK kan have en holdning til (Bilag 2:14). I denne sammenhæng betragter han organisationens interne fragmentering som en udfordring, som han ser, gør det vanskeligt for DRK at debattere og politisere. Malm påpeger, at kommunikationen i DRK ikke er ensrettet, hvilket betyder, at budskaberne flagrer i øst og vest, som han siger. (Bilag 2:2). Gennem Malms betragtninger, ser vi, at DRK s fokus på at arbejde med image og identitet bunder i en større udfordring omkring intern fragmentering og manglende konsensus i organisationen. Han iagttager i denne forbindelse, at der eksisterer forskellige, divergerende kulturer og interesser i organisationen. (Bilag 2:1). I denne sammenhæng iagttager han, at arbejdet med at skabe en fælles identitet, betragtes forskelligt i organisationens forskellige grupperinger, hvilket gør det til en udfordring at skabe konsensus internt i organisationen. Hertil iagttager han at: ( ) vi arbejder med det strategisk her på landskontoret, men at få vores forening med og vores politiske bestyrelse osv., det er noget helt andet. (Bilag 2:4). Han reflekterer over, at det kan være en stor udfordring, at alle involverede parter ikke har taget del i det strategiske arbejde. I forbindelse med implementering af DRK s identitetsstrategi oplever han fx, at den nye bestyrelse ikke har taget ejerskab, da strategien er udarbejdet før bestyrelsens indsættelse. Han iagttager på denne baggrund, at strategien ikke tillægges samme værdi hos bestyrelsen. (Bilag 2:4). Malm iagttager, at fragmenteringen mellem landskontoret, bestyrelsen og de frivillige, øger behovet for, at man skaber en fælles strategi og identitet, og siger: 51

52 ( ) bevæggrundene for at kigge nærmere på denne her identitet ( ) [er at] vi får fælles fodslag med os selv og hinanden og får forventningsafstemt i forhold til offentligheden. (Bilag 2:2). Malm ser i den forbindelse, at organisationens indsats omkring styrkelsen af image og identitet kan være med til at forstærke offentlighedens bevidsthed om organisationens mål og retning som endvidere kan forstærke deres position og relevans i offentligheden jo mere relevant organisationen er, desto mere støtte opnår de. (Bilag 2:8) Han iagttager i denne sammenhæng, at: ( ) vores største udfordring [er] at være relevant og synlige i samfundet, og få skabt et billede af Røde Kors som noget, der virker, og som noget, man kan støtte, og som gør en forskel. Det er den største udfordring. (Bilag 2:14). Han ser, at en intern bevidsthed omkring organisationens identitet er vigtigt i forhold til, at man er i stand til at kommunikere på en slagkraftig måde udadtil. Han iagttager en spirende bevidsthed i organisation om, at identitetsprocessen og forankringen nødvendigvis må begynde internt for at kunne have en effekt eksternt: Altså det der med, at skønheden kommer indefra, det er helt essentielt her. Og det er noget helt nyt for Røde Kors, det har vi aldrig arbejdet med. (Bilag 2:3). Vi iagttager ud fra Malms iagttagelser, at DRK for at kunne fremstå med en stærk brandidentitet udadtil, først internt må skabe konsensus om, hvad man forstår ved denne identitet. Dette kan ud fra systemteorien betragtes som, at der i organisationen ses flere divergerende opfattelser af, hvad DRK står for, som konflikter med hinanden. Hertil kommer, at den interne splittelse skaber udfordringer for organisationens eksterne kommunikation til omverdenen. Så længe man i organisationen ikke er enige om organisationens rolle og værdier internt (selvforståelse), er det vanskeligt at kommunikere en stærk profil udadtil (selvfremstilling). Malms iagttagelser af, at man i DRK har udarbejdet en strategi, der skal strømline og rationalisere organisationen, kan ud fra systemteorien ses som et udtryk for, at 52

53 man søger at skabe konsensus omkring et styrende rationale, som organisationens forskellige aktører kan referere til i deres beslutningsprocesser. Ud fra Malms iagttagelser, iagttager vi, at DRK s position som markedsleder dels skaber udfordringer for organisationen ift. dens forpligtelser og de forventninger, som organisationen skal leve op til, og dels at den interne fragmentering i DRK gør det mere vanskeligt at håndtere rollen som debattør, gå i dialog med omverdenen og deltage i den offentlige debat. Dette skal ses i forhold til, at der i DRK ikke er konsensus om, hvordan man skal håndtere omverdenen. Set ud fra et systemteoretisk perspektiv kan organisationens udfordringer ved at være markedsleder, ses som et udtryk for den komplekse omverden, som DRK befinder sig i. Organisationen må konstant tage stilling til, hvilke kommunikative koder de skal kommunikere i og spejle deres beslutninger i mange divergerende rationaler. I tilknytning til DRK s politiserende og debatterende aktiviteter, men også i forhold til organisationens fokus på at ensrette og effektivisere, betragter Malm, at varetagelsen af organisationens mange stakeholdergrupper udgør en væsentlig udfordring for DRK. Han iagttager i denne forbindelse, at de frivillige er en interessentgruppe, der udgør en udfordring. De frivillige er det, DRK lever af, og derfor er det en meget central gruppe. Men Malm betragter dem også som en gruppe, der kan være lidt svær at inddæmme i den professionelle tilgang (strømlinningen, rationaliseringen red.) (Bilag 2:13). På den måde ser Malm en udfordring i forhold til, hvordan man skal håndtere de frivillige. Hertil kommer, at han ser, at det er en interessentgruppe, som man i DRK har meget respekt for: Vi er enormt altså hylende angst for de frivillige, synes jeg. Det er sådan lidt, at hvis der er nogen, der bævrer lidt et eller andet sted i en eller anden lokalafdeling, så er man helt oppe på tæerne, altså det er helt åndssvagt. (Bilag 2:8). Set ud fra et systemteoretisk perspektiv kan dette iagttages som, at der i organisationen er mange forskellige funktionslogikker, hvor de frivillige repræsenterer en anden logik, og har andre forventninger til DRK, end landskontoret. I og med de frivillige er en central gruppe for organisationens eksistensberettigelse, er det væsentligt for landskontoret at holde sig på god fod med de frivillige. Man er bange for at støde dem, og prøver derfor at tilgodese deres behov. Det 53

54 kan ses som vanskeligt at kombinere de frivilliges interesser med organisationens andre stakeholderes behov, hvilket gør det komplekst og en udfordring at håndtere de frivillige som stakeholdergruppe. I forhold til dette iagttager Malm, at der i det hele taget er en udfordring, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad DRK skal have holdninger til, og hvordan organisationen skal agere. (Bilag 2:2). ( ) det er jo selvfølgelig svært, når man er en frivillig organisation, og der er mange idéer om hvem Røde Kors er, det er jo dansk folkeeje ik. Alle har en mening om, hvad Røde Kors skal mene og skal gøre. (Bilag 2:2). Malm ser, at netop fordi der er så mange forskellige forventninger til DRK, bør man være mere bevidst om de forskellige stakeholderes behov, og ser i denne sammenhæng, at man i forskellige afdelinger har været gode til dette: ( ) de frivillige har været meget i fokus i den nationale afdeling, den brede befolkning i vores fundraising afdeling, og så kan man sige, at vores internationale afdeling har haft en tæt dialog med Danida. (Bilag 2:7). Malm finder, at det er en udfordring, at de på tværs i organisationen skal koordinere forskellige budskaber til de forskellige stakeholdergrupper. Han ser i denne sammenhæng, at det er vigtigt at skabe fælles billeder og fælles indsatser, som gør, at man kan håndtere flere stakeholdergrupper på samme tid. Malm iagttager, at det at samtænke og at tænke på tværs og være bevidste omkring håndteringen af stakeholderne, er noget, de godt kan blive bedre til. (Bilag 2:7). I den forbindelse iagttager Malm, at man i DRK kan blive bedre til at forstå sine stakeholdere og deres behov, og han ser vigtigheden af, at man forsøger at please de forskellige stakeholderes dagsordener, som han siger. Han ser eksempelvis, at DRK kan forsøge at sætte sig ind i, hvad Danida refererer til, og herigennem finde ud af, at det eksempelvis ville være en god idé for Røde Kors at indgå i dialog med flere virksomheder etc., fordi det er noget, man i Danida værdsætter. På den måde ser han, at det er vigtigt at forsøge at forstå, og dermed være i stand til at imødekomme, deres behov. Han siger i denne sammenhæng, at: 54

55 ( ) altså hele den der analyse af, hvordan man forbedrer sit omdømme eller sin relation til bestemte personer, det kræver jo en eller anden for analyse. (Bilag 2:7). Igennem Malms iagttagelse ser vi, at han finder det vigtigt at sætte sig ind i organisationens forskellige stakeholderes tankegang, hvilket er en udfordring for DRK. Set ud fra en systemteoretisk optik kan den måde, hvorpå organisationen ser sig selv i en større sammenhæng, og ser den gensidige afhængighed af sine stakeholdere, ses som et udtryk for, at DRK anlægger et 2. ordens reflekterende perspektiv på sin omverden. Således kan organisationens refleksion over, hvordan den kan imødekomme sine forskellige stakeholderes behov, forstås som, at de søger at agerer sensitivt overfor deres omverden. Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo en, på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden? Jesper Malm iagttager i interviewsituationen, at der er flere sager, der kan føre til kritik af DRK. Som skitseret i afsnittene omkring DRK s udfordringer og fokusområder, oplever organisationen kritik fra den frivillige stakeholdergruppe, når dennes forventninger om, hvad der er legitim adfærd, ikke efterleves i forbindelse med rationaliseringen af aktiviteter. Derudover iagttager Malm, at organisationens aktive deltagelse i den offentlige debat kan medføre kritik og modstand fra omverdenen. Historisk set bygger DRK på principper omkring demokrati og neutralitet, og netop forestillingen om neutralitet er, ifølge Malms iagttagelser, et emne, der diskuteres internt hos DRK. (Bilag 2:10). Hvor neutralitetsbegrebet tidligere var forbundet med en form for passivitet og fravælgelse af at tage stilling, iagttager Malm nu, at begrebet tillægges andre og nye værdier i organisationen: Det har vi diskuteret meget ( ) neutraliteten handler om, at man skal være på begge sider af lejren ( ) Du skal behandle alle som mennesker, uanset om de er Taliban eller amerikanske soldater, altså vi skal være begge steder, og der må vi ikke tage stilling i sådan en situation. Men hvis man er i en politisk situation, hvor der er nogle mennesker, der bliver ramt, nogle fattige mennesker som dør af, at der bliver taget nogle andre politiske beslutninger, er det så neutralt ikke at sige noget? ( ) i den situation, hvor det enkelte menneske bliver ladt i stikken af nogle politiske årsager, ( ) så skal vi råbe op. (Bilag 2:10). 55

56 I citatet skitserer Malm, at han ikke ser neutralitet som et udtryk for passivitet, men nærmere tværtimod som et udtryk for at gøre sit arbejde ordentligt og yde en indsats i overensstemmelse med missionen om at hjælpe de mest sårbare i samfundet. Under sin præsentation af Dansk Røde Kors legitimitetsudfordringer ved forelæsning i Legitimitet og offentlighed på RUC 7/ , var Malm inde på, at man i DRK tidligere var blevet overrasket over den kritik, som man havde mødt i forbindelse med, at man forholdt sig neutralt. Han gav et eksempel omkring asylcentrene, hvor DRK oplevede, at civilbefolkningen begyndte at demonstrere mod Røde Kors. Her refererede han til bevægelsen Bedsteforældre For Asyl, som har demonstreret foran Sandholmlejren siden 10/ Her oplevede DRK, at deres neutrale holdning om, at de blot drev asylcentrene, og ikke nødvendigvis støttede regeringens politik på området, blev mødt med kritik i forhold til de forhold, som menneskene i centrene levede under. Her så DRK, ifølge Malm, at en passiv og neutral holdning kan føre til kritik (Egne noter fra forelæsning 7/ ). Ud fra en systemteoretisk optik kan man betragte den kritik, som DRK har oplevet i forbindelse med deres aktiviteter i asylcentrene, som et udtryk for, at de legitimerende forestillinger, som DRK tillægges, er blevet udfordret. Man kan se kritikken som et udtryk for, at DRK s omverden har nogle forventninger om, at DRK støtter og arbejder for samfundets svageste, og i denne sag, blev der sået tvivl omkring dette. Folk kunne ikke se, hvordan DRK kunne undlade at tage stilling til forholdende i asylcentrene, da der måske netop var en forestilling om, at DRK skulle være fortaler for asylansøgerne. Ud fra systemteorien kan man se det som et udtryk for, at DRK selv har medvirket til at konstruere denne legitimerende forestilling om organisationen, igennem deres kommunikation omkring deres mission, og derfor kan det opfattes som illegitimt, når de forholder sig passivt i sådan en sag. Man kan endvidere betragte det som et udtryk for, at DRK bevæger sig imellem flere funktionslogikker i denne sag. Ved at drive asylcentrene for staten, som kan betragtes som en forretningsaftale, kan det opfattes som, at DRK træder lidt ud af rollen som ngo. Kritikken 7 Bedsteforældre For Asyls hjemmeside: (besøgt 10/ ). Bevægelsen Bedsteforældre For Asyl demonstrerer hver søndag foran Asylcentrene Sandholm, Kongelunden og Avnstrup, og har også en række aktiviteter inden for oplysende arbejde, møder og aktioner. Bevægelsens erklærede mål er at ændre asylpolitikken i Danmark. 56

57 kan begrebsliggøres ud fra et systemteoretisk perspektiv gennem en betragtning af, at der kan opstå tvivl omkring, hvorvidt organisationen handler ud fra sit styrende rationale, når den indgår denne aftale. En sådan tvivl omkring, hvorvidt organisationens beslutningsprocesser bunder i et rationale om omsorg, eller om økonomi, kan føre til en opfattelse af illegitimitet, og dermed kritik, jf. Holmström. Malm iagttager altså, at DRK kan opleve kritik, hvis de forholder sig for passive i sager med direkte relation til deres arbejde og mærkesager. Han ser, at det er vigtigt for DRK at tage stilling i sager, der er relevante for organisationens arbejde og deltage i den offentlige debat, hvilket vi også har skitseret i analysens tidligere afsnit. Han eksemplificerer, hvordan man har gjort dette i en konkret sag, hvor direktiver fra EU gjorde, at asylansøgere, som var ankommet til Danmark, blev sendt tilbage til sagsbehandling i det EU land, de kom til Danmark fra lande hvor der i flere tilfælde ikke blev taget hånd om dem, og de heller ikke fik behandlet deres sag. DRK valgte i den forbindelse at ytre sig og sige stop for tilbagesendingerne, fordi de mente, at det var menneskeligt uforsvarligt, og skred imod alle konventioner. (Bilag 2:10). Malm iagttager, at en sådan udmelding også kan føre til kritik og modstand fra stakeholdere, hvis de er uenige. Men han mener, at organisationens deltagelse i den politiske debat i sådan en situation er risikoen værd, da den langsigtede effekt vil gøre større gavn for organisationens position i samfundet/omverdenen: ( ) det er da klart, at når man får en kant, så er der nogle, der falder fra. Og specielt på asylområdet, hvor vi i mange, mange år ikke har sagt særlig meget særlig højt, hvor vi så måske er blevet lidt mere markante. ( ) Men vi tror, vi vinder mere, end vi taber ved at markere os og ved at have en holdning. ( ) det giver højere indtægt ( ) at folk ved, hvad Dansk Røde Kors rent faktisk står for, og hvor vi trækker grænserne. Og det gør man jo kun ved at have en holdning. (Bilag 2:11). Ud fra en systemteoretisk optik kan man betragte de iagttagelser, som Jesper Malm har i forhold til, hvilken kritik DRK oplever, som et udtryk for, at DRK skal håndtere mange forskellige funktionslogikker i deres kommunikation med omverdenen. Organisationens mange stakeholdere har forskellige optikker på dens beslutningsprocesser, som kan være svære at 57

58 håndtere. Ud fra dette perspektiv opstår en vigtighed i at kende de forskellige stakeholderes rationaler og logikker og forsøge at reflektere over, hvordan DRK skal kommunikere i forskellige situationer. Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for DRK? Som skitseret i analyseafsnittet om udviklingen i ngo ens omverdensforhold, ser Jesper Malm, at DRK er blevet mere bevidste om deres rolle i samfundet og bevidste om hvilket udbytte, det kan have at deltage i den offentlige debat og indgå partnerskaber med virksomheder. Han iagttager muligheden i at positionere sig tydeligere og vinde respekt gennem aktiv deltagende fortalervirksomhed, både i den civile befolkning og i den politiske offentlighed. Malm distancerer sig fra den type partnerskaber, hvor virksomheden betaler ngo er et beløb for at bruge deres gode navn. Han mener derimod, at man bør være mere bevidst om sine muligheder som ngo og stille krav til partnerskabet, så udbyttet får højere værdi end blot et filantropisk bidrag. Han ser i denne sammenhæng at: ( ) vi sælger os selv for billigt, altså i forhold til samarbejdspartnere og er ikke bevidste om vores eget værd. (Bilag 2:2). Malm iagttager, at partnerskaber mellem DRK og virksomheder bør indgås med lige fordele for begge parter. Forstået på den måde, at begge parter i fællesskab kan opnå større værdi gennem vidensdeling og udvikling. Ved at indgå vidensbaserede partnerskaber, finder Malm, at DRK kan vinde respekt og opbygge en attraktiv position i offentligheden. Han ser, at det giver større muligheder for indflydelse og større mandat til at præge samfundets beslutningsprocesser. (Bilag 2:7). Som skitseret tidligere, ser Malm netop deltagelsen i den offentlige debat, som en attraktiv mulighed for at differentiere sig fra konkurrenterne og profilere sig mere markant. Han iagttager, at der ligefrem ligger en forventning i offentligheden om, at DRK skal udtale sig, tage stilling og politisere. Han pointerer, at det ikke længere er nok, at gøre som man plejer og læne sig op ad statsstøtten som en sovepude, men at man derimod, som en af landets største ngo er, må være med til at sætte dagsordenen. (Bilag 2:7). Han ser en sammenhæng mellem 58

59 størrelse og indsats, og mener således, at det at være en af de største ngo er bør afføde en ambition og forpligtelse om også at være en af de bedste: ( ) det forpligtiger, vi er forpligtet til at gøre det bedst. Vi kan ikke sige, jamen vi vil bare være næstbedst for det er bare ikke okay, det er bare ikke nok, man forventer, at DRK har lidt mere hylderne, eller gør det lidt bedre. (Bilag 2:9). Malm er fortaler for, at DRK hele tiden holder sig på forkant, og iagttager således en mulighed i at agere politisk vagthund inden for de emner, der har direkte relation til organisationens mærkesager. Han ser i den forbindelse, at man som ngo bør udtale sig og debattere med udgangspunkt i sine egne mærkesager, og ud fra de værdier man har. Han skelner i denne sammenhæng mellem folketingets og ngo ers rolle i forhold til at politisere og siger: ( ) det er sværere for os sige, om det skal være løsning a, b eller c. Det er ligesom folketinget der skal det, men vi kan jo fortælle om de sociale konsekvenser, og hvordan man modvirker de sociale konsekvenser af fattigdom (Bilag 2:11). Han mener således ikke, at DRK skal markere sig i forhold til omfordelingspolitiske spørgsmål, men i sager der omhandler omsorg og om at hjælpe de mest udsatte i samfundet: ( ) man vil aldrig komme til at høre DRK sige, at udviklingsbistanden skal op på 1,5 procent af bruttonationalproduktet og altså noget som man godt kunne have lyst til starthjælpen skal afskaffes, vi skal have højere kontanthjælpsydelser til indvandrere Det er ikke på den måde, vi vil være fortalere. Vi vil i højere grad være fortalere for at konsekvenserne af, at man fører en given politik. (Bilag 2:10). Ud fra Jesper Malms iagttagelser ser vi, at DRK i høj grad ser en mulighed i at deltage i samfundsdebatten ved at indtage en rådgivende rolle. Ud fra et systemteoretisk perspektiv kan dette iagttages som et udtryk for, at DRK besidder en særlig optik, og en særlig viden, som baserer sig i det funktionssystem, som de primært bevæger sig indenfor. Betragtes samfundet som uddifferentieret i forskellige funktionssystemer, som hver har sin viden og sin kompleksitet, udgør disse systemer sammen en helhed dvs. at de hver især har en særlig viden 59

60 på deres område, som kan bidrage til systemets beslutningsprocesser. På den måde kan man begrebsliggøre DRK s politiserende aktiviteter; organisationen deltager ikke i samfundsdebatten ud fra en politisk eller økonomisk funktionslogik, men ud fra et rationale om omsorg. Hertil kommer, at man ud fra en systemteoretisk optik kan forstå Malms iagttagelser af, hvordan organisationen skal håndtere sin fortalervirksomhed som et udtryk for, at DRK ikke skader sin legitimitet ved at politisere, så længe DRK gør det med udgangspunkt i sit styrende rationale. I denne sammenhæng ser Malm, at der er nogle forventninger til, hvad der er legitimt for DRK: ( ) der har vi en rolle at spille i samfundet, Amnesty har en anden rolle, mere udfarende mere provokerende og der er vi jo selvfølgelig de pæne drenge, den pæne organisation, som går den klassiske vej og skælder ikke ud på nogen men argumenterer sagligt for tingene osv. (Bilag 2:11). Malms iagttagelse kan ses som et udtryk for, at DRK igennem sine beslutningsprocesser er med til at påvirke de legitimerende forestillinger, som omverdenen konstruerer om organisationen (jf. Holmströms betragtninger af, hvordan legitimerende forestillinger konstrueres). I og med at DRK har en ambition om at være markedsleder, at være repræsentant for andre ngo er, og generelt fastholde et godt forhold og samarbejde med politikere og erhvervsvirksomheder, er der nogle forventninger til deres handlinger og kommunikation hos organisationens forskellige stakeholderes. Ud fra en systemteoretisk betragtning, kan man anskue DRK s positionering i offentlige debatter, partnerskaber osv., som et udtryk for, at det er vigtigt, at organisationen handler, beslutter og kommunikerer ud fra sit styrende rationale, og ikke bevæger sig ind på andre områder, hvor organisationen distancerer sig fra sit værdisæt, sin mission og vision, da dette kan betragtes som illegitimt af organisationens stakeholdere. 60

61 Delkonklusion DRK I dette afsnit vil vi med afsæt i vores problemformulering, forsøge at opsamle på den empiri, vi har behandlet i foregående analyse. Med begreber fra Luhmanns systemteori vil vi undersøge, hvordan en ngo iagttager sin omverdenskompleksitet, og hvordan de forsøger at håndtere denne. Jesper Malm iagttager en række forhold og udfordringer i organisationen, som vi mener at kunne forstå som udtryk for Dansk Røde Kors omverdenskompleksitet. Ud fra hans iagttagelser ser vi, at der er sket en udvikling i retning af, at DRK må fokusere på at positionere og markere sig i offentligheden. Malm iagttager, at en øget konkurrence i branchen medfører et behov for DRK om at skabe relevans omkring organisationen. Relevans er, ifølge ham, afgørende for at man som ngo kan skaffe adgang til ressourcer, og skabes ved at man proaktivt søger at deltage i samfundets beslutningsprocesser, debatterer og driver fortalervirksomhed. For at være i stand til dette, må man i organisationen arbejde ambitiøst med sin identitet eksternt og i særdeleshed internt. Han iagttager at en fælles, intern forståelse omkring organisationens værdier, vision og grundlæggende eksistensberettigelse er nødvendig for at opnå gennemslagskraft, indflydelse og relevans i omverden. Vi kan iagttage, at en del af DRK s omverdenskompleksitet består i, at man for det første proaktivt skal forsøge at deltage i samfundets beslutningsprocesser og endvidere skabe relevans omkring organisationen, for at klare sig godt i konkurrencen og for at fremme organisationens mærkesager. For det andet skal man internt i organisationen skabe konsensus omkring DRK s kommunikationsstrategi, hvilket er en udfordring, fordi der i DRK er mange divergerende opfattelser og prioriteringer. Denne kompleksitet, ser vi, kan begrebsliggøres gennem Holmströms betragtninger af, at der må være overensstemmelse mellem organisationens selvfremstilling og selvforståelse, for at man kan kommunikere på en legitimerende måde i forhold til sin omverden. I det hele taget ser vi kompleksiteten som et udtryk for, at det er ressourcekrævende for en organisation at lægge et reflekterende 2. ordens perspektiv på sin omverden. Det kræver meget omverdenssensitivitet at være i dialog, og spejle sine beslutninger i en lang række funktionslogikker og legitimerende forestillinger. Hertil kommer, at den fragmentering, som Malm iagttager i DRK, kan begrebsliggøres gennem en betragtning af, at der i organisationen eksisterer flere forskellige, 61

62 modstridende rationaler. De konfliktende rationaler kan ses som en barriere for at opnå konsensus i forhold til kommunikations- og beslutningsprocesser. Endvidere kan vi ud fra Malms iagttagelser, anskue, at en del af DRK s omverdenskompleksitet kan betragtes som et udtryk for, at de skal håndtere mange forskellige stakeholderinteresser. Ud fra en systemteoretisk optik kan dette anskueliggøres igennem, at man i DRK må legitimere sig selv ved at spejle sine beslutningsprocesser i mange forskellige funktionslogikker og legitimerende forestillinger. Det er en udfordring at håndtere de forskellige stakeholderinteresser, idet det er vanskeligt at tilgodese alle og herunder koordinere kommunikationen mellem disse. Ud fra et systemteoretisk perspektiv kan det ses som et udtryk for, at de forskellige rationaler ikke kan forenes. Ud fra Malms iagttagelser, iagttager vi, at DRK s ambition om at deltage i samfundsdebatten, politisere og påvirke, udtrykker en kompleksitet i deres omverdenforhold. DRK møder forventninger fra omverdenen om at indgå i beslutningsprocesser, forholde sig til den politiske dagsorden, samarbejde med virksomheder og leve op til generelle krav om ansvarlighed, åbenhed og gennemsigtighed. Vi ser, at Malm iagttager, at DRK må samarbejde på tværs af sektorer og funktioner for derigennem at opbygge organisationens mandat til at yde indflydelse og politisere og derigennem drage nytte af de andre sektorers viden og kompetencer i forhold til deres mærkesager. Gennem et systemteoretisk perspektiv, kan man betragte denne kompleksitet som et udtryk for, at det kræver en 2. ordens reflekterende, dialogpræget tilgang til omverdenen hvilket er ressourcekrævende for organisationen. Partnerskaber kan betragtes som en måde, hvorpå man kan forene den viden, der er uddifferentieret i forskellige funktionslogikker. I det polykontekstuelle samfund, indgår flere selvstændige og forskelligartede organisationer på tværs af funktionssystemtilknytning i en form for policynetværk, og herigennem bliver traditionelt ikke-politiske organisationer deltagere i de politiske beslutningsprocesser (Andersen 2004:248,251). Her kan kompleksiteten også betragtes gennem systemteoriens begreb interdependens, som betegner, hvordan de sociale systemer er afhængige af hinandens viden og kompetencer for at kunne opretholde deres funktion i samfundet. Ud fra Malms iagttagelser, iagttager vi, at DRK kan håndtere deres omverdenskompleksitet ved at forsøge at forstå og imødekomme de mange forskellige stakeholderes interesser og behov, og 62

63 være på forkant i forhold til at forstå deres dagsorden. Ud fra en systemteoretisk optik, kan denne iagttagelse begrebsliggøres, igennem en betragtning af, at man ved at lægge et 2. ordens reflekterende perspektiv, og forsøge at sætte sig ind i sine stakeholders behov, kan forsøge at mindske den omverdensusikkerhed, som kompleksiteten i det polykontekstuelle samfund medfører. I forhold til at forsøge at håndtere den interne fragmentering i organisationen, ser vi på baggrund af Malms iagttagelser, at man i DRK må forsøge at indgå i dialog med særligt de frivillige for at skabe konsensus omkring en fælles identitet og beslutningsgrundlag. Malms iagttagelser kan begrebsliggøres ud fra et systemteoretisk perspektiv om, at man i DRK forsøger at få de frivillige til at anlægge et 2. ordens reflekterende perspektiv på deres rolle i organisationen ved gennem dialog at få dem til at reflektere over, hvorfor rationalisering er nødvendig set i forhold til organisationens styrede rationale. Ved at have et styrende rationale som fælles referenceramme, undgår man konfliktende legitimerende forestillinger om, hvad man skal basere sine beslutnings- og kommunikationsprocesser på. 63

64 Kapitel 6: Diskussion & Konklusion Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere systemteoriens brugbarhed i anskuelsen af kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold. Formålet med diskussionen er at reflektere over projektets teoretiske optik i forhold til undersøgelsens genstandsfelt. Vi vil reflektere over, hvordan den systemteoretiske tilgang har kunnet bidrage til begrebsliggørelsen af kompleksiteten, og herunder også om der er aspekter, som vi ikke har kunnet begrebsliggøre igennem denne optik. Systemteorien som iagttagelsesoptik Vi har igennem vores analyse anlagt en systemteoretisk optik på vores iagttagelser, af vores informanters iagttagelser, og har på denne måde forsøgt af forstå og begrebsliggøre den kompleksitet, som præger ngo ers omverdensforhold, og deres håndtering af denne. Vi ser, ud fra vores iagttagelser, at systemteorien tilbyder en brugbar teoretisk optik til at begribe problemstillingen. Ved at anlægge et perspektiv der betragter samfundet som komplekst, bliver man i stand til at anskue, hvordan organisationers omverdensforhold kan betragtes som komplekse. Holmströms betragtninger omkring public relations, med udgangspunkt i en systemteoretisk samfundsforståelse, giver en iagttagelsesoptik, hvormed man kan betragte organisationers udfordringer i forhold til at håndtere deres omverdenskompleksitet. Hendes begreber om 2. ordens refleksion, selvforståelse, sensitivitet og selvfremstilling, har givet os en optik, hvormed vi har kunnet iagttage særligt Dansk Røde Kors udviklingsproces. Ud fra denne optik har vi været i stand til at begrebsliggøre forholdet mellem den voksende ambition om at deltage i samfundets beslutningsprocesser, den øgede sensitivitet over for organisationens mange stakeholdere, og behov for at skabe en stærk identitet såvel indad som udadtil. Ud fra denne betragtning ser vi, at Luhmanns systemteori har givet os en optik, hvormed vi kan iagttage den øgede kompleksitet i samfundet, som i samspil med Holmströms teori, har givet os en optik, hvormed vi har kunnet iagttage, hvordan ngo er kan håndtere kompleksiteten. Vi ser, at Luhmanns systemteori, suppleret af Holmström og Andersens refleksioner, har udgjort en anvendelig teoretisk optik til at begrebsliggøre vores problemstilling. Igennem vores analyse, har vi set, at kompleksiteten folder sig ud i de betragtninger og modsætningsforhold, 64

65 som informanterne beskriver. Vi mener, at systemteorien har skabt en ramme, hvorfra vi har kunnet iagttage og anskue kompleksiteten ud fra. Vi har i analysen iagttaget vores informanters iagttagelser med en systemteoretisk optik, og har i denne forbindelse reflekteret over, om der var iagttagelser, som vi havde svært ved at begrebsliggøre på baggrund af denne. Vi mener ikke, at dette er tilfældet, men ser, at teorien har virket fyldestgørende. Ud fra en Luhmannsk optik, kan vi selvfølgelig ikke se vores egne blinde pletter. Vi kan på denne måde ikke se, hvad vi ikke kan se forstået på den måde, at det ikke er klart for os, hvad vi ikke kan anskue ud fra denne tilgang. Havde vi valgt en anden teoretisk optik, havde vi måske iagttaget en anden kompleksitet, end den vores analyse udtrykker. Vores iagttagelser kan ses som et udtryk for en selektionsproces, på baggrund af de optikker og den erkendelse, vi betragter og forstår verden ud fra. Vores pointe i denne sammenhæng er, at vi mener, at den systemteoretiske tilgang har gjort os i stand til at begribe kompleksiteten og diskutere vores problemstilling, men at vi ikke kan udelukke, at der er aspekter af denne kompleksitet, som ikke er begrebsliggjort, eller endog iagttaget. Funktionslogikkernes kompleksitet I forbindelse med at vi har forsøgt at begrebsliggøre kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold ud fra et systemteoretisk perspektiv, har vi iagttaget, at der i sig selv ligger en kompleksitet i at anskue Luhmanns begreb om funktionssystemer. Som beskrevet i teoriafsnittet ser Luhmann, at samfundet kan betragtes som et socialt system, bestående af funktionssystemer, med dertilhørende funktionslogikker. Holmström betegner i sine artikler til dels funktionslogikkerne, som rationaler, men fælles er, at funktionslogikkerne, eller rationalerne, indeholder et medie, der giver betydning og koordinerer. Vi har i vores analyse set, at en del af ngo ers omverdenskompleksitet består i, at de opererer inden for flere af disse funktionssystemer, og således må kommunikere og iagttage igennem flere funktionslogikker. Vi har tilmed iagttaget, at en del af Røde Kors kompleksitet består i, at der internt i organisationen er en fragmentering, som kan betragtes som et udtryk for, at der er flere (modstridende) rationaler i organisationen. 65

66 I denne sammenhæng har vi reflekteret over, hvad man ud fra en systemteoretisk tilgang kan betragte som rationaler eller funktionslogikker, og ikke mindst begrebets omfang. I denne sammenhæng finder vi en nærmere diskussion af, hvad der kan betragtes som en funktionslogik/rationale, interessant. Vi har i analysen holdt os til de funktionssystemer og rationaler, som er beskrevet af de anvendte teoretikere. Luhmann begrebsliggør i Sociale Systemer tankerne omkring funktionssystemer på denne måde: Således er det moderne samfunds socialsystem samtidig politisk funktionssystem og dettes samfundsinterne omverden, økonomisk funktionssystem og dettes samfundsinterne omverden, videnskabeligt funktionssystem og dettes samfundsinterne omverden, religiøst funktionssystem og dettes samfundsinterne omverden osv. (Luhmann 2000:235). Vallentin omtaler funktionssystemer som politik, økonomi, ret, videnskab og religion (Vallentin 2004:58). Holmström nævner funktionerne politik, jura, videnskab, økonomi, religion, mfl.(holmström 2010:223). I sine forelæsninger har Holmström suppleret med flere såsom: omsorg, sundhed og familie. Andersen nævner i sin artikel Supervisionsstaten og den politiske virksomhed funktionssystemerne økonomi, ret, politik, pædagogik, sundhed og kærlighed, men skriver, at alle funktionssystemer ikke er medtaget i denne redegørelse (Andersen 2004:236). I denne gennemgang går flere af de samme funktionssystemer, med enkelte uddybninger, igen, og det er væsentligt at bemærke, at de alle åbner op for, at der er langt flere uudtalte systemer, end de nævnte. Vi ser, at der i princippet ikke konstrueres en afgrænsning for, hvad der kan betragtes som et funktionssystem, hvilket for os, med vores optik, åbner op for en omfangsrig og uoverskuelig forståelse af begrebet. Dette åbner også op for en diskussion om, hvad man kan betragte som funktionssystemer, og ikke mindst betydningen for begrebsliggørelsen af ngo ers omverdensforhold. Vi har igennem vores iagttagelser i analysen reflekteret over, om den afgrænsning af diversiteten i begrebets omfang (ud fra de af teoretikerne definerede systemer), som vi igennem vores teoretiske optik har anlagt på analysen, virker begrænsende. Dette skal forstås på den 66

67 måde, at vi ser, at man kan diskutere, om denne afgrænsede brug af funktionslogikker, er tilstrækkelig i forhold til den kompleksitet, vi iagttager. Denne iagttagelse vil vi forsøge at uddybe i det følgende. I forhold til at betragte organisationen som et subsystem i samfundet som overordnet system, ser vi, at de funktionslogikker som teorien har begrebsliggjort, kan anskueliggøre kompleksiteten. I vores analyse ser vi, at det giver mening at betragte kompleksiteten gennem funktionssystemerne økonomi, politik, omsorg m.fl. Men når det kommer til at betragte organisationen som et system bestående af subsystemer, ser vi, at disse funktionssystemer muligvis er utilstrækkelige til at anskue kompleksiteten. Hos Dansk Røde Kors iagttager vi, at en intern differentiering øger kompleksiteten. Vi iagttager, at der er mange forskellige funktionslogikker på spil i organisationen; hos de frivillige, i bestyrelsen og på landskontoret. I forhold til at begrebsliggøre denne kompleksitet, iagttager vi, at man kan diskutere, om det virker som en forsimpling, blot at se denne differentiering som et udtryk for en modsætning mellem rationalerne omsorg og økonomi, som ellers er de logikker, som teorien har begrebsliggjort for os. Ud fra denne iagttagelse ser vi, at de beskrevne funktionssystemer er mere overordnede til at betragte samfundet som samlet system. Når vi bevæger os ned på organisationsniveau, og ser organisationen som et system bestående af subsystemer, ser vi, at det kan være funktionelt at begrebsliggøre flere rationaler for at anskue systemets kompleksitet. For os, som er novicer i systemteoriens komplekse udfoldelser af utallige refleksioner og muligheder, kan det være en udfordring at begrebsliggøre flere rationaler end de nævnte. Men vi ser, at man ved at åbne op for denne mulighed, anlægger et nyt perspektiv på kompleksiteten. I DRK ser vi eksempelvis, at flere rationaler kan knyttes til at forstå kompleksiteten i gruppen af frivillige dette kunne være rationaler som socialt samvær, netværk, egennytteværdi, bidrage til samfundet etc. Hvordan man vælger at definere disse rationaler er dog ikke det centrale i denne diskussion. Vi ser primært det interessante i, at denne refleksion åbner op for en erkendelse af en mere kompleks forståelse af teorien og dens anvendelighed. Vi ser, at man kan diskutere, hvad man kan forstå som funktionssystemer, og ser også, at en sådan diskussion er relevant i forhold til forståelsen af systemteorien, idet teorien ikke selv synes at specificere begrebet. Iagttages samfundet som bestående af funktionssystemer, ser vi en relevans af, at iagttageren reflekterer over, hvad der kan betragtes som funktionssystemer. 67

68 Vi ser, at vores arbejde har åbnet op for refleksioner over, at der må eksistere utallige uudtale funktionssystemer og logikker, og langt flere end de, som er begrebsliggjort i vores teoretiske uadgangspunkt. Dette åbner op for en mere overordnet refleksion over, at systemteorien, og særligt begrebet om funktionssystemer og logikker, ikke kan begrænses til den anskuelse, som teorien tilbyder. Alt efter, hvilket system der er genstand for ens betragtninger, og alt efter hvilken kompleksitet man forsøger at iagttage, må man være åben over for netop også teoriens kompleksitet. Som Luhmann selv pointerer, er hans teoretiske refleksioner og iagttagelser ikke udtryk for en universel, lukket teori som giver et bud på, hvordan verden er. Vi ser, at teorien heller ikke skal betragtes som en lukket værktøjskasse, som kan bruges til at åbne op for forståelsen af, hvorfor samfundet kan ses som komplekst, men mere tilbyder en teoretisk optik, som man kan bruge til at anskueliggøre kompleksiteten. Af denne grund ser vi, at man, når man forsøger at anlægge et systemteoretisk perspektiv for at forstå og begribe et system, netop må tage udgangspunkt i det givne system og dets kompleksitet, og ikke lade sig begrænse til de af teorien begrebsliggjorte systemer. 68

69 Konklusion For at besvare vores problemformulering har vi i konklusionen valgt at behandle den i to separate dele. Først skitseres, hvordan vi iagttager, at brancheorganisationen og den pågældende ngo iagttager omverdenskompleksiteten, og herefter hvordan de forsøger at håndtere kompleksiteten. Med begreber fra Luhmanns systemteori vil vi undersøge, hvordan en ngo og en brancheorganisation iagttager sin egen/deres medlemmers omverdenskompleksitet, og hvordan de forsøger at håndtere denne. I forhold til hvordan brancheorganisationen ISOBRO iagttager deres medlemmers omverdenskompleksitet, har vi iagttaget, at: Samfundsudviklingen har givet ngo er en større rolle som fortalere for det civile samfund, hvorved de bidrager til samfundets demokratiske processer. De forsøger at påvirke lovgivningen og yde indflydelse på områder, der omhandler deres mærkesager. Således indgår ngo er i beslutningsprocesser på tværs af sektorer og kompetencer, hvormed ngo ernes samspil med deres omverden er blevet langt mere komplekst, hvilket kan ses som et udtryk for polykontekstualitet. De øgede konkurrencevilkår og krav fra statens side har gjort ngo ernes omverden mere kompleks og medført, at de i stigende grad må fokusere på at positionere sig igennem markedsførings- og fundraising aktiviteter. I takt med at ngo erne må indgå mere aktivt i samfundets beslutningsprocesser, må de forholde sig til mange forskellige stakeholderes interesser og behov. Således må ngo er kommunikere ud fra, og med, mange forskellige ofte modstridende funktionslogikker i deres beslutningsprocesser. I takt med professionaliseringen, hvor ngo erne har fået en mere forretningspræget tilgang til deres virke, er det en udfordring for dem at opretholde en fortalervirksomhed 69

70 for samfundets svageste, idet professionalisering og rationalisering konflikter med de legitimerende forestillinger til ngo er. I forhold til hvordan ngo en DRK iagttager sin omverdenskompleksitet, har vi iagttaget følgende: DRK oplever, at den øgede konkurrence har gjort det mere nødvendigt at opnå og skabe relevans omkring organisationen og dens arbejde i samfundet. Man lægger vægt på, at organisationen kan opnå større relevans ved proaktivt at deltage i samfundets beslutningsprocesser, debattere og drive fortalervirksomhed. Hermed må DRK indgå i et komplekst samspil med sin omverden og samarbejde på tværs af sektorer og kompetencer for at legitimere sine beslutningsprocesser, hvilket udtrykker, at ngo ernes omverdens-forhold er polykontekstuelt. Det ses videre, at en del af organisationens omverdenskompleksitet bunder i at skulle håndtere de mange forskellige stakeholderinteresser. Det er en udfordring og et fokuspunkt for organisationen, fordi det er vanskeligt at tilgodese alle og herunder koordinere kommunikationen ud fra de forskellige funktionslogikker og legitimerende forestillinger. For at være i stand til at indtage en stærk position i offentligheden, og markere sig i beslutningsprocesser, må organisationen have en stærk profil, såvel indad som udadtil. Derfor er der opstået et behov for at strømline og rationalisere organisationens aktiviteter, og skabe konsensus omkring en fælles identitet, som man kan kommunikere ud fra. Dette er en udfordring, fordi organisationen er fragmenteret, og der gør sig mange forskellige rationaler gældende. Organisationen har en ambition om at politisere og deltage proaktivt i den offentlige debat. Dette fordi DRK ønsker at leve op til de overordnede samfundskrav, og fordi de møder forventninger fra omverdenen om at indgå i beslutningsprocesser, forholde sig til den politiske dagsorden og samarbejde med virksomheder. 70

71 I forhold til hvordan brancheorganisationen ISOBRO iagttager, at deres medlemmer forsøger at håndtere deres omverdenskompleksitet, har vi iagttaget følgende: Ngo er kan forsøge at håndtere kompleksiteten ved at fastholde deres fortalervirksomhed. De skal turde have holdninger og ytre sig om den dagsorden, der berører deres mærkesager også selvom det kan koste. Dette kan ses som et udtryk for, at ngo er kan håndtere deres omverdenskompleksitet ved at referere til deres styrende rationale i deres beslutnings-processer. Ved at indgå i partnerskaber, samarbejde på tværs, og søge effektivisering, kan ngo erne udvide deres kompetencer, være med til at præge beslutningsprocesserne og opnå legitimitet ved at vise, at de penge og ressourcer, som deres bidragydere (private, virksomheder og stater) giver, bliver anvendt fornuftigt og gør en forskel. I forhold til hvordan ngo en DRK iagttager, at de forsøger at håndtere sin omverdenskompleksitet, har vi iagttaget, at: Organisationen forsøger at håndtere kompleksiteten ved at reflektere over sin sammenhæng med omverdenen og se, at den indgår i et gensidigt afhængighedsforhold med sin omverden. Internt i organisationen søges konsensus gennem en fælles kommunikations- og identitetsstrategi samt en høj grad af sensitivitet over for organisationens forskellige aktører. Ved at gå i dialog og søge konsensus og fælles forståelse, forsøger organisationen at få de frivillige til at opnå et 2. ordens reflekterende perspektiv på, organisationens handlinger og beslutningsprocesser, som endvidere kan skabe et 2. ordens perspektiv i hele organisationen. Eksternt forsøger DRK at håndtere kompleksiteten ved at være på forkant i den politiske dagsorden samt gennem samarbejder på tværs af sektorer og funktioner, og kommunikere med og ud fra mange forskellige funktionslogikker. På den måde søger man også at tilgodese de mange forskellige stakeholderes behov og interesser. 71

72 Litteraturliste Bøger og Artikler Andersen, Niels Åkerstrøm: Diskursive analysestrategier: Focault, Koselleck, Laclau, Luhmann (1999), Nyt fra Samfundsvidenskaberne, København N. Andersen, Niels Åkerstrøm: Supervisionsstaten og den politiske virksomhed (2004) i Frankel, C. (red.) Virksomhedens Politisering Forlaget Samfundslitteratur, København. Brinkmann, Svend & Kvale, Steinar: InterView Introduktion til et håndværk (2009) Hans Reitzels Forlag, København, 2. udgave, 1. oplag. Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne På tværs af fagkulturer og paradigmer (2005) Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C, 2. udgave, 2. oplag. Holmström, Susanne: Fear, Risk, and Reflection (2005) i Contatti. FORUM, Udine University 1, s Holmström, Susanne: Reflection: Legitimizing Late Modernity (2008), i A. Zerfass, B. v. Ruler & K. Shriramesh (Eds.), Public relations research: European and international perspectives and innovations. Westdeutcher Verlag, Wiesbaden. Holmström, Susanne: On Niklas Luhmann, Contingency, Risk, trust and reflection (2009), i Public Relations and Social Theory, Ø. Ihlen, M. Frederiksson, B. van Ruler (eds), Routledge, New York. Holmström, Susanne: Legitimitet og offentlighed reflekterende ledelse i Bitsch, Fuglsang & Rendtorff (red.): Grundbog i virksomhedsledelse s (2010), Samfundslitteratur. Kolstrup, Søren m.fl. (red.): Medie og kommunikationsleksikon (2009), Samfundslitteratur, Frederiksberg C. 72

73 Luhmann, Niklas: Sociale systemer grundrids til en almen teori (2000) Dansk udg. Hans Reitzels Forlag A/S, København K. Münster, Ole & Münster, Sofie: Når idealer forenes med forretning Moderne ledelse af velgørende organisationer (2009), Gyldendal Business, København K. Thyssen, Ole: Niklas Luhmann Iagttagelse og paradoks. Essays om autopoetiske systemer (1997), Nordisk Forlag, København. Vallentin, Steen: Politiseringens offentlighedsaspekter (2004) i Frankel, C. (red.) Virksomhedens Politisering Forlaget Samfundslitteratur, København. Specialer Zimsen, Jill Marie & Larsen, Maria Melanie: Ngo Inc.? (2010) Revideret og anonymiseret udgave. Speciale i Public Realtions, RUC. Hjemmesider Bedsteforældre For Asyls hjemmeside: besøgt 10/ Dansk Røde Kors hjemmeside (om organisationen): besøgt 19/ Dansk Røde Kors hjemmeside (årsregnskab): besøgt 30/ ISOBRO s hjemmeside: besøgt 29/

74 NGO Global Network (a homepage for the global NGO community and NGO s associated with the United Nations): besøgt 26/ Andet Egne noter fra forelæsning 7/ i kurset Legitimitet og Offentlighed v. Susanne Holmström, efterår 2010, RUC. Gæsteforlæser denne kursusgang var Jesper Malm, kommunikationschef i Dansk Røde Kors, som holdt en præsentation om Dansk Røde Kors legitimitetsudfordringer. 74