Retningslinjer for Retningslinjer for DMRU-puljen DMRU-puljen Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling - 2014 Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Hvad er DMRU? DMRU er et ressourcecenter for kirkeligt udviklingsarbejde. DMRU er en paraplyorganisation for 31 kirker og kristne organisationer i Danmark, der samarbejder med kirkelige partnerorganisationer i over 40 lande om udvikling. Formål DMRU s formål er at støtte det udviklingsarbejde til gavn for verdens fattigste, der gennemføres af DMRU s medlemsorganisationer og deres kirkelige samarbejdspartnere i udviklingslandene. Dette sker konkret gennem følgende funktioner: Puljeforvalter: formidling af bevillinger til udviklingsaktiviteter Projektkonsulent: faglig rådgivning, sparring og konsulentbistand Kapacitetsopbygning: støtte til kompetence- og organisationsudvikling Videncenter: opsamling og formidling af viden om best practices i kirkeligt udviklingsarbejde Mødested: netværk for kirkelige aktører i udviklingsarbejdet Talerør: fortaler over for politikere, myndigheder og samarbejdspartnere 2 Udgivet marts 2014 af Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling Peter Bangs Vej 1, bygning 5 2000 Frederiksberg +45 3961 2777 dmru@dmr.org www.dmru.org
Velkommen til DMRU-puljen DMRU-puljen er en støttemulighed for DMRU s medlemsorganisationer. Puljen bygger på bevillinger fra Udenrigsministeriet, og den gør det muligt for DMRU s medlemmer at gennemføre diakonale udviklingsprojekter i samarbejde med deres sydpartnere. Diakoni som udgangspunkt Diakoni, forstået som tjeneste for medmennesket, er en integreret del af kirkens identitet, og diakonale indsatser til gavn for marginaliserede og udsatte mennesker er en naturlig konsekvens af den kristne tro. Udvikle diakonale kompetencer I mange kirker og kristne organisationer er der potentiale for at udvikle de diakonale kompetencer. DMRU-puljen støtter udviklingen af dette potentiale, så kirken i syd i større grad selv kan fortolke de udfordringer, den står overfor, og imødegå dem ved at udfolde sin tjeneste. Udvikle diakonale indsatser DMRU-puljen hjælper medlemsorganisationerne til at styrke sydpartnernes diakonale indsats, så den kan udvikles til en vedvarende aktiv politisk og social indsats i samfundet til gavn for fattige og marginaliserede mennesker. På de næste sider kan du læse mere om DMRUpuljen og om vilkårene for at søge og få tildelt støtte. Diakoni betyder tjeneste og er en del af kirkens identitet. Har siden kristendommens første tid betegnet kirkens organiserede tjeneste for mennesker i nød - organiseret næstekærlighed. Diakoni har Kristi omsorg for fattige, nødlidende og udstødte som forbillede og er tit blevet tolket som den stille, skjulte og ydmyge tjeneste. Ny forståelse af ordet diakoni fremhæver også tjenestens autoritet og fuldmagt: at være sendt på vegne af Gud. Herunder et kald til at øve profetisk diakoni. Dette ligger i tråd med de gammeltestamentlige profeters krav fra Gud om retfærdighed og lighed for alle i samfundet og med fortalervirksomhed for de svage og marginaliserede - ofte sammenfattet som de fattige, de forældreløse, enkerne og de fremmede. En af Jesu lignelser (Mathæusevangeliet, kapitel 25) har inspireret kirken til en speciel omsorg for de sulte og tørstige, de fattige, de syge, de fremmede og de fængslede. Men de diakonale opgaver kan ikke begrænses til disse områder. Historisk er kirkens diakonale arbejde da også ændret og udvidet i takt med samfundsudviklingen - ofte præget af pionerindsats overfor de mest marginaliserede eller oversete grupper i samfundet. International diakoni handler om engagement i de diakonale udfordringer og internationale samarbejdsmuligheder, som et globaliseret samfund stiller kirkerne overfor. 33 Foto: Jakob Swartz
Indhold Formål med DMRU-puljen................................. 5 DMRU s forandringstrekant............................... 5 Tre muligheder...................................... 5 Ramme for DMRU-puljen...................................... 6 Grundlæggende betingelser for støtte............................. 9 Hurtigt overblik muligheder for finansiering....................... 9 Støttemuligheder..........................................10 1: Projekter........................................10 Større projekter...............................10 Mindre projekter.............................. 11 2: Aktiviteter...................................... 12 Partnerskabsaktiviteter...........................12 Forundersøgelse..............................12 Kapacitetsudvikling og netværk...................... 13 Oplysningsmidler..............................13 3: Personel....................................... 14 Udsendelse af udviklingsarbejdere.................... 14 Udsendelse af korttidskonsulenter og rådgivere..............14 DMRU-puljens vurderingskriterier................................16 Vurderingskriterier og principper.............................16 Gennemgang af de enkelte vurderingskriterier..................... 16 Ansøgninger til DMRU-puljen...................................19 Sådan søges der.....................................19 Bevillingsprocedurer...................................19 Forvaltning af bevillinger.....................................20 Forvaltning af DMRU-puljen...............................20 Når DMRU varetager det administrative og forvaltningsmæssige ansvar........20 Når medlemsorganisationen selv varetager det administrative og forvaltningsmæssige ansvar...............................21 Bevillingsmodtager hæfter for godkendte projektmidler.................22 Tilbud om faglig bistand..................................22 Yderligere støttemuligheder fra DMRU.......................... 23 4
Formål med DMRU-puljen Det overordnede mål for DMRU-puljen er fattigdomsbekæmpelse ved at forbedre menneskers muligheder for at udvikle potentialet hos sig selv og i det omgivende samfund. Formålet med DMRU-puljen er at støtte medlemsorganisationerne og deres sydpartnere i et internationalt diakonalt arbejde for at fremme lokale udviklingsprocesser. DMRU-puljen ønsker at støtte den kristne motivation for at arbejde for retfærdighed, styrke menneskers værdighed og livsvilkår og værne om skaberværket. Transformation, forsoning og myndiggørelse er tre nøglebegreber for DMRU og udfolder DMRU s diakonale udgangspunkt. I en erkendelse af, at udvikling ikke kun sker gennem økonomiske forandringer, er de også pejlemærker for et mere holistisk udviklingssyn, som DMRU-puljen ønsker at fremme. DMRU s forandringstrekant Transformation Transformation: Fokus på genoprettelse af identitet og værdighed Forsoning: Fokus på at skabe sunde relationer og at hele det brudte Forsoning Myndiggørelse Myndiggørelse: Fokus på udrustning til at stå imod magtmisbrug og uretfærdighed Yderligere oplysninger om DMRU s forandringstrekant kan findes på www.dmru.org. Tre muligheder Overordnet giver DMRU-puljen mulighed for støtte på tre områder: Projekter - kan eksempelvis være i relation til sundhed, uddannelse, børne- og kvinderettigheder. Beløb: Op til 1 mio. kr. Aktiviteter - kan bl.a. være netværksarbejde, forundersøgelser, kapacitetsopbygning eller aktiviteter, der styrker partnerskabet. Beløb: Op til 100.000 kr. Personeludsendelse - der kan gives støtte til udsendelse af en korttidskonsulent eller rådgiver. Beløb: Op til 750.000 kr. På side 10 kan du læse mere om støttemulighederne og betingelserne for at opnå støtte fra DMRU-puljen. 5
Ramme for DMRU-puljen Midlerne i DMRU-puljen kommer fra Danida, og rammerne for puljen afspejler derfor Danmarks officielle udviklingsstrategi. Det betyder, at der i behandling af ansøgningerne lægges vægt på en rettighedsbaseret tilgang og tages hensyn til de politikker og strategier, som Folketing og regering har vedtaget. En af de vigtige overordnede rammer for støtten er Danidas civilsamfundspolitik. Politikken har som sit overordnede formål at bidrage til udvikling af stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund i udviklingslandene. Civilsamfundet - nøglen til udvikling Når et samfund skal beskrives, kan det gøres ved at opdele det i følgende kategorier: Staten - den offentlige sektor Markedet - den private sektor Civilsamfundet - fællesbetegnelse for det, der ikke er en del af de to andre sektorer Civilsamfundet er en fællesbetegnelse for de folkelige grupper og interessefællesskaber i samfundet, der ikke hører under hverken stat eller marked, og som heller ikke baserer sig på familierelationer. Det kan eksempelvis være religiøse samfund, fagforeninger, interessegrupper, andelsbevægelser, lobbygrupper og lignende. Listen er lang og uudtømmelig. Grunden til, at udviklingsarbejdet fokuserer på at udvikle civilsamfundet, er enkel: Civilsamfundsorganisationer spiller en vital rolle i lande med social ulighed, manglende ressourcer og svage institutioner. Grupper i civilsamfundet arbejder ofte for, at marginaliserede befolkningsgrupper kommer til orde, og civilsamfundsorganisationer kan følge op på, at ressourcer fordeles retfærdigt. Et stærkt og selvstændigt civilsamfund bidrager således til at fremme demokratisering og er en væsentlig forudsætning for langsigtet fattigdomsbekæmpelse. Et stærkt civilsamfund sikrer blandt andet, at: almindelige borgere får indflydelse på, at samfundet udvikler sig retfærdigt. alle borgere har mulighed for at kæmpe for deres rettigheder. marginaliserede grupper bliver hørt og set. staten og markedet stilles til ansvar for den måde, de handler og prioriterer på. På Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk kan du læse mere om: Civilsamfundspolitikken - udgør den overordnede ramme for støtte via danske civilsamfundsorganisationer. Generelle principper for støtte til udviklingsaktiviteter gennem danske civilsamfundsorganisationer - beskriver, hvordan Udenrigsministeriet forvalter støtten. Retten til et bedre liv - er den seneste strategi for Danmarks udviklingsarbejde, vedtaget af Folketinget i 2012. Den bygger på en rettighedsbaseret tilgang og har menneskerettigheder og bekæmpelse af fattigdom som mål. Strategien har fire strategiske indsatsområder: menneskerettigheder og demokrati, grøn vækst, sociale fremskridt samt stabilitet og beskyttelse. Danmarks udviklingspolitiske prioriteter - beskriver regeringens politiske mål med hensyn til at omsætte Retten til et bedre liv i praksis. 6
Kirker og kristne organisationer - en del af civilsamfundet Kirker og kristne organisationer har ikke altid i deres selvforståelse brugt civilsamfundsorganisation som betegnelse for sig selv. I udviklingssammenhæng kan der derfor være grund til at minde om, at det folkelige fællesskab omkring kirker og kristne organisationer både i Danmark og i syd med god grund er at betragte som en del af civilsamfundet. Ofte endda med et historisk langt samarbejde, som ikke er afgrænset til en projektperiode, men som har eksisteret før og også vil fortsætte efter eventuelle projekters ophør. I et partnerskab med kristne kirker og organisationer i Danmark kan kirkerne i syd udvikles til at tage deres diakonale ansvar op og få det styrket. Derved kan de indgå aktivt som positive civilsamfundsaktører, der er med til at bringe varige ændringer i deres samfund. Et langvarigt og indgående kendskab til partnerlandet, dets kultur og traditioner, dets udfordringer og muligheder er en værdifuld faktor, som kirker og kristne organisationer kan understrege i deres ansøgninger til DMRU-puljen. Udviklingstrekanten I rammerne for DMRU-puljen lægges der vægt på, at udviklingsprojekter følger Civilsamfundspolitikkens balance mellem: Serviceydelser Kapacitetsopbygning Fortalervirksomhed Der er i dag en erkendelse af, at serviceydelser til fattige befolkningsgrupper (f.eks. at bygge brønde og skoler) ikke i sig selv giver varig og bæredygtig udvikling. Det har ført til stigende fokus på at udvikle lokale organisationer og målgruppers kapacitet til at udøve fortalervirksomhed overfor myndigheder til fremme af konkrete rettigheder. Serviceydelser, kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed udgør udviklingstrekanten. Når der søges om støtte fra DMRU-puljen, er det vigtigt i ansøgningen at have øje for relationen mellem trekantens elementer. I praksis er der tit en vekselvirkning imellem dem, og med en god balance kan de tre elementer ofte forstærke hinanden. Tænkes elementerne integreret ind i planlægningen af et projekt, er der stor chance for, at det vil styrke muligheden for at skabe varige forandringer i samfundet. KAPACITETSOPBYGNING Serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed hænger tæt sammen og understøtter gensidigt hinanden - hvis de vel at mærke ses som en strategisk helhed. SERVICEYDELSER FORTALERVIRKSOMHED 7
Serviceydelser Kan for eksempel være mobilklinikker eller bygning af brønde. Serviceydelser kan støttes fra DMRUpuljen, hvis serviceydelserne ikke står alene, men er tænkt sammen med og brugt som udgangspunkt for at fremme hhv. kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Serviceydelser kan være nyttige at inddrage for at opnå legitimitet overfor målgruppen og gennemslagskraft overfor myndigheder. Endvidere kan serviceydelser være et godt udgangspunkt for at samle faglige erfaringer og skabe tillid blandt de berørte mennesker. Kapacitetsopbygning Udruster og myndiggør målgruppen med henblik på at opnå mere kontrol og indflydelse på egen livssituation, og projektaktiviteterne opnår større bæredygtighed ved at kunne videreføres efter projektets afslutning. Der opbygges ejerskab og dannes basis for kvalificeret fortalervirksomhed. Sydpartneren udvikles organisatorisk og får kapacitet til den praktiske gennemførelse af projekter samt indsigt og viden til at analysere situationen og se større linjer og sammenhænge i udviklingsarbejdet. Se DMRU s strategi for kapacitetsopbygning på www.dmru.org. Fortalervirksomhed Hjælper de berørte befolkningsgrupper til at kende deres rettigheder og til at kræve dem opfyldt. Når fattige og marginaliserede grupper i fællesskab formår at skabe opmærksomhed og folkelig opbakning omkring deres rettigheder, er der større sandsynlighed for langvarig effekt og bæredygtig udvikling. Se DMRU s strategi for fortalervirksomhed på www.dmru.org. Strategien er dog afhængig af konteksten. Det er begrænset, hvor proaktiv fortalervirksomhed der kan udøves i et samfund, der er præget af krig og konflikter. Ved ansøgning om støtte til indsatser i skrøbelige situationer kan der derfor udvises særlig fleksibilitet i forhold til nogle af vurderingskriterierne. DMRU s tværgående emner Foruden balance mellem udviklingstrekantens tre elementer skal du som ansøger til DMRU-puljen tage hensyn til de tværgående emner, som indeholdes i DMRU s egne strategier: Køn og ligestilling Miljø og klima Hiv/aids På www.dmru.org finder du DMRU s tværgående emner beskrevet. Hold fokus og overblik! Når du søger om støtte fra DMRU-puljen, er det vigtigt, at du sammen med dit hovedfokus har udblik til de vedtagne kerneområder i den gældende udviklingspolitik. Her kommer en oversigt over det, som er vigtigt at have udblik til. Nemlig at indarbejde rettighedsperspektiver i udviklingsaktiviteterne. lade udviklingsindsatser danne udgangspunkt for fortalervirksomhed for sårbare grupper i samfundet. sikre, at DMRU og medlemsorganisationerne i alle aktiviteter arbejder for ligestilling mellem kvinder og mænd. bidrage til kapacitetsudvikling på forskellige niveauer, dvs. både hos samarbejdspartnerne og i de lokalsamfund og de sektorer, hvori samarbejdspartnerne arbejder. bidrage til, at medlemsorganisationerne og partnerne er lærende organisationer, som: - udvikler og styrker kapaciteten omkring godt partnerskab og forvaltning af ressourcer. - i dialog med hinanden udfordres i forståelsen af deres egen rolle og opgaver i udviklingsarbejdet i syd. 8
Grundlæggende betingelser for støtte Det er en overordnet betingelse for støtte fra DMRU-puljen, at projektet eller indsatsen, der ansøges om, falder inden for de rammer, som er beskrevet i det foregående. Samarbejdspartnerne For at få støtte fra DMRU-puljen skal... ansøgerorganisationen være medlem af DMRU. der have været et aktivt partnerskab i mindst to år mellem medlemsorganisationen og dennes sydpartner. sydpartneren kan ikke ansøge DMRU-puljen direkte. Alle ansøgninger skal indsendes af og udarbejdes i et samarbejde med den danske medlemsorganisation. sydpartneren skal have den nødvendige kapacitet til at gennemføre og monitorere udviklingsindsatsen. Modtagerlandet Støtte fra DMRU-puljen kan kun tildeles udviklingsprojekter i lande, hvor bruttonationalindkomsten (BNI) per indbygger er mindre end 3,228 USD (2014). Dog er der enkelte undtagelser fra BNI-grænsen i forbindelse med indsatser rettet mod oprindelige folk. BNI opgøres af Verdensbanken. Vær opmærksom på, at tallet kan variere fra år til år. Tjek de aktuelle satser og vilkår på www.dmru.org. Hurtigt overblik muligheder for finansiering DMRU-puljen støtter: Udgifter til aktiviteter og lokale lønninger i forbindelse med projektet Investeringer, som er nødvendige for at gennemføre projektet Lokale partneres administration i forbindelse med indsatsen Revision Projektrejse Handicapkompensation Delfinansiering af projekter med økonomisk tilsagn fra andre donorer - kræver godkendelse af samlet budget og finansieringsplaner DMRU-puljen støtter ikke: Opbygning af parallelstrukturer Isolerede udstyrsleverancer, biler, bygninger og grunde Driftsomkostninger dog gives støtte til opstart af nye aktiviteter i forbindelse med et projekt. Omkostningerne skal normalt reduceres i projektperioden Identifikation af samarbejdspartnere i syd Indsatser med helt eller delvist mål om at evangelisere eller sprede et partipolitisk budskab Projekter, der udelukkende omfatter kirkemedlemmer Nødhjælp 9
Støttemuligheder Det er muligt at søge om støtte til projekter, aktiviteter og personel gennem DMRU-puljen. I det følgende er de enkelte muligheder for støtte beskrevet. 1: Projekter I det følgende beskrives DMRU-puljens forskellige projekttyper og deres indhold. Det forventes, at medlemsorganisationen bidrager til at styrke sydpartnerens faglige og administrative kapacitet gennem projektforløbet ved monitorering af projektet og i tæt sparring med sydpartneren. Den faglige og administrative monitorering kan også varetages af DMRU på vegne af medlemsorganisationen. Se mere herom i afsnittet om forvaltning af bevillinger på side 20. Ud over beløbsgrænserne skal I i jeres ansøgning være særligt opmærksom på længden af projektperioden. Korte indsatser med et højt budget kan være vanskelige at håndtere, så overvej altid, om tidshorisonten er tilstrækkelig lang til at opnå de ønskede resultater og gøre projektet bæredygtigt. DMRU står altid til rådighed med yderligere rådgivning på basis af konkrete projektideer fra medlemsorganisationerne. Yderligere vejledning samt ansøgningsskemaer til projektstøtte findes på www.dmru.org. Større projekter - op til 1.000.000 kr. Har til formål at forbedre levevilkårene for fattige målgrupper. Kan støttes med op til 1 million kr. Dog kan projektets samlede budget godt være større, da det her er muligt at inkludere øvrige eksterne eller egne finansielle bidrag. Projektforløbet varer typisk fra halvandet til tre år og afhænger af budgetstørrelse og formål. Større projekter forudsætter en vis erfaring. Det forventes, at projektet indeholder både kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Serviceydelser kan være nyttigt at inddrage for at opnå legitimitet overfor målgruppen og gennemslagskraft overfor myndigheder. Ansøgningen skal klart beskrive sammenhængen mellem serviceydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Projektbeskrivelse og ansøgning skal i udgangspunktet være formuleret af sydpartneren, som har identificeret problemstillingen, og som skal være primus motor i projektimplementeringen. Der skal indgå overvejelser om, hvordan projektet bidrager til at styrke partnerskabet, og hvilken værdi partnerskabet bringer ind i projektet. Faseopdelte projekter DMRU-puljen kan støtte langsigtede projektindsatser, f.eks. to projektperioder á tre år. Det kræver en klar strategi for, hvad der skal opnås efter henholdsvis fase 1 og fase 2, samt klare mål og indikatorer. En fase 2-ansøgning forventes at rumme fremdrift i forhold til fase 1 samt at bygge på de indhøstede erfaringer. Det kan ikke forventes, at en fase 2 automatisk bevilges. 10
Mindre projekter - op til 500.000 kr. Omfatter mindre udviklingsprojekter, pilotprojekter eller indsatser, der styrker sydpartnerens organisationsudvikling. Indsatserne varer typisk fra et til tre år afhængig af budgetstørrelse og formål. Mindre udviklingsprojekter Har ligesom større projekter til formål at forbedre levevilkårene for fattige målgrupper. Medlemsorganisationer og/eller sydpartnere med mindre erfaring med udviklingsindsatser er oplagte ansøgere, idet der stilles færre krav til projektelementer som f.eks. fortalervirksomhed. Der udvises også større fleksibilitet i forhold til vurderingskriterierne og gives mere plads til at opsamle erfaringer. Pilotprojekter Metoden er i fokus, da formålet med pilotprojekter er at afprøve nye metoder, der kan opkvalificere det eksisterende udviklingsarbejde. Skal indeholde dialog med eksterne aktører om metoden og mulighederne for metodens bæredygtighed og udbredelse. Stiller større krav om dokumentation og erfaringsgrundlag, færre krav til målgruppeantallet. I pilotprojekter forventes medlemsorganisationen at være direkte involveret i opsamlingen af erfaringer, og der er mulighed for i ansøgningen at inkludere mindre dækning af medlemsorganisationens udgifter. Det forventes, at både medlemsorganisationen samt sydpartneren har en vis erfaring som basis for at gennemføre pilotprojekter. Organisationsudvikling Fleksibel støttemulighed, der har til formål at udvikle og styrke sydpartnerens kapacitet. Ingen fast opskrift på, hvordan et organisationsudviklingsforløb skal se ud. Kan f.eks. sammensættes, så det både udvikler og styrker sydpartnerens organisatoriske kapacitet, partnerskabet med den danske medlemsorganisation og øvrige relevante partnere og den fælles læring. Kan også bestå af en serie af aktiviteter i et strategisk tilrettelagt forløb. F.eks. syd til syd-udveksling, partnerskabs- indsatser samt organisationsudvikling. 11
2: Aktiviteter Partnerskabsaktiviteter - op til 100.000 kr. Kan støttes med op til 100.000 kr., men forudsætter et eget bidrag fra medlemsorganisationen på mindst 10 procent af det bevilgede beløb. Formålet er at fremme stærke partnerskaber, gensidig forståelse og fælles visioner. DMRU-puljen kan give støtte til at udarbejde, formalisere eller forny partnerskabsaftaler mellem danske medlemsorganisationer og deres sydpartnere, herunder afholdelse af partnerskabskonsultationer, der eventuelt indeholder gensidige besøg. Aktiviteten kan ikke benyttes til regelmæssige partnerskabsbesøg, som mange medlemsorganisationer ofte aflægger. Læs DMRU s Partnership Policy på www.dmru.org, før I ansøger. Forundersøgelse - op til 75.000 kr. Kan støttes med op til 75.000 kr. og vil typisk vare et par uger. Formålet er at få afklaret vigtige og specifikke elementer i sidste fase af projektforberedelsen forud for færdiggørelsen af en ansøgning. Støtten dækker de sidste forberedelser til et større eller mindre projekt eller til udsendelse af en kvalificeret udviklingsmedarbejder. Hovedelementerne (problemstilling, formål, strategi, aktiviteter og bæredygtighed) i en ansøgning skal således være beskrevet, og der skal foreligge et budgetoverslag for indsatsen. Der gives ikke støtte til udelukkende at færdiggøre ansøgningens skriveproces, og der gives ikke støtte til identifikation af nye indsatser. 12
Kapacitetsudvikling og netværk - op til 75.000 kr. Formålet er at opbygge den bistandsfaglige, organisatoriske og administrative kapacitet hos sydpartneren, herunder faglig kompetenceudvikling i de sektorer, som sydpartnerne arbejder indenfor. Kan dække tilskud til kurser, som afholdes i samarbejdslandene, i regionen og i særlige tilfælde i Danmark. Der kan desuden søges om midler til sydpartnernes deltagelse i relevante nationale, regionale og internationale netværk, konferencer, seminarer og workshops samt til udvekslingsaktiviteter hos andre sydpartnere eller til studiebesøg. Der kan også inkluderes støtte til afholdelse af arrangementer, hvis to eller flere sydpartnere fra DMRU s medlemsorganisationer deltager. Bemærk: Selvom den danske medlemsorganisation deltager i samme netværksaktiviteter, er det kun sydpartneren, der kan støttes. Læs DMRU s Capacity Building Policy på www.dmru.org, før I ansøger. Oplysningsmidler - op til 50.000 kr. Op til 50.000 kr. kan bevilges til en oplysningsindsats i Danmark, hvis aktiviteterne er knyttet til et igangværende projekt under DMRU-puljen. Større beløb kan bevilges, hvis flere medlemsorganisationer går sammen om en aktivitet. Formålet med oplysningsmidlerne er, at der gennem uddannelse og oplysning skabes forståelse og opbakning i Danmark til udviklingsarbejdet. Oplysningsarbejdet skal have en bredere målgruppe end medlemsorganisationernes eget bagland. 13
3: Personel Udsendelse af udviklingsarbejdere - op til 750.000 kr. Kan støttes med op til 750.000 kr. for en toårig udsendelse (plus eventuel forberedelsesperiode). Kan støttes med op til 400.000 for en etårig periode. Er der gode begrundelser, kan en forlængelse af udsendelsesperioden støttes. Støtten forudsætter eget bidrag fra medlemsorganisationen på mindst 10 procent af det bevilgede beløb. Formålet er gennem viden- og erfaringsudveksling at fremme lokal kapacitet og fortalervirksomhed. Udviklingsarbejdere har typisk en rådgivende funktion og bør være tilknyttet en lokal kollega, som dermed bliver kapacitetsopbygget. Udsendelsen må ikke erstatte en stilling, der kan besættes lokalt. Se endvidere Retninglinjer for udsendelse af udviklingsarbejdere på www.dmru.org Udsendelse af korttidskonsulenter og rådgivere - op til 200.000 kr. 14 Udsendelse af korttidskonsulent kan støttes med op til 200.000 kr. Udsendelsen kan maks. være på seks måneder, som kan opdeles i flere korte indsatser i løbet af f.eks. en to-årig periode. Formål: At kapacitetsudvikle sydpartneren for herigennem at styrke dennes rolle som forandringsagent og fortaler. Forudsætter et klart udtrykt behov fra sydpartneren om konsulenthjælp i organisationen. Formål og forløb tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem partnerne for at sikre lokalt ejerskab og et frugtbart samarbejde. Hvis der er tale om en dansk eller anden udenlandsk konsulent, skal der altid kunne argumenteres godt for, at kompetencer til at løfte opgaven ikke kan findes lokalt.
Styrker ved kirkeligt udviklingsarbejde DMRU arbejder for at fremme fattige menneskers rettigheder og har gennem det kirkelige udviklingsarbejde mulighed for at udfolde nogle unikke styrker: Samarbejdet mellem kirker og kristne organisationer i syd og nord bygger på langvarige partnerskaber med fælles værdier og mål. Kirkerne er til stede på alle niveauer i samfundet og selv i de mest fjerntliggende områder, som internationale og nationale organisationer ofte ikke kan nå. Kirkerne er dybt rodfæstet i det lokale samfund og nyder respekt og legitimitet - det giver en naturlig og unik autoritet og troværdighed i lokalsamfundet. Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Kirkerne har gode netværk, som muliggør effektiv spredning af information - f.eks. kvinde- og ungdomsgrupper, som opererer både lokalt, regional, nationalt og internationalt. Kirkerne har en stærk base af engagerede frivillige, der vedkender sig, at troen forpligter dem til at give speciel opmærksomhed til fattige og marginaliserede i samfundet. Kirkerne former moral og værdier i samfundet. Præsterne udøver en vis autoritet og har mulighed for at påvirke menneskers holdninger og værdier. Kirkerne repræsenterer i mange lande et stort antal mennesker. Det giver et stort potentiale for at udøve politisk indflydelse både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Kirkerne har en profetisk rolle. Udtrykket henviser til Bibelens profeter, der krævede retfærdighed for fattige og undertrykte. Kirkerne har potentiale til at tale på vegne af marginaliserede og sårbare mennesker, så deres rettigheder fremmes. 15 15
DMRU-puljens vurderingskriterier I de følgende afsnit kan du se, hvad bevillingsudvalget lægger vægt på, når de vurderer og godkender ansøgninger til DMRU-puljen. Vær opmærksom på, at I i jeres ansøgning tager højde for kriterierne. Vurderingskriterier og principper Ved alle ansøgninger sker der en samlet vurdering ud fra følgende kriterier: Den danske organisation, den lokale partnerorganisation og samarbejdet imellem dem Målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen Indsatsens relevans, sammenhæng, forventede resultater og risikofaktorer Indsatsens exit-strategi og bæredygtighed Indsatsens omkostningseffektivitet Sammenhængen til DMRU s politikker og strategier Desuden indgår der to generelle vurderingsprincipper: Helhedsvurdering af ansøgningen Svage punkter kan opvejes af stærke, og ikke alle kriterier vil være lige relevante i forskellige typer af indsatser. Større beløb medfører skærpet vurdering Jo større beløb, der ansøges om, jo højere krav. Kravene stiger i takt med det samlede budget og med det ansøgte beløb. Gennemgang af de enkelte vurderingskriterier 1. Vurdering af organisation, partner og samarbejdet 1.1 I forhold til medlemsorganisationen: Folkelig forankring i Danmark, gennemsigtighed og demokratisk struktur Sammenhæng og relevans til medlemsorganisationens øvrige udviklingsarbejde, samlede projektportefølje, landerepræsentation og eventuelle strategier Medlemsorganisationens faglige og/eller organisatoriske bidrag til sydpartneren Relevant faglig og organisatorisk kapacitet samt tidligere projekterfaring fra CISU, Danida, miniprogrampuljerne eller lignede dokumenterbar erfaring Erfaring og indsigt i det pågældende land, målgruppe og problemstilling Track record: Hvordan gik de tidligere indsatser? Hvordan blev der monitoreret og afrapporteret? Hvis DMRU varetager den konkrete administrative- og faglige opgave i forbindelse med gennemførelsen af et projekt (læs mere på side 20), vil medlemsorganisationen ikke i samme grad skulle vurderes på de fire sidste punkter. 1.2. I forhold til lokale sydpartnere: Folkelig forankring og lokal opbakning fra menigheder eller andet bagland Legitimitet i forhold til deltagere, medlemmer og målgrupper og de interesser og problemstillinger, sydpartneren arbejder for at fremme Transparent struktur, der muliggør, at sydpartneren kan holdes ansvarlig af medlemmer, målgrupper og donorer Erfaring og indsigt i relation til konteksten og indsatsens problemstilling Projektets sammenhæng med det øvrige arbejde i organisationen Faglig og administrativ kapacitet samt tidligere projekterfaring i forhold til indsatsens indhold og mål, dens størrelse og den årlige projektomsætning Netværk og samarbejdsrelationer til f.eks. myndigheder, andre lokale, nationale eller internationale organisationer samt andre donorer og finansieringskilder 16
1.3. I forhold til samarbejdsrelationen mellem medlemsorganisation og sydpartner Relevans og historik i partnerskabet hvilket fundament hviler indsatsen på? Er sydpartneren omdrejningspunkt i indsatsen, spiller de en aktiv rolle i formuleringen af projektet, og tager de ansvar for implementeringen? Er der klarhed om hver enkelt partners bidrag, roller og ansvarsområder? Er der potentiale for udvikling af partnerskabet, herunder hvordan partnerne og deres indbyrdes relation kan udvikles som følge af de gennemførte aktiviteter? Bliver den konkrete indsats tænkt sammen med medlemsorganisationens arbejde i Danmark eller internationalt? Track record: Hvordan gik tidligere fælles indsatser med denne sydpartner? 2. Vurdering af målgrupper/deltagere og deres relation til indsatsen Hvordan er deltagernes/målgruppens antal og samensætning (f.eks. køn, religion, alder og social position) i forhold til indsatsens omfang, mål og fattigdomsorientering? Baserer udvælgelsen af målgruppen sig på et solidt forberedelsesarbejde, evt. en baseline survey? Har målgruppeanalysen fokus på mainstreaming af køn, hiv/ aids samt miljø/klima? Hvordan inddrages målgruppen i formuleringen af indsatsens indhold og mål, og hvad er dens rolle i gennemførelsen? Er relevante stakeholders og aktører blevet inddraget i forberedelsen af projektet, og vil de indgå i projektets gennemførelse (evt. som del af målgruppen for projektet)? 3. Vurdering af indsatsens relevans, sammenhæng, forventede resultater og risikofaktorer Styrker indsatsen fattige og udsatte grupper og deres vilkår? Styrker indsatsen organiseringsformer i civilsamfundet? Er der en gennemarbejdet strategi, som bygger på viden om konteksten? Hvilken sammenhæng er der mellem mål, aktiviteter, forventede resultater og de problemer, som indsatsen skal løse? Findes der klare, målbare og realistiske indikatorer i forhold til indsatsens målsætninger? Er der sammenhæng og relevant balance mellem strategiske ydelser, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed? Er de faglige løsninger/tiltag i overensstemmelse med anerkendt praksis indenfor sektoren og for det specifikke geografiske område? Grad og relevans af mainstreaming i forhold til køn, hiv/aids og miljø/klima Vurdering af de antagelser, som indsatsen bygger på, samt de risikofaktorer, som kan true indsatsens succes Plan for monitorering, evaluering og erfaringsopsamling 4. Vurdering af indsatsens udfasning og bæredygtighed Er der overvejelser om udfasning, som sikrer, at lokale partnere eller målgrupper ikke efterlades i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold, når projektperioden udløber? Er der overvejelser om indsatsens bæredygtighed i forhold til projektets egne målsætninger? Er det sandsynliggjort, at indsatsen fører til varige forbedringer af deltageres og målgruppers livsvilkår og/ eller af sydpartnerens kapacitet, som kan videreføres efter projektperiodens udløb? Vil der ske en fortsat spredning af indsatsens resultater/ forbedringer? 5. Vurdering af indsatsens omkostningseffektivitet Er omkostninger til administration, rejser og løn begrænset til det nødvendige for indsatsen? Hvordan er forholdet mellem indsatsens forventede resultater, aktiviteternes omfang, målgruppernes eller deltagernes antal og det samlede budget? Er der et realistisk omkostningsniveau i forhold til den lokale kontekst ikke mindst hvis sydpartneren helt eller delvist selv skal stå for udgifterne i fremtiden? 6. Vurdering af indsatsens strategiske tilgang i forhold til DMRU s politikker og strategier Er ansøgningen i overensstemmelse med DMRU s retningslinjer for DMRU-puljen samt øvrige strategiske prioriteringer, og efterlever den Civilsamfundspolitikkens principper? Har kirken/den kirkelige organisation en komparativ fordel i at gennemføre netop dette projekt? Er der særlige udfordringer knyttet til, at indsatsen gennemføres af kirken/en kirkelig partner? Hvordan kommer det kristne værdigrundlag til udtryk i partnernes samarbejde og i gennemførelsen af projektet? Ved ansøgning om støtte til indsatser i skrøbelige situationer kan der udvises særlig fleksibilitet i forhold til nogle af vurderingskriterierne. Dette kræver, at der er argumenteret godt for den skrøbelige situation i kontekstanalysen. 17
18
Ansøgninger til DMRU-puljen Sådan søges der Der findes særlige ansøgningsskemaer for hver af de forskellige støtteformer, og de skal benyttes. Alle ansøgningsskemaer findes på www.dmru.org. Sammen med skemaerne er der en vejledning til, hvordan ansøgningerne skal udfyldes, samt hvad der kan inkluderes i budgettet. DMRU tilbyder sine medlemmer faglig sparring og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger. Se afsnittet side 22: Tilbud om faglig bistand. Alle ansøgninger skal indsendes elektronisk. Som bilag skal der bl.a. medsendes en opdateret organisationsprofil for henholdsvis medlemsorganisationen og sydpartneren. For ansøgninger om aktiviteter og personel under 200.000 kr. er der løbende ansøgningsfrist. For ansøgninger over 200.000 kr. samt partnerskabsaktiviteter er der tre til fire ansøgningsfrister om året. Se datoerne på www.dmru.org. Bevillingsprocedurer DMRU s sekretariat modtager ansøgningen og tjekker, om formalia er overholdt. Der kvitteres med sagsnummer og forventet behandlingstid. Ansøgninger under 200.000 kr. behandles af en DMRU-projektkonsulent, som udarbejder en indstilling til DMRU s sekretariatsleder. Denne afgør, om ansøgningen godkendes eller afslås. Ansøgninger over 200.000 kr. vurderes af to eksterne faglige panelister samt én DMRU-konsulent, som udarbejder en fælles indstilling til Bevillingsudvalget. Vurderingen af ansøgningen baseres på de kriterier, som er nævnt på side 16, og der tages højde for både størrelse og type af indsatser. Bevillingsudvalget træffer den endelige afgørelse. Bevillingsudvalget består af to nuværende eller tidligere medlemmer af DMRU s bestyrelse samt tre eksterne medlemmer med faglige udviklingskompetencer. Mulige svar: Godkendt evt. med gode råd Godkendt med betingelser og evt. gode råd Afslag - evt. med gode råd Bevillingsudvalget informerer DMRU om afgørelsen, som formidler svaret til medlemsorganisationen. Ved godkendelse modtager medlemsorganisationen et bekræftelsesbrev sammen med en underskreven kontrakt, som indikerer det godkendte beløb, projektperiode, budget samt betingelser for bevillingen. 19
Forvaltning af bevillinger Forvaltning af DMRU-puljen DMRU har det overordnede faglige, økonomiske og administrative ansvar for forvaltningen over for Udenrigsministeriet. DMRU skal derfor sikre sig, at indsatsen gennemføres på en betryggende og fagligt forsvarlig måde. Medlemsorganisationen kan vælge, om administrationen og den faglige forvaltning af den enkelte projektbevilling skal varetages af DMRU s sekretariat eller af medlemsorganisationen selv. Når DMRU varetager det administrative og forvaltningsmæssige ansvar DMRU s sekretariat tilbyder at varetage den økonomiske, administrative og faglige forvaltning af bevillinger på vegne af medlemsorganisationen. Det betyder bl.a. faglig støtte ved udarbejdelse af ansøgninger, faglig støtte til sydpartneren under implementeringen, monitorering og aflæggelse af tilsynsbesøg. I så fald skal medlemsorganisationen leve op til følgende krav: Varetage et aktivt partnerskab, hvor der kan redegøres for fælles målsætninger og aktiviteter Besøge projektet i forbindelse med partnerskabsbesøg Medvirke i forbindelse med udformningen af ansøgningen Følge med i projektkorrespondancen og deltage i projektets resultatopsamling 20
Når medlemsorganisationen selv varetager det administrative og forvaltningsmæssige ansvar Det er også muligt for en medlemsorganisation selv at varetage den økonomiske, administrative og faglige forvaltning af projekter. Dette skal aftales på forhånd med DMRU-sekretariatet og vil i princippet være gældende for alle fremtidige projektbevillinger fra DMRU-puljen. Kravet for selv at forvalte bevillinger fra DMRU-puljen er: Relevant faglig og organisatorisk kapacitet samt erfaring med tidligere projekter Erfaring og indsigt i det pågældende land, målgruppe og problemstilling Tilfredsstillende vurdering af tidligere projektforløb m.h.t. monitorering, afrapportering, opfølgning og refleksion Det er bevillingsudvalget, der efter indstilling fra DMRU s sekretariat og det faglige panel beslutter, om en medlemsorganisation selv kan forvalte bevillinger fra DMRU-puljen. Forpligtelser ved egen forvaltning Hvis en medlemsorganisation vælger at administrere og forvalte bevillingen selv, betyder det, at medlemsorganisationen forpligter sig til: At påtage sig det fulde ansvar for, at bevillingerne bliver forvaltet efter reglerne og i overensstemmelse med det grundlag, de er bevilget på At pengene bliver brugt til de formål, der er beskrevet i ansøgningen At de økonomiske forretningsgange hos partneren er betryggende, at der er en forsvarlig intern kontrol, og at bogføring og regnskab er i overensstemmelse med god bogføringsog regnskabsskik At yde faglig vejledning til sydpartneren i forbindelse med implementeringen, således at aktiviteter og tidsplaner løbende justeres for at sikre, at projektets målsætninger realiseres i overensstemmelse med den godkendte projektansøgning At aflægge tilsyn minimum én gang i løbet af projektperioden At foretage årlig rapportering til DMRU At opsamle og dele erfaring og læring Se DMRU s forvaltningsvejledning, hvor krav til forvaltning og administration af bevillinger er nærmere beskrevet på www.dmru.org. Administrationstilskud og konsulentbistand Medlemsorganisationer, der selv forvalter projektbevillinger, modtager et administrationstilskud på syv procent af bevillingens forbrug. Beløbet skal dække omkostninger i forbindelse med administrationen af bevillingen. I forvaltningsvejledningen fremgår det, hvilke udgifter de syv procent dækker. Disse medlemsorganisationer kan, hvis det ønskes, købe konsulentbistand fra DMRU i forbindelse med administrative eller faglige opgaver tilknyttet projektet. Køb af konsulentbistand afregnes i henhold til de gældende takster. 21
Bevillingsmodtager hæfter for godkendte projektmidler Medlemsorganisationen hæfter som bevillingsmodtager over for DMRU for udbetalte projektmidler, som der ikke kan aflægges behørigt regnskab for. Det gælder, uanset om DMRU har varetaget det administrative og forvaltningsmæssige ansvar for projektet eller ej. Såfremt DMRU har varetaget administrationen af bevillingen og ført tilsyn med projektet, skal medlemsorganisationen dog holdes skadesløs af DMRU, hvis DMRU s administration af projektet har været mangelfuld og ikke levet op til retningslinjerne i DMRU s forvaltningsmanual. Tilbud om faglig bistand DMRU tilbyder faglig sparring og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning, implementering og opsamling af erfaringer. Medlemsorganisationer, der selv varetager forvaltningen af bevillinger fra DMRU, har ret til: én faglig konsultation à tre timer i ansøgningsfasen med en af DMRU s faglige konsulenter. én årlig sparring i forbindelse med tilbagemelding på indsendelse af statusrapport. Medlemsorganisationer, hvor DMRU varetager forvaltningen, har ret til: maksimum tolv timers faglig sparring med en af DMRU s faglige konsulenter i ansøgningsprocessen. løbende sparring under implementeringen. DMRU tilbyder endvidere at facilitere partnerskabsaktiviteter og kapacitetsopbygning af sydpartneren m.m. efter medlemsorganisationernes ønsker og behov, og når DMRU-sekretariatet har mulighed herfor. Ønskes yderligere faglig vejledning fra DMRU s sekretariatet, kan medlemsorganisationerne altid købe sig hertil efter gældende fastsatte timesatser. DMRU - et ressourcecenter for kirkeligt udviklingsarbejde DMRU har specialkompetencer inden for kirkeligt udviklingsarbejde med det særlige mål, at: indsamle og videreformidle viden omkring trosbaseret udviklingsarbejde fremme forståelsen for religionens indflydelse på udvikling formidle viden, inspiration og erfaring om kirkernes bidrag til udvikling synliggøre de kirkelige aktørers særlige kompetencer og muligheder DMRU står til rådighed med bl.a. faglig rådgivning om projektgennemførelse, kapacitetsopbygning af sydpartneren, erfaringsudveksling samt viden om religion og udvikling. DMRU tilbyder derfor at hjælpe med at højne kvaliteten af kirkelige udviklingsindsatser. Medlemsorganisationerne er altid velkomne til at kontakte DMRU. 22
Yderligere støttemuligheder fra DMRU Anden økonomisk støtte Medlemsorganisationer kan foruden DMRU-puljen søge støtte gennem følgende puljer, som DMRU forvalter: Nødhjælpspuljen Støtte til medlemsorganisationernes sydpartner, når katastrofen rammer. Genbrug til Syd Renovering og forsendelse af brugt udstyr fra Danmark til partner i syd. Se retningslinjer på www.genbrugtilsyd.dk Skolepenge Refusion af skole- og besøgsudgifter for børn af udsendte til udviklings- og humanitært arbejde gennem private organisationer. Børnefamilieydelse For missionærfamilier i tredjeverdenslande, Central- og Østeuropæiske lande samt Grønland. Se retningslinjer for de enkelte støttemuligheder på www.dmru.org Anden faglig bistand DMRU tilbyder, i nært samarbejde med medlemsorganisationen, at bistå med forberedelse og formulering af ansøgninger til andre donorer som f.eks. CISU (www.cisu.dk). Efterfølgende kan DMRU også tilbyde at varetage det administrative og faglige ansvar for gennemførelsen af disse projekter. 23
DMRU s værdigrundlag Det kristne menneskesyn danner grundlaget for DMRU s arbejde. Med udgangspunkt i kirkens forkyndelse af Guds kærlighed påtager medlemsorganisationerne sig et ansvar for at udøve international diakoni, forstået som kristen social praksis sammen med partnere i udviklingslandene. Det indebærer både at drage konkret omsorg for de svage, uden skelen til sociale, kulturelle, etniske, religiøse og politiske tilhørsforhold, og gennem fortalervirksomhed over for politiske magthavere at tale og kæmpe mod de strukturer, der undertrykker og marginaliserer mennesker, og mod misbrug af skaberværket, der foregår uden tanke på de kommende generationer. I lyset af det kristne menneskesyn ser DMRU FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og Menneskerettighedskonventionerne som et udtryk for menneskets gudgivne værdighed, og dermed som relevante redskaber i udviklingsarbejdet. Ud fra dette værdigrundlag prioriterer DMRU indsatser, der: Respekterer det enkelte menneskes værdi, værdighed og vækstpotentiale Fremmer fællesskab, solidaritet og gensidighed Bygger på åbenhed og ærlighed i samarbejdet med partnerne Tilskynder til ansvarlig og bæredygtig brug af miljø og ressourcer Styrker omsorgen og fortalervirksomheden for de svageste og mest marginaliserede