5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, overvægt samt visse kræftformer (3,4). Mange danskere har en kost, der generelt er for fed og sukkerholdig og som mangler vigtige næringsstoffer (5). Det anslås, at kosten er relateret til omkring 30 % af alle nyopståede kræfttilfælde i den vestlige verden (1,6). Ny forskning tyder dog på, at dette tal måske er for højt (12). Desuden har beregninger vist, at risikoen for hjertekar-sygdom ville kunne reduceres med 10-20 %, hvis hele befolkningen fulgte Fødevarestyrelsens kostråd om at spise den anbefalede mængde frugt og grønt (1,7). Ydermere ville cirka 9 % færre dø af hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningen nedsatte indtaget af fedt til den anbefalede mængde (1). Ud over de nævnte livsstilssygdomme er jernmangel hyppigt forekommende blandt kvinder i den fødedygtige alder hvilket øger risikoen for blodmangel (anæmi), især ved graviditet, hvor behovet for jern øges (8). Desuden er der mange personer, der ikke indtager tilstrækkeligt med D-vitamin og calcium. Dette øger risikoen for knogleskørhed, især hos ældre (5). Ydermere har studier vist, at der er stor social ulighed i kostvaner (9,10). Der er samlet set et stort sundhedsmæssigt potentiale i at forbedre befolkningens kostvaner. Fødevarestyrelsen har ti officielle kostråd. Efterlevelse af kostrådene medvirker til, at det daglige behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer bliver dækket. Desuden gør de det nemmere at undgå overvægt. Et sundt kan være en medvirkende faktor til et godt fysisk og psykisk velbefindende og kan desuden nedsætte risikoen for en lang række livsstilsrelaterede sygdomme (3,11). Kostrådene hviler på forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem indtag af kostkomponenter (energi, fedt, protein, kulhydrat, vitaminer og mineraler) og helbred (3,4,11). Kostrådene revideres med opdateringer af mængdeangivelser og hyppighed for indtag af de enkelte fødevarer, når der er tilstrækkeligt med videnskabelig belæg for det. Kostrådene kan følges af hovedparten af befolkningen. Børn under 3 år, småtspisende ældre og personer med en sygdom kan dog have særlige behov i forhold til kosten (3). Kostrådene er suppleret med en anbefaling om, at voksne bør spise mindst 600 gram grøntsager og frugt om dagen, hvoraf mindst halvdelen skal være grøntsager - gerne de grove typer såsom rodfrugter, kål og bælgfrugter. Det daglige indtag af fuldkorn bør være minimum 75 gram. Til gengæld bør man højst spise 500 gram rødt kød (okse, kalv, lam eller svin) per uge. Desuden anbefales det at spise omkring 350 gram fisk om ugen, heraf cirka 200 gram fed fisk. Alle former for fisk tæller med, både frisk fisk og konserves. Endvidere anbefales det, at de fedtstoffer, der indtages, er rige på umættede fedtsyrer og har en lav andel af mættede fedtsyrer. Det vil sige, at man bør vælge planteolier og flydende margarine frem for smør og hårde fedtstoffer. I forhold til sukker anbefales det, at man højst indtager en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen og i stedet drikker vand eller mager mælk til måltiderne (3). Måling af befolkningens kostmønstre Kostmønstre er nok den del af befolkningens sundhedsvaner, der er vanskeligst at kortlægge i detaljer. Hvis man skal beskrive befolkningens samlede, kræver det en specialiseret undersøgelse, hvor man f.eks. beder et repræsentativt udsnit af befolkningen føre dagbog over alt, hvad de spiser i en periode (5). Det samlede ser ud til at påvirke befolkningens sundhed mere end enkelte næringsstoffer eller kostkomponenter. Det er derfor vigtigt at se på den samlede kost, når man vurderer kostens sundhedsværdi. Boks 5.1 Kostrådene 2013 (3) Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeriprodukter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand 144

KAPITEL 5 KOST I en folkesundhedsundersøgelse som Hvordan har du det? må spørgsmålene vedrørende kost begrænses til udvalgte fødevareemner, der kan siges at repræsentere lødigheden af den samlede kost. I undersøgelsen fokuseres der derfor på, i hvilket omfang befolkningen efterlever kostrådene vedrørende indtag af frugt, grønt, fisk og fedt. Frugt og grønt har et lavt energiindhold og har et højt indhold af vitaminer, mineraler og kostfibre samt andre stoffer med sygdomsforebyggende virkning. Den sygdomsforebyggende effekt stiger med mængden og kan tilskrives samspil mellem indholdsstofferne. Ved at variere indtaget af frugt og grønt varieres ligeledes indtaget af forskellige indholdsstoffer. Frugt og grønt ser ud til at være vigtigt med henblik på forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer og overvægt (3,4,12). Fisk indeholder fiskeolier (også kaldet omega-3 eller n-3-fedtsyrer) samt vigtige vitaminer og mineraler, herunder D-vitamin og selen, der kan være svære at få fra andre madvarer (3). Fisk kan erstatte andre madvarer såsom kød og kødprodukter i kosten og hermed forbedre fedtsyresammensætningen. Fiskeolie kan forebygge hjerte-kar-sygdomme, og risikoen for at dø af en blodprop kan nedsættes med en tredjedel, hvis indtaget af fisk øges fra 50 gram per uge til 2-300 gram per uge (13). Mindre indtag har dog også helbredsgavnlige effekter. Det er bedre at spise lidt end slet ingen fisk (3,4,14,15). Fedt kan inddeles i mættet, enkeltumættet og flerumættet fedt. Uanset typen indeholder fedt meget energi. Fedt øger således kostens energitæthed, og risikoen for at indtage for meget energi og blive overvægtig øges. Det er dog sundt med et moderat indhold af fedt i kosten, da fedt blandt andet er nødvendigt for optagelsen af de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K). Det er især begrænsning af indtaget af mættet fedt, der har været i fokus i forhold til at forebygge hjerte-kar-sygdomme (16). Mættet fedt findes især i fede mejeriprodukter (ost, fløde, smør) og kød (3,4). Kostscoren I dette kapitel opgøres sundheden af befolkningens kostvaner ud fra kostscoren, der er udviklet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden (17). Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. På baggrund af indtag af fire kostfaktorer (frugt, grønt, fisk og fedt) inddeles befolkningens kostvaner ved hjælp af et pointsystem i tre kategorier: 1) usund kost, 2) middelsund kost og 3) sund kost. Udvælgelse af kostfaktorer og konstruering af pointsystemet er foretaget ud fra ernærings- og sundhedsmæssige overvejelser i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom (17). Med hensyn til brug af fedtstof på brød og i madlavning er det overvejelser omkring fedtsyresammensætningen i de enkelte typer fedtstoffer, der danner grundlag for pointfordelingen, mens det er udvalgte kostråd (mindst 600 gram frugt og grønt per dag; mindst 300 g fisk om ugen), der danner grundlag for pointfordelingen for frugt, grøntsager som tilbehør, fisk til aften og fiskepålæg. Det skal dog nævnes, at der siden kostscorens udvikling er kommet nye kostråd, hvor det anbefalede indtag af fisk er sat op til 350 gram per uge. Dette er der ikke taget højde for i kostscoren. Kostscoren er valideret i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom (17) og afspejler således ikke, om et er hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse af andre kostrelaterede sygdomme som for eksempel knogleskørhed. Dog vil et, der forebygger hjerte-kar-sygdom, til dels også virke forebyggende på overvægt og livsstilsrelaterede sygdomme såsom diabetes. Motivation og rådgivning Motivationen til at spise mere sundt hænger tæt sammen med den enkeltes egen opfattelse af at spise sundt. Derfor er det i Hvordan har du det? relevant at spørge ind til befolkningens egen oplevelse af kostvanerne samt motivationen til at spise mere sundt. Kostvaner formes gennem et komplekst netværk af påvirkninger, som kan relateres til vores fysiske omgivelser, kulturelle normer og forestillinger samt erfaringer, der udvikles gennem livet. Med hensyn til aktivt at ændre kostvaner fra et usundt til et sundt er der ligeledes mange aspekter, som spiller ind (18). Dagligdagens gøremål kan virke uoverskuelige, hvorfor tilberedning af sund mad og planlægning af fornuftige indkøb nedprioriteres. Det kan derfor være en ond spiral at komme ud af, da kostmønstre er meget vanebaserede og derfor svære at ændre. Konsekvenserne af et usundt kan være nedsat fysisk og psykisk velbefindende. Kommunale indsatser kan påvirke befolkningens i positiv retning. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Forebyggelsespakke - Mad og Måltider, at kommunerne iværksætter indsatser for borgerne om sund mad og måltider, som involverer indsatsområderne rammer, tilbud og tidlig opsporing samt information og undervisning (19). Hvis de sunde kostvaner skal fremmes, skal sund kost give mening i hverdagen for den enkelte. For eksempel skal kosten opleves som overkommelig at tilberede, den skal smage godt og den skal være til at betale (20). REGION MIDTJYLLAND 145

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.1, 5.2, 5.3, 5.4 OG 5.5 Kostmønster Figur 5.1 Det samlede vurderet ved kostscoren Figur 5.2 Kostmønster i forhold til frugt 80 68 80 60 60 61 40 40 20 12 20 20 15 24 0 Usundt Middelsundt Sundt 0 Usundt Middelsundt Sundt Note: Usundt: 0 til 2 stykker frugt per uge Middelsundt: fra 3 stykker frugt per uge til 2 stykker frugt per dag Sundt: 3 eller flere stykker frugt per dag Figur 5.3 Kostmønster i forhold til grønt Figur 5.4 Kostmønster i forhold til fisk 80 60 67 80 60 59 40 40 20 9 24 20 19 22 0 0 Usundt Middelsundt Sundt Usundt Middelsundt Sundt Note: Usundt: 0 til 2 portioner grøntsager (kogte, rå) eller grøntsagsretter per uge Middelsundt: over 2 portioner grøntsager (kogte, rå, salat) eller grøntsagsretter per uge, men mindre end nedenstående indtag Sundt: over 1 portion grønsager (salat, kogte) og/eller grøntsagsretter per dag eller 2 slags grønt mindst 5 gange per uge Note: Usundt: fisk som varm mad og/eller fiskepålæg spises sjældent eller aldrig Middelsundt: fisk som varm mad mindst 1-2 gange per uge eller fiskepålæg 1-3 gange per uge, men mindre end nedenstående indtag Sundt: fisk som varm mad mindst 5-7 gange per uge eller mindst 1-2 gange per uge samt fiskepålæg mindst 4-6 gange per uge Figur 5.5 Kostmønster i forhold til fedt 80 60 60 40 20 22 19 0 Usundt Middelsundt Sundt Note: Inddeling i usundt, middelsundt og sundt i forhold til fedt er baseret på en rangordning af fedtstoffernes vurderede sundhedsværdi. 146

KAPITEL 5 KOST Desuden er viden omkring de helbredsskadende effekter ved usund kost samt de helbredsgavnlige effekter af sund kost vigtig i forhold til at motivere til en adfærdsændring hen mod et sundere (3,20). I de følgende afsnit beskrives befolkningens i forhold til køn, alder og sociale forhold samt i forhold til kroniske sygdomme og fordeling i de forskellige kommuner. Herefter belyses befolkningens ønske om at spise sundere i forhold til selvvurderede kostvaner, køn, alder og sociale forhold samt i forhold til kroniske sygdomme og fordeling i de forskellige kommuner. Hvor mange har et usundt? Af figur 5.1 fremgår andelen af personer, der har henholdsvis et usundt, et middelsundt og et sundt. Når de fire kostkomponenter, frugt, grønt, fisk og fedt, vurderes samlet i kostscoren, har 12 % af befolkningen et usundt, 68 % har et middelsundt og 20 % har et sundt. Andelen med et usundt svarer til omkring 91.000 personer Det generelle billede viser således, at kun en femtedel af befolkningen spiser sundt, og flere end hver tiende spiser usundt. Figur 5.2-5.5 viser et for de enkelte kostkomponenter: frugt, grønt, fisk og fedt. Andelene med usunde kostvaner inden for henholdsvis frugt, grønt fisk og fedt varierer mellem 9% og 22 %. Den mindste andel (9 %) får for lidt grønt, mens den største andel (22 %) spiser for meget fedt og/eller den forkerte slags fedt. Mellem 19 % og 24 % har et dagligt indtag af de enkelte kostkomponenter, som kan betragtes som sundt. Mens færrest (19 %) har et indtag af fedt, der kan betragtes som sundt, er der flere (24 %), som spiser tilstrækkelig med frugt og grønt. 2006-2013. I det samlede er der sket et fald i andelen med et usundt fra 14 % i 2006 til 12 % i 2013, jævnfør figur 5.1.S i bind 2. Der er færre, der har et usundt i forhold til frugt, grønt og fisk, mens andelen med et usundt i forhold til fedt er steget, jævnfør figur 5.2.S-5.5.S i bind 2. 2010-2013. Der er ikke sket signifikante ændringer i andelen med usundt fra 2010 til 2013, hvorimod andelen med et sundt er faldet fra 24 % til 20 % se figur 5.1.S i bind 2. I forhold til de enkelte kostkomponenter er der kun sket en lille stigning i andelen med usundt i forhold til frugt, jævnfør figur 5.2.S-5.5.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 147

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.6 Usundt - køn, alder og sociale forhold Personer Alle 12 91.000 Køn Mand 17 63.000 Kvinde 8 28.000 Alder 25-34 13 16.000 35-44 14 21.000 45-54 12 19.000 55-64 11 17.000 65-74 11 13.000 75-79 14 4.600 Uddannelsesniveau Lavt 20 23.000 Middel 15 55.000 Højt 5 11.000 Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) 7 8.400 Gruppe 2 11 23.000 Gruppe 3 14 26.000 Gruppe 4 14 26.000 Gruppe 5 (lavest) 16 7.700 Bolig Ejer 11 60.000 Lejer 16 29.000 Samlivssituation Alene 17 33.000 Gift/samlevende 11 57.000 Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn 13 73.000 Børn 10 16.000 Arbejde (25-64 år) I arbejde 11 51.000 Ikke i arbejde 17 21.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 148

KAPITEL 5 KOST Usundt - køn, alder og sociale forhold I det følgende fokuseres der på personer med et usundt. Af figur 5.6 fremgår det, at 12 % af alle voksne i Region Midtjylland har et usundt. Det usunde forekommer i højere grad blandt mænd, personer med lavt uddannelsesniveau, personer i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 samt blandt personer, der bor alene og personer i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde. Køn. Der er stor forskel på mænd og kvinders kostmønstre. Næsten hver sjette mand har et usundt, mens dette kun gælder for mindre end en tiendedel af kvinderne. Alder. Andelen med et usundt er størst blandt de 35-44-årige og lavest blandt de 65-74-årige. Uddannelsesniveau. Usundt er hyppigere blandt personer med et lavt og middelhøjt uddannelsesniveau end i befolkningen generelt. Sociogeografisk gruppe. Andelen med et usundt stiger gradvist med sociogeografisk gruppe. Der ses en højere forekomst blandt de tre sociogeografiske grupper 3, 4 og 5 end i hele befolkningen. Der er en signifikant større andel med et usundt end i hele befolkningen blandt: Mænd 35-44-årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der bor alene Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde 2006-2013. Der er overordnet set sket et fald i andelen, der har et usundt. Faldet gælder begge køn, aldersgrupperne 25-34 år, 35-44 år samt 75-79 år og blandt personer med middelhøjt og højt uddannelsesniveau. Se figur 5.6.S i bind 2 2010-2013. Overordnet set er der ikke sket ændringer i andelen, der har et usundt. Der ses dog en lille stigning blandt personer i alderen 55-64 år. Se figur 5.6.S i bind 2. Bolig. Andelen, der har et usundt, er højere blandt personer, der bor i lejebolig, sammenlignet med personer, der bor i ejerbolig. Samlivssituation. Personer, der lever alene, har oftere et usundt end personer, der er gift/samlevende. Børn i hjemmet. Et usundt forekommer sjældnere hos personer med børn i hjemmet end hos personer, der ikke bor sammen med børn. Arbejde. Andelen, der har et usundt er højere blandt personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), som ikke har et arbejde end blandt personer i arbejde. REGION MIDTJYLLAND 149

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.7 Usundt i forhold til frugt, grønt, fisk og fedt - køn, alder og sociale forhold Frugt Grønt Fisk Fedt Alle 15 9 19 22 Køn Mand 22 13 21 26 Kvinde 9 5 18 17 Alder 25-34 17 9 26 18 35-44 15 8 22 20 45-54 15 7 19 21 55-64 15 9 16 21 65-74 16 12 14 25 75-79 16 14 16 33 Uddannelsesniveau Lavt 23 15 23 33 Middel 18 10 21 25 Højt 8 4 14 11 Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) 12 6 15 14 Gruppe 2 14 8 18 20 Gruppe 3 16 9 20 25 Gruppe 4 17 10 21 25 Gruppe 5 (lavest) 19 14 24 23 Bolig Ejer 14 8 18 21 Lejer 20 13 23 23 Samlivssituation Alene 20 15 22 25 Gift/samlevende 14 7 18 21 Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn 16 10 19 22 Børn 12 5 20 21 Arbejde (25-64 år) I arbejde 13 7 20 19 Ikke i arbejde 22 11 22 25 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 150

KAPITEL 5 KOST Usundt opdelt på frugt, grønt, fedt og fisk - køn, alder og sociale forhold Figur 5.7 viser forekomsten af et usundt opdelt i de fire kostkomponenter frugt, grønt, fisk og fedt i forhold til køn, alder og sociale forhold. Usunde kostmønstre delt ud på frugt, grønt, fisk og fedt forekommer især blandt mænd og personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau. Det usunde i forhold til frugt, grønt og fisk forekommer især blandt personer i sociogeografisk gruppe 5, mens det for fedt især forekommer i sociogeografisk gruppe 3 og 4. Andelen med et usundt i forhold til fisk falder med stigende alder, mens andelen med et usundt stiger med alderen, når der ses på grønt og fedt. Køn. Der er flere mænd end kvinder, der har et usundt i forhold til alle fire kostkomponenter. Særligt skæv er fordelingen i forhold til frugt og grønt, mens den er mindst for fisk. Alder. Et usundt i forhold til grønt og fedt forekommer især blandt de to ældste aldersgrupper (65-74 år og 75-79 år), mens et usundt i forhold til fisk især forekommer i de to yngste aldersgrupper (25-34 år og 35-44 år). Der ses ingen sammenhæng mellem alder og et usundt i forhold til frugt. Uddannelsesniveau. Usundt i forhold til frugt, grønt, fisk og fedt forekommer hyppigere blandt personer med et lavt og middelhøjt uddannelsesniveau end i befolkningen generelt. Sociogeografisk gruppe. Der ses en stigende forekomst af usundt i sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5. Et usundt i forhold til frugt og fisk forekommer især blandt de sociogeografiske grupper 3, 4 og 5. Et usundt i forhold til grønt forekommer især blandt gruppe 4 og 5, mens et usundt i forhold til fedt især forekommer blandt gruppe 3 og 4. Bolig. Personer, der bor i lejebolig, har i højere grad et usundt i forhold til alle fire kostkomponenter end personer, der bor i ejerbolig. Samlivssituation. Personer, der er enlige, har i højere grad et usundt i forhold til alle fire kostkomponenter end personer, der er gift/samlevende. Børn i hjemmet. Et usundt i forhold til frugt, grønt og fedt forekommer sjældnere hos personer med børn i hjemmet. Der er ingen forskel i forekomsten af et usundt i forhold til fisk. Arbejde. Andelen med et usundt i forhold til frugt, grønt, fisk og fedt er højere blandt personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke har et arbejde, end blandt personer, der har et arbejde. Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til frugt blandt: Mænd Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til grønt blandt: Mænd 65-79-årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til fisk blandt: Mænd 25-44-årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3, 4 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde Der er signifikant større andel med et usundt i forhold til fedt blandt: Mænd 65-79-årige Personer med lavt og middelhøjt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 3 og 4 Personer, der bor i lejebolig Personer, der er enlige Personer, der ikke bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der ikke er i arbejde REGION MIDTJYLLAND 151

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.8 Kostmønster - mænd Lavt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder 25-34 33 6 35-44 36 13 45-54 27 10 55-64 28 11 65-74 23 9 75-79 22 10 Middelhøjt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder 25-34 22 12 35-44 22 9 45-54 17 14 55-64 18 13 65-74 16 14 75-79 18 12 Højt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder 25-34 7 18 35-44 8 18 45-54 6 23 55-64 6 26 65-74 6 22 75-79 11 16 Signifikant flere end blandt alle mænd Signifikant færre end blandt alle mænd Usundt og sundt samspil mellem køn, alder og uddannelsesniveau Der er markante forskelle i køn, alder og uddannelsesniveau i forhold til. Der er foretaget separate analyser af mænds og kvinders kostmønstre opdelt på alder og uddannelsesniveau, jævnfør figur 5.8 og 5.9. Det overordnede billede viser, at der blandt mænd og kvinder er flest personer med lavt uddannelsesniveau, der spiser usundt. Der ses en tydelig gradient i forhold til uddannelse og forekomsten af henholdsvis usundt og sundt. Mænd. Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af henholdsvis usundt og sundt, jævnfør figur 5.8. De største forskelle i mænds kostmønstre er at finde mellem mænd med lavt og højt uddannelsesniveau. Andelen med et usundt varierer fra 22 % til 36 % mellem de seks aldersgrupper blandt mænd med lavt uddannelsesniveau. Den højeste forekomst af usundt findes blandt de 25-44-årige lavtuddannede mænd. Blandt mænd med højt uddannelsesniveau er andelen med usundt generelt lav. 152

KAPITEL 5 KOST FIGUR 5.9 Kostmønster - kvinder Lavt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder 25-34 21 11 35-44 19 21 45-54 16 17 55-64 12 21 65-74 12 20 75-79 13 17 Middelhøjt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder 25-34 13 18 35-44 10 22 45-54 8 23 55-64 6 28 65-74 6 28 75-79 8 26 Højt uddannelsesniveau Usundt Sundt Alder 25-34 4 23 35-44 4 28 45-54 3 36 55-64 1 44 65-74 1 42 75-79 5 35 Signifikant flere end blandt alle kvinder Signifikant færre end blandt alle kvinder Andelen af mænd, der har et sundt, er størst blandt højtuddannede, med en forekomst helt op til 26 % blandt de 55-64-årige mænd. For personer med lavt uddannelsesniveau er forekomsten generelt lav med en forekomst helt ned til 6 % hos de 25-34-årige. Kvinder. Kvinder har generelt set bedre kostvaner end mænd, men også blandt kvinder er der store forskelle i forhold til alder og uddannelsesniveau, hvilket fremgår af figur 5.9. Hos kvinder findes de største forskelle i kostmønstre mellem de 25-34-årige med lavt uddannelsesniveau og 55-74-årige med højt uddannelsesniveau. Den højeste andel af kvinder med usundt findes blandt de yngre, lavtuddannede kvinder, hvor omkring hver femte har et usundt. Den laveste andel af usundt findes hos 55-74-årige højtuddannede kvinder, hvor kun 1 % har et usundt. Den største andel med et sundt findes blandt højtuddannede kvinder i aldersgrupperne 55-64 år og 65-74 år, hvor henholdsvis 44 % og 42 % har et sundt. Denne forekomst er dobbelt så stor som hos lavtuddannede kvinder. REGION MIDTJYLLAND 153

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.10 Usundt - kommuner Personer Skive 17 5.000 Struer 17 2.200 Norddjurs 16 3.700 Hedensted 16 4.300 Horsens 16 7.400 Lemvig 15 1.900 Randers 14 8.400 Holstebro 14 4.800 Herning 14 6.900 Ikast-Brande 14 3.300 Ringkøbing-Skjern 13 4.400 Syddjurs 13 3.300 Viborg 13 7.100 Samsø 12 300 Favrskov 12 3.300 Silkeborg 11 5.600 Skanderborg 11 3.700 Aarhus 8 14.000 Odder 8 1.100 Region Midtjylland 12 91.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Skive 17 Lemvig 15 Struer 17 Holstebro 14 Viborg 13 Randers 14 Favrskov 12 Norddjurs 16 Syddjurs 13 Ringkøbing- Skjern 13 Herning 14 Silkeborg 11 Aarhus 8 Skanderborg Ikast- Brande 11 14 Horsens Odder 16 8 Hedensted 16 Samsø 12 154

KAPITEL 5 KOST Usundt - kommuner Figur 5.10 viser et i kommunerne. Andelen med et usundt varierer fra 8 % i Aarhus og Odder til 17 % i Struer og Skive. Sammenlignet med hele befolkningen er der signifikant flere med et usundt i: Skive Struer Norddjurs Hedensted Horsens Lemvig Randers Holstebro 2006-2013. Der er sket et fald i andelen med usundt i Aarhus, Randers, Viborg og Odder. Se figur 5.7.S i bind 2. 2010-2013. Der er sket en stigning i andelen med usundt i Horsens og Holstebro, mens der er sket et fald i andelen i Odder. Se figur 5.7.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 155

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.11 Usundt - kroniske sygdomme Personer Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 21 6.300 Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) 17 9.600 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 17 1.600 Leddegigt 16 6.500 Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) 15 5.700 Astma 14 6.800 Migræne eller hyppig hovedpine 14 14.000 Diskusprolaps, andre rygsygdomme 14 13.000 Blodprop i hjertet 13 1.100 Tinnitus 13 12.000 Forhøjet blodtryk 13 18.000 Grå stær 13 3.200 Knogleskørhed 13 3.200 Hele befolkningen 12 91.000 Hjertekrampe 12 1.500 Sukkersyge 12 4.600 Allergi 11 16.000 Slidgigt 11 17.000 Kræft 10 2.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 156

KAPITEL 5 KOST Usundt - kroniske sygdomme Som et led i behandlingen af mange af de kroniske sygdomme er hensigtsmæssige sundhedsvaner afgørende for prognosen. Af figur 5.11 fremgår sammenhængen mellem usundt og de 18 kroniske sygdomme. Blandt personer med en kronisk sygdom, varierer andelen af personer med usundt fra 10 % hos personer med kræft til 21 % blandt personer med kronisk bronkitis/for store lunger/rygerlunger. Der er signifikant flere med et usundt end i hele befolkningen blandt personer med følgende sygdomme: Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Hjerneblødning, blodprop i hjernen Leddegigt Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Migræne eller hyppig hovedpine 2006-2013. Andelen med et usundt er mindsket ved tre af de kroniske sygdomme: diskusprolaps/andre rygsygdomme, slid- og leddegigt samt tinnitus, jævnfør figur 5.8.S i bind 2. 2010-2013. Andelen med et usundt er øget ved tre af de kroniske sygdomme: migræne/hyppig hovedpine, forhøjet blodtryk samt allergi, jævnfør figur 5.8.S i bind 2. REGION MIDTJYLLAND 157

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.12, 5.13, 5.14, 5.15 OG 5.16 Ønsker at spise mere sundt og selvvurderede kostvaner Figur 5.12 Vil du gerne spise mere sundt? Figur 5.13 Ønsker at spise mere sundt i forhold til 60 50 40 30 53 30 60 45 30 49 55 49 20 10 17 15 0 Ja Nej Ved ikke 0 Usundt Middelsundt Sundt Figur 5.14 Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt? Figur 5.15 Selvvurderede kostvaner i forhold til faktisk 70 68 50 40 30 52 38 60 50 40 30 56 37 28 56 Selvvurderede kostvaner Meget usunde Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget sunde 20 10 0.4 Meget usunde 6.3 3.3 Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget sunde 20 10 0 2 12 15 2 Usundt 5 3 0.1 0.3 Middelsundt 15 Sundt Figur 5.16 Ønsker at spise mere sundt i forhold til de selvvurderede kostvaner 80 60 73 82 62 40 20 42 23 0 Meget usunde Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget Sunde 158

KAPITEL 5 KOST Hvor mange ønsker at spise mere sundt? Figur 5.12 viser andelen blandt hele befolkningen, der har svaret ja, nej eller ved ikke til spørgsmålet "Vil du gerne spise mere sundt?" 53 % har svaret ja til, at de gerne vil spise mere sundt 30 % har svaret nej 17 % har svaret ved ikke Der ses ingen sammenhæng mellem og ønsket om at spise mere sundt, jævnfør figur 5.13. 49 % med et usundt, 55 % med et middelsundt og 49 % med et sundt vil gerne spise sundere. Der er i undersøgelsen desuden spurgt til, hvordan man selv vurderer sine kostvaner, jævnfør figur 5.14. 38 % og 6,3 % vurderer egne kostvaner som henholdsvis sunde eller meget sunde 52 % vurderer sine kostvaner som nogenlunde sunde 3,3 % og 0,4 % vurderer sine kostvaner som usunde eller meget usunde Der er en stærk sammenhæng mellem selvvurderede kostvaner og andelen, der gerne vil spise mere sundt, hvilket fremgår af figur 5.16. 42 % og 23 % af de, som vurderer deres kostvaner som henholdsvis sunde og meget sunde, ønsker at spise mere sundt 62 % blandt personer, der vurderer egne kostvaner som nogenlunde sunde, vil gerne spise mere sundt 82 % og 73 % blandt personer, der vurderer deres egne kostvaner som henholdsvis usunde og meget usunde, vil gerne spise mere sundt 2010-2013. Andelen, der ønsker at spise mere sundt, er faldet fra 56 % i 2010 til 53 % i 2013. Der er ingen ændringer i andelen, der ønsker at spise mere sundt blandt personer med et usundt, mens der er små fald blandt personer med middelsundt og sundt, se figur 5.9.S i bind 2. Figur 5.15 viser forholdet mellem selvvurderede kostvaner og ifølge kostscoren. Denne sammenhæng er interessant, fordi selvvurderede kostvaner hænger tæt sammen med viden om sund kost og ønsket om at spise mere sundt. Blandt personer med et usundt vurderer 68 %, 15 % og 2 % egne kostvaner som henholdsvis nogenlunde sunde, sunde og meget sunde. Kun 12 % og 2 % vurder egne kostvaner som henholdsvis usunde og meget usunde. Blandt personer med et middelsundt kost mønster vurderer 56 % og 37 % egne kostvaner som henholdsvis nogenlunde sunde og sunde. Blandt personer med et sundt vurderer 56 % og 15 % egne kostvaner som henholdsvis sunde og meget sunde. 28 % vurderer egne kost vaner som nogenlunde sunde, mens en marginal andel i gruppen vurderer egne kostvaner som usunde eller meget usunde. Blandt personer med et usundt ser der således ud til at være større uoverensstemmelse mellem selvvurderede kostvaner og faktisk end blandt personer med et middelsundt eller sundt. Personer med et usundt vurderer egne kostvaner som værende mere sunde end hvad der afspejles i et vurderet ved kostscoren. REGION MIDTJYLLAND 159

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.17 Vil gerne spise mere sundt - køn, alder og sociale forhold Personer Alle 53 397.000 Køn Mand 48 181.000 Kvinde 58 216.000 Alder 25-34 73 90.000 35-44 66 102.000 45-54 57 93.000 55-64 43 66.000 65-74 30 37.000 75-79 26 9.800 Uddannelsesniveau Lavt 42 51.000 Middel 53 205.000 Højt 58 136.000 Sociogeografisk gruppe Gruppe 1 (højest) 56 64.000 Gruppe 2 54 115.000 Gruppe 3 50 94.000 Gruppe 4 51 97.000 Gruppe 5 (lavest) 56 27.000 Bolig Ejer 51 285.000 Lejer 58 107.000 Samlivssituation Alene 53 110.000 Gift/samlevende 53 283.000 Børn i hjemmet 0-15 år Ingen børn 49 285.000 Børn 67 107.000 Arbejde (25-64 år) I arbejde 60 276.000 Ikke i arbejde 55 71.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 160

KAPITEL 5 KOST Ønsker at spise mere sundt køn, alder og sociale forhold Figur 5.17 viser sammenhængen mellem andelen, der gerne vil spise mere sundt, og køn, alder og sociale forhold. Det er især kvinder, personer i de yngre aldersgrupper, højtuddannede samt personer med børn i hjemmet, der ønsker at spise mere sundt. Køn. Færre mænd end kvinder ønsker at spise mere sundt. Alder. Der er flest i de yngre aldersgrupper, der ønsker at spise mere sundt, og færrest blandt de ældre aldersgrupper. Blandt personer i alderen 25-34 år ønsker 73 % at spise mere sundt, mens dette tal kun er 26 % for personer i alderen 75-79 år. Uddannelse. Andelen, der ønsker at spise mere sundt, er lavest blandt lavtuddannede og størst blandt højtuddannede. Sociogeografisk gruppe. Der er en signifikant større andel, der ønsker at spise mere sundt i de to sociogeografiske grupper 1 og 5, end det er tilfældet i resten af befolkningen. Andelen er lavest i gruppe 3 og 4. Bolig. Der er flere blandt personer, der bor i lejebolig, som ønsker at spise mere sundt, sammenlignet med personer, der bor i ejerbolig. Samlivssituation. Der er ingen sammenhæng mellem samlivssituation og ønske om at spise mere sundt. Børn i hjemmet. Der er flere med børn i hjemmet, der ønsker at spise mere sundt, sammenlignet med personer, der ikke har børn i hjemmet. Arbejde. Der er en lidt større andel, der ønsker at spise mere sundt, blandt personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), der er i arbejde, sammenlignet med befolkningen i samme aldersgruppe, som ikke er i arbejde. Der er signifikant flere end i hele befolkningen, som gerne vil spise mere sundt, blandt følgende grupper: Kvinder Personer i alderen 25-54 år Personer med højt uddannelsesniveau Sociogeografisk gruppe 1 og 5 Personer, der bor i lejebolig Personer, der bor sammen med børn Personer i den erhvervsaktive alder (25-64 år), som har et arbejde REGION MIDTJYLLAND 161

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.18 Vil gerne spise mere sundt - kommuner Personer Aarhus 55 97.000 Skanderborg 55 20.000 Silkeborg 55 30.000 Herning 55 28.000 Horsens 54 27.000 Favrskov 54 15.000 Viborg 53 30.000 Randers 52 31.000 Skive 51 15.000 Odder 51 6.900 Holstebro 51 18.000 Struer 50 6.900 Hedensted 49 14.000 Syddjurs 49 13.000 Ikast-Brande 49 12.000 Norddjurs 49 12.000 Ringkøbing-Skjern 47 16.000 Samsø 46 1.200 Lemvig 44 5.800 Region Midtjylland 53 397.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen Skive 51 Lemvig 44 Struer 50 Holstebro 51 Viborg 53 Randers 52 Favrskov 54 Norddjurs 49 Syddjurs 49 Ringkøbing- Skjern 47 Herning 55 Silkeborg 55 Aarhus 55 Skanderborg Ikast- Brande 55 49 Horsens Odder 54 51 Hedensted 49 Samsø 46 162

KAPITEL 5 KOST Ønsker at spise mere sundt kommuner Andelen, der gerne vil spise mere sundt, varierer fra 44 % i Lemvig til 55 % i Aarhus, jævnfør figur 5.18. Der er signifikant flere end i hele befolkningen, som gerne vil spise mere sundt, i: Aarhus Der er signifikant færre end i hele befolkningen, som ønsker at spise mere sundt, i følgende kommuner: Hedensted Syddjurs Ikast-Brande Norddjurs Ringkøbing-Skjern Samsø Lemvig REGION MIDTJYLLAND 163

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.19 Vil gerne spise sundt - kroniske sygdomme Personer Hele befolkningen 53 397.000 Personer med kronisk sygdom Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) 63 36.000 Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) 62 24.000 Migræne eller hyppig hovedpine 61 64.000 Allergi 60 87.000 Astma 57 28.000 Diskusprolaps, andre rygsygdomme 51 50.000 Hjertekrampe 47 6.000 Tinnitus 47 41.000 Sukkersyge 46 19.000 Slidgigt 45 69.000 Forhøjet blodtryk 45 65.000 Leddegigt 45 19.000 Kræft 42 8.900 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 41 13.000 Knogleskørhed 40 10.000 Blodprop i hjertet 37 3.100 Grå stær 37 9.700 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 36 3.700 Antallet af kroniske sygdomme Ingen af de 18 sygomme 54 133.000 En sygdom 54 115.000 To-tre sygdomme 51 107.000 Fire+ sygdomme 49 39.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 164

KAPITEL 5 KOST Ønsker at spise mere sundt kroniske sygdomme Der er stor variation mellem sygdomsgrupper i andelen, der gerne vil spise sundere, hvilket fremgår af figur 5.19. Andelen varierer fra 36 % hos personer, der har haft eller har eftervirkninger fra en hjerneblødning/blodprop i hjernen til 63 % hos personer med en psykisk lidelse (mere end 6 mdr.). Blandt følgende sygdomsgrupper er der signifikant flere end i hele befolkningen, som ønsker at spise sundere: Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Migræne eller hyppig hovedpine Allergi Astma Blandt følgende sygdomsgrupper er der signifikant færre end i hele befolkningen, som ønsker at spise sundere: Diskusprolaps, andre rygsygdomme Hjertekrampe Tinnitus Sukkersyge Slidgigt Forhøjet blodtryk Leddegigt Kræft Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Knogleskørhed Blodprop i hjertet Grå stær Hjerneblødning, blodprop i hjernen Det kan dog bemærkes, at personer, der har ovenstående kroniske sygdomme, ikke nødvendigvis har mindre fokus på sund kost, men at de netop i kraft af deres sygdom måske allerede har ændret kostvaner, hvorved forbedringspotentialet kan være mindre end i den generelle befolkning. Der er en svag negativ sammenhæng mellem antallet af kroniske sygdomme og andelen, der ønsker at spise mere sundt, jævnfør figur 5.19. 54 % blandt personer uden en kronisk sygdom eller med én kronisk sygdom ønsker at spise mere sundt, mens det gælder for lidt færre, 49 %, blandt personer med fire eller flere sygdomme. REGION MIDTJYLLAND 165

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.20, 5.21 OG 5.22 Rådgivning fra egen læge i forhold til kost og selvvurderede kostvaner Figur 5.20 Har egen læge rådet dig til at ændre kostvaner inden for de sidste 12 måneder? Figur 5.21 Har modtaget råd om at ændre kostvaner i forhold til 90 88 75 15 14 60 45 10 10 8 30 15 0 10 Ja Nej Husker ikke 2 5 0 Usundt Middelsundt Sundt Figur 5.22 Har modtaget råd om at ændre kostvaner i forhold til selvvurderede kostvaner 50 45 40 30 27 20 10 12 6 5 0 Meget usunde Usunde Nogenlunde sunde Sunde Meget sunde 166

KAPITEL 5 KOST Rådgivning fra egen læge i forhold til kost 10 % af de, som har været til læge inden for de sidste 12 måneder, er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur 5.20. Af figur 5.21 fremgår det, at blandt personer med et usundt har 14 % modtaget råd om at ændre kostvaner. Det samme gælder for 10 % med et middelsundt og 8 % med et sundt. Til sammenligning ses en stor sammenhæng mellem selvvurderede kostvaner og andelen, der er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur 5.22. Blandt personer, der vurderer egne kostvaner som usunde eller meget usunde, er henholdsvis 27 % og 45 % blevet rådet til at spise sundere, mens dette kun gælder for 6 % og 5 % af de, der vurderer egne kostvaner som værende henholdsvis sunde eller meget sunde. Tallene afspejler muligvis, at personer, der opfatter sine kostvaner som usunde, i højere grad har spurgt lægen til råds om sund kost. 2006-2013. Fra 2006 til 2013 er der sket et fald i andelen, der har modtaget råd fra egen læge om at ændre kostvaner. Se figur 5.11.S i bind 2. Der er ingen signifikant ændring i andelen, der har et usundt, som har fået råd fra egen læge om at ændre kostvaner. Faldet skyldes således, at grupperne med middelsundt og sundt i mindre grad er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur 5.12.S. 2010-2013. Overordnet er der sket et fald i andelen, der har modtaget råd fra egen læge om at ændre kostvaner i perioden fra 2010 til 2013, jævnfør figur 5.11.S i bind 2. Der er ingen signifikant ændring i andelen, der har et usundt, som har fået råd fra egen læge om at ændre kostvaner. Faldet skyldes således, at grupperne med middelsundt og sundt i mindre grad er blevet rådet til at ændre kostvaner, jævnfør figur 5.12.S. REGION MIDTJYLLAND 167

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 FIGUR 5.23 Har du fået råd fra lægen om at ændre kostvaner - kroniske sygdomme Personer Hele befolkningen 10 54.000 Personer med kronisk sygdom Sukkersyge 30 10.000 Hjertekrampe 21 2.200 Psykisk lidelse (mere end 6 mdr.) 20 9.500 Blodprop i hjertet 19 1.300 Forhøjet blodtryk 17 21.000 Psykisk lidelse (mindre end 6 mdr.) 16 5.300 Hjerneblødning, blodprop i hjernen 15 1.200 Leddegigt 15 4.900 Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger 14 3.500 Slidgigt 13 16.000 Migræne eller hyppig hovedpine 13 11.000 Diskusprolaps, andre rygsygdomme 12 9.700 Grå stær 12 2.500 Tinnitus 12 7.700 Astma 11 4.500 Allergi 10 11.000 Knogleskørhed 9 1.900 Kræft 8 1.400 Antallet af kroniske sygdomme Ingen af de 18 sygomme 5 8.000 En sygdom 8 13.000 To-tre sygdomme 12 21.000 Fire+ sygdomme 18 12.000 Signifikant flere end i hele befolkningen Signifikant færre end i hele befolkningen 168

KAPITEL 5 KOST Rådgivning fra egen læge i forhold til kost kroniske sygdomme Flere personer med en kronisk sygdom er blevet rådet til at ændre kostvaner af lægen, hvilket fremgår af figur 5.23. Ved 13 ud af de 18 kroniske sygdomme er der signifikant flere end i hele befolkningen, der har fået råd fra lægen om at ændre kostvaner. Det gælder følgende sygdomme: Sukkersyge Hjertekrampe Psykisk lidelse af mere end 6 måneders varighed Blodprop i hjertet Forhøjet blodtryk Psykisk lidelse af mindre end 6 måneders varighed Hjerneblødning, blodprop i hjernen Leddegigt Kronisk bronkitis, for store lunger, rygerlunger Slidgigt Migræne eller hyppig hovedpine Diskusprolaps, andre rygsygdomme Tinnitus Det ses, at mange af de kroniske sygdomme på listen er livsstilssygdomme, hvor der er fokus på, at forværring af sygdommen kan forebygges eller at udbyttet af behandlingen kan forbedres ved et sundt. Derudover er der en stærk sammenhæng mellem antallet af kroniske sygdomme og andelen, der har fået råd fra lægen om at ændre kostvaner, jævnfør figur 5.23. 5 % blandt personer uden en kronisk sygdom har fået råd herom, mens det samme gælder for 18 % med fire eller flere sygdomme. Sammenfatning Når man ser på det samlede målt ud fra kostscoren, spiser 12 % af befolkningen i Region Midtjylland usundt, mens 20 % spiser sundt. Andelen med et usundt er uændret fra 2010 til 2013, hvorimod andelen af personer med et sundt er faldet omkring 4 procentpoint i perioden. Opdeles et i de fire kostkomponenter frugt, grønt, fisk og fedt, viser det sig, at der især bliver spist for lidt fisk og for meget fedt. Der er store forskelle i kostmønstre i forhold til demografiske og sociale forhold. Særligt er der stor forskel mellem køn, alder og uddannelsesniveau. Mænd har i langt højere grad end kvinder et usundt. Personer med et lavt uddannelsesniveau har oftere et usundt end hele befolkningen. Mens en større andel i den ældre del af befolkningen spiser for lidt grønt og for meget fedt, er der flere i den yngre del af befolkningen, som ikke får nok fisk. Omkring halvdelen af den voksne befolkning ønsker at spise sundere. Ønsket om at spise mere sundt hænger i højere grad sammen med selvvurderede kostvaner end faktisk vurderet ved hjælp af den anvendte kostscore. Der er desuden en sammenhæng mellem ønsket om at spise mere sundt og køn, alder og sociale forhold. Der er en større andel af kvinder, 25-34-årige og personer med højt uddannelsesniveau, som ønsker at spise mere sundt. 10 % er blevet rådet af lægen til at spise sundere. Blandt personer, der vurderer egne kostvaner som meget usunde er 45 % blevet rådet af lægen til at spise sundere. Samtidig er der en større andel blandt personer med kroniske sygdomme, der er blevet rådet til at spise sundere. REGION MIDTJYLLAND 169

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Referencer 1. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. 1st ed. Købehavn: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2007. p. 247 60. 2. World Health Organisation. The European health report 2012: charting the way to well-being. Copenhagen: World Health Organisation. Regional office for Europe.; 2013. 3. Fødevarestyrelsen. De officielle kostråd. 1st ed. Glostrup: Fødevarestyrelsen; 2013. 4. Becker W, Konde ÅB, Ohlander E-M, Lyhne N, Pedersen AN, Aro A, et al. Nordic Nutrition Recommendations 2004. Integrating nutrition and physical activity. Copenhagen (Denmark); 2004. 5. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen A, Matthiesen J, et al. Danskernes kostvaner 2003-2008. 1st ed. Søborg: DTU Fødevareinstituttet; 2010. 6. World Health Organisation. Joint WHO/FAO Expert Consultation on Diet, Nutrition and the Prevention of Chronic Diseases. Geneva (Switzerland): World Health Organisation; 2003. 7. Ovesen L, Andersen NL, Dragsted LO, Godtfredsen J, Haraldsdottír J, Stender S, et al. Frugt, grønt og helbred. Opdatering af vidensgrundlaget. Søborg; 2002. 8. Ovesen L, Astrup A, Dyerberg J, Stender S. Vand, salt, mineraler og sporstoffer. In: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, editors. Menneskets ernæring 2. udgave. København: Munksgaard; 2008. p. 149 62. 9. Cohen a K, Rai M, Rehkopf DH, Abrams B. Educational attainment and obesity: a systematic review. Obes Rev. 2013 Jul 25;(16):1 17. 10. De Irala-Estevez J, Groth M, Johansson L, Oltersdorf U, Prättälä R, Martinez-Gonzalez MA. A systematic review of socio-economic differences in food habits in Europe: consumption of fruit and vegetables. Eur J Clin Nutr. Nature Publishing Group; 54(9):706 14; 2000. 12. Boeing H, Bechthold A, Bub A, Ellinger S, Haller D, Kroke A, et al. Critical review: vegetables and fruit in the prevention of chronic diseases. Eur J Nutr (Internet). 2012 Sep (cited 2013 Sep 18);51(6):637 63. Available from: http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender. fcgi?artid=3419346&tool=pmcentrez&rendertype=abstract 13. Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk MN, Marckmann P, Overvad OK. En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark. Beregning af ætiologisk fraktion. Ugeskr Læger. 2000;162:4921 5. 14. He K, Song Y, Daviglus ML, Liu K, Van Horn L, Dyer AR, et al. Accumulated evidence on fish consumption and coronary heart disease mortality: a meta-analysis of cohort studies. Circulation (Internet). 2004 Jun 8 (cited 2013 Oct 15);109(22):2705 11. Available from: http:// www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15184295 15. Mozaffarian D, Rimm EB. Fish intake, contaminants, and human health: evaluating the risks and the benefits. JAMA (Internet). 2006 Oct 18 (cited 2013 Feb 26);296(15):1885 99. Available from: http://www.ncbi. nlm.nih.gov/pubmed/17047219 16. Hu FB, Manson JE, Willett WC. Types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a critical review. J Am Coll Nutr (Internet). 2001 Feb;20(1):5 19. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11293467 17. Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-Johnsen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score: validation and association with cardiovascular risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr. 2007 Feb;61(2):270 8. 18. Holm L. Hvad styrer kostvanerne? In: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, editors. Menneskets ernæring. 2nd ed. København: Munksgaard; 2008. p. 212 23. 19. Ziebell B, Eriksen K. Forebyggelsespakke: Mad og Måltider. København: Sundhedsstyrelsen; 2012. 20. Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. København: Forebyggelseskommissionen; 2009. 11. Haraldsdottír J. Næringstofanbefalinger - principper og anvendelse. In: Astrup A, Dyerberg J, Stender S, editors. Menneskets ernæring. 2nd ed. København: Munksgaard; 2008. p. 77 82. 170

KAPITEL 5 KOST REGION MIDTJYLLAND 171