Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1
Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00 0 kommentarer Anvendelse af den blå biomasse eller havets grønne guld skal undersøges i nyt forskningsprojekt, hvor et bioraffinaderi baseret på tang skal levere fiskefoder og bioenergi. Emner: Biologi, Bæredygtighed, Miljø, Natur, Energi, Fremtidens energi, Havet, Innovation Af: Klaus Rosenfeldt Jakobsen, Specialkonsulent, Det Strategiske Forskningsråds sekretariat; Anne- Belinda Bjerre, Center for Vedvarende Energi og Transport, DTI. I fremtiden skal vi både høre om høsten i landbruget og i havet, hvis forskerne opnår gode resultater med anvendelse af alger til bioraffinering. Algerne med de danske navne fingertang og sukkertang er i fokus i et nyt dansk forskningsprojekt, som netop har fået 20,4 mio. kr. i tilskud fra Det Strategiske Forskningsråd. De to tangplanter også kaldet (makro- ) brunalger er almindeligt forekommende i de danske farvande. De skal anvendes i et såkaldt 3. generations bioraffinaderi, der skal producere fiskefoder og bioenergi i form af energibærerne ethanol, butanol samt biogas (metan) i samproduktion med fiskefoder. Fiskefoderet kan bruges meget effektivt i havbrug og dambrug. Det er målsætningen, at det danske energisystem i 2050 skal baseres 100 % på vedvarende energi. Biomasse er en vigtig vedvarende energikilde, men den grønne biomasse på landjorden er begrænset og er i konkurrence med fødevarer og foder, så den blå biomasse i havet kan blive et vigtigt alternativ. Fingertang på 2-3 m dybde på ydermolen ud for Aarhus Østhavn (foto: Philippe Provenĉal) Fingertang (Laminaria digitata på latin) og Sukkertang (Saccharina latissima på latin) er to brunalger eller tangplanter. Produktion af sukkertang i Danmark vurderes at give et udbytte på 10 tons pr. hektar om året. Fermentering er en biologisk proces, som foregår uden ilt ved hjælp af mikroorganismer og enzymer. Ved fermentering i form af alkoholgæring dannes uorganisk kuldioxid og organisk ethanol. Makro- alger er fyldt med sukker og de rigtige aminosyrer De valgte alger, fingertang og sukkertang, er to af de mere end 1500 forskellige arter i danske farvande og 10.000 på verdensplan. Navnene siger det næsten. De er valgt, fordi de er fyldt med sukker. Og det er sukker, som vi kan fermentere til ethanol, butanol og biogas. Derudover er de valgt ud fra den rigtige sammensætning af aminosyrer (protein) til produktion af fiskefoder. Det er fiskefoderet, som bidrager mest til bioraffinaderiets økonomi, siger seniorforsker ved Teknologisk Institut Anne- Belinda Bjerre, som har fået bevillingen og skal lede projektet de næste 4 år. Anne- Belinda Bjerre, Ph.d. forsker i bl.a. bioraffinering og er projektleder af MAB3- MacroAlgaeBiorefinery3G På verdensplan er produktionen af makroalger på ca. 12 mio. tons om året. Markedet er på ca. 6,8 mia. US$ om året (FAO 2
2008) med en årlig stigning på 2-3 %. Det er især lande som Kina, Filippinerne, Indonesien, USA, Frankrig, Irland og Norge, som anvender algerne til fødevarer, geleringsmidler, kosmetik, dyrefoder og gødning (se mere om alger i rubrikken efter artiklen). 3. generations biomasse og 3 energibærere Projektet har akronymet MAB3, som står for MacroAlgae Biorefinery. 3- tallet henviser både til 3. generations biomasse og de 3 forskellige energibærere. De tre energibærere kan alle bruges som brændstof i eksisterende transport- og energiteknologier. Der er tale om 3. generations biomasse. 1. generation er anvendelse af biomasse fra fødekilder (f.eks. korn og sukkerrør). 2. generation er biomasse fra planterester fra fødevareproduktion (f.eks. halm), og 3. generation er biomasse fra bioaffald og den blå biomasse. Kompetente forskere og danske virksomheder bag projektet Konsortiet bag forskningsprojektet består af forskere fra danske og udenlandske universiteter og videninstitutioner samt deltagere fra små og store danske virksomheder. Det er den bedste gruppe i Europa siger Anne- Belinda Bjerre. Der sker meget i verden på området lige nu. Der er ni store aktører i Europa inden for den blå biomasse. Vi satser på, at Danmark kan blive den 10. hovedaktør. Vores vision er at blive Europas førende på makroalger. MAB3 - The MacroAlgaeBiorefinery sustainable production of 3G bioenergy carriers and high value aquatic fish feed from macroalgae Bevilget beløb: 20,4 mio. kr. (Samlet budget: 24,2 mio. kr.) Projektperiode: 2012-2015 Forskeruddannelse: 5 ph.d'er og 2 postdocs Partnere: Teknologisk Institut, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, National University of Ireland, Callway University of Sienna, University of Hamburg, Vitalys I/S, DanGrønt Products A/S, Aller Aqua A/S, Orbicon A/S, DONG Energy A/S og Novozymes A/S. Udover deltagere fra Teknologisk Institut i Aarhus og Tåstrup deltager forskere fra Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og universiteter i Hamborg, Irland og Sienna i Italien. De udenlandske universiteter har vigtige erfaringer og kompetencer om bl.a. algedyrkning, analysemetoder og bæredygtighedsvurderinger, som skal anvendes i den danske satsning. Virksomhederne i projektet bidrager aktivt med bl.a. håndtering (tørring) af tang, test af fiskefoder, aminosyreproduktion samt levering af enzymer, så projektet har også fokus på innovation og anvendelse af forskningen. Dyrkning, høst, efterbehandling af tang og produktion af bioethanol Algerne skal dyrkes i lille skala i bassiner på AlgeCenter Danmark (se mere på www.algecenterdanmark.dk/ )og ved større produktion i Limfjorden ved Skaldyrcenterets (DTU) muslingekoncessioner. Algerne kan derefter benyttes i en våd fermenteringsproces, eller de kan tørres og pelleteres, så de kan lagres og transporteres. Sukkertang dyrket på tov. Foto: AlgeCenter Danmark Vi skal blive bedre til at bruge biomasserne til det, som de er bedst egnede til. Keep it simple make it fast, fortsætter Anne- Belinda Bjerre. Algerne skal hakkes og presses fri for saltvand. Hvis du så forestiller dig, at vi behandler tangplanten i en fermenter med de rette 3
enzymer og gær, så kan sukkerarterne, som opløses ved denne proces, blive til f.eks. bioethanol. Proteindelen vil blive tilbage efter processen. På den måde er fiskefoderet et gratis sideprodukt. Alle processerne skal optimeres. Projektet skal finde ud af, hvor i processerne, vi er gode. Hvor meget sukker går f.eks. i opløsning fra tangplanten, og hvilke enzymer er de bedste til dette formål?, siger Anne- Belinda Bjerre. Tangdyrkning og bioraffinaderier i Danmark Erhvervsmæssig udnyttelse af tang er kendt i Danmark og lagde i 1940 erne grunden til firmaet Litex og starten på en ny produktion i Danmark Danagar, som var Europas første agarfabrik (agar er et geleagtigt fortykningsmiddel). Der dyrkes fortsat lidt tang på syv lokaliteter i Danmark, og der arbejdes forsknings- og erhvervsmæssigt med tang flere steder. Det er projektets formål at få succes med at udvikle alger til fremtidens ressource. Vi har ikke kun fokus på at anvende algerne til energiformål, for nøglen til succes med alger kræver et meget bredere perspektiv. Vi skal derfor også tænke fødevarer, foder, miljøtjenester og forædlede produkter ved siden af energi. Og det bredere perspektiv er netop, hvad vi ønsker at sætte i fokus i projektet, understreger Anne- Belinda Bjerre. Det er håbet, at projektet kan skabe grundlag for et større algeanlæg i havet ud for Grenå og måske sætte skub i erhvervsudviklingen på området. Vi kommer sikkert til at høre mere om den blå biomasse, havets grønne guld eller havets grøntsager i fremtiden. Høst af makroalger (Foto: Algecenter Danmark) Sukkertang på tov i havet (Foto: Algecenter Danmark) Relaterede artikler http://videnskab.dk/sporg- videnskaben/hvorfor- vokser- der- ikke- traeer- i- havet http://videnskab.dk/miljo- naturvidenskab/alger- skal- saette- skub- i- biogasanlaeg http://videnskab.dk/kort- nyt/danske- forskere- udvikler- ny- metode- til- fremstilling- af- bioethanol Eksterne links www.fi.dk/tilskud/bevillingsoversigter/2011/danmark- paa- groen- energi- 300- mio- kr- til- forskning- i- energi- miljoeteknologi- og- klima Anne- Belinda Bjerre sidder på Hamburg Universitet og vejer algeprøver af, som er hentet i de danske farvande. Universitetet er et af verdens førende til kemiske analyser af biomasse- kulhydrater. www.algecenterdanmark.dk og www.havetshus.dk Notat til Klimakommissionen om blå biomasse, 2010 -. 4
http://www.ens.dk/da- DK/Politik/Dansk- klima- og- energi- politik/klimakommissionen/klimakommissionensrapport/documents/blå%20biomasse%20feb%202010.pdf Wegebjerg og Felby: Introduktion til alger: http://www.fuel.life.ku.dk/nyheder/2009/~/media/fuel/docs/pdf/wegeberg_felby_introduktion_til_alger_ jan2009.ashx Bogen Havets Planter http://www.havets- planter.dk/index.html og video http://vimeo.com/29380082 http://www.denstoredanske.dk/natur_og_milj%c3%b8/botanik/brunalger/brunalger#udnyttelse_m.m 5