Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt



Relaterede dokumenter
Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Interview med Thomas B

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Interviewguide

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Tilstede er: Moderator, Person 1 (P1), Person 2(P2), Person 3(P3) og Person 4(P4)

Bilag 4: Elevinterview 3

Transskription af interview Jette

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Hvordan kommer man i Himlen?

Bilagsamling 2-4 Bilag 2: Interviewguide til fokusgruppeinterview

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Kapitel 5. Noget om arbejde

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Thomas Ernst - Skuespiller

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Interview med pigerne

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

HENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Hej og tak for sidst.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Konflikthåndtering mødepakke

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Børnehave i Changzhou, Kina

Superbrand: Anders Samuelsen.

Transskribering af interview 5

Communication BA-project Interview, focus group 1

Interview med drengene

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

(VICTORIA(14) tager noget fra sin taske, & gemmer det på ryggen, hun sætter sig hen til SOFIA(14) på sin seng) Sofia

Mette Frederiksen, , Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

MGP i Sussis klasse.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

Marius (M): Til at starte med, vil jeg bare lige høre, Vi sidder sammen med... og..., og, hvor gamle er i?

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

TANKE-EKSPERIMENTER:

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Transskribering af samtale 1

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Interview af Majse Neve (M) d. 11/5-15 Interviewer 1: Anna (A) Interviewer 2: Emilie (E)

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

Den interviewede Tinderslut. Oåårh

Transkript:

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til public service aftalen? 2. Har I en uofficiel målgruppe, som I henvender jer mere til end andre? 3. Tænker I over hvordan I formidler politik til unge vælgere? 4. Kan du forklare hvordan I briefer de deltagende før programmerne? 5. Programmet er jo temmelig populært alt taget i betragtning. Har du et bud på hvorfor? Interview med Jakob Sloma Damsholt, redaktør på Debatten Interviewer: Sofie Emilie Nepper- Christensen Lokation: Roskilde Universitet Dato: 08.05.2015 J: Jakob Sloma Damsholt S: Sofie Emilie Nepper- Christensen J: Hallo? S: Hallo, er det Jakob? J: Ja, det er det. S: Hej Jakob, det er Sofie som du mailede lidt med i går. J: Hej. S: Hej. J: Ja, hejsa. S: Har du tid? J: Det har jeg. Det øh, det passer meget fint lige nu. Side 1 af 8

S: Er det okay jeg optager dig egentlig? J: Det er, det er helt fint. S: Okay. Fik du godt mine spørgsmål på mail? J: Jeg fik dine spørgsmål, ja. S: Okay. Øhm, kan du starte med at fortælle lidt om det 1. Altså det her med hvordan I på redaktionen forholder jer til public service- aftalen, altså sådan i forhold til programmets udformning? J: Ja altså, det er jo ikke øhm, det er jo ikke sådan så vi slår op i den være morgen, eller hver mandag morgen, haha S: Nej, haha, det tænkte jeg heller ikke J: Men øhm, det er klart at øh, altså man kan sige, at hvis det er den del af public service- aftalen, der handler om at, og nu citerer jeg at: Styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund. DR skal sikre befolkningen adgang til væsentlig og uafhængig samfundsinformation samt væsentlig debat. DR skal gennem indhold og tjenester stimulere til deltagelse i den offentlige debat og den demokratiske proces, øhm det er jo i hvert fald et sted i public service- aftalen, hvor jeg synes at det er ret spot on, i forhold til hvad Debattens øh, forhold er. Øhm Så det er meget enkelt kan man sige, og hvis jeg skal formulere det med mine egne ord, øh, så ville jeg sige at øh, at Debatten er et program som skal oplyse og klæde borgerne på til at navigere i demokratiet. Øhm, og det synes jeg vi prøver at gøre i Debatten ved at give dem et så godt muligt overblik over de forskellige holdninger der er, til de væsentligste spørgsmål, og til at afkræve så klare og ærlige svar som muligt af dem, der har magten. S: Så det vil sige, I gør jer vel rimelig bevidste om saglighed og upartiskhed kunne jeg forestille mig? J: Ja, meget. Øhm Og øh, og jeg vil sige upartiskheden består i, prøver vi at få til at bestå i at gå så hårdt som muligt til alle, ikke? Øhm Og øhm Og sørge for at øh, at de politikere som står, de magthavere som står i programmet, at de tvinges så vidt som muligt til at forholde sig til en form for virkelighed. Det kan være i forbindelse med cases, det kan være eksperter, men alt som kan Side 2 af 8

tage dem ud af, hvad skal jeg sige, den almindelige Christiansborg- forståelse og forsøge at få dem til at forholde sig til de virkelige udfordringer, det er meget vores konkrete ting på netop at operationalisere det. S: Okay. Øhm, jeg ved godt du skrev det der med I ikke, I har ikke en defineret målgruppe som sådan er officiel, men altså sådan uofficielt, tænker I så over det, altså hvad det er for et publikum i henvender jer til? J: Ja, ja det gør vi, og man kan sige at øhm, det hænger jo lidt sammen med spørgsmål 3, [Tænker I over hvordan I formidler politik til unge vælgere?] for man kan sige, helt generelt, og det gælder derfor også for Debatten, men for DR2 er der jo altså en overvægt af ældre seere. Det gælder for flow- tv generelt, og det gælder selvfølgelig i særdeleshed for DR2, hvis du sammenligner med kvotienterne for DR3, øhm, jeg kender ikke sammenligninger for DRK, jeg har ikke de præcise tal, men DR2 har en relativt gammel seerskare. Så på Debatten vil vi jo meget, meget gerne tiltrække så unge seere som muligt. Øhm, og nu tror jeg bare jeg går direkte over til spørgsmål 3 S: Ja ja, det gør du bare. J: Det passer meget godt, ikke? S: Det passer fint. J: Øhm, at hvad kan man sige egentlig så er der to forskellige ting her, ikke? Der er dels indholdet, og så er der distributionen, øh som er to vigtige parametre, når vi snakker om hvordan man får formidlet politik til yngre vælgere, øh, og man kan sige, selve indholdet i programmet, der er det klart det vi prøver at gøre er jo del at prøve at tage nogle gæster ind, som vi tror at yngre seere i højere grad kan relatere til og forholde sig til. Øhm, det kan være altså, unge politikere for eksempel. Det kan være sådan noget som skoleelevernes formænd, det kan være Universitetsformænd. Hvis vi skal gå helt, så den rigtig karikerede type, bare i forhold til der er nogle yngre seer men måske også går efter en anden gruppe, så har vi haft Orgie E, eller Emil fra Suspekt. S: Nå ja, det kan jeg godt huske. Side 3 af 8

J: Og det er sådan nogle ting som ikke altid kan lykkes fordi det er nogle typer som kan være svære at få fat i, altså Orgie E fra Suspekt, ikke ungdomsformænd, øhm, men det er sådan noget vi rigtig gerne vil. Også for at vise en mangfoldighed i programmet, så det er klart noget vi forsøger S: Det er faktisk direkte tiltænkt, øh, de yngre seere? J: Det er for at så mange som muligt også lytter til, og føler sig repræsenteret i programmet kan man sige, ikke? Og udover at de, at det ikke bare er strategisk, nu skal vi have noget til de her grupper, det er jo også fordi det giver programmet noget. Fordi det jo også tvinger deltagere i programmet, til at forholde sig til en anden gruppe, der repræsenterer en anden gruppe end de normalt forholder sig til, end hvis det bare er folk mellem 35 og 65 der står og taler sammen, ikke? Det giver super meget indhold i sig selv sådan set. S: Okay. Øhm. Ja J: Og så vil jeg sige. Distributionen også, for det er jo sådan et sted hvor de sociale medier kommer meget ind, at vi jo er meget bevidste om at forsøge at dele Debattens indhold vi laver. S: Ja det her med at I er på Facebook samtidig? J: Ja præcis. Ikke bare samtidig, men også at vi altid lægger små klip fra programmet ud på Facebook. Øh, og der, øh, der er det bare at generelt folk på Facebook har en yngre aldersgruppe end folk der ser flow- tv helt generelt, som altså benytter sig af de her debatforummer, så får man det indhold ud til nogle andre grupper, øh, nogle mennesker som ikke automatisk tænder for DR2 klokken 8 om aftenen, eller det er der jo færre og færre der gør, ikke? Øh, så hvis man stadigvæk vil ud til så bredt et publikum som muligt og herunder også de unge, så mener jeg det er helt givet at man er nød til at bruge rigtig meget tid og kræfter på, og dele det indhold det indhold vi laver, altså på andre platforme end bare fjernsynet. S: Men kan du ikke også, altså hvordan synes du det fungerer når I involverer Facebook så meget for eksempel? Kan man mærke det på seertallene? J: Øhm, det kan man faktisk ikke nødvendigvis, altså man kan godt, man kan, man kan mærke det på for eksempel vi havde, vi lagde et klip ud med Yahya Hassan og Søren Espersen for en måneds tid siden, øh, og det fik en reach på 930.000 mennesker, ikke? Og øh, jeg tror det er 540.000 der Side 4 af 8

har set det klippet, ikke? Øhm, altså ikke fra ende til anden, men i hvert fald set dele af klippet. Og det er jo sindssyg høje tal. S: Ja, det er det. J: Så der ved vi jo bare at det er yngre grupper, og det kunne man se på hvor mange der gik ind streamede programmet, øhm, og nu kommer vi ud i sådan noget som jeg (utydeligt) hvor jeg virkelig ikke ved noget S: Nej nej, det gør ikke noget. J: Og det her det er bare min mavefornemmelse, men jeg tror ikke nødvendigvis man skal regne med, at bare fordi folk har set noget på Facebook, så går de straks hen og tænder for fjernsynet næste torsdag, det tror jeg man skal passe meget på med at lave den kobling, jeg tror det man må regne med er at hvis folk ser noget på Facebook, som de så synes er skide fedt, så kan det være de går ind og liker siden, og så regner de sikkert nok i øvrigt med at der kommer noget fedt, så streamer man det på Facebook igen. Så jeg tror mere man skal tænke det sådan, at det så er nogle nye distributionsformer som man (utydeligt) men hvis det betyder at folk får et forhold til det Danmarks Radio, og føler de får noget indhold fra Danmarks Radio, så har man jo også været med til at legitimere at folk betaler licens til at være med til at udfylde dele af public service- aftalen. S: Det har du ret i. Øhm. Ja. Hvad så med spørgsmål 4, [Kan du forklare hvordan I briefer de deltagende før programmerne?] er det noget du kan sige noget om, altså er det okay? J: Ja ja, det er helt fint, altså vi, hvad kan man sige, vi har øh, kontakter folk typisk i løbet af sådan en uge, der sker jo det at vi typisk arbejder i øh, altså med forskellige programmer i løbet af sådan en uge, fordi vi skal være så aktuelle som muligt, og det kan være svært at forudse mandag- tirsdag præcist hvordan programmet skal være torsdag. Så der kan man sige at vi har en del bolde i luften og derfor kontakter vi også mange flere mennesker end der kommer med i programmet og vi taler med dem om det potentielle program de kan være med i, og så er det ellers torsdag at vi lægger os fast og så briefer vi folk og, jamen vi vil gerne have dig i i morgen, hvor du står over for ham og hende og du står ved siden af ham det der bliver spørgsmålet i morgen bliver sådan og sådan. Og så snakker vi med dem om indholdet og om hvad de kommer til at sige i programmet sådan så de er forberedt på det og det sker i løbet af dagen mellem redaktionen og vores deltagere og så så Side 5 af 8

laver mig som redaktør og Clemens en slutbriefing tyve minutter inden programmet hvor alle lige bliver samlet og hvor man lige taler om, hvad er det for et tema man har her og hvordan håber vi programmet bliver og sådan. Så det sådan de to former for briefing der kører S: så det vil sige at når I har sat jer fast på deltagerne, det vi de måske, hvor mange dage før? Altså ved de det på dagen? Eller hvad sagde du? J: det er typisk på dagen S: så de når faktisk ikke at forberede sig synderligt meget? J: øh nej de kan jo kun forberede sig lidt i løbet af dagene hvis de regner med at være med. De fleste de ved det faktisk først om torsdagen. Det handler om, at hvis vi vidste allerede mandag hvilket program vi kom til at lave, så kunne vi sidde og forberede os i mega lang tid og det kunne deltagerne også, men fordi vi kan se, hvad der optager folk så skal vi også være et aktuelt program og det vil sige at vi skal tage fat på de spørgsmål som optager folk. Så er vi også nødt til at holde det meget levende med virkeligheden ellers ville det virke lidt tamt og det viser sig tit at det program vi har valgt om torsdagen er helt vantvittigt og der er mange programmer som er forberedt over længere tid og deltagerne har vist i længere tid at de skal være med. S: har du et eksempel på det? Altså hvad kan det være for et program I har forberedt over længere tid? J: altså for eksempel havde vi et program for to uger siden om bådflygtninge, der kørte vi så hårdt på i weekenden at vi allerede mandag morgen tænkte at det måtte være det og det var det emne vi skal lave på torsdag og der viser det sig bare at vokse og vokse og det er sådan en uge hvor man har valgt rigtigt og det er fedt og der har vi haft godt tid til at forberede det. I denne her uge der havde vi valgt et andet emne om mandagen som vi endte med ikke at lave fordi der kom en terrorredegørelse onsdag aften som vi kunne se ryddede fladen for meget og så ændrede vi det sent onsdag aften og lavede lidt om torsdag og så blev det et andet forløb og det er vilkårene. S: jeg tænker lidt på når I går ind, nogle gange har jeg set, at der bliver stillet et overordnet spørgsmål til jeres brugere på Facebook f.eks. hvad synes befolkningen om skolereformen? er det for at finde ud af om I evt. skal tage det emne op eller hvad? Eller er det bare, diskuter med hinanden? Side 6 af 8

J: vi gør det først og fremmest fordi de har en værdi, at der er en diskussion på vores Facebook side, men man skal passe på med at sige, at bare fordi noget er helt vildt populært på Facebook, at så er det det helt rigtige emne. Det kan godt være en inspiration men det behøver ikke at være det. Dels fordi at dem der er på Facebook generelt er yngre end dem der er i seergruppen. Og man skal være opmærksom på at alle politiske partier, interessegrupper, fagforeninger har (uklart) og det vil sige at de har folk som hvis de ser sådan noget med nogle der går ind og siger hvad for nogle emner skal vi have, hvad er de vigtigste spørgsmål? så kan jeg love dig for, især her op til valgkampen, at der sidder rigtig mange partisoldater og sidder og trawler som man siger og giver en bestemt drejning, så man skal passe på med at sige at så er det det program vi laver eller at man står med at program og siger at stemningen er sådan på Facebook, så skal vi lave det. Nu er det heller ikke alt der sker i programmet der står på vores Facebook. S: det er bare nogle små følere i stikker ud? J: ja præcis og som sagt er det for at holde gang i diskussionen S: er det ikke rigtig nok, at i forhold til at det er et DR2 program, så er det temmelig populært? J: jo jo det er det S: hvad er dine overvejelser omkring det? J: altså jeg tror at vi bliver ved med at have aktuelle emner og vi gør det ved at tage de emner som folk rigtig gerne vil se blive diskuteret, det tror jeg er meget meget vigtigt. Så har vi en meget dygtig karismatisk vært som betyder meget, der er klart nogle der holder meget af ham og nogle der holder meget lidt af ham, sådan er det typisk med markante personer, men jeg er ikke i tvivl om at han er en kæmpe styrke for programmet og programmets identitet. Så tror jeg at det relativt høje tempo vi har, faktisk er en fordel, jeg tror vi hjælper nogle som ellers ville synes at de emner vi tager op er lidt langhårede og lixtallet er lige højt nok, så tror jeg tempoet og det at der ofte sker noget nyt i programmet hjælper til at blive hængende. Så tror jeg det med at man tager et spørgsmål og kommer så meget hele vejen rundt og har mange forskellige deltagere og på den måde bliver den diskussion der er den uge et hovedemne og der er alle de rigtige aktører så folk kan sige, at hvis jeg skal have et overblik over den uge, så skal jeg se Debatten. Og det ville ikke være muligt at ramme hver uge, men det er det vi arbejder ud fra. Side 7 af 8

S: er der meget udsving i seertal? J: nej det ligger egentlig relativt konstant, det har også noget at gøre med hvordan kanalen har det hvad der ligger over, men det ligger egentlig relativt konstant og det har ligget med meget pæne seertal i to år. S: jeg har lige et sidste spørgsmål jeg kom til at tænke på, hvordan, hvor synes du at et program som Debatten hører hjemme i forhold til public service aftalen? Jeg tænker at I nærmest har en tjekliste, nyheder, underholdning og hvordan får man oplysning om uddannelse og alting, altså der er nogle kriterier omkring hvad I skal opfylde, hvor vil du sige Debatten lægger sig henne? Altså hvad er det for et program? J: jamen jeg vil sige at den ligger jo den tungeste vej med oplysning og med væsentlige samfundsspørgsmål der virkelig skal være aktuelle, det er ligesom der det ligger, men vi vil jeg også meget gerne, og det gør vi også til tider, lave kultur og DR som uddannelsesinstitution der tænker man mere sådan noget undervisningsagtigt ikke? Og det ville være der man skulle tage sådan noget undervisning op. Men under hårde nyheder og samfundsstof der synes jeg man finder Debatten. S: jeg tror faktisk det var det. Side 8 af 8