Anbefalinger fra DI Bornholm VÆKST OG UDVIKLING i vores område DI BORNHOLM 1
Fælles om fremtidens Bornholm Vi er stolte af, hvad Bornholm har at byde på. Vores unikke natur og historiske arv er stærkt indlejrede i vores identitet. Klipper, rundkirker og røgede sild er synonymt med Bornholm. Gennem de seneste år er Bornholm blandt andet også blevet kendt på mad-scenen for de innovative fødevarevirksomheder, der har hjemme her. Men Bornholm er meget mere end det. Over hele øen har vi stærke virksomheder, der er del af et fremadstormende lokalt erhvervsliv. Fra Jensen Denmark og Tingsted Savværk i Rønne, til Bornholms A/S i Nexø og Bornholms Andelsmejeri i Klemensker. Her er afstandene små. Både geografisk og mellem mennesker. Vi kender naboen og de andre virksomheder i området, og vi har en pragmatisk tilgang til at finde løsninger i fællesskab. Det er en styrke for vores erhvervsliv, og det betyder også, at nye bornholmere møder et lokalsamfund med åbne arme. Ser vi ud over øen, er der noget, der tyder på, at vi har fundet en opskrift, der virker. Økonomisk fremgang over de seneste år har sat sit præg på Bornholm, hvor mange virksomheder har formået at gribe opsvinget til at udvide deres produktion. Alene i maskinindustrien er der fra 2013 til 2016 kommet 30 pct. flere i beskæftigelse. Fremgangen viser sig også i en historisk lav arbejdsløshed. Men skal vi holde fast i den positive udvikling, kan vi ikke læne os tilbage. Virksomhederne har brug for fortsat at kunne finde de rette kvalificerede medarbejdere, når der skal produceres nye varer eller leveres nye services. Det er allerede nu en udfordring for mange virksomheder på Bornholm. Der skal være ambitioner på områdets vegne og en fælles forståelse af, hvad området kan og vil. Vi skal sælge Bornholm som et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Vi skal kunne fortælle om det gode liv på Bornholm. Det kræver blandt andet, at vi styrker vores folkeskole. Alle - både virksomheder, borgere, lokalpolitikere og embedsmænd skal kunne fortælle den positive historie om, hvad Bornholm kan tilbyde. Et stærkt lokalt erhvervsliv er forudsætningen for, at vi fortsat kan udvikle Bornholm. Vi har en stor beskæftigelse i blandt andet fremstilling, slagteri, service, transport, handel, IT, glaskunst og rådgivning. Her skabes lokale jobs og skatteindtægter, der er forudsætningen for, at vi eksempelvis fortsat kan udvikle skoler, daginstitutioner, ældrepleje og kulturtilbud på Bornholm. Med denne strategi vil vi hos DI Bornholm præsentere vores syn på de udfordringer, vi står overfor som ø og ikke mindst, hvilke løsninger vi vil anbefale til både regionskommunen og Folketinget. Vi håber, strategien kan være afsæt for en diskussion af, hvordan vi i fællesskab kan løfte Bornholm, så vi skaber plads til fremtidig vækst og udvikling. God læselyst! Bestyrelsen, DI Bornholm Juni 2018 DI Bornholm DI Bornholm er DI s regionalforening for Bornholms Regionskommune. 2
Hvordan ser det ud på Bornholm? Fra 2013 til 2016 har den årlige vækst i BNP pr. indbygger på Bornholm i gennemsnit været på 2,5 pct. Det er den højeste vækst blandt landsdelene, og den årlige vækst var på landsplan 1 pct. i samme periode. På Bornholm er der over 1.800 private arbejdssteder. Det er overvejende mindre virksomheder. 92 pct. af arbejdsstederne har færre end 20 ansatte, og kun 2,5 pct. har flere end 50 ansatte. De private virksomheder beskæftiger knap 11.000 medarbejdere. Det svarer til ca. 64 pct. af den samlede beskæftigelse på øen. Fra 2013 til 2016 er der kommet over 700 flere i beskæftigelse på virksomhederne. Det svarer til en stigning på over 8 pct., hvilket er mere end på landsplan. Sammenlignet med resten af Danmark har vi mange industrivirksomheder og virksomheder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri. 17 pct. af de beskæftigede i private virksomheder på Bornholm er ansat inden for industri, mens det samme gælder 15 pct. på landsplan. På Bornholm arbejder 8 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, mens det kun er 4 pct. i hele landet. Til gengæld er andelen af beskæftigede inden for service 5 pct.point lavere end i landet som helhed. Privat beskæftigelse fordelt på brancher i DI Bornholm 17 pct. 8 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri Privat beskæftigelse fordelt på brancher, nov. 2016 11 pct. 17 pct. Bygge og anlæg Handel og transport 8 pct. 10 pct. Hoteller og restauranter Service 30 pct. Øvrige Kilde: Danmarks Statistik. 3
Ingen virksomheder uden medarbejdere Den største udfordring for virksomhederne i DI Bornholm er at få de rigtige medarbejdere. Fra erfarne ufaglærte over faglærte til højtuddannede specialister. En udfordring, som virksomheder over hele landet kender til. Industriteknikere, smede, mejerister, IT-specialister og økonomisk/administrative medarbejdere. Det er nogle af de grupper, vi mangler i virksomhederne. Der er virksomheder, der må takke nej til ordrer eller opgive at udvide produktionen, fordi de ikke kan finde de rigtige medarbejdere. Og hver gang koster det vækst, arbejdspladser og skattekroner for hele øen. Hvis vi skal løse udfordringen med mangel på arbejdskraft nu og i fremtiden, er der brug for, at vi i fællesskab satser på flere forskellige løsninger: Skab attraktive rammer for at bo, arbejde og drive virksomhed, og brug det aktivt i fortællingen om Bornholm. Flere skal vælge at flytte hertil. Giv folkeskolen et markant løft eleverne skal forlade skolen med større faglighed, og tilflyttere og herboende bornholmere skal kunne vælge at bo på Bornholm med tryghed for, at deres børn får en skolegang af høj kvalitet. Sats på at give flere bornholmere en relevant uddannelse. Der er brug for både flere faglærte og højtuddannede på virksomhederne, og flere kan nyde godt af efter- og videreuddannelse. Få flere kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere i arbejde, og styrk mulighederne for rekruttering af udenlandske medarbejdere. Disse udfordringer og forslag foldes ud i de nedenstående afsnit. 4
Vis mulighederne! Markedsføringen af Bornholm som feriedestination er taget til i styrke, med afsæt i blandt andet Folkemødet, vores smukke natur og innovative fødevarevirksomheder. Det er med til at styrke Bornholms brand som helhed. Det afspejler sig også i DI s Lokalt Erhvervsklimaundersøgelse, hvor vi spørger virksomhederne, hvor tilfredse de er med kommunernes indsats for at tiltrække og fastholde borgere og virksomheder. På dette punkt har Bornholm taget et stort spring frem. Fra en plads som nr. 88 i 2016, er Bornholm i 2017 sprunget i den bedste tredjedel med en placering som nr. 32. Vi skal videre ad den vej! Men skal vi have flere til at vælge Bornholm, ikke kun som feriedestination, skal vi blive bedre til sammen at fortælle om, hvorfor her er godt at leve og arbejde hele året rundt. Vi har gode muligheder for et trygt og roligt familieliv og mange virksomheder med attraktive jobmuligheder. Fælles om gode rammer for arbejde og familieliv Langt de fleste af virksomhedernes medarbejdere bor lokalt på øen. Derfor er det vigtigt, at rammerne for at bo og leve på Bornholm er gode. Bornholm har mange attraktive jobmuligheder inden for mange forskellige brancher. Det spiller en stor rolle, når man beslutter, hvor i landet en selv og ens familie skal slå sig ned. Men faktorer såsom kollektive trafikforbindelser med hyppige afgange, gode pasningsmuligheder, velfungerende folkeskoler og et godt forenings- og kulturliv med tilbud til både børn og voksne har også betydning. Vi bliver færre erhvervsaktive på Bornholm Fra 2008 til 2016 er arbejdsstyrken i aldersgruppen 16-66 år på Bornholm faldet med samlet 2.200 personer. Udviklingen i den samlede befolkning følger samme tendens. Her er der blevet i alt 3.300 færre i den samme aldersgruppe. En del af forklaringen skal findes i, at der i en årrække har været en nettofraflytning fra Bornholm. Det tal er vendt siden 2016, hvor der er begyndt at flytte flere til, end der flytter herfra. Retter vi blikket fremad, ventes befolkningen på Bornholm fortsat at falde ifølge Danmarks Statistik. Antallet af personer i alderen 16-66 år ventes at falde med 2.000 personer fra 2018 til 2025. Befolkningen falder på Bornholm Antal personer, 16-66 år Arbejdsstyrke Befolkningen i alt 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Kilde: Danmarks Statistik 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 5
DI Bornholm vil arbejde for at gøre området endnu mere attraktivt at flytte til. Dels gennem løbende dialog med regionskommunen om, hvad der betyder noget for unge familier, dels ved at tilbyde medfølgende ægtefæller relevante job via den velfungerende ordning med Bornholms tilflytterkonsulent. DI Bornholm opfordrer samtidig regionskommunen til en aktiv boligpolitik, med fokus på at tilvejebringeflere attraktive og passende boliger. Særligt på de områder på øen, som er populære blandt tilflyttere. Regionskommunen skal i samarbejde med virksomheder og andre aktører afsøge mulighederne for at etablere midlertidige boliger, hvor medarbejdere, der rekrutteres til virksomhederne, kan prøve livet af på Bornholm. Det skal være muligt at opleve, hvordan det er at bo og arbejde på vores ø. At flytte til en anden landsdel kan være et stort skridt for en familie, men vi tror på, at flere vil slå faste rødder på Bornholm, hvis de først får tilbudt en smagsprøve på ø-livet. Vi har et stærkt produkt men det skal opleves. Der er også brug for en indsats for at gøre det lettere at pendle til Bornholm. F.eks. gennem pendlerboliger, der gør det lettere for bornholmske virksomheder at tiltrække medarbejdere med bopæl ovre, der ikke er klar til at tage springet og flytte. Hvordan gør vi sammen Bornholm stærkere? En forudsætning for at kunne skabe de bedste muligheder for vækst er, at regionskommunen har et indgående kendskab til erhvervslivets vilkår. For virksomhederne har det stor betydning, at regionskommunen er serviceminded og arbejder aktivt på at finde løsninger sammen med virksomhederne. Det gælder både i den løbende dialog med politikere og i kontakten med embedsmændene. Det kan betragtes som et tilbud fra virksomhederne, for vi ønsker den gode dialog og det gode samarbejde. Ser man på virksomhedernes vurdering af informationen og dialogen med regionskommunen og den kommunale sagsbehandling, ligger Bornholm knap så godt placeret i Lokalt Erhvervsklima 2017. Men tilfredsheden har været stigende over de seneste år, og virksomhederne er mere tilfredse med dialogen med politikerne end dialogen med embedsværket. Flere virksomheder giver derfor udtryk for, at der bliver lyttet til erhvervslivet, men der skal også følges op på ordene. De skal give genlyd blandt regionskommunens medarbejdere, der har en klar opgave i at hjælpe virksomhederne bedst muligt inden for lovgivningens rammer. De lokale politikere og embedsmænd skal blive endnu bedre til at gribe mulighederne for at skabe gode rammer for at lokke nye virksomheder til og få de eksisterende virksomheder til at vokse. Det kan f.eks. være ved at synliggøre, hvor der konkret er gode muligheder for at etablere virksomhed, eller hvordan virksomhederne fysisk kan udvide deres eksisterende produktion. Samtidig bør de inddrage de lokale virksomheder, når der laves nye lokalplaner og sørge for, at konsekvenserne for erhvervslivet og naboområderne bliver belyst. Endelig er kvaliteten af den samfundsbegrundede færgebetjening til Ystad Havn og Køge Havn helt afgørende for lokale virksomheder. Det gælder både transport af passagerer, herunder pendlere, og i særdeleshed transport af gods. Molslinjens overtagelse af færgebetjeningen betyder glædeligvis billigere billetter, til glæde for blandt andet pendlere. Men der er brug for, at forligskredsen og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fortsat har fokus på at øge frekvensen af daglige afgange til og fra Bornholm, da det har stor betydning for virksomhedernes fleksibilitet til transport af varer til og fra øen. Der bør være særligt opmærksomhed på at fastholde den sene afgang kl. 20.30. Et godt kommunalt samarbejde i en konkret situation kan være afgørende for, om en virksomhed vælger at investere og udvide i lokalområdet. Det er vidt forskelligt, hvor meget kontakt virksomhederne har med kommuner og myndigheder. Nogle virksomheder har lettere ved at ansætte personer på kanten af arbejdsmarkedet og har derfor løbende kontakt med jobcentret. Nogle særligt byggeaktive virksomheder har oftere kontakt med de tekniske forvaltninger for at få byggetilladelser og miljøgodkendelser mv. Andre virksomheder er leverandører til det offentlige og er i kontakt omkring udbud og efterfølgende leverancer. Uanset årsagen til, at en virksomhed henvender sig til regionskommunen, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. 6
DI Bornholms anbefalinger til kommunen: > > Regionskommunen bør sammen med virksomhederne og andre relevante aktører undersøge mulighederne for at understøtte en øget mangfoldighed af boligudbud på Bornholm, herunder flere midlertidige boliger til medarbejdere, der overvejer at flytte til øen. > > Byg videre på ordningen med en tilflytterkonsulent og markedsfør aktivt Bornholm i samarbejde med turismeaktører og erhvervsliv, som et sted hvor der er gode vilkår for arbejde og familieliv. > > Synliggør mulighederne for vækst. Der skal være gode kommune- og lokalplaner for, hvordan virksomhederne kan udvide, og hvor der bliver skabt nye attraktive boligområder. Samtidig bør ledig erhvervsjord gøres mere synligt for virksomhederne. > > Skab rum og plads til udvikling. Regionskommunen skal efterleve og implementere det nye formål i planloven om at skabe plads til produktionsvirksomheder og transporterhverv ved at sikre gode betingelser for den fortsatte udvikling af erhvervsområder, så de ikke bliver klemt af miljøfølsomme anvendelser af naboarealer. > > Fokusér på at vejlede og finde løsninger sammen med virksomhederne. En serviceminded tilgang og dialog tidligt i en proces kan tage hånd om mange af de udfordringer, der opstår undervejs. > > Tag ud og mød virksomhederne. Det bør være en fast målsætning, at alle relevante sagsbehandlere og politikere i regionskommunen skal ud på en virksomhed flere gange om året. DI Bornholms anbefalinger til Folketinget: > > Styrk færgebetjeningen af Bornholm ved at øge antallet af daglige afgange til og fra Bornholm, så de bornholmske virksomheder og bornholmerne får bedre forbindelser til resten af Danmark. Og sørg for, at den sene afgang kl. 20.30 fastholdes, da denne afgang har stor logistisk betydning for godstransporten. > > Det er vigtigt, at man i udmøntningen af den nye politiske aftale om erhvervsfremme, sikrer at én samlet bornholmsk turismeindsats fastholdes og videreudvikles integreret i den øvrige erhvervsfremmeindsats. 7
Folkeskolen skal løftes Ser man på eleverne i folkeskolerne på Bornholm, klarer de sig dårligere end på landsplan, målt på karaktergennemsnittet. Også selvom man justerer for elevsammensætningen, ligger vi dårligere end i resten af landet. Samtidig har de bornholmske folkeskoleelever det tredjehøjeste fravær i landet. Tilmed har næsten en tredjedel af forældrene på Bornholm fravalgt folkeskolen. Det er vi nødt til at gøre bedre. Den enkelte unge skal allerede fra folkeskolen have bedre vejledning om, hvilke muligheder der ligger i forskellige erhvervsuddannelser. På den baggrund skal de unge også bedre kunne vælge de uddannelser og praktikforløb, hvor de er mest efterspurgte. Virksomhederne vil gerne bidrage til at sikre, at skoleeleverne møder erhvervslivet som en naturlig del af undervisningen. Niveauet i folkeskolen skal løftes markant, så flere forlader folkeskolen med de rette forudsætninger til næste uddannelsesskridt. En velfungerende folkeskole er også helt central for at få flere familier til at vælge at bosætte sig på Bornholm. DI Bornholms anbefalinger til kommunen: > > Hav et større kommunalt fokus på at løfte kvaliteten af folkeskolerne. > > Formulér målsætninger for inddragelse af eksterne fagpersoner fra virksomheder og erhvervsskoler i undervisningen. > > Skab et bedre kendskab blandt lærerne og underviserne til det lokale erhvervsliv. Det kan f.eks. ske gennem virksomhedsbesøg for lærergruppen eller faglige oplæg fra virksomhedslederne i området i forbindelse med seminarer eller lignende. > > Styrk fokus på erhvervspraktik i folkeskolen, og gør den obligatorisk. > > Arbejd systematisk med at skabe kontakt mellem virksomheder og folkeskoleelever. Benyt de gode erfaringer flere kommuner har med erhvervsplaymakere, der skaber forbindelse mellem skoler og virksomheder. Eller benyt forældrene som en indgang til de unge f.eks. gennem åbent-hus arrangementer på virksomhederne. > > Flyt 10. klasse til erhvervsskolerne, så den bliver starten på en ungdomsuddannelse frem for endnu et år i grundskole. DI Bornholms anbefaling til Folketinget: > > Styrk fokus på de praksisfaglige kompetencer i alle skolens fag særligt gennem faget håndværk og design og i udskolingens valgfag. 8
Flere med de rette uddannelser Indsatsen for at skaffe flere kvalificerede medarbejdere til virksomhederne på Bornholm hænger uløseligt sammen med en målrettet indsats på uddannelsesområdet. Fundamentet er en god folkeskole som beskrevet ovenfor, men der skal også satses på de kompetencegivende uddannelser. Virksomhederne har brug for flere medarbejdere med de rette uddannelser. Der er brug for en sammenhængende indsats, der sikrer flere lærlinge på erhvervsuddannelserne og flere specialister fra videregående uddannelser. Virksomhederne har et medansvar for blandt andet uddannelse af lærlinge, men også for videreuddannelse af vores medarbejdere, så de klædes på med de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. Erhvervsuddannelser Kravene til medarbejdernes kompetencer er stigende. Ufaglærte udgør en faldende andel af de beskæftigede i virksomhederne. På Bornholm udgør de faglærte en stor del af medarbejderstaben ude på virksomhederne. I dag er tæt på seks ud af ti faglærte på de private virksomheder på Bornholm fyldt 50 år, og tre ud af ti er fyldt 60 år. Det er derfor nødvendigt at se på, hvor fremtidens faglærte skal findes, nu! Vi har som virksomheder selv et ansvar for at være med til at uddanne de faglærte, som der i stigende grad er brug for. Flere virksomheder går foran og ansætter lærlinge og elever, og mange virksomheder har tilmeldt sig praktikpladsgarantien på Bornholm. Andre bør tage flere, end de gør i dag. Virksomhederne skal også blive endnu bedre til at gøre opmærksom på pladserne. Bl.a. ved at slå alle ledige praktikpladser op på praktikpladsen.dk. Men det er ikke nok, at virksomhederne opretter praktikpladserne. Der skal også være elever og lærlinge, der kan og vil tage dem. Hvis vi skal løse problemet og få uddannet flere faglærte, kræver det en dedikeret indsats fra både De faglærte udgør en større andel af befolkningen på Bornholm end i Danmark som helhed Det er de faglærte, der udgør den største gruppe på Bornholm. Hele 43 pct. af befolkningen mellem 20 og 64 år er faglærte. Det er en højere andel end på landsplan, hvor de faglærte udgør 32 pct. Omvendt er andelen med en videregående uddannelse noget lavere på Bornholm end på landsplan. Flere faglærte på Bornholm end i resten af landet Befolkningen højeste fuldførte uddannelse, 20-64-årige Ufaglærte Faglærte Bornholm Hele landet Kilde: Danmarks Statistik Videregående 0 10 20 30 40 9
virksomhederne, skolerne, regionskommunen, Folketinget og de potentielle lærlinge selv. I 2018 søgte 23 pct. af de unge, der havde afsluttet folkeskolen, direkte ind på en erhvervsuddannelse. Det er flere end på landsplan. Men der er fortsat langt op til regeringens målsætning om, at 30 pct. af eleverne skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen i 2025. Der kan være mange forskellige årsager til, at unge ikke søger en erhvervsuddannelse. En årsag kan være, at de unge ikke har kendskab til det private erhvervsliv og de karrieremuligheder, der findes her. Mange unge har fået et indtryk af, at det at være faglært er opslidende og beskidt. Denne holdning findes også blandt forældrene. Der mangler simpelthen prestige i at blive faglært. Det er ærgerligt, når et område som f.eks. industrien byder på eksempelvis programmering og robotteknologi. Der er derfor fortsat brug for, at både unge og voksne får konkrete erfaringer med mulighederne, der findes som faglært, så tendensen vendes. Der er mange mindre virksomheder på Bornholm. De kan have svært ved at påtage sig ansvaret for et helt elev- eller lærlingeforløb, men kan godt varetage en del af uddannelsen. Her kan man udbrede kendskabet til de muligheder, der er for, at flere virksomheder kan dele en elev eller lærling, eller at virksomhederne kan indgå uddannelsesaftaler med en kortere varighed - helt ned til en enkelt skoleperiode og praktikperiode. Det kan eksempelvis kommunikeres mere aktivt via indsatsen om praktikpladsgarantien. Samlingen af uddannelser på Campus Bornholm giver unikke muligheder for at udvikle samspillet mellem forskellige uddannelser. På flere erhvervsuddannelser er der en udfordring med for små årgange, så det ikke bliver muligt at oprette tilstrækkeligt med hold. Mobiliteten hos eleverne og lærlinge kan understøttes med initiativer, så som oprettelse af kollegier i sammenhæng med Campus, som giver bedre muligheder for socialt samvær på tværs. Samarbejde med videregående uddannelser Virksomhederne har brug for flere specialister med videregående uddannelser. Der opleves blandt andet et akut behov for flere dygtige medarbejdere med økonomiske og administrative kompetencer, herunder erhvervsøkonomer og ledere, samt medarbejdere med stærke IT-færdigheder. af viden til og fra uddannelse. En tættere kontakt kan blandt andet have til formål at få flere studerende til at indgå samarbejde med bornholmske virksomheder om at skrive opgaver eller komme i praktik. På længere sigt bør der arbejdes for flere uddannelsesmuligheder på Bornholm, hvis der kan sikres et højt kvalitetsniveau. Der kunne eksempelvis udbydes flere uddannelser eller dele af uddannelser fra erhvervsakademier eller professionshøjskoler. Maskinmesterskolens udbud af maskinmesteruddannelsen på Campus Bornholm, samt flytningen af dele af uddannelserne til Datamatiker og overbygningsuddannelsen i Innovation og Entrepreneurship, giver nye rekrutteringsmuligheder. Men særligt på IT-området er der brug for at følge, om behovet for specialister kan dækkes. Efteruddannelse Mange produktionsvirksomheder på Bornholm leverer til et globalt marked, hvor konkurrencen er benhård, og teknologien udvikler sig hurtigt. Det kræver, at virksomhederne konstant udvikler både deres produkter og ydelser - og måden, de producerer dem på blandt andet ved at automatisere og digitalisere. Udviklingen stiller nye krav til medarbejderne om at kunne arbejde med de nyeste metoder og teknologier. Det kræver efteruddannelse af nuværende medarbejdere, og derfor er DI Bornholm i tæt dialog med blandt andre Campus Bornholm Virksomhederne oplever et konkret behov for flere medarbejdere med generalistkompetencer, herunder digitale kompetencer og lean. Disse tilbud findes i AMU og andre steder i det offentlige efteruddannelsessystem, men vi skal i de kommende år få disse tilbud i spil på Bornholm i et samarbejde. Da vi på Bornholm ikke har godkendelse til eller mulighed for at udbyde alle typer af efteruddannelse, er fjernundervisning et godt supplement for at få dækket kompetencebehovene hos medarbejderne på bornholmske virksomheder. En indsats på dette felt skal prioriteres i de kommende år. Afstanden til videregående uddannelsesinstitutioner på flere områder er en udfordring. For Bornholm betyder det, at der er behov for en stærkere kontakt med universiteterne, så der kan sikres overdragelse 10
DI Bornholms anbefalinger til kommunen: > > Regionskommunen, uddannelsesinstitutioner og virksomheder skal arbejde sammen om at rekruttere flere unge og voksne til erhvervsuddannelser, hvor virksomhederne enten har ledige praktikpladser eller kan oprette flere. Samarbejdet skal bl.a. styrke indsatsen for at få flere unge og voksne, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, til at vælge erhvervsuddannelser. > > Virksomhederne og regionskommunen bør i samarbejde gøre en indsats for at rekruttere flere kandidater direkte fra uddannelsesinstitutionerne ved fremmøde på karrieremesser. Det kan eksempelvis ske i samarbejde med tilflytterkonsulenten. > > Virksomhederne kan med fordel indgå i en tættere dialog med universiteterne for eksempel ved udbud af studieopgaver og praktikpladser på forskellige uddannelsesniveauer. > > Understøt elevers mobilitet ved initiativer, som hjælper med bolig og socialt samvær for lærlinge og elever, som flytter i forbindelse med en praktikplads. F.eks. gennem oprettelse af kollegier for eleverne. DI Bornholm vil tage initiativ til at samle relevante aktører for at drøfter mulighederne for at etablere et erhvervsuddannelseskollegium/bofællesskab, hvor elever fra resten af landet rekrutteres til at bo, mens de er under uddannelse og i lærlingepraktik på Bornholm. > > Fokuser på de muligheder, der er i brugen af fjernundervisning eller blended learning i efteruddannelsessystemet, blandt andet til relevante forløb med digitalisering og lean. DI Bornholms anbefalinger til Folketinget: > > Forpligt erhvervsskolerne til at koordinere formidlingen af ledige lærepladser skolerne imellem, så de synliggøres og tilbydes til elever fra hele landet. > > Afskaf omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne og erstat det med en flerårig økonomisk aftale, så erhvervsskolerne får ro til at koncentrere sig om at udvikle uddannelsernes kvalitet, sikre praktikpladser og rekruttere kvalificerede elever. 11
Færre på overførsel og flere udenlandske medarbejdere Virksomhederne ser mange forskellige steder hen i jagten på nye medarbejdere. Et oplagt sted at se er på dem, der bor på øen, som ikke er i beskæftigelse. For ledigheden på Bornholm er stadig lidt højere end på landsplan. Virksomhederne ansætter flere og flere medarbejdere. Der er derfor også blevet markant færre ledige bornholmere de seneste år. Bornholm er den landsdel, der fra 2013 til 2017 har haft det største fald i ledigheden. Vilkårene for at komme i job er med andre ord gode i øjeblikket, og det giver også muligheder for dem, der ellers har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Som virksomheder har vi selv et ansvar for at gøre det mere klart, hvilke konkrete kompetencer vi efterspørger, når vi søger nye medarbejdere. På Bornholm er vi gode til at samarbejde og finde løsninger. Vi taler sammen, og det stærke fælles lokalkendskab skal vi blive endnu bedre til at udnytte, hvis vi skal have flere i job. Dialog mellem myndigheder, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre aktører er et vigtigt afsæt. Ser vi ud over vores egne grænser, er der også et potentiale for at få flere dygtige medarbejdere. Problemet med mangel på arbejdskraft ville nemlig være langt større, hvis virksomhederne ikke kunne ansætte medarbejdere fra udlandet. Mere end 600 medarbejdere på Bornholm har et andet statsborgerskab end dansk. Det svarer til 5 pct. af de beskæftigede. Blandt virksomheder med mindst 10 ansatte på øen har halvdelen ansat udlændinge. Virksomhederne mangler medarbejdere Knap hver anden virksomhed på Bornholm har inden for det seneste år måttet opgive at ansætte medarbejdere, som de havde brug for. Det er især faglærte, som virksomhederne spejder forgæves efter. Men de savner også både højtuddannede, ufaglærte og lærlinge. Størst mangel på faglærte i DI Bornholm Andel forgæves rekrutteringer fordelt på uddannelsesniveau Højtuddannede Faglærte Anm: Antal af forgæves rekrutteringer for hvert uddannelsesniveau sat i forhold til antal af forgæves rekrutteringer i alt. Kilde: DI - Lokalt Erhvervsklima 2017 Ufaglærte Lærlinge/elever Pct. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 12
DI Bornholms anbefalinger til kommunen: > > Byg videre på samarbejdet mellem Jobcentret, Campus Bornholm og de lokale erhvervsfremmeaktører, herunder Business Center Bornholm, og benyt aktivt dialogen til at dele viden om virksomhedernes behov. > > Vær mere opsøgende over for nyledige dagpengemodtagere, så de hurtigere kommer til første samtale med jobcenteret. Tidlige og hyppige samtaler med jobcenteret kan bidrage til, at de ledige hurtigt kommer tilbage i job. > > Benyt de gode erfaringer med indsatsen for nytilkomne flygtninge til en fornyet indsats for de kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget offentlig forsørgelse gennem en længere periode. Blandt andet ved et større fokus på jobparathed og mere brug af virksomhedsrettede tilbud. DI Bornholms anbefalinger til Folketinget: > > Sænk kravet til, hvad medarbejdere fra lande uden for EU skal tjene hvert år for at måtte tage job i Danmark, til 325.000 kr., så flere faglærte og it-uddannede fra lande uden for EU kan tage job i de virksomheder, der mangler medarbejdere. > > Justér jobkortordningen, så også faglærte kan skrives på positivlisten over faggrupper, som virksomhederne kan rekruttere fra lande uden for EU, uden at de opfylder lønkravet i beløbsordningen. > > Gør det muligt at vurdere unge, som modtager uddannelseshjælp, jobparate, hvis ikke de er klar til uddannelse, så de også mødes med et krav om jobsøgning og om at stå til rådighed for virksomhederne. > > Frigiv mere tid til, at medarbejderne i jobcentrene kan beskæftige sig med selve indsatsen. Det er vigtigt, at det igangværende arbejde med at forenkle beskæftigelsesindsatsen munder ud i en oprydning af de regler og administrative krav, som betyder, at medarbejderne bruger uforholdsmæssigt meget af deres arbejdstid på administration og papirarbejde. Kontakt DI Bornholm: Henrik Lystbæk Direkte +45 3377 3957 Mobil +45 2284 6867 E-mail hely@di.dk 13