Udkast til Kvalitetsrapport

Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Resultater undervejs i folkeskoleforløbet: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 6 Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 6 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år... 7 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år... 7 5. Resultater ved afslutningen af elevernes folkeskoleforløb: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 7 6. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 15 7. Socioøkonomiske referencer... 19 8. Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen... 22 Overgang til ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse... 22 Overgang til ungdomsuddannelse 15. måneder efter 9. klasse... 27 Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9.klasse og... 35 9. Kompetencedækning... 39 10. Inklusion... 43 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 44 12. Skolebestyrelsernes udtalelser... 45 2

1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for dialog og kvalitetsudvikling. Gentofte Kommune har i de sidste otte år udarbejdet en omfattende Kvalitetsrapport på kommuneniveau og en kvalitetsrapport for hver af kommunens folkeskoler. Denne kvalitetsrapport, som er på kommuneniveau for skoleåret 2013/14, er udarbejdet efter ny bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at kvalitetsrapporter skal udarbejdes på baggrund af data i Ministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS). Derfor bliver data i denne Kvalitetsrapport vist på anden vis end i de foregående år. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder resultater og vurderinger heraf. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Data i denne kvalitetsrapport kan deles op i fem dele: Resultater undervejs i skoleforløbet med fokus på læsning og matematik Resultater ved afslutningen af skoleforløbet Uddannelsesmønster efter endt skoleforløb Kompetencedækning Andel af elever der undervises i den almene undervisning Mindst 80 % af eleverne skal i følge de nationale mål være gode til at læse og regne. Elevernes resultater i læsning og matematik undervejs i skoleforløbet er dokumenteret ved hjælp af testresultater fra de nationale test. Børn og Skole vurderer, at Gentofte Kommune lever op til denne målsætning. Børn og Skole finder de nationale testresultater tilfredsstillende, hvad angår andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik, men finder samtidig potentiale til for 3

bedringer i forhold til, at andelen skal stige år for år samtidig med en yderligere reducering i andelen af de dårligste i læsning og matematik år for år. Ved afslutningen af skoleforløbet ses der på elevernes karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Eleverne på folkeskolerne i Gentofte Kommune klarer sig med et samlet karaktergennemsnit på 7,9 i skoleåret 2013/14 og ligger over landsgennemsnittet, som er på 6,7. Det samlede karaktergennemsnit var i 2012/13 på 8. Det samlede karaktergennemsnit varierer mellem skolerne fra 7,4 8,8. Pigerne har et højere gennemsnit end drengene med 0, 7 karakterpoint. Alle elever skal ifølge de nationale mål forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Det gør 97,3 % af eleverne i Gentofte Kommune. Flere piger end drenge får mindst karakteren 2. Andelen fordelt på skoler ligger mellem 93,9 og 100 % i skoleåret 2013/14. Den socioøkonomiske reference set for en periode på tre år er negativ på fire skoler, men skolernes karaktergennemsnit varierer år for år. F.eks. har en skole negativ socioøkonomisk reference over en treårigperiode samtidig med en positiv socioøkonomisk reference på 0,3 i skoleåret 2013/14. Elevernes uddannelsesstatus (årgang 2013) viser, at 63,1 % er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig, gymnasiel uddannelse eller særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) 3 måneder efter endt 9. klasse, hvilket er over landsgennemsnit på 42 %. De resterede elever går i 10. klasse, på efterskole eller er på udenlandsophold. 94, 7 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse, heraf går 91,1 % på gymnasiet. Uddannelsesstatus 9. måneder efter både 9. og 10. klasse viser, at 85,8 % af de unge i Gentofte er i gang med en ungdomsuddannelse i 2011/12 (Seneste data med afbrud er fra 2011/12). For skoleårene 2009/10, 2010/11 og 2011/12 har andelen af igangværende unge, unge som har afbrudt deres ungdomsuddannelse, og unge som ikke har været påbegyndt, været nogenlunde stabil. I 4

2011/12 havde 12,5 % ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de havde forladt folkeskolen og 1,7 % har afbrudt. Gentofte ligger i alle tre år over landsgennemsnittet. 88,2 % af årgang 2012 forventes ifølge Profilmodellen at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Den nationale målsætning, om at 95 % skal fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, er således endnu ikke opfyldt 6 år efter endt 9. klasse, men er til gengæld opfyldt 25 år efter endt 9. klasse. Gentofte Kommune lever op til den nationale målsætning om, at 96 % af eleverne skal modtage undervisning i den almene undervisning. 97, 4 % af eleverne modtager undervisning i den almene undervisning i Gentofte Kommune. 3. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen, som er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og er dermed også retningsgivende for kommunalbestyrelsens bestræbelser med at højne kvaliteten i folkeskolen. De nationale mål og resultatmål, som der er i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen og som der findes dokumentation i forhold til i denne rapport, er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan (jf. afsnit 4). Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater (jf. afsnit 4). Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik (jf. Afsnit 5). Endnu flere af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. 5

Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. 96 % af eleverne skal modtage undervisning i den almene undervisning. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges (Dette måles først i Kvalitetsrapporten i 2016). 4. Resultater undervejs i folkeskoleforløbet: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Resultater af de nationale test er fortrolige, og konkrete testresultater må derfor ikke indgå i den offentlige udgave af Kvalitetsrapporten. I vurderingen nedenfor er der taget højde for, at formuleringer ikke må kunne bruges til at rangordne skolerne eller kommuner. Børn og Skole har foretaget en grundig vurdering af testresultaterne i både dansk læsning og matematik for hver skole, og de vil indgå i de kommende drøftelser med skolerne, der hvor Børn og Skole finder det relevant. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Børn og Skole har vurderet testresultaterne i forhold til landsgennemsnittet i både matematik og dansk, og de vurderes at være tilfredsstillende. Andelen af elever, der er gode til at læse og regne, fra alle årgange på folkeskolerne i Gentofte Kommune, lever op til målsætningen om, at mindst 80 % skal klare sig godt i de nationale test i dansk læsning i 2013/14 og igennem de sidste tre år. Når det gælder matematiktestene lever årgangene op til målsætningen, men Børn og Skole vil gerne øge andelen af elever, der er gode til matematik yderligere. Børn og Skole vil endvidere, som en naturlig del af arbejdet med progression og synlig læring, øge andelen af de allerdygtigste elever, samtidig med at andelen af de dårligste elever reduceres yderligere. 6

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år Børn og Skole finder de nationale testresultater tilfredsstillende, hvad angår andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik, men finder samtidig potentiale til forbedringer i forhold til, at andelen skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Børn og Skole vurderer på baggrund af de nationale testresultater i både dansk og matematik, at folkeskolerne i Gentofte Kommune formår at løfte de elever, der klarer sig dårligt år for år, men Gentofte Kommune er ambitiøs på alle elevers vegne og vil derfor gerne reducere andelen af elever med dårligere resultater yderligere år for år. 5. Resultater ved afslutningen af elevernes folkeskoleforløb: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I dette kapitel bliver resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøve 2014 beskrevet. I det følgende præsenteres først hvordan eleverne klarer sig i de bunde prøvefag samlet set, dernæst hvordan de klarer sig i dansk og matematik og endelig hvordan de klarer sig opdelt på fag. Yderligere dokumenteres fordelingen af gennemsnitskarakteren i de bundne prøvefag på køn og på skolerne i kommunen. Sidst i kapitlet dokumenteres den socioøkonomiske reference. 7

Som figuren nedenfor viser, klarer eleverne i Gentofte sig med et gennemsnit på 7,9 i skoleåret 2013/14 i de bundne prøvefag samlet set. De bunde prøvefag består af: Dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtligt, matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning, engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). I 2012/13 var gennemsnittet på 8,0 og i 2011/12 på 7,7. I alle årene ligger Gentofte over landsgennemsnittet, som har været på 6,7 i 2013/14 og 2012/13 og 6,5 i 2011/12. Figur 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet som et gennemsnit i faget, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver, de har aflagt. I beregningen indgår alle elever, der har aflagt mindst en prøve. De prøver, som eleven muligvis ikke har aflagt, medregnes ikke med fx 0 eller nogen anden karakter i beregningen af karaktergennemsnittet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 8

Opdeles karaktergennemsnittet i dansk på fagdisciplinerne læsning, mundtlig dansk, orden, retskrivning og skriftlig dansk fremgår det af nedenstående figur, at eleverne i Gentofte opnåede den højeste gennemsnitskarakter i dansk mundtlig på 8,8 og den laveste i dansk retskrivning på 7,4. Hvis vi sammenligner med de to forrige år, opnår eleverne et tilsvarende eller højere karaktergennemsnit i mundtlig og skriftlig dansk i 2013/14. I retskrivning og læsning opnår eleverne et lavere karaktergennemsnit i 2013/14 end i de foregående år. Figur 2 Karaktergennemsnit i dansk pr. fagdisciplin, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet som et gennemsnit i faget, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver, de har aflagt. I beregningen indgår alle elever, der har aflagt mindst en prøve. De prøver, som eleven muligvis ikke har aflagt, medregnes ikke med fx 0 eller nogen anden karakter i beregningen af karaktergennemsnittet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 9

Som det fremgår af figuren nedenfor, opnåede eleverne i Gentofte 8,2 i gennemsnitskarakter i matematik færdighed og 7,5 i matematisk problemløsning i 2013/14. Hvis vi sammenligner 2012/14 med de to seneste år, klarede eleverne sig med lavere karaktergennemsnit i matematik færdighed og på niveau i matematik problemløsning i 2013/14. Figur 3Karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver, de har aflagt. De prøver, som eleven ikke har aflagt, medregnes således ikke med fx 0 eller nogen anden karakter i beregningen af karaktergennemsnittet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 10

Som nedenstående figur viser, klarer eleverne i Gentofte sig med et gennemsnit på 7,8 i dansk, 8,9 i engelsk, 7,6 i fysik og 7,9 i matematik i 2013/14. I samtlige fag ligger eleverne i Gentofte over landsgennemsnittet, som i dansk er på 6,7, engelsk 7,7 og matematik og fysik på 6,5. Figur 4 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse Afgrænsninger i figuren Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 11

Som det fremgår af figuren nedenfor, er der forskel mellem kønnene og deres karaktergennemsnit i de bundne prøvefag. Pigerne i Gentofte opnår højere karaktergennemsnit end drengene. Pigerne har et gennemsnit på 8,3, mens drengene har et gennemsnit på 7,6. Både pigerne og drengene klarer sig over landsgennemsnittet, som er på 7,1 for pigerne og 6,4 for drengene. Figur 5 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. institutionstype og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 12

Som figuren nedenfor viser, er der forskel i karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag fra skole til skole. Alle skolerne i Gentofte ligger over landsgennemsnittet, som er på 6,7. Syv skoler ligger på niveau med eller over kommunegennemsnittet på 7,9, mens fire skoler ligger under kommunegennemsnittet. Figur 6 Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 13

Figuren nedenfor viser, at der er stor variation i forhold til hvordan pigerne og drengene klarer sig i de bunde prøvefag fordelt på skolerne i Gentofte. På samtlige skolerne opnår pigerne et højere karaktergennemsnit end drengene. Forskellen i karakterer mellem skolerne ligger for pigerne mellem 7,6 og 9,2, og for drengene mellem 6,7 og 8,4. På alle skoler ligger både pigerne og drengene på niveau med eller over landsgennemsnittet på 6,7. På tre af skolerne ligger både pigerne og drengene over kommunegennemsnittet på 7,9, mens det på de resterende skoler fordeler sig forskelligt. På nogle af skolerne er der stor forskel på pigernes og drengenes karaktergennemsnit. Der ses en forskel på op til 1,4. Figur 7 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af faget, dvs. at alle elever vægter lige meget uanset hvor mange prøver de har aflagt. I beregningen af denne indikator indgår dog kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 bundne prøvefag. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 14

6. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I dette kapitel dokumenterer vi andelen af elever med mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik. Den første figur viser andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik sammenlignet med de to forrige år. De efterfølgende figurer viser, hvordan andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik fordeler sig mellem kønnene og på skolerne i Gentofte. Nedenstående figur viser, at andelen af elever i Gentofte, der har opnået en gennemsnitskarakter på mindst 2 i både dansk og matematik, er på 97,3 % i år. Sammenlignes der med de to sidste år, er andelen af elever i Gentofte faldet fra 98,3 %. Alle tre år ligger vi over landsgennemsnittet, som i de respektive år har været på 90,4 %, 90,8 % og 90,4 %. Figur 8 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Afgræsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 15

Som det fremgår af figuren nedenfor, er der flere piger 98,4 % i Gentofte, der får mindst 2 i både dansk og matematik, end drenge der er på 96,6 %. Begge køn ligger dog over landsgennemsnittet, som er på 90,7 % for pigerne og 90,1 % for drengene. Figur 9 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 16

Nedenstående figur viser andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik fordelt på skolerne i Gentofte. Andelen fordelt på skoler ligger mellem 93,9 % og 100 %. Alle skolerne ligger over landsgennemsnittet 90,4 %. Seks skoler ligger over kommunegennemsnittet på 97,4 %, mens fem skoler ligger under kommunegennemsnittet. Figur 10 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler Bemærk at landsgennemsnittet er den røde streg og kommunegennemsnittet er den grå streg. 17

Som det fremgår af nedenstående figur, er der forskel på, hvordan andelen af piger og drenge med mindst 2 i både dansk og matematik fordeler sig på de enkelte skoler i Gentofte. Hos drengene ligger andelen mellem 90,3 % og 100 % på skolerne, og hos pigerne ligger andelen mellem 95 % og 100 % på skolerne. På alle skoler ligger andelen af både drenge og piger over landsgennemsnittet på 90,4 %, på nær én skole hvor andelen af drenge ligger under. Figur 11 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 18

7. Socioøkonomiske referencer Formålet med at se på den socioøkonomiske reference er, at kunne vurdere om skolerne løfter eleverne mere end det kan forventes set i lyset af deres baggrund. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger op personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Alder Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes bruttoindkomst Forældrenes ledighedsgrad Familietype Antal børn og placering i børneflokken Har modtaget mere end ni timers specialundervisning per uge (kun for skoleåret 2011/12 og frem og ikke for beregningerne for 3 års perioder 19

I 2013/14 er karaktergennemsnittet lavere på fire skoler end den socioøkonomiske reference. Figur 12 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skoleår Skoleår Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Skole Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel Karakter- Socioøk. Forskel gennem- reference gennem- reference gennem- reference snit snit snit Bakkegårdsskolen 7,4 7,5-0,1 7,0 7,1-0,1 7,6 7,2 0,4 Dyssegårdsskolen 8,0 8,0 0,0 8,1 8,3-0,2 8,0 8,1-0,1 Gentofte Skole 7,8 8,0-0,2 8,8 8,3 0,5 8,4 8,2 0,2 Hellerup Skole 7,5 7,7-0,2 8,0 8,0 0,0 7,6 7,8-0,2 Maglegårdsskolen 8,0 7,9 0,1 7,7 7,9-0,2 8,2 8,1 0,1 Munkegårdsskolen 8,4 8,1 0,3 7,3 7,5-0,2 6,6 7,2-0,6 Ordrup Skole 8,0 7,9 0,1 7,6 7,7-0,1 8,0 8,0 0,0 Skovgårdsskolen 8,8 8,4 0,4 8,3 8,2 0,1 8,0 8,1-0,1 Skovshoved Skole 7,4 7,9-0,5* 7,7 7,9-0,2 7,8 7,9-0,1 Tjørnegårdsskolen 8,2 7,9 0,3 8,3 8,0 0,3 7,9 7,8 0,1 Tranegårdskolen 8,3 8,0 0,3 9,2 8,5 0,7* 8,6 8,3 0,3 Afgrænsninger i figuren Note 1: Beregningen af den socioøkonomiske reference foretages for skoler, hvor mindst fem elever i 9. klasse har aflagt en eller flere prøver. På baggrund af den statiske model, beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret prøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 20

Set over en treårig periode er karaktergennemsnittet lavere på fire skoler end den socioøkonomiske reference. Figur 13 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skoleår 2011/2012-2013/2014 Skole Karakter- Socioøk. referen- Forskel gennem-snit ce Bakkegårdsskolen 7,3 7,3 0,0 Dyssegårdsskolen 8,0 8,1-0,1 Gentofte Skole 8,3 8,1 0,2 Hellerup Skole 7,7 7,9-0,2 Maglegårdsskolen 8,0 7,9 0,1 Munkegårdsskolen 7,4 7,5-0,1 Ordrup Skole 7,8 7,8 0,0 Skovgårdsskolen 8,4 8,2 0,2 Skovshoved Skole 7,6 7,9-0,3 Tjørnegårdsskolen 8,2 7,9 0,3 Tranegårdskolen 8,6 8,1 0,5* Afgrænsninger i figuren Note 1: Beregningen af den socioøkonomiske reference foretages for skoler, hvor mindst fem elever i 9. klasse har aflagt en eller flere prøver. På baggrund af den statiske model, beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold forudsiges at have klaret prøverne. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 21

8. Uddannelsesmønster efter endt grundskoleforløb: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct. målsætningen Endnu flere elever af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I dette kapitel dokumenterer vi: Hvor stor en andel af eleverne der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse Hvor stor en andel af eleverne der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse De unges uddannelsesstatus 9 måneder efter afslutning af 9. klasse og 10. klasse Hvor mange unge der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter de har afsluttet 9. klasse. (baseret på Undervisningsministeriets profilmodel). Overgang til ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse I dette afsnit dokumenteres elevernes overgang til ungdomsuddannelse 3 måneder efter de har afsluttet 9. klasse. Først præsenteres overgangen til ungdomsuddannelse for de elever der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2011, 2012 og 2013. Der dokumenteres hvilken ungdomsuddannelse eleverne er i gang med 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt fordelingen mellem kønnene og skolerne i Gentofte. 22

Som figuren nedenfor viser, er 63,1 % af eleverne i 2013 tre måneder efter 9. klasse i gang med en ungdomsuddannelse. I 2011 var der 63,4 % og i 2012 var der 65,4 %. Alle årene ligger Gentofte relativt langt over landsgennemsnittet, som var på 42,3 % i 2011 og 2012 og på 42,8% i 2013. Andelen af elever, der tre måneder efter de har afsluttet 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse, har været nogenlunde ens i årene 2011 2013. Figur 14 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 23

Nedenstående figur viser, hvor mange elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3. måneder efter 9. klasse fordelt på de forskellige former for ungdomsuddannelser. I 2013 var 62,7 % i gang med en gymnasial uddannelse i Gentofte. I 2012 var 64,6 % i gang med en gymnasial uddannelse, og 0,8 % var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. I 2011 var ligeledes 62,7 % i gang med en gymnasial uddannelse og 0,7% i gang med en erhvervsfagliguddannelse. Som det ses ud fra figuren er størstedelen af eleverne i Gentofte 3 måneder efter afsluttet 9. klasse i gang med en gymnasial uddannelse i de respektive år. Figur 15 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 24

Som det fremgår af figuren nedenfor, er der flere piger end drenge, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse i 2013. 66 % af pigerne er i gang, mens 60,6 % af drengene er i gang. Begge ligger dog relativt langt over landsgennemsnittet på 42,8 %. Figur 16 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. køn, 2013 Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 25

Nedenstående figur viser, andelen af elever i Gentofte, der tre måneder efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse fordelt på skolerne. Andelen mellem skolerne ligger mellem 47,5 % til 80 %. Alle skolerne ligger over landsgennemsnittet på 42,8 %. Syv skoler ligger over kommunegennemsnittet på 63,1 %, mens fire skoler ligger under. Figur 17 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, 2013 Afgrænsning i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 26

Overgang til ungdomsuddannelse 15. måneder efter 9. klasse I dette afsnit præsenteres overgangen til ungdomsuddannelse for de elever der afsluttede 9. klasse på kommunens folkeskoler i 2010, 2011 og 2012. For disse tre år dokumenterer vi de unges overgang 15 måneder efter de afsluttede 9. klasse i de respektive år. Der dokumenteres hvilken ungdomsuddannelse eleverne er i gang med 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt fordelingen mellem kønnene og skolerne i Gentofte. Det første år efter endt folkeskole vælger en væsentlig del af de unge et år på fx efterskole, udlandsrejse eller 10. klasse. Efter dette år påbegynder størstedelen af de unge på ungdomsuddannelse. Derfor bliver det interessant at se på, hvor mange af de unge, der er startet på ungdomsuddannelse 15. måneder efter endt 9. klasse. 27

Som det fremgår af figuren nedenfor, er 94,7 % af eleverne i 2012 i Gentofte 15 måneder efter 9. klasse i gang med en ungdomsuddannelse. I 2010 var 95,3 % i gang, og i 2011 var 94,9 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse 15. måneder efter. I alle årene ligger Gentofte over landsgennemsnittet som i 2010 var på 88,2 %, i 2011 var på 88,4 %, og i 2012 var på 88,4 %. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de har afsluttet 9. klasse, har været stort set uændret i perioden 2010 2012. Figur 18 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 28

Som det fremgår af nedenstående figur er størstedelen af eleverne i Gentofte i gang med gymnasiale uddannelser 15 måneder efter de afsluttede 9. klasse. I 2012 var det 91,1 % af eleverne og kun 3,6 % var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. I 2011 var 91,4 % i gang med en gymnasial uddannelse og 3,6 % var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, mens der i 2010 var 89,9 % der var i gang med en gymnasial uddannelse og 5,3 % der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 15 måneder efter de havde afsluttet 9. klasse. Figur 19 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 29

Som det fremgår af figuren nedenfor, er der flere drenge end piger, der 15 måneder efter de i 2012 havde afsluttet 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Andelen af drenge er på 95,8 %, mens andelen af piger er på 93,5 %. Både andelen af drengene og pigerne ligger over landsgennemsnittet på 88,4 %. Figur 20 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler 30

Figuren nedenfor viser, hvordan andelen af elever der 15 måneder efter 9. klasse i 2012 fordeler sig på skolerne. Andelen varierer på skolerne mellem en andel på 84,4 % til en andel på 100 %. Alle skolerne i Gentofte ligger over landsgennemsnittet på 88,4 % på nær én. Fire af skolerne ligger over kommunegennemsnittet på 94,7 %, mens syv ligger under. Figur 21 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole Afgrænsninger i figuren: Note 1: Nøgletallet beregnes som antallet af elever, der 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) i forhold til antallet af elever, der har afsluttet 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Note 2: Ved overgang til en uddannelse forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med uddannelsen, eller forinden har fuldført uddannelsen. Det betyder, at elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne har overgang til erhvervsuddannelserne selvom de ikke er i gang med erhvervsuddannelsen 15 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Klassetype: Normalklasser Institution: Folkeskoler Bemærk at Landsgennemsnittet er den røde streg og kommunegennemsnittet er den grå streg. 31

Uddannelsesstatus 9 måneder efter 9. klasse og 10. klasse I dette afsnit dokumenteres de unges uddannelsesstatus 9 måneder efter afslutning af folkeskolens 9. og 10. klasse. Efterfølgende præsenteres de unges uddannelsesstatus (hvorvidt de er i gang, har afbrudt eller ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse) 9 måneder efter de er gået ud af 9. og 10. klasse i skoleåret 2011/2012. Som nedenstående figur viser, er 85,8 % af de unge i Gentofte (fra 2011/12) i gang med en ungdomsuddannelse, mens 1,7 % af unge havde afbrudt deres uddannelse, og 12,5 % er ikke på påbegyndt nogen ungdomsuddannelse. Blandt elever der afsluttede 9. klasse i 2010/11 var 83,9 % af de unge i gang med en ungdomsuddannelse, 1,4 % havde afbrudt deres ungdomsuddannelse, og 14,7 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. Blandt elever der afsluttede 9. klasse i 2009/10 var 84 % af unge i gang med en ungdomsuddannelse, 1,8 % havde afbrudt deres ungdomsuddannelse og 14,2 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse. For de tre skoleår har andelen af igangværende unge, unge som har afbrudt deres ungdomsuddannelse og unge som ikke har påbegyndt, været nogenlunde den samme. Gentofte ligger i alle tre skoleår over landsgennemsnittet som i 2009/10 var på 79 %, i 2010/11 var på 79,2 % og i 2011/12 var på 78,2 %, for andelen af unge som er i gang med en ungdomsuddannelse. 32

Figur 22 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen Afgrænsninger i figuren: Note 1: Antallet af elever, der ni måneder efter 9. eller 10. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) eller har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Antallet af elever, som har været i gang med en ungdomsuddannelse i løbet af de 9 mdr., men som ikke er i gang 9 mdr. efter i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Andelen som ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Note 2: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en til erhvervsuddannelserne, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. og 10. klasse Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 33

Som det fremgår af nedenstående figur, er der flere drenge, der 9 måneder efter de har forladt grundskolen i 2011/12, er i gang med en ungdomsuddannelse end piger. 87 % af drengene er i gang, mens 84,5 % af pigerne er i gang med en ungdomsuddannelse. 2,1 % af drengene har afbrudt en ungdomsuddannelse og 10,9 % er ikke påbegyndt. 0 % af pigerne har afbrudt en ungdomsuddannelse, og 14,3 % ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de har forladt folkeskolen. Både drengene og pigerne ligger over landsgennemsnittet for drengene er landsgennemsnittet på 77,9 % og for pigerne er landsgennemsnittet på 78,6 %. Figur 23 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Antallet af elever, der ni måneder efter 9. eller 10. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)) eller har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Antallet af elever, som har været i gang med en ungdomsuddannelse i løbet af de 9 mdr., men som ikke er i gang 9 mdr. efter i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Andelen som ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden i forhold til antallet af elever, der har forladt grundskolen efter 9. eller 10. klasse. Note 2: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en til erhvervsuddannelserne, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. og 10. klasse Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 34

Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9.klasse og I dette afsnit dokumenteres andelen af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse for årgang 2012. Fordelingen mellem kønnene og fordelingen på ungdomsuddannelserne dokumenteres. Som det fremgår af nedenstående figur, forventes det at 88,2 % af eleverne, 6 år efter afsluttet 9. klasse i Gentofte, fuldfører mindst en ungdomsuddannelse. I 2011 var andelen på 87,1 % og i 2010 på 85,1 %. Alle tre år ligger Gentofte over landsgennemsnittet, som i 2012 og 2011 var på 77,3 % og 75 % i 2010. Figur 24 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 35

Som der fremgår af figuren nedenfor, forventes det, at flere piger end drenge fra årgang 2012 fuldfører mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter, de har afsluttet 9.klasse. 90,2 % af pigerne forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse, mens 86,4 % af drengene forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse. Både pigerne og drengene ligger over landsgennemsnittet. Figur 25 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 36

Nedenstående figur viser, at 83,2 % af eleverne 6 år efter afsluttet 9.klasse i 2012 i Gentofte forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse. 4,2 % forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse, 0,6 % forventes at gennemføre både en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse, 0,6 % forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse og 0,8 % forventes at gennemføre en STU 6 år efter 9. klasse. Figur 26 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 37

Nedenstående figur viser andelen fordelt på hhv. drenge og piger i forhold til forventningen om, at de gennemfører mindst en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse fra årgang 2012. Som det fremgår af figuren, er forventningen, at 85,7 % af pigerne og 81,1 % af drengene gennemfører en gymnasial uddannelse. 3,6 % af pigerne og 4,6 % af drengene forventes at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. 0,6 % af pigerne og 0,7 % af drengene forventes at gennemføre en videregående uddannelse uden en fuld ungdomsuddannelse og 0,9 % af pigerne og 0,7 % af drengene forventes at gennemføre en STU 6 år efter 9. klasse. Figur 27 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse pr. uddannelse, køn Afgrænsninger i figuren: Note 1: Andel af elever i 9. klasse, som forventes at fulføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Fremskrivningen baserer sig på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under følgende antagelser: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Note 2: Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Note 3: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Institution: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 38

9. Kompetencedækning Nedenstående afsnit omhandler kompetencedækningen på skolerne. Først dokumenteres hvorledes andelen af timer dækkes af lærere med linjefag i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Dernæst fremgår kompetencedækningen i Gentofte i forhold til landsgennemsnittet. I Børn og Skole indhenter vi separate oplysninger om lærernes kompetencer, og anvender ikke Undervisningsministeriets databank, hvilket betyder at data fra Gentofte Kommune ikke umiddelbart kan sammenlignes med landsgennemsnittet, som det er beregnet af Undervisningsministeriet. Derfor skal sammenligningen med Gentofte Kommune og landsgennemsnittet tages med et vist forbehold. Tallene må tages med forbehold for definitioner ved en sammenligning. Det skyldes, at landsgennemsnittet er indberettet efter UNI C s definition med kompetencedækning : lærere med undervisningskompetence (linjefag fra seminaret) Lærere med tilsvarende kompetencer (jf. tekstboks) Indberetningen i Gentofte er foretaget ud fra følgende definition: Linjefag fra seminaret Uddannelse på niveau med linjefag Erfaring på niveau med linjefag Og andre kompetencer Hvordan defineres tilsvarende kompetencer i UNI C? At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Skal der et bestemt antal timers efteruddannelse, kurser osv. til for, at det kan registreres som tilsvarende kompetencer? Det er skolelederen, der må foretage et skøn. Det primære er ikke, hvor mange timer uddannelsen har varet, men hvilke kompetencer underviseren har opnået. 39