Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016

Relaterede dokumenter
Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Klassetrinmål: 1. klasse:

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for 6.klasse i natek

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Undervisningsplan for natur/teknik

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan 4. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Science: Færdigheds- og vidensmål for klasse

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Fælles Mål Natur/teknik. Faghæfte 13

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Biologi Fælles Mål 2019

Tilbud til skoler til 10. klasse

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Lille Vildmose Naturskole

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Læseplan for faget biologi

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Årsplan for natur og teknik

Natur/Teknologi Kompetencemål

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan Biologi 8. klasse 2011/2012

Delmål og slutmål; synoptisk

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13

Årsplan i Natur og teknik 1 klasse 2018/2019 Rima Soutari

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2013/14

Insekter og planter Lærervejledning klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Årsplan for natur og teknik i 3.a

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Natur/teknologi 3. kl

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Læreplan for faget biologi

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i klasse.

Natur/teknologi Fælles Mål

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Natur/teknologi er sammen med naturfaglige temaer fra børnehaveklassen første led i skolens samlede naturfagsundervisning.

Transkript:

Årsplan for Natur/ teknik i 4. kl. 2015/2016 Status: 4. A består af ca. 25 elever, hvoraf alle har anden etnisk baggrund end dansk. Det ugentlige antal lektioner er 3 pr. klasse. Bogsystemet vi arbejder med er Fra Natur til Teknik 3.-4. klasse, som består af 4 elevbøger: Kommunikation 2, konstruktion 2, kredsløb 2 og bevægelse 2. De 4 temaer/bøger skal gennemgås over et toårige forløb. I 3. klasse arbejdede vi med Kommunikation 2, som vi ikke blev helt færdige med. Vi arbejder videre med Kommunikation og tager Konstruktion efterfølgende. Kredsløb 2 og Bevægelse må vi også ind over. Der vil blive suppleret med andre bogsystemer som Den levende verden, Natek og Natur/Teknik atlas. Eleverne vil derfor få udleveret bøger til hjemlån i kortere perioder. De vil i stedet for en fast grundbog have en mappe med tekster, og arbejdskopier til hjemmearbejde. DA2: Da eleverne har et andet modersmål end dansk skal dansk som andetsprog inddrages i undervisningen. Der skal arbejdes med forforståelse og begrebsafklaring i ord og billeder, særligt if. med nye emner. Hvert emne op startes med en brainstorm for bl.a. at få et indtryk af, hvad eleverne kan i forvejen, samt for at få aktiveret elevernes før faglige begreber. Emner i kommunikation 2 Vi sender og modtager Følg, mærk, snus og smag Formål og fælles mål At eleverne får indblik i, hvordan kommunikation mellem mennesker er forgået og foregår. Eleverne skal gennem arbejdet med emnet udvide og nuancere deres forståelse af, hvad kommunikation er, og hvordan forskellige kommunikationer har udviklet sig. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik fx sammenhæng mellem teknik og kommunikation. Beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige tider fra tale og råbe til mobiltelefoni og satellittransmission. At eleverne får indblik i, hvordan sansning er grundlagt for at modtage, bearbejde og forstå sanseindtryk fra omgivelserne. Velfungerende sanser er en forudsætning for overlevelse og oplevelse, og de er grundlagt for at kunne reagere, fungere og kommunikere. 1

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier her efter sanseindtryk. Beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse her ses bevægelse som en reaktion på stimuli og hjerne. Fortælle om menneskets sanser og kropfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem her arbejdes med følesans, muskel- og ledsans, smagssans og lugtesans som grundlag for oplevelse og overlevelse. Dyrs sprog At jage og blive jaget Form, farver og funktion At eleverne får viden om, hvordan dyr i naturen kommunikere inden for arten i forbindelse med bl.a. pardannelse, yngelpleje og forsvar af territorium. Eleverne skal få en forståelse af, at dyrenes adfærd består af medfødt og tillærte lyde, handlinger og bevægelser. I emnet vil eleverne lære om udvalgte dyrearters adfærd samt få mulighed for at drage paralleller til andre arter og mennesker. De skal lære at iagttage dyrs og menneskers opførsel i forskellige situationer. Beskrive plante og dyr samt deres levested her udvalgte dyrearters adfærd og kønsforskelle. bygning, form, funktion og levested her hvalers brug af lyde i havet. At eleverne skal, gennem arbejdet med emnets elevtekster og øvelser, tilegne sig viden om kommunikation imellem individer i henholdsvis en flok jagede byttedyr og en flok jagende rovdyr. Beskrive planter og dyr samt deres levesteder udvalgte bytte- og rovdyrs forskellige levesteder. Redegøre for sammenhængen mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested her fx funktionen af fisks form og zebraers striber. Kende forskellige landskabstyper tundra, savanne, hav og eng. Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden navnestof i elevteksten. Give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden udvalgte bytte- og rovdyrs levevis. At eleverne erhverver sig indsigt i at dyr og planters form og farve også har en funktionsmæssig betydning for kommunikation mellem artsfæller og arter imellem. Beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse her primærfarver. 2

Redegør for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag skiltning i lokalområdet. Beskrive planter og dyr samt deres levesteder fx planters farver og dyrs reaktion herpå. bygning, form, funktion og levested her eksempel på samspillet mellem form, farve og funktion i dyre- og planteverdenen. Fortælle om menneskets sanser og kropfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem her eksempel på, hvordan vores hjerne kan blive snydt af det, vi ser. Beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder eksempler på dyrs tilpasning til levested ved hjælp af farver, fx kamuflage. Give eksempler på, hvordan organismer opfylder deres livsbetingelser forskellige steder på jorden fødesøgning i farverige eller duftene blomster, forklædning ved hjælp af kamuflage for at overleve. Dyrene og os At belyse menneskets opfattelser og holdninger til dyr ud fra elevernes direkte og indirekte erfaringer med dyr. Emnet skal endvidere give eleverne et mere nuanceret syn på forskellige dyr og et mere bevidst natursyn. Redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag her om dyr i lokalområdet, kæledyr og husdyr. Beskrive planter og dyr samt deres levested med fokus på adfærd og kommunikation mellem dyr og mennesker. Give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen fx øvelse 6.3. (anvendelse af logoer med dyr) Beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder forskellige kæledyr og husdyr. Skeletter Emner i konstruktion2 Formål og fælles mål Med udgangspunkt i elevernes egne kroppe skal eleverne opnå viden om et skelets konstruktion og funktion hos mennesker og forskellige andre dyrearter. Eleverne skal lære, hvordan skelettets konstruktion kan afspejle et dyrs levevis, og hvordan pattedyrs skeletter ligner hinanden. De skal lære at skelne mellem indre og ydre skeletter. Desuden skal de få viden om vigtigheden ag vedligeholdelse af kroppens knogler igennem livet. 3

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier sortere dyr fx hvirvelløse dyr. Beskrive planter og dyr samt deres levesteder beskrive forskellige dyregruppers skeletter. bygning, form, funktion og levested skeletters konstruktion til dyrs form, funktion og levested. Fortælle om menneskets sanser og kropfunktioner, bl.a. åndedræt og fordøjelsessystem her menneskets bevægeapparat. Beskrive enkle, vigtige regler for sund levevis sund kost og motion for at bevare et stærkt skelet. Flyvning Træer At give eleverne en forståelse af nogle af de grundlæggende begreber i forbindelse med flyvning. Her først og fremmest evnen til at flytte luft. Med udgangspunk i fuglene skal eleverne stifte bekendtskab med en enkel model for vingernes virkemåde og bl.a. lære, at en vis fart gennem luften er en forudsætning for vingernes evne til at kaste luft nedad og holde fuglen oppe. Desuden skal eleverne have forståelsen af, at en let, men stærk, konstruktion og en høj energiomsætning er forudsætning for flyvning. Gennem øvelserne skal eleverne have lejlighed til at gøre deres erfaringer og samtidig få skærpet deres iagttagelsesevne og interesse for omgivelserne, her især fuglene. Beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse her flyvning. Beskrive planter og dyr samt deres levested her svane, agerhøne, musvåge og guldsmed. bygning, form, funktion og levested her bl.a. sammenhæng mellem en fuglevinges form og fuglens levevis og flyvemåde. Kapitlet skal bidrage elevernes forståelse af, at træer er meget høje planter, der er konstrueret som de fleste planter, og at træer i deres konstruktion er tilpasset til at modstå vind og vejr. Eleverne skal lægge mærke til træarternes forskellige konstruktioner af fx blade, frø og frugter. Eleverne skal øve navnestof og fx lære forskellige træarters navne. Eleverne skal lære om træers vækst og menneskets anvendelse af træ samt få en indsigt i træers betydning for miljøet. Redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag her i samtalen om de træer, eleverne kender. Redegør for, hvorledes lokalområdet har ændret sig 4

At sejle Broer Byggematerialer her i samtale om, hvordan vi fælder og bruger træ. At eleverne skal få en indsigt i og erfaringer med vands bæreevne. De skal se skibe som konstruktioner, der kan flyde og sejle. De skal lære at et skib sejler, når vind skubber det frem, eller når en motor skubber vand i den ene retning, så skibet skubbes den anden vej. De skal også vide, at skibe og både kan bruges til transport af mennesker og varer, og at de bruges til fritidsaktiviteter. Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier undersøge hvilke materialer der kan flyde og synke. Beskrive fænomener som lys, lyd, bevægelse forklare, at en væske bæreevne afhænger af dens masse. Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden fx Vesterhavet og Det døde Hav. At eleverne skal få indsigt i og erfaring med, at broer er konstruktioner, som gør transport af mennesker og varer nemmere og hurtigere. Eleverne skal se at ø-riget Danmark er holdt sammen af broer og veje. De skal også se, at principper for lette og stærke konstruktioner, som de kender fra naturen, også bruges, når mennesker bygger broer. Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier undersøge hvilke materialer der kan skabe stærke konstruktioner. Redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, som det fremtræder i dag se, hvor broer og veje skaber forbindelse mellem forskellige lokaliteter i lokalområdet. Kende forskellige landskabstyper fx fjorde, have og vådområder i forbindelse med brobyggeri. Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen del af verden hvor der er bygget broer. At udvide elevernes kendskab til nogle af vores anvendte byggematerialer og deres anvendelse i forskellige konstruktioner. Eleverne skal have en øget forståelse af forskellige materialers egenskaber og anvendelse og indblik i processerne omkring materialernes fremstilling og brug. De skal også se eksempler på, at man ved at kombinere materialer med meget forskellige egenskaber kan opnå materialer med eftertragtede egenskaber. Endvidere skal eleverne vide, at nogle dyr indsamler og forarbejder materialer, så de kan anvendes i dyrets byggerier, og gennem arbejdet med emnet skulle eleverne få en forståelse af, at alle vores byggematerialer, direkte eller indirekte, hentes i vores natur. 5

Skelne om resultatet af en forandringsproces er endelig eller reversibel her fx fremstilling af brændte og ubrændte mursten. Beskrive planter og dyr samt deres levesteder her svale og gedehams. Beskrive dyr og planter fra forskellige naturområder her bæveren. Give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt her bl.a. udnyttelse af ler, sand og sten. Give eksempler på samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik her processer ved fremstilling af tegl og glas. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Der arbejdes individuelt, i grupper og i plenum. Evaluering: Eleverne arbejder sammen på tværs af klassen. Spørgelyst og undren. Eleven udvikler: - Selvtillid - Ansvarlighed - Evne til at argumentere Evaluering vil foregå løbende via samtale, lærer og elever, samt iagttagelse og opgave ark efter endt forløb. Vi vil lave forsøg og eksperimenterende arbejde, hvor der bliver lagt vægt på gruppearbejde og kommunikative evner. Årsplanen er vejledende, og der tages forbehold for fejl og ændringer. Med venlig hilsen Dunja Bane Shamsh 6