Debatoplæg om grøn uddannelse og forskning Grønt Dialogforum den 17. september 2010 Klima- og Energiministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
1. Indledning Det er regeringens ambition, at Danmark skal være en grøn vækstnation, uafhængig af fossile brændstoffer. Det indebærer, at en central del af den fremtidige danske erhvervsvækst i de kommende årtier skal finde sted inden for cleantech-området (grønne teknologier og løsninger). Samtidig skal Danmark også i fremtiden være en foregangsnation i forhold til at mindske verdens klima- og miljøbelastning. Det betyder, at vi ikke alene skal eksportere cleantech-løsninger, men også foretage en bredere grøn omstilling af dansk erhvervsliv og samfund vel at mærke på en måde, så vi opretholder eller forbedrer produktivitet og konkurrenceevne. Udvikling og eksport af nye grønne løsninger og omstilling af dansk erhvervsliv i det hele taget kan dermed på én gang mindske belastningen af miljø og klima og samtidig fremme vækst og velfærd i Danmark. Dansk erhvervsliv har i dag flere styrkepositioner inden for en række cleantech-sektorer på både energi- og miljøområdet. Alene den danske vindmølleindustri beskæftiger i dag over 25.000 ansatte i Danmark. Samtidig er cleantech-virksomhedernes andel af beskæftigelsen og eksporten støt stigende. Den danske eksport af energiteknologi er fra starten af 1990 erne steget fra ca. 5 mia. kr. til i dag at udgøre i omegnen af 60 mia. kr. En kombination af energi- og klimapolitiske målsætninger samt hensyn til forsyningssikkerhed gør, at der globalt forventes massive investeringer i cleantech-løsninger de kommende årtier. 1 Den internationale konkurrence skærpes samtidig i takt med forventningerne om det store erhvervsmæssige vækstpotentiale. Hvis vi i Danmark også fremover skal udnytte vores erhvervsmæssige styrkepositioner og i det hele taget omstille os til et grønt vækstsamfund, uafhængig af fossile brændstoffer, kræver det et solidt fundament af grøn forskning, udvikling og uddannelse. Grøn forskning og udvikling tilvejebringer fundamentet for morgendagens cleantech ikke mindst i forhold til at anvise nye veje og løsninger, også i et længere tidsperspektiv. Og gennem udbud af grønne uddannelser udklækkes de grønne kandidater og forskere, der fremover skal drive den grønne forskningsog innovationsindsats frem. Videnskabsministeriet lancerede i 2009 publikationen Grøn forskning status og perspektiver. Her understreges behovet for en bredt favnende forskningsindsats med henholdsvis 1) prioritering af investeringer i grøn forskning og innovation, 2) en koordineret og sammenhængende indsats, 3) etablering af grønne offentlig-private konsortier, 4) øget rekruttering af forskere og investering i infrastruktur og 5) styrket internationalt engagement. Publikationen anviser således sigtelinjer, der kan danne grundlag for den fremadrettede indsats. Senest har regeringen bragt behovet for grøn forskning og udvikling til debat på Vækstforums møde i februar 2010. 1 IEA, International Energy Technology Perspectives 2010, Paris. 2
Klimakommissionen forventes den 28. september 2010 at offentliggøre deres rapport med anbefalinger til, hvorledes Danmark kan blive fossilfrit. Regeringen vil herefter udarbejde en samlet strategi for, hvordan Danmark skal omstille sig til et grønt vækstsamfund, uafhængig af fossile brændstoffer. Det betyder, at der i den kommende tid skal foretages betydelige valg og prioriteringer. Det gælder ikke mindst, hvordan grøn uddannelse og forskning målrettet kan understøtte regeringens vision. I forlængelse af regeringens tidligere initiativer - og forud for Klimakommissionens rapport - ønsker videnskabsministeren og klima- og energiministeren på mødet d. 17. september 2010 en yderligere dialog om særligt udvalgte problemstillinger. Vi ønsker helt konkret at drøfte disse to spørgsmål: 1. Udbud og efterspørgsel af grønne uddannelser 2. Grøn forskning, udvikling og demonstration fokusering af indsatsen og viden ud til virksomhederne. Boks 1. Definitioner: Grøn forskning, udvikling og demonstration hhv. cleantech Grøn forskning, udvikling og demonstration defineres her som forskning, udvikling og demonstration, der kan bidrage til udvikling af nye grønne teknologier, grønne metoder eller organisatoriske tiltag, der mindsker belastning af miljø og klima ved eksempelvis at reducere drivhusgasudledninger og bæredygtig ressourceudnyttelse. Cleantech omfatter energi-, klima- og miljøteknologi. Med energiteknologi menes teknologier eller produkter, der har, eller giver, et reduceret energiforbrug eller producerer energi med mindre CO2 belastning. Med klima- og miljøteknologi menes teknologier eller produkter, der begrænser belastningen af miljøet og bidrager til tilpasning af igangværende klimaforandringer. 3
2. Udbud og efterspørgsel af grønne uddannelser Cleantech-sektoren rummer et betydeligt vækstpotentiale med mange jobs i navnlig udviklingsog innovationsfunktioner. Det store vækstpotentiale kan dog kun indfries, hvis virksomhederne også fremover har adgang til en veluddannet arbejdsstyrke. Flere rapporter og undersøgelser peger på, at såvel demografiske faktorer som trends i unges uddannelsesvalg kan være udfordrende for virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Der kan peges på tre grundlæggende udfordringer: Relativ lav dansk andel af teknisk og naturvidenskabeligt uddannede sammenlignet med andre OECD-lande Store ingeniørårgange nærmer sig pensionsalderen Danske uddannelser skal matche fremtidige behov i samfund og erhvervsliv, der opstår som følge af en grøn omstilling Helt generelt er den danske uddannelsessammensætning i mindre grad end andre OECDlande rettet mod højproduktive job med høje samfundsøkonomiske afkast. Andelen af nyuddannede inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagretninger ligger således under niveauet for OECD, jf. Figur 1. Figur 1. Andel nyuddannede inden for tekniske og naturvidenskabelige fagretninger, 2007 Kilde: OECD, Education Database. Det er især problematisk i lyset af cleantech branchens rekrutteringsbehov for højtuddannet arbejdskraft, som en nylig undersøgelse har kortlagt. 2 Der mangler pt. højtuddannede til at dække behovet i danske cleantech virksomheder. Gabet forventes at blive øget fremover. Og det forventes at være navnlig teknisk og naturvidenskabeligt uddannende kandidater samt 2 Cleantech guldægget i dansk økonomi, Brøndum & Fliess, oktober 2009. 4
ph.d.ere, der mangler nu og fremtidigt. Hertil kommer, at store ingeniørårgange står til at gå på pension. Dette års optag af nye studerende på universiteterne er dog historisk højt, og især på det naturvidenskabelige område er stigningen markant med et øget optag på 18 pct. Den udvikling er positiv og viser, at de mange initiativer for at gøre det naturvidenskabelige område mere attraktivt for de unge begynder at bære frugt. Denne udvikling er der al mulig grund til at styrke. Også på området for tekniske uddannelser. Som bl.a. IDA peger på, er der en demografisk udfordring: Tilgangen i Danmark af nyuddannede ingeniører svarer kun til den naturlige afgang, og der kan derfor være fare for, at der i fremtiden opstår en situation med mangel på ingeniører. IDA slår samtidig til lyd for, at den generelle økonomiske og tekniske udvikling bl.a. vil indebære en øget efterspørgsel på netop ingeniører og at en evt. situation med mangel på ingeniører derfor kan blive yderligere forværret. 3 Dertil kommer ifølge IDA, at mellem hver anden og tredje virksomhed allerede nu oplyser, at de igennem flere år ikke har kunnet rekruttere alle de ingeniører, de har brug for. IDA vurderer, at det aktuelle underskud på uddannelsesbalancen formodentlig er i størrelsesordenen af 3.500 ingeniører (understøttet af lignende vurderinger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 4 ). Samtidigt er også de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser vigtige i forbindelse med at løse klimaudfordringen. Humanister har ikke mindst en rolle i at formidle nødvendigheden af den samfundsmæssige omstilling og anskueliggøre hvornår og hvordan mennesker træffer afgørende valg. Dertil kommer, at sproglige, psykologiske og interkulturelle kvalifikationer ofte er en forudsætning for mange cleantech-virksomheders eksportsucces. På tilsvarende vis kan samfundsvidenskabelige uddannelser belyse juridiske, økonomiske og politiske implikationer af en grøn omstilling af det danske samfund. En mere grundlæggede problemstilling er at justere danske uddannelser så de i øget grad matcher samfundets aktuelle og fremtidige behov. Hvis Danmark skal omstille sig til et grønt vækstsamfund, er det afgørende, at vi på tværs af uddannelsessektoren sætter ind i forhold til at styrke interessen for og undervisning i det grønne område. Det er samtidig afgørende, at de færdiguddannede kandidaters erhvervsparathed styrkes. Det gælder generelt set men i høj grad også for grønne kandidater. Blandt andet skal uddannelsernes indhold tilrettelægges således, at kandidaterne kan gå direkte ud i beskæftigelse og dermed bidrage til vækst i samfundet. Uddannelserne skal fremme de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenante. De færdiguddannede skal kunne omsætte viden og idéer til eksport og værdi på det globale marked. 3 Prognose for ingeniørmangel, IDA, juni 2009. Det samlede udbud af ingeniøruddannet arbejdskraft i Danmark består af ca. 67.000 personer. Den gennemsnitlige produktion af færdiguddannede diplom- og civilingeniører har i perioden 2004-2006 ligget på 2.662 årligt. 4 IDA henviser til: Rekruttering på det danske arbejdsmarked, 2. halvår 2008, Arbejdsmarkedsstyrelsen. 5
Ny undersøgelse af matchet mellem udbud og efterspørgsel på grønne uddannelser Videnskabsministeren og klima- og energiministeren har netop iværksat en større analyse af det fremtidige grønne arbejdsmarked. Analysen skal afdække de danske cleantechvirksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft og forskere i de kommende år, fordelt på forskellige kompetencer og uddannelser. Den opgjorte efterspørgsel vil blive sammenholdt med nye fremskrivninger af den forventede produktion af kandidater og forskere på de relevante områder. Dermed skabes et så præcist billede som muligt af den udfordring, vi står overfor i forhold til uddannelse og rekruttering. Hvis vi fremover skal sikre en meget større produktion af kvalificerede medarbejdere og forskere på det grønne område, er der potentielt tale om en indsats, der rækker over hele fødekæden i uddannelses- og F&U-systemerne. Listen over mulige indsatsområder og initiativer er lang. Blandt eksemplerne kan være de følgende: Folkeskolen øget opbygning af interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag, fx via erhvervspraktik i 7. klasse på universiteter og i cleantech-virksomheder Ungdomsuddannelserne etablering af målrettede udannelsestilbud og rekruttering af unge til tekniske ungdomsuddannelser Videregående uddannelser øget tiltrækning af kvindelige studerende, etablering af særlige incitamenter for studerende på tekniske uddannelser, sommerskoler mv. Forskeruddannelsen samarbejde med virksomheder, mulighed for delte ph.d.- grader ( joint degrees ) mellem danske og udenlandske universiteter Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder samarbejdsaftaler kan indebære et fokus også på uddannelsesudbuddet og på at forpligte virksomhederne til at indgå som aktiv part Mere viden om kompetencer og kvalifikationer bedre dialog mellem universiteter og virksomheder om dimittenders kompetenceprofiler, idet virksomhederne mangler reel viden om, hvilke kvalifikationer de forskellige kandidater/dimittender besidder Fokus på nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet Øget tiltrækning af internationale forskere og studerende Bedre branding af grønne uddannelser og institutioner. Det er afgørende, at vi retter indsatsen derhen, hvor effekten vil være størst, og at alle parter uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og regeringen påtager sig et aktivt ansvar for at deltage i processen. Spørgsmål til debat om grønne uddannelser Hvis cleantech-branchens vækstpotentiale skal indfries, skal branchen sikres et helt essentielt råstof, nemlig de mennesker og hoveder, der skal udklække idéer, tænke kreativt, analytisk og udviklingsorienteret for at sikre innovationskraften. Uden den, mister Danmark terræn. Hvilke udfordringer indenfor den grønne fødekæde fra folkeskole over videregående uddannelser til rekruttering og fastholdelse bør regeringen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet især have fokus på? Hvilke virkemidler bør især overvejes for at sikre den nødvendige vækst i rekrutteringsgrundlaget af medarbejdere og forskere på det grønne område? 6
3. Grøn forskning, udvikling og demonstration - fokusering af indsatsen og viden ud til virksomhederne Grøn forskning i Danmark et godt udgangspunkt Der er i dag flere indikatorer på, at kvaliteten af dansk forskning på grønne områder er god og dermed giver et godt udgangspunkt for at bidrage til at omstille Danmark til et grønt vækstsamfund, uafhængig af fossile brændstoffer. Den danske publicerings- og citationsprofil inden for energi- og miljøområder viser, at Danmark ligger i top 5 i OECD. Det gælder både antallet af publiceringer, og hvor meget publiceringerne bliver citeret af andre forskere. Kvaliteten af dansk forskning på grønne områder giver sig også udslag i Danmarks hjemtag af EU-midler. Det gælder især energiområdet, hvor det danske hjemtag under det 7. rammeprogram i 2009 var på 8,2 pct. af de samlede EU-midler på området det højeste hjemtag hidtil. Til sammenligning hjemtog Sverige blot 2,8 pct. af midlerne, Norge 4,3 pct. af midlerne, mens Finland hjemtog 5,2 pct. midlerne i 2009. Samtidig er de statslige midler til grøn forskning og innovation samt demonstration og udvikling øget fra 2006 til 2010, jf. tabel 1. Der er således sket en markant stigning i bevillingerne til Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Udvikling samt til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Stigningen er bl.a. et resultat af udmøntningen af globaliseringsaftalen fra 2006 samt regeringens målsætning om at bruge 1 mia. kr. til forskning, demonstration og udvikling på energiområdet fra 2010. På fødevareområdet blev det i 2009 besluttet at oprette et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). I 2010 er der desuden afsat midler til initiativerne Green Lab og Center for grøn transport. Tabel 1. Statslige bevillinger til grøn forskning og udvikling, 2006-2010 mio. kr. Institution/program 2006 2007 2008 2009 2010 Det Strategiske Forskningsråd 160 234 214 389 500 Rådet for Teknologi og Innovation 104 107 190 157 184 Højteknologifonden 67 64 72 54 102 EUDP 79 236 224 222 412 Green Lab 60 Handlingsplan for miljøeffektiv teknologi 40 40 45 45 Teknologipuljen (jordforurening) og bekæmpelsesmidler 25 25 25 25 26 GUDP 229 Det rådgivende udvalg for fødevareforskning (RUFF) 121 263 104 96 Innovationsudvalgt 107 131 137 108 Landdistriktprogrammet 50 50 50 70 Center for grøn transport 50 I alt 713 1.150 1.056 1.166 1.608 7
Anm.: De opgjorte tal for Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) samt Højteknologifonden (HTF) er baseret på en skønsmæssig sammentælling af tilsagn til grønne projekter. Der er foretaget en fremskrivning for 2009 og 2010. For RTI er Innovationsmiljøerne ikke medregnet. Tal for DSF er baseret på grønne midler afsat på finansloven. Under Videnskabsministeriet er grønne bevillinger i Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond ikke medtaget. Regionale midler samt midler fra EU er ej heller medtaget i opgørelsen. Center for Grøn Transport har en pulje på 200 mio. kr. til innovation i perioden 2010-2012, og heraf forventes der afsat 50 mio. kr. i 2010. Fokusering af den grønne forsknings-, demonstrations og udviklingsindsats En af de centrale udfordringer er at vurdere, hvordan grøn forskning bedst bidrager til at løse klima- og energipolitiske udfordringer og understøtte det erhvervsmæssige potentiale ved grøn vækst. Er der tilstrækkelig fokus i brugen af forskningsmidler til understøttelse af den danske indsats i de kommende årtier? Ifølge OECD var 6,4 pct. af de samlede danske forsknings- og udviklingsmidler i 2008 øremærket til energi og miljø. Danmark ligger på niveau med Tyskland og højere end Sverige og Norge, jf. nedenstående figur. Men der er stadig et stykke vej op til lande som Japan, New Zealand, Finland, Syd Korea og Frankrig. Danmarks placering hænger bl.a. sammen med, at størstedelen af de offentlige midler til forskning og udvikling ikke er øremærket til særlige indsatsområder, men derimod har et alment videnskabeligt sigte. Figur 2. Andel af samlede offentlige FoU-investeringer øremærket til energi og miljø, 2008 Japan New Zealand Finland Korea Italy France Spain Australia Germany Denmark Luxembourg Hungary Poland Czech Republic Slovak Republic Sw eden Portugal Norw ay Ireland Slovenia Belgium Netherlands United Kingdom Austria United States Iceland 10,2% 10,1% 10,0% 8,5% 8,3% 7,6% 6,7% 6,4% 6,2% 5,6% 5,6% 5,5% 5,0% 5,0% 4,9% 4,8% 4,3% 3,8% 3,6% 3,2% 3,0% 2,5% 2,2% 2,0% 13,5% 14,7% 0% 5% 10% 15% 20% Kilde: SourceOECD Science and Technology Statistics. Forskning der vedrører de to forskningsformål "Production, distribution and rational utilisation of energy" og "Control and care of the environment". 8
De statslige bevillinger bidrager i dag til udvikling af en bred vifte af forskellige teknologier. Viften af teknologier, som har modtaget støtte, omfatter både biomasse og biobrændstoffer, vindenergi, bølgeenergi, carbon capture and storage (CCS), energieffektivisering, solceller, solvarme, brændselsceller, brint og omdannelse af VE til el. 5 Også i andre lande er der i 2009 og 2010 sket en markant oprustning på det grønne område. Det gælder fx Sydkorea, Kina og USA, hvor der er foretaget betydelige investeringer i grøn forskning og udvikling i forbindelse med genopretningspakkerne efter den globale økonomiske krise. Kina afsætter fx ca. 28 pct. af det største strategiske forskningsprogram til energi, miljø og naturressourcer. I lyset af den stigende globale konkurrence kan der være behov for at foretage en yderligere dansk prioritering af de samlede midler til grøn forskning, udvikling og demonstration, herunder stillingtagen til hvilke indsatser, der er mest presserende og dermed bør prioriteres først. I forbindelse med spørgsmålet om yderligere fokusering af indsatserne på det grønne område er det vigtigt at differentiere mellem korte og lange tidshorisonter. På kort og det mellemlangt sigt har man forholdsvis god viden om hvilke teknologier, der er nødvendige at bringe i spil i en dansk kontekst. I de kommende årtier er det sikkert, at vedvarende energiteknologier som fx vindmøller og energieffektivisering udgør hjørnestenen i reduktionen af Danmarks drivhusgasser. Omvendt kan der på det lange sigt kun gisnes om hvilke teknologier, der vil være mest konkurrencedygtige. Forskningsaktiviteter, som igangsættes i dag, kan resultere i, at der i fremtiden bliver udviklet andre og mere effektive teknologier. Det faktum, at usikkerheden om den teknologiske udvikling vokser, jo længere man skuer frem i tiden, kan tale for, at man på det korte og mellemlange sigt fx udviklings- og demonstrationsprogrammer foretager teknologiske prioriteringer. Omvendt kan usikkerhederne om de langsigtede teknologiske udviklingsforløb være for store til, at man inden for den strategiske forskning på forhånd kan pege på konkrete teknologier. Dog kan fleksible forskningstemaer som fx udvikling af et energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler, være en frugtbar tilgang på lang sigt. I lyset af Danmarks begrænsede ressourcer er udfordringen i forhold til udviklings- og demonstrationsindsatserne at udpege de danske eksisterende og potentielle styrkepositioner, hvor vi er eller realistisk kan blive blandt de allerbedste, og hvor der er et væsentligt fremtidigt potentiale for vækst eller udviklingsbehov. Det gælder forskningsområder, der tjener både dansk fossil uafhængighed og grøn vækst og eksport kan have samfundsøkonomiske gevinster. Dette kunne være løsninger inden for teknologiområder som vindenergi, biomasse, energieffektiviseringer, systemløsninger men det kunne også vedrøre adfærdsændringer, politisk regulering eller økonomi. En fokusering af midlerne til udviklings- og demonstrationsprojekter på færre og snævrere områder er dog ikke uden visse risici. Hvilke kriterier skal vi bruge for at udpege de mest 5 Energi 2009 forskning, udvikling, demonstration, Energistyrelsen, Juni 2009. 9
løfterige områder? Hvordan kan vi være sikre på at udpege de rigtige områder? Derudover kan meget snævre fokuseringer medføre, at konkurrencen mindskes, hvis antallet af kvalificerede udviklingsmiljøer er for små. Samtidig viser studier af prioriteringsøvelser i regi af OECD, at der er en tendens til, at alle lande satser på de samme områder. Viden ud til virksomhederne Virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter og i særlig grad dem, der samarbejder med offentlige videninstitutioner har en højere produktivitet end andre virksomheder. En del af historikken bag den danske grønne erhvervssucces har således også partnerskaber om grøn forskning og forskningssamarbejde som omdrejningspunkt. Blandt danske cleantechvirksomheder arbejder fx 40 pct. sammen med Risø/DTU, og 26 pct. af dem har haft samarbejde med Aalborg Universitet. I et fremadrettet perspektiv ønsker 90 pct. af virksomhederne at indgå i udviklingspartnerskaber. Ca. hver sjette danske cleantech virksomhed oplyser, at de ønsker yderligere forsknings- og udviklingssamarbejde med danske offentlige videninstitutioner. 6 Skal Danmark fastholde og udbygge konkurrenceevnen, skal viden fra offentlige forskningsinstitutioner mere effektivt omsættes til nye løsninger og produkter i erhvervslivet. Viden og ny teknologi skal spredes og nyttiggøres blandt de mange små og mellemstore virksomheder, ikke mindst via GTS-systemet. Videnskabsministeriet har særlig fokus på, hvordan denne videnoverførsel kan ske mere effektivt, og ministeriet vil i løbet af 2010 lancere konkrete initiativer på området. Særligt på energiområdet er der allerede taget en række initiativer. De fem bevillingsgivere, der medfinansierer strategisk energiforskning og -teknologiudvikling 7, har deres egne profiler med en veldefineret placering i energiteknologiernes samlede udviklingskæde. Gennem de senere år har de styrket deres indbyrdes samarbejde, bl.a. om fælles teknologistrategier, og de sikrer gennem koordinering og fælles formidling, at virksomheder bliver betjent af det program, der bedst kan dække den enkelte virksomheds aktuelle behov. Desuden er der med EUDP-loven, den energipolitiske aftale om ForskVE-programmet og de nyeste initiativer inden for Green Labs DK taget politisk beslutning om at styrke de sidste led i energiteknologiernes udviklingskæde, der hidtil har udgjort en stor barriere for mange små og mellemstore iværksættervirksomheder. Spørgsmålet er, om denne udviklingskæde fungerer optimalt i dag? Kan koordinationen øges? Og kan der gøres mere for at fremme de små og mellemstore virksomheders deltagelse? 6 Cleantech guldægget i dansk økonomi, Brøndum & Fliess, oktober 2009. 7 De fem bevillingsgivere er: Det Strategiske Forskningsråd, Energinet.dk, Dansk Energi, EUDP og Højteknologifonden. 10
Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har søsat et ambitiøst nyt initiativ, Strategic Platforms for Innovation and Research (SPIR), som har til hensigt at skabe internationale platforme på bl.a. energiområdet. Det er intentionen, at universiteter igennem SPIR skal udvikle et bedre samarbejde med erhvervslivet herunder de mange små- og mellemstore virksomheder og innovationsaktører såsom GTS-institutter mv. Intentionen er at skabe en samarbejdsmodel, hvor erhvervslivet og virksomhederne i højere grad deltager i både planlægning og udførelse af centrenes aktiviteter, samt en kultur, hvor det er naturligt, at kandidater og forskere på universiteterne samarbejder med erhvervslivet og sammen sætter forskningsdagsordenen. Ambitionen er, at hvert SPIR-initiativ skal have et volumen på 100 mio. kr., hvoraf de to råd tilsammen bidrager med ca. 60 mio. kr., mens universiteter og offentlige og private virksomheder medfinansierer det resterende beløb. De første SPIR-bevillinger forventes uddelt i december 2010 på henholdsvis energi- og fødevareområdet. Der er behov for, at viden og forskningsresultater fra offentlige vidensinstitutioner bringes effektivt ud til danske cleantech-virksomheder. Der er dog samtidig behov for, at dansk erhvervsliv i bredere forstand får gavn af ny grøn viden og nye miljø- og energieffektive løsninger. En sådan mere omfattende videndeling om grønne løsninger er nødvendig for at Danmark kan foretage en markant grøn omstilling af dansk erhvervsliv og samfund og dette på en måde, så vi opretholder eller forbedrer produktivitet og konkurrenceevne. Ny undersøgelse af grøn forskning, udvikling og demonstration er der behov for at fokusere indsatsen? Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil igangsætte en analyse af styrkepositioner og behovet for særlige indsatsområder inden for grøn forskning, udvikling og demonstration. Analysen skal vurdere behovet og potentialet ved at foretage prioritering og fokusering af grøn forskning, demonstration og udvikling, og hvilke kriterier der i så fald skal lægges til grund. Regeringens ambition om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler og styrke grøn vækst og eksport kræver således viden om de danske kompetencer og styrkepositioner, der er nødvendige for at foretage den nødvendige omstilling af det danske samfund. Dette kan samtidig danne grundlag for at vurdere hvilke indsatser, der er mest presserende, og som i så fald bør prioriteres først. 11
Spørgsmål til debat om prioritering af grøn forskning, yderligere fokusering af udviklings- og demonstrationsmidlerne og viden ud til virksomhederne Danmark kan ikke være førende på alle områder. Derfor bliver spørgsmålet, om der er behov for en yderligere prioritering af forskningsmidler på det grønne område, og om der er behov for en fokusering af udviklings- og demonstrationsmidlerne. Samtidig er det vigtigt, at vi på det grønne område får bragt ny viden fra de offentlige forskningsinstitutioner hurtigt ud til virksomhederne. Hvordan er de danske forskningsmiljøers kapacitet inden for grønne områder i forhold til at udnytte potentialet på de globale vækstmarkeder og gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer? Hvilke kriterier kunne anvendes for at sikre en yderligere fokusering af udviklings- og demonstrationsmidlerne, og hvad er i så fald mest pressende at prioritere? Hvilke barrierer er der for effektiv udnyttelse af viden, og hvad kan der gøres for i endnu højere grad at få viden og ny teknologi omsat mere effektivt blandt de mange cleantech-virksomheder, som ønsker at indgå i udviklingspartnerskaber og offentligt-privat samarbejde? Hvorledes kan der skabes yderligere sammenhæng mellem leddene i innovationskæden fra grundforskning til markedsmodning? 12