Introduktion til sundhedsøkonomi



Relaterede dokumenter
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Noter til Cost-Effectiveness Analyse Om behovet for sundhedsøkonomiske analyser

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Skriftlig eksamen sommer 2016

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

1. Hvad er en økonomisk evaluering?

Kan sundhedsfremme betale sig? Hvordan kommuner og regioner kan tænke sundhedsøkonomi med ind i indsatser målrettet aktivt medborgerskab

Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Studieguide for SF3 Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering.

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Sundhedsøkonomiske analyser i MTV er er der berøringsangst?

Dyre kræftlægemidler sundhedsøkonomisk perspektiv. Jakob Kjellberg, seniorprojektleder, DSI

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer.

Market Access: Aktører og Stakeholders

Prioritering ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv

Nulvækst: Hvordan bliver vi skarpere til at prioritere? Terkel Christiansen COHERE

Medicinsk teknologivurdering af screening for abdominalt aortaaneurisme

Hofte- og knæalloplastik Sundhedsøkonomisk analyse

Sundhedsøkonomisk evaluering af rygestoptilbud i Guldborgsund Kommune /Cost-effectivenes analyse og perspektiverende cost-benefit analyse

Årsmøde i Dansk Selskab for Sundhedsøkonomi

Studieplan Sundhedsøkonomi Semester 3

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Kommunale erfaringer indenfor telehomecare til nordjyske patienter med KOL. TeleCare Nord

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Bilag til Kræftplan II

Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Nyt økonomisk værktøj til regulering af transport

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

Kursusmål for specialespecifikke kurser

Hvad skal der til for at sætte forskning i patientsikkerhed og kvalitet på den regionale dagsorden?

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Testeksperiment EVAluering. CEEH Interessentforum. 26. november Et testeksperiment med EVA-systemet. Tobaksrygning

Noter til Cost-Effectiveness Analyse 2

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

komplekst multisyge patienter

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Prioritering i sundhedsvæsenet

Nyhedsbrev 17 maj 2019

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

sundhedspolitik MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Anne Mette Dons Afdeling for Sundhedstjenesteforskning 1

Det Telemedicinske Landkort

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland ( Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Sundhedsøkonomiske prioriteringer hvor blev etikken af?

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Høring over opdateret vejledning for udarbejdelse af sundhedsøkonomiske analyser af lægemidler

ØKONOMISKE PRINCIPPER I. 1. årsprøve, 1. semester. Forelæsning 13 Offentlig gode eksperiment Relevant pensum: Mankiw & Taylor kapitel 11

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Hvordan bruger du sundhedsøkonomien

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

Etiske aspekter af prioriteringsdiskusionen. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen

Studieguide for SF3 Sundhedsøkonomi og økonomisk evaluering. 2. semester - F16

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Sundhedsøkonomisk evaluering af et omsorgsophold til hjemløse efter udskrivelse fra hospital.

Patienters krav til fremtidens hospital

Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

sundhedspolitik MEDICINSK SOCIOLOGI Kandidatuddannelsen i Medicin 3. Semester Hold 8 Anne Mette Dons Afdeling for Sundhedstjenesteforskning 1

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Et venligt skub? Det Etiske Råd 2016

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

Offentlige merudgifter ved rygning Kan kommunerne spare penge ved tobaksforebyggelse?

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Modulbeskrivelse for modul 11

Evaluering af velfærdsteknologier

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Patientcentering Partnerskab

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

TeleCare Nords afslutningskonference d. 18 november 2015 Lisa Korsbakke Emtekær Hæsum

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

ETIK TELEMEDICIN - ETISKE ASPEKTER AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBY AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK ANDERSEN

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Transkript:

Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed

Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer, som kunne have været anvendt alternativt, til at producere forskellige goder og fordele dem til forbrug, nu eller i fremtiden, mellem forskellige individer og grupper i samfundet. Økonomi analyserer omkostninger og nytte af forbedrede måder at omfordele ressourcer. Samuelson, 1976

Hvorfor skal vi prioritere? To fundamentale regler: Ressourcer er knappe Alle ressourcer har en alternativ anvendelse

Udgangspunkt i velfærdsteori Grundlaget for et rationelt valg er en sammenligning mellem to eller flere alternativer Anvendes ressourcerne på én måde, mister man den nytte, man ville have fået ved en alternativ anvendelse af de samme ressourcer Alternativomkostninger er den gevinst, vi alternativt kunne have fået Pareto optimalitet Pareto-forbedring: Nogen stilles bedre, ingen stilles ringere Potentiel Pareto-forbedring: Vinderne kunne i princippet kompensere taberne, og stadig have en gevinst tilbage, men kompensationen finder ikke nødvendigvis sted

To slags sundhedsøkonomi Samfundsperspektiv Hvad får vi for pengene? Styrke: at alle omkostninger er medregnet uanset hvem der bærer disse Svaghed: kræver stor arbejdsindsats at lave, beslutningstagere forstår ikke altid sundhedsøkonomi Kasse-/driftsøkonomisk perspektiv Hvad koster det? Styrke: alle kan forstå et budget, har altid praktisk relevans Svaghed: risiko for suboptimering/kassetænk ning (en fordel for det enkelte sygehus er ikke det samme som en fordel for hele samfundet!) Kasseøkonomi er typisk interessant hvis gevinster eller omkostninger hhv. opstår/skubbes over i anden sektor

Hvad er en sundhedsøkonomisk evaluering? Definition: En sundhedsøkonomisk evaluering er en komparativ analyse af omkostninger og konsekvenser (effekt) af alternative handlingsmuligheder Designet som et redskab for beslutningstagere Sundhed for pengene = beslutningskriterium

Hvad er en sundhedsøkonomisk evaluering? A

Økonomisk evaluering Omkostnings-effektivitetsratio (cost effectiveness ratio) Omkostninger Gevinst Eksempler: Omkostninger per vundet leveår Omkostninger per reddet liv Omkostninger per fundne cancer

Marginal analyse (Inkremental cost-effectiveness ratio) Cny - Cgammel ICER = Eny Egammel

Evalueringsmetoder i sundhedsvæsenet Budget analyser

Opgørelse af gevinster Kvalitetsjusterede leveår: QALY Leveår vægtes i en værdi i intervallet 0-1, hvor 1 er perfekt sundhed og 0 er død. 1 Perfekt sundhed 0 Død

Cost-Utility Analyse 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Med behandling Uden behandling 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 QALY er det eneste universelle mål for sundhedsgevinst

Marginalanalyse Efficient anvendelse af ressourcerne fås når Marginale omkostning Marginale gevinst er ens for alle interventioner/anvendelser af ressourcerne Hvis det ikke er tilfældet kan samfundets nytte øges ved omprioritering

Cost-Utility Analyse Anvendelse i league tables: (pris per QALY) GP advice to stop smoking 270 Hip replacement 1180 Kidney transplantation 4710 Erythropoietin treatment for anaemia in dialysis patients 126.290 Kilde: Drummond et al. (2005)

Hvad kan sundhedsøkonomi bruges til? Hvad bruges sundhedsøkonomiske evalueringer til i dag? Lægemiddelstyrelsen, MTV, Medicinalindustri, Ad hoc (ca. 3.500 artikler om cost-effectiveness af screening) WHO og SST anbefaler det ved vurdering af nye screeningsprogrammer Bringe emner i fokus Sundhed for pengene (modsat sundhedsydelser) Prioritering (modsat nuværende diskurs) Retfærdig fordeling (social ulighed i sundhed)

Udviklingen inden for sundhedsøkonomi i fremtiden Stigende antal artikler pr. år i videnskabelige tidsskrifter Stigende kompleksitet/sværhedsgrad i sundhedsøkonomiske studier Øget brug af QALY Stor forskel landene imellem???

Relevant litteratur Drummond M, O Brien B, Stoddard GL, Torrance GW. Methods for the economic evaluation of health care programmes. 3. edition. Oxford: Oxford University Press, 2005. Drummond M and McGuire A. Economic Evaluation in Health Care. Merging theory with practice. Oxford University Press, 2001. Gold, Marthe R., Siegel, Joanne E., Russell, Louise B., and Weistein, Milton C., Cost-Effectiveness in Health and Medicine. Oxford: Oxford University Press, 1996. (Alban A et al.. Principper og perspektiver. København: DSI Institut for sundhedsvæsen, 1999)