FORORD. Grundvandsplan 2005 1

FORORD Københavns Kommune har bæredygtighed som centralt princip for miljøpolitikken. Den overordnede vision er at aflevere byen til kommende generationer, i en bedre tilstand end vi modtog den. På grundvandsområdet handler det om ikke at bruge mere vand, end der gendannes, og at spare drikkevand der hvor der kan bruges sekundavand, at beskytte de ressourcer vi har mod forurening og at udnytte de ressourcer, som er mindst sårbare. Kendsgerningen er, at vi som storby har et stort ressourceforbrug på alle områder, herunder også et stort vandforbrug, som primært dækkes af vandindvinding uden for kommunen. Grundvandsressourcen er generelt under pres på Sjælland, og vores vandforbrug udgør en stor del af belastningen af natur og ressourcer, der hvor vandet indvindes. Ud fra princippet om at feje for egen dør, bør vi udnytte vores egen grundvandsressource så vidt vi kan. Det er vores politik, og det skylder vi de kommuner på Sjælland der lægger natur til vores behov for import af vand. Den gode nyhed er, at vi faktisk har en brugbar grundvandsressource under hovedstaden, som i stort omfang udnyttes. Der er en stor indvinding af drikkevand, som primært går til forsyning af Frederiksberg Kommune, og desuden er der igangværende og planlagte projekter for sekundavandsudnyttelse. Udnyttelse af grundvandsressourcen er selvfølgelig ikke uden problemer heller ikke i København. Ressourcen er begrænset, og kvaliteten af vandet er meget varierende og langt fra alle steder af drikkevandskvalitet. Frederiksberg Forsyning er således fortsat nød til at foretage en rensning af det oppumpede vand. Vi ønsker også at prioritere søer og åer højt, og indvinding kan påvirke såvel vandbalance som grundvandskvalitet. Vedlagte udkast til revideret grundvandsplan er kommunens bud på den fortsatte prioritering af indsatsen for at bevare og udnytte grundvandsressourcen i kommunen. Grundvandsplan 2005 1

2 Grundvandsplan 2005

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDVANDSPLAN 2005 5 1.1 Indledning 5 1.2 Forvaltningsmæssige forudsætninger og krav 5 1.3 Grundvandsressourcen - Baggrund 7 1.4 Grundvandsressourcen Status 8 2. MÅL FOR GRUNDVANDSRESSOURCEN 11 2.1 Målsætninger 11 3. STRATEGI OG VIRKEMIDLER 13 4. HANDLINDSPLANER OG AKTIVITETER 15 4.1 Målsætning, status og perspektiv 15 4.2 Prioritering af grundvandsressourcen 15 4.3 Forebyggelse i tilknytning til større virksomheder 16 4.4 Nedgravede olietanke 17 4.5 Pesticider 17 4.6 Renovering af kloakker 19 4.7 Anvendelse af sekundavand 19 4.8 Undersøgelser og afværge 21 4.9 Nedsivning 24 5. FORANKRING OG SAMARBEJDE 27 6. OVERVÅGNING OG KORTLÆGNING 29 7. REGULERING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN 31 7.1 Behandling af ansøgninger 31 7.2 Områder med behov for særlig beskyttelse 31 7.3 Udnyttelse af grundvandsressourcen 33 7.4 Midlertidig grundvandssænkning 33 7.5 Nedsivning og infiltration 33 7.6 Permanent grundvandsdræning i kommunen 33 8. LITTERATUR 37 Grundvandsplan 2005 3

APPENDIX BESKRIVELSE AF GRUNDVANDSRESSOURCEN 39 Vandindvinding 41 Geologi 43 Hydrogeologi 49 Vandkredsløbet 55 Forureningskilder 63 Vandkvalitet 65 4 Grundvandsplan 2005

1 GRUNDVANDSPLAN 2005 1.1 INDLEDNING Hermed fremlægges en redegørelse for Københavns Kommunes grundvandsplanlægning. Planen indeholder kommunens opdaterede målsætninger for forvaltningen af grundvandsressourcen. Målsætningerne afspejler det øgede fokus på det sammenhængende vandkredsløb mellem grundvandsressource og overfladevand, indvinding og nedsivning o.s.v. samt kommunen ønske om at optimere udnyttelsen af grundvandsressourcen herunder til sekundavand og også andre sekundavandskilder. Kommunens indsats for målsætningerne for grundvandet fordeler sig på en række områder, med en bred vifte af tiltag. For hvert område beskrives status og perspektiv for kommunens aktiviteter. I Grundvandsplan 2000 og i Agenda 21 planen som kommunen vedtog i januar 2005 er der vedtaget konkrete handlingsplaner og aktivitetsmål inden for forskellige områder. Disse er anført, således at der er mulighed for at vurdere, hvorvidt kommunen har levet op til egne mål. Der er mange aktiviteter fx byggeprojekter, der berører grundvandet. I de tilfælde hvor aktiviteterne kræver tilladelse efter fx Vandforsyningsloven eller Miljøbeskyttelsesloven, tilstræber kommunen gennem vilkår for tilladelser at fremme de målsætninger der gælder fx for grundvandsplanlægningen. Alle sager behandles efter konkrete vurderinger, men der er nogle generelle retningslinier, som er beskrevet her. I appendiksdelen er en samlet opdateret beskrivelse af grundvandsmagasin, hydrogeologi, vandkvalitet, den aktuelle udnyttelse og potentielle fremtidige udnyttelsesmuligheder samt alternative sekundavandskilder. 1.2 FORVALTNINGSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER OG KRAV Vandforsyningsloven: Grundlaget for grundvandsplanen er Vandforsyningsloven. I medfør af Vandforsyningslovens 11 skal der udarbejdes en plan for den fremtidige anvendelse af grundvandsressourcen. Efter 17 skal Borgerrepræsentationen i hver valgperiode offentliggøre en redegørelse for vandressourceplanlægningen. Efter 13 skal der udarbejdes en indsatsplan, som opgør behovet for beskyttelse samt retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. Vandrammedirektiv og Miljømålslov: Miljømålsloven er blevet vedtaget i 2003 som en udmøntning af Vandrammedirektivet. Med udgangen af 2005 ophæves bestemmelserne i Vandforsyningsloven vedrørende ressourceplanlægning. Planlægning reguleres herefter efter bestemmelser i Miljømålsloven jf. Vandrammedirektivet. De første Vandplaner efter de nye bestemmelser skal vedtages i 2009. Denne grundvandsplan udgør således kommunens forvaltningsmæssige grundlag frem til 2009. Grundvandsplan 2005 5

Husum 15 14 Utterslev Mose 7 8888 999 13 10 12 Utterslev 11 Emdrup Lersøparken Bispebjerg Ryvangen Østerbro Fælledparken 1111 Degnemosen Nørrebro 5555 6666 Vanløse -3-3-3-3 -3-3 -3-3 -3 Frederiksberg 444 Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vigerslev 222 3 Valby Vesterbro -0,5-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Islands Brygge 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Sundbyvester -2-4 Sundbyøster 0000-1-1-5 -5-5 -5-5 -5-5 -5-5 -6-6 -6-6 10 m Grundvandspotentiale København kommunegrænse Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Figur 1 Oversigtskort Grundvandsplan for Københavns Kommune 2005 1 : 75.000 0 2 km Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 6 Grundvandsplan 2005

Strukturreform: Udmøntningen af strukturreformen er endnu ikke fuldstændigt beskrevet. Ansvaret for planlægning og overvågning af grundvandsressourcen overgår til staten i 2007. Det er usikkert, hvad kommunernes rolle derefter bliver på området. Kommunerne skal udarbejde handleplaner som opfølgning på de indsatsprogrammer, der vedtages i Vandplanerne i 2009. På jordforureningsområdet overgår ansvaret for undersøgelser, kortlægning og afværge til de nye regioner fra 2007. Kommunerne kan, når det vurderes at være i deres interesse, også udføre undersøgelser og afværgeforanstaltninger. På virksomhedsområdet overgår tilsynet med de største virksomheder til staten. 1.3 GRUNDVANDSRESSOURCEN - BAGGRUND Københavns Kommune har med en befolkning på godt ½ mio. mennesker et stort vandforbrug, som på ingen måde kan dækkes med den grundvandsressource der er til rådighed inden for kommunegrænsen, med den vandforsyningsstruktur vi kender i dag. Det meste af det vand der forbruges i København og på Frederiksberg bliver indvundet fra grundvandsmagasiner på store dele af Sjælland. Nogle steder medfører indvindingen et stort pres på vandløb og søer, som fx kan komme til at lide af vandmangel i sommerperioder. Grundvandsressourcen under København udnyttes også. Især Frederiksberg Forsynings indvinding på 2.5 mio. m 3 vand om året midt i København præger potentialebilledet i store dele af Københavns Kommune. Andre indvindinger trækker i mindre målestok på grundvandsressourcen. Se figur 1) Enkelte steder er grundvandet påvirket af større afdræning af infrastruktur. Desuden finder der en dræning sted til utætte kloakker. Også i København er der områder, hvor sænkning af grundvandet vil give uønskede effekter. Det gælder dels naturområder som Utterslev mose, men også områder som Indre By er afhængig af et højt vandspejl af hensyn til den gamle bygningsmasse. Stabiliteten af jordlag og fundamenter udført som træpæle m.v. kan således være afhængig af en konstant mætning med vand. Omvendt kan hævning af grundvandsspejlet fx efter mange års drikkevandsindvinding medføre indsivning af vand i kældre. Grundvandsressourcen i København er præget af, at der har været mange aktiviteter gennem tiden og mange, som har bidraget til forurening af grundvandet. Beliggenheden ud til kysten gør desuden, at for kraftig oppumpning let kan føre til forhøjelse af grundvandets saltindhold. Oppumpning kan også have andre effekter på grundvandets kvalitet. Grundvandsmagasinet under København består af kalk, hvor et svingende grundvandsniveau under bestemte forhold kan medføre en uønsket frigivelse af nikkel. Grundvandsplan 2005 7

1.4 GRUNDVANDSRESSOURCEN STATUS Beskrivelsen af grundvandsressourcen er opdateret på baggrund af de nyeste tilgængelige data for geologi, grundvandskvalitet, indvindingsoplysninger, nye tal for nedsivning og data fra to pejlerunder, som kommunen har gennemført i 2004 og 2005. Alle oplysninger er samlet i en opdateret grundvandsmodel, som er under færdiggørelse. Det skal understreges, at datagrundlaget har en meget varierende tæthed i kommunen. Med det forbehold gives der herunder et resume af den overordnede udvikling af grundvandsressourcen i den forløbne planperiode. Som appendix til grundvandsplanen er vedlagt en uddybende beskrivelse af grundvandsressourcen sammen med en række temakort. Den generelle grundvandskvalitet: Som i 2000 er den naturlige grundvandskvalitet rimelig god i den nordlige del af kommunen. På den vestlige del af Amager er grundvandet påvirket af saltvand, og der findes forhøjede indhold af sulfat og klorid. De forhøjede indhold findes i boringer, der ligger i inddæmmede områder, hvor der tidligere har været havbund. I Ørestaden har den permanente afdræning langs Øresundsforbindelsen medført en forventelig indtrængning af saltpåvirket grundvand. Potentialeforhold: Der kan ikke iagttages nogen generelle ændringer i grundvandspotentialet i forhold til i 1999, hvor potentialet sidst blev pejlet. Til gengæld viser de to nyligt afsluttede pejlerunder i 2004 og 2005, at potentialet er op til 20-40 cm højere om foråret end om efteråret som følge af årstidsvariationer. Potentialet er især stærkt præget af afsænkningen ved Frederiksberg Forsynings Frb. F.) indvindingsboringer. Forurening med miljøfremmede stoffer: Oversigten over fund af forurenende stoffer afspejler primært fordelingen af undersøgelsesboringer. Overvågningen af grundvandskvaliteten ved Frederiksberg Forsynings indvinding i København og på Frederiksberg viser et stagnerende niveau i forekomsten af klorerede opløsningsmidler. Sideløbende finder Frederiksberg en stigning af forekomsten af nedbrydningsprodukter af klorerede opløsningsmidler, men overordnet set er der en god udvikling, hvor behovet for kulfiltrering af drikkevandet skyldes forekomster af klorerede opløsningsmidler, som kun ligger lige over grænseværdierne. Der er fortsat kun enkeltstående fund af pesticider i grundvandsprøver i den nordlige del af København. Udnyttelsen af grundvandet: Frb. F. indvinder fortsat ca. 2.5 mio. m 3 vand årligt fra grundvandsmagasinet under København og Frederiksberg, hvilket svarer til ca. 40 % af Frederiksberg Kommunens forbrug. KE samt vandværker i flere af nabokommunerne trækker også i et vist omfang på ressourcen indenfor Københavns Kommune. Der finder en omfattende grundvandsbortpumpning sted ved Øresundsforbindelsens landanlæg i Valby og på Amager. Det er lykkedes at få etableret en genanvendelse af meget af dette vand. Vandet ledes via en til formålet anlagt sekundavandsledning over Amager til Amagerværket, som anvender vandet til procesformål. Der pumpes dog også fortsat store mængder afdrænet grundvand fra banestrækningen i Valby til Kalveboderne. Der er i kommunen gennemført enkelte andre projekter til anvendelse af sekundavand. Fx har Amagerværket også en indvinding af havvand til køleformål, og på Bi- 8 Grundvandsplan 2005

spebjerg hospital bruges nødforsyningsboringen til årlig oppumpning af ca. 60.000 m 3 grundvand til tøjvask. Ressource: Med udgangspunkt i grundvandsmodellen er det vurderet, at der i områderne omkring Husum, Emdrup og Østerbro er en større tilgængelig grundvandsressource, der potentielt kan udnyttes. Figur 2. Om kvalitet og mængde mv. er tilstrækkelige til at understøtte en drikkevandsindvinding er ikke belyst. Københavns Kommune har udarbejdet en oversigt over en række eksisterende kilder til sekundavand, som potentielt vil kunne udnyttes. Figur 5. Hertil kommer tilgængelige grundvandsressource samt regnvand og havvand. Grundvandsplan 2005 9

SØBORG GLADSAXE MØRKHØJ EMDRUP UTTERSLEV HUSUM BISPEBJERG ØSTERBRO Trekroner ISLEV BRØNSHØJ NØRREBRO Lynetten Prøvestenen VANLØSE RØDOVRE FREDERIKSBERG VESTERBRO VALBY VIGERSLEV SUNDBYØSTER BYØSTER SUNDBYVESTER KASTRUP DØRE HVIDOVRE Valbyparken Tippen Kalveboderne TÅRNBY MAGLEBYLILLE FRIHEDEN Birkedam Grundvandsressource udnyttet til vandforsyning Ikke udnyttet grundvandsressource Risko for påvirkning af naturlig vandkvalitet Brakvand eller saltpåvirket grundvand Salt grundvand Grundvandssænkning ikke tilladt i middelalderbyen Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Figur 2 Tilgængelig grundvandsressource Grundvandsplan for Københavns Kommune 2005 1 : 75.000 0 2 km Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 10 Grundvandsplan 2005

2 MÅL FOR GRUNDVANDSRESSOURCEN Målsætningerne for grundvandsressourcen tager udgangspunkt i Københavns Kommune overordnede miljøpolitik som indebærer, at vi på alle områder ønsker at fremme en bæredygtig udvikling. Det betyder, at hensynet til vandkredsløbet overalt i kommunen vejer tungt, ved beslutning om udnyttelse af grundvandet. Med vedtagelsen af Miljømålsloven bliver der endnu mere fokus på vandkredsløbet. Det er vigtigt at fastholde muligheden for indvinding af drikkevand i Københavns Kommune af hensyn til forsyningssikkerhed og beredskab. Indvindingen af vand i omegnskommunerne til forsyning af hovedstaden medfører desuden nogle uønskede effekter på naturen og ønskes derfor minimeret. Grundvandet indgår i et kredsløb med nedbør, overfladevand og kystvande. Ved sænkning af grundvandet, kan vandføringen i søer og åer mindskes. Forurening i grundvandet kan følge med grundvandsstrømningen ud i kystvande. Forurening af overfladevand kan sive ned til grundvandet. Også bygninger og anlæg påvirkes af grundvandet. Miljømålsloven stiller krav om, at grundvandsforekomster skal opnå god tilstand inden 2015. Kriterierne for god tilstand er endnu ikke nærmere defineret. Der er i Miljømålsloven indlagt mulighed for forlængelse af fristen til 2027. 2.1 MÅLSÆTNINGER Grundvandsressourcen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser fastholdes til drikkevandsformål og skal inden 2015 have opnået god tilstand med hensyn til kvalitet og mængde. Grundvandsressourcen skal med hensyn til kvalitet og mængde understøtte et samlet nødforsyningsberedskab jf. kommunens Vandforsyningsplanlægning. Udnyttelse af grundvandsressourcen i København sker under hensyntagen til det samlede vandkredsløb. Grundvandsressourcen kan udnyttes til drikkevand og sekundavand samt til andre formål som fx grundvandskøling. Anvendelser der kan reducere behovet for import af drikkevand søges fremmet, af hensyn til naturen i de kommuner på Sjælland hvor størstedelen af vandet til København indvindes. Forringelse af grundvandets kvalitet forebygges og grundvandsressourcen søges øget fx via nedsivning for at bevare og udvide udnyttelsesmuligheder og for at opnå en positiv effekt på overfladevand i kommunen. Indsatsen for bevarelse af grundvandsressourcen forankres hos borgere og virksomheder i kommunen. Grundvandsplan 2005 11

12 Grundvandsplan 2005

3 STRATEGI OG VIRKEMIDLER Strategien for at nå de overordnede målsætninger for grundvandsressourcen i Københavns Kommune omfatter en hel række områder: Prioritering: I kommunen er udpeget kildepladszoner, områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og indsatsområder. GVP 2000, Regionplan 2001, Udkast til Regionplan 2005) Figur 3. Forebyggelse: Den forebyggende indsats prioriteres højt overalt i kommunen. Indsatsen omfatter bl.a. tilsyn med større virksomheder, nedbringelse af pesticidforbrug, renovering af kloakker. Tilsynet med de 6 største virksomheder overgår til staten fra 2007. Udnyttelse af grundvandsressourcen: Kommunen søger at fremme udnyttelse af drikkevand, sekundavand og anden anvendelse fx køling ved hjælp af grundvand grundvandskøling). Der er foretaget en revurdering af restressourcen figur 2) og der er lavet en oversigt over alternative kilder til sekundavand. Figur 5) Hensigten er, at synliggøre for forvaltning såvel som for virksomheder, hvor der kan være mulighed for at søge alternativ vandforsyning. Bevarelse og forbedring af grundvandsressourcen: Kommunen søger at fremme nedsivning og minimere vandspild ved dræning og afværgepumpninger. Vandforbruget søges nedbragt via rådgivning og støtte til individuelle vandmålere. Undersøgelser og oprensning: Kommunen gennemfører undersøgelser, kortlægning og afværge af jord- og grundvandsforurening på baggrund af prioriteringen af grundvandsressourcen. Indsatsen er samtidig underlagt en politisk prioritering, som også omfatter indsatsen overfor indeklima og arealanvendelse. Fra 2007 overgår ansvaret for kortlægning og afværge til regionerne. Forankring og samarbejde: Forankring og borgerinddragelse er både mål og middel, og Københavns Kommune lægger vægt på forankring af kommunens indsats hos byens borgere og virksomheder. Forankring har fået et selvstændigt fokus jf. DOGME 2000. Kortlægning og overvågning: Er nødvendige redskaber for såvel den overordnede ressourceplanlægning som for den daglige forvaltning. Københavns Kommune deltager i det landsdækkende NOVANA moniteringsprogram som fra 2007 overgår til staten. Regulering af grundvandsressourcen: Gennem vilkårsstillelse i tilladelser efter vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven, har kommunen mulighed for at regulere udnyttelsen af grundvandet. Grundvandsplan 2005 13

4 HANDLINGSPLANER OG AKTIVITETER 4.1 MÅLSÆTNING, STATUS OG PERSPEKTIV I grundvandsplan 2000 og i Agenda 21-planen er der vedtaget en række konkrete handlingsplaner og aktivitetsmål på forskellige indsatsområder. I det følgende gennemgås målsætning, status og perspektiv for de enkelte indsatsområder. For hvert område er medtaget et resume af handlingsplaner og aktivitetsmål vedtaget i Grundvandsplan 2000 hhv. Agenda 21 for at give et overblik over hvor langt vi er nået i forhold til, hvad der var planlagt. 4.2 PRIORITERING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN Målsætning Prioritering af grundvandsressourcen er et lovkrav, som følger af en erkendelse af, at oprensning af al jord- og grundvandsforurening er en enorm opgave, og at indsatsen derfor må prioriteres for at sikre en tilstrækkelig drikkevandsressource. Figur 3. Status I Regionplan 2001 er udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, særligt sårbare områder, områder med drikkevandsinteresser, kildepladszoner omkring nødforsyningsboringer og indsatsområder. I forslag til Regionplan 2005 er der foretaget nogle justeringer af udpegningen. Der udpeges to nye indsatsområder i Emdrup og Husum. Baggrunden er dels, at den planlagte indsats i de to eksisterende Indsatsområder Vesterbro og Grøndal er langt fremskreden og dels, at Københavns Kommune og Københavns Energi undersøger mulighederne i disse to områder for at etablere supplerende drikkevandsindvinding. Endelig er der inden for de nye indsatsområder en række indvindingsinteresser som gør, at beskyttelsen af grundvandet skal prioriteres. Der er udpeget en ny kildepladszone i forbindelse med, at Københavns Kommune har meddelt indvindingstilladelse til Frederiksberg Forsyning i en ny boring i Grøndalsparken Udpegningen af Brønshøj som område med særlige drikkekvandsinteresser bortfalder. Baggrunden for udpegningen var planer for undersøgelse af drikkevandsindvindingsmulighederne i området. KE har i mellemtiden gennemført undersøgelser der viser, at hverken vandmængder eller vandkvalitet var tilfredsstillende. Amager Hospitals nødforsyningsboringer er nedlagt, ligesom nødforsyningsboringen på det nu nedlagte Kommunehospital. Perspektiv Udpegningen revideres efter behov. Grundvandsplan 2000: Der udpeges et område med særlige grundvandsinteresser i Brønshøj Grundvandsplan 2005 15

4.3 FOREBYGGELSE I TILKNYTNING TIL STØRRE VIRKSOMHEDER Målsætning Virksomhederne i København ikke må udlede miljø- og sundhedsskadelige stoffer til jord- og grundvand. Jf. Miljøstrategi for virksomhedsområdet i København 2005-2008, februar 2005 og Agenda 21. Status For at beskytte grundvandet, må der ikke placeres grundvandstruende aktiviteter, virksomheder og anlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fastlagt som retningslinie i Regionplan 2001. I forslag til Regionplan 2005 er der fastlagt retningslinier der begrænser muligheden for at placere virksomheder der kan være potentielt forurenende i kildepladszoner, områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser. Kommunen foretager tilsyn med virksomhederne for at sikre overholdelse af krav og vilkår. Perspektiv På baggrund af Agenda 21 planen og Miljøstrategi for virksomhedsområdethar Miljøkontrollen fastlagt retningslinierne for arbejdet med forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra eksisterende virksomheder: Indsatsen for at opspore og forebygge jord- og grundvandsforurening på virksomheden skal fremover intensiveres. På virksomheder, hvor Miljøkontrollen vurderer, at en tidligere sket forurening der kan true menneskers sundhed eller miljøet, skal forureningen undersøges og en oprydning søges gennemført. I perioden indtil udgangen af 2007: udarbejdes en håndbog med oplysninger om hvilke aktiviteter der giver risiko for jord- og grundvandsforurening. udføres opsøgende indsats for at opspore eksisterende forureninger på udvalgte virksomhedstyper specielt i OSD områder, herunder for at vurdere evt. retshåndhævelsesskridt. udarbejdes en strategi for hvordan problematikken omkring virksomhedslukninger og jord- og grundvandsforurening håndteres. laves kampagner til relevante virksomheder om forebyggelse af jord- og grundvandsforurening. Handlingsprogrammet revideres, når den endelige opgavefordeling jf. strukturreformen kendes. Fra 2007 overgår tilsynet med de 6 største virksomheder formentligt til staten. 16 Grundvandsplan 2005

Grundvandsplan 2000 - Planlagte tiltag Ved miljøgodkendelser af større virksomheder stilles der vilkår til eventuelle oplag af kemikalier, affald eller tankanlæg for at forebygge grundvandsforurening. Ved etablering af større virksomheder foretager Københavns Kommune en konkret vurdering af virksomhedens indretning og drift. Tilladelse kan gives, når det på denne baggrund kan fastslås, at etableringen kan finde sted uden at udgøre en trussel mod vandkvaliteten. 4.4 NEDGRAVEDE OLIETANKE Målsætning Kommunen ønsker en udredning af forureningspotentialer fra nedgravede olietanke i kommunen. Status Kommunen har i 2004 gennemført en undersøgelse af nedgravede tanke med benzin/diesel og med fyringsolie. Undersøgelsen omfattede tæthed, samt gennemgang af fejlkonstruktioner og undersøgelse af eventuel forurening af jorden i tilknytning til tankene. Undersøgelsen har vist fejl og tegn på utætheder på ca. 1/3 af tankene. Sammenhængen mellem utætheder og jordforurening er ikke klarlagt. Perspektiv Den store fundprocent af fejl og mangler ved tankene gør, at kommunen fortsat vil prioritere arbejdet med nedgravede tanke. Behovet for at udarbejde en vejledning for håndtering af private benzin/ dieselanlæg undersøges pt. Grundvandsplan 2000 Inden udgangen af 2005 gennemføres en undersøgelse til belysning af, i hvilket omfang nedgravede olietanke udgør en forureningstrussel mod grundvandet. 4.5 PESTICIDER Målsætning Kommunen har besluttet ikke at anvende pesticider. Privates pesticidforbrug skal nedbringes. Status Kommunen har tiltrådt aftalen af 1998 mellem Miljøministeren, KL, Amtsrådsforeningen og København og Frederiksberg Kommuner om afvikling af brug af pesticider til ukrudtsbekæmpelse Kommunen har afviklet al almindelig ukrudtsbekæmpelse på egne arealer. Det gælder også kirkegårde og sportspladser. Kommunens Vej & Park afdeling har fortsat et forbrug af Roundup til bekæmpelse af Bjørneklo men har, i overensstemmelse med aftalen af 1998, formuleret en afviklingsplan. Afviklingsplanen indebærer, at brugen af Roundup udfases helt i løbet af 2006. Grundvandsplan 2005 17

Kommunen har i 2005 tiltrådt en fælles pesticidpolitik i Vestegnens Vandsamarbejde. I forlængelse af denne aftale, som ligger tæt på 1998-aftalen, vil der fremover blive sat fokus på, at pesticidfri ukrudtsbekæmpelse indgår som vilkår for forpagtning af kommunens arealer. Der har i planperioden været en række aktiviteter rettet mod privates forbrug af pesticid i kommunen og i KE s indvindingsområder på Sjælland: KE driver Vandværkstedet i Valby, hvor skoleklasser undervises i drikkevandsforsyning m.m. herunder truslen fra pesticider. Der er udarbejdet klassesæt til 3.-6. klasse og 7.-10. klasse som bl.a. omfatter KE s vandplakater og vandaviserne. KE har siden 2001 gennemført kampagner rettet mod private haveejere i kommunen. Bl.a. i samarbejde med Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. KE har gennemført lignende kampagner i indvindingsområder uden for kommunen i samarbejde med lokale partnere. KE har desuden deltaget i forbindelse med Miljøfestivalen 2004 og 2005 med oplysning om pesticider i forhold til grundvand. Indslagene var koordineret med Miljøkontrollen og med RGS90 og foregik i samarbejde med Agendacenter Bispebjerg. Miljøkontrollen har i 2003 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Vanløse, rettet mod haveejere, virksomheder og boligforeninger. Undersøgelsen gav dels et tal for det samlede private pesticidforbrug i Vanløse og dels en række detailoplysninger om forbrugsvaner. Der er foretaget omregning til samlet forbrug i hele Kommunen. Denne beregning er dog behæftet med stor usikkerhed. Undersøgelsen blev gennemført i stedet for den planlagte kampagne, da Miljøkontrollen fandt, at der var behov for at afdække omfanget af forbruget inden der kunne planlægges en målrettet kampagne. Perspektiv Med udgangspunkt i erfaringerne fra undersøgelsen i 2003 vil Miljøkontrollen i 2005 fastlægge en praksis for løbende monitering af det private pesticidforbrug i kommunen jf. DOGME-2000 reglerne. I 2005 til 2006 vil Miljøkontrollen formulere en koordineret strategi for kommunens forskellige indsatser over for private. Strategien skal afspejle den endelige struktur i kommunens forvaltninger og arbejdet med strategien skal involvere Agenda 21- centrene. I løbet af 2006 udfases brugen af Roundup. Grundsvandsplan 2000 planlagte tiltag Kommunens forbrug af pesticider afvikles i henhold til aftale med miljøministeren af 1998 hurtigst muligt og principielt inden 1. januar 2003. Kommunen vil i planperioden arbejde for, at nedbringe forbruget af pesticider på private ejendomme. Det gøres ved informationsaktivitet dels overfor borgerne i kommunen, men også i de områder på Sjælland, hvor Københavns Vand henter det københavnske drikkevand. Miljøkontrollen iværksætter i planperioden en særlig informationsindsats overfor borgerne i Vanløse om begrænsning af forbruget af pesticider. 18 Grundvandsplan 2005

4.6 RENOVERING AF KLOAKKER Målsætning Målet med tætning af kloakker er bl.a. at hindre udsivning af forurenet vand og afdræning af grundvand. Status Undersøgelser og renovering er blevet prioriteret i områder med mange lerledninger. Indre by og størstedelen af Damhusåens opland er undersøgt, og der fortsættes i oplandene nordøst for Damhussøen og videre mod øst, fordi der her er områder med særlige drikkevandsinteresser Spildevandsplan 2004). Der er to steder i kommunen, hvor der ses en særligt kraftig grundvandssænkning, som formodes at være forårsaget af drænende kloakker: Området omkring Enghave i Hvidovre og på Nordamager. Der er foretaget en foreløbig modelberegning af effekten af at ophæve den drænende virkning. Figur 4. Perspektiv Hele nettet forventes undersøgt og renoveret i 2009 Spildevandsplan 2004). Grundvandsplan 2000 Indenfor planperioden gennemføres en undersøgelse af den fysiske tilstand af kloaksystemet indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. Der arbejdes for en koordinering af undersøgelser med nabokommuner. Behovet for undersøgelse af private stikledninger skal vurderes. Renoveringsindsatsen vil blive prioriteret på baggrund af undersøgelsen 4.7 ANVENDELSE AF SEKUNDAVAND Målsætning Anvendelsen af sekundavand skal øges. Status Der finder sekundavandsudnyttelse sted i kommunen. To eksempler er: Bispebjerg hospital indvinder vand fra egen nødboring til vask. Vand der afdrænes fra Øresundsforbindelsen transporteres via ledning til Amagerværket, hvor det anvendes til procesformål. Miljøkontrollen iværksatte i 2004 sammen med KE et arbejde til kortlægning og fremme af mulighederne for sekundavandsudnyttelse. Der er foretaget en overordnet vurdering af, hvilke typer virksomheder og brancher, der kunne være potentielle aftagere af sekundavand. Der er skabt et overblik over beliggenheden af virksomheder af disse typer i København. Der er indhentet erfaringer fra Københavns Amt som viser, at udgifter til transport af sekundavand ved rørføringer generelt er meget store i byområder, og at rørføring over selv beskedne afstande mellem sekundavandskilde og aftager fjerner rentabiliteten i konkrete projekter. På den baggrund fastholder kommunen pt. fokus på to områder: Grundvandsplan 2005 19

0.25 0.25 0.25 2.00 3.00 0.500.75 0.75 0.50 0.50 0.50 0.50 0.50 0.50 0.50 0.50 1.00 0.25 0.25 0.25 0.25 0.25 0.25 0.25 0.25 0.25 1.00 0.75 0.50 0.25 1 : 75.000 0 2 km Modelsimuleret stigning af grundvandspotentiale i det primære grundvandsmagasin ved tætning af utætte kloakker på Nordamager og i området omkring Enghave!!!!!! > 3 m 2-3 m 1-2 m 0,75-1 m 0,5-0,75 m 0,25-0,5 m Data fra Grundvandsmodel 2005 Figur 4 Stiging af grundvandspotentiale ved tætning af kloakker Grundvandsplan for Københavns Kommune 2005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 20 Grundvandsplan 2005

1. Muligheden for udnyttelse af ledig grundvandsressource via boring på egen grund 2. Afhentning af sekundavand i tankbiler ved kilden vandkiosk-model). Ad 1: Der foretages en revurdering af restressourcen af grundvand mht. mængde, kvalitet og lokalisering. Foreløbig konklusion fremgår af figur 2 og appendix. Ad 2: Der er udarbejdet en oversigt over en række eksisterende kilder til sekundavandsproduktion. Oversigten kan evt. virke som inspiration også selvom de konkrete projekter ændres hen ad vejen. Figur 5 og appendix. Kommunen har i 2005 været engageret i at finde relevante sekundavandskilder til en konkret aftager efter vandkiosk-modellen. Perspektiv Kommunens vil tage initiativ til yderligere samarbejde med relevante virksomheder i kommunen via Miljønetværket. Initiativer vil blive tilpasset konklusionerne på resourcevurdering mm. Miljøkontrollen planlægger at indkalde til idémøde med udvalgte virksomheder i 2006. Vandforum: Konkrete projekter fra borgere eller virksomheder kan i Miljøkontrollen tages op i en tværfaglig vandgruppe, for at sikre den bedst mulige myndighedsmæssige opbakning. Der er fundet forurening i boringer på KE s kildeplads XIII. Der arbejdes med etablering af afværgepumpning. Muligheden for genanvendelse af oppumpet grundvand vil blive undersøgt i forbindelse med planlægningsarbejdet. I 2001 blev der givet tilladelse til Rigsarkivet til grundvandskøling i Ørestaden. Rigsarkivet skal som bekendt ikke bygges i Ørestaden, men Miljøkontrollen behandler pt. en ansøgning fra DR i Ørestaden om et tilsvarende projekt. Grundvandsplan 2000 Planlagte tiltag Indenfor planperioden kortlægges, hvilke af kommunens virksomheder udvalgt blandt kommunens listevirksomheder, som ønsker at indgå i et samarbejde om udnyttelse af sekundavand. Typisk kan der være tale om kølevand eller procesvand. Det skal kortlægges, hvilke andre muligheder der eksisterer for anvendelsen af sekundavand. Det lokale Agenda 21 arbejde skal medtænkes mht. anvendelse af sekundavand. Agenda 21 planlagte tiltag Inden udgangen af 2005 kortlægges besparelsespotentialet ved brug af opsamlet regnvand Brug af sekundavand og opsamlet regnvand indføres som minimumskrav i kommunens retningslinier for Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri som revideres i 2005 4.8 UNDERSØGELSER OG AFVÆRGE Målsætning Kommunen foranlediger undersøgelser, kortlægning og afværge over for al jord- og grundvandsforurening der kan true grundvandet. Grundvandsplan 2005 21

2 Emdrupvej 72 2 KE Kilde XIII Østre Gasværk 2 Hejrevej 43 2 Godthåbsvej 187 2 Rådmansgade 1-11 Lynetten Rensningsanlæg Gudenåvej 23 2 2 2 Nitivej 10 2 Frederiksberg Gasværk 2 - Kronprinsensvej 2 Absalonsgade 26 2 Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Vesterbrogade 139 Vigerslevparken Passagerbaneforbindelsen 2 Godsbaneforbindelsen Damhusåens Rensninganlæg Øresundsforbindelsen 1 : 75.000 0 2 km Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden 1995-2004 Grundvandssænkning, industri mv. 2 Afværgeboring Permanent dræning Sekundavandsledning Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Figur 5 Sekundavandskilder Grundvandsplan for Københavns Kommune 2005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 22 Grundvandsplan 2005

Status Det har ved undersøgelser i de sårbare områder i indsatsområderne Grøndal og Vesterbro vist sig, at der var behov for at etablere 3 oprydningsprojekter. Disse 3 projekter er etableret og er overgået til en driftsfase, der vil vare mange år frem i tiden. Med projekterne er det sikret at forureningen ikke spreder sig yderligere. På nuværende tidspunkt er alle potentielle kilder i indsatsområderne Grøndal og Vesterbro samt i området med særlige drikekvandsinteresser ved grænsen til Gentofte i alt 123 stk.) undersøgt på et indledende stadie og en del af disse sager er gået videre til videregående undersøgelser og egentlige oprydningsprojekter. Der ud over har Miljøkontrollen på et indledende stadie undersøgt forurenede grunde i kildepladszoner og særligt problematiske grundvandstrusler i områder med drikkevandsinteresser. I alt ca. 120. Perspektiv Kommunen prioriterer i den samlede indsats over for forurening mellem grundvandshensyn, risikoen ved jordforurening fx i børnehaver og risiko for indeklimagener i boliger. Miljø- og Forsyningsudvalget har den 6. oktober 2003 tiltrådt en ny strategi for kommunens indsats overfor jord og grundvandsforurening. Strategien medfører, at det opprioriteres at oprense grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser OSD) for flygtige og mobile stoffer. Samtidig skal der ske en sikring mod indeklimaproblemer på grund af jord og grundvandsforurening på arealer, hvor der i dag er boliger. Sidstnævnte indsats dækker hele kommunen. Såfremt der ved indeklimaundersøgelserne træffes kraftig grundvandsforurening i områder med drikkevandsinteresser OD), vil denne også blive ryddet op. Indsatsen ud fra strategien er påbegyndt i 2004 og forventes at kunne gennemføres på ca. 20 år. Arbejdet er planlagt således, at vi starter med undersøgelser og oprydninger i OSD og forventer derfor, at alle nødvendige oprydningsprojekter vil være igangsat senest i 2010, som handlingsplanen for Grundvandsplan 2000 angav. Kommunen har netop udpeget to nye indsatsområder i Husum og Emdrup til Regionplan 2005. Miljøkontrollen har foreløbigt inddraget disse to områder i indsatsen med indledende undersøgelser. Videre indsatsplanlægning for disse to områder vil bl.a. afhænge af Miljøkontrollens og KE s samlede undersøgelser af muligheder for drikkevandsindvinding. Kommunen er i 2005 gået i gang med en omfattende kortlægning af jordforurening på V1-niveau. Ansvaret for undersøgelse og oprydninger af jord- og grundvandstruende forureninger forventes at overgå til regionen fra 1. januar 2007. Det er ukendt, hvordan der vil blive prioriteret herefter. Grundvandsplan 2000 planlagte tiltag Alle kendte grundvandstruende forureningskilder indenfor sårbare områder i indsatsområderne Grøndal og Vesterbro skal som en målsætning ryddes op indenfor 10 år regnet fra 2000. Derefter fortsættes indsatsen i Grøndal og Vesterbro. Det forventes, at indsatsområdet Grøndal Grundvandsplan 2005 23

vil være undersøgt og at der vil være iværksat afværgeforanstaltninger over for alle kendte grundvandstruende forureningskilder indenfor de 10 år. Det forventes, at der vil være iværksat aktiviteter på de grundvandstruende lokaliteter i indsatsområde Vesterbro inden for 10 år. 4.9 NEDSIVNING Målsætning Nedsivning skal fremmes for at øge grundvandsdannelsen. Status Miljøkontrollen har i planperioden overtaget den konkrete myndighedsbehandling af nedsivningsansøgninger fra Byggeri & Bolig. Der har været få ansøgninger, færre end 5 pr. år. Ansøgningerne har hver for sig drejet sig om små vandmængder. Miljøkontrollen er med konsulentbistand ved at få opdateret modelgrundlag og ressourcevurdering i kommunen. Den opdaterede model skal bl.a. vise mere præcist, hvor stor den naturlige nedsivning er, og hvordan den er fordelt i kommunen. Foreløbige resultater er medtaget i denne rapport. Som led i ressourcevurderingen bliver der gennemført scenarieberegninger af effekten af nedsivning eller reinfiltration af de store grundvandsmængder der afdrænes permanent langs banen i Valby. Effektberegningerne skal omfatte grundvandspotentiale og grundvandskemi. Ved hjælp af scenarieberegninger vil potentialet for forøget grundvandsdannelse ved øget nedsivning af regnvand blive undersøgt. I Københavns Kommunes udkast til retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri er medtaget følgende anbefalinger: Der etableres nedsivning af uforurenet tagvand og vand fra befæstede arealer, hvor det ikke skaber risiko for forurening. Regnvandet kan eventuelt nedsives gennem et dræningsanlæg faskiner). og: Ved nybyggeri skal kældervæge og -gulv udføres således, at de uden udførelse af omfangsdræn er tætte overfor indsivning af grundvand. Perspektiv Erfaringer med myndighedsbehandling af konkrete projekter som ønskes gennemført af borgere i kommunen har vist, at der er en række problemer af teknisk såvel som miljømæssig karakter som skal håndteres. Den ressourcemæssige effekt har været lille, mens der nok er store effekter i forhold til lokalt engagement. Med henblik på ressourceforbedring vil kommunen som udgangspunkt fokusere på projekter af en hvis størrelsesorden. Hvis ovennævnte modelberegninger viser positive resultater, vil det fx være oplagt at følge op på eventuelle muligheder for nedsivning af drænvand fra banestrækninger i Valby - vand som pt. udledes til Kalveboderne. Sådanne undersøgelser skal naturligvis omfatte risikoen for skader ved stigende grundvandsspejl. 24 Grundvandsplan 2005

Der vil i løbet af 2005 på baggrund af litteraturundersøgelser blive udarbejdet et katalog med løsninger til opsamling og lokalrensning af vejvand tilpasset Københavnske forhold for at øge tilstrømning af vand til vandløb og søer. Undersøgelsen forventes at blive udvidet med en kortlægning af muligheden for at nedsive opsamlet vejvand. Muligheden for at anvende metoderne i et nærmere udpeget lokalt begrænset område af København vil endvidere blive belyst i projektet. Grundvandsplan 2000 planlagte aktiviteter Københavns Kommune gennemfører i planperioden et udredningsprojekt, hvis formål er at dokumentere effekten af nedsivning af regnvand til grundvandet. Både effekten på grundvandsmængden og på vandkvaliteten skal undersøges. Projektet gennemføres med konsulentbistand, og gennemføres indenfor en afgrænset del af Brønshøj. Agenda 21- planlagte aktiviteter Brug af sekundavand og opsamlet regnvand indføres som minimumskrav i kommunens retningslinier for Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri Grundvandsplan 2005 25

26 Grundvandsplan 2005

5 FORANKRING OG SAMARBEJDE Forankring: Forankring af grundvandsindsatsen sker bl.a. via kontakt til virksomheder i Miljønetværket, ved inddragelse af Agenda 21- centre, ved at drive Vandværkstedet i Valby for skoleklasser og ved aktiviteter på Miljøfestivalen. Samarbejde: Københavns Kommune deltager, sammen med de øvrige amter på Sjælland og Frederiksberg Kommune, i Vandplan Sjælland-samarbejdet, som har identificeret problemer og fælles løsninger i forbindelse med forsyning af vand til hovedstadsområdet og resten af Sjælland. Kommunen er tillige medlem af flere vandsamarbejder, og Miljøkontrollen har oprettet et teknisk koordinationsforum jf. Vandforsyningslovens 13 med henblik på samarbejde om bl.a. kommunens indsatsplaner. Københavns Kommune vil arbejde for, at der efter strukturreformens ikrafttræden i 2007 etableres et nyt samarbejdsforum til at varetage de opgaver, der nu ligger i Vandplan Sjælland. Grundvandsplan 2005 27

28 Grundvandsplan 2005

6 OVERVÅGNING OG KORTLÆGNING Overvågning: Grundvandet overvåges primært gennem NOVANA-programmet. I 2006 skal overvågningen udbygges jf. Miljømålsloven. Ansvaret for overvågning forventes at overgå til staten fra 2007 i forbindelse med strukturreformen. Modellering: Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er i samarbejde ved at få udarbejdet en opdateret grundvandsmodel for de to kommuner. Modellen vil blive opdateret i forhold til nyeste oplysninger om geologi og potentialeforhold mv. I forhold til kommunens hidtidige modelværktøj vil den nye opdaterede Model bedre kunne beregne samspillet mellem overfladevand og grundvand. Modellen skal danne grundlag for beregninger og fremskrivninger af effekten af tætning af kloakker, af nye planlagte indvindinger, af nedsivning og infiltration mm. Grundvandsplan 2005 29

30 Grundvandsplan 2005

7 REGULERING AF GRUNDVANDSRESSOURCEN Der er en række aktiviteter knyttet til grundvand der kræver tilladelse efter Vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven, herunder indvinding, bortledning og permanent dræning, nedsivning og infiltration. Gennem vilkårsstillelse søger kommunen at sikre, at de overordnede mål for grundvandet tilgodeses bedst muligt. Det skal sikres, at uacceptable påvirkninger af miljø og omgivelser undgås samtidig med, at udnyttelsen af grundvandsressourcen fremmes og vandspild minimeres. Samtidig lægger Københavns Kommune vægt på, at der ikke stilles unødigt restriktive vilkår fx for byggeaktiviteter. 7.1 BEHANDLING AF ANSØGNINGER Ved behandling af ansøgninger tages der hensyn til overfladeinteresser i hele kommunen. Ligeledes vurderes effekten på andre indvindingsinteresser, afværgeanlæg, grundvandsforurening, bygningsfundamenter, grundvandsmængde og kvalitet. Grundvandsmodellen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, bruges som værktøj til at fremskrive effekten af forskellige aktiviteter. Modellen er pt. under opdatering. Modellen forbedres væsentligt med hensyn til muligheden for at beregne sammenhænge mellem overfladevand og grundvand. Københavns Kommune tilstræber en hurtig og smidig behandling af ansøgninger. For sager der afgøres i forvaltningen er det målsætningen at de kan færdigbehandles inden for 4 uger fra sagen er fuldt oplyst. Sager der skal behandles af det politiske niveau, der skal sendes i høring eller der skal gennem en VVM-procedure tager naturligvis længere tid. Københavns Kommune har udarbejdet en vejledning til bygherrer og rådgivere som en hjælp til en hurtig og effektiv sagsbehandling i sager relateret til byggeri og anlæg. Håndtering af Vand ved Byggeri og anlæg). 7.2 OMRÅDER MED BEHOV FOR SÆRLIG BESKYTTELSE Indre by: I Indre by gives ikke tilladelse til indvinding af grundvand af hensyn til sætningsrisiko i ukonsoliderede jordlag og af hensyn til fundamenter baseret på træpæle og lignende. Ved midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med byggeri og anlæg stilles der krav om foranstaltninger der kan hindre grundvandssænkninger uden for de aktuelle byggefelter. Ørestaden: I Ørestaden er der ligeledes begrænsninger i muligheden for at bortlede vand i større omfang uden særlige foranstaltninger. Det skyldes dels hensynet til vådområder og dels risikoen for yderligere saltpåvirkning af grundvandsressourcen. Tilladelse til permanent dræning gives som udgangspunkt ikke. Grundvandsplan 2005 31

Områder med særlig beskyttelse mod vandindvinding: I Regionplan 2005 forventes udpeget nogle områder hvor der i særlig grad skal tages hensyn til effekten på overfladevand ved grundvandsindvinding mv. Udover Indre By og Ørestaden drejer det sig om Vestamager, Utterslev Mose og Damhussøen samt en række vandløb, hvoraf nogle i dag er rørlagte. Figur 6. 7.3 UDNYTTELSE AF GRUNDVANDSRESSOURCEN Københavns Kommune ønsker at fremme udnyttelse af grundvandet. Projekter der kan spare på importen af drikkevand har første prioritet. Andre projekter kan også nyde fremme som fx grundvandskøling, som bl.a. forventes at kunne spare på energi og CO2-belastning. 7.4 MIDLERTIDIG GRUNDVANDSSÆNKNING I mange byggesager er der behov for tilladelse til midlertidig grundvandssænkning. Miljøkontrollen stiller altid krav om overvågning af effekten af grundvandssænkningen, fx i form af pejlinger og grundvandsanalyser. Hvis der er risiko for uacceptable effekter på overfladevand, grundvandsressourcen eller bygninger stilles der vilkår om afhjælpende foranstaltninger. 7.5 NEDSIVNING OG INFILTRATION Københavns Kommune ønsker at fremme nedsivning og infiltration for at øge grundvandsdannelsen. Det kan fx være nedsivning af tagvand eller drænvand fra veje. Det er en betingelse, at der ikke er risiko for skader på bygninger. Som udgangspunkt kan der ikke foretages nedsivning på arealer, der er kortlagt som forurenede af hensyn til risikoen for forurening af grundvandet. Figur 7. Ved behandling af ansøgninger om nedsivning af tagvand, vurderes risikoen for frigivelse af forureningskomponenter fra tagmaterialet. Eksempelvis tillades nedsivning af vand fra kobbertage som udgangspunkt ikke. 7.6 PERMANENT GRUNDVANDSDRÆNING I KOMMUNEN Permanent dræning af betydende mængder grundvand fx ved bygninger med kælder under grundvandsniveauet er i modstrid med det overordnede mål om at bevare grundvandsressourcen. Kommunen giver derfor som udgangspunkt ikke tilladelse til permanent dræning af betydende mængder grundvand. Der kan formentligt være helt særlige forhold der taler for en tilladelse til permanent dræning af grundvand fx af teknisk karakter, eller der kan være tale om genbrug af det afdrænede vand. Grundvandsplan 2005 33

Det forventes, at kompetencen vedrørende meddelelse af tilladelser efter Vandforsyningsloven til indvinding og bortledning forbliver uændret i Københavns Kommune efter strukturreformen. 1) For indre By foreligger der en beslutning fra Borgerrepræsentationen der giver byggemyndigheden hjemmel efter Byggeloven til at afvise permanent grundvandsdræning af hensyn til den gamle bygningsmasse. Grundvandsplan 2005 35

36 Grundvandsplan 2005

8 LITTERATURLISTE Grundvandsplan 2000 for Københavns Kommune. Københavns Kommune 2001. www.miljoe.kk.dk Københavns Agenda 21, 2004-2007. Københavns Kommune 2005. www.miljoe.kk.dk Vandforsyningsplan 2001, Københavns Energi: Københavns Kommune har vedtaget en Vandforsyningsplan i 2001. Der forventes vedtaget en ny Vandforsyningsplan i 2006. Vandforsyningsplanen behandler mere indgående spørgsmål vedrørende vandbesparelser og beredskab samt sekundavand i en forsyningsmæssig sammenhæng. Spildevandsplan 2004, Københavns Energi: Behandler renovering af kloaknettet indgående. Regionplan 2001, HUR: Gældende regionplan vedtaget af HUR. I Regionplanen er udpeget grundvandsinteresser og indsatsområder. Udkast til Regionplan 2005, HUR. www.hur.dk: Der forventes vedtaget en sidste regionplan i løbet af 2005. Når planperioden udløber i 2009 skal regionplaner erstattes af Kommuneplaner jf. strukturreformen. I Udkast til Regionplan 2005 er udpeget nye indsatsområder i Københavns Kommune samt områder med særlig beskyttelse mod vandindvinding. Håndtering af vand ved byggeri og anlæg- regler og retningslinier. Københavns Kommune, Miljøkontrollen 2002 og 2004. www.miljoe.kk.dk. Grundvandsplan 2005 37