Årsberetning 2004
1. udgave, oktober 2004 Landsudvalget for Svin Grafisk produktion: ProGrafica as Foto forside: Per Morten Abrahamsen ISBN 87-91460-04-2
Året der gik... Den danske svinesektor oplevede endnu engang et begivenhedsrigt år på godt og ondt. Økonomi Lavkonjunkturen fortsatte desværre, og dermed var dårlig økonomi og omkostningsjagt dagligdag for mange svineproducenter. Den danske slagtesvinenotering har desværre ikke været så konkurrencedygtig, som svineproducenterne havde håbet på. Forhåbentlig, vil slagteriernes initiativer for at placere sig på markederne bære frugt. Ikke mindst er der optimistiske forventninger om en øget eksport af svinekød til Østeuropa efter EU udvidelsen. Alligevel har der været stor bevågenhed fra politikere og presse med hensyn til produktionsomfang og miljøgodkendelser, og mange svineproducenter møder en stadig skærpet kurs fra de lokale myndigheder, når der søges godkendelse af udvidelser i forbindelse med renoveringer og nybyggeri. Landsudvalget har derfor foreslået en entydig og dynamisk model for miljøgodkendelserne. De bør gives som en kvælstofkvote Produceret kg kvælstof pr. år, og besætningen skal vurderes over et tre årigt rullende gennemsnit, der tager højde for biologiske produktionsudsving. Sundhed PMWS er nu en udbredt og alvorlig sygdom. Årsagen til sygdommen er stadig ukendt, og trods omfattende forsøgsaktiviteter, er det bedste råd stadig en generel forbedring af management. Heldigvis formår en del af de besætninger, der har kæmpet med voldsomme problemer, nu at reducere dødeligheden. Svinesektoren har længe ønsket at få DT 104 normaliseret. Det er næsten lykkedes i primærproduktionen, men på slagterisiden er der stadig krav om særslagtning, hvilket savner en faglig begrundelse. Strukturudvikling Blandt andet jordkravet medvirker til en tendens, hvor de unge svineproducenter etablerer sig med store sohold uden smågrise og slagtesvineproduktion. Det har blandt andet medført en stigende eksport af smågrise. For at vurdere om udviklingen i dansk svineproduktion er på ret kurs, har Landsudvalget derfor iværksat en større analysearbejde. Analyserne viser, at hvis ellers man har jord til rådighed, kan man fortsat få god økonomi i at investere i slagtesvineproduktion, men de viser først og fremmest, at stordriftfordelene skal udnyttes. Hvis omkostningsniveauet pr. kg svinekød blot skal holdes på samme niveau som nu, skal besætningsstørrelsen fordobles over de næste 10 år. Det er derfor helt afgørende, at rammebetingelserne bliver justeret så udviklingsmulighederne for svinebesætningerne er tilstede. Bremser man udviklingsmulighederne og forhindrer at svinene kan flytte adresse til større og mere moderne staldanlæg, ja så bremser man også udviklingen mod bedre dyrevelfærd og miljø, og på lang sigt kvæler man dansk svineproduktion. Miljø Set over de sidste 15 år er kvælstofudledningen stort set uændret, selvom produktionen af svinekød er øget med 54 pct. Lugt er også kommet mere i fokus. Landsudvalget arbejder intenst sammen med private og statslige forskere på at finde nogle mere objektive metoder, til vurdering og reduktion af lugtgener. Derudover er myndighederne i øjeblikket i færd med at vurdere hvilke afstandskrav, der skal gælde med hensyn til lugtgener fra svineejendomme. Fodring Vandmiljøplan III resulterede i en fosforafgift, hvilket formentlig vil accelerere brugen af fytase yderligere. I Landsudvalget arbejder vi målrettet, for at reducere fosfor i gyllen, så tilførslen svarer til målsætningen i VMP III. Vinteren 2003/2004 bød på meget store udsving i foderpriserne. Heldigvis havde langt de fleste danske svineproducenter tegnet 1-årige kontrakter, og blev derfor ikke ramt økonomisk. Situation er vendt igen, så priser i efteråret 2004 svarer til priserne i 2003. Dyrevelfærd. Svineproducenterne og Landsudvalget har haft travlt med at finde faglige løsninger på kravet om beskæftigelses- og rodemateriale. Desuden har der været meget fokus på skuldersår og halebid. Både fra den offentlige kontrols side med politianmeldelser, og fra Landsudvalgets side med en omfattende dyrevelfærdskampagne. Kampagnen skal videreføres med fokus på aflastningsstier for dermed at opnå en lavere dødelighed. Avl og opformering. I det forløbne år er der indført et helt nyt avlsmål LG5 (levende grise på dag 5 efter faring). Det betyder, at flere pattegrise overlever, og dermed får soholderen en positiv udfordring af stor økonomisk betydning. Selektion for sygdomsresistens ved hjælp af bioteknologi er et erklæret mål for Landsudvalget. Som det første skridt udvælges de danske avlsdyr for F-4 genet, som giver resistens over for colidiarre. Tak for i år Fra landsudvalget side vil vi gerne sige tak til alle der bidrager til udviklingen af den danske svinesektor, og i særdeleshed skal der lyde en stor tak til de svineproducenter, der i årets løb har stillet besætning til rådighed for forsøgs- og afprøvningsopgaver. Landsudvalgets fornemmeste opgave er, at sikre de danske svineproducenter ny faglig viden og dermed konkurrencedygtighed i fremtiden. Derfor er alt Landsudvalgets informationsmateriale nu frit tilgængeligt på www.lu.dk. Med venlig hilsen Landsudvalget for Svin Lindhart B. Nielsen/ Orla Grøn Pedersen 1
4 Landsudvalget for Svin Formand gårdejer Lindhart Bryder Nielsen, Løgstør Valgt på årsmødet Næstformand gårdejer Hans Peter Steffensen, Sønderborg Valgt af Region 2 (Syd-, Sønderjylland og Fyn) Gårdejer Ole Kappel, Hurup Valgt på årsmødet Gårdejer Asger Krogsgaard, Ringkøbing Valgt af Danske Slagterier Gårdejer Jens Jørgen Henriksen, Thisted Valgt af Danske Slagterier Gårdejer Jens Ejner Christensen, Jelling Valgt af Dansk Landbrug Gårdejer Erik Larsen, Dalmose Valgt af Region 1 (Østlige Øer) Gårdejer Frede Hansen, Roslev Valgt af Region 3 (Nord- og Midtjylland) Husmand Søren Hansen, Snedsted Valgt af Dansk Familielandbrug Gårdejer Boye Bill Jensen Valgt af Danske Svineproducenter Husmand Knud Madsen Valgt af Dansk Familielandbrugs Landsrepræsentantskab for Svin Direktør Orla Grøn Pedersen, Landsudvalget for Svin 2
Indholdsfortegnelse Side Forord Året der gik.... 1 Landsudvalget for Svin... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Budget og strategi... 4 STATISTIK Produktivitet... 5 Økonomi...6-7 Avlsfremgang... 8 AVL Avlsniveau... 9 Avlsprojekter...10-13 Kunstig sædoverføring...14-15 REPRODUKTION Inseminering... 16 Ammesøer... 17 Huldvurdering... 18 Fodring af smågrise...19-21 FODRING Foder og mavetarmsundhed... 22 Fodring af slagtesvin... 23 Afblanding... 24 Ny fodermiddeltabel... 25 Vandmiljøplan III og fosforafgift... 26 MILJØ Lugt fra svinestalde...27-28 Reduktion af lugt og ammoniak...29-31 Stalde til søer...32-33 STALDE Diegivende søer...34-35 Ventilation... 36 Stalde til smågrise og slagtesvin... 37 Sikring af dyrs velfærd... 38 DYREVELFÆRD Lovgivning og dyrevelfærd... 39 Halebid... 40 Øresår... 41 Udsættersøer... 42 Skuldertrykning hos søer... 43 Aflastning i alle besætninger... 44 Medicinforbrug ved fravænningsdiarré... 45 SUNDHED PMWS nyeste erfaringer...46-47 Smertebehandling... 48 Salmonella... 49 Smitsomme husdyrsygdomme... 50 Økologi... 51 MANAGEMENT Produktionsstyring...52-53 Produktionsovervågning... 54 Publicerede resultater 2003/2004... 55 INFORMATION Stikordsregister... 56 Info Svin... 57 3
Statistik4 4 Budget og strategi Landsudvalget for Svin er nedsat af tre basisorganisationer: Danske Slagterier, Dansk Landbrug og Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Foruden repræsentanter fra disse organisationer består Landudvalget af frit valgte svineproducenter udpeget på årsmødet samt medlemmer valgt af de lokale svineproducenter. Landsudvalget for Svin varetager strategi, udviklings- og informationsopgaver vedrørende den levende gris, og har for budgetåret 2004/2005 et ordinært nettobudget på 99.8 mio. kr. Landsudvalgets strategi og nye projekter Landsudvalget har de seneste år fundet det nødvendigt med en ekstra indsats på miljøområdet omkring reduktion af lugt og ammoniakfordampning. Samarbejdsaftalen med Kina om kortlægning af svinets arvemasse har givet mulighed for at styrke den genteknologiske indsats, og det forventes at der bliver øget mulighed for avl for sundhed og sygdomsresistens. Nettobudget, mio. kr. 25 20 15 10 5 0 24.74 -Avlsvejledning -Avlsberegning -Afprøvningsstationer -Kød- & slagtekvalitet -Avlslinier & krydsninger -Avlsmål -Genteknologi -KerneStyring -Regler for avl & opformering -Lugt -Produktudvikling fra stalde og -Ammoniak design -Gyllebehandling -Sundhedsfremmende -Problemfri produktionssystemer fravænning -Løbe- -Løsgående drægtighedsstalde søer -Holdbarhed -Ammoniak og søer lugt -Farestier -Arbejdsmiljø til løse søer -Halebid -Gødningssystemer -Gødningssystemer -Produkttest -Beskæftigelsesmaterialer -Økologisk -Holddrift svineproduktion -Staldklima -UK-produktion og ventilation -Vådfoder -Smågrise til & smågrise -Arbejdsmiljø slagtesvinestalde -Produktions- -FRATS og -sundhedsøkonomi -Adfærd -Produkttest -Informationsteknologi -Informationsteknologi -Den rullende -Udeproduktion Afprøvning -Økologi -Foder & næringsstoffer -Firmablandinger -Produkttest -Mavesundhed -Problemfri fravænning -Adfærdsregulering med foder -Fodringsteknik -Reduktion af af N og og P -Fodervurdering -Reproduktion -KS-undersøgelser -Immunitetsstyring -Forsøgsstationer -Luftvejssygdomme -Sundheds- og immunitetsstyring -Sundhedsfremmende produktionssystemer -PMWS -Orm og navlebrok -Tarmsygdomme -Ledsygdomme -Salmonella, DT104 -Smertebehandling og Yersenia -Vaccination -Smertebehandling -Reduceret -Vaccinationantibio- tikaforbrug antibio- -Reduceret -Saneringsmodeller tikaforbrug -Sundhedsovervågning -Saneringsmodeller -Serviceopgaver -Sundhedsovervågning -Laboratorier -Serviceopgaver -Laboratorier Avl og opformering Stalde og produktionssystemer Ernæring og reproduktion Veterinærafdelingen (Levende) Ledelse og koordinering Rådgivningsservice Statistik4 21.14 -Den rullende Afprøvning PMWS kræver fortsat en stor indsats, og Landsudvalget har givet håndteringen af denne sygdom topprioritet. I det seneste år, har Landsudvalget sat betydelig fokus på dyrevelfærd med en kampagne overfor svineproducenterne og deres rådgivere. Landsudvalget iværksætter nye projek- ter på følgende områder i budgetåret 2004/2005: Miljø Proteintilførsler miljøkrav Lugtreduktion via fodring Lugt enkeltstoffer Lugtreduktion fra eksisterende stalde Spredning og deposition af ammoniak Effektivitet Avl mod skatol og androstenon Individuel fodertildeling Bedre foderudnyttelse Billigste kg tilvækst fra 7 til 100 kg Optimering af foderkurver ved våd- foder til slagtesvin 19.54 16.46 10.37 -Landsudvalget for Svin -Information -Myndighedskontakt -Økonomi -Projektkoordinering Kuldvis opstaldning af smågrise i smågrisestalde Fodring af den højproduktive so Sikker løbning Holdbarhed af søer og polteopdræt Skuldersår Stalde og produktionssystemer FT-30kg stidesign Strøelse og gødning i løbe- drægtighedsstalde Beskæftigelses og rodematerialer Storflokke sti- og stalddesign Halebid Støtteanordninger i farestier til løsgående søer Sundhed og immunitetsstyring Døde slagtesvin Genetisk effekt af markørselektion i avlen Test af fodereffekt på E. coli diarré IT overvågning og styring Kontrol af coccidiose Ondartet lungesyge - Smittedynamik og aerosolvaccine 7.46 -EDB-programmer og service -Miljørådgivning -Konsulentkontorer -Produktionsstatistik og økonomi -Kvalitetsstyring -Efteruddannelse 4
Produktivitet Udvikling Efter et lille fald i antallet af søer fra 2001 til 2002, er tallet igen stigende med 1.130.000 søer i 2003 og et forventet antal på 1.141.000 i 2004. Samlet betyder det en produktion på 24.6 mio i 2003 eller 24.3 mio slagtesvin når tallet korrigeres til et normalt år på 52 uger, hvilket er en foreløbig rekord for antallet af producerede svin i Danmark. Udviklingen i svineproduktionen År 1998*** 1999 2000 2001 2002 2003*** 2004* Søer 1000 stk. 1070 1080 1070 1130 1128 1130 1141 Prod. mio stk.** 23,0 22,5 22,4 22,9 24,0 24,6 24,5 Slagtevægt, kg 77,2 76,6 77,1 77,9 78,1 77,5 78,0 Kødprocent 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 60,0 * Prognose ** Inkl. eksport af levende dyr samt søer, orner, polte m.v. *** 53 uger Statistik Resultater i besætninger med Produktionsrapport Søer Der blev produceret 23,5 grise/årsso, og effektiviteten er ligesom de foregående år steget med 0,4 gris pr. årsso. Der bliver fravænnet 10,9 grise pr. kuld og det er en stigning på 0,2 grise i forhold til 2002. Spildfoderdagene ligger fortsat på 16 i gennemsnit for alle besætningerne og den daglige tilvækst efter fravænning er steget lidt - til 416 g. Søerne i de bedste 25 pct. af besætningerne får 2,32 kuld pr. årsso, mod 2,16 hos de 25 pct. dårligste besætninger. De har væsentlig færre spildfoderdage - 12 for de bedste 25 pct., mens antallet er helt oppe på 21 for de dårligste 25 pct. af besætningerne. Historien om bedre udnyttelse kan man genfinde i tilvæksten hos de fravænnede grise, som vokser 32 g mere om dagen og derfor bruger 7 dage mindre på at nå 30 kg. Søer og smågrise - gns. produktionsresultater År 2001 2002 2003 2003 2003 Alle Alle Alle Dårligste Bedste 25 pct. 25 pct. Vægt pr. afgået gris, kg 29,8 29,9 29,9 31,1 29,0 Foder pr. prod. gris FEs*) 107 106 108 121 100 Prod. grise pr. årsso, stk. 22,7 23,1 23,5 20,4 26,3 Kuld pr. årsso 2,24 2,25 2,25 2,16 2,32 Årssøer, stk. 246 267 284 227 334 1. lægs kuld, pct. 21,6 21,0 22,0 23,4 20,9 Levendefødte pr. kuld 12,1 12,3 12,6 12,1 13,1 Dødfødte pr. kuld, stk. 1,2 1,3 1,4 1,4 1,4 Fravænnede pr. kuld, stk. 10,5 10,7 10,9 10,2 11,6 Alder ved fravænning, dage 30 30 31 32 29 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,2 7,3 7,6 7,1 Døde efter fravænning, pct. 3,5 3,6 4,2 6,6 2,6 Daglig tilvækst efter fravænning, g 415 410 416 404 436 Alder ved 30 kg, dage 85,5 86 86,1 89,9 82,9 Spildfoderdage pr. kuld 17 16 16 21 12 *) poltefoder medtaget Slagtesvin For slagtesvineproducenterne er foderforbruget faldet med 0,02, ligesom de to foregående år, så de nu ligger på 2,85 FEsv pr. kg tilvækst. Når man ser på hvad der adskiller de bedste 25 pct. og de dårligste 25 pct., så har de bedste 25 pct. en klart bedre tilvækst på 881 g om dagen, mod 768 g om dagen for de 25 pct. dårligste. Derudover tyder tallene for døde, kasserede og bemærkninger for brysthindear på, at de bedste 25 pct. af besætningerne har en generel bedre sundhed. Slagtesvin- gns. produktionsresultater Periode 2001 2002 2003 2003 2003 Alle Alle Alle Dårligste Bedste 25 pct. 25 pct. Producerede svin, stk 3.290 3.748 4.143 3.719 4.582 Daglig tilvækst, g 824 831 832 768 881 Foder pr. kg tilvækst, FEsv 2,89 2,87 2,85 3,09 2,63 Vægt ved indsættelse, kg 31,6 31,7 31,6 32,6 30,5 Gns. slagtevægt, kg 78,1 77,7 77,1 77,1 76,9 Gns. kødprocent 60,2 60,0 60,1 60,1 60,1 Døde og kasserede, pct. 3,6 3,8 4,0 5,1 3,2 Bem. for brysthindear 22,8 20,1 22,7 26,1 20,5 I alt med fradrag, pct. 8,5 12,0 13,7 14,8 12,7 5
4 Udvikling4 Resultatet pr. gris ved nybyggeri blev Økonomi Statistik4 108 kr. og hvis man i 2002 kunne tale om røde tal, må de siges at være højrøde i 2003. Forklaringen på de røde tal skyldes hovedsagligt afregningsprisen, som i 2003 inkl. efterbetaling var helt ned på 8,35 kr./kg. I 2004 forventes en afregningspris inkl. efterbetaling på 9,10, men heller ikke det er nok til at give balance i økonomien. Barometer for dansk svineproduktion ved nybyggeri År 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004* Notering inkl. efterbetaling, -kr./kg Gns. foderpris, kr./fes DB pr. gris fra fødsel til slagtning, kr. Kapacitetsomkostninger, kr. Finansieringsomkostninger, kr. Resultat pr. gris, kr. * Prognose. 8,24 7,89 10,25 12,12 9,58 8,35 9,10 1,32 1,21 1,20 1,32 1,36 1,25 1,27 155 150 325 423 226 165 229 123 127 125 123 126 125 137 181 176 162 167 156 148 135-149 -153 38 133-56 -108-43 Regnskabsanalyse En del bedrifter får udarbejdet et Produktionsregnskab. Her bliver regnskabet med alle indtægter, omkostninger og medgået arbejdstid fordelt på hhv. soholdet og slagtesvinene. Sohold Regnskabsåret 2003 var kendetegnet ved lave afregningspriser og derfor er dækningsbidraget faldet fra det lave resultat på 3.801 kr. til 2.853 kr. i 2003. Effektiviteten er næsten uændret. Prisen for en smågris faldt markant med 42 kr. til 309 kr. og dette prisfald kunne langt fra opvejes af et lille fald i foderomkostningerne på 3 øre pr. foderenhed. Slagtesvin De forholdsvis lave afregningspriser var også hovedårsagen til faldet fra 111 kr. til 79 kr. i dækningsbidraget for slagtesvinene. Foderprisen faldt med 5 øre pr. foderenhed og fodereffektiviteten steg, svarende til i alt 18 kr. pr. slagtesvin, men det har ikke formået at afbøde konsekvensen af de lave afregningspriser. Gennemsnit af produktionsregnskab for svinebedrifter med sohold og bedrifter med slagte-svinehold Sohold Slagtesvin 2002 2003 2002 2003 Antal ejendomme 121 105 131 99 Antal årssøer 260 286 Producerede grise pr. årsso 23,7 23,6 Producerede slagtesvin 3.217 4.092 Vægt, kg pr. produceret smågris 30 31 Tilvækst, kg pr. slagtesvin 71 70 FEs pr. produceret smågris 114 113 FEsv pr. kg tilvækst 2,95 2,90 Pris, kr. pr. produceret gris 351 309 742 643 Pris, kr. pr. FEs 1,41 1,38 1,15 1,10 Bruttoudbytte, kr. 8.387 7.336 360 310 Foderomkostning, kr. 3.812 3.705 241 223 Dyrlæge og medicin, kr. 414 399 4 4 Andre omkostninger, kr. 360 379 4 4 Dækningsbidrag, kr. 3.801 2.853 111 79 Kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostningerne stammer fra de rene so- hhv. slagtesvineejendomme. Tallene er hentet fra en delmængde af besætningerne med produktionsregnskaber; derfor er der forskel i dækningsbidraget i de to tabeller. Afskrivninger og forrentning er beregnede størrelser, som bliver beregnet ud fra den investerede kapital. Stigningen er derfor udtryk for en løbende investering på bedrifterne. Alt i alt bliver resultatet, når alt er betalt, negativt på hhv. 1.234 kr. i resultatet fra soholdet og 61 kr. i resultatet fra slagtesvineproduktionen. Kapacitetsomkostninger Pr. årsso Slagtesvin 2002 2003 2002 2003 Dækningsbidrag, kr. 3.591 2.805 93 83 Vedligehold, kr. 202 179 10 10 Energi, kr. 245 239 9 9 Arbejde, kr.* 1.666 1.714 49 35 Afskrivning, -bygn./inventar, kr.** 793 879 36 41 Forrentning, -bygn./inventar, kr.*** 900 (961 7%) 824 42 (48 7%) 41 Forrentning, besætning, kr.*** 270 (238 7%) 204 10 (9 7%) 8 Resultat pr. årsso/slagtesvin, kr. -485 (-1.405) -1.234-63 -(68) -61 * Arbejde er aflønnet med 132 kr./time i 2002 og 138 kr./time i 2003 ** Beregnet ud fra investeret kapital *** Forrentning af den investerede kapital i 7% 2002 og 6% i 2003. I parentes fremgår 2003 tal med 7% forrentning. Kilde: Landboforeningernes Landskontor for Driftsøkonomi 6
Økonomi Ændringer i grundlaget for Den beregnede Smågrisenotering Udgangspunktet er nu, at smågrise- og slagtesvineproducenten har lige meget jord, og at omkostningerne til gyllehåndtering er de samme pr. ton. Inden for det sidste år er der sket ændringer i grundlaget for Den beregnede Smågrisenotering, som har medført et fald i smågriseprisen på 4 kr. Sobesætningens størrelse er nu på 540 søer og slagtesvinebesætningens størrelse er på 7.200 slagtesvin årligt. Både so- og slagtesvinebesætningen har dermed 200 DE. Herudover betaler svineproduktionen nu for udkørsel af gyllen, og der indregnes ikke nogen tilbageførsel af gødningsværdi til svineproduktionen. I princippet tager grundlaget for Den beregnede Smågrisenotering dermed udgangspunkt i, at smågrise- og slagtesvineproducenten har lige meget jord, og at omkostningerne til at håndtere gyllen er den samme pr. ton gylle. Det må forventes, at fremtidige ændringer i grundlaget kan medføre mindre reduktioner i smågriseprisen. Tillæg eller fradrag til smågrisenoteringen Enhver form for tillæg eller fradrag er med til at påvirke forskellen i dækningsbidraget mellem sælger og køber meget. Ved en slagtesvinenotering på 9 kr. er DB pr. smågris ca. 163 kr. og ca. 104 kr. pr. slagtesvin. En forskel på 59 kr. pr. gris. Hvis slagtesvineproducenten giver 20 kr. i tillæg, øges forskellen i DB til 99 kr. En høj sundhedssatus kan godt berettige til et tillæg og en lav sundhedsstatus til et fradrag. Tilsvarende gælder for det genetiske niveau på smågrisene. Her er fradrag lige så berettigede som tillæg, da Den beregnede Smågrisenotering jo netop er et udtryk for et gennemsnit. De parter der handler sammen skal selv finde ud af om det er berettiget med et tillæg eller et fradrag i prisen. Grundlaget for Den beregnede Smågrisenotering kan ses på Landsudvalgets hjemmeside www.lu.dk Ændringer i svineproduktionen koster? Hvis den måde der produceres svin på forandres, så forandres produktionsøkonomien også. Det er eksempelvis meget dyrt, hvis slagtesvinene skal have mere plads, modsat påvirker det ikke bundlinien voldsomt, hvis der investeres lidt ekstra i løbeafdelingen. I de senere år har man fra politisk side ændret rammebetingelserne for erhvervet op til flere gange, og det samtidig med at erhvervet løbende udvikler og ændrer produktionen. Regler for opstaldning og miljøforhold er områder, hvor forholdene ofte ændres. Beregningerne på denne side er meget generelle og kan ikke umiddelbart overføres til en specifik ejendom. Alle følsomhedsberegninger er opgivet i øre/kg slagtekrop og er gældende fra fødsel til slagtning. En typisk svineproducent producerer et kg kød til 9,60 kr. Produktionseffektivitet Effektivitet er et vigtigt element i dansk svineproduktions konkurrenceevne. Produceres der én gris ekstra pr. årsso betyder det, at de samlede omkostninger falder med 12 øre/kg slagtekrop. Udgifter forbundet med foder svarer til ca. 55 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Forbedret foderudnyttelse med 0,1 FEs. pr. kg tilvækst fra 30-101 kg betyder lavere omkostninger svarende til ca. 10 øre/kg slagtekrop. Hvis den daglige tilvækst i slagtesvinestalden øges med 100 gram, falder omkostningerne med ca. 10 øre/kg slagtekrop. Finansiering Hvis renten stiger med 1 pct. stiger omkostningerne med 18 øre/kg slagtekrop. Hvis der bygges stalde - der bør afskrives 10 år tidligere end andre, (27 år kontra 17 år på bygningsdelen) - koster det 26 øre/kg slagtekrop. Hvis investeringerne stiger med 200 kr. pr. slagtesvinesti, stiger omkostningerne med 6 øre/kg slagtekrop. Hvis investeringerne stiger med 1.000 kr. pr. årsso, stiger omkostningerne med 5 øre/kg slagtekrop. Arbejdskraft Hvis lønniveauet stiger med 10 kr. i timen, stiger omkostningerne med 8 øre/kg slagtekrop. Miljø Hvis miljøtiltag koster 10 kr. pr. slagtesvin, stiger omkostningerne med 13 øre/kg slagtekrop. Slagtevægt Hvis slagtevægten stiger med 10 kg, falder omkostningerne med 20 øre/kg slagtekrop. Søerne er blevet større Større søer betyder, at soen fylder mere, derfor kan større stier være påkrævet. Større farestier øger omkostningerne med 3 øre/kg slagtekrop. Dertil kommer at større søer har behov for en større luftmængde, investering og drift vil koste 1 øre/kg slagtekrop. De større søer bruger også mere foder til vedligehold. Derfor stiger foderomkostningerne med 7 øre/kg slagtekrop. Statistik 7
4 Tabel 1 viser avlsfremgangen for de Avl4 Tabel 1 viser avlsfremgangen for de enkelte racer de seneste 4 år. En af Avlsfremgang årsagerne til variationen i avlsfremgang mellem de enkelte racer er de forskellige avlsmål hos so- og orneracerne. Det tidligere avlsmål, antal fødte grise pr. kuld, FGK, er i år blevet erstattet af antal levende grise pr. kuld 5 dage efter faring, LG5. LG5 er en kombination af kuldstørrelse og overlevelse. Det forventes, at forbedret overlevelse og fortsat øget kuldstørrelse hver især vil bidrage med ca. halvdelen af den forventede fremgang, men der er forskel på racerne. For Landraces vedkommende er det især overlevelse, der er vigtig. Hos Yorkshire er det primært forøget kuldstørrelse, der vil skabe fremgangen i LG5. Slagtesvind er i forbindelse med avlsmålsrevisionen inddraget som indeksegenskab hos Landrace og Yorkshire. Der er desuden blevet foretaget en just- ering af de økonomiske vægte i indeks- beregningen. Den justerede vægtning for de enkelte egenskaber i avlsmålet fremgår af afsnittet om nye avlsmål s. 10. Tabel 1. Avlsfremgangen i de seneste 4 år, angivet pr. race og år og i gennemsnit pr. race pr. år Race År Tilvækst FEs/kg tilvækst Kød % LG5, stk. Styrke, Tilvækst Svind, Fremgang, (30-100 kg), Point (0-30kg), kg kr. pr. år g/dag Duroc 00/01 17,6-0,03 0,11 0,02 0,05 2,9-0,06 6,53 01/02 18,7-0,04 0,08 0,02 0,03 2,1-0,16 6,97 02/03 19,8-0,04 0,13 0,14 0,03 3,2-0,06 7,70 03/04 17,6-0,04 0,13 0,04 0,04 3,3-0,17 7,79 Gennemsnit 4 år 18,4-0,04 0,11 0,06 0,04 2,9-0,11 7,25 g/dag Hampshire 00/01 9,7-0,02 0,07 - -0,01 2,2-0,15 4,25 01/02 1,0 0,01-0,01 - -0,02 0,2-0,03-0,71 02/03 9,7-0,01 0,08-0,02 0,2-0,04 3,38 03/04 12,8-0,03 0,17-0,00-0,6-0,09 5,61 Gennemsnit 4 år 8,3-0,01 0,08-0,00 0,5-0,08 3,13 Landrace 00/01 10,2-0,03 0,04 0,07 0,09-0,7-0,05 9,13 01/02 10,8-0,03 0,05 0,06 0,06-0,7 0,01 7,54 02/03 14,8-0,03 0,07 0,16 0,03 0,5 0,02 11,57 03/04 9,0-0,02 0,09 0,18 0,03-0,8 0,04 11,33 Gennemsnit 4 år 11,2-0,03 0,06 0,12 0,05-0,4 0,01 9,89 Yorkshire 00/01 9,5-0,02 0,09 0,23 0,08-0,4 0,01 14,64 01/02 14,4-0,03 0,07 0,22 0,09 1,5 0,12 15,64 02/03 10,3-0,02 0,04 0,16 0,07 2,3 0,13 11,15 03/04 14,2-0,02 0,01 0,25 0,06 0,5 0,09 15,15 Gennemsnit 4 år 12,1-0,02 0,05 0,21 0,08 1,0 0,09 14,15 Gns. 4 racer 4 år 12,5-0,02 0,08 0,17* 0,02**/0,07* 1,0-0,02 8,61 * Gennemsnit af Landrace og Yorkshire. ** Gennemsnit af Duroc og Hampshire. 8
Avlsniveau Tabellerne 1-4 viser de opnåede produktionsresultater ved stations- og besætningsindividprøverne i 2003/2004. Afprøvningens samlede omfang er stort set uændret i forhold til sidste år. Ved nærmere eftersyn sker der dog forskydninger mellem racerne de mest iøjnefaldende ændringer er et fald på godt 5 pct. i antal afprøvede Durocdyr. Afprøvningen af Landracehundyr er steget med hele 12 pct. Afprøvningen af Hampshire stiger fortsat, i år med 9 pct. Stationsafprøvningens omfang er faldet med 17 pct. Baggrunden herfor er, at der i årets løb har været problemer med PMWS i såvel klima- og afprøvningsstalde på Bøgildgård. Dette har dels medført, at færre grise end normalt har gennemført afprøvningen, dels at stationen i en kortere periode har været lukket for indsendelse af forsøgsgrise. Tabel 1. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner på afprøvningsstationen Bøgildgård i 2003/2004 Race Antal Tilvækst, g/dag Foderudnyttelse Kød, Slagtesvind, (30-100 kg) (FEs/kg tilvækst) % kg Duroc 1409 957 2,33 60,3 25,8 Hampshire 657 842 2,44 62,6 24,6 Landrace 1018 916 2,41 61,6 26,1 Yorkshire 1063 915 2,33 6,18 25,2 I alt 4147 - - - - Tabel 2. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af orner i avlsbesætningerne i 2003/2004 Race Antal Tilvækst, g/dag Tilvækst, g/dag Kød, Styrke, (0-30 kg) (30-100 kg) % points Duroc 9684 370 1012 59,7 2,92 Hampshire 2773 358 848 61,9 2,91 Landrace 17889 375 968 62,1 2,92 Yorkshire 13354 357 952 61,4 3,04 I alt 43700 - - - - Tabel 3. Gennemsnitlige produktionsresultater, opnået af sogrise i avlsbesætningerne i 2003/2004 Race Antal Tilvækst, g/dag Tilvækst, g/dag Kød, Styrke, (0-30 kg) (30-100 kg) % points Duroc 11118 368 963 59,8 3,04 Hampshire 3708 362 812 61,8 3,06 Landrace 22485 378 935 62,1 3,09 Yorkshire 15322 358 920 61,4 3,14 I alt 52633 - - - - Avl Tabel 4. Kuldstørrelse for renracede kuld produceret i avlsbesætningerne i 2003/2004 Morrace Kuldstørrelse LG5, Gylteprocent (renracede kuld i avl), stk. stk. Duroc 10,1-68,7 Hampshire 8,5 69,2 Landrace 14,6 10,0 67,0 Yorkshire 13,7 9,5 55,4 Avlsdyromsætning - Salgstal Hundyr Orner 2002-03 2003-04 2002-03 2003-04 DK Eksport DK Eksport DK Eksport DK Eksport Landrace SPF mv. 5.066 4.242 5.140 4.689 94 333 118 261 Eget salg 236-407 10-16 Yorkshire SPF mv. 1.807 827 2.115 980 266 363 234 325 Eget salg 171-78 28-36 Duroc SPF mv. 42 151 79 127 1.265 664 983 723 Eget salg 59 - - 58-63 Hampshire SPF mv. 33 - - 4 24 37 8 Eget salg - - - 20 10 10 Alle fire racer i alt SPF mv. 6.974 7.334 1.629 1.372 Eget salg 466 485 116 125 Renrace total 7.440 5.253 7.819 5.796 1.745 1.394 1.497 1.317 Krydsning SPF mv. 225.089 31.630 241.211 38.719 3.809 147 3.260 179 Eget salg 15.588-15.621 254 282 304 Krydsning total* 272.307 295.562 4.210 4.025 * Inkl. eksport 9
4 Avlsprojekter Avl4 Nye avlsmål4 Avlsmålet for de fire racer revurderes løbende. Sidste større ændring i avlsmålet skete tilbage i december 1997. Siden da er der sket flere mindre ændringer. Bl.a. blev de økonomiske vægte justeret i 2000, og det blev besluttet at fjerne RN-genet i Hampshire. I foråret 2003 udgik ph af avlsmålet. Ved denne revision er alle egenskaber revurderet. Kuldstørrelsen de seneste 10 år er steget betydeligt. Samtidig registrerer vi en øget dødelighed blandt de nyfødte avlsdyr. For at imødegå fortsat stigning i dødelighed justeres avlsmålet for Yorkshire og Landrace, så overlevelse inddrages i avlsmålet. Slagtesvindet i Yorkshire og Landrace er ligeledes steget betydeligt siden 1992. Da vi ikke har fundet negativ indvirkning på andre egenskaber inddrages slagtesvindet i avlsmålet for Yorkshire og Landrace på samme vis, som det allerede indgår i avlsmålet for Duroc og Hampshire. Bedre registreringer af styrke har medført øget arvelighed og derved automatisk øget vægt i avlsmålet. Derfor er der ingen ændringer i avlsmålet for styrke. For Duroc og Hampshire består avlsmålet nu af: daglig tilvækst fra 0-30 kg (0,12 kr.), daglig tilvækst fra 30-100 kg (0,11 kr), kødprocent (8,5 kr.), styrke (12,5 kr.), foderudnyttelse ( 81 kr.) og slagtesvind ( 5 kr.), hvor den økonomiske vægt er angivet i parentes. For Landrace og Yorkshire anvendes de samme egenskaber suppleret med antal levende grise pr. kuld 5 dage efter faring (LG5) med en økonomisk vægt på 41 kr. Dertil kommer, at vægten for styrke sættes til 25 kr. Supersoprojektet Projektet har nu været i gang i 3 år. Indtil nu er der opsamlet sooplysninger fra ca. 21.000 kuld, og fra ca. 14.000 af disse er der desuden registreret fødselsvægt og overlevelse på smågrisene. Datasættet er løbende analyseret, men endnu er det ikke omfattende nok til at give sikre svar på alle de spørgsmål, vi ønsker besvaret af projektet. Imidlertid er det første brugbare resul- tat af projektet taget i brug i avlsarbej- det. Antal levende grise pr. kuld 5 dage efter faring, LG5, har ved analyser vist sig at være et særdeles godt alternativ til det hidtidige avlsværdital, antal fødte grise pr. kuld, FGK. I juni måned blev LG5 derfor indført i avlsmålet i stedet for FGK i forbindelse med en generel avlsmålsjustering, der er omtalt under afsnittet for nye avlsmål. Forventningen til det nye avlsmål, der vil dominere Landrace- og Yorkshire- avlen kraftigt i de kommende år, er en fremgang i størrelsesordenen 0,4 ekstra levende grise pr. kuld pr. generation (ca. 1 1/4 år) som gennemsnit af de to racer. Supersoprojektet løber imidlertid videre i tilpasset form. En række af de hidtidige registreringer i projektet er indstillet, mens materialet analyseres i detaljer. Vi fortsætter dog registreringen af fødsels- vægt og individuel overlevelse i en peri- ode endnu. Data fra disse registreringer forventes i løbet af et par år at kunne give et endnu bedre bud på fremtidens frugtbarheds-avlsmål. Brok-projektet Lyskebrok hos svin er en defekt, der er til gene for de ramte dyr og til skade for produktiviteten i svineproduktionen. Afdeling for Avl og Opformering har Figur 1. Supersoprojektet har med- ført, at antallet af levende grise 5 dage efter faring, LG5, er nyt avlsmål for frugtbarhed gennem nogle år samarbejdet med NorSvin i Norge om et projekt, der har til formål at klarlægge, hvorvidt et enkeltgen er ansvarligt for lyskebrok hos svin. Danske avlere har bidraget med registrering af brokforekomst, og de har indsendt blod fra familier med defekte individer: blodprøver fra to grise med brok, to helsøskende uden brok samt blod fra begge forældre. Selve analysearbejdet foretages i Norge. Forskerne hos NorSvin er nu så langt, at de har genotypet 150 forskellige genetiske markører hos hver af de grise, der er med i projektet, dvs. ca. 500 grise omfattende orner med lyskebrok, deres raske helbrødre samt deres forældre. Dette arbejde har udpeget 10 sandsynlige markørgener med forskellige alleler. Næste skridt er en analyse af variationen i disse markørgener for sammenhæng til pungbrok med henblik på at finde en anvendelig genmarkør/- test. Dette arbejde forventes afsluttet ultimo 2004. Såfremt det lykkes at finde en anvendelig analysemetode til at klarlægge arvegangen for brok, vil næste skridt være en politisk/økonomisk overvejelse af, om det kan betale sig at anvende det i avlsarbejdet. F4-projektet Bakterien E. coli O149-F4 (benævnes F4) er årsag til, at mange smågrise årligt dør af diarré, og endnu flere grise får diarré dog uden at bukke under. Det har længe været kendt, at nogle grise aldrig udvikler sygdommen, men er naturligt modstandsdygtige over for bakterien. F4-resistens styres af et enkeltgen, kaldet R (=allel). Nedarvningen er recessiv, hvilket vil sige, at dyr, som har R i dobbeltdosis, RR, er modstandsdygtige over for sygdommen, mens øvrige dyr, som har generne SR eller SS, ikke er modstandsdygtige over for F4. En forskergruppe på KVL har anvendt en genmarkør-baseret test, som DanAvl har fået adgang til, dog med begrænset testkapacitet. Landsudvalget besluttede allerede i 2003 at inddrage resistens over for F4 som en del af avlsmålet. 10
Avlsprojekter Der er stor forskel mellem racerne i frekvensen af resistensgenet R og genotypen RR. I Landracepopulationen havde 1 pct. af dyrene i begyndelsen genotypen RR, mens der var 20 pct. i Yorkshirepopulationen. Hos orneracerne havde 90 pct. af Durocdyrene og 100 pct. af Hampshiredyrene genotypen RR. Der arbejdes nu videre hos de hvide racer, hvor alle orner på KS-stationerne siden april 2003 er blevet testet for F4-genet. Strategien for Landrace er at indsætte orner med genotype SR og RR på KS, mens der indsættes Yorkshireorner med RR-genotypen. Efter et års avlsarbejde er frekvensen af RR hos Landracedyr blevet forøget til ca. 5 pct., mens frekvensen hos Yorkshire nu er over 50 pct. Samtidig med avl for F4-resistens i avlspopulationerne, udføres forsøg i en produktionsbesætning, hvor det testes, om F4-resistensen giver fuld effekt i praktisk svineproduktion. Avl for holdbarhed Siden 1995 har styrke indgået i avlsmålet for de fire racer i DanAvl med det formål at forbedre avlsdyrenes benstilling, -styrke og -bevægelse. Der mangler imidlertid viden om den genetiske variation for holdbarhed, om avlsafdelingen foretager en eksteriørvurdering af alle polte ved ca. 90 kg, og de enkelte besætninger indsender produktionsresultater og uddybende afgangsårsag på de bedømte dyr. Pr. august 2004 er der eksteriørvurderet 16.450 polte, og den del af projektet afsluttes. Der er registreret afgangsårsager på 9.100 af disse. Projektet afventer afgang på de sidste søer. Når det endelige datamateriale er indsamlet, vil der blive foretaget en nærmere analyse af tallene, hvori søernes reproduktionsdata også vil blive inddraget. Der vil blive beregnet arvelighed for holdbarhed og sammenhæng til produktionsegenskaber, hvorefter værdien af den nuværende styrkevurdering i avlsbesætningerne kan sættes i relation til produktionssøernes holdbarhed. Projektet forventes at skabe grundlag for at vurdere, om avlsmålet kan justeres, så man sikrer, at slagtesvin og søer ad åre ikke får velfærdsproblemer. KerneStyring Antallet af nye kernestyringsbesætninger er steget med ca. 5 pct. fra 2002 til 2003. Den typiske deltager er en større besætning, der anvender zigzagstrategi i sin polteproduktion. På kort sigt er det selvsagt ikke realistisk gennemsnitsniveauet, hvilket kræver en årelang og målrettet indsats eller delvist indkøb af avlsdyr. Selektionseffekten udtrykker den forskel, som skabes - inden for besætning - mellem indeksniveauet for søer, der benyttes til henholdsvis renracede og krydsningsløbninger eller til zigzagløbninger og slagtesvinekuld. Denne er positiv i såvel kerne- som zigzag-besætningerne, hvilket betyder, at kernestyringsbesætninger generelt udnytter avlsstyringsredskabet. Det kan konstateres, at de bedste hjemmeavlere opnår gode resultater, idet de er i stand til at producere LY/YL- og zigzag-kuld, der indeksmæssigt er på niveau med gennemsnittet af opformeringsbesætningerne. Soforsøget på Grønhøj Soforsøget på forsøgsstation Grønhøj har til formål at belyse effektiviteten af forskellige rekrutteringsstrategier i soholdet. Hensigten er at beregne effektiviteten af racekombinationerne YL-, (YD)L- og zigzag-søer i samme produktionsmiljø. Projektet afsluttes med udgangen af september måned og herefter skal data behandles. De foreløbige resultater kan ses i tabel 2. sammenhængen mellem styrke og holdbarhed og om sammenhængen mellem produktionsegenskaber og holdbarhed. Der er derfor indledt et projekt med henblik på at indsamle information derom. Projektet gennemføres som en at forbedre indeksniveauet så markant alene ved brug af kernestyringsprogrammet. Den langsigtede målsætning for de lavest placerede besætninger bør være at nærme sig Ph.D.-afhandling i samarbejde med Tabel 1. Det gennemsnitlige indeksniveau i kernestyringsbesætningerne i august 2004 KVL og Danmarks JordbrugsForskning, Renracet kernebesætning Zigzag- Foulum. Landrace Yorkshire besætning Gennemsnitligt hundyrindeks 88 76 81 Undersøgelsen foretages i produktionsbesætninger, Gennemsnitligt krydsningsindeks 96 96 som har hundyr Top 5, krydsningskuldindeks 104 105 med kendt afstamning. En tekniker fra Bund 5, krydsningskuldindeks 81 88 Tabel 2. Foreløbige produktionsresultater for antal fødte grise pr. kuld fra soforsøget på Grønhøj, februar 2004. I parentes er antallet af kuld, som ligger til grund for gennemsnittet, angivet Race 1. kuld 2. kuld 3. kuld 4. kuld 5. kuld 6. kuld 7. kuld 8. kuld 9. kuld 10. kuld LL 12,2 (263) 13,2 (222) 13,5 (178) 13,7 (134) 13,5 (85) 13,5 (41) 15,2 (13) 17,0 (1) - - YL 12,7 (521) 14,0 (407) 15,1 (333) 14,9 (257) 14,8 (181) 14,2 (121) 14,4 (75) 13,7 (31) 15,1 (7) 17,0 (1) (YD)L 12,2 (452) 13,5 (407) 14,7 (331) 14,3 (256) 14,5 (188) 14,5 (131) 14,1 (82) 13,6 (26) 12,8 (6) 13,0 (1) ZZ(L-) 12,8 (144) 14,2 (107) 15,5 (80) 14,5 (59) 15,2 (39) 13,1 (25) 15,3 (14) 12,0 (4) 14,0 (1) - ZZ(Y-) 13,0 (166) 14,5 (112) 15,5 (80) 15,2 (62) 15,3 (52) 15,9 (26) 14,0 (9) 10,5 (2) 10,0 (1) - Avl 11
4 Avlsprojekter Avl4Tabel Osteochondroseforsøg for Sundhed 3. Forekomst af osteochondrose Med henblik på at undersøge betydnin- Projekt Avl for Sundhed blev indledt i LL YL (DY)L Signifikans gen af osteochondrose på holdbarhed og velfærd hos søer er der gennemført et forsøg på Grønhøj. 562 sopolte fordelt på racekombinationerne LL, YL og (DY)L undersøgtes for osteochondrose ved hjælp af røntgen ved 6-7 måneders alderen. Dyrene blev bedøvet, og albue, forknæ og knæ i begge sider blev fotograferet. Røntgenforandringerne blev bedømt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er normale og 5 svære forandringer. Efter røntgenundersøgelsen var der to scenarier for dyrenes videre skæbne: 1) Poltene fortsatte som søer i produktionen, og indflydelsen af osteochondrose på holdbarheden udtrykt som alder ved udsættelse kunne analyseres. 2) Poltene blev udsat inden 1. faring. I alt blev 134 (24 pct.) polte udsat inden 1. faring. Resultatet af røntgenundersøgelsen var ukendt for personalet, som stod for beslutningen vedrørende udsættelse af dyrene. 1999, og første fase blev afsluttet i 2002. I Fase 1 er der foretaget dataindsamling fra i alt 12.481 grise, som var afkom efter 12 udvalgte KS-Durocorner og LY/YL-søer. Grisene var født i 3 produk- tionsbesætninger, som blev udvalgt blandt besætninger, som havde pro- blemer med lungesyge, for at opnå et rimeligt antal dyr med almindelig lungesyge. Af resultaterne i Fase 1 kan det kon- stateres, at der er stor forskel i døde- lighed og sygdomsresistens blandt afkom efter de 12 orner. Eksempelvis varierede forekomsten af almindelig lungesyge fra 18 pct. til 59 pct. for afkom efter hhv. den ringeste og den bedste orne for denne egenskab. Det betyder, at der er en genetisk korrela- tion mellem forældredyr og afkom med henblik på sygdomsresistens. Antal grise 183 195 181 Albueled 1,47 1,96 1,61 ** Forknæ 1,64 1,63 1,97 * Knæled 3,35 3,06 3,05 NS YL-poltene havde mest osteochondrose i albueled og (DY)L mest i forknæled, mens der ikke er statistisk forskel på forekomst af osteochondrose i knæled, se tabel 3. Landracen havde de færreste problemer med osteochondrose. Der er således ikke tegn på, at krydsningsfrodighed er tilstede. Der var en negativ effekt af osteochondrose (både i albue og knæled) på ungdyrs chance for at blive søer, idet der fandtes et højere gennemsnitligt score i poltene, der udsættes inden 1. faring. Der var signifikant forskel på de tre racekombinationer mht. holdbarheden, idet Landracesøer blev udsat 6 måneder tidligere end de to andre racekombinationer. Der fandtes imidlertid ingen yderligere effekt af osteochondrose på holdbarheden af de dyr, der fortsatte som søer i produktionen. Dette resultat er sandsynligvis en konsekvens af en effektiv selektion af poltene inden løbning og kan meget vel være anderledes i andre besætninger. Det kan konkluderes, at osteochondrose er årsag til, at en stor del af poltene ikke fortsætter i produktionen og er derved en relevant egenskab i forbindelse med søers holdbarhed. På baggrund af resultaterne opnået i fase 1, blev projektet Genomscan iværksat. Avl for Sundhed II (Lungesygeprojektet) Lungesyge hos slagtesvin kan i visse besætninger være et problem, som det trods godt staldmiljø kan være svært at komme af med. Det har derfor været diskuteret, om der findes arvelig varia- tion for ondartede lungesygdomme, og meget tyder på det. I projekt Avl for Sundhed er afkom efter Durocorner ble- vet registreret og analyseret med henb- lik på sundhed. Der blev bl.a. studeret 2 typer af lungelæsioner. Det kunne kon- stateres, at der var betydelige (signifi- kante) forskelle i foreskomsten af lunge- sygdomme blandt ornernes afkom. For yderligere at studere disse forskelle er der startet et forsøg, hvor arveligheden af to ondartede lungesygdomme, almin- delig lungesyge og brysthindear, søges fastlagt med henblik på at selektere for større resistens mod disse lidelser. 12
Avlsprojekter Data indsamles fra en brugs-sobesætning med 350 søer med kendt afstamning. Søerne insemineres med navngivne Durocorner, og der produceres 6-8 kuld pr. orne. I forbindelse med forsøget produceres mindst 800 kuld, og omkring 10.000 individmærkede dyr kommer til at indgå. gener, som er årsag til fænotypiske forskelle i sygdomsresistens samt i kvalitets- og produktionsegenskaber. Det endelige mål er at udvikle DNAbaserede testmetoder, der gør det muligt at selektere dyr for ønskede eller uønskede egenskaber på basis af fx. en blod- eller bruskprøve. Avl Ved slagtning bedømmes grisenes lunger af dyrlæger/assistenter på slagteriet i Holstebro via en registrering af lungebemærkninger. Der bedømmes almindelig lungesyge og brysthindear på en skala fra 0 til 3. Forsøget vil forløbe i 2004/2005. Ud fra den efterfølgende analyse vil arveligheden for de to lungesygdomme blive beregnet, og muligheden for at benytte disse i det fremtidige avlsarbejde vil blive belyst. Svine Genom Projektet Fase 1 af det kinesiske-danske Svine Genom Projekt er nu færdigt. Genomscanprojektet omfatter fem faser, svarende til en forsøgsperiode på fem år. Arbejdet med projekt Genomscan er allerede godt i gang, og beregningen af det første SNP (Single Nucleotide Polymorphismª mutation)-baserede genetiske kort blev afsluttet ultimo april 2003. Projektet udføres i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyravl og Genetik, som besidder de relevante forskningskompetencer inden for området. Økonomisk støttes projektet med midler fra Innovationsloven. I alt er der lavet 6 mio. sekvenseringer eller reads, som de også kaldes. Forskerne skønner, at fase 1 giver kendskab til mellem 60 pct. og 70 pct. af svinets genom. Fase 2 omhandler sekvenseringen af de sidste 30-40 pct. af svinets genom, og fase 2 kunne i princippet godt begynde nu. Imidlertid er de økonomiske konsekvenser heraf så omfattende, at dansk svineproduktion på ingen måde kan løfte en sådan opgave alene. Derfor undersøges det, hvorvidt der kan laves et europæisk/amerikansk konsortium, som i fællesskab kan løse denne opgave. Allerede på nuværende tidspunkt er resultaterne fra projektets fase 1 ved at blive anvendt i projektet Avl for Sundhed. Genomscan Projekt Genomscan er baseret på de fænotypiske data og vævsprøver, som tidligere blev indsamlet i projekt Avl for Sundhed. Projektet har til formål at identificere kromosomområder, der indeholder 13
4 Sædsalg4 Samlet er cirka 66 pct. af alle løbninger i 2003/2004 foretaget med indkøbt sæd. Tallene er opgjort ud fra en bestand på Reproduktion4 Kunstig sædoverføring 1.150.000 søer. Fra DanAvls KS-stationer blev i året 2003/2004 solgt 4.010.494 sæddoser, hvilket svarer til en stigning på cirka 9 pct. i forhold til sidste år. Udviklingen inden for sædsalget de sidste fem år fremgår af figur 1. Nyt udstyr til måling af sædkoncentration Der er på alle DanAvls KS-stationer installeret nye instrumenter til måling af sædkoncentrationen. Det nye instrument er en NucleoCounter SP-100 (SP- 100) (se figur 2). Landsudvalget for Svin har gennemført flere tests, inden instrumentet blev endeligt godkendt. Der er gennemført en sammenligning til kontrolmålingsudstyret for sædkoncentration (flowcytometri) (Meddelelse nr. 613), en test af instrumentet sammen med hele produktionsapparatet på KS-stationerne (Meddelelse nr. 639), og slutteligt en testperiode, hvor instrumentet har været anvendt på en KS-station, for at se om instrumentet også var anvendeligt for de personer, som skal bruge det i praksis. Doser 4200000 4000000 3800000 3600000 3400000 3200000 3000000 2800000 2600000 stikprøve af sæddoser, hvor antallet af sædceller pr. sæddose bestemmes. Til kontrollen anvendes Landsudvalget for Svins kontrolmålingsudstyr et flowcy- tometer, som kan måle sædkoncentra- tionen meget præcist. Færdigvarekontrollen bliver anvendt som overvågning af kvaliteten fra KS- stationerne. Færdigvarekontrollen har siden indførelsen medvirket til yderligere fokus på kvaliteten og har været anvendt som redskab til flere optimeringer i selve produktionen af sæddoser. 1999/2000 2000/2001 2001/2002 2002/2003 2003/2004 År Figur 1. Udviklingen i salg af færdigfortyndede sæddoser Mikrobiologisk kontrol af sæd Det kan ikke undgås, at der forefindes bakterier i sæden umiddelbart efter tapning. Tilsætningen af antibiotika skal sikre, at de bakterier, som forefindes i sæden, bliver dræbt. Der gennemføres derfor en løbende stikprøvekontrol af om sæd produceret på DanAvls KSstationer indeholder levende bakterier. Ydermere kontrolleres det ved stikprøvekontrol, at slanger, som anvendes ved produktionen af sæddoser, ikke indeholder bakterier. Det seneste år er der ikke fundet positive prøver ved den løbende stikprøvekontrol. Med indførelsen af det nye instrument kan KS-stationerne producere mere ensartede sæddoser end det hidtil har været muligt. Dette medfører, at der i fremtiden åbner sig nye muligheder. Der har i mange år været anvendt en sikkerhedsmargin for sæddoserne, således at man bevidst har tilsat flere sædceller, end hvad der burde være nødvendigt. På den måde har man sikret et optimalt resultat for alle. Med produktion af mere ensartede sæddoser er det derfor forventet, at det i fremtiden bliver muligt for KS-stationerne at tilsætte færre sædceller pr. dose og stadig sikre et optimalt resultat for svineproducenterne. Derfor gennemfører Landsudvalget for Svin i øjeblikket afprøvninger af anvendelse af færre sædceller pr. inseminering. Færdigvarekontrol af sæddoser Der gennemføres en løbende kontrol af sæddoser produceret på DanAvls KSstationer. Kontrollen gennemføres på en Figur 2. Nucleocounter SP-100 14
Kunstig sædoverføring Ved eventuelle fund af bakterier må det antages, at disse vil være resistente for det anvendte antibiotika. Kontrollen er således også en overvågning af eventuel resistens hos tilstedeværende bakterier. Reproduktion Antibiotikatilsætning til sæd Holdbarheden af amoxicillin og gentamycin opslemmet i ornesædsfortynderen er undersøgt (Notat nr. 0411). Baggrunden for, at antibiotikaen skal være opslemmet i ornesædsfortynder er, at man vil sikre de ansatte på ornestationerne mod arbejde med antibiotikaen i pulverform. Antibiotika som pulver kan, i større grad end den opslemmede form, medføre allergi og arbejde med dette skal derfor så vidt muligt undgås. Resultaterne viste en god holdbarhed i helt op til 10 uger fra produktionsdato. Figur 2. Vitalitet i Hampshiresæd er på niveau med L og Y Opbevaringstid for råsæd inden fortynding En afprøvning af forskellige opbevaringstider for råsæd er gennemført. Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvorvidt råsæd kan tåle at henstå i mere end ½ time efter tapning inden sæden fortyndes. Resultaterne viste ingen tegn på, at sæd ikke kan henstå i 1 time i forhold til en ½ time efter tapning. Afprøvningen har medført en ændring i reglerne for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer, idet tidsgrænsen fra tapning til fortynding af sæd nu er udvidet fra en ½ time til 1 time. Vitalitet af Hampshire sæd Færdigfortyndet Hampshire sæd er undersøgt for vitalitet ved flowcytometri. I afprøvningen blev sæddoser fra 60 ejakulater fra 25 orner undersøgt. Der fandtes en gennemsnitsværdi for vitalitet på 86 procent. Sammenlignes dette tal med vitalitetsdata for godt 1.600 sædopsamlinger fra 170 Landrace- og Yorkshire orner, var der ingen forskel på vitaliteten i forhold til Hampshire orner. 15
4 Management i KS-løbestalde Inseminering En erfaringsindsamling i 15 produktionsbesætninger havde til formål at synliggøre managementmæssige for- Reproduktion4 skelle mellem besætninger, hvor der var gode reproduktionsresultater (defineret som en faringsprocent på 90 og derover i tre sammenhængende kvartaler) og dårlige reproduktionsresultater (defineret som en faringsprocent på 80 og derunder i tre sammenhængende kvartaler). Erfaringsindsamlingen var systematiseret ud fra en checkliste og viste, at man stort set gør det samme i begge typer besætninger. Der er ikke én enkelt faktor, der forklarer et godt resultat. Forskellen på, hvorfor det går godt i nogle besætninger og dårligt i andre besætninger skal søges i, at personalet i besætninger med gode resultater arbejder systematisk og har en god forståelse for dyrene, der arbejdes med. Dyb inseminering Ved dyb inseminering føres sæden ind i kroppen af børen. Der føres et traditionelt kateter ind i den bagerste del af børhalsen, hvor det skrues fast som ved traditionel inseminering. Herefter føres et inderrør af plastik igennem kateteret og videre ind igennem børhalsen. Kateteret er illustreret i figur 1. Undersøgelser har vist, at man ikke kan se nogen sammenhæng mellem insemineringsmetode og smertereaktionen hos søerne, samt at metoden ikke giver flere skader i børhalsen på søerne end et traditionelt kateter og ornen. inseminering, og hvordan en eventuel stigning kan minimeres. Afprøvningen støttes økonomisk af Norma og Frode S. Jacobsens Fond. Reduceret sædkoncentration Første fase af en igangværende afprøvning af reduceret sædkoncentra- tion, 2 kontra 1 mia. progressiv motile sædceller pr. sæddosis har foreløbigt vist, at forskellen i reproduktionsresul- taterne ikke var større end 1,0 totalfødt gris. Afprøvningen fortsætter, indtil der er data nok til at teste en forskel på 0,3 totalfødt gris. Der anvendes en 2-kammerpose til gruppen med 1 mia. sædceller (jf. figur), således at der først insemineres med 1 mia. sædceller fortyndet i 40 ml fortyn- der og, populært sagt, skylles efter med 40 ml ren fortynder. Gruppen med 2 mia. er fortyndet i en almindelig sædpose med 80 ml fortynder. Holdbarhed af ornesæd En igangværende afprøvning skal vise, om det er muligt at opbevare fortyndet ornesæd i længere end de garan- teret 2 ½ døgn og stadig opnå samme reproduktionsresultater. Herved kan arbejdsbyrden på KS- stationerne fordeles over hele ugen. For svineproducenterne vil det være fordelagtigt, at sæd opsamlet og leveret fx mandag kan holde sig længere end til onsdag middag, så det også kan anv- endes til omløbere og polte. Figur 1. Kateter til dyb inseminering Figur 2. 2-kammerpose anvendes til inseminering med reduceret sædkoncentration En igangværende afprøvning under Dyreforsøgstilsynet skal vise, om man kan opnå de samme reproduktionsresultater ved dyb inseminering som ved traditionel inseminering, samtidig med at koncentrationen af sædceller ved dyb inseminering reduceres væsentligt. Prostaglandin og dyb inseminering Undersøgelser har vist, at ved inseminering fås en stigning i blodets indhold af prostaglandin (PG). Denne stigning ses ikke ved bedækning. Udskillelse af store mængder PG vil hæmme sædtransporten og er derfor ikke ønskværdig. I afprøvningen undersøges det, om der også fås en stigning i PG ved dyb 16
Ammesøer Ammesøer er nødvendige Den fortsat stigende kuldstørrelse (figur 1) sætter såvel soens som driftslederens evner under pres. Danske søer har normalt 14 funktionelle patter, men halvdelen af kuldene er på over 14 levendefødte grise. Derfor er det ofte nødvendigt at samle de overtallige grise hos ammesøer. Ammegrise De overtallige grise må først flyttes til ammesoen, når de har haft mindst 8 timer til at optage råmælk hos deres biologiske mor. Hvis man vælger de største af grisene fra kuldet, så er chancen for at grisene har nået at optage råmælk størst. Hvis ikke man reducerer de største kuld, vil dødeligheden i diegivningsperioden øges og fravænningsvægten falde. Når søerne er kommet i gang med diegivningen vil det ofte vise sig, at enkelte grise ikke trives i kuldene (efternølere). En stor del af disse vil dø, hvis ikke der gøres noget for dem. Tidligere byttede man ofte en efternøler med en stor trivelig gris fra et andet kuld, og forventede, at efternøleren ville klare sig bedre ved den store gris patte. Det har vist sig, at denne teknik koster tilvækst for begge de flyttede grise, så det er bedre at samle et helt kuld af efternølere hos én so. Afprøvning af ammesøer I en afprøvning med 30 ammesøer tog alle 30 søer imod de tilsatte grise. Men der var tre kuld (ti pct.), hvor der gik over tre timer til søerne gav grisene die første gang. Da søerne var tilsat store grise, så var dette dog ikke noget problem. Der gik fra 60 til 90 minutter fra Tabel 1. Effekt af antal diende grise i kuldet Grise i kuldet 11 13 Dødelighed, pct. 8 10 Fravænningsvægt, kg 7,7 7,1 Tabel 2. Dødelighed hos efternølere Gruppe Blev Samlet hos hos modersoen en ammeso Antal grise 35 40 Pct. overlevelse 66 90 Levendefødte grise 12,5 13 11,5 12 10,5 11 9,5 10 soens egne grise blev flyttet væk, og til søerne modtog ammegrisene. Jo længere tid der gik, jo hurtigere var søerne til at give grisene die. Grisene var alle én til to dage gamle, så det var næsten altid soen, der indledte første diegivning. Der blev ikke gjort noget for at skjule grisenes lugt for søerne. Metodik til at lave ammesøer Man kan vælge at lave ammesøerne direkte ved at fravænne et kuld fravænningsklare grise og så lade denne so modtage de 1 døgn gamle grise. Mælkens kvalitet er god nok til de nyfødte grise, men soen er vant til, at hendes grise indledte mælkenedlægningen, så den er ofte sen til at lægge sig første gang. Man kan også lave ammesoen i to trin ved igen at fravænne et kuld fravænningsklare grise. Soen får så to til syv dage gamle grise fra en anden so, der herefter er klar til at modtage de én dage gamle grise. Der opnås ikke en bedre kvalitet af mælken, men søerne er hurtigere til at tage imod grisene, fordi søerne er vant til at skulle indlede diegivningen. Det er ikke undersøgt, hvilken teknik der medfører den bedste tilvækst og overlevelse hos grisene. Sandsynligvis bør man lave ammesøerne ad to trin, hvis man vil lægge små én dag gamle grise til dem. Undersøgelser tyder på, at det er lige meget, om man benytter førstekuldssøer eller anden til femtekuldssøer som ammesøer. Det undersøges for øjeblikket, om der er større dødelighed hos anden til femtekuldssøer, hvis de fravænnes fravænningsklare grise, og herefter passer 1 dag gamle grise. Er det hårdt at være ammeso? Figur 1. Levendefødte grise i E-kontrollen apr. 89-90 apr. 90-91 apr. 91-92 apr. 92-93 En so, der æder godt i farestalden apr. 93-94 apr. 94-95 Statusdato apr. 95-96 apr. 96-97 apr. 97-98 ved fravænning af sine egne grise, vil fortsætte på den høje foderoptagelse selv om den bliver ammeso. De første dage med de små grise går ydelsen betragteligt ned, og den stiger herefter til et lavere niveau end tidligere. I vores undersøgelser har vi set, at ettrins ammesøer tog på imens de var ammesøer. Ammesøer, der kun havde haft to til syv diegivningsdage med deres egen grise tabte en til to mm rygspæk i ammesoperioden. Det forventes de også at gøre, hvis de i stedet passer deres eget kuld frem til fravænning. Ammesøer taber sig således ikke mere end normalt diegivende søer vil gøre. Ammesøer koster En ammeso laves på bekostning af alternativ produktion. Det dyreste er, at en ammeso belaster en faresti, hvor der kunne fødes et kuld grise. Dette er beskrevet i tabel 3, hvor 2 besætninger sammenlignes. Begge besætninger har plads til 13 faringer hver uge, og begge besætninger opnår 13 levendefødte grise pr. kuld. I den ene besætning vælger man at have 11 faringer og at lave 2 ammesøer hver uge, mens man vælger at have 13 faringer uden brug af ammesøer i den anden besætning. Tabel 3 viser, at 13 faringer uden brug af ammesøer, vil medføre flest fravænnede men mindre grise. Tabel 3. Økonomi ved ammesøer ved 13 levendefødte pr. kuld og 13 farestier pr. uge Antal faringer pr. uge 11 13 Antal ammesøer pr. uge 2 0 Antal pattegrise 11 13 Dødelighed apr. 98-99 apr. 99-2000 apr. 2000-01 apr. 01-02 apr. 02-03 apr. 03-04 i diegivningsperioden, pct 8 10 Antal fravænnede grise pr. uge 132 152 Fravænningsvægt pr. gris, kg 7,7 7,1 Reproduktion 17
4 Søers og poltes huld påvirker produkti- Huldvurdering Søers og poltes huld påvirker produktiviteten. Avlen for kødfulde og fedtfattige dyr har ændret det danske slagtesvin fra at være en kilde til flæsk til at være en Reproduktion4 kilde til skært svinekød. Uanset genetikken, så vil en forkert foderstyrke til avlsdyrene medføre, at disse bliver for fede eller for magre. Måling af huld Huldet måles ud fra rygspæktykkelsen. Internationalt er man enige om at måle rygspækket på det levende dyr i et eller flere punkter foran hoftebenet. Tykkelsen af fedtlaget målt vinkelret på huden angives i mm. I et projekt i samarbejde med Landbohøjskolen anvendes avancerede CT-skannere for at få et fuldstændigt billede af fedtets fordeling i søerne. Når projektet er færdigt, vil de optimale målepunkter kunne anvendes i praksis. fra 5 besætninger viste at 25 pct. af søerne havde en rygspæktykkelse under 15 mm (figur 2). Disse søer var i fare for at udvikle skuldersår, hvis de øvrige bet- ingelser i farestalden ikke var optimale. Fodring efter rygspæk Afhængigt af fodersystemet i dræg- tighedsstalden varierer mulighederne for at fodre de enkelte søer optimalt. I alle systemer må det tilstræbes, at søer, der kommer i farestalden har over 15 mm rygpæk. Jo flere søer, der samtidig holdes under 20 mm, jo bedre foderøko- nomi kan der forventes. Undersøgelser i to besætninger viste, at der er stor forskel på den foderstyrke, der dækkede søernes energibehov. Det kan skyldes forskelle i søernes genetik, staldklima, energioptagelse fra strøelse og andet. Man må tilpasse den gennemsnitlige foderstyrke til forholdene i sin egen besætning, så tilstrækkeligt huld sikres hos de drægtige søer. Regn med, at en FEs ud over vedligehold i én måned vil give en tilvækst på én mm rygspæk. Afprøvning af rygspækmålere Apparater til rygspækmåling spænder fra billige målere, der viser et tal for rygspæktykkelsen, til skannere, der viser et detaljeret billede af ryggen med både fedt, muskler og knogler. Hvis man i forvejen vil anskaffe en skanner til drægtighedstest, kan man ofte få teknikken til rygspækmåling med i købet til en rimelig pris. Rygspækmålerne er afprøvet efter, hvor godt de kunne gentage den samme måling. Resultaterne er angivet i tabel 1. Betydningen af huldet Der er foretaget en række målinger af søernes huld ved faring. Resultaterne er sammenlignet med søernes præstationer i farestalden. Resultaterne er ikke entydige, så det er endnu ikke muligt at angive det optimale rygspækmål præcist. Der kan dog angives nogle grænser for rygspækmålet. Fede søer Fede søer har et højere energiforbrug blot for at sørge for blod og ilt til det ekstra fedtvæv. Desuden bevirker det ekstra fedtvæv, at appetitten mangler i farestalden, så de fede søer taber sig mest. Faktisk kan man forudse huldtabet i diegivningsperioden, hvis man kender rygspæktykkelsen, når søerne farer (figur 1). Magre søer Magre søer har en god foderudnyttelse, og de har generelt en god appetit i farestalden. Hvis søerne har under 15 mm rygspæk, har de meget lidt af det beskyttende fedtvæv på skulderkammen, og derfor risikerer de at udvikle skuldersår i farestalden. En so med 15 mm rygspæk vil driftslederen ofte vurdere som en so i et acceptabelt huld. Derfor er det ikke nok, at vurdere søernes huld med øjet. Måling af rygspæktykkelsen ved faring på 500 søer Figur 1. Rygspæktab i diegivningsperioden ved stigende rygspæktykkelse ved faring Pct. af søer 10 8 6 4 2 0 20 15 10 Tabel 1. Test af rygspækmålere 5 0 mm 10 15 20 25 30 Rygspæktykkelse ved faring, mm (3 besætninger) Figur 2. Rygspæktykkelse ved faring 5 10 15 20 25 30 Rygspæktykkelse, mm Model Type Kan anvendes Spredning på til drægtighedstest målinger, mm Lean-Meater 1-dimensionel tester Nej 2,4 Pig-log 105 1-dimensionel tester Nej 1,3 Kraut Krämer USK 7D 1-dimensionel tester, med skærm Nej 1,1 Sonograder 1-dimensionel tester Ja 2,9 Pie S 50 Tringa 2-dimensionel skanner Ja 1,6 Aloka SSD 500 2-dimensionel skanner Ja 0,7 18