Juli 2006 Årgang 35 nr. 3 ISSN0905-1635. Aftenstemning. Foto: Lise Fredebo

Juli 2006 Årgang 35 nr. 3 ISSN0905-1635 Aftenstemning. Foto: Lise Fredebo

REDAKTIONEN: Redaktør Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde 4052 9123 / 4913 3928 ts.red@teliamail.dk Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk Andrea Gotved, Nøjsomhedsvej 7, kld. tv, 2100 Ø 2275 5135 andrea@ts-skib.dk Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk 5945 1015 / 2589 1080 ulf.brammer@get2net.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft 8634 2688 / 2339 3123 arkitekten@softhome.net Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg 6252 2866 chk@ts-skib.dk Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg 3969 1290 / 2148 7159 egonhansen@mail.dk Best.medlem Jørn Hansen, Nyvej 16, 1., 6100 Haderslev 2140 0374 joernhansen@mailcity.com Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV 3646 7406 / 2016 1089 Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive 9753 1331 administration@skivephs.dk Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg 6261 2776 familienhoirup@mail.dk 1.suppleant Lis Mathiasen, Vesterbrogade 100, 3250 Gilleleje 4835 4305 lis@ts-skib.dk 2.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig 2484 2646 alexander@ts-skib.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov 4156 9013 k.hjort@os.dk Revisor.supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør 3253 4143 TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg 9813 2957 br@math.aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft 6129 4881 Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive 9752 8201 / 2944 5013 nielssohn@c.dk Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals 9897 7173 Østjylland Kjeld Andersen, Vejlby Toften 126,8240 Risskov 8621 3915 lisrej@stofanet.dk Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/færgegården 2, 6100 Haderslev 7458 4745 t.s.kristensen@mail.tele.dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde 6532 3966 fribo@mobilixnet.dk Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart 6440 1877 Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg 2947 4321 Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde 4970 8509 ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland (vakant) Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke 4717 9341 / 2449 0779 hejesoka@mail.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge 5665 0636 / 3022 1298 Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st. 1415 K 3254 3853 anvar@post.tdcadsl.dk Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S 3284 0881 ere@tib.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Anker Lauritsen, Søgårdsvej 4 5700 Svendborg 6221 8830 Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens 64715860 / 4043 5860 REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC): Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens 6471 4170 / 2834 5125 jorgenj@tele2adsl.dk CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K 3373 1710 arne@gotved.dk FORSIKRING Dansk System Assurance 3379 6060 KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø 5599 9518 (hverdage 8-16) Rettelser til kolofonen Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N 8616 8184 venligst til sekretariatet 66

TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade 30 5700 Svendborg Telefon: 7023 4049 e-mail: sek@ts-skib.dk Ekspedition af alle annoncer. D.v.s. medlemsannoncer under Grejbørsen og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www.ts-skib.dk Webmaster: Charsten Karger e-mail: chk@ts-skib.dk (se u. næstformand) Udgivelser i 2006: Blad nr. 4: september dead-line d. 26. august Blad nr. 5: november Årbog 2006: ultimo december Med røven i vandskorpen - undergangsstemning fra Christianshavns Kanal i København Foto - for længe siden: Anvar Tollan

Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab Årskontingent kr: 350.- Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten Tilsend venligst optagelsespapirer. Mit fartøj hedder: (Blokbogstaver) Træskibs Sammenslutningen v. Lisbeth Møller Andersen Skattergade 30 5700 Svendborg Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen. Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm) Kr: 245.- Kr: 160.- Kr: 120.- Til medlemsdatabasen: Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til: (Blokbogstaver) Efternavn:...Fornavn:... Gade/vej... Nr./sal:... Postnummer:...By:... Telefon:...Mobil:...e-mail:... Medlemskontingent for 2006 350 kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelseskortet til venstre herfor. Dertil kommer kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten: Joller og åbne både under 2 BRT 0 kr. Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT 300 kr. Fartøjer mellem 14 og 19,9 BRT 600 kr. Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT 900 kr. Fartøjer over 50 BRT 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning af mærkat og jomfrustander. Fartøj(er):...Hjemsted(er):... Jeg flytter/er flyttet d:...notér venligst ovenstående ændringer Venlig hilsen (sign.):... 68

Den ny formand - en personlig præsentation I blad 2 bragte vi i forbindelse med medlemsmødet i Gilleleje dette billede og spurgte lidt kryptisk om han klarer pynten? Det gjorde han så lykkeligvis og ses til højre fra en anden (og bedre) side. Red. Lad mig begynde med at takke for valget. Det var naturligvis ikke helt uventet, men det var det, da Arne Gotved på medlemsmødet i Gilleleje fortalte mig, at han gik af som formand og at bestyrelsen havde set sig om efter hans afløser - og fået øje på mig i forbindelse med nogle medlemsmøder og kolofonmødet i Ebeltoft. Hvad jeg mente om det? Det var overraskende, men jeg har den indstilling, at når man er medlem af en forening og bliver bedt om at tage en tillidspost, så skal man ikke bare afslå det med det samme, men overveje de muligheder der er - og da tingene i mit bagland faldt på plads, sagde jeg ja tak. Det var så op til generalforsamlingen om det skulle blive til noget og jeg må sige, at jeg blev både stolt og rørt over enstemmingheden. Hvem er jeg så? Jeg er 58 år gammel - arkitekt med eget arkitektfirma og med 6 ansatte. Min hustru Birthe arbejder på Fregatten JYLLAND og vi har tilsammen 4 børn, som alle er fløjet fra reden. Jeg har sejlet hver sommer lige siden jeg som 14-årig begyndte som juniorsejler i Århus Yachtklub. Birthe og jeg altid på havnen eller på vandet og vi har derfor vendt op og ned på vores liv ved om sommeren at bo på - og sejle med - vor 52-fods galeaseriggede hajkutter EBBA AAEN - med hjemhavn i Ebeltoft - og i et mindre hus om vinteren. Jeg vil nu bruge sommeren på at sætte mig ind i foreningens gøren og laden ved at tale med - og lytte til - garvede TSere og andre foreningsfolk for at få en fornemmelse af hvad der rører sig og hvilken vej vi skal gå. Og så vil jeg, sammen med den velfungerende bestyrelse, arbejde for, at den sejlende kulturarv som vi i TS hele tiden arbejder på at vedligeholde, kan gives videre til vore efterkommere. Lad os nyde endnu en sommer. Poul Erik Clausen 15. juni 2006 69

Beretning Aflagt af Arne Gotved på TS-generalforsamlingen i Nakskov d. 4. juni 2006 Bladtegninger er i høj kurs og selv om redaktøren risikerer at modtage trusler fra fundamentalistiske TS-medlemmer, vover han alligevel at bringe sekretariatsassistent Karolines tegning. Beretningen starter med pinsestævnet i Ebeltoft, som jeg ofte tænker tilbage på som en af de flotteste oplevelser vi har haft sammen. Stor succes og endnu engang en tak til Fregatten. Og beretningen slutter her i Nakskov, hvor by og havn også her skal have tak for invitationen og det flotte og veltilrettelagte stævne, som havnemester Hans Borchersen og turistchef Lise Simon har æren for, bistået af Gert Iversen fra vores bestyrelse. Beretningen for året mellem pinsestævnerne har disse afsnit: Årets møder Bestyrelsens arbejde Det fremadrettede arbejde De løbende opgaver De udadvendte sammenhænge Den daglige drift Afsluttende bemærkninger - og et hurra ÅRETS MØDER Medlemsmøder Efterårsmødet (sidste lørdag i oktober) i Skive på Marienlyst emmede af arbejdslyst i etmålet lørdag/søndag. Bistået af indtil flere professionelle skibstømrere blev der lavet halvmodeller, en ny topstang samt tildanning af bord og bundstokke. Håndværket var i centrum. Forårsmødet (første lørdag i marts) i Gilleleje handlede om kultur og sikkerhed til søs. Det nye museum i det gamle 70 Gilleleje Fyr og Skibshallerne blev behørigt indtaget, og efterfølgende var der en grundig indføring i Vagtholdsbekendtgørelsen og instruktion i et ansvarligt vagtskifte (hvad formanden lyttede meget til) Begge møder var vel besøgt med omkring 40 deltagere, der ud over det faglige program og det gode samvær, fik herlig mad og en aktuel orientering fra lokalfolk og bestyrelse, om hvor - og hvad vej -vinden blæser. Ole Brauner og Gert Iversen fra bestyrelsen skal sammen med de lokale hjælpetropper - have stor tak for de gode arrangementer. Medlemsmøderne er i øvrigt refereret henholdsvis i TS blad 5/2005 og 2/2006. Kolofonmødet Trods sne, is og en lukket Storebæltsbro, nåede lokalfolk, redaktion og bestyrelse mirakuløst frem til det årlige fællesmøde på Fregatten JYLLAND (tredje weekend i januar). Bortset fra at der blev arbejdet med en revision af lokalområdernes antal og afgrænsninger, hvor bestyrelsen vil fremlægge resultatet under generalforsamlingens punkt 4., skal jeg ikke komme nærmere ind på mødet, der er refereret på Formandens side i TS-blad 1/2006, men blot konstatere at det er en vigtig weekend i TS-året, der igen i år var meget givende. Der er tid og rum til at checke den beholdne kurs, styre op mod afdrift, og eventuelt pejle mod nye mål, hvad der dog ikke var tilfældet i år. Kursen er uændret, Sammenslutningens mission og værdier holder, og konklusionen var, at bestyrelsens strategier og handlings-planer videreføres

Bestyrelsesmøder Bestyrelsen har haft syv ordinære møder i perioden, i henholdsvis København, Skive, Nyborg, Ebeltoft, Gilleleje, København, og her til morgen i Nakskov. Derudover har forskellige bestyrelsesmedlemmer eller repræsentanter for bestyrelsen - deltaget i en række faste møder i udadvendte sammenhænge, som jeg kommer ind på senere. Repræsentanterne udpeges hvert år når bestyrelsen har konstitueret sig umiddelbart efter generalforsamlingen. Som afgående formand vil jeg gerne her benytte lejligheden til at takke bestyrelsen for et engageret, fremadrettet, og positivt arbejde. Det har været en fornøjelse at sidde for bordenden tak skal I have. BESTYRELSENS ARBEJDE Politikerne skal påvirkes I dagens politiske klima er det svært at råbe Christiansborgpolitikerne op, men det er forsøgt, og bliver det igen. Vi har en kulturminister der taler patetisk om den danske kulturarv, om vigtigheden af at kende vores danske fortid og sande kultur. Det er bare kanon, men der er langt mellem ord og handling, og skibene må sejle deres egen sø. På trods af at Danmark er en gammel og historisk søfartsnation, rakte kanoniseringen af det maritime kun til en kopi af et vikingeskib og Storebæltsbroen. Ikke et ord om f.eks. Fregatten JYLLAND FULTON eller JENSINE. Der er intet at komme efter mellem vikingerne og brobisserne. Alligevel har kulturministeren givet tilsagn om at være Træskibssagens Ambassadør i regeringen, men det er ikke lykkedes at få fjernet en eneste af de belastende statsafgifter. Bolden har igen været spillet helt op ad banen, men målchancen blev aldrig reel. Den beholdne kurs: Sammenslutningens mission er at Bevare den sejlende kulturarv, og bestyrelsens hovedopgave og mål er at tilvejebringe de bedste forhold og muligheder for det store og enestående bevaringsarbejde medlemmerne tilsammen og hver især står for, på beddingerne, i havnene og til søs. Vores værdigrundlag er defineret, og med det som inspiration og udgangspunkt, arbejder bestyrelsen med handlingsplaner ud fra de fire strategier, der er prioriteret på kolofonmødet: Politikerne skal påvirkes Historien skal fortælles Markedsføringen skal opprioriteres Sømandskabet skal formidles Bestyrelsens arbejde kan også i år opdeles i fire områder: Det fremadrettede arbejde De løbende opgaver De udadvendte sammenhænge Sikring af den daglige drift administration, regnskab og medlemsblade DET FREMADRETTEDE ARBEJDE 71 Sådan er det, men man kan selvfølgelig vende det om og sige, at vi står i en gunstig situation i denne nedskæringstid, idet den enkelte skibsejer ikke har nogle fordele der kan beskæres som bekendt kan man ikke barbere en skaldet heller ikke dér er der noget at komme efter. De politikere vi skal arbejde med lige nu er ikke ministrene, men lokalpolitikerne og venligsindede folketingsmedlemmer. Folketingets kulturudvalg har de sidste år modtaget en nytårshilsen med vores årbog og en invitation til at opleve pinsens præsentationssejlads fra dækket på FULTON. Årbøger og nytårsbrev har de fået igen i år, men invitationen til præsentationssejladsen er sendt til alle de borgmestre der har en TS-havn i deres kommune, som en tak for opmærksomheden på falderebet inden kommunesammenlægningen, og det er planen at vi til næste år vil invitere de nye borgmestre for storkommunerne med frihavnsordninger. På den måde får vi både sagt tak, og fortalt historien, i tråd med vores værdier og strategier. Historien skal fortælles Sidste år bakkede bestyrelsen kraftigt op omkring Kulturarvsstyrelsens Historiens Dag. I år bakkede vi ikke op men ud, idet arrangementet var drejet til temaet Børns leg i historien, hvilket nok ikke lige er vores tema. Der har dog været lokale arrangementer hvor skibene var med og det er flot. Men det kunne måske være en god ide at arbejde mod afholdelse af en særlig Skibets dag, hvis der er

medlemsopbakning landet over, og nogen kan påtage sig det store arbejde. En historie der også hører under strategien markedsføring som bestyrelsen gerne vil fortælle, er Træskibs Sammenslutningens historie, og et 35års jubilæum er en god anledning. Og det skal gøres af en professionel udefra, for (citat fra 25års jubilæumsbogen): det er ikke nemt at skrive historien når man er tæt på, og selv er en del af den. Bestyrelsen har derfor besluttet at der tages midler fra formuen til dette formål. Og ellers er det jeres fartøjer og det gode sømandskab der er den store smukke fortælling, som man kun kan blive betaget af når den opleves til lands og til vands. Derfor er det vigtigt at få beslutningstagerne med om bord at synliggøre værdierne og skabe politisk forståelse for en sikker kurs. politisk stillingtagen til Nyhavns fremtid, historien bliver fortalt, og problemerne har foreløbig resulteret i artikler i to af de store dagblade og lokalavisen, dækning i tre TV kanaler, samt tre gode sider i havnevæsenets tidsskrift HAVN & BY. Sagens baggrund er manglende sikkerhed for de faste skibe i havnen, og mangel på godt sømandskab og sund fornuft i turistfarten. Så der arbejdes med politik, historie, markedsføring og sømandskab. Københavns kommunes Teknik & Miljøudvalg har, efter måneders forarbejde, sagen på dagsordenen ved et kommende møde. Udviklingen må og skal vendes alt andet vil være absurd for det er vores skibe i Nyhavn der markedsfører København og hele Danmark verden over som - for at citere vores redaktør - ulønnede fotomodeller. Den lille Havfrue er for længst trådt tilbage fra førstepladsen. Markedsføringen skal opprioriteres Udover den planlagte kalender og ovennævnte jubilæumsbog formidler TS sine budskaber udadtil i SMEs blad Passagerfart, der læses af en række andre aktører og nøglepersoner end vores eget blad, og den markedsføringsværdi - som vi betaler for - skal ikke underkendes. Vores stander har også stor markedsføringsværdi, fordi den - så uforståelig den er - ofte giver lejlighed til at forklare hvad det hele går ud på. Så sørg for at standeren er sat året igennem, og fornys hver pinse. Og møder fartøjet frem til pinse koster den ikke noget det er en del af vores interne markedsføring. Flere og flere fartøjer har en tavle med fartøjsoplysninger der sættes når skibet ligger langs kaj. Der er en fin formidling som bestyrelsen kun kan bakke op om. Hvert år er der mange historier og gode billeder i medierne fra træf og sejladser landet over, hvilket er en flot markedsføring. Træskibene er godt stof, både når det som oftest går godt som f. eks sidste års flotte TV udsendelse fra Limfjorden Rundt og når det, heldigvis sjældent, går skidt, som det for eksempel gør lige nu i Nyhavn. Træskibs Sammenslutningens fartøjer bliver, på grund af havnerundfarternes voksende massive og skadevoldende sejlads, langsomt moppet ud af vores TS frihavn nummer ét gennem 30 år. 10 års glidende nedtur kulminerer netop nu i et enten eller og alle TS-strategierne er i sving gennem Nyhavnsforeningen og Skipperlauget. Der er anmodet om 72 Sømandskabet skal formidles Bestyrelsen har fortsat arbejdet med at formidle sømandskab og sikkerhed i TS-bladet og ved medlemsmøderne. Endvidere arbejdes der med udarbejdelsen af vejledende checklister og beskrivelser af sødygtighed og sikkerhed en ISM-light til inspiration for hjælp til selvhjælp. Den afgående formand går fra borde i Nakskov pinse morgen for at gå til generalforsamling og aflægge beretning. Foto: den.gl.red.

Der er indsendt en fartøjsmanual for foreningsskibe mellem 15 og 24 meter, til gennemsyn i Søfartsstyrelsen, hvor vi ser frem til et møde snarest. Næstformanden er ankermand. Endvidere skal der træffes nogle afgørelser omkring sejlskibsuddannelsen, men som alt andet i det frivillige foreningsarbejde går det ikke så hurtigt, da indsatsen skal gøres efter den almindelige arbejdstid. DE LØBENDE OPGAVER Aktivitetsplanlægning Bestyrelsen planlægger pinsestævnet, kolofonmødet og medlemsmøderne ofte i tæt samarbejde med lokalfolk. Gert Iversen og Ole Brauner har været bestyrelsens ankermænd i forbindelse med medlemsmøderne, Gert har haft ansvaret for dette pinsestævnet, og formand og næstformand for kolofonmødet. Og så er der selvfølgelig også en stor indsats fra sekretariatet omkring møderne det har været en fornøjelse at opleve det gode samarbejde, og hvis der har været problemer er de i hvert fald ikke nået til formanden. Fartøjsoptagelser Optagelsesproceduren har fundet et godt leje som der blev redegjort for i sidste beretning. Ansøgningerne bliver vurderet af bestyrelsen, og optages umiddelbart hvis der er enighed. Blot et enkelt bestyrelsesmedlem er i tvivl, må ansøgeren afvente en samlet systematisk bedømmelsesprocedure på først kommende Kolofonmøde. Endvidere er næstformanden bemyndiget til at optage indiskutable fartøjer (f.eks. ved ejerskifte) under forudsætning af at alle papirerne er på plads og i orden. I perioden siden sidste generalforsamling er der i alt optaget 28 fartøjer, heraf 21 på bestyrelsesmøderne, 5 administrativt, og 2 efter kolofonmødet hvor andre 2 blev afvist. På baggrund af ansøgning om optagelse af en finsk motortorpedobåd (der senere blev trukket tilbage) kom beretningen sidste år ind på nogle overvejelser om krigsskibene hører hjemme i vores sammenhæng, og det har bestyrelsen drøftet. I foreningens første år blev det klart at de fartøjer der var bygget til lystsejlads ikke skulle optages i TS de var lige så fejlplacerede som håndboldspillere på en fodboldbane og de fik deres egen forening Dansk Forening for ældre 73 Lystfartøjer, gemytligt kaldet de fæle på grund af forbogstaverne. Krigsfartøjerne ikke de fiskekuttere som på et tidspunkt er blevet indrulleret i Flåden men dem der er bygget til krig (hvilket i mange år har heddet forsvar) giver lige så stor signalforvirring i vores sammenhæng som lystbådene de kan ikke sidestilles med almindelige brugsfartøjer, og bestyrelsen har besluttet at de ikke umiddelbart kan optages i TS. Bestyrelsen er helt på det rene med at såvel lystbådene som marinefartøjerne er en væsentlig del af vores maritime kulturarv, og vi kan kun opfordre til at Flådens fartøjer danner deres egen sammenslutning. Og vi vil selvfølgelig gerne samarbejde om de fælles interesser som vores skibe - trækvognene, flyglerne og kanonerne - kan have. Forsikringsordning Dansk System Assurance der er vores forsikringsmægler melder om et år hvor der er sejlet pænt og de store skader er undgået. Dog er regnskabet som bekendt belastet af et større forlis sidste sommer, hvor de røde tal først slår igennem nu. Der bliver ikke tale om præmieforhøjelser i den nærmeste fremtid, og det er opfattelsen at forsikringsselskabet Codan har været særdeles kulant i forbindelse med forliset, og ikke mindst hævningen. Et medlem har peget på at foreningen Tursejlerne har gunstigere forsikringsbetingelser end os, og Dansk System Assurance er anmodet om at vurdere forholdene, idet det er selskabets opgave at sikre TS den til enhver tid gældende bedste forsikringsordning.. Uddannelse Letmatrosen holdt møde den 19 november i København hvor emnet var Sejlskibsuddannelsen, og succesen var stor i alt deltog der 20 fra hele landet. Gert Iversen var bagmand, og Erik Nicolaisen underviser. TS-havne Sekretariatet vedligeholder årligt den gode forbindelse med TS-havnene og reviderer de tilgængelige oplysninger om hver enkelt havn til årbogen. Der er ikke kommet nye havne til i år, men vi har været tæt på at miste havnene på Møn, hvor Teknik og Miljøudvalget underkendte en embedsmandindstilling om at frihavnsordningerne skulle

ophøre i Stege og Klintholm. Så tak til politikerne. Den samme omsorg fra politisk side håber vi på i København, i forbindelse med den omtalte akutte krise i Nyhavn. Jeg følger i øvrigt personligt op på begge sager, til de er afsluttet. Der skal ikke herske tvivl om at frihavnsordningerne er Sammenslutningens største succeshistorie, og at vi er glade for at være velkomne året igennem. Vi er dog blevet opmærksomme på at de store skibe skal betale mere for at anduve nogle af vores frihavne hvor havnens TS-takster der opgøres efter personantal - løber op i mere end de normerede havnepenge. Den er ren gal, og det vil bestyrelsen se på. Flere TS-havne har inviteret os til at lægge pinsestævnet hos dem. Til næste år 2007 -mødes vi i Åbenrå, 2008 i Svendborg, og i 2009 er vi inviteret til Stubbekøbing. Der har været flere forespørgsler, men bestyrelsen har ikke villet binde sig mere end tre år fremover. DE UDADVENDTE SAMMENHÆNGE EMH (European Maritime Heritage) I det kommende TS-blad, hvor generalforsamlingen refereres, vil der blive bragt en artikel af EMHs præsident Michael von Bauer, om EMHs placering i det europæiske maritime kulturbillede. Ganske kort kan jeg sige at det mangeårige arbejde har bragt EMH frem i en position hvor EU s døre begynder at åbne sig. På sidste arbejdsgruppe møde blev det besluttet at skubbe dørene helt op og gå ind det er ambitiøst og arbejdskrævende, men alternativet er at miste fremdriften og gå i stå. Selv har jeg i den anledning foreslået fornyet dynamik på formandsposten i Cultural Council, og peget på den svenske EMH repræsentant Per Inge Lindkvist, formand for Sveriges Segelfartygs Förening, som min afløser, hvilket dog kun kunne godtages hvis jeg forblev i udvalget. Ved bestyrelsesmødet umiddelbart inden genralforsamlingen blev det besluttet at TS opprioriterer EMH arbejdet ved at finansiere rejse og mødeomkostninger til to personer i stedet for en. Jørgen Josephsen har sagt ja til at fortsætte arbejdet som Træskibs Sammenslutningens repræsentant i EMH, og jeg har 74 sagt ja til at deltage som ex-chairman i Cultural Council. Skibsbevaringsfonden Foreningens to bestyrelsesposter i SBF er igen i år blevet varetaget af Anker Lauritsen og min afløser i Fonden Jens Poulsen. TS-bestyrelsen er glade for vores repræsentanters indsats, som vi helt og fuldt bakker op. Da en orientering om årets begivenheder vil blive givet umiddelbart efter generalforsamlingen, skal jeg ikke her komme ind på Fondens virke i denne beretning. Søfartsstyrelsen Der har været en del aktiviteter i løbet af året med skrivelser og indkaldelse af det efterhånden 15 år gamle udvalg. Bo Rosbjerg og jeg har været med fra starten, og i denne runde møder endvidere Charsten Karger og Sven Bülow op fra TS, Ole Vistrup fra SME, og Jes Kroman fra Skibsbevaringsfonden. Der er først og fremmest arbejdet med 3 opgaver: Teknisk forskrift for skibe til særlige formål Teknisk forskrift for visse fritidsfartøjer Vor deltagelse i Memorandum of Understanding (MoU) 1. Teknisk forskrift for skibe til særlige formål Hver gang forskriften revideres, skæres der lidt af pølsen. Der er derfor ingen grund til at forvente, at den kommende forskrift bliver bedre end den nuværende. Vi er dog ikke færdige med at forhandle de konkrete detaljer, så det er for tidligt at sige, om de nye vinde efter direktørskiftet i Vermundsgade er varme eller kolde. Indtil videre har vi kun færdigforhandlet den overordnede forskrift, og her har vi opnået stort set hvad vi ville. Nemlig at Søfartsstyrelsen undlader at forholde sig til historisk værdi eller til om skibene er unikke kulturminder. Nyt i forskriften er, at man ikke automatisk kommer til at sejle under den, bare fordi man har fået en bevaringsværdighedserklæring. Søfartsstyrelsen forbeholder sig retten til at vurdere hver enkelt ansøgning, og vi kan så håbe på, at man i Styrelsen udviser ansvarlighed overfor kulturarven og sørger for at leve op til de oprindelige intentioner i forskriften... nemlig at skibene skal have mulighed for at tjene penge til

deres egen bevaring... No money no upkeep. 2. Teknisk forskrift for visse fritidsfartøjer Marthaulykken og måske især den næsten fuldautomatiske dynamik i samfundet (og pressen), som man oplever når en sådan ulykke er sket har gjort det nødvendigt for Søfartsstyrelsen at formulere regler for visse større fritidsfartøjer. Efter fornuftige forhandlinger, der endnu ikke er afsluttet, må vi sige, at det i høj grad er lykkedes at begrænse regelkonsekvenserne af Martha-ulykken. De kommende regler skal kun gælde for fritidsfartøjer, der opfylder alle følgende tre krav: a) Er mere end 15 år gamle b) Er mellem 15 og 24 meter (målingslængden) c) Medtager mere end 6 personer yngre end 18 år. Dermed er vi nede på, at reglerne/stramningen i realiteten kommer til at gælde for ganske få fartøjer... måske kun 3-4 spejder- og ungdomsskibe. 3. Danmarks deltagelse i Memorandum of Understanding (MoU) EMHs Memorandum of Understanding et er en besværlig sag i Danmark. Det giver mulighed for, at underskriverlandenes traditionelle erhvervs/passagerskibe kan anløbe hinandens havne... og som noget nyt også, at de i begrænset omfang kan udføre dagture fra udenlandsk havn i forbindelse med festivaler. Essensen i dette er, at skibene får nogle muligheder, som man ellers kun får, hvis man er godkendt efter SOLAS eller EU s passagerskibsdirektiv 98/18/EF. Desværre har Danmark taget særstandpunkt omkring MoU et. For det første vil man kun anerkende, at sådanne MoU-anløb finder sted i forbindelse med festivaler, og for det andet vil man under ingen omstændigheder tillade, at der sejles dagture i forbindelse med sådanne festivaler (og det betyder jo så, at stort set ingen erhvervsfartøjer gider at deltage i festivalerne, for man tjener jo ikke penge ved at ligge ved kaj). Det er lykkedes at finde en formulering af MoU et, der tillader Danmark fortsat at være underskriverland, selvom de læser teksten helt anderledes end alle andre. Og det er det. 75 eneste positive, der er at sige. For hvis Danmark stod helt udenfor, var vi tilbage ved start og ville nok ikke kunne holde fortsat liv i diskussionen. Det er mærkeligt, at Søfartsstyrelsen ser så stort et problem i, hvad samtlige vore nabolande (inklusive alle de nordiske lande) godt kan håndtere. Det virker som om man har meget lidt kontakt med virkeligheden, og at man derfor går og fantaserer om nogle problemer, der er helt teoretiske. Præcis som når man er bange for at en teknisk forskrift, der automatisk tillader bevaringsværdige skibe at sejle, vil medføre at i hundredvis af gamle skibe vil søge om tilladelse til det. Chefskifte i Styrelsen Sidste år gik vores forhandlingspartner/modpart vicechef Hans Christensen på pension og blev afløst af vicechef Christian Breinholt. De senere år har vi manglet de positive varme politiske vinde fra toppen, der i sin tid blæste udvalget i gang og sikrede de bevaringsværdige skibe hensyntagende vilkår, og særstandpunktet omkring MoU er et tilbageskridt, og en stramning der er svær at leve med i EMH. Vi kan kun håbe på forståelse og smidighed fra Styrelsen fremover, og selvom mange af tilbageskridtene er sket i Hans Christensens tid, skal jeg vemodigt citere hans håndskrevne takkekort for afskedsgaven fra TS: Tak for din hilsen fra TS og for gaven der allerede været i brug med stor succes. Først og fremmest tak for mange års godt og spændende samarbejde. De interesser som TS repræsenterer, har altid været vigtige for mig, og jeg har den største respekt og beundring for det arbejde som TS udfører. Uden denne indsats ville vi ikke have bevaret så mange smukke og repræsentative træskibe, som kan fortælle os at den søfart som vi i dag nyder godt af, har en fortid. Jeg håber at sammenslutningen også i fremtiden vil få succes og anerkendelse for sit arbejde og at samarbejdet med Søfartsstyrelsen fortsat vil være præget af gensidig respekt for de opgaver og interesser som skal varetages. Mange hilsner Hans Christensen.

Maritimt Center i Svendborg TS -bestyrelsesposten er varetaget af Jørgen Josephsen hvor han i øvrigt sidder sammen med Jens Poulsen. Handels- og Søfartsmuseet TS- bestyrelsesposten er varetaget af Ole Vistrup der kan berette at museet er blevet tilbudt den store dok i Helsingør som sin fremtidige placering. Museets bestyrelse er glad for dette. Ganske vist er det ikke den optimale placering, men dels har der ikke vist sig andre realistiske muligheder, og dels ønsker Slots- og Ejendomsstyrelsen, der er Kronborgs ejere, at museet inden for en ikke alt for lang årrække forlader slottet. De seneste nyheder er, at undersøgelser har vist, at det skulle være praktisk muligt at placere museet i dokken, og museets bestyrelse har besluttet at afsætte 1 mio. kr. til en indbudt arkitektkonkurrence om det nye museums udformning. DEN DAGLIGE DRIFT Sekretariatet Bogholderiet Redaktionen Hjemmesiden Telefonen skal tages, posten skal passes, databasen skal fungere, regnskabet skal stemme, bladene skal ud og hjemmesiden udvikles og opdateres. Kære Lisbeth, Egon, Sven og Charsten det har aldrig fungeret så fint som nu, og det har været en fornøjelse og nemt at være skipper med en så professionel besætning. I udfører et stort og vigtigt arbejde, og vi kan kun være glade og tilfredse med at vores forening kører så godt hvor den gode tone altid er i højsædet og selv bladene kommer til tiden. Så jeg vil bede sekretariatschefen, kassemesteren, redaktøren og webmasteren om at rejse sig op og modtage et velfortjent bifald. GENERELLE BETRAGTNINGER Som bekendt er dette min sidste af efterhånden seksten beretninger, så jeg vil gerne slutte med nogle generelle betragtninger. Når jeg ser tilbage på Sammenslutningens udvikling, er det bemærkelsesværdigt at gejsten der startede det hele for 35 år siden, stadig er intakt. På trods af mange strandede projekter, overmodige drømme, og utålelige offentlige forhindringer for bevaringsarbejdet, er vi stadig nok til en forening med den glade mission at bevare den sejlende kulturarv. Og kampånden og de gale projekter er ikke slut, så der er nok at arbejde med for fællesskabet, og det er vigtigt at TS fortsat er i front. På trods af, at tidsånden er mere til samtalekøkner, operaer og boblebade, end til gamle træskibe, er der stadig ildsjæle til de gamle planker, tjæren, tovværket og lokumspøsen. Se på fartøjerne det er så højt og flot, at jeg kan blive svedt af glæde og begejstring I udfører hver især et uvurderligt kulturbevaringsarbejde, hvor alene det, at passe fortøjningerne behørigt året rund, er noget af en indsats. Og galskaben lever stadig på trods af alle odds: Tænk at hente de majestætiske rester af en krydstoldjagt hjem fra Tyrkiet, for at få den på ret køl, eller at totalrenovere galeasen SVALAN i Nyhavn, for ikke at tale om at få tremastsskonnerten LOA i Aalborg under sejl på ny. Det strider mod al sund fornuft, men viser hvad stædighed og målrettet galskab kan udrette. Og tak for det. Det er selvfølgelig ærgerligt at henholdsvis Nationalmuseets BONAVISTA og Holbæks HJALM har været en tur på havnebunden, og at Nyhavnsbroen beholdt ANNA MØLLERs mesanmast under sidste udsejling. Omkostninger er der nok af, men heldigvis er ingen kommet til skade. Vi må så håbe, at beslutningstagerne bag de tre fartøjer der mere er bekymrede administratorer end egentlige ildsjæle vil tage det som hændelige uheld, der er en forsvindende lille omkostning, i forhold til fartøjernes store tilskud til Danmarks oplevelsesværdier, hvor kulturarven giver identitet, og er med til at gøre vores fælles historie konkret. Og et hurra Jeg er stolt over at have fået lov til at stå i spidsen for Træskibs Sammenslutningen gennem mange år, og lige så stolt over at være æresmedlem. For mig har det været en vigtig arbejdsopgave, der mere end rigeligt har båret lønnen i sig selv. Så jeg vil gerne sige tak til jer alle sammen, og slutte med at 76

bede jer være med til at markere Træskibs Sammenslutningens 35års jubilæum med at udråbe tre hurraer og trampe et skud for en fortsat succes. I gamle dage mødte borgmesteren op med et pund kaffe når en borger fyldte 100 år, og den skik har vi taget op de senere år, med den forskel at det hos os er skibet, der skal anduve pinsestævnet for at få overrakt kaffen. I år fylder følgende fartøjer 100 år: ADA-MARIE, galease 16 brt ANNA MØLLER, galease 49 brt ARON, skonnert 61 brt MATHILDE, bornholmsk fiskekutter 5 brt SVALEN, kattegatsbåd 15 brt Desværre er ingen af de nævnte fartøjer mødt op, og vi vil derfor lægge kaffen på lager til en anden god gang Jomfruen 2006: YUKON, OWGK Da det ikke er lykkedes for redaktionen at fremskaffe en egentlig, skrevet begrundelse for uddeling af Jomfruen, har vi måttet ty til en hjemmelavet forklaring baseret på en tyndslidt hukommelse. Men det er gjort med stor glæde og en lille klump i halsen fordi der er tale om den gamle redaktørs tidligere skib, som han han engang for længe siden selv riggede. Men resultatet fra dengang når kun dagens fremtræden til en tomme over vandlinien. Efter at australske David John Nash og hans ærkedanske hustru Ea Bundgaard Lassen overtog skibet i 1997 efter dets to nedture, har de forstået at restaurere og rigge denne frederikshavnerkutter fra 1930 med enestående sans for skibets historie, den håndværksmæssige tradition og har lavet en aptering, der af gode grunde ikke kan være historisk korrekt, men som virker fuldstændig naturlig gennem sit materialevalg og udførelse og som giver plads både til beboelse for hele den lille familie og chartergæster. Det er meget godt gået af ægteparret med tømrer, navigatør og socialrådgiverbaggrund, og resultatet må være en stærk inspiration for andre til at gå efter udmærkelsen. Hjerteligt til lykke! Sven Bülow Tv. Prisvinderen YUKON overhaler TOLDEREN indenom i Nakskov havn efter præsentationssejladsen i gråvejret pinselørdag. Og til højre har David svært ved at få armene ned efter overrækkelsen af jomfruen medens den unge 1. styrmand ombord, Kristopher klapper i hænderne. 2. styrmanden Aron (et forpligtende navn i TS-regi) karter rundt i mørket i baggrunden. 77 Fotos: Sven Bülow

Referat Referat fra Træskibs Sammenslutningens generalforsamling d. 4. juni 2006 i Nakskov. Ad 1. Valg af dirigent Formand Arne Gotved byder velkommen. Bestyrelsen foreslår Sten Lykkebo, WAHINE som dirigent. Sten bliver valgt med akklamation og formanden giver ordet til dirigenten. Dirigenten bemærker, at dagsorden er ifølge vedtægterne og at der er indkaldt til mødet med lovlig varsel, men påtaler, at der er opgivet forkert dato i bladet. Da der ikke er yderligere indvendinger, erklæres generalforsamlingen lovlig. Ad 2. Beretning v. Arne Gotved (Selve beretningen findes andetsteds i bladet) Kommentarer til beretningen: Hans Bondo Jacobsen, VIKTORIA spørger Arne Gotved, som formand for TS, og Skibsbevaringsfondens (SBF) repræsentant Jens Poulsen hvordan de kan tage medansvar for restaurering og sejlads med AASE af Middelfart, som ved restaureringen viste sig at være fuld af pæleorm. SBF har støttet restaureringen med kr. 550.000. Arne Gotved: Kender ikke sagen, men ejeren/føreren har altid ansvaret for sit skib. Jens Poulsen: Emnet behandles under den efterfølgende orientering om SBF. Eric Erichsen, LOTTE BRINCH takker Arne Gotved for det kæmpe arbejde han har gjort i de 16 år som formand. Kurt Wilkens, JENSINE: Når Arne Gotved oplyser, at en del af formuen bruges til at skrive TS s historie, drejer det sig så om de kr. 60.000 der i budgettet (for 2005) står under nye initiativer? Arne Gotved: Nej, og beløbet til historieskrivning er endnu ikke afsat. Formuen betyder, at kontingentet kan bevares uændret. Desuden er formuen en sikkerhed, i tilfældet af, at portostøtten skulle bortfalde. Kurt Wilkens: Hvad skal de kr. 60.000 dække? Arne Gotved: Spørgsmålet besvares under punktet Regnskab. Gert Iversen: Takker skibene for den måde de kom ind i 78 havnen på. Spørger deltagerne hvad de siger til at fortsætte den linie der er lagt for at få fat i de unge. Ingen yderligere bemærkninger til beretningen, som herefter blev godkendt med alle stemmer. Ad 3. Regnskab v. Egon Hansen Generalforsamlingen behandler, ifølge vedtægterne ikke budgettet, men kun regnskabet. Budgettet kan betragtes som bestyrelsens interne arbejdspapir. De 60.000, der var afsat i budgettet for 2005 til nye initiativer har haft funktion som buffer, i tilfælde af, at der skulle vise sig behov for nye tiltag. Regnskabet for 2005 viser et overskud, bl.a. fordi der ikke har været behov for gennemførelse af ekstraordinære aktiviteter. Kassereren omtalte hovedtal i det udleverede regnskab: Indtægter i alt kr. 469.946. Udgifter i alt kr. 388.699. Årets resultat er et overskud på kr. 81.247, der er tillagt egenkapitalen, som ved udgangen af 2005 var kr. 522.191. Kassereren stillede sig til rådighed for besvarelse af uddybende spørgsmål til regnskabet. Da der ingen bemærkninger var til regnskabet, gik det til afstemning og blev godkendt med alle stemmer. Ad 4. Indkomne forslag. Der var ikke ingen indkomne forslag. Ad 5. Fastsættelse af kontingent. Kassereren oplyste, at bestyrelsen, som også nævnt under formandens beretning, foreslår uændret kontingent for 2007. Det blev godkendt. Kommentarer: Kurt Wilkens: Bestyrelsen bør overveje et ungdomskontingent, formue og gennemsnitsalder taget i betragtning. Kurt Wilkens opfordrer kraftigt til, at bestyrelsen har et forslag i aprilbladet 2007 til godkendelse på den efterfølgende generalforsamling. Bestyrelsen noterer sig forslaget.

Ingen yderligere bemærkninger til forslaget om uændret kontingent, som derfor gik til afstemning og blev godkendt med alle stemmer. 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg: Gert Iversen og Ole Brauner er på valg og ønsker genvalg. Da der ikke er andre kandidater, genvælges begge med alle stemmer for. Ad 6. Valg i henhold til 7 Formanden er på valg: Arne Gotved fratræder som formand, men fortsætter som TS s repræsentant i EMH, sammen med Jørgen Josephsen. En enig bestyrelse indstiller Poul Erik Clausen, EBBA AAEN. Da der ikke er andre forslag går bestyrelsens indstilling til afstemning og vedtages med alle stemmer. (Præsentation af Poul Erik Clausen findes andetsteds i bladet) Som tak til Arne Gotved overrækker Charsten Karger, på bestyrelsens vegne, 3 halvmodeller til videre bearbejdning, det nødvendige værktøj, samt en hvid skjorte og slips. De to sidste gaver er til brug ved møder i EMH. Jørgen Josephsen holder herefter en takketale til Arne Gotved, hvor Arne Gotved bl.a. roses for synlig ledelse, dygtighed i at få folk til at trække med på vognen og brand god til at skaffe TS opmærksomhed i offentligheden. Arne Gotved har en evne til at sætte i gang, begejstre og se nye muligheder. Endelig har Arne Gotved gjort sig synlig i internationalt arbejde i EMH, hvor han bl.a. som formand for Cultural Council har stået bag Barcelona Charteret. JJ afslutter talen med en opfordring til at give Arne Gotved 3 hurra og 1 skud. 79 2 suppleanter på valg: Lis Mathiasen og Alexander Feirup. Begge ønsker genvalg. Da der ikke er andre kandidater, genvælges begge med alle stemmer for. Valg af revisor: Kirsten Hjort er på valg og ønsker genvalg. Da der ikke er andre kandidater, genvælges Kirsten Hjort med alle stemmer for. Valg af revisorsuppleant: Sven Erik Haase er på valg og ønsker genvalg. Da der ikke er andre kandidater, genvælges Sven Erik Haase med alle stemmer for. Godkendelse af lokalfolk: Bo Rosbjerg, Nordjylland. Niels Sohn, Limfjorden. Svend Lykke, Vestkysten. Keld Andersen, Østjylland. Poul Erik Clausen fratræder som lokalmand på Djursland, i stedet indstilles Torben Kirkegård. Forslaget blev vedtaget. Torbjørn Kristensen, Sønderjylland. Kristian Fribo, Østfyn. Jens Glinvad, Vestfyn. Arne Rasmussen holder en pause, i stedet indstiller bestyrelsesmedlem Mogens Høirup,

Peter Ladefoged som lokalmand for Sydfyn. Forslaget blev godkendt. Ingelise Brandt, Nordsjælland. Børge Nielsen har ikke ladet høre fra sig, funktionen som lokalmand i Vestsjælland er derfor vakant. Henning Sanderhof, Isefjord Peter Holger Nielsen, Køge Bugt. Anvar Tollan, Christianshavn. Eric Erichsen, Nyhavn. Ad 7. Eventuelt Asta Graunbøl foreslår en lokalmand i Grønland og Anvar Tollan foreslår en på Færøerne. Begrundelsen er, at der er TSfartøjer begge steder. Bestyrelsen vil behandle forslaget. Agnete fra VIKTORIA foreslår, at en del af formuen bruges til overfrankering med 25 øre pr. brev, til velgørende formål. Bestyrelsen vil behandle forslaget. Anette fra LOTTE BRINK: Henleder opmærksomheden på annoncerede TS - samling på Anholt i uge 42. Jørn (Jønne) Hansen: På vegne af Anker Lauritsen mindes der om Fyn Rundt med start fra Kerteminde 3/7. Samtidig afvikles Øhavet Rundt. Sejlskibs og Pakhusforeningen Rudkøbing arrangerer, med EJNO s deltagelse, Langeland Rundt, den 25/8. Skippermøde kl. 15.00 og afgang kl. 16.00. Nis-Edwin List-Petersen SOLVANG inviterer til pinsestævne i Åbenrå i 2007. Peter Holger Nielsen, VERITAS gør opmærksom på at arrangementet i Køge er flyttet til 11-13/8. Håber alle skibe har fået invitation. Sletterhage om bagbord er d. 25-27 august En repræsentant fra FDF Søkreds SKIBLADNER II takker AG for alle de år han har arbejdet til gavn for deres forening. Overrækker AG en bog om SKIBLADNER II s første 100 år. Da der ikke er flere punkter under eventuelt afslutter dirigenten generalforsamlingen og takker for god ro og orden. Tak Jeg skal hermed takke for den store hyldest og tak jeg blev overvældet med, ved min afgang som TS formand på pinsens generalforsamling. Og gaver hjemmearbejde fra TS bestyrelsen, farvefoto/billede fra Skibsbevaringsfonden, og en bog fra FDF Københavns Søkreds (SKIBLADNER II) Bestyrelsen begavede mig med tre oplimede halvmodeller, og de rigtige huljern til at gøre arbejdet færdigt, så jeg sejlede fra Nakskov med hjemmearbejde til ledige stunder (men først skal jeg nu lige have lavet den halvmodel færdig som jeg påbegyndte ved medlemsmødet i foråret). Hermed sendes en glad sommerhilsen og tak til alle.. Arne Gotved, GASEN Referent: Lisbeth Møller Andersen

European Maritime Heritage I sidste nummer af EMHs Newsletter skrev præsidenten Michael vom Baur denne leder, som her bringes i oversættelse af Jørgen Josephsen. Foto fra Rom Regattaen 2006 af Sven Bülow European Maritime Heritage en integreret del af EU s fremtidige søfartspolitik. Europa vender atter fronten mod havet. I 2005 oprettede EU s kommissionsformand José Manuél Barroso en arbejdsgruppe (Task Force), med kommissær Joe Borg som formand, som samlede alle de maritime interessenters mening om fremtidens søfart. Formålet med dette var og er at kunne formulere en fælles europæisk søfartspolitik. På EUsk kaldes et sådant første forslag til en politik for en Grøn Bog og som følge heraf kaldes den efterfølgende proces for den maritime Grøn Bogs Proces. Den Grønne Bog skal offentliggøres i foråret 2006, og den følges op af en runde i hele EU, hvor alle interesserede bliver konsulteret. Dette vil så ende med en ny integreret søfartspolitik for EU, nedfældet i en Hvid Bog, sandsynligvis tidligt i 2007. 81 EMH deltager i skabelsen af den Grønne Bog og har nedskrevet EMH s politik med titlen: Europas Maritime Fremtid er baseret på Europas Maritime Arv ( Europe s Maritime Future is founded on Europe s Maritime Heritage). (Kan downloades fra vores webside www.european-maritimeheritage.org) Dette papir fremhæver nødvendigheden af at opbygge det moderne Europa på historisk baggrund, en udtalelse som illustreres af et citat fra Søren Kierkegaard (1813-1855): Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns og vi udarbejdede forslag til den fremtidige politik, samlet i fire punkter: 1. Anerkendelse af konceptet for veteranskibe i lovgivningen. 2. Bortskaffelse af lovgivningens uoverensstemmelser og nøje gennemgå love og regler der er til gene for veteranskibe (f.eks. EU-reglerne for ophugning af fiskefartøjer) 3. Støtte til restaurering og bevaring på samme måde som for

landbaserede bevaringsværdige genstande. 4. Skattelettelser for at opmuntre private skibsejere og organisationer for at de kan fortsætte arbejdet med bevaring af veteranskibe som kulturelle arvegenstande. Det fjerde punkt bliver mere end gjort til sandhed på følgende baggrund: fået anerkendelse for det vi gør fra allerhøjeste politiske niveau, nemlig at vi yder det europæiske samfund en værdifuld tjeneste. De mere end 30 års hårde slid fra private ejere og organisationer, fremhævet siden 1992 gennem EMH, er i perfekt balance med den fremtidige europæiske søfartspolitik. Når man forsøger at anslå omfanget af den private indsats for at bevare den maritime arv, et arbejde der uomtvistelig er i offentlighedens interesse, ender man op med forbavsende tal. For at kunne holde skibene vedligeholdt, forsikring, havnepladser og sejlads med de ca. 5.000 sødygtige europæiske veteranskibe (med udgifter fra 5-10.000 pr. år for mindre skibe og op til 30 70.000 pr. år for store sejlskibe og dampere) ender man på tal som siger at private ejere og organisationer hvert år bruger ikke mindre end 70 100 millioner i kontanter plus millioner af gratis frivillige arbejdstimer. Tager man yderligere i betragtning at hvert fartøj, afhængig af type og størrelse, er blevet restaureret for adskillige titusinder, endda op til millioner af Euro og i de fleste tilfælde uden nogen form for offentlig støtte og at genrestaureringer i samme omfang må gøres i hvert fald hvert tiende til hvert tyvende år, da bliver det åbenbart, at private personer og organisationer løfter en enorm økonomisk byrde for at bevare den maritime arv. Det er oplagt at det må være uhyre vigtigt for at kunne sejle med de levende museer, at der skabes mulighed for at deltagere i sejladserne deltager i finansieringen af omkostningerne, at der oprettes sponsormodeller og i fremtiden måske endda brugerbeta-ling for organisatorerne af kommercielle festivals og turistorganisationer såvel som skattelettelser er af største vigtighed for at kunne bevare den europæiske arv, hvorimod den landbaserede arv hovedsagelig finansieres af den offentlige sektor. EMHs forslag, politiske papir er blevet godt modtaget. Kommissionens arbejdsgruppe foreslår et kapitel til Den Grønne Bog med titlen: Kravet om Europas Maritime Arv blandt fire andre kapitler med vigtige emner som økonomisk ledelse, velfærd i kystregionerne, rummelig planlægning og maritim styring. EMH er blevet bedt om at medvirke i den videre politiske proces og vi har accepteret at være med. Men hvad kan dette betyde for os: den enkelte skibsejer, organisationerne og søfartsmuseerne? For det første har vi Men denne overensstemmelse er for øjeblikket mere en fiktiv størrelse end en umiddelbar hjælp til os, men jeg er overbevist om at denne EU opbakning gradvist vil lette mange specifikke situationer og sager i fremtiden. Det kan f.eks. være forbedrede forhandlingspositioner over for lovgivningsmagten og lokale autoriteter. Det kan forbedre chancerne for at få støtte, også fra det offentlige til større projekter, eller, sidst men ikke mindst: en større opmærksomhed og anerkendelse fra fremtidige sponsorer. Men alle disse muligheder for mere indflydelse og mulige positive virkninger vil kun kunne finde sted, hvis vi meget aktivt kan fortsætte vores konceptuelle og politiske arbejde på en europæisk skala med den fornødne kvalitet og styrke og hvis vi positivt kan forbedre den offentlige opmærksomhed omkring EMH s emner, specielt i forbindelse med regeringsog EU myndigheder såvel som folkevalgte politikere. Kreativ opmærksomhed kan f.eks. opnås gennem en første klasses webside og vores Newsletter, (begge disse betingelser er opfyldt) men det kræver også nogle mere synlige og relevante begivenheder, eller events, workshops og publikationer såvel som markedsføring. For at kunne optræde på den europæiske arena med en organisation af frivillige som EMH (hvor mange af medlemmerne har deres eget skib som første prioritet og som anden prioritet har den lokale museumshavn eller den nationale organisation) er en udfordring som vil kræve en masse hårdt arbejde fra talentfulde personer, men også at flere skuldre er villige til at bære vægten af tungt europæisk arbejde. Og sluttelig: Det vil kræve en del flere penge for at kunne dække de ekstra udgifter. Men jeg mener EMH bør tage udfordringen op nu og gå gennem den åbnede dør for at nå et nyt niveau af indflydelse og troværdighed omkring vort arbejde samt tilføre ny energi til vore medlemmer og den faste EMH holdånd. 82

Smakker i lasten 9 smakkejoller kom til Rum Regatta samtidig. Tekst: Ulf Brammer. Fotos - hvor ingen anden er nævnt:ulf Brammer CAROLINE S losser i Svendborg efter endt rejse. Foto: Sven Bülow Gert Büscher (tv) Hans Christian Beckmann De er kreative i Svendborg! Pilekrogens Smakkelaug og Svendborg Travalje Laug har en ildsjæl, han hedder Bendt S. Rasmussen, han er gift med Jytte og de er kendt som gode folkesangere. Bendt og han gamle ven Han Christian Beckmann (i daglig tale H.C. ) spurgte formanden for SAMKA Foreningen Jørgen Frederiksen, der også sejler som skipper på CAROLINE S, om man kunne finde ud af at sejle 8 smakkejoller og en 10-åres travalje til Rum Regatta i Flensborg. Det ville man da være mere end glade for. SAMKA Foreningen har ca. 300 medlemmer, der holder de gamle museumsskibe i meget fin stand og for dem er det lykken, hver gang de kan komme af sted. For en svedig tudse pr. båd var aftalen hurtigt klar, ét af medlemmerne var vognmand, han havde tilfældigvis en mobilkran og ville da være glad for at få jollerne ombord - con amore. Det var ren luksus at sejle de 55 sømil til det gamle land, så de var fremme i god tid til Kristi Himmelfarts dag. På havnen i Flensbürg residerede den tidligere leder af 83 regatta en, en flot og meget venlig TS-mand ved navn Gert Büscher (medlem med VAAR). Han er god til det danske sejler tit med på Øhavet Rundt og han kendte tilfældigvis kranføreren i kran nr.4, så de pillede ligeså fint de små fartøjer ud af CAROLINEs bug og lagde dem forsigtigt og direkte i deres rette element. På denne måde kom de alle frem på samme tid! Rum Regatta er et fast tilbagevendende arrangement af de større. I 2009 har de 30 års jubilæum HUSK det!. Dette var det 27. og på forsiden af programmet ses en kæmpe romtønde, skyllet op på stranden. Og det er ikke løgn der var rom i stride strømme. Vi smagte den lyse, den mildeste, hver mand fik 1 liter. Så er der den gyldne lidt stærkere fremkom blandt de mange præmier. Og for feinschmeckeren er der den brune rom, kraftige sager med en dejlig smag og vældig virkning! Aftenerne var bestemt ikke kedelige nærmest salige, sjove og susende. Museumshafen Flensburg e.v. står som arrangør og det gør de godt. Langs kajen, trukket godt tilbage, var der en mængde

Ø.tv: Jørgen Frederiksen Ø.m: Råsejler fra Rügen Ø.th: Bendt S. Rasmussen N.tv: På slæb til start Foto: Sven Bülow N.m: 2-smakke KIRSTEN vandt Bowler Regatta og fik en løgkuppel. boder med maritime, gode sager, dog mest til ganen og til maven. De havde selvfølgelig betalt et passende beløb til arrangøren. Der var ikke noget højrøstet, ikke noget med udråbere eller elektronisk forstærkere. Kun fra ét cirkustelt lød der god salsamusik. Den store strøm af tilskuere nærmest den halve by promenerede for at kigge på de mange forskellige sejlskibe. Fredag eftermiddag startede Gert vor Bowler Cup, kaldet sådan, fordi han gik rundt med en fin bowlerhat. Så sejlede en norsk sjekt og 3 tyske 2 3 runder i havnen, skarpt forfulgt af de danske smakker og travaljen. Da vi havde gennemført, måtte vi selv fiske vores præmie op af havnevandet. Det var en nydelig ½ liters flaskepost, i hver flaske lå en seddel med navnet på hver af de deltagende joller. Når vi havde fået sedlen ud - det var så gu svært - kunne vi få flasken fyldt med gylden rom. En god start på aftenens samvær. 84 Lørdag var den store regatta med start ude i selve fjorden. Med en let,vestlig vind var det et betagende og fantastisk syn at se over hundrede store og små sejlskibe fylde fjorden, med rundfartsfartøjerne sejlende professionelt i fuld fart gennem feltet. Det syn glemmer vi ikke foreløbigt. Og nu kommer det helt specielle ved netop disse stævner. Arrangørerne gentog mange gange Lieber heil und Zweiter, als kaputt und breiter! (Hellere rask og sund som nr. to, end ødelagt og bedre (pralende?)). Mange er historierne om, hvilket mas det kan være at blive nr. 2 i dette stævne. Men det fartøj, der mere eller mindre heldigt kommer ind som den anden, bliver belønnet med en hel gallon rom, vist nok nok til hele besætningen. For resten så deltog en nøje kopi af en kogge fra Lübeck. Et voldsomt højt fartøj med høje gallerier og med altaner i masterne til bueskytter. Koggerne udmanøvrerede vikingerne handelmæssigt fordi de medbragte væsentlig mere last. Her mangler et foto i stedet bringer vi et af en slavisk råsejler fra Rügen. Det var sent, da de sidste kom ind i modvind og modstrøm. Men PYT! Om aftenen varede præmieuddelingen flere timer. Konfrenciéren hersede godt med dem, der blev kaldt frem publikum morede sig. Ikke kedeligt og natten var efterfølgende meeeget lang. Og dagen derpå var der en meeget friskt vind at sejle hjem på.