NOTAT for opsamling af landdistriktsprojektets proces og forløb

NOTAT for opsamling af landdistriktsprojektets proces og forløb REBILD OG MARIAGERFJORD KOMMUNER Landdistriktsprojektet Ændrede livsformer i landdistrikerne 2. oktober 2014

Indhold Indledning... 3 Projektforløb... 3 Idé-oplæg... 3 Ansøgning... 3 Organisation... 4 Øvrige aktører... 4 Projektforløb... 4 Dialogproces... 5 PR... 6 Erfaringsopsamling... 6 Organisation... 6 Dialog og engagement... 6 Økonomi... 8 LAG-midler... 8 Bilag... 9

LANDDISTRIKTSPROJEKT ÆNDREDE LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE Indledning Nærværende rapport er lavet for at at beskrive projektforløbet fra opstart til aflevering samt at indsamle de erfaringer, som er opnået i forløbet. Formålet er dels selv at evaluere projektet og dels at stille erfaringerne til rådighed for andre projekter og landdistrikter. Projektforløb Idé-oplæg Ideen til projektet opstod i dialog med landdistrikts-koordinatorerne i de to kommuner, LAG-Himmerland og LIFA Plan. Drøftelserne gik på, at landdistrikternes igangværende omdannelse fra landbrugsområde til særlige bosætningsmuligheder kræver en bredere vurdering af, hvilke kvaliteter i landdistrikterne, som nye målgrupper vil gå efter samt, hvilke behov den moderne pendlerfamilie har og dermed, hvilke krav den vil stille til sit bosætningsområde. På den baggrund skitserede LIFA Plan et oplæg til en projektbeskrivelse, som også inddrager antropologers faglighed i arbejdet. Antropologerne har en anden indgang til at analysere den form for liv, som nye tilflyttere til landdistrikterne ønsker at leve. Deres arbejdsmedtode rummer en mulighed for at undersøge og analysere, hvordan livet i landområderne faktisk foregår i modsætning til de oplysninger, som man kan få ved interviews, workshops og lignende, som ofte vil præges af, hvordan man ønsker, at livet foregår samt af, hvordan man gerne vil præsentere det for andre. Hermed kan antropologer opnå en viden om livet i området, som ikke kan indfanges af statistik, interviews og spørgeskemaer. Gruppen tilsluttede sig dette oplæg som udgangspunkt for ansøgning til Landdistriktspuljen samt Fødevareministeriets landdistriktsmidler. Ansøgning LIFA udarbejdede med udgangspunkt i idé-oplægget en ansøgning til landdistriktspuljen med et budget på kr. 670.000. Landdistriktspuljen tildelte projektet kr. 335.000 for perioden 1. juni 2012 til 1. juli 2013. Kommunerne har gennem LAG-Himmerland ansøgt om støtte for det supplerende beløb. NaturErhvervsstyrelsen kunne imidlertid ikke godkende konstruktionen af samarbejdet mellem kommunerne og LAG-Himmerland og afslog på den baggrund at støtte projektet. Det blev da besluttet at gennemføre projektet i en reduceret form i forhold til beskrevet i ansøgning til landdistriktspuljen inden for rammen på kr. 335.000. Efterfølgende har kommunerne ansøgt Landdistriktspuljen om supplerende støtte, hvor puljen i juni 2014 bevilligede yderligere kr. 150.000 til projektet. Projektet er gennemført i sin helhed inden for støttebeløbet på kr. 485.000. Det er bl.a. sket ved at gå mindre i detaljer med de enkelte indsatsområder i udviklingsscenarierne, afholde færre stormøder samt ved at anvende billigere og færre oplægsholdere på møderne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har godkendt dette. Oktober 2014 3

ÆNDREDE LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPROJEKT Organisation Projektet er organiseret ved en styregruppe bestående af landdistriktskoordinatorerne fra de to kommuner, som ad hoc er suppleret af relevante forvaltningschefer. Styregruppen har truffet beslutninger om projektforløb, ansøgninger og økonomi for projektet. LIFA Plan har ved byplanrådgiver Johnny Christensen været projektleder for projektet samt udførende konsulent. Projektet har været fulgt af en følgegruppe, som repræsenterede de fire udvalgte projektområder, som blev valgt på et opstartsmøde i Arden Kulturhus den 9. april 2012. Der blev her udpeget 10 personer. I praksis har otte personer været aktive i følgruppen to fra hvert projektområde. Følgegruppen, som tillige har haft deltagelse af styregruppen, har fungeret sparringspartner for projektlederen og kontakt til de fire projektområder. Gruppen har bl.a. drøftet projektmaterialet, før det er blevet offentliggjort og har medvirket ved fastlæggelse af stormøderne. Der blev i projektforløbet afholdt to stormøder, hvor alle interesserede fra de udpegede projektområder var inviteret. Øvrige aktører Projektet er gennemført i samarbejde med følgende øvrige aktører: Antropologer: en gruppe på 10 antropologistuderende fra 10. semester gennemførte feltundersøgelser i projektområderne gennem tre uger i april/maj 2013 under vejledning og ledelse af lektor Susanne Højlund. To af de studerende måtten desværre forlade projektet på grund af personlige forhold. Lokale nøglepersoner har stillet sig til rådighed som informanter for antropologerne og for interviews. Lokale ildsjæle har deltaget i de lokale mini-seminarer i projektområderne samt i de to stormøder i projektet. Projektforløb Projektet har forløbet i to faser. Det skyldes dels usikkerhed om projektets økonomi samt dels muligheden for at igangsætte projektet senest i marts 2013 af hensyn til antropologernes studieplaner. Ministeriet godkendte ved e-mail af 27. marts, at fase I kunne igangsættes med midler fra Landdistriktspuljen, før at ansøgningen til LAG-midlerne var afgjort. Fra Stormøde I i Døstrup Forsamlingshus Fra mini-seminar i aktivitetshuset i Rold 4 Oktober 2014

LANDDISTRIKTSPROJEKT ÆNDREDE LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE Fase I: Kortlægning Som udgangspunkt for projektet, blev der udført en kortlægning, som bestod af: antropologernes feltundersøgelser; erfaringsopsamling fra rapporter og forskning i fremtidens muligheder for landdistrikterne, opsamling af faktuelle oplysninger om projektområderne fra statistik, kommunens planlægning og ved rekognoscering i projektområderne samt ved en række interviews af nøglepersoner og ildsjæle i projektområderne, som repræsenterer forskellige tilhørsforhold til lokalområdet, interesser og aldersgrupper. På baggrund af kortlægningen tegnedes et signalement af projektområderne og hvordan livet leves her. Her afdækkedes desuden, hvem der er de nye målgrupper som nye tilflyttere, hvad som driver dem i beslutningen om at flytte på landet, og hvilke barrierer de møder som moderne pendlerfamilie i et landdistrikt. Kortlægningen var udgangspunkt for projektets første stormøde, der blev afholdt den 3. oktober 2013 i Døstrup Forsamlingshuset. Her var kortlægningen grundlag for en debat om visioner for området. Det skete ved, at der blev skrevet postkort fra fremtiden, hvor deltagerne skulle beskrive, hvordan livet i landdistrikterne leves om 20 år, når der er gennemført indsatser, som gør projektområderne attraktive for bosætning. Fade II udviklingsscenarier Med grundlag i kortlægningen og arbejdet på første stormøde blev der gennemført fire mini-seminarer et i hvert af projektområder. Her arbejdede deltagerne med udviklingen af deres lokalområde inden for temaerne: det sociale liv, byernes indretning, handel, privat og offentlig service samt arbejdsliv. Mini-seminarerne blev afholdt i Rold den 24. maj 2014, i Ravnkilde/Fyrkilde/Nysum den 24. marts 2014, i Øster Hornum/Guldbæk den 5. marts 2014 og i Sdr. Onsild den 24. februar 2014. Med udgangspunkt i de fire mini-seminarer, kortlægningen og antropologernes undersøgelser er der tegnet fire udviklingsscenarier. Scenarierne beskriver fire nye målgrupper i de fire projektområder, men skal også læses på tværs, da målgrupperne og de fleste indsatser, som scenarierne adresserer, vil være aktuelle i alle projektområderne. Udviklingscenarierne blev fremlagt på stormøde nr. 2, hvor det var grundlag for en debat om mulighederne for at realisere scenarierne. Dialogproces Involvering af lokalsamfundet og dialogen som redskab har været højt prioritet, da det videre arbejde med projektets indsatser fordre stort lokalt engagement og mange ressourcer fra lokale nøglepersoner. Dialogprocessen har involveret følgende fora: Borgerforeningerne i projektområderne: Rold Bylaug, Ravnkilde Borgerforening, Fyrkilde Bylaug, Sdr. Onsild Borgerforening, Guldbæk Borgerforeningen og Øster Hornum Borger- og Håndværkerforening har alle været inviteret til opstartsmødet og efterfølgende stormøderne. Borgerforeningerne har desuden i et vidt omfang været repræsenteret i følgegruppen. Interviewpersoner og informanter har bidraget med lokal indsigt og historie samt forskellige synsvinkler på områdets udvikling ud fra: lokalt tilhørsforhold, erhverv, alder og lokalt engagement. Oktober 2014 5

ÆNDREDE LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPROJEKT Projektets hjemmeside nypaaland.dk, hvor information om projektet og alt materiale har været tilgængeligt for alle interesserede. Til hjemmesiden er endvidere tilknyttet en weblog, hvor projektet har kunnet debatteres. Denne mulighed har dog været meget lidt benyttet. Mini-seminarerne, som har været afholdt i alle projektområderne for alle de lokale interesserede. Stormøderne har været åbne for alle i projektområderne, som ville medvirke til projektet. Der har desuden været der udsendt invitationer til byrådet, LAG, foreninger samt kommunens administration om at medvirke. Følgegruppen, som er valgt på opstartsmødet. Den har fungeret som dialogpartner for projektlederen og som idéudvikler, kvalitetssikrer og ikke mindst som lokal indsigt og hukommelse. PR Det er i projektet prioriteret at sikre stor opmærksomhed ved at informere pressen. Det er sket ved at invitere pressen til at overvære opstartsmødet og stormøderne samt ved at udarbejde pressemeddelelser om projektet, der har været refereret i henholdsvis Nordjyske og Randers Amtsavis. Erfaringsopsamling Organisation Der er generelt god erfaring med projektets organisering, som tilgodeser såvel projektholderrollen som initiativet til projektet i de to kommuner, og som er tilstrækkelig fleksibel, så mødeaktiviteten har kunnet holdes nede. Det har sparet udgifter og ikke mindst ressourcer og energi i organisationen. Det lokale engagement, erfaringer og ideer har været repræsenteret i følgegruppen, som har lagt et stort arbejde i at skabe kontakter til baglandet, udpege velegnede informanter og interviewpersoner samt at fungere som dialog- og sparringspartner for projektlederen. De to stormøder har haft god deltagelse og stort engagement. Dialog og engagement Holde engagementet Erfaringen i dette projekt bekræfter erfaringer fra tidligere projekter om, at det er en særlig udfordring at holde momentum oppe igennem en lang proces, hvor projekt- Cirkusmuseet i Rold 6 Hovedgaden i Sdr. Onsild Stationsby. Oktober 2014

LANDDISTRIKTSPROJEKT ÆNDREDE LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE trætheden melder sig efter 8-10 måneder. Det er imidlertid også svært at komprimere projektforløbet meget. Dels på grund af processen med formulering af ansøgning til fonde, LAG mv. og dels at der skal være tid til lokalt at bearbejde og diskutere de forskellige udkast og tiltag som grundlag for det videre arbejde. Endelig kan det ofte være tidskrævende at samle de relevante personer til interviews, i følgegruppen mv. I dette projekt har det været en særlig udfordring at få overblik over finansieringen på grund af den meget lange sagsbehandlingstid i NaturErvhervsstyrelsen for LAGansøgningen. Dette betød, at projektet med godkendelse fra Landdistriktspuljen - måtte igangsættes på forventet efterbevilling. Lokale ressourcer Det er de samme lokale ildsjæle, som engagerer sig i landdistriktsprojektet der også sidder i skolebestyrelse, borgerforening, kulturforeninger, idrætsforeninger og meget mere. Det er de sædvanlige Tordenskjolds soldater, som er drivkraften i de fleste aktiviteter. Det er svært her at hente ekstra ressourcer til nye, spændende projekter. Projektledere bør derfor insistere på en kraftig prioritering af indsatserne samt være bevidst om at afgrænse ildsjælenes arbejde i projektforløbet. Det kan dels sikre, at ildsjælene ikke går døde i projektet, og det kan forebygge urealistiske forventninger til realisering af indsatserne, der er helt afhængige af initiativ fra de lokale ildsjæle og nøglepersoner. Hjemmeside Der blev ved opstarten af projektet udarbejdet en projekthjemmeside, hvor alle har kunnet læse om og følge projektet samt se og hente alle relevante rapporter, referater, ansøgninger mv. Hjemmesiden har haft en god opmærksomhed med til dato godt 14.000 hits fra ca. 3.200 besøgende. Den tilknyttede blog, hvor det har været muligt at debattere projektet med projektlederen, følgegruppen og ikke mindst med hinanden, har ikke haft succes. Der er i processen kun skrevet ét indlæg. Det kan til dels skyldes, at det for at forhindre spam er lidt besværligt at skrive indlæg, men det er - i lyset af hjemmesidens gode besøgstal - givet også et udtryk for, at man ikke finder denne dialogform interessant. Der bør i fremtidige projekter afprøves andre muligheder fx sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter. Opmærksomhed Projektets formulering, opstart og især antropologernes involvering skabte en stor op- Adgang til naturen og landskabet er højt prioriteret blandt nytilflyttere på landet. Oktober 2014 7

ÆNDREDE LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPROJEKT mærksomhed og et drive i processen, der fik mange i projektområderne involveret i projektet. Mange igangværende eller henlagte idéer og projekter fik ny luft med projektet, hvor de i større eller mindre omfang er kanaliseret ind og videreudviklet sammen med nye initiativer i projektet. Det mærkes også, at særlige idéer, som er fremhævet i eller udviklet med projektet allerede, har medført initiativer i projektområderne. Det gælder bl.a. ideer om større samarbejde i projektområderne, byforskønnelse samt modtagelse af nytilflyttere. Alene det fokus som landdistriktsprojekter skaber i lokalområderne har således en vis effekt ved aktivere og give nyt liv til de lokale aktiviteter. Økonomi Formulering af projektet har stillet visse forventninger i udsigt. Budgettet har - på grund af afslaget fra NaturErhvervsstyrelsen betydet en beskæring af budgettet, som dog suppleret af et ekstra støttebeløb fra Landdistriktspuljen i 2013. Kommunerne besluttede i samarbejde med projektlederen i LIFA at gennemføre projektet inden for et reduceret budget. Projektet har kunnet gennemføres i sin helhed ved at reducere detaljeringsgraden i udviklingsscenarierne og ved at bruge færre midler på indlægsholdere, lokaler samt ved kun at afholde to stormøder i processen. LAG-midler Det var fra starten klart, at dette projekt havde et omfang, så der var brug for flere finansieringskilder. Derfor blev LAG-Himmerland inddraget fra starten og var med til at udvikle idé-oplægget og sikre, at det indpasses i LAG ens udviklingsstrategi. Der har i denne fase været et godt samarbejde med to repræsentanter fra LAG-Himmerlands bestyrelse. I henhold til grundlaget for bevilling af landdistriktsmidler fra Fødevareministeriet, skal den lokale LAG stå som projektholder, når der er tale om projekter, som overvejende omhandler analyse og proces. LAG-Himmerland var rede til at påtage sig projektholderrollen, når kommunerne bidrog til arbejdet med bl.a. regnskab og landdistriktskoordinatorer. NaturErhvervsstyrelsen fandt imidlertid ikke, at denne konstruktion kunne opfylde betingelserne og afslog ansøgningen. Den efterfølgende klage blev også afvist. Det har i dette projekt såvel som i en del andre vist sig meget svært og forbinde Landdistriktspuljens og LAG-midlerne, som der ellers lægges op til i vejledningen til ansøgning af midler fra Landdistriktspuljen. Det bør fra centralt hold overvejes, om denne - ellers meget hensigtsmæssige - kobling af midlerne kan smidiggøres. Alternativt bør påpegningen af muligheden måske fjernes, så der ikke bruges mange ressourcer på at udarbejde ansøgninger, som ikke fører til noget. Disse ressourcer går i sidste ende fra projektarbejdet. 8 Oktober 2014

LANDDISTRIKTSPROJEKT ÆNDREDE LIVSFORMER I LANDDISTRIKTERNE Bilag Notat fra opstartsmøde Notat fra Stormøde I Notat fra Stormøde II Notater fra Mini-seminarer Notat fra møder i følgegruppe Oktober 2014 9