Lærernes a-kasse Delegeretmøde 2014 Mundtlig beretning Indledning VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN Det gør vi og det uanset, om vi repræsenterer Lærernes a-kasse eller vores faglige organisation i Uddannelsesforbundet, i Frie Skolers Lærerforening eller i Danmarks Lærerforening. Og der er brug for vores indsats for lærere og undervisere på alle fronter og i alle relationer hos medlemmerne, i befolkningen og blandt politikerne. Uanset om det handler om ledige eller om undervisning, så har alle en mening. Desværre er den mening ikke altid så velbegrundet. Udgangspunktet er ofte, at alle selv har gået i skole og ved noget om det ud fra egne personlige oplevelser for mange år siden ingen særlig refleksion. Det samme gælder på a-kasse området. Mange kender en eller har hørt om en arbejdsløs, der tilsyneladende ikke gider bestille noget. Ellers skal Joacim B. Olsen nok hjælpe den opfattelse på vej. Nok er der en holdning om, at vi skal hjælpe den ledige økonomisk, meeen der er nok også nogle, der bare udnytter systemet og lukrerer på samfundet. Det betyder, at vi bruger umanerligt mange ressourcer på at kontrollere ud fra en meget omfattende lovgivning, som i virkeligheden ikke svarer til det almindelige medlems ageren. Ingen ønsker at være uden arbejde og ganske få promiller forsøger at udnytte systemet. 1
Men vi er pålagt at tjekke i en sådan grad, at opgaven slet ikke står mål med effekten og virkeligheden. Det vi ønsker at bruge kræfterne på er først og fremmest at gøre vejen fra ledighed til fast arbejde så kort, som overhovedet mulig. Det har vi formuleret i vores strategiplan, som vi har kaldt Mål 16. Vi vil i 2016 være blandt de 5 bedste a-kasser i Danmark set fra medlemmernes synsvinkel og vi vil være blandt de 10 bedste arbejdspladser i Danmark. Og vi er godt på vej! De forandringer vi laver, skal altid både være til gavn for medlemmerne og for medarbejderne det er udgangspunktet for at nå målet. Vi tror på, at tilfredse medlemmer skaber tilfredse medarbejdere og vise versa. Og det har vist sig at virke. Vi har gennem de sidste 3 år set en stigning både i medlemstilfredshed og medarbejder-tilfredshed. Det viser en tilfredshedsmåling, som vi gennemfører hvert år i august måned, hvor rigtig mange medlemmer giver os input til forbedringer, som vi kan handle på. Det vil jeg gerne kvittere for. For selvom vi er underlagt en stor, kompliceret lovgivning og kontrol, så skal vi først og fremmest lytte til medlemmerne, hvis vi fortsat skal have en berettigelse og arbejde for dem der åbner verden. Og det gør vi. 2
Siden sidst På det administrative område har vi, siden vi sidst mødtes, lavet en helt ny organisering. Den skal tilgodese, at medlemmerne ved enhver kontakt mødes af en specialist på netop det område, som forespørgslen drejer sig om. Det har vi gjort ved at etablere 4 faglige teams, henholdsvis medlemsteam som tager sig af ind- og udmeldelse, dagpengeteam, som arbejder med ydelser til de ledige, efterlønsteam som beregner og udbetaler efterløn og endelig et konsulentteam, som har den personlige kontakt med medlemmerne. Det har for nogle medarbejdere været en omvæltning, men det er min klare oplevelse, at alle nu er faldet på plads og befinder sig godt ved at være specialist på ét område. Samtidig er tilbagemeldingerne fra medlemmerne, at det er god service, at man ved henvendelse til a-kassen får fat i en kompetent person og ikke skal gennem flere led for at få svar på sine spørgsmål. I den sammenhæng vil jeg også nævne vores kontaktcenter, som er indgangen til Lærernes a-kasse, når henvendelsen foregår telefonisk. 9 unge studerende sidder hver dag på vagt og besvarer dels de mere generelle spørgsmål og dels visiterer de medlemmet til det team, som beskæftiger sig med det specifikke område. Det har betydet, at vores tilgængelighed via telefonen er både let og hurtig. Dertil har vi siden sidst skabt en helt ny hjemmeside, som er langt mere handlingsorienteret og proaktiv - en vigtig informationskilde. Medlemmerne kan relativt enkelt få de oplysninger, de har brug for. 3
Vi fortæller om nyheder både administrativt og politisk og endelig kan medlemmerne aflevere alle de oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen via hjemmesiden. Hvert enkelt medlem har sin egen side, hvor al kommunikation frem og tilbage kan ses. Vi er meget tæt på fuldt og helt at overgå til digital post. Det giver både en hurtigere dialog og en klar besparelse. For Lærernes a-kasse er det imidlertid vigtigt at vores kontakt med medlemmerne ikke kun foregår på nettet. Medlemmer skal også møde a-kassen og a-kassens medarbejdere fysisk, så der skabes en god relation. Det gør vi først og fremmest gennem de mange workshops og de personlige en-til-en møder, som vores konsulenter står for. Medlemsundersøgelsen har vist os, at det er vigtigt, at vi både før og efter samtalen laver en forventningsafstemning. Er der sammenhæng mellem medlemmets forventninger til samtalen og det vi har på programmet? Det giver ikke en god oplevelse, hvis medlemmet forventer at stå med et job i hånden, når samtalen er forbi, og vi alene har leveret redskaberne til at komme tættere på et job. Lærernes a-kasse har i store træk 4 medlemssegmenter og vi skal sørge for at alle oplever et udbytte af medlemsskabet. Det drejer sig om studiemedlemmer, beskæftigede medlemmer, ledige medlemmer og efterlønnere. For studiemedlemmer handler det jo først og fremmest om, at få dem ind i a-kassen. For en studerende med 4 år på SU i pipelinen er det ikke lige det, der ligger forrest på nethinden. 4
Men det er vores fødekæde også i organisationerne og der er hård konkurrence i a- kassebranchen om de unge. Derfor satser vi på at skabe en tæt relation til de studerende. Og her spiller også relationen til studiestederne en vigtig rolle. Det har vores konsulent i høj grad skabt og vi har i dag næsten 4.000 studiemedlemmer, som hvert år bliver besøgt på studiestederne og tilbudt både råd og vejleding samt workshop om jobsøgning. Det sker i tæt samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds. Vi forsøger at skabe god mening i både at være medlem af en faglig organisation og en faglig a-kasse. For de beskæftigede medlemmer er vores mest benyttede tilbud nok det, vi kalder FOREDRAGET. Et tilbud til alle medlemmer i Lærernes a-kasse. 4 spændende foredragsholdere stiller hvert efterår op i de 5 byer, hvor vi har kontorer, og giver nogle korte oplæg som åbner verden og giver inspiration til livet og undervisningen. Det har over 4.000 medlemmer deltaget i gennem de seneste år. For de ledige er det selvfølgelig først og fremmest det personlige møde med vores konsulenter, der er i højsædet. Men også en lang række workshops, hvor medlemmerne møder ligestillede er meget besøgt. Viften er også meget bred og strækker sig fra debat og information om konkret jobsøgning til de bredere titler så som: Find jobbet før Finn får det eller Brænd igennem uden at gå op i flammer. Endelig holder vi en række meget besøgte efterlønsmøder, hvor vi enten selv eller i samarbejde med Lærernes Pension orienterer om mulighederne for at trække sig fra arbejdsmarkedet før den gældende pensionsalder. 5
Inden jeg forlader den administrative side, vil jeg lige nævne en enkelt udfordring, som helt sikkert både i a-kasse og i de faglige organisationer har fyldt meget i dette efterår. Lockouten i april 2013 og følgevirkningerne af den. Konkret er situationen jo den, at en række medlemmer mangler løn under ferie de sidste 2 dage af de 5 ugers berettigede ferie. Vi har i Lærernes a-kasse ca. 6.000 medlemmer, som har kontaktet os og mener, at de er i den målgruppe, som kan kompenseres via dagpenge under kollektiv ferie. 4.000 af dem mangler løn for de 2 sidste dage af efterårsferien. Det har været en meget stor opgave både rådgivningsmæssigt og udbetalingsmæssigt. Og både de faglige organisationer og vi i a-kassen har haft svært ved at give medlemmerne en oplevelse af succes. Uanset, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for at minimere medlemmernes opgave, så er det at få dagpenge for 2 dage lige så besværligt, som at få for en hel måned. Man skal melde sig ledig på jobcentret og stå til rådighed præcis de to dage, man søger om. Det har været en kommunikativ udfordring at skabe forståelse for det i medlemskredsen og I har måske haft nogle af de samme oplevelser. Mange har følt, at det var da godt nok besværligt særligt hvis de ikke har erfaringer med systemet. Andre har ikke troet, at netop de eksakte dage for ledigmelding var så afgørende. Men sådan er virkeligheden, når det handler om udbetaling af statslige midler. Det har givet nogle frustrationer i dialogen, men heldigvis har langt hovedparten fået den ydelse, som vi har mulighed for at give i den konkrete sag. 6
Den politiske arena Jeg vil nu vende mig til den mere politiske scene. De lediges situation har været udgangspunktet for alt det politiske arbejde, der gennem de sidste to år er foregået i forskellige sammenhænge. Og for lige at stille skarpt på de ledige, så er vi i dag i en helt anden situation end for 2 år siden. For to år siden havde vi en høj ledighed på omkring 4.000 ledighedsberørte. En meget bekymrende situation og ikke mindst fordi vi kunne konstatere, at dimittenderne var hårdt ramt. Ledigheden for de nyuddannede lå i efteråret 2013 på over 700 og i dag kan vi glædeligvis konstatere, at den er faldet til lidt over 300, altså under halvdelen. Samlet set forventer vi en ledighed på omkring 1.500 medlemmer i de kommende måneder. Det er jo i sig selv en positiv udvikling, men går vi ind bag tallene, er baggrunden for det noget bekymrende. Den generelle ledighed har store geografiske udsving. Vi har områder, hvor der næsten ingen ledighed er og områder, der stadig er hårdt ramt. Eksempelvis har Nordjylland stadig mange ledige og i andre områder kan vi nærmest konstatere lærermangel. Fra en faglig synsvinkel er det bekymrende, at vi nogle steder begynder at se lærerjobs blive besat af ikke uddannede, såkaldte 4.g ere, samtidig med at fuldt uddannede lærere går ledige i andre geografiske regioner. Samtidig er det ikke ligefrem blevet mere attraktivt at være lærer. Vi ser ikke et fald i ledighed på grund af flere stillinger, men snarere på grund af frafald i branchen. Det må og skal være mere attraktivt at være lærer i Danmark, 7
så vi kan sikre vores børn og unge det bedst mulige uddannelsesfundament i et stadig mere komplekst samfund. Vi arbejder derfor intens i en række a-kassepolitiske og fagpolitiske sammenhænge på at være med til at stille den kommende politiske dagsorden og de kommende politiske beslutninger. For os drejer det sig om to store reformer, som i den grad påvirker både vilkårene for de ledige og den opgave, vi skal løse som a-kasse. Beskæftigelsesreformen som er ved at være på plads og dagpengereformen som er under vejs, men næppe bliver en realitet før engang i 2016. Ser vi på beskæftigelsesreformen, som er blevet til på baggrund af det såkaldte Carsten Koch udvalg, så har vi fra a-kassernes side en enorm politisk opgave i at arbejde for, at reformen først og fremmest kommer de ledige til gavn og tillige bliver mulig at administrere. Udvalgets overordnede konklusion var, at samtaler virker og får de ledige i job. Og jeg skal da lige love for, at den ledige nu skal til samtaler!! Alene i de første 6 måneders ledighed skal man til 9 samtaler, henholdsvis 4 i jobcentret, 3 i a-kassen og 2 sammen med a-kasse og jobcenter. Og vel at mærke ved fysisk at møde op i a-kasse eller i jobcentret. Sådan blev det lagt frem efter det politiske forlig. Vi taler her om ca. 90 jobcentre fordelt ud over det ganske land. For a-kasserne umiddelbart en kæmpe og næsten umulig opgave, men vi valgte fra starten at have den tilgang, at vi fastholdt fokus på de lediges behov ikke på om vi klare opgaven. 8
Vi ville ikke åbne en bane for den del af det politiske landskab, der ønsker os hen hvor peberet gror. Kunne de få held med at eliminere a-kasserne, så vil man samtidig kunne svække de faglige organisationer. Derfor har vi brugt mange kræfter på politisk at finde løsninger som gav mening for både medlemmer og administration via et intensiveret politisk samarbejde og en fælles, massiv påvirkning af beslutningstagerne. Dels har vi i eget regi som Lærernes a-kasse peget på de indfaldsvinkler, der gav mening og dels har vi samarbejde med FTF og AK-Samvirke påvirket både oplæg og nu i sidste ende det kommende lovforslag. Vi er alle helt enige om, at en tæt kontakt med de ledige og deraf flere samtaler kan være en god tilgang. Men vi har peget på det uhensigtsmæssige i at bruge en masse tid på samtaler med de ledige på vores område, der får job i løbet af no time bare for at behandle folk ens og leve op til lovens krav. Det skal først og fremmest give mening for den ledige i relation til hurtigst muligt at finde beskæftigelse. Det må aldrig ende i samtale for samtalens skyld. Heldigvis viser det sig, at det formentlig har båret frugt. Der er i det foreløbige udkast til lovforslaget lagt en del låg på en række af de punkter, som vi fandt ganske urimelige både set fra medlemsside og a-kasseside. Mit bedste bud på resultatet af beskæftigelsesreformen, som for størstedelen træder i kraft den 1.7.2015 er, de mange samtaler i de første 6 måneder først indfases som pligt i sommeren 2016, og at de ikke alle sammen behøver at være ved fysisk tilstedeværelse. Man kan forestille sig, at nogle foregår på telefon, nogle digitalt eller via eksempelvis Skype. 9
Samtalerne med de ledige skal være et afgørende og effektivt redskab i indsatsen. Men der er grund til at være fleksibel i forhold til den første samtale. For vi ved, at mange hurtigt kommer i job, har beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen sagt i forbindelse med FTFs beskæftigelseskonference for nylig. Her gjorde han det samtidig klart, at man ikke skal afholde samtalerne for samtalernes skyld, men for at hjælpe de ledige i job. Og det er vi jo helt enige i. Alt i alt en udvikling fra forliget blev indgået og indtil nu, der går i en fornuftig retning. Men det skal understreges, at loven ikke er vedtaget, og vi skal nok ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. --- I Lærernes a-kasse har vi professionen i højsædet. Det er vores berettigelse som fagligt afgrænset a-kasse. Netop det at vi er en professions a-kasse, har vi gennem det sidste års tid dyrket sammen med pædagogernes a-kasse og de sundhedsfagliges a-kasse (sygeplejerskerne m.fl.). Det har både på det administrative og på det politiske område været en givende proces. Vi har brugt samarbejdet til at blive inspireret og udveksle erfaringer i mødet med medlemmerne og det viser sig, at vi kan lære af hinanden og gøre en række ting i fællesskab. Politisk giver det også effekt at stå sammen. Vi har set og skabt samklang i vores fælles opfattelse af behovet og vigtigheden af, at de tre professions a-kasser står sammen. Vi har naturligvis stadig et godt samarbejde med a-kasserne på hele FTF-området og med FTF. Vi repræsenterer mange af de samme værdier og vi kan få mulighed for en langt større indflydelse på de politiske processer, når vi taler med én stemme. 10
Og det er der brug for. Næste store opgave er den kommende dagpengereform. Hvad den ender op i, ved ingen. Der tales om konjunkturbestemt dagpengeperiode, længere eller kortere dagpengeperiode, gradueret dækningsbidrag i forløbet dvs. større ydelse i starten og mindre i slutningen af perioden. Det er vores opfattelse sammen med de øvrige a-kasser, at det vigtigste er at ændre genoptjeningskravet. Det skal tilbage til ½ år og jobrotation m.m. skal tælle med som beskæftigelse. Det er ganske urimeligt, at vores ledige medlemmer, som knokler for at skaffe timer nok, deltager i forskellige aktiveringer, og så alligevel mister retten til dagpenge. Den nye kontantydelse, som blev en del af finanslovsforliget i sidste uge ændrer meget lidt SF og EL var da heller ikke lige frem stolte af den del af forliget. Vi vil i samarbejde med de øvrige a-kasser, FTF og de faglige organisationer gøre hvad vi kan for at gøre vores indflydelse gældende i at skabe fremtidens arbejdsløshedsforsikring. A-kassen i fremtiden Jeg vil afslutte min beretning med at kigge et års tid frem. Vi står overfor store udfordringer både politisk, medlemsmæssigt og administrativt, så vi skal på banen med vores bud på løsninger. Mit store ønske for det kommende år er, at beskæftigelsesreformen er en succes for ledige medlemmer, der ved hjælp af samtaler og kontakt med a-kasse og jobcentre 11
kommer hurtigere i job. At vi skaber gode resultater gennem gensidig respekt og tillid til den viden og de redskaber både jobcenter og a-kasse bringer i spil i forhold til de ledige. Som faglig a-kasse og som jobcenter har vi hver vores forcer. Jobcentret kender lokalområdet og ved hvilke job, der er at få i bred forstand. De har også mulighed for at hjælpe ledige med andre problemer end lige jobsøgningen. Vi har et godt netværk til arbejdsgiverne på vores område og vi kan formidle job til de ledige medlemmer. Og vi har også en stærk tilknytning til de faglige organisationer og kender undervisernes arbejdsmarked. Vi ved, hvordan de bidrager til samfundet og kender de særlige udfordringer, de møder i deres arbejdsliv, både fagligt og personligt. Styrken i det nye samarbejde er, at vi sammen med jobcenteret og medlemmet kan afklare arbejdslivet og retningen for den ledige, som skal skifte branche eller har barrierer, hvor jobcentret kan yde særlige indsatser. Vi skaber sammen med jobcentret en fælles plan med den ledige i centrum, og hvor den ledige får en løbende opdatering samt et værktøj, der sikrer progression og kvalitet i samtalerne. Uanset om de foregår fælles eller i a-kasse og jobcenter for sig. Jeg ser frem til, at a-kasser og jobcentre indgår lokale aftaler om jobformidling eller jobtræningspladser, der kan være med til at øge lediges jobmuligheder. Nogle steder tager a-kassen teten andre steder gør jobcentret det. Vi skal se mangfoldigheden i samarbejdet som en styrke, der fremmer dynamik og fleksibilitet i opgavetilgangen. 12
Jeg ser frem til at udvikle samarbejdet med alle parter og vi vil politisk stå fast ved den danske a-kasse model forankret i de faglige organisationer. Det er vores ambition i a- kassen, at vi gennem dialog er med til at skabe fornuftige udviklingsrammer for fremtidens beskæftigelsespolitik til gavn for vores medlemmer. Til slut vil jeg gerne takke alle, medarbejdere, hovedbestyrelse og delegerede. I bidrager hver især til at gøre Lærernes a-kasse til det oplagte og bedste valg, når man er læreruddannet eller beskæftiger sig med undervisning uanset om det drejer sig om voksenundervisning, folkeskole eller i friskoleregi. Hermed overlader jeg til jer at bruge jeres forsamlings- og ytringsfrihed til at debattere den mundtlige beretning. Tak. 13