LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling den 29. marts 2007 Evaluering af de individuelle lønsamtaler 2006 Individuelle lønsamtaler 2007 Efterløn efter Fortrydelsesordning Velfærdsreform mange nye love vedtaget i december 2006 Lederen: Organisationsændringer Som medarbejder i TDC-koncernen kan man ikke klage over, at der ikke sker noget i virksomheden. Den administrerende direktør i TDC Jens Alder har overtaget styringen af Totalløsninger, og nye organisationsændringer er sat i gang. Det betyder, at foreningens medlemmer igen er beskæftiget med, hvordan vi nu får det til at gå op i en højere enhed, samt opbygningen af nye netværk for at få TDC hverdagen til at fungere. Ifølge udmeldinger fra Jens Alder skal organisationsændringerne ende med en klar forstærkning af de kundevendte områder, og en mere decentral opbygning af områderne. Det ser fornuftigt ud med disse tiltag, da det er et godt modtræk overfor TDC`s konkurrenter, og det vil fra kundens side opleves positivt, i stedet for den meget centrale opbygning kundekontakten har i dag. Nu må man så håbe, at ledelsen ikke glemmer, at salgsfunktionernes og de udførende enheders bagvedliggende organisation også skal forstærkes. Her er der opstået huller, og da det ser ud til, at der også her er ubesatte stillinger helt tilbage til 2006, vil det være en god idé at se at få disse stillinger besat så hurtigt som muligt. Her kunne TDC gøre brug af de erfaringer, man har fået i forbindelse med gennemførelsen af Stabsfunktionsprojektet, og få opbygget et effektivt centralt Jobcenter, så ledige stillinger her og nu og i fremtiden noget hurtigere kan blive besat med interne kompetente medarbejdere. Bo Magnussen Formand VENNEMINDEVEJ 39, 2100 KØBENHAVN Ø TELEFON: 39 27 00 57 FAX: 39 18 63 65 E-MAIL: lederforeningen@post.tele.dk W W W.lederforeningen.dk
2 Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider På forhandlingsmøderne med TDC den 11. januar og 31. januar 2007 blev der arbejdet videre med overenskomsttemaerne Overenskomst i Produktionsselskabet, Løn, Arbejdstid, Pension, Ferie, Afskedigelsesregler, Tillæg, Udvidet fravær/frihed, Uddannelse, Rejseregler, Seniorordninger. Der afventes hvad der sker på det private arbejdsmarked og forhandlingerne med TDC genoptages i begyndelsen af marts 2007. Overenskomstforhandlingerne mellem LTD og De Gule Sider startede den 5. februar 2007, hvor der blev udvekslet overenskomsttemaer. Også her afventer vi, hvad der sker på det private arbejdsmarked, før forhandlingerne genoptages. Nye LTD talsmænd LTD har fået nye talsmænd i følgende enheder: Erik Hansen, TDC Erhverv Nordic Account Inge Ballegaard, TDC Privat Marked Per Ingemann Nielsen, TDC Installation DRVP LTD byder alle velkommen til arbejdet for medlemmerne i de respektive enheder. LTD vil også benytte lejligheden til at sige Helle Schmidt og Søren Aaen tak for deres indsat som talsmænd for medlemmerne i TDC Privat Marked og De Gule Sider, IT. Samtidig ønskes Søren alt mulig held og lykke i tiden fremover udenfor TDC. LTD Generalforsamling den 29. marts 2007 LTD s ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 29. marts 2007 kl. 17.00 på Telehøjen i Odense. Der vil blive arrangeret fælles transport fra Jylland og Sjælland. I uge 8 2007 blev indkaldelse med dagsorden og mulighed for tilmelding til generalforsamlingen udsendt med post. I uge 11 2007 vil beretning for perioden marts 2006 til marts 2007 blive sendt til hvert enkelt medlem med post. Sæt derfor allerede nu et kryds i kalenderen, så vi kan mødes og få en konstruktiv dialog om foreningens arbejde i fremtiden. Evaluering af de individuelle lønsamtaler 2006 Evalueringen mellem LTD og TDC af de individuelle lønsamtaler 2006 vil først ske på et møde den 11. april 2007. Resultatet af lønudviklingen på LTD-området i 2006 er endnu ikke endeligt opgjort og vil først være klar til ovenstående møde.
3 Individuelle lønsamtaler 2007 Tiden for den årlige lønsamtale nærmer sig, men grundet overenskomstforhandlingerne og den manglende evaluering af lønsamtalerne i 2006, må det forventes at samtalerne først starter op senere på foråret 2007. Efterløn efter Fortrydelsesordning Denne artikel er udarbejdet af FTF-A. Fra 1. januar 2007 kan du, der er født 1. juli 1960-31. december 1969 og ikke betaler efterlønsbidrag, tilmelde dig efterlønsbetalingen efter en fortrydeordning. Det gælder, uanset om du aldrig har betalt efterlønsbidrag, tidligere har betalt efterlønsbidrag og er holdt op med det, eller om du har betalt efterlønsbidrag og fået pengene betalt tilbage. Hvis du er født i 1970, er der to muligheder for dig, se i skemaet. Hvis du betaler efterlønsbidrag efter fortrydeordningen, vil du til sin tid få udbetalt en lavere efterløn og en eventuelt lavere skattefri præmie. Det er fordi, du har betalt mindre i efterlønsbidrag end dem, der betaler efter de almindelige regler. Fødselsdato Født 1. juli 1960 30. juni 1964 Født 1. juli 1964-31. december 1969 Krav Du skal senest begynde at betale efterlønsbidrag fra dit fyldte 47. år. Du skal derefter betale efterlønsbidrag, uafbrudt frem til du bliver 62. Det gælder uanset om du tidligere har betalt efterlønsbidrag. Du skal også have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra 1. januar 1997. Du skal senest begynde at betale efterlønsbidrag fra dit fyldte 47. år. Du skal derefter betale efterlønsbidrag, uafbrudt frem til du bliver 62. Det kan være, at du skal betale i længere tid, hvis efterlønsalderen bliver sat op efter 2025. Kravet om bidragsbetaling gælder, selv om du tidligere har betalt efterlønsbidrag. Født 1970 Som et andet krav skal du også have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra. 1. januar 1997. Du kan stadig nå at opfylde de almindelige krav om medlemsanciennitet og efterlønsbetaling til at få fuld gavn af efterlønsordningen. Men så skal du også tilmelde dig efterlønsbetalingen senest den dag, du fylder 37. Det hænger sammen med, at du skal betale efterlønsbidrag i mindst 25 år. Du skal uden afbrydelse fra 1. januar 2008 og frem til din efterlønsalder betale efterlønsbidrag. Hvis du ikke når det, inden du fylder 37, kan du tilmelde dig efterlønsbetalingen inden 1. januar 2008. Så kan du få efterløn efter de normale regler, når du har betalt efterlønsbidrag i 25 år. Efter 1. januar 2008 har du stadig mulighed for at komme på efterløn men så ikke længere efter normale regler. I så fald skal du, senest 15 år før du fylder 62, begynde at betale efterlønsbidrag og frem til du går på efterløn. Du skal også have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra 1. januar 1997.
4 Så meget får du i efterløn når du mangler nogle bidrag. Tallene er baseret på, at du går på efterløn, så snart du har mulighed for det. Hvis du udsætter tidspunktet to år, kan du få en højere sats. Nedsættelsen er regnet ud i forhold til den maksimale efterlønsydelse, som i 2007 er på 177.580 kroner om året. Ved 1 manglende bidragsår svarer nedsættelsen til 161.720 3.552 (2 % af 177.580) = 158.168 kr. Nedsættelse af efterlønnen År du mangler Nedsættelse - i % Efterløn - 91 % sats Så meget får du om året 1 2 161.720 kr. 158.168 kr. 2 4 161.720 kr. 154.617 kr. 3 6 161.720 kr. 151.065 kr. 4 8 161.720 kr. 147.514 kr. 5 10 161.720 kr. 143.962 kr. 6 12 161.720 kr. 140.410 kr. 7 14 161.720 kr. 136.859 kr. 8 16 161.720 kr. 133.307 kr. 9 18 161.720 kr. 129.756 kr. 10 20 161.720 kr. 126.204 kr. 11 22 161.720 kr. 122.652 kr. 12 24 161.720 kr. 119.101 kr. 13 26 161.720 kr. 115.549 kr. 14 28 161.720 kr. 111.998 kr. 15 30 161.720 kr. 108.446 kr. Eksempel: Finansrådgiver Michael Svendsen fylder 40 år i 2007 og har aldrig før betalt til efterlønnen. Han har været medlem af a-kassen siden 1. januar 1997 og beslutter sig i 2007 for at betale efterlønsbidrag. Han skulle have begyndt at betale efterlønsbidrag som 37-årig for at få fuld efterløn han mangler altså 3 bidragsår. Michael vil få 151.065 kroner om året i 2007-kroner, når han går på efterløn som 62-årig i 2029, fordi der skal trækkes 10.655 kroner (6 % af den højeste ydelse) fra 161.720 kroner på grund af 3 manglende bidragsår. Hvad betyder de manglende bidragsår for efterlønspræmien? Når du når efterlønsalderen, vil du få et efterlønsbevis. Hvis du fortsætter med at arbejde to år efter, du fik dit efterlønsbevis, kan du begynde at optjene en skattefri præmie efter den såkaldte to-års-regel.
5 Det betyder, at for hver gang, du har 481 timers lønnet og ustøttet arbejde, optjener du en præmieportion. En præmieportion er i 2007 på 10.655 kr. for fuldtidsforsikrede. Du kan højst optjene 12 præmieportioner. Det betyder, at præmien vil komme op på 127.860 kroner, hvis du fortsætter frem til folkepensionsalderen. På fortrydelsesordningen bliver din skattefri præmie sat ned med 4 % for hvert år, du mangler at betale efterlønsbidrag. Du kan se i skemaet, hvor meget din skattefri præmie vil blive reduceret. Beløbene er i 2007-niveau. Nedsættelse af efterlønspræmien År du mangler Procentvis nedsat med Normal præmieportion for fuldtidsforsikrede Hver enkelt præmieportion nedsættes med 1 4 % 10.655 kr. 426 kr. 2 8 % 10.655 kr. 852 kr. 3 12 % 10.655 kr. 1.278 kr. 4 16 % 10.655 kr. 1.704 kr. 5 20 % 10.655 kr. 2.131 kr. 6 24 % 10.655 kr. 2.557 kr. 7 28 % 10.655 kr. 2.983 kr. 8 32 % 10.655 kr. 3.410 kr. 9 36 % 10.655 kr. 3.836 kr. 10 40 % 10.655 kr. 4.262 kr. 11 44 % 10.655 kr. 4.688 kr. 12 48 % 10.655 kr. 5.114 kr. 13 52 % 10.655 kr. 5.541 kr. 14 56 % 10.655 kr. 5.967 kr. 15 60 % 10.655 kr. 6.393 kr. Hvis du vil vide mere eller ønsker at tilmelde dig efterlønsordningen skal du henvende dig til FTF-A på telefon 70 13 13 12. Velfærdsreform mange nye love vedtaget i december 2006 Denne artikel er udarbejdet af Anna Bjerre, PFA. Nedenfor er alene beskrevet de lovændringer, der har særlig betydning for pensionsordningen
6 Efterløn og Folkepension Ændret alder for efterløn og folkepension træder i kraft 1. juli 2009 øvrige ændringer træder i kraft 1. januar 2007. Ændringerne fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension. Fødselsalder Efterløn Folkepension 31.12. 1958 eller tidligere 60 år 65 år 01.01. 1959-30.06. 1959 60½ år 65½ år 01.07. 1959-31.12. 1959 61 år 66 år 01.01. 1960-30.06. 1960 61½ år 66½ år 01.07. 1960 eller senere 62 år 67 år Fra 2027 er folkepensionsalderen således 67 år. Folkepensionsalderen reguleres med virkning fra 2030, hvis levealderen øges sker med et varsel på 15 år. Efterlønsalderen hæves således gradvist til 62 år fra 2019 og frem til 2022 med ½ års interval hvert år, så efterlønsalderen d. 1. januar 2022 er 62 år. Det betyder, at personer, der er fyldt 48 år ved udgangen af 2006 ikke berøres af ændringerne. Efterlønsperioden vil fortsat være 5 år. Efterlønsalderen vil kunne stige igen i 2025, hvis levetiden er steget yderligere i forhold til 2004-05. Øvrige ændringer i Arbejdsløshedslovgivningen: Efterlønsbidrag/medlem af A-kasse der skal fremover betales bidrag i 30 år mod i dag 25 år. overgangsregler sikrer de, som allerede er medlem af efterlønsordningen. Fortrydelsesordning for personer, der har fravalgt at indbetale efterlønsbidrag tilmelding skal ske senest 15 år før efterlønsalderen. Desuden er der andre særlige betingelser spørg i A-kassen. Efterlønssatsen og den skattefri præmie foreslås nedsat i forhold til det antal år, medlemmet mangler at indbetale efterlønsbidrag. Det foreslås, at efterlønssatsen nedsættes med 2 % for hvert manglende års bidragsindbetaling, og at den skattefri præmie nedsættes med 4 % for hvert manglende år. Lempeligere fradrag for arbejdsindkomst for efterlønsmodtagere med en lav timeløn (lavere end omregningssatsen på 178,96 i 2007) for de første 30.000 kr. - for at øge lavtlønnedes incitament til at arbejde i efterlønsperioden. Opgørelse af og fradrag for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og efterlønsalderen. Der laves regler, der sikrer, at man ikke ved at hæve sin pension før efterlønsalderen kan nedbringe eller helt undgå fradraget. Hensigten er, at man ikke kan undgå pensionsfradraget ved at hæve pensionsordningen efter 60 års dagen, ligesom indbetalinger efter 60 års dagen vil medføre fradrag. Det foreslås derfor, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag ved efterlønsalderen tillægges pensionsbeløb, som er udbetalt efter det 60. år, men inden efterlønsalderen. Dette gælder således ikke for personer, der er fyldt 48 inden 1. januar 2007. Styrkede jobmuligheder for ældre ophævelse af forlænget dagpengeret for de 55-59 årige (skal ses i sammenhæng med ny lov om seniorjob - se nedenfor - som netop er tiltænkt denne gruppe). Særlig løntilskudsordning for personer over 55 år. Afskaffelse af fritagelse for aktivering for 58-59 årige. Ophævelse af den kortere dagpengeperiode for de over 60 årige dagpengeperioden bliver også for dem max. 4 år mod i dag 2½ år. Systematisk rådighedsvurdering af ledige A-kassen skal indkalde ledige hver 3. måneder til rådighedsvurdering.
7 Automatisk udstedelse af efterlønsbevis (i dag skal den enkelte ansøge). De nugældende regler for ret til efterlønsbevis gælder fortsat, men selve administrationen forenkles bl.a. fordi der på det tidspunkt ikke er krav om endelig pensionsoversigt. Justering i reglerne om tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag det betyder valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, efterlønsbidraget kan overføres til, så der kan tages højde for individuelle beskatningsforhold. Konsekvensrettelser i forskellige andre love ændringerne træder i kraft d. 1. januar 2007 eller den 1. juli 2009 Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra 60 år. Ifølge velfærdsaftalen hæves den nuværende aldersgrænse for nytegnede pensionsordninger parallelt med efterlønsalderen regelændringerne skal drøftes med pensionsbranchen. Ændringerne af de relevante regler i pensionsbeskatningsloven vil fremgå af et selvstændigt lovforslag, der fremsættes senere af skatteministeren. Aldersgrænsen for lån til betaling af ejendomsskatter skal fremover følge aldersgrænsen for folkepension (der ændres ikke ved rettigheden i forbindelse med efterløn). Betaling af ATP-bidrag følger folkepensionsalderen. Aldersgrænsen er 67 år, så længe folkepensionsalderen ikke overstiger 67 år. Udbetaling af ATP kan udskydes til det fyldte 75. år mod en tilsvarende forhøjelse af pensionen efter den hidtil gældende model med forhøjelsesprocenterne. Det betyder, at en udskydelse af pensionsudbetalingen giver mulighed for at forhøje den årlige ATP-pension med ca. 160 % og ca. 105 % for pension optjent henholdsvis før og efter 1. januar 2002, hvis pensionen udskydes fra alder 65 til 75. Lønmodtagernes Dyrtidsfond udbetaling ved livstruende sygdom ændringen skete 1. januar 2007- fremgår af lov om ændring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det betyder, at medlemmer kan få udbetalt deres indestående i tilfælde af livstruende sygdom, så der er en parallelitet som for øvrige pensionsinstitutter i forhold til udbetaling af kapitalpension ved livstruende sygdom. Fleksydelse forhøjelse af fleksydelsesalder fremgår af lov om ændring af fleksydelse forhøjelsesreglerne træder i kraft 1. januar 2009. Ændringerne betyder, at der på samme måde som i efterlønsordningen (se ovenfor) foreslås en gradvis forhøjelse af fleksydelsesalderen, så den gradvist hæves til 62 år fra 2019 og frem til 2022. Forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden fremgår af lov om ændring af lov mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. - loven træder i kraft 1. januar 2008 bestemmelser i kollektive aftaler eller overenskomster om ophør af ansættelsesforholdet, når lønmodtageren fylder 65 år eller mere, indgået efter d. 27. december 2004, men inden denne lovs ikrafttræden, er dog fortsat gyldige indtil det tidspunkt, hvor den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør. Forslaget betyder, at aldersgrænsen for ophør af ansættelse hæves fra 65 70 år. Dermed ikke sagt, at lønmodtageren har ret til ansættelse indtil 70 år, men vil ikke kunne afskediges under henvisning til sin alder.
8 Delpension udfasning af delpensionsordningen fremgår af lov om ændring af lov om delpension - træder i kraft 1. januar 2007. Det betyder, at personer, der ved udgangen af 2006 er fyldt 48 år fortsat vil have mulighed for delpension, og personer, der ikke er 48 år på det tidspunkt, vil ikke kunne få delpension. Tilgangen stopper 1. jan. 2009 og ophører endeligt ved udgangen af 2023. Seniorjob fremgår af lov om seniorjob - træder i kraft 1. januar 2008. Ændringen har tæt sammenhæng med ophør af forlænget dagpengeret for 55-59 årige. Det betyder, at personer, der fremover opbruger dagpengeretten imellem 55 og 59 år og vil være berettiget til efterløn fra 60 år har ret til et seniorjob ved udløbet af dagpengeperioden. Kommunerne har pligt til at ansætte i seniorjob. Aflønning skal ske med overenskomstmæssig løn på området. Muligheden kan være et vigtigt argument for at tilmelde sig efterlønsordningen, da den kan sikre ældre medarbejdere en indkomst indtil efterlønsalderen. Sygedagpenge- nye regler fremgår af lov om ændring af sygedagpenge træder i kraft 1. januar 2007. Hovedreglen er, at sygedagpenge kan udbetales i op til 52 uger. Det nye er, at udbetalingen af sygedagpenge kan udbetales i op til 3 år, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. Det skal dog vurderes, at behandlingen skal kunne bringe den sygemeldte tilbage i arbejde. De øvrige forlængelsesmuligheder gælder fortsat. Arbejdsgiverperioden på de 14 dage ændres til 15 dage. Det betyder, at arbejdsgiverens økonomiske forpligtelser forlænges med 1 kalenderdag. Der er mere fokus på delvis sygemeldte ansatte. En delvis sygemeldt kan således godt være berettiget til fulde sygedagpenge, hvis den ansatte opsiges og dermed skal leve af sygedagpenge i en periode.