Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag L31 (tidl. L20). En del af lovforslaget omhandler sociale afgifter for udenlandske arbejdstagere. Som reglerne er i dag bliver arbejdstageren social sikret i bopælslandet hvis denne fx bor i Sverige, arbejder i Danmark, men samtidig også har en bibeskæftigelse i Sverige. Det udløser, at den danske arbejdsgiver skal betale sociale afgifter på 28% af den danske bruttoløn til den svenske stat. Et beløb, som de færreste virksomheder er beredt på at betale. Vi værdsætter initiativet om at gøre det muligt at arbejde i begge lande uden denne merudgift på 28 % for arbejdsgiveren, men har nogle afklarende spørgsmål i forbindelse med forslaget om, at arbejdstager og arbejdsgiver kan aftale, at arbejdstageren kan afholde de sociale afgifter mod at få et fradrag i den danske skat I forbindelse med, at socialsikringen overgår til bopælslandet, bliver personer omfattet af bopælslandets sociale regler og ovenstående lovforslag vedtages: 1. Hvilken lovgivning gælder, hvis medarbejderen fx skal på barsel og skal have barselsdagpenge? Svensk lov siger, man har ret til 480 dage og i Danmark er det 52 uger. 2. Hvilke ydelser har man ret til, hvis man får en arbejdsskade? Hvilken stat/kommune betaler? Eller hvis man bliver syg? I Sverige har man karensdag. Får medarbejderen dette? 3. Vil den danske arbejdsgiver modtage refusioner eller andet fra den danske stat, hvis arbejdstageren bliver syg? Lønmodtageren skal selv have dækket perioden i sit bopælsland. Hvad med andre sociale ydelser? 4. Der vil som følge af svar på ovennævnte være stort informationsbehov. a. Den danske arbejdsgiver skal være opmærksom på at lønmodtageren skal behandles efter særlige regler. Arbejdsgiveren bør have kendskab til hvad de ansatte kan få i hjemlandet og derfor have kendskab reglerne i bopælslandet? b. Arbejdstageren skal oplyses om, at man opnår nogle sociale rettigheder, som man muligvis ikke har ret til på det danske arbejdsmarked? Hvad sker der fx når lønmodtageren skal have noget fra de sociale myndigheder? Vi har tidligere fremsendt løsningsforslag, hvor vi foreslår, at Danmark og Sverige kan udvide den eksisterende aftale fra 2001 mellem Riksförsäkringsverket og Den Sociale Sikringsstyrelse om dispensation for social sikring. Eventuelt kan Danmark og Sverige påbegynde implementering af den nye forordning 883, hvor den sociale sikring er i landet hvor man arbejder mest. På den måde undgår man ovennævnte usikkerheder, som ofte vil begrænse den grænseoverskridende tryghed og mobilitet. Løsningsforslaget vedlægges. Vi er bekymrede for en stigning i sager hvor borgere og virksomheder kommer ud i øget administration, informationbrist og i værste fald havner i mellem to systemer. I dag er omfanget af personer, som arbejder i begge lande begrænset, da arbejdsgiverne tegner klausuler i kontrakterne om, at arbejdstageren ikke må tage arbejde i bopælslandet. Vi forventer en stigning i antallet af personer, der får mulighed for at kunne tilrettelægge sit arbejde fleksibelt og arbejde i begge lande, og derfor ser vi også mange spørgsmål og usikkerheder i møde. Gammel Kongevej 1 DK-1610 København V Telefon: +45 33 22 00 11 Fax: +45 33 22 00 23 info@oresundskomiteen.dk www.oresundskomiteen.dk - 1 -
Vi håber, at spørgsmålene vil indgå i overvejelserne i behandlingen af lovforslaget. Med venlig hilsen Torben Aaberg Kst direktør Öresundskomiteen Lars Victor Whitt Portalkoordinator Øresunddirekt - 2 -
Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Til Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK- 1402 København K København den 22. september 2007 Vedr. konsekvenser ved ændring af lov om betaling af sociale afgifter for udenlandsk arbejdskraft. Öresundskomiteens sekretariat og Øresunddirekt 1 følger de to regeringers arbejde med at fremme mobiliteten på det Øresundsregionale arbejdsmarked med stor interesse, og vi hilser skatteministeriets initiativ til at gøre det muligt for arbejdstagere at arbejde i både Danmark og Sverige velkomment. Vi har dog et par synspunkter til ovenstående lovforslag, som vi har indhentet fra grænseregionale skatte- og socialsikringseksperter. Kommentarerne fremsender vi hermed til det ansvarlige ministerium til brug for endelig behandling af lovforslaget. Vores kommentarer drejer sig om Social sikring Muligheden for at inddrive de sociale afgifter (afledt svensk problem) Incitamenter for arbejdstageren Social sikring Forslaget vil i praksis ikke ændre ved de bestående regler for social sikring for den enkelte medarbejder. Medarbejderen, der ved at arbejde i både bopælslandet og arbejdslandet vil være social sikret i bopælslandet og derfor vil være underlagt den sociale sikring i bopælslandet, og de rettigheder det giver. Der har hidtil været relativt få, som er beskæftiget i både Danmark og Sverige og derfor er socialt sikret i Sverige. Det skyldes primært, at de danske arbejdsgivere ikke vil beskæftige personer med arbejde i deres bopælsland pga. udgifterne til social sikring der. Forslaget har til hensigt at åbne op for den mulighed og vi forventer, at væsentlig flere vil benytte sig af den mulighed end hidtil. Konsekvenserne vil være at en svensk bosiddende med hovedbeskæftigelse i Danmark og en bibeskæftigelse i Sverige vil blive socialt sikret i Sverige. Medarbejderen vil have ret til svensk social sikring i form af sygedagpenge, barselsydelse i op til 480 dage, ledighed ved barns sygdom i op til 60 dage. Derudover vil det være svensk social sikring der gælder mht. arbejdsskade og sygdom som konsekvens af arbejdet. Den danske arbejdsgiver vil i disse tilfælde være underlagt svensk lovgivning på området. 1 Øresunddirekt er organiseret i København med en webbaseret informationstjeneste og hos Øresunddirekt i Malmø sidder det svenske skatteverk, Försäkringskassa og Arbejdsformidling samlet i et informationscenter.
Med ændringen i loven vil det set fra Øresunddirekts side kræve en udvidet information til danske virksomheder om hvor og hvordan de kommer i kontakt med svenske myndigheder samt en udvidet information om hvordan de som arbejdsgiver skal håndtere de svenske regler, mht. sygdom, barsel osv. Med det kan vi være behjælpelige. Erfaringerne fra Øresunddirekts informationsvirksomhed viser, at der på social sikringsområdet er et stort behov for information allerede i dag. Med ovenstående ændring vil der være en betydelig usikkerhed om administrationen af den sociale sikring, dels fra bopælslandets sagsbehandlere og dels fra de danske arbejdsgivere. Vi opfordrer derfor til, at ministerier og myndigheder imellem på tværs af Øresund til at sikre fælles fortolkning af eventuelt ændrede regler, hvis lovforslaget gennemføres. Muligheden for at inddrive de sociale afgifter Det er i dag ikke hverken lovligt eller tekniskt muligt for skatteverket at opkræve sociale afgifter fra den enkelte lønmodtager. Det betyder, at løsningsforslaget om at lade lønmodtageren betale de sociale afgifter i dag ikke er muligt på svensk side. Det regionale skatteverk i Skåne har præsenteret problemet for det nationale hovedkontor, og reglerne skal ses over. Som det fremgår af lovforslaget er løsningen drøftet med den svenske regering. Vi antager derfor, at man er beredt på at åbne op for at inddrive de social afgifter hos den enkelte, men vi vil alligevel gøre opmærksom på problemet på dansk side. Gøres det muligt at inddrive afgifterne, er man fra Skatteverkets side endvidere usikker på, om det kan svare sig for lønmodtageren at tage bijob i Sverige (se nedenfor samt det guldt markerede i vedhæftede brev fra Skatteverket i Malmø) Incitamenter for arbejdstageren Det er i lovforslaget ikke helt tydeligt, hvad det betyder for den enkelte lønmodtagers løn. Det er i dag kendt, at en stor del af incitamentet for at svenskere søger arbejde i Danmark er den bedre løn i Danmark. I lovforslaget fremgår det, at en svensk lønmodtager vil være stillet på nogenlunde samme måde, som hvis den pågældende havde haft tilsvarende beskæftigelse i Sverige. Hvis det bliver usikkert for den svenske jobsøger, om personen får en bedre løn på niveau med sine danske kolleger, kan man risikere at incitamentet for at søge arbejde i Danmark vil forsvinde. Afslutningsvis vil vi gøre opmærksom på, at vi tidligere har fremført forslag om at udvide de eksisterende dispensationsmuligheder således, at lønmodtageren også kan tilhøre dansk socialsikring i de tilfælde, hvor man arbejder for forskellige arbejdsgivere i begge lande. For yderligere spørgsmål eller kommentarer kan Lars Victor Whitt fra Øresunddirekt kontaktes på +45 26 13 20 84 eller Anja Storgaard fra Öresundskomiteens sekretariat på tlf. + 45 33 26 89 07 Med venlig hilsen Anja Storgaard Lars Victor Whitt
Projektleder, Öresundskomiteen Portalkoordinator, Øresunddirekt
Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt 29. marts 2007 Notat om sociale afgifter danske arbejdsgivere skal betale, hvis en ansat bor i Sverige og arbejder i begge lande. Eksisterende regler: Efter EU-reglerne om social sikring af arbejdstagere er en person som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor den pågældende arbejder. Problemet opstår, når en person samtidig arbejder i såvel sit bopælsland som i en anden medlemsstat. Når dette er tilfældet, vil en sådan person efter EU-reglerne være socialt sikret i sit bopælsland. Dette reguleres af EU s socialforordning (forordning 1408/71) En person, som har bopæl i Sverige, og som samtidig arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige og for en dansk arbejdsgiver i Danmark, er således socialt sikret i Sverige, og der skal betales de svenske sociale bidrag, som svensk lovgivning foreskriver. Problemer ved eksisterende regler: De sociale afgifter, den danske arbejdsgiver skal betale udgør 28% af hele den danske løn og skal betales af den danske arbejdsgiver udover medarbejderens løn, hvorfor medarbejderen bliver markant dyrere end sine kollegaer bosat i Danmark. Flere danske virksomheder indfører klausuler i medarbejdernes ansættelseskontrakter om ikke at tage ekstra arbejde i Sverige. Derved forhindres arbejdstagere bosat i Sverige i at tage ekstraarbejde i Sverige. Det er en hindring for arbejdskraftens fri mobilitet. Personen forhindres endvidere i frit at påtage sig enhver form for vederlagsgivende hverv, hvilket også rammer eksempelvis politisk arbejde, foreningsarbejde mv. Dette er hæmmende for personens virke som demokratisk borger. Der er muligheder for dispensation i visse tilfælde jf. en rammeaftale af 4. december 2001 mellem Den Sociale Sikringsstyrelse i Danmark og Riksförsikringsverket i Sverige i hhv. Danmark og Sverige. Medarbejderen bliver omfattet af social sikring i hovedarbejdslandet og ikke i bopælslandet, selv om der udføres arbejde i begge lande (jf. EU-forordning 1408/71, artikel 17). Det gælder personer ansat af én arbejdsgiver med hjemsted i ét land, når de både arbejder en væsentlig del i det land, hvor arbejdsgiveren har sit hjemsted (mindst halvdelen af arbejdstiden i løbet af en sammenhængende periode på 3 måneder) og som distancearbejder i bopælslandet. Der er ikke en minimumstid/-løn for hvor meget man må arbejde i hjemlandet. Erfaringsmæssigt er det højest 1-2 timer pr. uge. Dispensation kan også gives til personer ansat på sygehus i Danmark, hvis personens afdeling lukker i en periode og personen arbejder i Sverige i stedet for.
Det er svenske sociale myndigheder der på grundlag af reglerne i EF-forordning nr. 1408/71 træffer afgørelse, skal være omfattet af svensk lovgivning om social sikring. Afgørelsen kan ikke tilsidesættes af danske myndigheder. Fremsendt løsningsforslag Der er af det danske social- og skatteministerium fremsendt et løsningsforslag til det svenske finansdepartement. Løsningsforslaget indebærer, at man lader det påhvile den svenske arbejdstager og ikke den danske arbejdsgiver at udrede de svenske sociale bidrag. De svenske bidrag fastsættes på grundlag af en beregnet nettoløn, således at beregnet nettoløn + svenske sociale afgifter ville svare til den faktiske bruttoløn. Herved ville den danske arbejdsgivers lønomkostning være den samme, uanset om der ansættes dansk eller svensk arbejdskraft, ligesom der ville blive opkrævet samme svenske socialafgifter som ved tilsvarende beskæftigelse i Sverige. Fordele: Arbejdsgiverens lønomkostning er ikke højere ved ansættelse af arbejdskraft med bopæl og bibeskæftigelse i Sverige end ved ansættelse af dansk arbejdskraft. Ulemper Arbejdstageren vil få en lavere nettoløn end sine danske kollegaer Administrative byrder Usikkerheder om udbetaling af sociale ydelser Alternative løsningsforslag Der er to alternative løsningsforslag. Socialt forsikret i to lande Udvidelse af eksisterende dispensations-rammeaftale. Socialt forsikret i to lande Personer bosiddende i Sverige med egen virksomhed og ansættelse i andet EU land (fx Danmark) skal være socialt forsikrede i begge lande ifølge EU-forordning 1408/71 artikel 14 c samt bilag VII. Det betyder i praksis, at personen får sygedagpenge for ansættelse i Danmark og sjukpenning fra egen virksomhed i Sverige. En sådan ordning bør gælde for alle. Fordele: Arbejdsgiveren betaler ingen arbejdsgiverafgift til det andet land ved arbejde i begge lande. Arbejdstageren er socialt sikret i begge lande Ulemper: Der er diskussion om hvorvidt de administrative omkostninger vil være større eller mindre end ved fremsendte løsningsforslag Udvidelse af dispensationsaftale
Det foreslås at dispensationsaftalen bør omfatte andre grupper end de som arbejder for samme arbejdsgiver samtidig. Eksempelvis socialforsikres man i det land hvor man har hovedsagelig indkomst. Sættes en grænse på 75% af indkomsten vurderes det, at man fjerner hovedparten af de tilfælde man har i dag. Med udgangspunkt i nuværende forordning 1408 artikel 17 kan nationale myndigheder lave fælles aftaler, som rammeaftalen fra 2001. Danmark og Sverige kan for eksempel aftale at implementere den nye forordning 883/04 hurtigere end planlagt. Fordele: Fjerner kravet om betaling af de høje afgifter på 28 % Løsningsforslaget er i tråd med den nye forordning 883/04. Ulemper: Den svenske arbejdsgiver skal betale danske afgifter af den svenske indkomst. Man flytter således problemet til den svenske arbejdsgiver selv om de danske sociale arbejdsgiverafgifter kun er nogle få procent En tredje part skal være med i ansøgningen om dispensation. Det vedrører ikke længere kun arbejdstageren og den danske virksomhed. Det giver Øget administration