Forord 7 Indbetal kr. 250 på: reg. nr. 0828, konto nr. 000 119 243 4 send en email: lw@wismann-as.dk Anfør navn, adresse, postnummer, samt hvor meget der er indbetalt. Vi fremsender herefter det antal bøger der er betalt for portofrit: så længe lager haves.
Forord Forord 7 Navn på 39 essays om finansverdenen er blevet skrevet i 3. kvartal 2013. Gang på gang er jeg blevet indhentet af virkeligheden. Jeg har derfor løbende måttet omskrive flere af mine essays. Jeg har skrevet lige ud af min hukommelse, og ofte har jeg krydstjekket oplysninger ved at gå på: www.google.dk. Jeg har haft en række ghostreaders, der alle har givet en positiv tilbagemelding. Mange af dem, jeg har mødt, har meddelt mig, at de gerne ville købe min bog, når den måtte foreligge klar og udgivet. Nana Toft fra Media Consult, der har medietrænet mig i de sidste tre år, har været en stor inspiration for mit bogprojekt. Den engagerede Pernille Nørremark fra Bogskriveriet har styrket mit gåpåmod. Navn på nævner i hundredvis af navne på nulevende og enkelte døde personer fra den finansielle verden. Det er meget udansk, sådan at trække folk frem. Når jeg har valgt at gøre det, skyldes det min direkte og åbne måde at være menneske på. Enhver skal kunne have mulighed for at reflektere over mine essays samt at kunne efterprøve de oplysninger og historier, som jeg kommer med. Hvad angår udgivelse, har jeg været i kontakt med Jakob Kvist fra Artpeople og Erlend Steen Thorvardarson fra Gyldendal Business. De gav mig begge en pæn behandling, men et afslag på at udgive mit bogprojekt. Journalist Niels Sandøe har gennemlæst flere af mine essays, reflekteret over dem og tilbudt at læse resten. Han opfordrede mig til at forsætte, men at lægge flere humoristiske anekdoter ind i mine essays. Min skrivemetode har været at skrive samt at oplæse en række af mine essays. Det er sket over for min kone, Pia Strange Lorenzen, vores datter, Emilie Strange Wismann, og en række af vore nærmeste venner. Reaktionerne har været en positiv interesse og ind imellem har jeg rørt ved deres følelser, især når de har været uenige med min måde at fremstille forholdene på. Mit bogprojekt er ikke skrevet for at tale mine læsere efter munden. Mit bogprojekt er heller ikke skrevet for bevidst at provokere. Mit bogprojekt er skrevet for at dele mine erfaringer,
Forord 7 som jeg har oplevet dem, med mine læsere. Ofte er virkelighe- den helt anderledes, end hvad man havde forestillet sig. Tålmodighed er ikke min stærkeste disciplin. For nogle år siden var jeg til møde i Børsen Executive Club. Dagens taler var superiværksætteren Richard Branson. Hans motto er: Vi gør det sgu! Det gør jeg også her med mit bogprojekt. Jeg håber ikke, at det afstedkommer, at jeg bliver blacklistet i hele vores finansielle infrastruktur. Bliver jeg det, vil det være som at blive afskåret fra drikkevand, elektricitet og internet. Jeg skriver meget om realkreditten, Nykredit og Danske Bank, ikke fordi jeg har et horn i siden på dem, men de fylder rigtig meget i min verden, der er den finansielle verden. Jeg er kunde i alle disse virksomheder. Jeg skal ikke lægge skjul på, at mit bogprojekt i sin skriveform og i sin udgivelse er forceret, men hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Jeg var én af årsagerne til, at Farum-kommissionen blev nedsat. Denne kommission afleverede efter ti års arbejde sin rapport på 12.546 sider. Det var for ca. kr. 85 mio. fuldkomne ligegyldigheder. Jeg håber på flere læsere af mit bogprojekt end antallet af dem, der har læst Farum-kommissionens rapport. På investordagen d. 08-10-2013 mødte jeg Rolf Jensen fra Dream Company. Han blev meget glad for at se mig, og vi fik os en hyggelig passiar. Rolf Jensen er én af de største intellektuelle kapaciteter, jeg kender. Han sagde følgende til mig: Kære Lars. Jeg beundrer dig for dit virke og din lyst til at gøre oprør. Vi har brug for oprør. Udgiv gerne din bog på eget forlag. Kan din bog sælge, vil du tjene langt mere med eget forlag! Det var vand på min mølle, og jeg var glad for den ros, jeg fik. Når man bliver rost af Rolf Jensen, må man virkelig have bedrevet noget i den rigtige retning. Derfor vover jeg min velfærd, en del af min opsparing og udgiver mit bogprojekt, så det er klar til salg medio november 2013. Tak til alle, der har hjulpet mig, ikke mindst min dejlige familie, herunder min broder Tom Wismann, der i en årrække har drevet forlaget Steel and Stone Publishing.
Indledning 9 1. Indledning Det har aldrig været min ambition at leve stille. Det, der ikke tåler dagens lys, bør vi afholde os fra. Vi skal stå ved os selv, det vi gør, det vi siger og det vi tænker. Vi skal, som KlodsHans, være mand for vores ord. Det er min grundholdning, at vi alle har et ansvar for at bidrage til en bedre og mere effektiv verden ved at fremme åbenheden. I gamle dage hed det at fremme ærligheden. Sandheden er bestemt ikke gået af mode - altså i min verden. Navn på 39 essays om finansverdenen er bogen, der giver dig andel i min udlægning af finansverdenen og sætter navn på. Måske er du selv én af dem, der nævnes i bogen. Måske kender du én eller flere af dem, der nævnes. Måske vil du undres, bekræftes eller oplyses i, hvad det egentlig er, der foregår i den finansielle sektor. Navn på er skrevet, fordi mennesker bør tage ved lære af hinanden. Lukkethed, falskhed, kujoneri, magtfuldkommenhed, arrogance fortjener udfordring. Sandheden er altid larmende, er altid magthaverne uvelkommen. Medløberne vil altid være i ulvekoblet, og de vil spørge, om det nu også var nødvendigt at vælge det forum, det medie eller den form, i hvilken sandheden bringes. Jeg er den opmærksomme deltager i en finansiel verden, der ofte har karakter af et realityshow. Alt for mange spiller den rolle, som de selv mener, forventes af dem. Jeg er derfor forberedt på, at der vil være dem, der, fremfor at forholde sig til indholdet i min bog, hellere tager afstand fra den. Den nemmeste og klassiske danske måde at tage afstand på er ved at forsøge sig med et karaktermord. Jeg er forberedt i denne retning. Jeg har mødt den før. Det var mine indbringelser i februar 2000, der i 2002 fældede Farum Byråd og alle ulovlighederne. Jeg er hverken en sur, gammel idiot, en vred mand eller en skuffet ronkedor. Jeg er blot den årvågne iagttager. Læs Navn på 39 essays om finansverdenen, hyg dig og bliv en lille smule
Betydningen af magt og indflydelse 19 klogere. Denne lille bog kan læses i afsnit, der for den gennemsnitlige læser kan afsluttes inden for 5-10 minutter. Grundstoffet til mine essays er alle fra det virkelige liv de er autentiske! Der er sikkert dem, der vil hævde, at det aldrig er sket, at det har de aldrig sagt, at det ikke er tilfældet, men lad dem endelig. Det er mig, der har skrevet historierne, de har alle min vinkel, og de er skrevet med intensionen at de skal have almen interesse. Flere af historierne har været fortalt, og de bedste af dem har været fortalt flere gange. Mit eget engagement ligger i de modsætninger/ absurditeter, der ligger i den finansielle verdens generelle fremstilling af eget virke, og hvad den finansielle verden egentlig er. Skulle jeg hist og her have fejlciteret nogen eller krænket en følsom sjæl, så beder jeg på forhånd om tilgivelse. Det er bedre at bede om tilgivelse end på forhånd at søge om tilladelse. I øvrigt er det kristne budskab syndernes forladelse og det evige liv. Er man fast bundet i den kristne tro, så tilgiver man, hvor man kan. Hvorvidt det evige liv kommer, ved jeg ikke. Bogen indeholder ingen klientfølsomme oplysninger. God fornøjelse, og skriv gerne flere gode historier og send dem til mig på: lw@wismann-as.dk
Betydningen af magt og indflydelse 20 3. Betydningen af magt og indflydelse Noblesse oblige - adel forpligter! Så enkelt kan det siges! Hvad der ligger i disse to ord er en moralsk forpligtelse til at udvise en dannet adfærd, at være et godt eksempel for andre, når man har en høj position inden for et område. Det er der rigtig mange i høj position, der stræber efter! Men for endnu flere er det blot en forloren Potemkin-kulisse. De fleste tror, at det er nok at ifø- re sig et sæt forretningstøj, ligne en leder og så køre rundt i en leaset firmabil - Mercedes, BMW eller Audi. Men for mange bliver det en tom, påtaget facade, fordi adel eller ædel ikke er det, man umiddelbart ser, men snarere er det, der ligger inde i det enkelte menneske. Den, der har magt, råder over levende, og kan med sin magt bringe det bedste, men også det værste, frem i andre mennesker. Den gode hersker er ham, der udøver sin magt på en måde, hvor han viser vejen og motiverer ved sit eksempel. Har man magt og indflydelse, skal man være klar til at slå en streg i sandet, fremfor ikke at lade sig presse til at gøre ting, som man selv mener, er forkerte, eller som er indlysende forkerte. Der stil- les derfor større krav til folk, der har magt, end til dem, der ikke har magt. Den sande leder påtager sig ikke magten for enhver pris. I budhistisk tradition er én af de klassiske visdomsprøver, at man skal kunne argumentere lige godt for den samme sag fra to modsatrettede synsvinkler. Det er også grundprincippet i yin og yang fra den taoistiske tradition. Men i den vestlige tradition, der er vi meget mere af den opfattelse, at der er noget, der er rigtigt, og så er der noget, der er forkert. Når man så har magten, er det ofte sådan, at ham, der har mest magt, også er ham, der har mest ret i, hvad han mener og hvad han gør. Udfordres hans magt eller hans mening er det et anerkendt princip, at man så bare skiller sig af med det forstyrrende element. Kan du ikke lide lugten i bageriet, kan du smutte. Der findes mange raffinerede
Betydningen af magt og indflydelse 21 metoder til at eliminere enhver form for insubordination. Der er også en lang række gadedrengemetoder. Når man er ansat i en virksomhed, finder man hurtigt ud af, hvad det er for en type leder, der regerer. De farligste leder er dem, der er vanskelige at læse som ledere. Gode ledere har haft navne som Napoleon Bonaparte, Erwin Rommel, George Patton, Ernest Shackleton, Mads Øvlisen og Steve Jobs. Gode ledere er ikke altid gode, men de har et helt usædvanligt socialt gen, der gør, at dem, de er ledere for, vil følge deres eksempel og stræbe fremad mod virksomhedens mål. Gode ledere tager ansvar, også når det går galt. Gode ledere lader sig ikke slå ud af modgang. Den 22. juni 1940 accepterede Marshall Petain våbenstilstanden med Nazi-Tyskland i Compiègneskoven. Den belgiske hær var slået, den franske hær havde overgivet sig. Den engelske hær var evakueret tilbage til England. Det så i sandhed sort ud. Winston Churchill stod alene med sit imperium, og nazisterne forekom alle at være uovervindelige. Alligevel tog Churchill gerne ansvaret for nederlaget, men udstak retningslinjerne for den videre krigsførelse. Tilsvarende med Napoleon. Han og han alene tog ansvaret for det katastrofale felttog mod Rusland i 1812. Det slog ikke Napoleon ud, men det gjorde den allierede overmagt i løbet af 1814. Den dygtige leder vedstår sig sin magt og vedstår sig sit ansvar. I den finansielle sektor er den gode leder sjældent eksisterende. I de største kreditinstitutter bliver alle nyudlån, der overstiger kr. 100 mio. lånesagsbehandlet og bevilget i bestyrelserne. I disse bestyrelser sidder nogle af Danmarks klogeste kreditkompetencer. Jeg erindrer ikke, at de en eneste gang har vedstået sig ansvaret for de mange tabsgivende udlån. Det er heller ikke fordi, at de ved eksemplets adfærd under finanskrisen har vist de ansatte, at der har været behov for løntilbageholdenhed. Tværtimod har der i topmanagement været vist en kvalmende grådighed, som har været mig frastødende. Hvor ville det have været flot, om en
Betydningen af magt og indflydelse 22 Eivind Kolding i Danske Bank ved sin tiltræden havde meddelt, at direktionens og alle andre ansattes aflønning ville blive frosset fast, indtil resultatet modsvarede 10 % i egenkapitalforrentning. Men nej, tværtimod har topmanagement i finans haft en voldsom lønudvikling i årene 2008-2012. Det har været umuligt at forstå for kunderne. Men når man har magt, skal man være klar til at udøve sin magt. I nogle, især amerikanske, virksomheder fyrer men hvert år 10 % af de ansatte. Det mener man så kan få resten til at stramme ballerne. Det er jo bare ikke altid de rigtige, man fyrer. Ofte er det de vanskelige, man fyrer. Men magt forpligter, og kun få ser alle virkningerne af den magt, de udøver. Det er en god ledetråd, når man udøver magt, at man, hver gang man udøver sin magt, spørger sig selv, om det er i orden, set fra modpartens side, eller om man selv ville foretrække at blive behandlet på samme måde. Thorleif Krarup, der strammede vilkårene for alle de ansatte i Nykredit i efteråret 1989, er stjerneeksemplet på en leder, der viste, at I skal ikke følge mit eksempel, I skal følge min anvisning uden muk. Christian IV var en tilsvarende monark. Han fordrede et fromt og dadelfrit levned af sine undersåtter, medens han selv var en drukkenbolt, en spillefugl og en ødeland. Jeg kender en ældre dame, fru Kirsten Kryger, som er en meget klog dame. I mange år var hun gift med Jørgen Kryger, dengang mændene tjente pengene (han var filialdirektør i Privatbanken Falkoner afd.), og madammerne gik hjemme på Bellahøj og passede mand, børn og hjem. En dag betroede hun mig, at når hun og Jørgen havde haft sådan et godt ægteskab, så skyldtes det, at Jørgen Kryger altid havde sagt følgende: Kirsten bestemmer de små ting, og jeg bestemmer de store ting. Der har endnu ikke været nogle store ting! Læren af denne lille historie er, at en leder, der udøver sin magt, viser sin storhed ved at give dem,
Betydningen af magt og indflydelse 23 han leder, størst mulig indsigt, kompetence og beslutningsevne. Udover søkrigsartiklerne havde captain William Bligh fuldkommen frihed til at løse opgaven, da HMS Bounty forlod Portsmouth d. 23-12-1789. Opgaven lød: sejl til Tahiti, køb brødfrugter og bring dem til Jamaica. Havde Royal Navy været ledet som Danske Bank, havde han ikke kunnet beslutte selv det allermindste selv. Den 22-10-2012 deltog jeg i et finansieringsmøde i Finanscenter København, Danske Bank/RD. Der kom hele seks personer fra Danske Bank / Realkredit Danmark. De var følgende: Birger Helgesen, DB, Jeanna Halgreen, DB, rådgiver om finansielle produkter certificeret til renteswaps, Dean Hansen, RD, leder for vurdering af ejendomme (vil ikke oplyse uddannelsesbaggrund), Jeanne Sternberg, RD, A/B-sager, Mette Schrøder, RD, kundechef, og Charlotte Breitenstein Nielsen, DB. Jeg var godt nok lamslået, da min klient, en A/B-forening, blot skulle have forlænget en fastrenteperiode i et lån i foreningens ejendom. En lille, simpel bankopgave. Ingen af de seks, der var mødt op, havde den ringeste form for magt eller indflydelse. Det var rystende. De kunne ikke svare på noget som helst. De spildte vores tid. Egentlig fik jeg lidt ondt af dem. Ingen af dem befandt sig nemlig i en situation, hvor de turde meddele deres ledelse, at vi som kunder i Danske Bank/RD gerne ville vide, hvilke kreditmuligheder vi havde, samt blive oplyst om bankens generelle kreditvilkår. Centrale spørgsmål som ejendommens belåningsværdi, maksimale belåningsmulighed, aktuelle belåningsgrad og bankens bidragssatser til A/B-kunder, forblev alle ubesvarede. Vi kunne ikke få svar på noget som helst. Mig bekendt har foreningen stadig ikke fået et svar fra Danske Bank/RD nu 12 måneder senere. Når man udøver magt, skal man således være indstillet på at dele sin magt med andre. Man skal blot huske, at det er ham/dem, der har magten, der forsat har ansvaret. Sådan er det ikke i den finansielle sektor i Danmark. Hvornår har man sidst set en bankeller forsikringsdirektør blive fyret for de jammerlige resultater,
Betydningen af magt og indflydelse 24 ved jeg ikke. Søren Boe Mortensen fra Alm. Brand burde have været fyret for år tilbage, hvis han som direktør skulle stå til an- svar for resultaterne i Alm. Brand Bank. I november måned 1941 gik det engelske hangarskib HMS Indomitable på et ukendt rev ved Jamaica. Chefen for skibet blev gjort ansvarlig, og han kom aldrig ud at sejle siden. Der var placeret et ansvar. I Danske Bank, derimod, gjorde man i februar 2012 bestyrelsesformanden Eivind Kolding til direktør Peter Straarups efterfølger. Peter Straarup havde grundet bankens fejlslagne investering i Irland tabt ca. kr. 35 mia., og Eivind Kolding havde siddet i bestyrelsen siden 2001. Det kan umuligt have været som en belønning for bestyrelsesansvaret, at Eivind Kolding blev udnævnt til direktør. Jeg forstår det stadigvæk ikke. Den eneste grund kan være, at man, ved at udnævne Eivind Kolding til direktør, kunne få en anden og bedre mand som direktør for Mærsk Line, uden at man så fik behov for at fyre Kolding. Man lod ham avancere opad for at gøre plads til en ny. Det var ægte Michael Pram Rasmussen-magt, udøvet diskret bag de lukkede døre. Når man ser Michael Pram Rasmussen på et billede, står han altid og smiler så lumsk som en anden Guld Iver Flintesten. Det er sjældent eller aldrig, at man hører ham sige noget. Den rå magtudøvelse kendetegner de allerskrappeste ledere. I foråret 2013 fremlagde LEGO et blændende overskud. Direktør Jørgen Vigh Knudstorp meddelte sin tilfredshed, hvorefter han besluttede, at yderligere 300 ansatte i Billund ville få deres arbejdspladser flyttet til et billigere land. Stine Bosse mukkede i aviserne, at det var for ringe. Hun kom til at mukke alene, da Jørgen Vigh Knudstorp koldt meddelte, at det var hans opgave at trimme LEGO mest muligt for at skaffe ejerne det størst mulige overskud. Det var magtudøvelse i den helt rene form. Gad vide hvad Jørgen Vigh Knudstorp ville have drevet det til som direktør for Danske Bank/RD i årene 2008-2013?
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 24 4. Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid Da jeg gik på Rødkilde Skole fra 1965-1972, husker jeg fra histo- rietimerne, hvordan vores venlige lærer Hr. Merkx lærte os om arbejdskampen i perioden 1880-1920 og kampen for otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile. Det var dengang, børnene havde et pensum fra 1. -7. klasse, og arbejdskampen var et centralt emne i dette pensum i faget historie. Jeg har altid haft en sund interesse for historie og besidder, synes jeg selv, en pæn og almendannet paratviden i vores historie. Før 1920 var der næsten frit løb for arbejdsgiveren til at drive rovdrift på de ansatte. Igennem årtier marcherede arbejderbevægelsen igennem byen ud til Fælledparken, hvor man så holdt taler for at få gennemført en tredeling af døgnet med otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hviletid. Hvor meget man end talte om det, skete der ingenting, lige indtil 1917 blev til 1918. Verdenskrigen rasede på Østfronten og på Vestfronten, og den uindskrænkede ubådskrig var ved at bringe det britiske imperium i knæ. I Danmark blev der tjent gigantiske formuer på at forsyne de krigsførende magter med alt, hvad de havde brug for. Zar Nikolaj II havde abdiceret i foråret 1917 for at blive afløst af Kerenskiregeringen, der forsatte krigen ufortrødent mod Centralmagterne. I november 1917 udbrød Oktoberrevolutionen i Petrograd, og i 1918 sluttede krigen og medførte en opløsning af Europas tre mægtigste kejserriger. Da freden kom i 1919 med Versaillestraktaten underskrevet d. 28. juni 1919, blev der i Danmark indført en tredeling af døgnet med otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Ja, det var, hvad der gjaldt for ansatte på overenskomst, men ikke for huserhverv, og dem var der mange af, især med kvindelige ansatte. I 1937 fik vi så Ferieloven, der sikrede alle 14 dages betalt ferie en gang om året, men først i slutningen af 1960 erne blev det almindeligt med en femdages arbejdsuge.
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 25 Hjemme på Bellahøj 5, 7. sal b, hvor jeg boede med min forældre og min broder, Tom Wismann, under min opvækst, lærte vi begrebet faste arbejdstider at kende. Vores far arbejdede på Flådestation Holmen, og vores moder var hjemmegående husmoder. Dagen begyndte på slaget seks, hvor min fader stod op. Kl. 06:45 blev jeg purret, og på slaget syv indtog min fader og jeg vore pladser i det lille spisekøkken, hvor vi spiste havregryn eller cornflakes med mælk. Klokken 07:10 sagde min far farvel og cyklede de ni km ud til Holmen. Jeg blev sendt i skole kl. 07:30 og måtte spadsere den lange vej til Rødkilde skole. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde blev kørt i bil. Min faders arbejdstid inkl. frokostpausen var fra kl. 08:00-16:00, og sådan havde det været på Holmen siden 1919. Når klokken blev 16:00, lød over hele Holmen en luftalarm, og i god tid forinden havde de tusindvis af mennesker, der dengang arbejde på Holmen i Søværnet, ryddet skrivebordet og iført sig deres vinterfrakker, cykelspænder og baskerhuer. Straks alarmen lød var der et leben af mennesker, cykler og biler, og fem minutter efter henlå Holmen så stille som et gravkammer. Når min far kom hjem, tog han elevatoren op til syvende sal, og alle madammerne stod i deres køkkenvinduer og stillede deres ure, for nu vidste de, at klokken var 5 minutter i 17:00. På slaget 17:00 gik vi alle til bords i det lille spisekøkken, hvor der blev serveret en varm hovedret og en dessert. Min fars opvækst i Nyboder og hans tid på Flådens skibe var ikke passeret ubemærket hen. Der var ordentlighed, der var regelrethed, der var properhed. Under middagen, som min mor havde tilberedt, kunne der tales lidt løst og fast om, hvad dagen havde bragt. Umiddelbart efter middagen skulle min far altid på toilettet; selv denne naturlige kropsfunktion kørte fuldstændig regelret som et schweizisk urværk. Kl. 19:30 blev der serveret en kop tynd the og en ristet krydderbolle, hvorefter familien faldt til ro foran dummekassen (det var endnu ikke alle, der havde fjernsyn)! Kl. 22:00 gik mine forældre til ro. Hermed var dagen blevet tre-delt med otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile.
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 26 I min fars erindringer har han skrevet om en kold novemberdag, hvor direktøren for Orlogsværftet var taget hjem, men havde glemt nogle meget vigtige dokumenter på kontoret. Da det var lang tid før den bærbare PC var opfundet, måtte han lade sig nøje med, at hvad man ikke har i hovedet, det må man have i benene. Direktør Niels Knud Nielsen, der var Orlogsværftets direktør fra 1926-1959, måtte derfor selv tilbage til værftet for at hente de dokumenter, han havde glemt. Efter at være kommet igennem den militære kontrol ved Værftsbrovagten, så han på lang afstand, at der var lys på 1. sal i Væftets administrationsbygning. Lettere irriteret over denne uordentlighed og sløsen med kostbare offentlige penge, satte han tempoet lidt op. Det viste sig, at det var på skibskonstruktørernes tegnestue, at der brændte lys. Nu skulle han derfor bruge sin tid på at slukke lyset efter ét eller andet sjuskehoved troede han. Det var ved tegnepult nummer 3, at lyset brændte, og da han nåede derned, så han til sin forbløffelse, at der sad værftets yngste ingeniør og havde travlt med blyant, passer og lineal. Det gav et ryk i den unge ingeniør, da han så direktør Nielsen i egen høje person (dengang var direktøren for Orlogsværftet på niveauet lige under Gud og Kongen). Min unge mand, kan De fortælle mig, hvad De dog laver her på dette tidspunkt af døgnet, spurgte direktøren. Jeg er så glad ved mit nye arbejde, og jeg vil så gerne gøre det så godt, som det er mig muligt, og derfor sidder jeg og tegner på en skorsten til den nye minelægger Langeland, således at den kan blive søsat så hurtigt som muligt, svarede den unge ingeniør. Kan De gå hjem omgående, vrissede direktøren: Magter De ikke at passe Deres arbejde i arbejdstiden, der er fra kl. 08:00 til kl. 16:00, så vil jeg finde et mindre ansvarsfuldt arbejde til Dem husk at slukke for lyset! Mange år senere, i flittignullerne, fortalte jeg min far, hvordan danskerne arbejdede snart døgnet rundt, og hvor godt han havde haft det i sin tid, hvor jeg ikke kan huske en eneste gang, hvor vi ikke spiste aftensmad på slaget 17:00. Ja, svarede min far stille
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 27 på sin egen underfundige måde: Ja, vi var nok bedre til at plan- lægge vores arbejde, end I unge mennesker er i dag! I dag er arbejdsræset kammet fuldkommen over. Under et krydstogt i september 2012 på Sortehavet mødte jeg en yngre amerikansk advokat, Elisabeth Francis fra Ottowa, Canada. Hun fortalte, at hun efter 15 år som stjerneadvokat i Washington D.C. havde sagt sin stilling op og var flyttet hjem til sin broder i Ottowa, hvor hun nu boede midlertidigt i hans kælder. Hun havde simpelthen måttet sige fra på en arbejdsbyrde, der løb op i 2.800 arbejdstimer om året, samt en mobiltelefon og et internet, der kørte 24-7. Hun var nu blevet 40 år, så stadig godt ud, drømte om mand og børn, men udsigterne var kun få og små. Hun ønskede atter at få et liv og ikke kun et arbejdsliv. For at praktisere i Canada skulle hun igennem et nyt sæt eksaminer, da USA og Canada ikke har samme retsvæsen. Hendes ungdomskæreste, som hun havde boet sammen med siden studietiden, var løbet bort med en anden kvinde og havde stiftet egen familie. Men Elisabeth Francis fra Ottowa står ikke alene. En slægtning til mig, Bettina Weber Wismann, er afdelingsingeniør i et globalt, børsnoteret industriselskab. Hun står op hver morgen kl. 05:45 på sin bopæl, der ligger minimum en times bilkørsel fra arbejdspladsen. Så kører hun til den globale koncern og er sjældent tilbage før kl. 19:00 om aftenen. Hertil kommer fornøjelsen ved 20 eller flere årlige rejsedage til eksotiske destinationer i Asien, Sydamerika eller Afrika. Den slags lange flyrejser udføres mestendels i weekenderne og altid på Monkey-class med billigste billetter. Men det er ikke spor bedre for ansatte med karrierestilling i den offentlige sektor. Min gamle gymnasiekammerat, Bo Johnny Andersen, der er direktør for Skt. Hans Hospital ved Roskilde og som bor i Dyssegaard, har det ikke spor anderledes end afdelingsingeniøren i den globale virksomhed. Min gamle barndomslegekammerat, Peter Ulvskov, professor ved Københavns Universitet, kan ikke huske, hvornår han sidst har holdt en
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 28 sommerferie på tre ugers varighed endsige ferie uden at læse og besvare mails. Var disse arbejdsalkoholikere så bare selvstændige, som selv kunne nyde frugterne af deres arbejde, men det er de ikke. De er alle ansatte i privat eller offentlig virksomhed med en fast månedsløn. Det har altid været min holdning, at hvis der er fast løn, så bør der være fast arbejdstid. Ellers kan arbejdsgiveren jo omkostningsfrit bede den ansatte om flere af hans timer i en uendelighed. Det gør arbejdsgiveren. Det sidste instrument i denne retning hedder jobløn. Jobløn betyder i realiteten, at den ansatte får en fast månedsløn, men at arbejdsgiveren bestemmer, hvornår og hvor længe den ansatte skal arbejde. I bedste fald lokkes den ansatte så med en mindre bonus, hvor succeskriterierne hele tiden rykkes en lille smule. DANMARK, VÅGN OP! Fast løn bør betyde fast arbejdstid. Vi vil have ordnede forhold tilbage på arbejdsmarkedet, og det hedder otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hviletid. Vi vil ikke se et Danmark, hvor vi alle indgår i en indbyrdes konkurrence om, hvem der kan arbejde mest og forlange mindst. Gør vi det, bliver vi alle snydt. Dem, der snyder os, vil alle have navne som Ole Vagner, Peter Straarup, Peter Engberg Jensen, Thorleif Krarup, Niels Valentin Hansen, Asger Aamund og tilsvarende, der alle fortæller os andre, hvordan vi må kunne forstå, hvorfor vi skal arbejde mere og længere for mindre, medens de selv forlader arbejdsmarkedet både 10 og 20 år før alle andre, efter at de har raget til sig selv af andre folks penge i et for os andre kvalmende omfang. Det er et komplet skråplan, når man er havnet i en organisation med fast månedsløn og en kultur, hvor det hedder sig, at man modtager sin løn for den tid, man er der fra 9-17, og man bliver forfremmet for den arbejdstid, der udføres fra 17-9. I en virksomhed som A.P. Møller Mærsk er der blandt de 117.000 ansatte i 130 lande måske 25.000 med kandidatgrader fra handelshøjskoler, universiteter og tekniske universiteter. I en virksomhed
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 29 som Danske Bank med 20.000 ansatte er der måske 3.000 med en økonomisk kandidatgrad. Alle disse tusindvis af højt uddannede mennesker tror stadig, at de lever i 1950 erne, hvor det, at man var højtuddannet betød, at man individuelt kunne forhandle og stille krav. I dag kan man ingen af delene. Man er ganske enkelt ikke bedre stillet end smedesvendene og nitterdrengene var det på Burmeister Wains skibsværft for 100 år siden. Finder den højtuddannede arbejdskraft ikke ud af at stå sammen og stille krav til sine arbejdsgivere, kan de se frem til at blive udnyttet på det groveste til de falder sammen, går ned med stress eller dør af karoshi (stressbetinget dødssyndrom). Men hvordan i alverden skal en ingeniør eller en cand. merc. kunne råbe nogen som helst op i deres faglige organisationer? Ingen af dem har jo adgang til andet end at skrive små korte debetindlæg i deres fagblade såsom DJØF-Bladet og Ingeniøren. Nu er det jo slet ikke, fordi jeg er socialist; det er jeg overhovedet ikke. Jeg bryder mig blot ikke om at se andre mennesker blive udnyttet. Det er, hvad der sker i vores tid, når der ikke følger en fast arbejdstid med en fast løn. Så længe der ude i virksomhederne sidder en række morakkere, der selvretfærdigt proklamerer, at dem, der ikke gider arbejde natten sort, de kan jo bare lade være og så til gengæld vinke farvel til ledende stillinger. Det er en usund forretningsmodel, der kun vil gøre arbejdspresset værre. Prisen bliver flere brudte familier og børn, der ikke får den opmærksomhed og den regelmæssighed, som børn har bedst af. Den amerikanske film Traffic med skuespilleren Michael Douglas i hovedrollen illustrerede denne problemstilling fremragende i sin ultimative form. Faderen havde så travlt med sit topjob som øverste chef for narkobekæmpelsen, medens teenagedatteren blev offer for narkomisbrug og alt, hvad det fører med sig. Det er da muligt, at vi er i global konkurrence med andre virk- somheder fra Japan, USA, Kina og Indien. Jeg vil dog vove den påstand, at i disse lande, hvor man har gjort det til en dyd at
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 30 arbejde altid, der er det meget udbredt, at man ikke arbejder særlig effektivt. Tværtimod har man i disse lande opelsket et ledelseshierarki, hvor ingen tør tage ansvaret for noget alene, og hvor det primært handler om at dække sin røv af. Sådan var det ikke på Orlogsværftet i 1950 erne. Der tog ingeniørerne ansvar, og fandt de, at man kunne reducere dimensionerne på et stævnrør med 50 % og hermed opnå store besparelser, så gjorde man det og tog ansvaret for det, uden at beslutningen først skulle godkendes i fem forskellige udvalg. Det, at beslutningsprocesserne bureaukratiseres, er ingen sikkerhed for, at beslutningerne bliver bedre måske tværtimod. Til gengæld må man i effektive organisationer, hvor den enkelte gerne tager ansvar alene, have en vis tolerance for de uundgåelige fejl. Jeg mener derfor, at vi i vores tid kan lære meget af Niels Knud Nielsen, der var Orlogsværftets direktør fra 1926-1959. Kan du ikke udføre dit arbejde på de otte timer, der er afsat til det fra klokken 0800-1600, så må din arbejdsgiver finde et nemmere og mindre ansvarsfuldt arbejde til dig. Otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile.
Otte timers arbejdstid, fritid og hviletid 31