Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)... 5 6 Støjdæmpende virkemilder... 6 6.1 Hastighedsnedsættelse... 6 6.2 Nedsættelse af andelen af tunge køretøjer... 7 6.3 Støjsvag asfalt... 7 6.4 Støjskærme... 8 7 Optimering af virkemidler... 9 Bilag A: Oversigt over delstrækninger med forslag til virkemidler 12 Tegning nr. A-1: Oversigtskort over undersøgte veje 14

1 INDLEDNING Side 3 Trafikstøjen er desværre en del af dagligdagen. Konflikterne opstår når der er placeret boliger langs de støjbelastede veje. Det er nemlig afgørende for borgernes velbefindende, at trafikstøjen ikke er for høj. Der er gennem årene gennemført undersøgelser som viser at trafikstøj over et vist niveau generer vores dagligdag. Såfremt vejtrafikstøjen overskrider grænseværdien, anses det for at være sundhedsmæssigt utilfredsstillende. Det er således vigtigt at få nedbragt trafikstøjen der, hvor den er blevet for høj. Trafikstøjkortlægningen [1] beregner trafikstøjbelastning i dag 1 og den forventede støjbelastning i år 2018. Forskellige metoder til nedbringelse af støjbelastningen vurderes i forhold til effekt og omkostninger. Det undersøges, hvor der opnås den største støjdæmpende effekt i forhold til omkostningerne til etablering af de forskellige tiltag. 2 TRAFIKSTØJBELASTNING På baggrund af Esbjerg kommunes oplysninger om trafikmængder, hastighedsbegrænsning og andelen af tunge køretøjer er de støjbelastede boliger kortlagt. Kortlægningen er baseret på de mest trafikerede veje i Esbjerg kommune og kun for boliger beliggende i byzone. De omfattede veje fremgår af kortet Tegning nr. A-1. Da kortlægningen er afgrænset til de mest trafikbelastede veje og kun i byzoner, vil antallet af boliger belastet over 58 db være lidt større end tallene i støjkortlægningen. De ekstra boliger er dog beliggende steder, hvor støjreducerende foranstaltninger i forbindelse med vejene vil være dyre. Der er ifølge BBR i alt 56.503 boliger i Esbjerg kommune. Heraf er 11.131 boliger belastet over 58 db. 2.660 heraf er stærkt støjbelastede, dvs. belastet over 68 db. Figur 1 illustrerer andelene dels for år 2008 og år 2018, såfremt der ikke foretages noget for at reducere støjen. 15% 5% 16% 6% <58 58<63 >68 80% 78% 2008 2018 Figur 1 Antal støjbelastede boliger uden regulerende foranstaltninger 1 Beregninger er foretaget med udgangspunkt i trafik tal fra 2008.

Side 4 I Danmark er det næsten 1/3 af boligerne, svarende til ca. 785.000 boliger, som er udsat for støj over Miljøstyrelsen vejledende grænseværdi. Nogle kommuner og andre trafikmyndigheder skal som følge af et støjdirektiv fra EU udarbejde støjhandlingsplaner. Andre kommuner har frivilligt valgt at lave en støjkortlægning for at få fastlagt omfanget at de støjbelastede boliger. 3 STØJGRÆNSER Måleenheden for trafikstøj (støjindikator) hedder nu - siden 2007 - L den. Fodnoten den refererer til, at trafikstøjen beregnes ud fra en middelværdi af døgnets støj variation. Dag (day), aften (evening) og nat (night) støj vægtes forskelligt. Støjen i dagperioden (kl. 07-19) måles. Støjen fra aftenperioden (kl. 19-22) tillægges et genetillæg på 5 db, og støjen i natperioden (kl. 22 07) får et genetillæg på 10 db. Trafikken om natten har derfor stor betydning for døgnmiddelværdien, men de fleste køretøjer passerer dog om dagen, så det er stadigt dagtrafikken, som betyder mest. For at få byggetilladelse til en bolig 1 skal følgende støjgrænse overholdes: L den 58 db Denne støjgrænse svarer til, at 35 % opfatter støjen som generende eller meget generende. Det er således som udgangspunkt en komfortmæssig støjgrænse, men undersøgelser har vist (jf. [2]), at de sundhedsmæssige aspekter af trafikstøj kan være alvorlige. Det vurderes, at mellem 200 og 500 personer årligt dør i Danmark som følge belastningen fra trafikstøj. Det er primært hjerte-kar relaterede sygdomme, som medfører dødsfald. Faren for sundhedsskader stiger naturligvis med støjbelastningens størrelse. På baggrund af diverse undersøgelser er der defineret en grænse for stærk støjbelastning. Herover er både borgernes livskvalitet og sundhed under stærkt pres. Grænsen for stærk trafikstøjbelastning er sat til: L den > 68 db 4 KILDER TIL TRAFIKSTØJ Trafikstøjen er sammensat af tre dele: - Motorstøj - Udstødningsstøj - Hjulstøj 1 I særlige tilfælde kan støjgrænsen overskrides, hvis boligens facader blev særligt lydisolerende.

Side 5 Ved lave hastigheder under 50 km/t er motor- og udstødningsstøj mest dominerende, men ved hastigheder mellem 50 60 km/t bliver hjulstøjen den mest dominerende af de tre støjkilder mere og mere dominerende med øget hastighed. En fremtidig indførelse af el-biler kan derfor ikke forventes at løse alle trafikstøjproblemerne. Hjulstøjen opstår ved dækkenes kontakt med vejbanen. Vejbanens tilstand har derfor betydning. Belastningen af trafikstøjen er afhængig af følgende faktorer: - Andelen af tunge køretøjer - Hastighedsbegrænsningen - Antallet af køretøjer Tunge køretøjer (lastbiler, busser o. lign.) støjer betydeligt mere end personbiler både fra motor/udstødning og fra hjulene. Andelen af tunge køretøjer er derfor en væsentlig parameter for støjbelastningen. Kørehastigheden har også en væsentlig betydning. Støjen stiger stærkt med hastigheden. F.eks. betyder en forøgelse af hastigheden fra 50 km/t til 60 km/t til en støjmæssig stigning på 72 %. En stigning fra 50 km/t til 70 km/t giver en støjmæssig stigning på 174 %. Ved nedsættelse af hastigheden opnås tilsvarende støjreduktioner. Den væsentligste parameter for støjen er dog antallet af passerende køretøjer. Der skal dog store ændringer til for at give store db-ændringer. En fordobling af trafikken giver 3 db forøgelse af støjen, hvilket dog også svarer til en 100 % forøgelse af støjbelastningen. 5 STØJBELASTNINGSTAL (SBT) I forbindelse med trafikstøjbelastning af boliger har Miljøstyrelsen defineret et såkaldt støjbelastningstal (SBT). Det afviger fra db-tallene på følgende måder: - SBT har nulpunkt omkring det støjniveau, hvor trafikken begynder at blive generende. Almindelige db-tal har nulpunkt ved menneskets høregrænse. - SBT-tal kan lægges simpelt sammen med plus og minus. db-tal kræver en del logaritme- gymnastik for at lægge dem sammen. - SBT-tal er afpasset de gener, som undersøgelser viser, at trafikstøjen medfører. Et stigende SBT-tal betyder således en højere støjgene. Hver bolig forsynes med SBT-tal. For vejstrækninger kan SBT-tallene summeres. Enkelte meget højt støjbelastede boliger kan give samme SBT-tal som mange lettere belastede boliger. SBT-tallene giver derfor et overblik over, hvor støjreduktion er mest påtrængende.

6 STØJDÆMPENDE VIRKEMILDER Side 6 I støjkortlægningen er der undersøgt forskellige støjreducerende tiltag, som kan foretages på det offentlige vejareal: - Hastighedsnedsættelse - Nedsættelse af andelen af tunge køretøjer - Støjsvag asfalt - Støjskærm Nedenfor er givet en kort beskrivelse af de vurderede tiltag.. Der findes andre støjreducerende virkemidler, som f.eks. udskiftning af vinduer eller facadeisolering af boligerne. Men private støjreducerende tiltag er ikke behandlet i støjhandlingsplan 6.1 Hastighedsnedsættelse Der kan opnås en markant støjreduktion, hvis hastighedsbegrænsningen nedsættes med 10 eller 20 km/t. Det er økonomisk en billig måde at opnå støjreduktion, da der kun er udgifter til nye skilte. Men der er naturligvis andre afledede omkostninger eksempelvis: - Tidstab for bilisterne. - Kapacitetsproblemer på vejene. - Ændring af rutevalg måske mod mere støjfølsomme veje. - Udgifter til opretholdelse af hastighedsnedsættelsen (f.eks. politiets hastighedskontroller). Der foreligger ingen priser på disse omkostninger. Der er således ikke regnet med følgeomkostninger ved hastighedsnedsættelse. Det skal bemærkes, at de midler, der anvendes til at opnå hastighedsnedsættelse ikke må være støjende i sig selv som f.eks. rumlefelter. Figur 2 Nedsættelse af hastighed

Side 7 Hastighedsnedsættelse af støjhensyn er kun i ret begrænset omfang blevet anvendt i Danmark, men i f.eks. Tyskland og Østrig forekommer det i stort omfang især på motorveje. Esbjerg Kommune har brugt det på bl.a. Gjesing Ringvej. 6.2 Nedsættelse af andelen af tunge køretøjer Der kan opnås markant reduktion af støjen, hvis andelen af tunge køretøjer nedbringes evt. helt til nul. Forbud om kørsel med tunge køretøjer eksempelvis om natten kan have stor effekt, idet støjbelastning om natten vægter højt i den samlede beregning. Figur 3 Nedbringelse af antallet af tunge køretøjer Esbjerg Kommune har brugt det på Stormgade. 6.3 Støjsvag asfalt En grov asfalt (se figur 4) vil give ekstra støj. Det sammen gælder også for en helt tæt og jævn belægning. Der er udviklet en støjdæmpende tyndlags asfalt, som reducerer støjen. Støjdæmpende asfalt giver typisk 1,5 db støjreduktion, hvilket ikke er så meget, men da belægningen næsten koster det samme som almindelig slidlagsasfalt, er det en relativ billig måde at opnå en støjdæmpning over et stort område forudsat at anvendelsen sker i forbindelse med det løbende vedligehold. Figur 4 Eksempel på grov asfalt

Side 8 Esbjerg Kommune har udlagt støjsvag asfalt siden 2005. Meromkostninger ved at udlægge støjsvag asfalt er gennem årerne blevet mindre. 6.4 Støjskærme En støjskærm giver hvis den er rigtigt dimensioneret en ret stor støjdæmpning. Den typiske dæmpning er omkring 10 db, hvilket svarer til fjernelse af 90 % af støjen. Støjskærme virker dog typisk kun effektivt for stueetagerne. Etageboliger har derfor kun ringe nytte af støjskærme. I forhold til de øvrige foranstaltninger er støjskærme betydeligt dyrere. Prisen er alt efter kvalitet kr./m 2000 6000. For én bolig løber omkostningen således let op i kr. 50.000 100.000. Støjskærme skal endvidere helst udgøre en tæt væg over en længere strækning. Ved mange gennemhulninger forsvinder en meget stor del af den støjdæmpende effekt. Der kan således ikke være indkørsler o. lign. på strækninger med støjskærme. Der er således kun et mindre antal vejstrækninger i Esbjerg kommune, hvor støjskærme kan komme på tale. Figur 5 Støjskærm med begronings mulighed Støjvolde giver en billig (hvis der kan skaffes jord) støjdæmpning, men voldene fylder meget i bredden. I forhold til de eksisterende vejnære boliger i Esbjerg kommune er det derfor ikke en mulighed. Støjvolde kan med stor effekt indarbejdes i nye byggemodningsområder. Men er som sagt, meget pladskrævende.

7 OPTIMERING AF VIRKEMIDLER Side 9 Brugen af de enkelte virkemidler har forskellig effekt. Derfor skal formålet med støjreduktionen vægtes. Der kan være forskellige mål med støjreduktionen enten: - Reduktion af antallet af stærkt trafikstøjbelastede boliger, eller - Reduktion af trafikstøjen for flest mulige boliger Miljøstyrelsens støjbelastningstal (SBT) bruges som indikator, idet en stor reduktion i SBT både kan svare til en mindre støjreduktion for mange boliger og en stor reduktion for et mindre antal meget højt trafikstøjbelastede boliger. Begge grupper vil gennemsnitligt blive tilgodeset ved analyser baseret på ændringer i SBT. På baggrund af de indsatsmuligheder som Esbjerg kommune, har brugt eller ønsker at gøre brug af er følgende virkemidler udvalgt: 1. Det er vurderet, at det kun på én vej (Stormgade i Esbjerg) er realistisk at foretage en markant reduktion af andelen af tunge køretøjer (fra 10 % til 4 %). Virkemidlet er i princippet uden særlige økonomiske omkostninger. 2. Støjsvag asfalt kan gøre gavn på alle de veje, som indgår i støjberegningerne. På 80 udvalgte vejstrækninger kan der opnås en større støjreduktion end for de resterende vejstrækninger. Der er foretaget analyser både af alle veje og 80 udvalgte vejstrækninger. 3. Det er vurderet, at hastighedsnedsættelse kan foretages på 9 veje. Virkemidlet er uden særlige økonomiske omkostninger at etablere, men giver tidsmæssigt længere rejsetid. 4. Støjskærme på strækninger, hvor støjskærme er vurderet mulige at etablere. Det vil sige, hvor vejforløbet er uden udkørsler og andet, som kræver direkte adgang til vejen. Der er fundet 23 veje, hvor i alt 37 skærmstrækninger kan etableres. I bilag A er der vist en oversigt over de vejstrækninger, hvor det er vurderet optimalt at anvende virkemidlerne. For hvert virkemiddel er beregnet en SBT-reduktion. Rangordningen viser således, hvor der opnås mest støjreduktion for pengene. Der er endvidere foretaget vurderinger af kombinationer af virkemidlerne. I figur 6 er det samlede SBT-tal afbilledet for 2008 forhold, for 2018 fremskrevne samt ved forskellige kombinationer af virkemidler. Jo mindre SBT-tal jo bedre støjforhold. I figuren er også vist omkostningerne til gennemførsel af virkemidlerne.

Side 10 Det fremgår af figur 6, at hastighedsreduktion, reduktion af tunge køretøjer samt etablering af støjskærme kun giver små reduktioner af SBT. Tyndlagsasfalt giver derimod en markant reduktion af SBT-tallet. Der er dog kun en mindre tillægsgevinst ved at udlægge tyndlagsasfalt på alle veje, sammenholdt med at udlægge det på de 80 udvalgte delstrækninger. Støjbelastningstal og omkostning 3500 60 3000 50 Støjbelastningstal 2500 2000 1500 1000 40 30 20 Omkostninger pr. 30 år SBT Omkostning 500 10 0 Basis 2008 Basis 2018 Hastighedsreduktion Reduktion af tung trafik Tyndlagsbelægning på delstrækningerne Tyndlagsbelægning på alle veje Hastighedsreduktion og tyndlagsbelægning på delstrækningerne Hastighedsreduktion og tyndlagsbelægning på alle veje Hastighedsreduktion, tyndlagsbelægning på delstrækningerne og reduktion af tung trafik Støjskærme 0 Figur 6 Samlet SBT-tal for forskellige kombinationer af virkemidler I figur 7 er vist en tabeloversigt over omkostningerne til de forskellige kombinationer af virkemidler. Virkemidler Total Længde af Anvend- Meromkostning Virkemidlets vejlængde veje med elsesgrad til virkemiddel omkostnings virkemiddel ved 30 års levetid effektivitet (km) (km) (procent) (mio. kr.) (1000 kr. / SBT) Basis 2008 353 Basis 2018 353 Hastighedsreduktion 2018 353 20 4 0,0 0,0 Reduktion af tung trafik 2018 353 4 1 0,0 0,0 Hastighedsreduktion, Tyndlagsbelægning på delstrækningerne og reduktion af tung trafik 353 79 17 12,5 23,4 Hastighedsreduktion og Tyndlagsbelægning på delstrækningerne 353 79 17 12,5 23,8 Tyndlagsbelægning 2018, på delstrækningerne 353 79 17 12,5 28,9 Hastighedsreduktion og Tyndlagsbelægning på alle veje i kortlægningen 353 353 100 53,8 78,3 Tyndlagsbelægning 2018, på alle veje i kortlægningen 353 353 100 53,8 88,9 Støjskærme/-volde 2018 353 24 5 55,3 517,3 Figur 7 Omkostninger ved kombinationer af virkemidler

Referencer: Side 11 1. Trafikstøjkortlægning 2. Miljøstyrelsen arbejdsrapport nr. 1 2010. Evaluering af vejstøjstrategien, hovedrapport. Jørgen Heiden

Bilag A Udvalgte vejstrækninger med virkemidler Side 12 Del- Vejnavn Strækningens Reduktion i antal Reduktion Reduktion Samlede omkotninger Skønnede Virkemidlets strækning længde støjbelastede i SBT i SBT/km for virkemidlet ved meromkost- omkostnings nr. boliger 30 års levetid ninger pr. 30 år effektivitet (m) >58 db >68 db (kr./m2) kr. kr./sbt-ændring 17 Degnevej 1000 329 15 42,65 42,65 0,0 90 2,1 12 Degnevej 750 76 6 18,19 24,25 0,0 68 3,7 4 Tarphagevej 1125 24 25 9,03 8,03 0,0 90 10,0 1 Hjerting Strandvej 5227 52 36 25,93 4,96 0,0 470 18,1 13 Nordskrænten 1180 5 1 2,36 2,00 0,0 106 45,1 33 Stjerneparken 1833 27 0 3,45 1,88 0,0 183 53,2 5 Sædding Ringvej 1203 15 4 3,56 2,96 0,0 192 54,1 3 Tarp Hovedvej 374 3 1 0,82 2,20 0,0 45 54,6 38 Grønlandsparken 2503 56 0 6,37 2,55 0,0 350 55,0 Tabel A.1 Veje med hastighedsreduktion sorteret efter kr./sbt-ændring Del- Vejnavn Strækningens Reduktion i antal Reduktion Reduktion Samlede omkotninger Skønnede Virkemidlets strækning længde støjbelastede i SBT i SBT/km for virkemidlet ved meromkost- omkostnings nr. boliger 30 års levetid ninger pr. 30 år effektivitet (m) >58 db >68 db (kr./m2) kr. kr./sbt-ændring 23 Stormgade 498 5 18 3,04 6,11 0,0 50 16,4 11 Stormgade 1017 17 1 6,10 6,00 0,0 102 16,7 10 Stormgade 761 6 2 3,41 4,48 0,0 76 22,3 9 Stormgade 571 1 1 0,88 1,54 0,0 57 65,1 8 Stormgade 655 0 0 0,56 0,86 0,0 66 116,8 Tabel A.2 Vej med reduktion af andel af tunge køretøjer sorteret efter kr./sbt-ændring Del- Vejnavn Strækningens Reduktion i antal Reduktion Reduktion Samlede omkotninger Skønnede Virkemidlets strækning længde støjbelastede i SBT i SBT/km for virkemidlet ved meromkost- omkostnings nr. boliger 30 års levetid ninger pr. 30 år effektivitet (m) >58 db >68 db (kr./m) kr. kr./sbt-ændring 82 Hjertingvej 976 6 20 9,75 9,99 6000 996.000 102.196 24 Strandby Kirkevej 2660 136 10 19,74 7,42 6000 2.196.000 111.263 14 Spangsbjerg Møllevej 481 17 0 3,53 7,35 6000 600.000 169.779 25 Storegade 2000 0 12 2,30 1,15 6000 432.000 187.826 68 Jernbanegade/Sdr. Høevej 1130 7 0 1,74 1,54 6000 480.000 275.735 11 Stormgade 1017 27 0 3,80 3,74 6000 1.260.000 331.474 45 Gl. Vardevej 1461 23 0 5,46 3,74 6000 2.430.000 445.275 4 Tarphagevej 1125 6 3 2,47 2,19 6000 1.122.000 454.656 9 Stormgade 571 25 1 5,56 9,74 6000 3.312.000 595.801 79 Nørremarksvej 960 13 0 2,24 2,33 6000 1.494.000 666.935 16 Spangsbjerg Møllevej 1126 37 0 5,13 4,55 6000 3.474.000 677.669 7 Gjesing Ringvej 360 3 10 2,60 7,23 6000 1.794.000 689.724 28 Andrup Byvej 1069 3 0 0,77 0,72 6000 564.000 734.184 6 Sædding Ringvej 1361 20 8 6,94 5,10 6000 5.214.000 750.967 18 Jernevej 579 18 0 2,52 4,35 6000 1.950.000 774.268 10 Stormgade 761 7 2 4,18 5,49 6000 3.426.000 819.343 8 Stormgade 655 24 0 3,73 5,69 6000 3.078.000 825.932 12 Degnevej 750 19 6 5,68 7,57 6000 5.304.000 934.379 30 Hjerting Byvej 1266 68 0 6,85 5,41 6000 6.846.000 999.686 19 Jernevej 700 17 0 2,40 3,43 6000 3.366.000 1.402.763 63 Skoleve/Sneumvej 1400 6 0 0,50 0,36 6000 750.000 1.500.600 3 Tarp Hovedvej 374 0 1 1,01 2,69 6000 1.626.000 1.615.612 74 Darumvej/Ribe Landevej 820 11 0 0,94 1,15 6000 3.540.000 3.763.555 Tabel A.3 Veje med støjskærme sorteret efter kr./sbt-ændring

Side 13 Note: * Veje er allerede forsynet med tyndlagsasfalt Tabel A.4 Veje med tyndlagsasfalt sorteret efter kr./sbt-ændring