Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Relaterede dokumenter
Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

Ny viden fra Bio-Value

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Proteinudnyttelse i græs

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Biogas i den cirkulære økonomi

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Kvægbedriftens klimaregnskab

Går jorden unde HighCrop

Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Brug af biomasse til energiformål

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Ressourceeffektivitet og politikintegration

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

For og imod GMO i foder og mælk

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bioraffinering hvad er det?

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

BioConcens: Biogas Socio-economy

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

både fødevare og bioenergi

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?

FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Pia Bro Christensen, Grønt Center, februar 2013

Perspektiverne for anvendelse af GMOkartofler. Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet

Economics of Occasional Tillage St. Francis, KS December 2018

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

HYSCENE. - Environmental and Health Impact Assessment of Scenarios for Renewable Energy Systems with Hydrogen

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Transkript:

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft Fiberfraktion Proteinudfældning/ centrifugering Biogas eller kvægfoder Proteinpasta Brunsaft Varme/elektricitet Tørring Proteinpulver Afgasset biomasse

Formålog og projekter Miljøpåvirkning per hektar, per kg biomasse og per kg produkt (protein koncentrat eller biogas) MultiPlant, SuperGrassPork, GreenEggs, ECOECO John E. Hermansen, Sylvestre Njakou Djomo, Troels Kristensen m.fl.

Hvilken miljøpåvirkning? Klima Næringsstoffer Bio refinery: Energy + feed + materials Other high value components Dyes Flavourings Aromatics Drug components Other compounds Oil Harvest Storage Transport Bio refinery C 6 C 5 Syngas Fibre Chemicals Materials Fuel/energy Toxicitet Lignin Arealforbrug Soil improvement Fertilizer Leftovers Reactor Food Feed (protein) Leftovers Biodiversitet Biogas Syngas Ressourceforbrug: Fosfor, vand mv.

Mange produkter Klima Næringsstoffer Bio refinery: Energy + feed + materials Other high value components Dyes Flavourings Aromatics Drug components Other compounds Oil Harvest Storage Transport Bio refinery C 6 C 5 Syngas Fibre Chemicals Materials Fuel/energy Toxicitet Lignin Arealforbrug Soil improvement Fertilizer Leftovers Reactor Food Feed (protein) Leftovers Biodiversitet Biogas Syngas Ressourceforbrug: Fosfor, vand mv.

Livscyklusvurdering (LCA) som redskab P 1 Emissions to air (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) INPUT OUTPUT Materials Fertilizer (degassed biomass, fertilizer value) N 2 fixation Seeds (amount/price) Energy Crop yield (DM and N (P, K) yield)) year 1 and 2 Crop residue (DM, N (above and below) (% remaining in field and removed) Pre-crop effect (kg N/ha) Fuel (field operations) Chemicals Other Irrigation Emissions to soil and water (NO 3-, PO 4 3- ) transport transport transport transport Production of inputs Biomass production Protein fractionation/ separation Biogas/ cattle feed Protein feed

Påvirkning af klima Varighed? 1. 1-årige 2. 2-årige 3. 5-årige 4. PermanenteSlætstrategi? 1. 1 slæt Biomasse 2. 2 slæt Presning/ fraktionering 3. 3 slæt 4. 4 slæt Hvilken blanding? 1. Protein 2. Energi 3. Bestøvere Afgasset biomasse og fiberfraktion Grønsaft Presning til grønsaft hvor og hvordan? 1. I marken, mobil eller stationær 2. På gården 3. På centralt bioraffinaderi Proteinudfældning? 1. Decentralt 2. Centralt Fiberfraktion Påvirkning af biodiversitet Proteinudfældning/ centrifugering Biogas eller Fiberfraktion kvægfoder til 1. Biogas? 2. Kvægfoder? Tørring eller ej? 1. Vådfodring 2. Tørring med alm. Energi 3. Tørring med biogas Tørring varme Proteinpasta Brunsaft Varme/elektricitet Proteinpulver Brunsaft? 1. Direkte tilbage til marken 2. Til biogasanlæg

Scenarier for bioraffinering Scenarie 0: Energi udefra Scenario 3: Integreret med biogasanlæg

Klimaaftryk (foreløbige tal!) g CO 2 eq./kg DM økologisk protein koncentrat 1-2 års kløvergræs, 7950 500kg DM/ha, Vandet JB 1-4, 0 kg N, 4 slæt 300 Gødning? Bestøverblanding? 100 x 5 x 2,5 Antaget at foderværdien er den samme som kløvergræs -100-300 Dyrkning Transport Energiforbrug Fiberfraktion 10 km Hvis 50 km, så overstiger klimaftrykket kinesisk soja (i O scenariet) Hvis 2,5 gange energiforbrug, så overstiger klimaftrykket kinesisk soja (i O scenariet)

Miljøpåvirkningspotentiale Environmental impact potential: Foreløbige resultater tyder på at økologisk protein fra græsblandinger har et klimaaftryk, der er sammenligneligt eller lavere end importeret kinesisk soja (når processerne er optimeret) Lokal protein (mindre transport) Reduced pres på arealforbrug for økologisk husdyrproduktion (enmavede) Højere biodiversitet fra mangeartsgræsblandinger

Thanks TAK for for opmærksomheden! your attention!