Fjernvarmeforsyning af nyt OUH

Fjernvarmeforsyning af nyt OUH Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 01-07-2016

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfatning... 4 3. Projektorganisation... 6 4. Forhold til kommunal planlægning... 6 4.1. Varmeplanlægning... 6 4.2. Øvrig kommunal planlægning... 6 5. Forhold til anden lovgivning... 6 6. Forsyningsområde... 6 7. Tekniske anlæg... 6 7.1. Ledningsanlæg... 6 7.2. Varme- og effektbehov... 6 7.3. Forsyningssikkerhed... 7 8. Tidsplan for etablering... 7 9. Forhold vedrørende arealafståelse... 7 10. Samfundsøkonomisk analyse... 7 10.1. Beregningsmetode... 7 10.2. Beregningsforudsætninger... 9 10.2.1. Udbygningstakt... 9 10.2.2. Beregningsforudsætninger, fjernvarme... 9 10.2.2.1. Produktionsenheder... 9 10.2.2.2. Investerings- og driftsomkostninger... 10 10.2.3. Beregningsforudsætninger, stor varmepumpe... 10 10.3. Energi og miljø... 11 10.3.1. Energibehov... 11 10.3.2. Emissioner... 11 10.4. Samfundsøkonomi... 12 10.5. Følsomhedsanalyse... 13 11. Virksomhedsøkonomi... 13 12. Brugerøkonomi... 14 12.1. Sammenligning af projektforslag og reference... 14 2 Side 16

Bilagsfortegnelse Kortbilag A: Udvidelse af forsyningsområde Kortbilag B: Distributionsanlæg Bilag C: Energiforbrug og emissioner Bilag D: Samfundsøkonomi Bilag E: Virksomhedsøkonomi Bilag F: Brugerøkonomi 3 Side 16

1. Indledning Odense Kommune har vedtaget lokalplan nr. 4-730, som giver mulighed for at opføre et nyt universitetshospital, Odense Universitets Hospital (Nyt OUH). På denne baggrund er der udarbejdet et projektforslag for udvidelse af fjernvarme forsyningsområdet. 2. Sammenfatning har udarbejdet projektforslag for fjernvarmeforsyning af det nye OUH, inden for lokalplan nr. 4-730. Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributions- og stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 9.621.000 kr. og 4.494.000 kr. ekskl. moms. Der er gennemført en beregning af de samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet over en 25-årig periode efter anvisningerne i Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Beregningen er desuden foretaget for etablering af en stor eldreven luft/vand varmepumpe som reference. Projektforslaget for fjernvarmeforsyning giver et samfundsøkonomisk overskud på ca. 89,0 mio. kr. i 2016-priser eller 82 % opgjort som nutidsværdi over 25 år i forhold til forsyning med en stor varmepumpe. Virksomhedsøkonomien i projektforslaget er vurderet ved at beregne nutidsværdien af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter over 25 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af ny ledningsnet, over 25 år er ca. 30,8 mio. kr. Brugerøkonomien er tilsvarende vurderet ved at beregne nutidsværdien af OUH s varmeomkostninger over 25 år med en rentesats på 3 % eksklusiv inflation. Der er opgjort en projektfordel over 25 år for OUH på ca. 31,4 mio. kr., ved fjernvarmeforsyning i forhold til en stor luft/vand varmepumpe, svarende til ca. 20 %. Endvidere skal bemærkes, at Fjernvarme Fyn kun opkræver tilslutningsbidrag én gang, og at OUH s investering i fjernvarmeinstallationer er væsentligt lavere end investeringer i en stor varmepumpe i referencen. På endnu længere sigt vil OUH s reinvesteringer i egne anlæg derfor være væsentligt lavere i projektforslaget end i referencen, hvilket alt andet lige vil forbedre brugerøkonomien i projektet i forhold til referencen. De energi- og miljømæssige konsekvenser er vurderet i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning. Det er ikke en entydig opgave at opgøre CO 2 emissionen ved fjernvarmeforsyning og referencens store varmepumpe. Det er dog rimeligt at antage, at den samlede CO 2 -emission reelt 4 Side 16

er upåvirket af, om der etableres fjernvarme fra Fjernvarme Fyn eller en stor varmepumpe, idet begge forsyninger er omfattet af CO 2 -kvotesystemet, som regulerer den samlede udledning i EU. Anvendes i stedet gennemsnitsbetragtningen, som er den forventede gennemsnitsudledning fra den danske el-produktion, fås at CO 2 -emissionen er 72 % lavere i referencen end i projektet dog på bekostning af øget emission af SO 2 og NO X med henholdsvis 24 % og 30 %. Odense Kommune ansøges om at godkende projektorslaget for fjernvarmeforsyning af nyt OUH i henhold til lov om varmeforsyning, lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014 samt Bekendtgørelse nr. 1124 af 23. september 2015 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 5 Side 16

3. Projektorganisation er i egenskab af ansøger og bygherre ansvarlig for projektet. 4. Forhold til kommunal planlægning 4.1. Varmeplanlægning Projektområdet er ikke omfattet af nuværende varmeplan. 4.2. Øvrig kommunal planlægning Projektområdet er omfattet af lokalplan 4-730, Nyt OUH og Nyt SUND. 5. Forhold til anden lovgivning Projektet kræver ikke tilladelser efter anden lovgivning. 6. Forsyningsområde Udvidelsen af forsyningsområdet er vist på kortbilag A. Området grænser op til eksisterende fjernvarmeanlæg ved Munkebjergvej. 7. Tekniske anlæg 7.1. Ledningsanlæg Lokalplan 4-730 giver mulighed for forsyning af Nyt OUH. Der er udarbejdet et skitseprojekt for distributionsnettet, denne er illustreret i kortbilag B. Området vil blive forsynet fra eksisterende anlæg ved Munkebjergvej. Der indgår følgende ledningsanlæg i projektforslaget: Ca. 3.740 m hovedledning, enkeltrør, DN 80-250 7.2. Varme- og effektbehov Det forventede energiforbrug for Nyt OUH er opgivet i Forslag 7, hvor der fra år 2022 er estimeret 13.500 MWh varme /år. Det forventes at energiforbruget stiger til ca. 27.000 MWh/år i omkring år 2060. Som konsekvens af det stigende varmeforbrug, fås også et stigende effektbehov, som i udgangspunktet er estimeret til 9 MW. På baggrund af Forslag 7 er følgende antaget for OUH s energiforbrug og effektbehov - se Tabel 1. År Varmebehov [MWh varme /år] Effektbehov [MW Varme ] 2022 13.500 9,0 2023 13.855 9,2 2024 14.211 9,5 2025 14.566 9,7 2026 14.921 9,9 2027 15.276 10,1 6 Side 16

2028 15.632 10,4 2029 15.987 10,6 2030 16.342 10,8 2031 16.697 11,0 2032 17.053 11,3 2033 17.408 11,5 2034 17.763 11,7 2035 18.118 11,9 2036 18.474 12,2 2037 18.829 12,4 2038 19.184 12,6 2039 19.539 12,8 2040 19.895 13,1 2041 20.250 13,3 År 2060 27.000 18.0 Tabel 1 viser Nyt OUH's løbende energiforbrug og effektbehov på baggrund af Forslag 7. 7.3. Forsyningssikkerhed Forsyningsområdet vil blive forsynet fra Fynsværket. I tilfælde af afbrydelse af forsyningen fra Fynsværket eller i spidsbelastningssituationer vil der være mulighed for forsyning af fjernvarmekunderne fra Fjernvarme Fyns varmecentraler. 8. Tidsplan for etablering Det antages, at ledningsanlægget fra munkebjergvej samt OUH s hospitalsring opføres i år 2017. Stikledningerne fra hospitalsringen opføres senere i forløbet estimeret til at være omkring år 2019. Det fremgår af Forslag 7, at OUH forventes opført og idriftsat i år 2022, hvortil der er antaget et energibehov jf. sektion 7.2. 9. Forhold vedrørende arealafståelse Aftale om placering af stikledning på privat grund træffes med den pågældende grundejer som del af en aftale om tilslutning, og der tinglyses normalt ikke deklaration. 10. Samfundsøkonomisk analyse I henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt vælges. I forbindelse med udvidelse af fjernvarmenettet skal det vurderes, om denne udvidelse samfundsøkonomisk er fordelagtig i forhold til en relevant reference med individuel opvarmning. 10.1. Beregningsmetode Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, revideret juli 2007 med tilhørende Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2016. Den grundlæggende metode er at sammenligne de samfundsøkonomiske omkostninger henholdsvis i projektet og i en reference (basissituation). I dette tilfælde er referencen opvarmning med en stor eldreven luft-vand varmepumpe. 7 Side 16

Omkostningerne opgøres for hvert år i en betragtningsperiode på 20 år, tilsvarende til varmepumpens levetid. Selve betragtningsperioden er dog 25 år, eftersom investeringen i fjernvarmenettet foretages allerede i år 2017. De løbende omkostninger i betragtningsperioden tilbagediskonteres til en nutidsværdi vha. en kalkulationsrente til startåret. Alle omkostninger opgøres i faste priser (2016 priser). På denne måde vægtes omkostninger og indtægter lavere i den samlede nutidsværdi, jo længere henne i betragtningsperioden de forekommer. Finansministeriet har i maj 2013 fastsat kalkulationsrenten til 4 %. Den rente i nutidsværdiberegningen, som netop bringer balance mellem omkostningerne i projektet og i referencen er projektets interne rente. Projektets interne rente skal altså være højere end 4 % i faste priser for at projektet er samfundsøkonomisk rentabelt. Restværdien af investeringer efter 25 år (scrapværdi) indgår i beregningerne som en negativ investering i år 25. Det forudsættes, at afskrivningen er lineær. I den samfundsøkonomiske analyse anvendes der samfundsøkonomiske beregningspriser, som afspejler nytteværdien for borgerne. Beregningspriserne fremkommer som markedspriser, ekskl. moms og andre afgifter ganget med den såkaldte nettoafgiftsfaktor, som er den gennemsnitlige afgiftsbelastning i samfundet. Nettoafgiftsfaktoren er 1,17, svarende til at det gennemsnitlige afgiftstryk er på 17 %. Udledninger (emissioner) af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) samt de øvrige forurenende luftarter svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler PM 2,5 beregnes vha. emissionskoefficienter for de enkelte brændsler og anlægstyper. Udledningerne af methan og lattergas omregnes til CO 2 -ækvivalenter ved at gange med GWPfaktorerne henholdsvis 25 og 298 (Energistyrelsen juni 2013). I den samfundsøkonomiske beregning værdisættes CO 2 -emissioner ud fra CO 2 -kvoteprisen ganget med nettoafgiftsfaktoren på 1,17. Dog regnes der ikke med værdien af CO 2 -emissioner fra elproduktion og elforbrug, idet der allerede er indregnet tillæg for CO 2 -kvoter i de anvendte samfundsøkonomiske beregningspriser på el. For emissioner af svovldioxid (SO 2 ), kvælstofilter (NO x ) og partikler (PM 2,5 ) har Energistyrelsen udmeldt skadesomkostninger ved forskellige anlægstyper, som anvendes direkte til værdisætning i den samfundsøkonomiske beregning. I beregningerne anvendes større forbrændingsanlæg for både projektet og referencen, da størstedelen af referencens elforbrug genereres fra større forbrændingsanlæg, hvilket afspejles i Energistyrelsens Gennemsnitsbetragtning. De anvendte beregningspriser for brændsler er ekskl. brændselsafgifter. Brændselsafgifterne i henholdsvis projektet og referencen opgøres dog alligevel, idet der som en indtægt (negativ omkostning) regnes med et såkaldt skatteforvridningstab på 20 % af afgiftsbeløbet. Årsagen 8 Side 16

er, at et mistet afgiftsprovenu til staten skal finansieres ved opkrævning af andre skatter og afgifter, hvilket ifølge Finansministeriet og Energistyrelsens vejledning giver et såkaldt forvridningstab i samfundsøkonomien på 20 %. Der er anvendt gældende afgiftssatser. 10.2. Beregningsforudsætninger Energistyrelsen opdaterer jævnligt et sæt forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet for, at kommunernes vurderinger af projektforslag kan ske på et ensartet grundlag med hensyn til brændselspriser, elpriser, emissionskoefficienter og værdisætning af emissioner. I de samfundsøkonomiske beregninger er anvendt de senest reviderede forudsætninger fra april 2016. 10.2.1. Udbygningstakt Selve betragtningsperioden går fra år 2017 til 2041, da den anvendte udbygningstakt til beregningerne antages at følge tidsplanen beskrevet i sektion 8 - se Figur 1. Opførsel af ledningsanlæg Munkebjergvej & Hospitalsring. Stikledninger fra Hospitalsring Nyt OUH idriftsat Varmepumpe investering (13,5 GWh & 9 MW) Nyt OUH Varmepumpe, reinvestering (20,25 GWh & 13,5 MW) 2017 2019 2022 Figur 1 viser tidsplanen for etablering af anlæg anvendt til de samfundsøkonomiske beregninger. 2041 Perioden fra år 2022 til 2041 er tilsvarende til varmepumpens levetid. Det betyder, at der i 2041, for referencen, vil skulle reinvesteres i nyt anlæg for at imødekomme varmebehovet for år 2042. 10.2.2. Beregningsforudsætninger, fjernvarme 10.2.2.1. Produktionsenheder Den anvendte procentvise fordeling af varmeproduktionen er fastlagt ud fra følgende overvejelser. Den forventede fordeling af varmeproduktionen til Fjernvarme Fyn på årsbasis vil fremover være ca. 45 % kulbaseret kraftvarme, 20 % affaldskraftvarme, 20 % halmkraftvarme, 10 % flis-fyret kraftvarme og under 5 % varme produceret på Fjernvarme Fyns spids- og reservelastcentraler med gasolie, naturgas og rapsolie. Ved vurderinger af virkningerne af udvidelser af forsyningsområder er det imidlertid ikke den gennemsnitlige, men derimod den marginale produktionsform, der er relevant. Affaldsvarmen og diverse industriel spildvarme udgør grundlasten i varmeforsyningen og indgår således ikke i den marginale produktion. I vinterhalvåret vil den halmvarmfyrede blok fungere som grundlastenhed, og den marginale varmeproduktion vil derfor ske på den kulfyrede blok. I sommerhalvåret, hvor varmeforbruget hos Fjernvarme Fyns kunder kan dækkes alene af produktionen på de affalds- og halmfyrede anlæg samt industriel overskudsvarme, kan den halmfyrede blok blive den marginale produktionsenhed. Forbruget i hele Fjernvarme Fyns net 9 Side 16

i denne periode udgør ca. 20 % af årsforbruget. Dvs., at maksimalt 20 % af forbrugsstigningen som følge af en udvidelse af forsyningsområdet vil blive dækket af halmvarme, såfremt den halmfyrede blok kommer i drift i hele sommerhalvåret. I det følgende antages det, at 10 % af den marginale varmeproduktion sker på den halmfyrede blok, idet den halmfyrede blok ikke vil være i konstant maksimal drift. Den forudsatte lastfordeling på produktionsanlæggene og tilhørende virkningsgrader er vist i Tabel 2. Varmevirkningsgraderne på Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er fastsat i overensstemmelse med det oplyste af værkets tidligere ejer Vattenfall A/S i brev til Odense Kommune af 1. maj 2013. Produktionsenhed Varmeproduktion Andel af marginal varmeproduktion Varmevirkningsgrad Fynsværket, kul Marginal vinter 85 % 322 % Fynsværket, halm Marginal sommer 10 % 174 % Varmecentral, gasolie Spids- og reserveforsyning 5 % 90 % Tabel 2 Fordeling af fjernvarmeproduktion til projektområdet på produktionsanlæg og tilhørende el- og varmevirkningsgrader. Varmetabet i nye fjernvarmeledninger er beregnet til i alt 537 MWh/år. 10.2.2.2. Investerings- og driftsomkostninger Anlægsudgiften i forbindelse med etablering af distributions- og stikledninger er overslagsmæssigt opgjort til i alt henholdsvis 9.621.000 kr. og 4.494.000 kr. ekskl. moms. Scrapværdien af fjernvarmeledninger efter 25 år er sat til 1/3 af anlægsudgiften svarende til, at der er forudsat lineær afskrivning og en levetid på 30 år. Den årlige vedligeholdelsesudgift til udvidelsen af fjernvarmenettet er skønnet til 0,5 % af anlægsudgiften. Driftsudgiften for (pumpeudgifter) og varmeproduktion på Fynsværket er fastsat til henholdsvis 4 og 7 kr./gj ab værk. 10.2.3. Beregningsforudsætninger, stor varmepumpe Som reference er det antaget, at varmebehovet dækkes af én stor 9 MW el-dreven luft/vand varmepumpe. Dermed forudsættes, at varmepumpen altid vil have en tilstrækkelig varmekilde, til at imødekomme energibehovet. Der er anvendt gennemsnitsværdier fra Teknologikatalogets standardtal for investerings- og driftsudgift, levetid samt virkningsgrad gældende for store varmepumper, herunder luftbaseret varmepumper, i år 2020 se Tabel 3. 10 Side 16

Investeringsudgift 4.693.500 kr./mw varme excl. moms Driftsudgift 27.193 kr./mw varme excl. moms Virkningsgrad 290 % Levetid 20 år Tabel 3 Middelforudsætninger for store el-dreven varmepumper i 2020 jf. Teknologikatalog, Energistyrelsen, oktober 2013. Eftersom varmebehovet og effektbehovet er stigende, så antages det, at der årligt vil blive investeret i forøgelse af varmepumpens varmekapacitet. Den totale investeringsomkostning for varmepumpen i betragtningsperioden svarer til investeringsomkostningerne for én 13,5 MW varmepumpe. Ved at fordele investeringen løbende, opstår en scrapværdi for referencen, som afvikles i år 25. Det forudsættes, at det nødvendige ledningsanlæg og varmeinstallationer i bygninger vil være ens i projekt og reference. Ledninger i Hospitalsringen og stikledninger til de enkelte bygninger, vil således blive etableret i både referencen og projektforslaget. Udgifter til disse ledningsanlæg er derfor udeladt i de samfundsøkonomiske beregninger. Fjernvarmeledningen fra Munkebjergvej til Nyt OUH, på ca. 690 m DN 250, vurderes dog ikke nødvendig ved referencen og derved indsættes en ekstraomkostning for projektet (fjernvarmen) tilsvarende til 3,42 mio. kr. Herved inkluderes også et øget varmetab ved projektet ift. referencen, udregnet til ca. 105 MWh/år. 10.3. Energi og miljø 10.3.1. Energibehov De samlede bruttoenergibehov over den 25-årige periode 2017-2041 fordelt på energikilder i projektforslaget for udvidelse af fjernvarmeområdet samt i referencen, hvor der etableres luftvand varmepumpe, er vist i Tabel 4. Nyt OUH Brutto energibehov 2017-2041 GJ Kul Halm Gasolie El I alt Projektforslag 329.277 71.688 69.299 0 470.264 Reference 0 0 0 418.966 418.966 Tabel 4 Bruttoenergibehov fordelt på energikilder i henholdsvis projektforslaget og i referencen i perioden 2017-2041. 10.3.2. Emissioner Totale emissioner af drivhusgasser opgjort som ton CO 2 -ækvivalenter i den 25-årige beregningsperiode henholdsvis i projektforslaget og i referencen fremgår af Tabel 5. Desuden er 11 Side 16

vist emissionerne af svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ) samt partikler (PM 2,5 ). Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag C. Nyt OUH Totale emissioner 2017-2041 Drivhusgasser CO 2 ækvivalenter (Ton) SO 2 Kg NO x Kg PM 2,5 Kg Projektforslag 36.260 7.741 21.126 1.118 Reference, gennemsnitsbetragtning 21.142 10.147 29.985 0 Tabel 5 Totale emissioner i henholdsvis projektforslaget for fjernvarmeforsyning og i referencen med en stor eldreven luft/vand varmepumpe i perioden 2017-2041. Energistyrelsen beskriver i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2016 fire forskellige måder at opgøre emissioner fra el, henholdsvis gennemsnitsbetragtningen, kvotebetragtningen, langtidsmarginalbetragtningen og korttidsmarginalbetragtningen. Gennemsnitsbetragtningen baseres på den forventede gennemsnitsudledning fra den danske el-produktion. Denne er i stigende omfang baseret på vindkraft og biomasse med lav CO 2 - emission. I Tabel 5 er vist emissioner i referencen med varmepumper opgjort efter en sådan gennemsnitsbetragtning for den danske el-produktion. CO 2 -emissionen er her væsentligt lavere i referencen end i projektet (ca. 72 %) på bekostning af øget emission af SO 2 og NO X med hhv. 24 % og 30 %. Efter kvotebetragtningen er den samlede CO 2 -emission upåvirket af, om der etableres fjernvarme fra Fjernvarme Fyn eller individuelle eldrevne varmepumper, idet begge forsyninger er omfattet af CO 2 -kvotesystemet, som regulerer den samlede udledning i Europa. 10.4. Samfundsøkonomi Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger for projektforslaget er vist i Tabel 6. Resultaterne for de enkelte år fremgår af bilag D. Nyt OUH Samfundsøkonomiske omkostninger 2017-2041 Nutidsværdi (2016 prisniveau) [1000 kr.] Projektforslag Reference Projektfordel Forskel i procent Brændselskøb 13.792 59.727 45.935 77 % Forbrugerinvestering 0 51.539 51.539 100 % Selskabsinvestering 3.738 0-3.738 - Driftsomkostninger 9.056 4.092-4.964-121 % CO 2 /CH 4 /N 2 O- omkostninger 3.402 0-3.402 - SO 2 -omkostninger 56 74 17 24 % 12 Side 16

NO x -omkostninger 107 152 45 30 % PM 2,5 -omkostninger 19 0-19 - Afgiftsforvridningseffekt -10.272-6.646 3.626-55 % I alt 19.898 108.938 89.040 82 % Tabel 6 Samfundsøkonomisk sammenligning af projektforslag med fjernvarmeforsyning af nyt OUH samt referencen med en stor el-dreven luft/vand varmepumpe i perioden 2017-2041. Projektforslaget vil beregningsmæssigt give et samfundsøkonomisk overskud på ca. 89,0 mio.kr. i 2016-priser eller 82 % opgjort som nutidsværdi over 25 år i forhold til referencen med varmepumpe. Som det fremgår af Tabel 6, stammer den største projektfordel fra lavere investeringsomkostninger og brændselskøb. 10.5. Følsomhedsanalyse Energistyrelsen anbefaler, at der udføres følsomhedsanalyser i forbindelse med samfundsøkonomiske analyser indenfor energiområdet. Analysen skal teste projektets robusthed mod usikre forudsætninger. Resultatet af følsomhedsanalysen, ved variation af varmeforbruget, varmepumpens COP samt anlægsomkostninger fra en faktor 0,8 til 1,2, er illustreret i Tabel 7. Grundberegning Varmebehov Varmebehov Varmepumpe COP Anlægsomkostninger [1.000 kr.] Faktor 0,8 Faktor 1,2 400 % Faktor 1,2 Projektforslag 19.898 16.740 23.056 19.898 20.700 Reference 108.938 98.288 119.600 94.279 108.938 Projektfordel 89.040 81.537 96.543 74.381 88.238 Tabel 7 Resultater af følsomhedsberegninger med variation af energibehovet samt anlægsomkostninger. Som det fremgår af Tabel 7, opnås en øget samfundsøkonomisk projektfordel ved et forhøjet energibehov. Sammenfattende vurderes resultaterne af den samfundsøkonomiske følsomhedsanalyse, at projektforslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt samt robust overfor usikkerhederne i beregningsforudsætningerne. 11. Virksomhedsøkonomi Der er foretaget en nutidsværdiberegning over en 25-årig periode af Fjernvarme Fyns udgifter og indtægter ved gennemførelse af projektet. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten fratrukket inflation. I stedet for de samfundsøkonomiske priser anvendes der markedspriser, 2016 prisniveau. 13 Side 16

Forudsætninger vedrørende udbygningstakt er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit 10.2. Der er anvendt en gennemsnitlig varmepris fra Fynsværket på 90 kr./gj. Der er forudsat en egenproduktion af varme på 5 %. Prisen er sat til 210 kr./gj svarende til den nuværende pris på varme produceret på Fjernvarme Fyns oliefyrede varmecentraler. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til nyt net er fastsat som i de samfundsøkonomiske beregninger, jf. afsnit 10.2.2 Der opkræves et byggemodningsbidrag svarende til anlægsudgiften til nyt distributionsnet. Investeringsbidrag og stikledningsbidrag er efter Fjernvarme Fyns gældende takster Priser på fjernvarme, herunder energibidrag, transportbidrag, effektbidrag og målerbidrag er efter Fjernvarme Fyns gældende takster. Der er forudsat en gennemsnitlig afkøling af fjernvarmevandet på 35 grader. OUH s betalinger til Fjernvarme Fyn fremgår af bilag F (brugerøkonomi). Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. Nutidsværdien af overskuddet, inklusiv scrapværdi af det ny ledningsnet over 20 år er 30.804.000 kr. Forudsætninger og resultater af de virksomhedsøkonomiske beregninger for de enkelte år fremgår af bilag E. 12. Brugerøkonomi 12.1. Sammenligning af projektforslag og reference De budgetøkonomiske virkninger for OUH er belyst ved nutidsværdiberegning af omkostningerne over en 25-årig periode for henholdsvis fjernvarmeforsyning (projektforslaget) og referencen (stor luft/vand varmepumpe). Omkostninger til etablering af distributions- og stikledninger, som opkræves af Fjernvarme Fyn som byggemodningsbidrag og stikledningsbidrag, er inkluderet i brugerøkonomien. Omkostningerne til ledningsanlæg indgår dog også i referencen. Eneste forskel mellem investering i ledningsanlæg i projekt og reference er strækningen på 690 m fra Munkebjergvej til Nyt OUH, som kun indgår i fjernvarmeforslaget. Herved opnås en besparelse på ca. 3,42 mio. kr. i referencen. Drift af diverse nødvendige brugeranlæg i bygninger er ikke inkluderet, da disse antages at være identiske i projektet og referencen. 14 Side 16

Resultater for de enkelte år fremgår af bilag F, mens det totale resultat er vist i Tabel 8. Projekt fjernvarmeforsyning NPV Inkl. moms [1.000 kr.] Fjernvarmeforbrug 114.914 Fast effektbidrag 23.323 Målerbidrag 86 Forbrugsafgifter, i alt 138.322 Byggemodningsbidrag 12.026 Stikledningsbidrag 5.295 Investeringsbidrag 3.019 Forbruger investering, fjernvarmeinstallationer - Driftsomkostninger - Udgifter fjernvarmeforsyning, i alt 158.662 Reference varmepumper Elforbrug, varmepumpe 114.510 Forbruger - investering varmepumpe samt distributionsanlæg 70.594 Driftsomkostninger 5.006 Udgifter varmepumper i alt 190.111 Projektfordel 31.448 Tabel 8 Forbrugeromkostninger til opvarmning over 25 år ved fjernvarmeforsyning og en stor luft/vand varmepumpe opgjort som nutidsværdi med realrente på 3 %. Det fremgår af Tabel 8, at der er et økonomisk incitament over 25 år for OUH på 31,45 mio. kr. ved fjernvarmeforsyning i forhold til en stor luft/vand varmepumpe svarende til ca. 20 %. Efter 2041 vil OUH skulle foretage reinvesteringer i varmepumpeanlæg i referencen, hvorimod der ikke igen skal betales tilslutningsafgifter til Fjernvarme Fyn. På længere sigt vil brugerøkonomien alt andet lige derfor forbedres ved fjernvarmetilslutning fremfor referencen. OUH s betalinger til Fjernvarme Fyn fremgår af bilag F. Det bemærkes, at der for hele perioden er regnet med opkrævning af investeringsbidrag og årligt fast effektbidrag svarende til effektbehovet på 13,3 MW i 2041. Ved ibrugtagning i 2022 betales der dog kun investeringsbidrag og faste bidrag efter effektbehovet på ibrugtagningstidspunktet (betaling efter mængdebegrænser). Der vil sandsynligvis derfor kunne opnås en besparelse i forhold til de beregnede betalinger til Fjernvarme Fyn. Forudsætninger vedrørende investeringer i luft/vand varmepumpe er de samme som i de samfundsøkonomiske beregninger se afsnit 10. Der er anvendt en kalkulationsrente på 3 % svarende til markedsrenten renset for inflation. 15 Side 16

Der er anvendt en elpris til drift af varmepumpen på 1,52 kr./kwh inklusiv gældende afgifter på el til opvarmning og moms. 16 Side 16