Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.
En kort disposition Programmet for weekenden: - Introduktion - Hvem er I? - Udfordringen - Om depression hos børn og unge - Om bipolar lidelse hos børn og unge - Håndtering af udfordringen - Opsamling
DepressionsForeningen - en forening i bevægelse
Missionen Bedre liv for mennesker med affektive lidelser gennem: - Bedre behandling - Hjælpe, støtte og netværk til mennesker - Hjælp og vejledning til håndtering af psykiske lidelser
Som vi ser verden Ressourcer der vækkes til live Det gør vi via: Hjælp til selvhjælp gennem strukturerede samtaler og erfaringsudveksling mellem brugere. Understøttende og motiverende netværk Konkrete redskaber Nedbryde mure af stigma
DepressionsForeningens arbejde Forening for mennesker med depression og bipolar lidelse samt deres pårørende. DepressionsForeningens tilbud kan inddeles i disse grupper: Skabe netværk og understøttende samtaler Yde rådgivning, støtte og handleanvisninger Skabe bedre forhold via politisk arbejde Iværksætte kampagner for at nedbryde tabuer og fordomme
DepressionsForeningens Projekter
Kendskab og kampagner DepressionsForeningen producerer en række pjecer, hæfter og andre tryksager, der oplyser om forskellige aspekter af sygdommene og livet med disse. Men centralt i vores kommunikationsarbejde står medlemsmagasinet BALANCE. Det udkommer 4 gange årligt typisk med et valgt tema som udgangspunkt. I Balance, kan du få ny viden om sygdommene og konkrete redskaber til håndteringen af udfordringerne forbundet med disse. Det er også muligt at læse om foreningens aktiviteter og tilbud landet over samt få indsigt i andres personlige historier.
Hvor skal vi hen du? Jagtet i et år Foreningens aktiviteter Egen erfaring og respekt for faglighed Hvem er I - og hvad søger?
Udfordringen Udfordringene er enorm - Mistrivsel - Pres på behandling - Drop outs - Ensomhed Målet er færre med mental mistrivsel Fremtidens samfund
Hvad sker der i samfundet... Og hvad gør vi ved det? Samfundsstrukturer Ungdomskulturer Vaner og tilbud Hjernens udvikling Hvordan ser det ud. Hysteri eller virkelighed
Sygdommenes anatomi Bred palette af lidelser. - let til moderat og svær depression - bipolar et og to, men også helt generelt - kunstige afgrænsninger og sygdommene mange ansigter Interne diskussioner og målgrupper og arbejde. Oplæg ikke udtømmende
Depression... hos børn og unge Depression er en sygdom, der kan ramme alle også børn og unge. Depression kan anskues som et spektrum, hvor der i den mildeste ende findes tilpasningsreaktioner modsatte ende udgøres af den svære depression, der blandt andet kan have selvmordstanker til følge. Sammensætningen og sværhedsgraden af en depression defineres afhængig af, hvor mange symptomer der kan identificeres. 3 grader af depression afgrænses gennem antal af symptomer
Livet med en depression Solidt videnskabeligt belæg for, at depression forekommer hos børn og unge Oftest udvikler depression sig gradvist, virker træt, trist eller irritabel, derudover opstår i vid udstrækning en manglende lyst til at foretage sig ting, som ellers tidligere har medført glæde. Andre symptomer og interpersonelle ændringer, hvor barnet eller den unge eksempelvis præsterer dårligere i skolen eller kan have en tendens til at isolere sig fra sin sociale omgangskreds. Barnet kan have svært ved at fungere normalt i skole, hjemme og i fritiden og har brug for særlige vilkår I sjældne tilfælde kan der opstå psykotiske symptomer som vrangforestillinger eller hallucinationer
Et levende billede Bare vi havde opdaget det tidligere. Når vi tænker tilbage, kan vi se, at han har haft det svært i lang tid. Vi troede mest, det var et pubertetstegn, at han hele tiden trak sig tilbage på sit værelse. Når vi spurgte til ham, sagde han jo, at alt var okay Forælder til dreng med depression http://headmatters.dk/?s=depression&v=327
Antal 15-20 % af alle unge vil opleve en depression inden de bliver 18 år. Depression opstår hos: 1-2% af børn i før-skolealderen 1-3% af børn i før-pubertetsalderen 5-6% i puberteten. Ved børn i før-pubertetsalderen ses en ligelig fordeling i hyppigheden af depression mellem drenge og piger, dog stiger hyppigheden hos piger efter puberteten,
Symptomer på en depression Depression rammer barnets normale funktionsniveau på mange måder, idet både barnets følelsesliv, krop, tænkning, adfærd og motivation bliver påvirket antal symptomer til stede i mindst 14 dage. deles op i kernesymptomer og ledsagesymptomer. symptomernes antal og sværhedsgrad afgør kategorien Lette depressioner mindst to kernesymptomer og to ledsagesymptomer til stede. Moderate depressioner - mindst to kernesymptomer og fire ledsagesymptomer til stede. Svære. 3 kerne symptomer og 5 ledsage symptomer
Kernesymptomer Nedtrykthed Humøret er ikke, som det plejer. Barnet er trist, har let til gråd, føler sig tom eller kan ikke føle noget. Nogle børn er irritable eller mutte. Tab af lyst eller interesse Barnet mister lysten til at beskæftige sig med det, det plejer at holde af. Han/hun oplever ikke fornøjelse ved samvær eller aktiviteter, der normalt vækker glæde. Barnet trækker sig mere ind i sig selv og bliver mere passivt. Nedsat energi og øget træthed Barnet føler sig træt, udmattet og energiforladt. Alt kræver overvindelse også de ting, barnet normalt beskæftiger sig med.
Nedsat selvtillid Barnet føler, at han/hun ikke dur til noget eller er uden betydning for andre. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Barnet har urimelige selvbebrejdelser og overdreven skyldfølelse, som han/hun ikke kan slippe. Tanker om død eller selvmord Barnet spekulerer over døden og kan have tanker om, at det ville være bedre, hvis han/hun slet ikke var her. Barnet kan også have mere konkrete selvmordstanker og -planer. Nogle børn kan også finde på at skade sig selv med vilje eller forsøge selvmord. Koncentrationsbesvær Barnet har svært ved at samle tankerne og husker dårligt. Han/hun har svært ved at træffe dagligdags beslutninger og at vælge. Agitation eller hæmning Agitation betyder, at barnet er rastløst og uroligt. Hæmning er sjældnere hos børn, men ses ved, at barnet bevæger sig eller taler langsommere. Barnets sprog bliver mere kortfattet og med pauser. Barnet kan også opleve, at tankerne kommer langsommere. Søvnforstyrrelser Barnet har svært ved at falde i søvn om aftenen og svært ved at komme i gang om morgenen. Måske har han/hun brug for mere søvn, men føler sig alligevel træt og uoplagt igennem dagen. Ofte forskubbes døgnrytmen, så barnet er vågen sent på aftenen eller natten og sover om dagen. Appetit- og vægtændring Barnet mister lysten til mad og taber sig. Nogle børn reagerer modsat og trøstespiser, så de tager på. Andre symptomer
Andre symptomer der kan stå i vejen Fysiske symptomer Barnet klager over mavepine, hovedpine eller andre smerter uden fysisk sygdom. Dette ses især hos yngre børn Angst barnet er ængsteligt, har mange bekymringer eller angst for at være adskilt fra sine forældre. Irritabilitet Barnet bliver hurtigere irriteret og kan blive mere aggressiv eller trodsig. Adfærdsproblemer Ældre børn og unge med depression kan reagere med at bryde normer og f.eks. eksperimentere med stoffer, pjække, komme i slagsmål eller stjæle. Opmærksomhed eller isolation/apati
Hvordan spotter vi det Hold øje med symptomer og ændringer i barnets eller den unges liv, humør og ageren. Dog svært Børn For yngre børn kan det være svært at sætte ord på, hvorvidt de er triste eller oplever ændringer i deres humør, derfor ses det ofte her, at der rapporteres om fysiske symptomer såsom hoved eller mavepine. Unge Flere ligheder med symptomerne for depression hos voksne. Her ses i større udstrækning uoplagthed samt en forringelse af appetitten og koncentrationsevnen. Som benævnt tidligere kan depression sædvanligvis have social isolation til følge, men hos nogle børn og unge ses også evnen til at opretholde en såkaldt social facade, på trods af symptomerne på depression. Påvirkes af tristhed, søvnproblemer og lignende. Denne opretholdelse af en facade kan medføre en forøget grad af selvbebrejdelse og skyldfølelse hos barnet eller den unge.
Varighed og vej Det er meget forskelligt, hvor længe en depression varer hos børn og unge. Måneder til år med udsving og forsigtighed
Årsager og handling Sammensat netværk af årsager, der bliver udslagsgivende for udviklingen af en depression hos børn og unge. Relevante faktorer: genetiske prædispositioner miljøet barnet befinder sig i forhold omkring opvækst samt personlige forudsætninger. Tit kan forskellige livsbegivenheder forekomme udløsende til en depression, hvor der i den forbindelse kan fremhæves mobning. Der findes ikke en enkel forklaring på, hvorfor nogle børn og unge får en depression.
Skyld og bekymring Arv Jeg er bange for, at det er noget, hun har arvet fra mig. Jeg har også haft en depression. Det ville jeg gerne have skånet hende for. Jeg synes, hun har fået mere opbakning fra os, end jeg selv har fået, og alligevel ender hun med at få en depression. Louise har selv tidligere haft en depression og har en datter med depression Sårbarhed Nogle børn er mere sårbare i forhold til at udvikle en depression. Det kan være børn med svær fysisk sygdom eller andre psykiske problemer. Børn, der har oplevet alvorlige livsbegivenheder - især med tab - har også en øget risiko. Øget sårbarhed kan også ses hos børn, der har tendens til negative tanker om sig selv, andre og fremtiden. Stress og belastning Langvarig stress og belastning øger risikoen for depression hos børn. Belastningerne kan have sammenhæng med oplevelser i skolen og med kammerater (f.eks. faglige problemer eller mobning) eller negative oplevelser derhjemme (eksempelvis mange konflikter).
At stille diagnosen Diagnosen depression stilles på baggrund af samtaler med en behandler, barnet og dets forældre. Behandleren spørger til depressionssymptomer og deres sværhedsgrad. Måske anvender behandleren også spørgeskemaer til vurdering. Mulig selvmordsrisiko skal også vurderes. Barnets livshistorie bliver undersøgt for at få indtryk af ressourcer og eventuelle psykiske problemer eller belastninger.
Om behandlingen Individuelle hensyn. Psykoedukation og aflastning er vigtige elementer i behandling af depression hos børn. For børn med lette depressioner er disse to behandlingselementer som regel tilstrækkelige til at opnå bedring. Børn med moderat depression vil som regel også have behov for psykoterapeutisk og evt. også medicinsk behandling. Børn med svær depression vil foruden psykoedukation og aflastning ofte have brug for psykoterapeutisk og medikamentel behandling.
Behandlingsformer Psykoedukation Aflastning Psykoterapeutisk behandling Medicinsk behandling
Bipolar lidelse... hos børn og unge Bipolare lidelser er kendetegnet ved alvorlige svingninger i aktivitetsniveau og stemningsleje. Opstemte (maniske) og eventuelle depressive episoder. Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved episoder med Mani Hypomani (let form for mani) Depression og/eller blandingstilstand (tilstand hvor maniske og depressive symptomer optræder samtidig eller med hurtige skift). I forbindelse med bipolar lidelse ses ofte andre psykiske lidelser - især misbrug og forskellige former for angstlidelser. Bipolar lidelse kan opstå i ungdomsårene. Her har barnet vekslende sænket (depression) og hævet (mani) stemningsleje.
Bipolar lidelse... forløb Forløbet ved bipolar lidelse varierer meget fra person til person. Depressioner kommer oftere. Undersøgelser tyder på, at depressioner optræder tre gange hyppigere end manier hos mennesker med bipolar lidelse. Stabile perioder. Mellem sygdomsepisoderne er der ofte stabile perioder af varierende længder, dvs. fra uger til år eller årtier. Eftervirkninger En del personer med bipolar lidelse oplever dog lettere depressive eller maniske symptomer uden for de alvorlige episoder. I flere uger eller måneder efter en sygdomsepisode kan der desuden optræde restsymptomer i form af træthed, nedsat energi, søvnproblemer og/eller kognitive vanskeligheder. Kognitive vanskeligheder Kognitive vanskeligheder kan vise sig som problemer med opmærksomhed, hukommelse, overblik, igangsætning og planlægning. Det kan i nogle tilfælde medføre store problemer med at fungere i hjemmet, socialt, i arbejde eller uddannelse - også selv om personen stemningsmæssigt er stabil. Usikker prognose Mens prognosen for den enkelte sygdomsepisode er relativ god, er prognosen på længere sigt uhyre varierende.
Et levende billede Når jeg er manisk, er jeg helt anderledes end normalt. Jeg har slet ikke behov for at sove. Jeg ser alt ud fra mit eget perspektiv. Jeg synes, jeg er den vigtigste person i verden, og alle mine tanker er geniale. Jeg tænker så hurtigt, at jeg ikke kan nå at få sagt alt det, jeg tænker. Jeg har ikke tålmodighed til at lytte til andre og kan kun opholde mig et sted kort tid ad gangen. Jeg får ideer til at starte flere firmaer på én gang og tænker, at intet kan stoppe mig. http://headmatters.dk/?s=bipolar%20lidelse&v=271
Antal Sygdommen rammer ca. 1-2 % af Danmarks befolkning. Lige hyppigt hos kvinder og mænd og begynder almindeligvis i ungdommen eller i den tidlige voksenalder. Gennemsnitligt går der 8-9 år fra de første symptomer eller sygdomsepisoder viser sig, til sygdommen erkendes og diagnosticeres. Bipolar lidelse er en sjælden tilstand hos børn, og der findes ikke danske undersøgelser over forekomsten. Blandt amerikanske skoleelever (14-18 år) fandt man bipolare lidelser hos 1% og mildere tilfælde hos 4,5%. 25 % er yngre end 16 år ved debut Bipolar diagnosen er steget markant gennem de sidste 20.
Symptomer på en Bipolar lidelse Bipolar lidelse er kendetegnet ved perioder med unaturlige forandringer i stemningsleje og energiniveau. Ændringer i stemningslejet er ledsaget af en række ændringer af tænkningen, følelseslivet og adfærden. : Mani Mani er defineret ved, at karakteristiske maniske symptomer er til stede i mindst en uge, eller at indlæggelse er nødvendig. Maniens kernesymptomer er: unaturlig opstemthed evt. voldsom vrede og irritabilitet. Desuden ses markant nedsat behov for søvn unaturlig øget energi øget aktivitet med mange planer og ideer markant hurtig og springende tankegang stor taletrang med hyppige emneskift. Endelig er manien forbundet med selvovervurdering, forringet dømmekraft og tab af selvkontrol I de svære tilfælde af mani optræder af og til psykotiske symptomer r
Symptomer Hypomani Hypomani er en let form for mani, der er karakteriseret ved let opstemthed eller øget irritabilitet, øget energi, øget selvtillid og øget velvære. Ofte ses øget produktivitet, ligesom søvnbehovet kan være nedsat med to til tre timer i forhold til det normale behov. For at man kan stille diagnosen hypomani, skal de lettere maniske symptomer have varet i mindst fire døgn.
Symptomer depression Depression, som led i bipolar lidelse (også kaldet bipolar depression) Bipolar depression er kendetegnet ved de samme symptomer som den unipolare depression (depressioner, hvor der aldrig har været mani eller hypomani). Depression inddeles ligeledes efter sværhedsgrad i depressiv episode af lettere, moderat og svær grad samt depression af svær grad med psykotiske symptomer. For Bipolar lidelse kan stilles kræves det, at de depressive symptomer har været gældende mindst 14 dage. Kernesymptomerne er som nævnt nedtrykthed, nedsat energi og nedsat lyst. Søvn og appetit er typisk forstyrret, ligesom der ofte ses vanskeligheder med koncentration og hukommelse. Atypiske symptomer Ved bipolar depression ses af og til såkaldte atypiske depressionssymptomer, som f.eks. øget søvnbehov og øget appetit. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, og ved de moderate og svære depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om selvmord. Ved de svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger (forestillinger, som for personen er fuldstændig virkelige, men som ikke deles af andre, og ikke er forankret i virkeligheden) eller hallucinationer (sanseoplevelser, der ikke har rod i virkeligheden). Patienten kan fx høre stemmer, der taler nedvurderende om ham eller hende, er kritiske eller ligefrem opfordrer til selvmord.
Symptomer Blandingstilstande Blandingstilstande er kendetegnet ved, at maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift mellem depressive og maniske symptomer. Blandingstilstande kan optræde som selvstændige sygdomsepisoder eller i forbindelse med overgang fra mani til depression eller omvendt. I de tilfælde hvor blandingstilstande er ledsaget af selvmordstanker og samtidig øget energi/ handlekraft, kan tilstanden være forbundet med høj selvmordsrisiko.
Hvordan spotter vi det Hold øje med symptomer og ændringer i barnets eller den unges liv, humør og ageren. Ikke mindst, hvis der er andre i familien med sygdommen. Meget svært at opdage. Men vigtigt at handle Kan ligge tæt på andre diagnoser ADHS ADD mm. Børn For yngre børn kan det være svært at sætte ord på, hvorvidt de er triste eller oplever ændringer i deres humør, derfor ses det ofte her, at der rapporteres om fysiske symptomer såsom hoved eller mavepine. Unge Hos unge vil man i højere grad kunne se flere ligheder med symptomerne for hos voksne. Her ses i større udstrækning uoplagthed samt en forringelse af appetitten og koncentrationsevnen. Som benævnt tidligere det have social isolation til følge, men hos nogle børn og unge ses også evnen til at opretholde en såkaldt social facade, på trods af symptomerne på depression eller mani.
Årsager og handling Forskning har vist, at arvelighed har stor betydning ved bipolar lidelse. Ydre miljømæssige forhold, som f.eks. forskellige former for stress, spiller også en rolle i sygdommens udvikling og forløb. Jo højere grad af sårbarhed der er, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsepisode. Sociale og miljømæssige faktorer kan beskytte mod eller forværre genetisk sårbarhed. Genetiske faktorer Udløsende faktorer Blandt biologiske faktorer har lyspåvirkning i nogle tilfælde indflydelse på sygdommens forløb. Forekomsten af maniske episoder er højest i forårs- og sommermånederne, ligesom visse former for depression især optræder i de mørke måneder. Forstyrrelser af døgnrytmen Hash, alkohol, speed og kokain. Antidepressiv medicin kan af og til fremprovokere maniske symptomer hos personer med bipolar lidelse. Både positive og negative begivenheder, situationer og forandringer kan medføre psykisk stress og være med til at aktivere maniske eller depressive symptomer
At stille diagnosen grundige samtaler og særlige psykiatriske interviews med den person, det drejer sig om. Oplysninger fra pårørende udgør ofte et vigtigt bidrag til vurdering af tilstanden. Der undersøges også for fysiske sygdomme og tilstedeværelse af andre psykiske lidelser, f.eks. misbrug, angstlidelse, personlighedsforstyrrelse eller opmærksomhedsforstyrrelse. Diagnosen bipolar lidelse kan stilles, hvis en person har haft mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene er en mani, en hypomani eller en blandingstilstand.
Om behandlingen Behandlingen af bipolar lidelse kan opdeles i behandling af den enkelte sygdomsepisode og i forebyggelse af nye episoder. Behandlingen tilpasses den enkelte person med bipolar lidelse og de forskellige faser i sygdomsforløbet. Inddragelse af pårørende er desuden et væsentligt element i behandlingen. Formålet med behandlingen er: At dæmpe de depressive eller maniske symptomer og afkorte den enkelte sygdomsepisode samt modvirke, at en depression skifter til mani og omvendt At forebygge nye sygdomsepisoder At forebygge selvmord At minimere de psykologiske og sociale omkostninger ved lidelsen
Behandlingsformer Psykoedukation Aflastning Psykoterapeutisk behandling Medicinsk behandling
Hjælp og med at få mennesker til igen at blomstre. Støt os for kun 20 kr! DepressionsForeningen fylder 20 år i 2018 og tilbyder interesserede ind i fællesskabet. Hjælp os med at vokse, så vi kan hjælpe flere mennesker til at blomstre og komme gennem sygdommen. SÅDAN BLIVER DU MEDLEM ALLEREDE IDAG! Køb dit medlemskab på www.depressionsforeningen.dk Du kan betale med mobilepay, kort eller bankoverførsel Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Tak for idag tag et blad med