Smart City i Aarhus. Byens drift og bygningsdrift. 21. marts 2018 / Søren Dall-Hansen

Relaterede dokumenter
TAPAS, PERSPEKTIVER SET FRA AARHUS. Positionering som element i udviklingen af Aarhus Kommunes Smart City aktiviteter

Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer (TAPAS) Informationsdag 23. oktober, Aarhus. Program

Om TAPAS. TAPAS - Testbed i Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer

TAPAS en testplatform til afprøvning af fremtidens positionerings teknologier Søren Fauerholm Christensen, Kontorchef i Styrelsen for Dataforsyning

Smart City i Vejle Kommune. Juni 2018 Jette Vindum, Smart City koordinator, Teknik &

Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Positionering- Navigations- og Tidsdata

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

OS2iot. Baggrund - Potentialer - Incitamenter

IoT i kommunerne. Fremtidige udfordringer og mulige løsninger

DIGITALE LØSNINGER I ALBERTSLUND FOR AT STYRKE OPFYLDELSE AF 2025-MÅLSÆTNINGER OG FN S VERDENSMÅL

DATA. Datastrømme og datadannelse. En måde at tale om det på. Lars Kabel Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Data workshop 1, november 2018

Fleksible målinger. Kogebog nr. 3: Platform og data. Sammen skaber vi smart forsyning Internet of Things Visning af data Cloud-løsning

Fra masser af papir til det store digitale overblik

NIRAS og Smart City. Morten M. Sørensen. Thorsten Falk Jensen. Bygherrerådgiver IKT og datamanagement

Smart City Strategi for Hillerød Kommune

Spørgeskemaundersøgelse om kommunernes ønske til arbejdet i projektet Udbredelse af Smart City / Nyt Smart City Forum

Kortlægning af vertikale landbevægelser fra satellit: Imod et landsdækkende screenings- og planlægningsværktøj

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

DATA. Hvad bruges de til? En måde at tale om data på. Lars Kabel Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Oktober 2019

ÅBNE DATA OG SMART CITIES

KLIMAINDSATSEN

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Smarte byer og nye samarbejdsformer

FRA NETVÆRK TIL DIALOG OG FREM MOD IMPLEMENTERING

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Dannelse af kommunale ejendomscentre: Succeskriterier, resultater og realiseringsproces

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Orientering vedr. projekt Lys på Aarhus

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Overvejelser ved valg af smart meters set fra en forsynings virksomhed.

Energi & ressourcer SMART EGEDAL. Erhvervsliv

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

IoT i submetering* Gør det til Internet of your Things. * I en kontekst af batteridrevne enheder

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Den fremtidige trådløse datamotorvej - på vej mod 5G

Højgaard Holding A/S. Ordinær generalforsamling. torsdag den 6. april 2017

Erfaringer fra udbud på vej- og park området i Svendborg Kommune v/ingeniør Kim Jensen

Smart affaldshåndtering

Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling

Galileo et europæisk GNSS med potentiale

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Innovativ klimatilpasning med borgere Håndbog i bæredygtig omstilling

Hvad er VDC, og hvordan bruges det?

Erfaringer fra udbud på vej- og park området i Svendborg Kommune v/fagchef Jan Y-esborg

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

Apps og smartphones HMI. mobil devices og produktions-it. Anders Rolann, evikali A/S

Når Byen Bevæger Børn

VR/AR/MR effektiviserer på tværs af virksomheden. IDA Driving 3D - Betydningen

Mobilitet og anvendelse af smartphones

TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER

Smart Cities. Nye veje til vækst og bæredygtighed. Business Region Aarhus den 18. december Søren Sørensen Adm.

Trafik og Flow i Smart City kontekst

Nyt blandet byområde ved Edwin Rahrs Vej, Åby Ringvej, Gudrunsvej og Globus1 i Gellerup

Nye metodikker til generering og opdatering af 3D bymodeller

DOLL en platform for udvikling af og demonstration af ny energieffektiv udendørsbelysning. v/ Flemming Jørgensen, Albertslund Kommune

Bilag 1: Åben skole kompetencebanken

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

SMART INFOSTANDER KOMPLET DIGITAL INFORMATIONSLØSNING

Hotel H10 ITACA Av. Roma, 22 E Eixample-Sants Station-Barcelona T (34) h10.itaca@h10hotels.com

Intro. Drift og optimering af vejmyndighedens digitale systemer. Thomas Werdelin ÅF Hansen & Henneberg. Mød os på stand 30 30/11/2015

CENTERARBEJDSGRUPPEMØDE07 FEBRUAR 2018

Nye teknologier giver nye muligheder Landsdækkende beregning af vertikale og horisontale landbevægelser fra satellit

CENTERARBEJDSGRUPPEMØDE07 FEBRUAR 2018

Forslag om fortsat forsøgsdrift af Reuse til og med første halvår 2018.

Droner (UAS) - er det, det nye sort? Af Morten Sørensen mmks@niras.dk Projektleder Informatik, NIRAS A/S

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

Nye metodikker til generering og opdatering af 3D bymodeller

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

HVIDBOG OM BYGNINGSDRIFT

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Klimastrategi og Klimaplan

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Aa+ Udvikling i areal i Aa+ TEKNIK OG MILJØ Administration og Ejendomme Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 23.

Smart Greater Copenhagen

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Henrik Milling, Civilingeniør (M.Sc.EE) EMS, SCADA, energiledelsessystemer, dataopsamling, IoT, BigData Analysis, kollaborative

CENTERARBEJDSGRUPPEMØDE07 FEBRUAR 2018

Førerløse køretøjer. Ole Schleemann. Underdirektør

ITS - for bedre fremkommelighed, sikkerhed og miljø

Deleøkonomi i den kommunale planlægning. Planlovsdage, marts 2017

Fjernaflæsning af målere

Fra idé til drift i praksis!

Fremtidens Digitale Jernbane

Ny Bane Hovedgård-Hasselager Visualiseringer. Sydøst

Middelfart KOMMUNE. - En kommune i vækst FAKTA: Og adgang til næsten job indenfor en times kørsel!

Green City Aarhus. Landsbyen i byen GREEN CITY AARHUS LANDSBYEN I BYEN

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Notat. Byteknologi i Albertslund Kommune

INSPEKTØRMØDE HVIDBOG OM BYGNINGSDRIFT. Mikkel Jungshoved og Søren Madsen. Tirsdag den 7. maj 2019, Esbjerg

Transkript:

Smart City i Aarhus Byens drift og bygningsdrift 21. marts 2018 / Søren Dall-Hansen

Lidt om Aarhus Kommunes Teknik og Miljø 3 forvaltninger i Teknik og Miljø: Center for Byens Anvendelse (anlæg og drift) Center for Byudvikling (plan og myndighed) AffaldVarme Aarhus (forsyningsvirksomhed) I alt 1.350 medarbejdere i Teknik og Miljø (Aarhus Vand udskiltes i 2010 og Brandvæsenet udskiltes i 2016) Nyt kontordomicil i Gellerup i januar 2019 20.000 m2 til cirka 1000 medarbejdere, 1500 m2 til offentlige funktioner

Nogle fakta om bygningsområdet i Aarhus Kommune Bygningsmassen: 1,4 mio. m2 etageareal fordelt på 800 kommunale ejendomme. Der er godt 3.000 bygninger i alt. Omkostninger inklusive forsyning, bygningsdrift, rengøring m.v. beløber sig til 1 mia. kr. årligt Vi har i Aarhus Kommune en fælles bygningsafdeling i Aarhus Kommune med 50 medarbejdere, som tager sig af klimaskærm, tekniske installationer, drift og energirenovering Desuden har tre af vores magistratsafdelinger egne bygningsafdelinger Der arbejdes koordineret med bl.a. disse indsatser: A. fælles datagrundlag, B. anskaffelse af nyt FM-system, C. omkostningsdatabase, D. Aa+ energioptimering, E. målerprojekt og energiledelse samt F. byggeteknisk IT-netværk (standardisering) Sådan helt generelt er situationen lige nu med fare for at generalisere lidt for meget: Bygningsafdelingerne anvender ikke BIM-modeller til bygningsdrift Bygningsafdelingerne anvender ikke objektorienterede 3D CAD-systemer

Vi bygger en Smart City infrastruktur Vi ejer en IoT-infrastruktur bestående af 400 km fibernetværk 500 trådløse hotspots (skoler, idræt m.fl.) Et LoRa WAN datakommunikationsnetværk Trådløst LoRa WAN med 17 basestationer Lang rækkevidde (3-5 km) Relativ høj gennemtrængningsevne Relativ lav pris Lavt strømforbrug

LoRaWAN i Aarhus Kommune Smart City infrastruktur 6

Forsøg: Vand i nedgravede teknikrum Udstyr i nedgravede teknikrum bliver ødelagt af indtrængende regnvand MTM får bygget egne sensorer til måling af vandniveau Hurtig detektering = hurtig indsats 7

Forsøg: Dynamisk lysstyring Lys tilpasses dynamisk efter trafikmængde Strækning på Åby Ringvej Trafiksikkerhed Besparelser 8

Sensorer i varmebrønde AffaldVarme bygger og placerer egne sensorer op til 1000 stk. Skal måle temperaturændringer og tryk i fjernvarmerør Hurtig detektering = hurtig indsats Stort besparelsespotentiale 9

Projekt på vej: Måleraflæsning via LoRaWAN Projekt i Ejendomme Måleraflæsning via LoRaWAN på steder uden adgang til strøm/net Undgå manuelle aflæsninger Bedre data giver bedre styring 10

Lisbjerg: Den smarte by En ny by til på sigt 25.000 indbyggere Byen skal være attraktiv for beboerne og nem at drifte Kommunen, boligforeninger, forsyningsvirksomheder, Letbanen og beboerne skal arbejde sammen Ny teknologi (IoT) og brug af data på tværs af domæner skal få det til at lykkes 11

Lisbjerg: Smart City tiltag Drift af byområdet: vejområdet det grønne tomme rør Fjernvarmeforsyning Vandforsyning og spildevand Trafikledelse og mobilitet Infoskærme i området Fibernetværk i området LP WAN til området Apps til beboerne i området 12

SCORE (Smart Cities and Open Data Reuse) Et 4 årigt Interreg (EU) projekt Samarbejde mellem 8 byer og 4 universiteter i Nordsø-regionen Definere og samskabe 12 ITløsninger indenfor 6 områder Løsninger indenfor miljø, vand, affald, trafik og parkering 18

Aarhus digitale tvilling (3D-bymodellen) En ny 3D-bymodel med bygninger, træer i Midtbyen og skove - fremstillet i 2017 med data fra 2016 (for Midtbyen) /2015 (for øvrige områder) En bearbejdet terrænmodel med broer, kajkanter og udglattede veje og pladser - fremstillet i 2017 med data fra 2015 3D-data kan bl.a. anvendes til visualisering, scenarier, line of sight, skyggeberegninger, støjudbredelse, masseberegninger og projektering 19

Detaljeringsgrad og enkeltstående træer 20

3D-terrænmodellen (med den højeste nøjagtighed nogensinde) 21

Virtual Reality Vi har udstyr og software til anvendelse af 3D-data i virtual reality Vi har adgang til et 3D VR Studio, hvor man kan samskabe og have dialog i skala 1:1 23

Smart Drones Vi har i Teknik og Miljø 2 droner og 4 dronepiloter Vi fotograferer, optager video, laver 360 panoramafotos. Vi bruger mønstergenkendelse i fotos til 3D-modellering og 3D-print 24

TAPAS Galileo-testbed i Aarhus TAPAS Testbed Aarhus for Præcisionspositionering og Autonome Systemer Det forventes i pilotdrift i løbet af 2018 Formål med projektet er at finde ud af den højst opnåelige positionsnøjagtighed med Galileo i sand tid samt at etablere en platform for nøjagtig og hurtig positionering med Galileo, GPS m.fl. Et udviklings- og forskningsprojekt i et samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) og DTU Space Data bliver forhåbentlig frit tilgængelige for alle En platform for andre udviklings- og forskningsprojekter, som har brug for nøjagtig positionering og tidsangivelser 25

Monitorering af bevægelse i byen Nær real-time oversigt over større bevægelsesmønstre i byen Arrangementer som events, koncerter, motionsløb, mv. Borgeres bevægelsesmønstre i løbet af dagen og natten F.eks. bedre krisestyring, turisme og renholdning af byen 26

Aarhus City Lab Aarhus digitale gadelaboratorium WiFi, Blue Tooth og LoRaWAN Plads til at eksperimentere For både borgere, virksomheder og kommunen selv En stor skærm på 35 m², som bl.a. skal visualisere Byens puls 27