> Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel version 1.0 Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010 Publikationen udleveres gratis Så længe lager haves, ved henvendelse til: IT- og Telestyrelsen. danmark.dk Telefon: 1881 sp@itst.dk www.netboghandel.dk Publikationen kan også hentes på It- & Telestyrelsens Hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Tryk: Oplag: ISBN:
> Årsberetning It- og Telestyrelsen 2005 Bilagsdel IT- & Telestyrelsen september 2006
Indhold > Bilag A Præsentation af IT- og Telestyrelsen 12 1. Organisation og opgaver 12 2. Mission 12 3. Vision 12 4. Oversigt over styrelsens hjemmesider, netpublikationer samt status for elektronisk kommunikation til styrelsen 13 Bilag B Offentlig it-anvendelse 14 1. Indledning 14 2. OIO-It-arkitektur 14 2.1 Konferencen om Arkitektur for digital forvaltning 2005 arkitektur i praksis 14 2.3 OIO-IT-Arkitekturkomitéen 15 2.4 Kommunalreformen 15 2.5 Brugerstyring 16 2.6 Serviceorienteret Arkitektur (SOA) 16 2.7 Fremme af åbne standarder 16 2.8 20 standarder til kommunalreformen 17 2.9 Standardiseringsvejledning 17 2.10 Høringsproces 17 3.FESD 17 4. OIO-datastandardisering 18 4.1 Informationsarkitektur 18 4.2 OIO-Datastandardiseringskomitéen 18 4.3 Standardisering af dataudvekslingsformater 18 4.4 Kernekomponenter 19 4.5 Sektorstandardiseringsudvalg 19 4.6 Standardisering af Web Services 19 4.7 e-handel 19 4.8 ISB 20 5. Internationalt arbejde 20 6. Fælles løsninger 20 6.1.Arkitekturværktøjer 20 6.2 Statens it-net 21 Bilag C It-sikkerhed 22 1. Indledning 22 2. Rådet for it-sikkerhed 22 3. Elektronisk signatur 23 4. OCES digital signatur 23 5. Projekt om standard for it-sikkerhed i staten 25 6. It- og teleberedskabet 26 7. Netsikker nu! en kampagne om itsikkerhed 27 8. Spam 27 9. Strategi for indførelse af Ipv6 i Danmark 28 10. Varslingsprojekt 28 11. ENISA (Det Europæiske Agentur for Netog Informationssikkerhed) 29
12. Uformel arbejdsgruppe om it-sikkerhed i regi af IRG 30 Bilag D Effektiv offentlig kommunikation 31 1. Indledning 31 2. Effektiv Offentlig Kommunikation (EOK) 31 2.1 EOK-miniseminarer 31 2.2 Konference 31 3. Bedst på Nettet 31 3.1 Tendenser 33 3.2 Bedst på Nettets prisuddeling 33 3.3 Bedst til Nettet 33 3.4 Bedst på Nettet 2006 34 4. Fælles Offentlig Adressedatabase (FOA) 34 5. E-læring - elektronisk læring 34 5.1 E-læringspuljen 35 5.2 Strategi for e-læring 36 5.3 Informationsarbejde om e-læring 36 5.4 Mobil e-læringspulje 36 5.5 Erfa-netværk om e-læring for statslige institutioner 37 7. oio.dk 37 8. Danmarksdebatten 38 9. Kontaktcenteret 39 Borgerkontakten til Statens Oplysning/1881 39 Fra nettidende.dk til statstidende.dk 40 Bilag E Offentligt indhold 41 1. Indledning 41 2. Borgerportal 41 2.1 borger.dk - et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Videnskabsministeriet 42 3. danmark.dk 42 3.1 Redesign af forside på danmark.dk 43 3.2 Aktuelle emner på danmark.dk 43 3.3 Lovgivning på danmark.dk, herunder Status 43 3.4 Myndigheder på danmark.dk, herunder Hof & Stat 44 4. statstidende.dk 44 5. it-borger 46 6. denmark.dk 47 6.1. Baggrund 47 6.2 Større danske begivenheder i 2005 på denmark.dk 47 Bilag F Bredbånd 49 1. Indledning 49 2. Revision af den danske bredbåndsstrategi 50 3. Internationalt 50 4. IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning 50 4.3 Udbredelse af bredbånd i Danmark 54 4.4 Bredbånd i internationalt perspektiv 57 5. Udbud af bredbånd i Danmark og Sverige 60 6. Bredbåndspriser 60
Bilag G Telemarkedet: Konkurrencefremme og samtrafik 64 1. Indledning 64 2. Ny lovgivning 64 3. Internationalt samarbejde 65 3.1 Remedy-rapport 65 3.2 Mobilarbejdsgruppen 66 3.3 Fastnetarbejdsgruppen 66 3.4 Regulatory Accountingarbejdsgruppen 67 3.5 SMP-arbejdsgruppen 67 3.6 2006 Review Project Team 67 4. Markedsundersøgelser 68 4.1 Processen for markedsundersøgelserne 68 4.2 Afgørelser truffet på engrosmarkederne 69 4.4 Afgørelser påklaget til Teleklagenævnet 72 5. LRAIC revision af model og fastsættelse af priser 2006 73 6. Standardtilbud 76 Vilkår i TDC s standardaftaler 76 7. Regnskabsmæssigt tilsyn 77 7.1 Gennemgang af forretningsområderegnskaber for forsyningsvirksomheder m.fl. 77 7.2 Gennemgang af TDC s forretningsområderegnskaber 77 TDC s forretningsområderegnskaber for 2003 77 TDC s forretningsområderegnskaber for 2004 77 7.3 Gennemgang af Sonofons forretningsområderegnskaber 78 7.4 Rapport om regulatoriske regnskaber 78 8. Priser for samtrafik 79 8.1 LRAIC-model pr. 1. januar 2006 79 9. Klagebehandling, udtalelser og mægling 80 9.1 Anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgangen til delt rå kobber 80 9.2 Anmodning om at krydstale i eksisterende aftale om delt rå kobber udgår 80 9.3 Anmodning om gør-det-selv løsninger i forbindelse med etableringen af delt rå kobberforbindelser 81 9.4 TDC s gebyrer for ordrehåndtering i Columbine 81 9.5 Colt Betingelser for virtuel samhusning 81 9.6 Gebyr for 2-timers løft 81 9.7 Bundtning af samtrafikydelser 82 9.8 Tilsyn i forhold til telelovens 52 ikke-diskrimination 82 9.9 Forhåndsbesked om adgangen til TDC s kabler 83 9.10 Forhåndsbesked om teknikhuse (fremskudte abonnenttrin) 83
9.11 Ikke-diskriminations forpligtelse i forbindelse med indgåelse af samtrafikaftale 83 9.12 Ikke-diskriminations forpligtelse i forbindelse med afslag på indgåelse af samtrafikaftale 84 9.13 Henvendelse om anvendelse af fortrolige oplysninger 84 9.14 Teleklagenævnets afgørelse af 30. marts 2005 vedrørende 65 om håndteringsvarsel 85 9.15 Teleklagenævnets afgørelse af den 26. maj 2005 vedrørende samhusning 85 9.16 Teleklagenævnets afgørelse af den 26. maj 2005 vedrørende tjenesteudbyder-adgang til produktet hvilende abonnement 86 9.17 Teleklagenævnets afgørelse af den 10. oktober 2005 vedr. krydstaleforbehold 86 9.18 Mægling mellem Tele2 og TDC om parternes aftale vedrørende adgang til bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinier (BSA) 86 9.19 Mægling mellem Tele2 og TDC om parternes aftale vedrørende adgang til rå kobber 87 9.20 Mægling mellem Cybercity og TDC om adgang til VDSL i forbindelse med parternes aftale om rå kobber og delt rå kobber 87 9.21 Mægling mellem Cybercity og TDC vedrørende aftale om adgang til ordrehåndteringssystemet Columbine API 87 10. Samarbejde med Konkurrencestyrelsen 88 11. Information og rådgivning 88 12. Telestatistik 89 Bilag H Telemarkedet forbrugerinformation og tilgængelighed 91 1. Indledning 91 2. Brugerinformation 91 2.1 Prispjecen 91 2.2 Teleprisguide 92 2.3 Internetkvalitetsguide 93 2.4 Ny interaktiv forbrugerguide på internettet 94 2.5 Håndtering af ulovligt indhold på nettet 94 2.6 Information om bredbånd 96 3. Tilgængelighed 96 3.1 Kompetencecentret it for alles (KIA) arbejde 96 3.2 Meddelelse fra EU-Kommissionen om etilgængelighed af den 13. september 2005 97 3.3 INCOM 97 3.4 NFTH 98 3.5 TCAM disabilities 98
Bilag I Telemarkedet forbrugerregulering og forsyningspligt 99 1. Indledning 99 2. Regulering - tilsyn 99 2.1. Forsyningspligt 99 2.2. Udbudsbekendtgørelsen 102 2.3 Nummeroplysningsdatabaser 103 2.4. Markedsundersøgelser detail 103 Marked 1 og 2 104 3. IP-telefonianalysen 105 Særlige økonomiske forhold 106 Identificerede fokusområder 106 4. Stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner 107 5. Bedst for Brugerne 107 6. Dobbeltdækning 108 7. IRG s End User Workning Group 109 8. ERG s projektgruppe om International Roaming Tariff Transparency 109 9. R&TTE-lovgivningen 110 9.1 Underretninger i forbindelse med påtænkt markedsføring 110 9.2 Markedskontrol 110 9.3 Tilsyn og kontrol 111 Bilag J Teleforum 112 Beretning for Teleforum 2005 112 Resultat af drøftelserne i Teleforum i 2005 112 2. Drøftelserne i Teleforum i 2005 113 3. Sammenfatning 120 Øvrige initiativer: 121 TDC s initiativer: 122 Initiativer, der allerede er gennemført: 122 Kommissorium for Teleforum 123 Bilag K Radio og tv 126 1. Indledning 126 2. Digital radio DAB 126 3. Digitalt jordbaseret tv DVB-T 127 4. Øget sendestyrke til lokalradio 127 5. Replanlægning af FM-båndet efter hollandsk model 128 Bilag L Frekvensadministration og mobiltilladelser 129 1. Indledning 129 2. Frekvensadministration 129 2.1 Det frekvenspolitiske rammemandat 129 2.2 Regulering af frekvensbåndet 410-430 MHz 130 2.3 Regulering af frekvensbåndet 450-470 MHz 131 2.4 Regulering af frekvensbåndet 380-400 MHz 132 2.5 Fixed Wireless Access i 3,5 GHz frekvensbåndet 132 2.6 Fixed Wireless Access i 10 GHz frekvensbåndet 133
2.7 Ny frekvensregulering 133 2.8 Frekvensplan 2005 133 3. Overtrædelsessager 134 4. Mobilområdet 135 4.1 Tilsyn 135 4.2 Udløb af tilladelser 2G 138 4.3 3G-auktion 138 4.4 3G-momssag 140 4.7 Tetra-lempelse 141 4.8 Overdragelsessager 142 4.9 Mobile Market WG 145 5. Internationalt samarbejde 145 5.1 ITU s regionale radiokonference RRC- 06 145 5.2 ITU s globale radiokonference WRC- 07 146 5.3 CEPT/ECC 146 5.4 Radio Spectrum Committee 147 5.5 Radio Spectrum Policy Group (RSPG) 148 5.6 ETSI/NSO 148 Tabel 9: ETSI s produktion af tekniske dokumenter siden år 2000 149 Bilag M Nummer- og domæneområdet 150 1. Indledning 150 2. Administration af nummerområdet 150 2.1 Særligt om 8-cifrede abonnentnumre til brug for offentlig mobilkommunikation 151 3. Nummerportabilitet 152 4. Krydsportabilitet 152 5. Anvendelsen af et forvalgnummer i forbindelse med opkald med henblik på at bestemme, om afregningen af det specifikke opkald skal ske på firma- eller privatregningen 154 6. Telextjenesten 154 7. WG NNA 154 Bilag N Domæneområdet 155 1. Indledning 155 2. Domæneloven 155 3. Internetdomæner - udbud 155 4. GAC 156 5. ICANN 157 6. ENUM 158 7. Topdomænet.eu 159 Bilag O Maste/grave-området 161 1. Indledning 161 2. Graveloven 161 3. Masteloven 161 3.1. Mastedatabase 162 3.2. Kvartalvis indberetning 164 Virksomheder, der har tilladelse til landsdækkende analog eller digital radioeller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet 164 3.3 Ændring af bekendtgørelsen vedr. indberetning til mastedatabasen 165 3.5 Opdatering af mastevejledning m.v.. 166 3.6 16 og 18-sager 166
4. Planlovsområdet 167 Bilag P Overordnet internationalt samarbejde 168 1. Indledning 168 2. ERG/IRG formandskabet 168 3. ITU 169 4. CEPT 169 5. ITSO 170 6. Udvalget vedrørende teleforhold Danmark- Grønland 170 7. ETSI 171 Bilag Q Klagenævnsbehandling 172 1.1 Teleklagenævnets ansvarsområder 172 1.2 Teleklagenævnets sammensætning 172 2. Statistik 172 Bilag R Årsrapport 173 1. Beretning 173 1.1 Præsentation af IT- og Telestyrelsen 173 1.2 Årets økonomiske resultat 173 1.4 Forventninger til det kommende år 175 2. Målrapportering 177 2.1 Skematisk målrapportering 177 2.2 Uddybende målrapportering analyse og vurdering af udvalgte mål 180 3G-auktionen 181 E-læring 181 Markedsanalyser 182 It-sikkerhedsarbejdet 182 Arkitekturværktøjer og it-arkitektur 183 3. Regnskab 184 3.1 Anvendt regnskabspraksis 184 3.2 Resultatopgørelse 184 3.3 Balancen 186 3.4 Omregningstabel 188 3.5 Bevillingsregnskab 188 3.6 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 188 4. Påtegning 189 5. Bilag til regnskabet 190 5.1 Noter 190 5.2 Gebyrfinansieret virksomhed 193 Bilag S Ordliste og IT- og Telestyrelsens hjemmesider 194 1. Hjemmesider, der drives af IT- og Telestyrelsen 194 2. Ordliste 195
Bilag A Præsentation af IT- og Telestyrelsen 1. Organisation og opgaver IT- og Telestyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Styrelsen har i alt godt 260 medarbejdere, heraf 22 medarbejdere i Koncern IT. IT- og Telestyrelsen løser opgaver inden for informations- og kommunikationsteknologiområdet. Det gælder bl.a. i relation til fremme af it- sikkerhed, borgerens og det offentliges anvendelse af it og internet, sikring af konkurrence og udvikling af det danske telemarked, sikring af forbrugerbeskyttelse samt det offentliges informations- og kommunikationsvirksomhed. Dertil kommer Koncern IT-opgaver. IT- og Telestyrelsens opgaver strækker sig således over et bredt felt. De væsentligste opgaver i 2005 var: Gennemførelse af markedsanalyser og opdatering af LRAIC-modellen med henblik på øget konkurrencefremme i telesektoren Afholdelse af auktion over 3G-frekvenser som led i effektiv administration af knappe ressourcer Udvikling og idriftsættelse af nyt elektronisk Statstidende som led i digitalisering af forvaltningen It-sikkerhed i staten med særligt fokus på det fremtidige it- og teleberedskab samt indførelse af en offentlig standard for informationssikkerhed (DS484) Fremme af e-læring og e-handel Fremme af kommunikation mellem borgerne og det offentlige gennem initiativer for digital borgerkommunikation, markedsføring af danmark.dk og let tilgængelig indgang til information om it og telekommunikation Fælles offentlig it-arkitektur på vej mod standardisering af digital forvaltning XML-standardisering med henblik på effektiv offentlig dataanvendelse. Derudover deltager IT- og Telestyrelsen aktivt i ministerbetjeningen på informations- og kommunikationsteknologiområdet samt bidrager til udarbejdelsen af politikoplæg, lovforslag, bekendtgørelser, besvarelse af folketingsspørgsmål m.v. 2. Mission IT- og Telestyrelsen skal aktivt medvirke til at skabe de bedst mulige rammebetingelser for borgere og virksomheder for at virkeliggøre visionen om Danmark som et netværkssamfund. 3. Vision IT- og Telestyrelsen har som hovedopgave at udvikle og gennemføre initiativer inden for centrale områder af regeringens it- og telepolitik, herunder: Rådgive videnskabsministeren om it- og telelovgivningen og andre it- og telefaglige forhold Rådgive og informere brugere af it- og telekommunikation, selskaber m.v. inden for it- og teleområdet og andre relevante parter om gældende lovgivning og andre generelle it- og telefaglige forhold
Regelarbejde og ministerbetjening, herunder udarbejdelsen af lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med departementet i Videnskabsministeriet samt bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerbreve m.v. Fastsætte administrative forskrifter på områder, hvor kompetencen er henlagt til IT- og Telestyrelsen Føre løbende tilsyn med og træffe afgørelser om overholdelse af gældende lovgivning på it- og teleområdet Varetage administrative opgaver i forbindelse med udmøntningen af videnskabsministerens it- og telepolitiske initiativer Iværksætte og udmønte aktiviteter inden for it-området, med henblik på at skabe digital adgang og digitaliseret infrastruktur i den offentlige sektor og øget digitalisering i erhvervslivet Fremme konkurrencen på it- og teleområdet samt sikring af den fornødne forbrugerbeskyttelse og fastsættelse af betryggende rammer for udbud og anvendelse af it- og teleprodukter Optimal udnyttelse af de begrænsede ressourcer på it- og teleområdet Varetage danske interesser på it- og teleområdet i internationale organisationer og under internationale forhandlinger m.v. Styrke borgeres/virksomheders mulighed for at finde rundt i det offentlige gennem etablering af et relevant og nyttigt indhold på internettet, øget adgang til elektronisk selvbetjening samt give overblik over egne rettigheder i it-samfundet. 4. Oversigt over styrelsens hjemmesider, netpublikationer samt status for elektronisk kommunikation til styrelsen IT- og Telestyrelsen administrerer en række hjemmesider, som har til formål at gøre den offentlige kommunikation mere effektiv, innovativ og tilgængelig. IT- og Telestyrelsen leverer således digitaliserede ydelser og selvbetjeningsløsninger, der giver en nemmere og hurtigere adgang til information om det offentlige. IT- og Telestyrelsen er bl.a. ansvarlig for følgende hjemmesider: www.itst.dk www.danmark.dk www.statstidende.dk www.denmark.dk (driften af denne hjemmeside er nu overgået til Udenrigsministeriet) www.detoffentlige.dk foa.danmark.dk www.danmarksdebatten.dk www.bedstpaanettet.dk www.oio.dk www.digitalsignatur.dk www.it-borger.dk www.internetkvalitetsguide.dk www.teleprisguide.dk www.mastedatabasen.dk www.netsteder.dk www.signatursekretariatet.dk www.it-sikkerhedsportalen.dk www.netsikkernu.dk
Bilag B Offentlig it-anvendelse 1. Indledning 2005 har været præget af realisering af visionerne for it- og data-arkitektur med sigte på stadig at udbrede bedre offentlig it-anvendelse med afsæt i regeringens udspil fra 2004. Fokus i den offentliges sektors initiativer på området er tilvejebringelse af de rette tekniske og udviklingsmæssige rammer for denne. I 2005 har IT- og Telestyrelsen derfor bidraget med metode, analyse, standardisering og værktøjsstøtte til konkrete offentlige initiativer. Eksempelvis er der arbejdet med it-udfordringerne i strukturreformen, realisering af efakturaen samt fortsat standardisering vedrørende fælles offentlig elektronisk sags og dokument håndtering (FESD). Samtidig har IT- og Telestyrelsen videreudviklet og understøttet disse initiativer med en række konkrete værktøjer, så som standardisering, jf. OIO-kataloget for standarder, Infostrukturbasen m.v. Visioner for digital forvaltning stiller den offentlige sektor over for store opgaver med både organisation og it-anvendelse. Eksempelvis har en række sektorer - såsom miljø - haft fokus på at indrette sine opgaveløsninger mere borger- og brugercentreret og effektivt, f.eks. ved at flytte opgaver, hvilket har medført skærpet fokus på de data, der kræves tilgang til for at kunne varetage opgaver i nyt regi. Dette har krævet store arkitekturmæssige overvejelser. Nøgleordene er konsistens gennem fælles rammer for itarkitekturen og fælles standarder. En stigende interesse for sektorsamarbejder (sektorstandardiseringsudvalg) var en naturlig følge igennem 2005. Generelt udviser alle dele af den offentlige sektor stigende interesse for systemarkitekturtilgange til datastandarder og arkitektur. Allerede i 2005 blev der igangsat foreløbigt arbejde med en vision for en Borgerportal en enkel og nem adgang for borgere til det offentlige. Virkeliggørelse af visioner som denne vil yderligere øge behovet og interessen for systemarkitekturtilgange fremover. 2. OIO-It-arkitektur 2.1 Konferencen om Arkitektur for digital forvaltning 2005 arkitektur i praksis Den 28. februar og 1. marts 2005 afholdt Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen den anden konference om Arkitektur for digital forvaltning - denne gang med fokus på arkitektur i praksis. Konferencen var arrangeret i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, interesseorganisationer og en bred kreds af leverandører. Konferencen tiltrak knap 500 deltagere, der bl.a. omfattede forvaltningschefer, amts- og kommunaldirektører, it-chefer, it-ansvarlige, it-projektledere og it-arkitekter. Konferencen satte fokus på: Status på IT- og Telestyrelsens arbejde med den fællesoffentlige arkitekturramme Hvordan man praktisk arbejder med arkitekturprocessen, sammenhængende løsninger og offentlige standarder Offentlige og private virksomheders konkrete erfaringer Hvordan den it-arkitekturmæssige udfordring i forbindelse med strukturreformen og andre store forandringsprocesser håndteres. Efterfølgende evaluering bekræftede, at konferencen blev betragtet som en faglig succes og en unik netværksmulighed.
2006-konferencen fokuserede på OIO-arkitektur en forudsætning for modernisering af den offentlige sektor. Deltagelsen i konferencen er tydeligvis af stigende betydning for flere aktører - ca. 600 deltagere og endnu flere private sponsorer/medarrangører end tidligere. 2.2. Udveksling af data inden for det offentlige (UAD) Foreløbige undersøgelser blev iværksat i 2005 for at se nærmere på udveksling af data inden for det offentlige. Behovet og identificering af barrierer for udveksling af data blev bekræftet, og undersøgelsen igangsatte en betydningsfuld tværoffentlig debat om disse barrierer og mulighederne for at gøre noget ved dem. Jorden blev således gødet i 2005 med henblik på evt. senere opfølgning rettet mod konkrete barrierer. I 2006 er der således etableret et udvalg, der skal sikre bedre sammenhæng mellem offentlige it-systemer. 2.3 OIO-IT-Arkitekturkomitéen Fokus i 2005 var på at modne og konsolidere komitéens rolle i forhold til ministeriets arbejde og styrke forummet som et beslutningsorienteret netværk bl.a. ved at sikre, at dagsordenen blev stadig mere interaktiv og med faglig dybde, samt at møderne i stigende grad blev drejet i retning af beslutninger og konkrete forslag. Dette skift i fokus har været muligt, fordi grundlaget, ita-principper og etablering af basale organisatoriske rammer var lagt tidligere. 2005 var derfor året, hvor IT- og Telestyrelsen indgik i dialogen med den offentlige sektor og de offentliges private partnere. Det handlede i 2005 ikke længere så meget om dialog med omverdenen om hvorvidt, der skulle anvendes en ita-tilgang, men hvordan styrelsens fokus skulle være på produktion af praktiske værktøjer og standarder (f.eks. FESD og AV begge omtalt senere), guides/vejledninger (f.eks. om kommunalreformen og standarder) og udvikling af referencemodeller på nøgleområder (f.eks. brugerstyring). IT- og Telestyrelsen varetager formandskabet i komitéen og leverer sekretærbistand. 2.4 Kommunalreformen It-understøttelsen er et vigtigt element i kommunalreformen. I 2005 har IT- og Telestyrelsen afsluttet en undersøgelse for regeringen om it-udfordringen i kommunalreformen. Konklusionen var, at der ikke er it-mæssige udfordringer, som direkte kan bringe gennemførelsen af reformen i fare. Det blev dog også konstateret, at det ville være værdifuldt at udarbejde en vejledning i overdragelse af it-systemer samt undersøge, om der er basis for at skabe fælles brugerstyringsløsninger - specielt vedrørende kommunernes tilgang til statslige it-systemer. Den nævnte vejledning blev udarbejdet i 2005, og der er iværksat en businesscase-analyse for at bestemme potentialet for den nævnte fællesløsning. I Nordjylland har IT- og Telestyrelsen støttet gennemførelse af et pilotprojekt med analyse og planlægning af it-sammenlægning i de kommuner, der bliver til Jammerbugt kommune. Erfaringerne herfra er dokumenteret i en rapport, ligesom værktøjer fra projektet til analyse af it-systemer, kompetencer etc. er stillet frit til rådighed for alle kommuner og andre interesserede. IT- og Telestyrelsen har også i 2005 publiceret Anbefalinger til kommuner vedrørende brugerstyring i forbindelse med kommunalreformen, som er produceret i samarbejde med Kommunernes Landsforening på basis af analyser i de nye kommuner Egedal og Rudersdal.
IT- og Telestyrelsen har ligeledes faciliteret dialog og videndeling mellem relevante interessenter i kommunalreformen i regi af Nøgleaktørforum, som blev oprettet i 2004, og som i 2005 er fusioneret med den generelle dialog og videndeling, som foregår i regi af OIO-It-arkitektur-forum. 2.5 Brugerstyring Arbejdet har i 2005 været fokuseret på at sende et første sæt anbefalinger om tværgående brugerstyring i høring. Fem dokumenter med anbefalinger og et diskussionspapir om håndtering af eksterne brugere har været i offentlig høring i efteråret 2005, og de er efterfølgende godkendt af OIO-it-arkitekturkomiteen som fællesoffentlige anbefalinger. Brugerstyringsprojektet har i samarbejde med KL i 2005 også udarbejdet anbefalinger til kommuner vedrørende brugerstyring i forbindelse med kommunalreformen. I det videre arbejde fokuseres der på forankring af de vedtagne anbefalinger med detailspecifikation samt deltagelse i pilotprojekter etc. Endvidere fokuseres på indkomne høringssvar, hvor behov kan identificeres, og hvor de organisatoriske aspekter kan medvirke til at skabe tillid mellem uafhængige organisationer, hvilket er en forudsætning for, at tværgående brugerstyring kan skaleres op til at dække hele den offentlige sektor. Brugerstyringsprojektet har også i 2005 leveret udkast til en såkaldt SAML-profil, som skal anvendes i forbindelse med single sign on på tværs af systemer samt et udkast til en konceptuel begrebsmodel for aktør og adresse, som bl.a. skal anvendes i forbindelse med skabelse af sammenhængende brugerkataloger i forskellige it-systemer. 2.6 Serviceorienteret Arkitektur (SOA) Hvidbog om It-arkitektur anbefalede i 2003 på policy-niveau en serviceorienteret arkitekturmodel som et overordnet princip. IT- og Telestyrelsen har i 2005 startet et projekt, som kan hjælpe med at udmønte hvidbogens udmelding i mere konkrete initiativer. Der er i 2005 publiceret fire analyserapporter, som kan hjælpe offentlige organisationer til at træffe rigtige valg vedrørende forskellige aspekter af serviceorienteret arkitektur. Der er også startet et arbejde med at udvikle en såkaldt SOA-FAQ, som skal give forskellige målgrupper svar på ofte forekommende spørgsmål om serviceorienteret arkitektur. Samtidig er der påbegyndt et arbejde med at udvikle en såkaldt adoptionsmodel for serviceorienteret arkitektur, som kan skabe en fælles forståelse af, hvordan serviceorienteret arkitektur indføres og hjælpe individuelle myndigheder med at tilrettelægge en procesplan (såkaldt roadmap) for indførelsen af serviceorienteret arkitektur i deres organisation. 2.7 Fremme af åbne standarder Det overvejes for tiden, om man fra myndighedsside skal indføre obligatoriske åbne standarder. Dette vurderes især i forhold til spørgsmålene; hvad det vil gøre ved interoperabiliteten, valgfriheden, innovationen og udbuddet, hvis de centrale funktioner i den digitale forvaltning bliver baseret på et sæt af sådanne åbne obligatoriske standarder. Derfor har IT- og Telestyrelsen igangsat undersøgelser af disse effekter på samfundsniveau såvel som organisationsniveau, bl.a. i samarbejde med Copenhagen Business School. Dette samarbejde sikrer IT- og Telestyrelsen løbende opdateret viden på området, ligesom de igangværende initiativer giver IT- og Telestyrelsen en tæt kontakt til de centrale kompetencer på området. Arbejdet tjener imidlertid ikke blot overordnede mål, men har allerede supporteret effekt på meget af det igangværende arbejde.
2.8 20 standarder til kommunalreformen IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med KL og ARF udpeget 20 it-standarder, der med fordel kan anvendes ved gennemførelsen af it-opgaverne forbundet med kommunalreformen. Standarderne skal bidrage til, at kommunalreformen kommer et stort skridt videre i forhold til digital forvaltning. Alle myndigheder, der står over for at sammenlægge eller overflytte it-systemer, anbefales at sikre, at deres kommende systemer som minimum kan overholde disse standarder. De omtalte standarder indgår i publikationen Fællesoffentlig it-standardisering, som er udgivet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen er omtalt nærmere i afsnit 2.9 nedenfor. Initiativet er blevet til på baggrund af kommunernes og brancheorganisationernes efterlysning af klare udmeldinger om it-standarder til kommunalreformen. 2.9 Standardiseringsvejledning Videnskabsministeriet har udgivet en ny publikation "Fællesoffentlig it-standardisering", som er en vejledning om OIO-it-standarder med fokus på det standardiseringsarbejde, der ligger til grund for de fællesoffentlige it-standarder i Danmark. Herved sikres et standardiseringsarbejde, der hurtigt, effektivt og fleksibelt kan tilpasse sig de skiftende krav og udviklingstendenser. Standardiseringen dækker følgende hovedområder: tekniske standarder datastandarder og processtandarder. I vejledningen beskrives principperne og processen omkring den offentlige it-standardisering, herunder en forklaring om, hvad standarder er, hvilken betydning de har, og hvordan det fællesoffentlige standardiseringsarbejde finder sted. Vejledningen Fællesoffentlig it-standardisering en vejledning om OIO it-standarder beskriver endvidere de fællesoffentlige OIO-standardiseringsfora. 2.10 Høringsproces I 2005 har IT- og Telestyrelsen implementeret en ny høringsproces for standarder, der optages i OIOkataloget. Der er tale om en åben proces, hvor alle kan give høringssvar, og hvor alt materiale ligger offentligt tilgængeligt på oio.dk. Sideløbende hermed er der blevet beskrevet en række klare procestrin, som de forskellige standarder gennemløber på deres vej til OIO-kataloget. Disse initiativer har bidraget til åbenheden og overskueligheden i de standardiseringsprocesser, der er vigtige elementer i både nutidens og fremtidens digitale forvaltning. 3.FESD I kontraktforhandlingerne for det fællesoffentlige ESDH-projekt (FESD) var et væsentlig element itarkitektur. Formålet med arbejdet er at fremme interoperabilitet og den digitale forvaltning i det offentlige. Målet er at skabe en fælles kerne og en række fælles grænseflader og udvekslingselementer. Dette fordi ESDH-systemer - isoleret set - ikke i sig selv skaber de ønskede gevinster i form af uhindret dataudveksling etc. Den nævnte fælles kerne skal bl.a. give mulighed for: Sagsbehandling på tværs af flere organisationer Sammenlægning af myndigheder med åbne sager Flytning af udvalgte opgaver mellem myndigheder
FESD-standardiseringsarbejdet blev påbegyndt i 2004 og vil fortsætte de kommende år. I 2005 blev en række standarder sendt i høring og efterfølgende godkendt til optagelse i OIO-kataloget. Det drejer sig om følgende standardiseringsområder: Skanning (modul) Adresse (datamodel) Fælles datamodel for kernen Udvekslingsmodel Ledelsesinformation fase 1. Herudover er der igangsat arbejde på en lang række andre områder, herunder brugeradministration og håndtering af digital signatur m.fl. FESD-standardiseringsarbejdet ses ikke isoleret, men er afstemt og tilpasset de generelle standardiseringstiltag som eksempelvis brugerstyring og øvrige tiltag. 4. OIO-datastandardisering Aktiviterne i standardiseringsarbejdet I IT- og Telestyrelsen er omfattende og inkluderer: 4.1 Informationsarkitektur Arbejdet med informationsarkitektur og standardisering af datagrænseflader i OIOXML er en integreret del af arbejdet med it-arkitektur. Formålet er at sikre, at der udvikles et fælles sprog med retningslinjer, regler og instruktioner for udveksling af data. Ved hjælp af XML er det muligt for offentlige myndigheder at gøre deres data og ydelser tilgængelige for andre offentlige brugere samt brugere i den private sektor på en let tilgængelig og relativt billig måde. OIOXML er baseret på internationale standarder. Knyttet til arbejdet med at definere tekniske grænseflader i XML-formatet er der et grundlæggende forarbejde i form af semantisk standardisering, hvor arbejdsgrupper, udvalg og komiteer i fællesskab fastlægger fælles definitioner og termer. OIOXML-skemaer, der skal genbruges bredt, skal i offentlig høring såkaldte fællesoffentlige data. Man kan finde retningslinjer og standarder på hjemmesiden oio.dk. Selve OIOXML-skemaerne findes i Infostrukturbasen under OIO. 4.2 OIO-Datastandardiseringskomitéen OIO-Datastandardiseringskomitéen blev etableret i 2003 under betegnelsen XML-komitéen og har en central rolle med sikring og udvikling af datastandardisering for XML-baserede ydelser og grænseflader til udveksling af data i den offentlige sektor. Sikring af sammenhæng og fremdrift i arbejdet med at standardisere data i særdeles multidata og fællesoffentlige data, facilitering og deling af viden og erfaringer vedrørende datastandardisering. IT- og Telestyrelsen varetager formandskabet i komitéen og leverer sekretærbistand. 4.3 Standardisering af dataudvekslingsformater Udviklingen af OIOXML til dataudveksling i den offentlige forvaltning er fortsat igennem 2005, og indsatsen er blevet udbredt til stadig flere myndigheder. Herved styrkes formålet med tværoffentlig genbrug af data i den offentlige sektor. I februar 2005 blev der vedtaget nye navngivnings- og designregler (NDR) for udformningen af OIOXML-skemaer, og der er i anden halvdel af året udført et omfattende analysearbejde
for at sikre, at sagsbehandlingen af OIOXML er struktureret og organiseret optimalt i forhold til den stigning i mængden af OIOXML-skemaer, som forventes at skulle godkendes i de kommende år. 4.4 Kernekomponenter Standardiseringen af fællesoffentlige data varetages af en arbejdsgruppe under OIO- Datastandardiseringskomiteen - Kernekomponentarbejdsgruppen. Kernekomponenter defineres som data, der anvendes inden for flere end to sektorer. Dette omfatter data, som eksempelvis personnavne, adresser, telefonnumre, lister over offentlige myndigheder og mange flere. Arbejdet i Kernekomponentarbejdsgruppen omfatter såvel identifikation af fællesoffentlige data samt modellering af disse. Der er i 2005 i alt færdigudviklet 48 kerneskema-kandidater hvoraf de fire er endeligt godkendt, mens yderligere ti er godkendt af Kernekomponentarbejdsgruppen og afventer høring. 34 kernekomponentkandidater er færdiggjort til godkendelse i Kernekomponentarbejdsgruppen. 4.5 Sektorstandardiseringsudvalg IT- og Telestyrelsen kan delegere kompetence til sektorstandardiseringsudvalg med det formål at forestå arbejdet med udvikling af datastandarder inden for sammenhængende forretningsområder (sektorer). IT- og Telestyrelsen bistår i relevant omfang med etablering af disse udvalg. Et kommissorium udarbejdet af sektorstandardiseringsudvalget udstikker de rammer, som OIO-Datastandardiseringskomitéen får forelagt til godkendelse. Der er i 2005 etableret følgende sektorstandardardiseringsudvalg: e-handel Miljødata I 2005 er der endvidere igangsat en proces med at undersøge og synliggøre etablerede sektorstandardiseringsudvalgs behov med henblik på en indsats med facilitering. Processen går bl.a. ud på at besøge alle udvalg og ud fra en kortlægning af status i de respektive udvalg at medvirke til en målrettet facilitering. 4.6 Standardisering af Web Services IT- og Telestyrelsen har i 2005 udviklet et fællesoffentligt arkitekturarbejde med fokus på OIO Web Service Arkitektur. Der er udviklet en referencemodel, der bygger på WS-I profiler, men konkretiseret til danske forhold. Den udviklede referenceprofil er den første i en serie. Referencemodellen muliggør anvendelse af systemer til den offentlige administration, hvor Web Services anvendes til at forbinde forskellige offentlige myndigheders it-systemer. Herved sikres opfyldelse af Hvidbogens grundprincipper, herunder i særdeleshed interoperabilitet. Referencemodellen vil gøre det lettere for leverandører at udarbejde Web Services, der kan spille sammen på tværs af myndigheder og it-platforme. Flere referencemodeller udarbejdes i 2006. For at dokumentere konkrete anvendelser og disses funktioner er der under Web Service området udarbejdet en serie af proof of concept -aktiviteter. Dokumentationer herfor fremgår dels af etablerede Web Services (piloter) samt af udgivne rapporter (dokumentation). Et af de vigtigste fokusområder i 2005 var Adresse Web Service. Dette pilotprojekt blev udarbejdet tværoffentligt sammen med Kort- og Matrikelstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen. 4.7 e-handel Den 1. februar 2005 blev det et krav, at danske virksomheder skal sende fakturaer til offentlige myndigheder elektronisk i OIOXML-format. Økonomistyrelsen har ansvaret for den lovgivningsmæssige del, mens IT- og
Telestyrelsen varetager den tekniske del. Ved udgangen af 2005 blev det vurderet, at ca. 95 pct. af regningerne til det offentlige blev sendt i elektronisk form enten via VANS eller via de etablerede læs-indbureauer. e-faktura initiativet vandt i november 2005 førstepræmien i eeurope Awards, som årets bedste offentlige europæiske digitaliseringsprojekt inden for kategorien "Transformation - Government readiness". I 2005 blev der ligeledes etableret en officiel dansk version af den internationale katalogkategoriseringsstandard UNSPSC. Der arbejdes på, at der ved udgangen af 2006 bliver offentliggjort en OIOXML standard for alle dokumenter i en basal indkøbsproces (katalog, ordre, ordrebekræftelse, faktura, rykker m.fl.) baseret på den internationale standard UBL 2.0. 4.8 ISB OIO Infostrukturbasen er et fælles, elektronisk register og bibliotek over XML-datastandarder. Skemaer, der skal godkendes som OIOXML, skal afleveres til sagsbehandling via Infostrukturbasen. Efter endt sagsbehandling påføres de et mærke, der angiver hvilken klasse, de tilhører. Herefter kan de findes til genbrug af andre offentlige myndigheder. Infostrukturbasen indeholder desuden et register over Web Services samt on-line brugervenlige værktøjer til registrering af Web Services. Infostrukturbasen har i 2005 fået tilført en række nye værktøjer til udvikling af standarderne, registrering af Web Services og kvalitetssikring for både eksterne og interne brugere, herunder sagsbehandlerne i IT- og Telestyrelsen. Infostrukturbasen indeholdt ved udgangen af 2005 over 2500 standarder. 5. Internationalt arbejde I 2005 har IT- og Telestyrelsen deltaget i flere internationale samarbejder, bl.a. i regi af organisationerne OASIS, Open Group, WSI, CEN, Dublin Core og UNCEFACT. Arbejdet har i 2005 fokuseret på arkitekturmetode, referencemodeller for serviceorienteret arkitektur og Web Services samt semantisk interoperabilitet, metadata og klassifikationssystemer. Arbejdet har bl.a. resulteret i en Arkitekturmetode, hvor OIO arkitekturmetoden er blevet vurderet i forhold til (såkaldt mappet) TOGAF (The Open Group Architecture Framework) Serviceorienteret Arkitektur (SOA) og Web Services, hvor IT- og Telestyrelsen følger arbejdet i regi af bl.a. OASIS og WSI Metadata, taksonomier og ontologier, hvor arbejdet med både serviceorienteret arkitektur og klassifikation til arkitekturarbejdet følger initiativer i bl.a. Open Group vedrørende UDEF (Universal Data Element Framework), arbejdet vedrører semantisk interoperabilitet og administrativ nomenklatur i regi af CEN, samt arbejdet med metadatastandarden Dublin Core. 6. Fælles løsninger 6.1.Arkitekturværktøjer OIO Arkitekturguide Der er i 2005 igangsat arbejde med at udvikle en overskuelig og anvendelsesorienteret guide til arbejdet med entreprise arkitektur (EA) og it-arkitektur (ITA) i det offentlige. Guiden indeholder korte systematiske beskrivelser, eksempler, tips og links. Guiden omfatter bl.a. processens trin og opgaver, leverancer med