Hvor går grænsen? Af Jesper Krarup, Højer Folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Middelfartkredsen. Grænsedebatten raser lystigt videre, især her lige op til EU-valget. Venstre ønsker skærpet overvågning og gør grin med Dansk Folkepartis ønske om grænsekontrol, ved at vise en rød-hvid bom på en åben mark. Derfor har jeg sat mig for, at delagtiggøre læserne i, hvordan virkeligheden ser ud set her fra grænselandet. Senere vil jeg komme med mit helt private bud på, hvordan kontrollen kunne være. Jeg vil bruge en del af St Bededag på tur i bil, hvor jeg vil krydse grænsen alle på alle de officielle overgange i Tønder kommune og tage et par billeder. Tønder kommune dækker knapt halvdelen af den landfaste grænse mod Tyskland. Lydersholm Grænse. Jeg starter turen i vest, fra min bopæl i Højer, og kører herfra til den østlige udkant af Tønder Kommune, til grænseovergangen ved Lydersholm. Her markerer et skilt på den tyske side, at man er ankommet til forbundsrepublikken Tyskland, men på dansk side får man kun at vide, at man er kommet til Tønder Kommune. Til gengæld kan man her se resterne af et kontrolskur. Lydershom på tysk side Lydersholm på dansk side Grænsen på Vinatvedvej. Et par km. vest for Lydersholm kommer jeg til den mindste af Tønders grænseovergange, overgangen på Vinatvedvej. Det er en lille markvej og hverken på tysk eller dansk side er der skilt om i hvilket land man befinder sig. Dog afslører et skiltt man nu er på vej til Tønder. På strækningen mellem Lydersholm og denne overgang, er der vandløb, som danner en naturlig grænse og forhindring.
Sæd Grænse. Herfra går turen via indkøb i Lidl i Süder Lügum, til den mere kendte grænseovergang ved Sæd. Det er her Dansk Folkeparti er ejer af den gamle grænsestation. Her er det mere tydeligt, at der er en landegrænse. Når man som jeg ikke er vildt begejstret for EU, så varmer det i øvrigt ekstra at se, at man bydes velkommen til Danmark af alle de nordiske flag. Denne overgang er meget befærdet. Alle tyskere, som kommer gennem Nordfriesland, på deres vej mod det danske ferieland møder her masser af danskere, som er på vej til Calle, Fleggaard, Aldi, Lidl og alle de andre i Süder Lügum. Her var der tidligere regulær grænsekontrol. Den kendte grænseovergang ved Sæd
Møllehus Grænse. Fra Sæd går turen på den danske side af grænsen over Ubjerg, til grænsen ved Møllehus, sydvest for Tønder. Her bemærker man når man kører ind i Danmark. Kører man ud, så ser man et skilt med teksten Landegrænse Rudbøl Grænse. Grænsen ved Møllehus Igen køres der på tysk side, når turen går længere mod vest, til den meget kendte Rudbøl Grænse. Her har mange danske børn gennem tiden stået midt på gaden med det ene ben i Tyskland og det andet i Danmark. Det eneste sted hvor man i sin tid valgte at trække grænsen på langs ad gaden, så genboer her er af forskellig nationalitet. Dog forbrødres man stadig på den tyske grænsekro, som reklamerer med både Tuborg og Flensburger Pils. Over Rudbøl Sø vejrer også alle de nordiske flag. Rudbol Grænse
Rudbøl Grænse før Schengen. Fotografi af opslag ved grænsen. Siltoft Grænse. Fra Rudbøl bliver jeg på tysk side det sidste stykke mod vest. Det har den åbenlyse fordel, at vejen på den tyske side er asfalteret, mens vejen gennem marsken på den danske side, er en grusvej. Til højre grusvej i Danmark og til venstre asfalt i Tyskland. Grænsen er en grøft.
Yderst mod vest når jeg til grænsen ved Siltoft. Efter min mening ligger den på et af de smukkeste steder i Danmark. Herfra er der frit udsyn over den uendelige marsk syd for Højer. På turen mellem Siltoft og Højer er der på denne årstid i tusindvis af får og næsten dobbelt så mange lam. En fantastisk tur. Ved grænsen her er det rent symbol en grænsebom.bommen er boltet fast i begge ender og står på en græsplet, hvor den ikke generer den sparsomme trafik. Jeg mødte på hele strækningen fra Rudbøl til Højer ikke andet end to cyklister. Før Schengenaftalen var der her på grænsen en låst bom over vejen. De lokale bønder havde selv nøglen til den, da flere af dem har jord på begge sider af grænsen. Dengang udgjorde det ikke det store problem. Siltoft grænse med den symbolske bom Når politiske modstandere skal beskrive Dansk Folkepartis ønske om øget grænsekontrol, så fortæller de malende om kilometerlange køer i ferieperioderne, fordi alle biler skal stoppe op og alle i bilen skal vise pas. Jeg har aldrig hørt det som et ønske fra nogen i DF. Sådan var det heller ikke før Schengenaftalen. Oftest trillede man over grænsen og nikkede venligt til en tolder, som havde øjenkontakt med fører og andre i bilen. I nogle tilfælde vinkede man med et pas. Enkelte bilister blev vinket ind til siden, hvis toldernes næser fandt grund til det. Toldere har altså næse for den slags og ved alvorlige mistanker, har de endnu bedre næser til hjælp, nemlig narkohundenæser.
Stop smuglerne. Forleden dag overhørte jeg en snak mellem indsatte i et Sønderjysk Arresthus. De snakkede lidt EU og diskuterede grænsespørgsmålet. Det overraskede mig desværre ikke at høre dem fortælle hinanden hvor let det er blevet at smugle til Danmark. I mit daglige arbejde, som lærer i Kriminalforsorgen, kan jeg ikke komme i tanker om en eneste af de mange narkodømte indsatte jeg har mødt, som er blevet taget ved grænsen. Samtlige sidder hvor de gør, som et resultat af politiets glimrende opklaringsarbejde. En undtagelse herfra er smuglerne af khat. Måske er de dårligere organiseret end andre smuglere, måske er det fordi deres stof fylder så gevaldig meget? I hvert fald læser man jævnligt om kassevogne, proppet med khat, som er blevet stoppet på den Sønderjyske Motorvej og jeg er i mit daglige virke stødt på disse smuglere. Andre smuglere fortæller om, hvordan de er begyndt at bruge droner i udøvelsen af deres kriminalitet. For få tusind kroner kan man i dag erhverve en drone med kamera, som kan styres fra en smartphone. På den måde kan man på lang afstand se, om der skulle være mistænkelige officielle køretøjer omkring en grænseovergang. Jeg går ud fra, at toldvæsnet har samme droner i mere forfinede udgaver? Ellers må de have det. Ingen mur mellem naboer, men en grænse som respekteres. Som sagt: Ingen taler om at blokere grænsen med bomme, pigtråd og at bygge en ny Berlinmur mellem Danmark og Tyskland. Mit private forslag er, at vi hurtigt efter næste valg søger et flertal for at sikre vores grænse. Mod Tyskland bør der være bemandede grænseovergange ved Sæd i Tønder Kommune, på E 45 og ved Kruså. Det er de mest befærdede overgange. Fra disse bemandede stationer skal der patruljeres på skift ved de øvrige overgange og i baglandet. Jeg tror på, at de fleste danskere synes, at det kun vil være hyggeligt at vifte med
sit danske pas i bilruden, når man triller på indkøb hos Calle og Fleggaard. Der må være en grænse!