Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018
Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser om danskernes trivsel, sundhed og sygdom Gennemført i 2010, 2013 og 2017 Alder: 16 år eller derover Omkring 180.000 deltagere i hver runde Gennemført i samarbejde mellem de 5 regioner, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen Mental sundhed og stress Smerter eller ubehag i dagligdagen Specifikke sygdomme Rygning Alkohol Kost Bevægelse i dagligdagen Højde og vægt Alternativ behandling Sociale relationer Arbejdsliv Statens Institut for Folkesundhed 2
Trivsel
Udvikling Dårligt mentalt helbred 2010: 10,0 % 2013: 10,7 % 2017: 13,2 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder
Udvikling Højt stressniveau 2010: 20,8 % 2013: 21,3 % 2017: 25,1 % % 45 2010 2013 2017 40 35 30 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder
Udvikling - trivsel Mænd og kvinder 2010 2013 2017 Højt stressniveau 20,8 21,3 25,1 Dårligt mentalt helbred 10,0 10,7 13,2 Søvnproblemer 10,2 11,0 13,6 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 5,6 5,9 7,0 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 4,7 4,9 6,6 Kvinder, 16-24 år 2010 2013 2017 Højt stressniveau 31,2 33,0 40,5 Dårligt mentalt helbred 15,8 17,5 23,8 Søvnproblemer 11,2 13,6 17,8 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 8,6 9,9 14,1 Ængstelse, nervøsitet, uro, angst 5,0 6,8 12,8
Sundhedsadfærd
Udvikling Daglig rygere 2010: 20,9 % 2013:17,0 % 2017:16,9 % % 30 2010 2013 2017 25 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder
Stillesiddende mere end 8 timer, 2017 % 90 80 70 60 56,5 % 50 40 30 20 10 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder
Usund kost På baggrund af indtaget af fire kostfaktorer (frugt, grønt, fisk og fedt) er der konstrueret et samlet mål for kostens kvalitet, hvor det samlet set er muligt at score 0-8 point. Afhængigt af svarpersonens samlede point placeres personen i en af tre rangordnede kostmønstergrupper: Sundt kostmønster (6-8 point): Generelt sunde kostvaner, typisk med et moderat til højt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et lavt til moderat indtag af fedt især mættet fedt. Gruppen er kendetegnet ved, at den følger flere af Fødevarestyrelsens kostråd, og der er derfor ikke i et forebyggende perspektiv behov for forbedring af kostvanerne. Kostmønster med sunde og usunde elementer (3-5 point): Generelt både sunde og usunde kostvaner, typisk med et lavt til moderat indtag af frugt, grønt og fisk, samt et moderat til højt indtag af fedt især mættet fedt. Der er stor variation i gruppens kostvaner, hvor kosten består af både sunde og usunde elementer. Gruppen er kendetegnet ved, at den følger nogle af Fødevarestyrelsens kostråd, og der er plads til forbedringer af kostvanerne. Usundt kostmønster (0-2 point): Generelt meget usunde kostvaner, typisk med et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt, især mættet fedt. Gruppen er kendetegnet ved, at den følger få eller ingen af Fødevarestyrelsens kostråd, og der er et stort behov for forbedringer af kostvanerne.
Usund kost, 2017 25 20 15,9 % 15 % 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 Mænd 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 Kvinder 55-64 65-74 75
Usundt kostmønster Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Samlevende Separeret, skilt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 5,4 % 26,7 %
Usundt kostmønster - vil gerne spise mere sundt Køns- og aldersjusteret indeks (OR) 0,0 1,0 2,0 Grundskole Kort uddannelse Kort videregående Mellemlang videreg. Lang videregående Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister Gift Samlevende Separeret, skilt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 41,2 % 63,8 %
Udvikling Usund kost 2010: 13,3 % 2013: 13,9 % 2017: 15,9 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder
Udvikling Svær overvægt 2010: 13,6 % 2013: 14,1 % 2017: 16,8 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder
Udvikling Binge drikkere, 2017 2013:29,5 % 2017:26,7 % 2013 2017 70 60 50 40 30 20 10 0 16-24 25-34 35-44 45-54 Mænd 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 Kvinder 55-64 65-74 75
Udvikling Overskrider SSTs højrisikogrænse ved alkoholindtagelse 2010: 10,6 % 2013: 8,5 % 2017: 6,9 % % 25 2010 2013 2017 20 15 10 5 0 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 16-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75 Alder Mænd Kvinder
Ønske om ændring Mænd Kvinder Dagligrygere, der gerne vil holde op 73 % 74 % Over højrisiko, vil gerne nedsætte forbrug 34 % 32 % Usundt kostmønster, gerne spise mere sundt 51 % 65 % Opfylder ikke anbefaling for fysisk aktivitet, gerne mere aktiv 67 % 74 % Svært overvægtige, gerne spise mere sundt 61 % 73 % Svært overvægtige, gerne mere aktiv 67 % 74 % Svært overvægtige, gerne tabe sig 46 % 66 %
Danskernes trivsel og sundhed er blevet dårligere (med undtagelse af alkohol) Der ses social ulighed i en lang række helbredsindikatorer
Resultaterne samlet i en database www.danskernessundhed.dk
www.danskernessundhed.dk
Et planlægningsværktøj der kan danne baggrund for prioritering og målretning af sundhedsindsats Kendskab til de vigtigste sundhedsproblemer og de væsentligste risikofaktorer for borgernes sygelighed Er der grupper af borgere med særlige udfordringer? Kobling mellem sundhedsprofil og politiske mål: Hvordan ønsker vi, borgernes sundhed skal være? Tallene fra sundhedsprofilerne bruges bl.a. som grundlag for nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner.