Sundhedsprofil for Gladsaxe Kommune 20. august 2014 Maja Lykke, videnskabelig medarbejder Maj Bekker-Jeppesen, videnskabelig medarbejder
Præsentationen i dag Del 2 om kronisk sygdom udkommer senere på året Hvad kan sundhedsprofilen bruges til? Metode og materialer Del 1 Demografi og kommunesocialgrupper Et udpluk af profilens resultater Social ulighed i sundhed Motivation til adfærdsændring Forebyggelse Sunde rammer Sammenfatning
Hvad kan sundhedsprofilen bruges til? kommunernes erfaringer Som et opslagsværk indeholdende viden om borgerne Synliggørelse af kommunens udfordringer Dokumentation af forebyggelses- og oplysningspotentialet blandt borgerne Prioritering af fremtidige indsatser Politisk argumentation Brug ved ansøgning og fordeling af økonomiske midler i kommunen
Eksempler Herlev Kommune: Identifikation af udfordring og potentiale: Rygestopprojekt for kortuddannede ansatte på arbejdspladser 2008-10 Høje-Taastrup Kommune: Grundlag for idræts-og bevægelsespolitik 2011-2023, herunder opsætning af mål Forebyggelsescenter Nørrebro: Opslagsværk og grundlag for udvikling af indsatser, fx et projekt om social ulighed i rehabilitering
Metode Tredje sundhedsprofil i regionen anden nationale Stor spørgeskemaundersøgelse blandt borgere over 16 år + registerdata Udsendt i alt 95.150 skemaer (2.450 pr. kommune) i foråret 2013
Deltagelse og vægtning 43,5 % i regionen (41.356 personer) 46 % i Gladsaxe (1.128) personer) Størst deltagelse blandt: Kvinder 55-74 årige Høj indkomst Videregående udd. I beskæftigelse Samlevende Dansk baggrund
Vægtning Hver besvarelse gives en vægt efter sandsynlighed for svar En besvarelse kan tælle for flere personer Lav svar procent = høj vægt Svarprocent blandt unge mænd med ikke vestlig baggrund = 20 % 1 besvarelse repræsenterer 5 personer i profilen
Borgere, som har en grundskole- eller gymnasial uddannelse i Gladsaxe Grundskole- eller gymnasial: 27 % i regionen 26 % i Gladsaxe Lang videregående: 13 % i regionen 11 % i Gladsaxe
Kommunesocialgrupper Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gladsaxe er i gruppe 2 Forventeligt at borgerne ligner gennemsnittet i regionen eller er en smule mere sunde Gennemsnitlig bruttoindkomst
Et udpluk af profilens resultater Det sædvanlige KRAM-faktorerne Og lidt ekstra Udbredelse af hash og andre euforiserende stoffer blandt unge Mental sundhed Sociale relationer
Kort om KRAM i Gladsaxe 2013 Her ligner Gladsaxe regionen 16 % ryger dagligt. Siden 2010 3 %point 9 % har et storforbrug af alkohol. Siden 2010 3 %point 9 % har meget usunde madvaner. Siden 2010 2 %point 32 % er fysisk inaktive. Uændret siden 2010 Her skiller Gladsaxe sig ud: Flere er er enten moderat eller svært overvægtige (46 % vs. 41% i RH) og andelen er steget siden 2010 Færre unge har prøvet hash (44 % vs. 51 % i RH) eller andre euforiserende stoffer (10 % vs. 14% i RH).
Generelt helbred i Gladsaxe Borgernes generelle helbred i Gladsaxe: 14 % har dårligt selvvurderet helbred (RH=13) 9 % har dårligt fysisk helbred (RH=9 %) 13 % har dårligt mentalt helbred (RH=12%) 22 % har et højt stressniveau (RH=21 %) Siden 2010 er andelene med dårligt selvvurderet helbred, fysisk helbred og højt stressniveau stort set uændret Siden 2010 er andelen for dårligt mentalt helbred dog steget med 3 %point
Svage sociale relationer i Gladsaxe 7 % har kontakt til venner mindre end én gang/måned 7 % har kontakt til familie, som de ikke bor sammen med, mindre end én gang/måned 7 % er ofte uønsket alene 4 % har ikke nogen at tale med ved behov Ligner regionsgennemsnittet Ingen ændringer siden 2010
Mest udbredt blandt: Mænd og enlige Borgere med kort uddannelse eller uden erhvervstilknytning Borgere med ikke-vestlig baggrund De ældste borgere (80+ år) gælder dog ikke kontakt med familie
Social ulighed i sundhed Der er stor social ulighed i: Sundhedsadfærd ulighed i risiko for sygdom Forekomst og konsekvenser sygdom (eks. overlevelse, retur til arb.) Middellevetid eks. 10 års forskel i middellevetid mellem den rigeste fjerdedel og den fattigste fjerdedel af danske mænd 60-70 % af den sociale ulighed i dødelighed kan forklares af rygning og alkohol men kost og motion har også betydning
Social ulighed i sundhedsadfærd DAGLIGRYGNING RYGNING INDENDØRS I HJEMMET STORFORBRUG AF ALKOHOL PASSIV RYGNING FYSISK AKTIVITET I FRITIDEN USUNDE MADVANER OVERVÆGT SODAVANDS- INDTAG
Uligheden er størst i forhold til rygning men den ser ud til at falde 5x flere dagligrygere blandt borgere med kortest uddannelse sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse (24 % vs. 5 %)
Hvordan ændrer vi adfærden blandt borgerne?
Hvorfor er det vigtigt at gøre noget ved danskernes sundhed? I 1950/60erne lå vores middellevetid i top i dag er billedet et andet
Hvorfor lever vi kortere tid? Danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer. Tab i middellevetid (år) for mænd og kvinder 60 % af kronisk sygdom skyldes uhensigtsmæssig sundhedsadfærd
Det har store økonomiske konsekvenser for kommunerne Udgifter til eksempelvis: Kommunal medfinansiering til sundhedsvæsenet Førtidspensioner Sygedagpenge Kommunernes årlige omkostninger (Kilde: Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker) Rygning: 1 mia. kr./år i medfinansiering 9,8 mio. kr. for en gennemsnitskommune. Højt alkoholforbrug: 3,1 mia. kr./år i meromkostninger 28,3 mio. kr. for en gennemsnitskommune Manglende fysisk aktivitet: 1 mia. kr./år i medfinansiering 9,6 mio. kr. for en gennemsnitskommune.
Der er mange penge at spare ved at få borgerne til at leve sundere!
Ønsker borgerne i Gladsaxe at leve sundere? Motivation til adfærdsændring blandt borgere med usund adfærd % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 73 Ønsker rygestop 43 Ønsker hjælp til rygestop Det kniber med alkoholen 35 33 Ønsker at nedsætte alkoforbrug Forsøgt at nedsætte alkoforbrug 54 Vil gerne spise sundere 67 Være mere fysisk aktiv 82 Ønsker vægttab, moderat overvægt 92 Ønsker vægttab, svær overvægt
Forebyggelsesstrategier Individorienteret strategi Højrisikostrategi: Indsats over for individer med kendte risikofaktorer Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Befolkningsorienterede strategier Oplysningskampagner Fortæl befolkningen, hvad der er rigtigt Initiativ og ansvar: Det enkelte individ Strukturel strategi Sundhedsfremmende rammer/regulering ( Gøre de sunde valg til de nemme valg ) Initiativ og ansvar: Det politisk administrative system
Hvordan skaber vi adfærdsændring? Forebyggelse hos egen læge blandt borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i Gladsaxe % Flere mænd 45 Midaldrende (45-64 år) 40 41 Kortere uddannelse 35 Ikke-vestlig baggrund 30 25 20 23 15 10 5 14 12 0 Rygning Alkohol Mad Bevægelse
Fald i andelen af borgere i Gladsaxe, der har talt med egen læge om alkohol, mad og bevægelse 82 % lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Adfærd er kompleks 15/03/14
Sundhedsfremmende miljøer gør det sunde valg til det nemme valg
Strukturel forebyggelse sunde rammer i bred forstand Lovgivning Reguleringer Tilgængelighed (afstand og adgang) Vigtige arenaer: Børneinstitutioner Skoler, ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Arbejdspladser Fritidsinstitutioner, idrætsklubber
Hvor kan man tænke strukturel forebyggelse? Hjem Hvem har ansvar? Borgeren selv 68% institutioner/skoler 48% arbejdspladser Nærmiljø/ Fritidsinteresser Søvn Transport fra arbejde Arbejde Hjem Transport til arbejde
Rammer på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Rygning Rygning helt forbudt 25% Rygning tilladt indendørs 11% (35 % i 2007) Udbud i kantine/automat Adgang til alkohol 13 % Adgang til fastfood 36 % Adgang til sodavand 70 % 21 % 43 % 86 % Generelt mest usunde rammer på: Statslige og private arbejdspladser Kortuddannedes arbejdspladser Uddannelsessteder!
Rammer og adfærd følges ad
Borgernes holdninger til forbud mod rygning og alkohol Borgerne bakker op om forbud mod rygning og alkohol i det offentlige rum Størst opbakning til forbud, hvor børn/unge opholder sig (70-90 %) Fritids/ungdomsklubber Ungdomsuddannelser Stigende opbakning til rygeforbud siden 2007, især på - Restauranter (68%) og værtshuse/caféer (47%) - Arbejdspladser (60%) Desuden opbakning til alkoholforbud ved: - Forældremøder i børnehaver, vuggestuer, folkeskoler (78-83%) - Fester for elever i ældste klasse i folkeskolen (71%)
Sundhed skal tænkes ind på tværs af sektorer og forvaltninger Bygninger National lovgivning Regionale & lokale planer By og park Transport Påvirker individuel beslutning Sundere livsstil Arbejdspladser Skoler Medier Sundheds- personale Health in All Policies 2006
Opsummering Gladsaxe Kommune Siden 2010 er borgerne i Gladsaxe blevet - Sundere hvad angår dagligrygning og storforbrug af alkohol - Sundere hvad angår generelle madvaner - Der er færre unge, der prøver hash og andre euforiserende stoffer Men - Der er ingen ændringer i fysisk aktivitet i fritiden - Der er blevet flere overvægtige - Flere har dårligt mentalt helbred
Opsummering Sunde rammer Der er stort potentiale for strukturelle tiltag på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalmiljøet Strukturelle tiltag skal tænkes i bredeste forstand, således at man både inkluderer tiltag der påvirker fysiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og sociale rammer
Tak for opmærksomheden! 15/03/14
Tak til... Sundhedsprofilgruppen Kirstine Magtengaard Robinson Maja Lykke Bodil Helbech Hansen Anne Helms Andreasen Maj Jeppesen Lone Prip Buhelt Cathrine Juel Lau Charlotte Glümer Medarbejdere ved FCFS Gert Virenfeldt Gitte Aaslet Mads Wejrup Sune Djurhuus Elisabeth Dahl Nielsen Torben Jørgensen Styregruppen Ina Løye Skafte, Rudersdal Kommune Mette Nielsen, Glostrup Kommune Tine Baatrup, Gribskov Kommune Lisbeth Naver, Herlev Kommune Perle MacDonald, Hillerød Kommune Lars Ole Andersen, Brøndby Kommune Lars Engberg, Københavns Kommune Marianne Steenstrup, Bornholms Regionskommune Ane Friis Bendix, Bispebjerg Hospital Marie Nonnemann, Glostrup Hospital Lene Schack-Nielsen, Center for Sundhed Tine Eja Bonke, Center for Sundhed Anne Frølich, Center for Sundhed Det nationale koordinerende udvalg, metodegruppe og regionale gruppe Center for Sundhed Jean Hald Jensen Helle Hilding-Nørkjær.og ikke mindst regionens borgere 19/03/14