Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?

Strategi, samarbejde og erfaringer fra en kommunal konsulent Vinie Hansen, pædagogisk og administrativ konsulent i Greve Kommune siden 2001 Folkeskolelærer siden 1983 i Greve Kommune 10 år som klasselærer i en modtageklasse Side 2

Dagens program Præsentationer Indsatser og kompetenceudvikling 2001-2018 Gennemgang af udvalgte indsatser Afslutning: Hvad har vi opnået? Side 3

Præsentation af deltagerne Stil jer i alfabetisk rækkefølge efter jeres navn Stil jer i kronologisk rækkefølge efter erfaring på tosprogsområdet Stil jer i grupper efter om I er lærer, konsulent, leder? Side 4

Præsentation af Greve kommune og skolevæsenet 2018 Greve Kommune er en kommune i Region Sjælland. Greve Kommune blev dannet ved kommunalreformen i 1970 af sognene: Greve Sogn, Karlslunde Sogn, Karlslunde Strand Sogn, Kildebrønde Sogn, Mosede Sogn, Tune Sogn. I forbindelse med Kommunalreformen i 2007 forblev kommunen selvstændig. Greve Kommune har ca. 50.000 borgere, Side 5

Skolevæsenet I Greve Kommune har vi: 10 folkeskoler og en 10.-klasseskoler, i alt 5536 elever 2 specialskoler og 2 privat skoler, i alt 940 elever Tosprogede elever, i alt 1.074 ( 19,4%) Side 6

Fordelingen af tosprogede elever Skolenavn Antal i % i 2000 Antal i % i 2018 Hundigeskolen 80 Lukket i 2009 Arenaskolen 34 51,4 Tjørnelyskolen 24 Lukket i 2016 Krogårdskolen 14 26,5 Hedelyskolen 7 22,9 Damagerskolen 5 37,1 Holmeagerskolen 6 16,1 Mosedeskolen 3 13,3 Karlslundeskolen ½ 7,1 Strandskolen 1 11,7 Tune skolen 2 5,9 Side 7

Modtagelse af nye elever Skolenavn 2000 Antal moklasser Hundigeskolen 3 2005 Antal moklasser 2015 Antal moklasser Hedelyskolen 1 2 1 1 Mosedeskolen 1 1 1 Damagerskolen 1 2 Tuneskolen 1 Karlslundeskolen Direkte indskrivning i 0.klasse efter ½ år i bh. 1 1 2018 Antal moklasser Side 8

Gi en - få en i 10.min. Tal sammen to og to om jeres skolevæsen: Hvor mange folkeskoler og antal tosprogede elever i kommunen? Hvordan modtager I nye flygtninge / flersprogede elever? Hvad fungerer godt og hvad kan udvikles? Side 9

Indsatser 2001-2018 ÅR Indsats 2002- Flytning af modtageklasser fra nord- til midtskoler 2005 - Henvisning til anden skole end distriktsskolen 2010-13 Forældrerollemodelkorps 2012-15 Lav en plan for undervisning af tosprogede elever 2015-16 Sproglig udvikling og læringsmålstyret undervisning 2013-17 Styrk Sproget 2017- Handleplaner for sproglig udvikling Side 10

Kompetenceudvikling 2002-2018 ÅR Indsats 2002- To-årige andetsprogsmodul for DSAlærere 2005 - Sprog og fag for faglærere 2008-10 Uddannelse af skole-hjemvejledere 2013-16 Genrepædagogik/sprogbaseret læring 2016-17 Diplommodul i vejledning bl.a. for DSAvejledere 2017-18 Diplommodul i andetsprogspædagogik for lærere og pædagoger 2018-19 30-timers kursus i Flersprogethed og sproglig udvikling for pædagoger i dagtilbud og SFO Side 11

Henvisning til anden skole end distriktsskolen De tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte henvises til skoler med få tosprogede elever Formålet er at give eleverne bedre sproglige og danskfaglige læringsmuligheder jf. lovgivningen. De tosprogede elever udvælges på baggrund af en sprogvurdering udført i børnehaverne. Herefter gennemfører konsulenten samtaler med hvert enkelt forældrepar for at fortælle om ordningen. Side 12

Henvisning til..fortsat Eleverne indskrives i almindelige børnehaveklasser og tilldeles ekstra tid til undervisning i dansk som andetsprog, der organiseres i grupper på tværs af klasserne Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med særlig uddannelse eller erfaring inden for området Desuden er der tilknyttet to tosprogede medarbejdere med henholdsvis tyrkisk/kurdisk og arabisk baggrund. Side 13

Henvisning fra og til 2015-18 Skolenavn Henvises fra Henvises til Arenaskolen (Hundige) 211 44 Tjørnelyskolen 71 30 Krogårdskolen 12 41 Hedelyskolen 33 26 Damagerskolen 17 71 Holmeagerskolen 2 59 Mosedeskolen 4 58 Karlslundeskolen 8 28 Strandskolen 2 2 Tuneskolen 5 6 365 365 Side 14

Gi en få en 10 min. Tal igen sammen to og to med en anden end sidst Samler eller fordeler jeres kommune de flersprogede elever? Hvilke fordele /ulemper ser I ved de to ordninger? Hvad fungerer godt og hvad kan udvikles? Side 15

Organisering af dansk som andetsprog DSA-vejledere på alle skoler DSA-team på alle skoler DSA-netværk på tværs af skoler Funktionsbeskrivelse for DSA-vejledere Sproglige handleplaner på alle skoler 5 integrationsmedarbejdere på tværs af skoler Side 16

Sproglige handleplaner på alle skoler Målsætninger fra Greve Kommunes Integrationspolitik 2015 Undervisningen af tosprogede elever skal udvikles og styrkes, så tosprogede elever kan gennemføre et folkeskoleforløb på lige fod med etsprogede elever Forskellen mellem et- og tosprogede elevers faglige resultater skal mindskes Der skal måles en årlig forbedring af fagligheden for alle tosprogede elever i udvalgte fag i de nationale test Ved folkeskolens 9. klasseprøve, skal der årligt kunne måles en forbedring af tosprogede elevers faglige resultater Side 17

Sproglige handleplaner Forældresamarbejdet skal styrkes. Der skal årligt kunne ses en positiv udvikling i forældredeltagelsen i både kollektive arrangementer og individuelle samarbejder mellem familie og dagtilbud og skole Side 18

Skabelon for sproglige handleplaner Udfordringer Her beskrives hvilke udfordringer I har i forhold til at nå de kommunale mål Delmål Her beskrives delmålene for de forandringer, I skal igangsætte Aktiviteter/ Indsats Her beskrives hvilke aktiviteter, I vil igangsættes for at nå de ønskede delmål og mål Tegn Her beskrives hvilke tegn I skal se flere af hos jeres børn for at nå de kommunale mål Side 19

Temaerne i den sproglige handleplan Sprog og faglighed Ledelse og organisering Forældresamarbejde Trivsel og alsidig udvikling Overgange Kompetenceudvikling Side 20

Udfordringer Her beskrives hvilke udfordringer, I har i forhold til at nå de kommunale mål Delmål Her beskrives delmålene for de forandringer, I skal igangsætte Aktiviteter/Indsats Her beskrives hvilke aktiviteter, I vil igangsættes for at nå de ønskede delmål, tegn og mål Tegn Her beskrives hvilke tegn I skal se flere af hos jeres børn, på skolen m.m. for at nå de opstillede mål Sprog og faglighed 1. Skolen har lavet en ny plan for afdækning af de tosprogede elevers sproglige støttebehov. Den skal afprøves i praksis. 2. Sprogvurdering anvendes ikke som grundlag for databaseret undervisning/læring. 1. DSA-teamet har udarbejdet en plan for afdækning af de tosprogede elevers sproglige støttebehov. 2. Skolen har en beskrivelse af, hvordan sprogvurdering og anden data anvendes i undervisningen. 1. I løbet af de første måneder i skoleåret 2017-18 udarbejdes en handleplan for hver tosprogede elev. 2. Sprogvurdering og andre data bliver beskrevet, og især hvordan materialet indgår i lærernes planlægning af undervisningen. 1. Forældrene tilkendegiver, at deres børn lærer mere. 2. Klassens lærere oplever, at samarbejdet mellem DK2 lærerne og teamet er mere struktureret. Side 21

Ledelse og organisering 1. Ledelsen er med ind over, når vi arbejder med retningslinjerne for dansk som andetsprog på skolen. 2. Hjælpe med at det er muligt at overholde handleplanen/ kørerplanen for dansk som andetsprog 1.Skolen har udarbejdet mål og retningslinjer for DSA, som anvendes af lærere 2. Ledelsen og medarbejdere har udarbejdet mål for samarbejdet mellem lærere. 1. Forvaltningens forslag til funktionsbeskrivelse for DSA anvendes/tilpasses egen virkelighed. 2. Vi har som noget nyt etableret en ressourcebank, hvor udvalgte faggrupper arbejder sammen om at skabe nogle bedre rammer og vilkår for vores elever. 1. Medarbejderne opsøger og bruger skolens DSAvejleder/DSA- læreren på årgangen Side 22

Overgange - fra modtageklasser til almenklasser 1. Skolen har for nylig lavet en beskrivelse og plan for overgang fra modtageklasse til almenklasse. Målet er, at vi er i stand til at holde os til planen. 1. Skolen har udarbejdet en plan for overgang fra modtageklasse til almenklasse på baggrund af forvaltningens retningslinjer. 1. Alle elever i modtageklassen er tilknyttet en almenklasse og har timer i klassen. 1. Modtageklassens elever har timer i almenklasserne. 2. Eleverne i modtageklassen sluses hurtigere ud i almenklasserne. 3. Lærerne i almenklasserne og modtageklasser samarbejder om inklusion af eleverne i modtageklassen. Side 23

Hvordan følger I elevernes sproglige udvikling? Har kommunen en plan? Ja-Nej Har skolen en plan? Ja-Nej Navn / møde / formål Side 24

Hvad har vi opnået? Et fælles skolevæsen som arbejder sammen om at løfte opgaven med at integrere og uddanne de flersprogede elever og forældre Strukturer, procedurer og redskaber til at løfte opgaven på kvalificeret vis Begejstring og energi i det pædagogiske arbejde med flersprogede elever Er vi i mål? Side 25

Nej det er vi ikke Men vi er godt på vej Karakterer Etsprog 2017 To-sorog 2017 Forskel Et-sprog 2015 To-sprog 2015 Forskel Dansk Matematik 6,9 6,5 5,7 5,1 1,2 1,4 7,1 6,9 5,8 5,6 1,3 1,3 Side 26

Tak for i dag Side 27