Effektmålsmodifikation

Relaterede dokumenter
Effektmålsmodifikation

Epidemiologiske associationsmål

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Epidemiologiske associationsmål

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Population attributable fraction

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Analyse af binære responsvariable

Introduktion til epidemiologi

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Epidemiologisk evidens og opsummering

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Introduktion til epidemiologi

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Studiedesigns: Alternative designs

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Epidemiologiske hyppighedsmål

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mål for sammenhæng mellem to variable

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Præcision og effektivitet (efficiency)?

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologiske mål Studiedesign

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Træningsaktiviteter dag 3

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Epidemiologiske metoder

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Skriftlig eksamen i samfundsfag

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

Lineær og logistisk regression

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Vejledende eksamensopgaver vedr. hypotesetest (stx B og stx A)

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Morten Frydenberg 14. marts 2006

Øvelser til basalkursus, 2. uge

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Eksamen i Statistik og skalavalidering

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Opgavebesvarelse, Basalkursus, uge 3

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Synopsis til eksamen i Statistik

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Forskelle i behandlingskvalitet på sygehusene: Rigsrevisionens beretning

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1

Logistisk regression. Statistik Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

1. februar Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Transkript:

Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om Absolut mål = forskel mellem grupperne Relativt mål = forhold mellem grupperne Associationsmål afhænger af studiedesignet Opstil gerne i 2x2 tabel Odds ratio er en god approksimation til RR når udfaldet er sjældent Tolkning af absolutte mål: 0 = ingen forskel Tolkning af relative mål: 1 = ingen forskel Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 2

Hvorfor effektmålsmodifikation? Effektmålsmodifikation er At associationen mellem eksponering og udfald varierer i forskellige strata, når der stratificeres (opdeles) på en tredje variabel Virkeligheden er At de færreste eksponeringer er monokausale dvs. at de virker i samspil med andre faktorer Derfor er det interessant At undersøge om nogle grupper er særligt sårbare. Det kan målrette interventioner. Undersøgelse af effektmålsmodifikation kan øge indsigten i sygdommens årsager Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 3

Vitamin A og dødelighed Både drenge og piger Konklusion: formentlig ingen forskel, måske lidt skadeligt Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 4

Vitamin A og dødelighed Kønsopdelt Konklusion: Godt for drenge og skidt for piger Køn er en effektmålsmodifikator af associationen mellem vitamin A tilskud og dødelighed Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 5

Er asbest en effekmålsmodifikator? Det kommer an på hvilken association man studerer Rygning kan give lungekræft Asbest kan give lungekræft Virker rygning og asbest i samspil i udviklingen af lungekræft? Hvis asbest (B) modificerer effekten af rygning (A) på lungekræft ville vi f.eks. forvente at Risiko øget mere/mindre end man skulle forvente Risiko øget Risiko øget Reference B A U A U B U U Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 6

Er asbest en effekmålsmodifikator? + - Total + Rygning 19 1001 1020 - Rygning 8 3192 3200 RR=7,5 Total 27 4193 4220 Eksponeret for asbest Ikke eksponeret for asbest + - Total + - Total + Rygning 11 209 220 - Rygning 6 1194 1200 Total 17 1403 1420 + Rygning 8 792 800 - Rygning 2 1998 2000 Total 10 2790 2800 RR = (11/220)/(6/1200) = 0,05/0,005 = 10 RD = (11/220)-(6/1200) = 50-5 = 45/1000 RR = (8/800)/(2/2000) = 0,01/0,001 = 10 RD = (8/800)-(2/2000) = 10-1 = 9/1000 Simpson s paradox: 7,5 vs. hhv. 10 og 10. Associationen mellem to variable kan omvendes ved inklusion af en tredje variabel Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 7

Hvad kan vi udlede? Ens association på det relative mål, dvs. forholdet (ratioen) Uens association på differencemålet, dvs. forskellen (absolutte tal) Eksponeret for asbest Ikke eksponeret for asbest + - Total + - Total + Rygning 11 209 220 - Rygning 6 1194 1200 Total 17 1403 1420 + Rygning 8 792 800 - Rygning 2 1998 2000 Total 10 2790 2800 RR = (11/220)/(6/1200) = 0,05/0,005 = 10 RD = (11/220)-(6/1200) = 50-5 = 45/1000 RR = (8/800)/(2/2000) = 0,01/0,001 = 10 RD = (8/800)-(2/2000) = 10-1 = 9/1000 Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 8

Er asbest en effektmålsmodifikator af associationen mellem rygning og lungekræft? Asbest ER og ER IKKE en effektmålsmodifikator for rygnings effekt på lungekræft Effektmålsmodifikation afhænger af skalaen, dvs. om sammenhængen undersøges med et relativt eller et absolut mål Der er ikke statistisk interaktion mellem asbest og rygning Der er biologisk interaktion mellem asbest og rygning Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 9

Er køn en effektmålsmodifikator? Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 10

Biologisk interaktion Tilstrækkelige årsagsmekanismer til lungekræft A = Rygning, B = Asbest og U = Ukendte årsager B A U A U B U U + Asbest - Asbest + Rygning R AB R A - Rygning R B R U Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 11

Biologisk interaktion Risikoen pr. 1000 var Rygning Asbest + Kræft Population Risiko + Asbest - Asbest + + 11 220 50 + - 8 800 10 - + 6 1200 5 - - 2 2000 1 + Rygning 50 (R AB ) - Rygning 5 (R B ) 10 (R A ) 1 (R U ) Hvad er baggrundsrisikoen (R U )? R U = 1 pr. 1000 Hvad er merrisikoen ved rygning uden eksponering for asbest? R A - R U = 10-1 = 9 pr. 1000 Hvad er merrisikoen ved asbest uden rygning? R B - R U = 5-1 = 4 pr. 1000 Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 12

Biologisk interaktion De separate effekter for rygning, asbest og mekanismer, hvor disse to årsagskomponenter ikke indgår kan redegøre for 14 (9+4+1) pr. 1000 Vi vil derfor forvente en risiko på 14 pr. 1000 blandt dem der er eksponeret for både rygning og asbest, hvis disse to ikke interagerer i en årsagsmekanisme Vi observerer en risiko på 50 pr. 1000, hvilket er mere end vi ville forvente. Derfor er der biologisk interaktion Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 13

Statistisk interaktion + Asbest - Asbest + Rygning 50 (RR AB ) - Rygning 5 (RR B ) 10 (RR A ) 1 (RR U ) Vi observerer en RR på 5 blandt ikke-rygere eksponeret for asbest Vi observerer en RR på 10 blandt rygere der ikke er eksponeret for asbest Vi ville forvente en RR på 50 (5x10x1) blandt rygere der er eksponeret for asbest Vi observerer en RR på 50, hvilket er hvad vi ville forvente. Derfor er der ikke statistisk interaktion Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 14

Alternativ terminologi Biologisk interaktion kaldes også Kausal interaktion Synergisme/antagonisme Fælles effekt Kausal afhængighed Additiv interaktion Betinget kausalitet Statistisk interaktion kaldes også Effektmodifikation Heterogenitet Multiplikativ interaktion Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 15

Anbefaling Det kan du gøre Beregn statistisk interaktion når grupperne er uombyttelige og der derfor skal justeres for forskelle mellem grupperne Undersøg kun om der er effektmålsmodifikation hvis du har en underliggende hypotese Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 16

Næste gang Introduktion til Randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT). En smart måde at designe sig ud af mange af de problemer der kan være med epidemiologiske undersøgelser. Husk at læse artiklen. Husk at læse artiklen. Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 17