Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Relaterede dokumenter
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv

FOA vil gerne hjælpe dig

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Drøftelse af chanceulighed

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Udnyt ressourcerne bedre

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Skolen påvirker hele familien

Nordisk Motivationskonference juni 2010

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Læs mere på FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

DRENGECAMPEN RESULTATER - TEST AF SYV KARAKTERTRÆK 2015, VARDE KOMMUNE 1/10

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Analyse 15. juli 2014

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

EFFEKT OG KVALITET. Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Profilmodel Ungdomsuddannelser

DIN VIRKSOMHED ELLER ORGANISATION KAN GØRE EN FORSKEL FOR ANBRAGTE BØRN

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Børnehavens betydning for børns udvikling

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Analyse segregering i de fire største danske byområder

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Styrk dit barns karakterdannelse. Vodskov januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Social arv Udfordringer og mekanismer

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

#informationsmøde D. 13. MARTS 2019

REGISTERANALYSE BØRN OG UNGE MED ORDBLINDHED

Pointer fra forskning om kvalitet

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Jeg har forandret mig. Både mentalt og fagligt. Det er rart, når man føler sig lidt klog. Og jeg ved nu, at jeg er klog nok

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste

strategiske mål

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Analyse 18. december 2014

Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Opvækst i ghettoområder

Udvikling i social arv

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Den sociale arv i Østdanmark.

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

OVERSIGT OVER DE 24 STYRKER

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

Undervisningsbeskrivelse

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn

Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?

Transkript:

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017

1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Og hvilke udfordringer giver dette skoler / lærere?

Hovedpointer: 1. En indsats er mere eektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Det gælder størstedelen af børn og ikke kun en særlig udsat gruppe - alle har brug for læring og hjælp til at udvikle sig. 4. Og det giver skoler / lærere en særlig stor udfordring.

Hvorfor tidlige indsatser?

Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige 'formelle' muligheder får de, der har meget, endnu mere

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer m. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder Der er kritiske 'vinduer' i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseekt er langt større tidligt De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

Hvorfor tidlige indsatser? Faglige færdigheder hænger uløseligt sammen med socio-emotionelle færdigheder

Hvorfor tidlige indsatser? `Sammenhæng' mellem års fuldført uddannelse og IQ / socio-emotionelle færdigheder, drenge Kilde: Almlund et al. 2011 Lignende ses for sammenhængene mellem karakterer / helbred / kriminalitet / indkomst og IQ / socio-emotionelle færdigheder.

Hvorfor tidlige indsatser? Specielt conscientiousness optræder som særligt vigtigt. Men hvad er indeholdt i 'conscientiousness'? Omhyggelig; Organiseret; Arbejdsom; Pålidelig; Samvittighedsfuld; Ambitiøs; Alvorlig Analogen i barndommen er: Vedholdenhed; Opmærksomhed / evne til at fastholde koncentration; Bevidst selvkontrol og impulskontrol. Dvs. at lære at lære

Ulighed i evner gennem barndommen

Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra 2.-8. klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau

Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til `selvregulering og samarbejde', 3-5 år

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig.

Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig.

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

Ulighed i evner gennem barndommen Betyder det så, at skolen ikke er vigtigt som `social løftestang'? NEJ Men det betyder, at hjørnestenen til den ulighed vi ser, ofte bliver lagt tidligere. Skolealderen er ikke `tidligt' i barndommen. I skolealderen bliver næsten alle de færdigheder, vi skal bruge igennem resten af livet (færdig)udviklet. Derfor er jeres udfordring så meget desto større, men også vigtigere.

Figure: Andel der består en ungdomsuddannelse og påbegynder en videregående uddannelse; på tværs af skolekammeraters husholdningsindkomst Segregering: Udfordringerne er ikke lige fordelt mellem skoler

Opsummering Når det kommer til at fremme social mobilitet, så har vi en unik mulighed Vi har intentionerne... Men vi mangler resultaterne De forskelle der stadig eksisterer i Danmark må rejse mange spørgsmål og give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen 'skylden' - det handler om at nde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Et er hvad vi mener bør være skolens ansvar og forældrenes ansvar. Men stemmer dette overens med virkeligheden? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

Opsummering Lige muligheder i livet sikres ikke ved lige formel adgang til fx uddannelse i løbet af ungdommen eller som voksen Lige muligheder i livet opnås først, når der er lige muligheder gennem hele barndommen