AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007
Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I TYSK Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Formål Uddannelsesstruktur og optagelseskrav Eksaminer Generelle Faglige mål Undervisningsformer Samlet oversigt over uddannelsens prøver Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 22 Historie og samfundsforhold 23 Teoretisk sprog 24 Moderne sprogbeskrivelse 25 Litterær tekstanalyse 26 Teksthistorie I 27 Mundtlig sprogfærdighed Kapitel 8 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen (type A) i tysk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Germansk Filologi, Studienævnet for Germansk. 2. Uddannelsen introducerer til faget tysks forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder. 3. Suppleringsuddannelsen (type A) i tysk giver den studerende gode kundskaber inden for tysk sprog, tysk litteratur, tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, og den sætter den studerende i stand til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at arbejde med og formidle fagets stofområder. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen (type A) i tysk er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen (type A) i tysk er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Desuden kræves tysk på B-niveau.
Kapitel 3: Eksaminer 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Germansk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Ved interne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Ved eksterne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 10. En prøve kan være bunden eller fri. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, 4
godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Stk. 2. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Det normerede omfang af pensum til de enkelte prøver og det normerede omfang af de skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, angives i normalsider. Stk. 2. Ved pensumopgivelser forstås ved en normalside henholdsvis 1400 typeenheder prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 3- dobbelt. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. Stk. 3. Ved skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, forstås ved en normalside 2400 typeenheder. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. 17. Studienævnet for Germansk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 5
Kapitel 4: Generelle faglige mål 18. Den studerende skal ved de prøver, der vedrører suppleringsuddannelsen (type A) i tysk, dokumentere gode kundskaber inden for tysk sprog og litteratur, et grundlæggende kendskab til tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, sikkerhed i at udtrykke sig på tysk samt evne til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at arbejde med og formidle fagets stofområder. De specifikke krav er beskrevet nedenfor ( 22-27). Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Undervisningen finder sted i form af forelæsninger, seminarer og individuel vejledning. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. Suppleringsuddannelsen (type A) omfatter følgende prøver i faget tysk: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Historie og samfundsforhold ( 22) intern 10 point Best./Ikke best. 1. semester Teoretisk sprog ( 23) intern 5 point Best./Ikke best. 1. semester Moderne sprogbeskrivelse ( 24) ekstern 15 point 7-trinsskalaen 2. semester Litterær tekstanalyse ( 25) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 2. semester Teksthistorie I ( 26) intern 10 point 7-trinsskalaen 2. semester Mundtlig sprogfærdighed ( 27) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 2. semester 6
Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 21. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 22. Historie og samfundsforhold. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 1. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves kendskab til hovedtrækkene af tysk historie med hovedvægten på tiden efter 1750. Der kræves kendskab til samfundsforholdene i det tysksprogede område efter 1945. Det krævede stof svarer i omfang til hovedtrækkene af en fremstilling på ca. 500 normalsider. Der kræves kendskab til disciplinens vigtigste hjælpemidler og færdighed i informationssøgning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Varighed: 3 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 10 point. 23. Teoretisk sprog. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 1. semester. Stk. 2. Faglige mål: Den studerende vælger et sprogvidenskabeligt tema, der f.eks. kan omhandle moderne grammatik, almen lingvistik appliceret på tysk, didaktisk grammatik, grammatikformidling, moderne dialekter, nederlandsk, sproghistoriske studier, ældre litteratur læst med sprogligt sigte. Der må ikke være indholdsmæssigt sammenfald mellem det valgte tema og det stof, der indgår i 7
den studerendes øvrige prøver under suppleringsuddannelsen. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i et eller flere områder inden for det studerede tema. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 point. 24. Moderne sprogbeskrivelse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 2. semester. Stk. 2. Faglige mål: I prøven indgår pensa fra forskellige sprogvidenskabelige stofområder. Der opgives et pensum i lingvistik og et pensum i fonetik. Desuden opgives der et pensum i moderne grammatik omfattende A. Rossen, Tysk grammatik, samt 2 eller 3 grammatiske tyngdepunkter, der er studeret efter en videnskabelig tysk grammatik. Dersom der kun opgives 2 grammatiske tyngdepunkter, skal pensum yderligere omfatte et sprogligt tilvalg, jf. nedenfor. Lingvistik: Der kræves kendskab til moderne lingvistiske grundbegreber samt til forskellige nyere syntaktiske analysemodeller og færdighed i at anvende dem på beskrivelsen af moderne tysk. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Fonetik: Der kræves kendskab til fonetikkens grundbegreber og til centrale lydlige fænomener i tysk som udlydsforstærkning, omlyd, monoftongering, diftongering samt accentforhold. Der kræves kendskab til det moderne tyske lydsystem, de enkelte sproglyds artikulation og deres forhold til ortografien, og der kræves færdighed i fonetisk 8
transskription. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Moderne grammatik: Der kræves sikker beherskelse af den tyske grammatik i et omfang svarende til fremstillingen i A. Rossen, Tysk grammatik. Der kræves fortrolighed med en videnskabelig tysk grammatik, svarende i niveau og omfang til Peter Jørgensen, Tysk grammatik I-III, og der kræves fortrolighed med benyttelsen af de større tysk-tyske ordbøger, således at der kan gives en sammenhængende og argumenterende redegørelse for sproglige fænomener inden for formlære, orddannelse, syntaks og betydningslære, som de optræder i moderne tyske tekster. Det krævede pensum omfatter A. Rossen, Tysk grammatik, samt 2 eller 3 grammatiske tyngdepunkter, der er studeret efter en videnskabelig tysk grammatik, jf. ovenfor. Sprogligt tilvalg: Den studerende kan vælge et tema uden for områderne lingvistik, fonetik og moderne grammatik. Det sproglige tilvalg kan f.eks. ligge inden for didaktisk grammatik, grammatikformidling, moderne dialekter, nederlandsk, sproghistoriske studier, ældre litteratur læst med sprogligt sigte. Et sådant sprogligt tilvalg kan træde i stedet for et af de krævede tyngdepunkter i moderne grammatik, jf. ovenfor. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves på basis af et forelagt tekstmateriale i et eller flere af de studerede stofområder. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 9
25. Litterær tekstanalyse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 2. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves grundlæggende kundskaber i litteraturteori og i tekstanalytisk metode. Der kræves på basis af en korrekt sproglig forståelse færdighed i analyse af skønlitterære tekster fra tiden efter ca. 1750. Med henblik på fortolkning kræves indsigt i en teksts opbygning og stilistisk-retoriske virkemidler. Der opgives et særligt studeret tekstanalytisk tema, der godkendes af faglæreren. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i analyse af et forelagt, ulæst tekstmateriale fra tiden efter ca. 1750. En mindre del af det forelagte materiale oversættes til dansk. Prøven kan endvidere omfatte et eller flere spørgsmål i det særligt studerede tekstanalytiske tema, medmindre dette forud er afviklet ved tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: En af studienævnet godkendt tysk-tysk ordbog. Varighed: 5 timer. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 26. Teksthistorie I. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 2. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves overblik over tysk litteratur- og kulturhistorie i to af følgende tre perioder: 1700-1830, 1830-1920, 1920 - idag, samt kendskab til vigtige forfatterskaber i de af den studerende valgte perioder. Det samlede omfang svarer til videnskabelige fremstillinger på ialt ca. 400 normalsider. Der kræves færdighed i problemorienteret analyse af litteratur- og kulturhistoriske forløb. Der kræves kendskab til disciplinens hjælpemidler (håndbøger, bibliografier, litteraturhistorier o. lign.) og færdighed i informationssøgning. Fra de valgte 10
perioder opgives et repræsentativt udvalg af tysk skønlitteratur bestående af 8 episke værker af gennemsnitlig 150 normalsider, 4 dramaer og 350 linier lyrik. Af disse værker vælges 3 således, at de belyser et afgrænset tema, f.eks. et forfatterskab, en genre, en strømning, et litteraturteoretisk tema. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i teksthistorisk viden og evne til mundtlig redegørelse for teksthistoriske sammenhænge, med inddragelse af en eller flere af de opgivne tekster. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 27. Mundtlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 2. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i at udtrykke sig frit på korrekt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af et kort referat efterfulgt af en samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær tysk tekst på ca. 500 ord. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: Ingen hjælpemidler. Forberedelsestid: 20 minutter. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 11
Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 28. Ordningen træder i kraft 1.9.1997. 29. Studerende, der efter tidligere studieordning har bestået 1-årig suppleringsuddannelse i tysk eller dele deraf, kan overføres til nærværende studieordning. Beståede prøver i 1-årig suppleringsuddannelse meritoverføres som følger, idet den ved tidligere suppleringsuddannelse opnåede bedømmelse overføres til nærværende studieordning: Tidligere 1-årig suppleringsuddannelse Suppleringsuddannelse (type A) (1987) 3.2. Historie og samfundsforhold - 22 Historie og samfundsforhold 3.3. Grundkursus, sprogligt - 24 Moderne sprogbeskrivelse; efter studie nævnets afgørelse: enten 2 grammatiske tyngdepunkter eller 1 grammatisk tyngdepunkt samt lingvistik 3.3. Grundkursus, litterært - Elementer fra 25 Litterær tekstanalyse og/eller 26 Teksthistorie I efter afgørelse ved studienævnet 3.4. Emnestudium - Studienævnet træffer i hvert tilfælde afgørelse om indplacering af bestået emne GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST 1997. Ændring af 9, 20, 21, 22 stk. 2, 23 stk. 2, 24 stk. 2 og 3, 25 stk. 2 og 3, 26 stk. 2 og 3 og 27 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juli 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 12