BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN

Relaterede dokumenter
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Proteinudnyttelse i græs

Ny viden fra Bio-Value

IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER

Perspektiver, udfordringer. bioraffinering. og muligheder i grøn. Erik Fog SEGES Økologi Innovatation Møde med GUDPs bestyrelse d. 18.

TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS

For og imod GMO i foder og mælk

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Arbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

DME, Vejle 13. okt Erik Fog MODELLER OG ØKONOMI FOR BIORAFFINERET PROTEINPRODUKTION

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?

Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES

Biogaspotentialet i græspulp og restvæske fra et grønt bioraffinaderi

SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

Potentialet for samproduktion af bioenegi og protein i græsser Kan vi fastholde fødevareforsyningen og mindske miljøpåvirkningen fra dansk landbrug?

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

Incitament konference DI: 15. nov. 2013

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres Januar 2012 Benny Mai

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Advanced Substrate Technologies

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Tørring og formaling af plantemateriale

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Gastekniske dage Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

BBI-JU: Bio-Based Industries Joint Undertaking. Kan og skal vi bruge BioValue i forhold til BBI?

Betydning af Kvælstoftilførsel for Proteinindhold, Proteinets Ekstraherbarhed og Proteinkvalitet ved Fraktionering af Græs og Kløver

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljøstyrelsen. Vedr. bestillingen: Græsbaseret proteinkoncentrat, fodereffektivitet, gyllekvalitet og dyresundhed

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Danish Technology Center Denmark

ComBigaS. Complete biogas solutions

Temadag i Brancheforeningen for Biogas 2. marts 2015

Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer. Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Øget planteproduktion og bedre miljø samtidigt! Uffe Jørgensen

Fossil Fri Thy: Affald FC: 29. nov. 2012

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Cleantech Dag Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Konkrete muligheder og udfordringer Produkter af kartofler (Nicolai Hansen, KMC)

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy

Bioprocessering af proteinafgrøder

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Fremtidens landbrug i Det biobaserede samfund. Indlæg ved møde på AU-Foulum 8. Oktober 2013 Erik Steen Kristensen

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/ Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Samspilsramt energidemonstration. Charles Nielsen

- advanced process control

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

Bornholmske Ø-grise fodret på lokalt protein

FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

ETV-Verifikat og markedsføring af dekantere til gylleseparering.

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

BIORAFFINERET GRÆSPROTEIN TIL ØKOLOGISKE HUSDYR Vurdering af foderprodukter fra bioraffinering til svin, fjerkær og kvæg

Materialer til vinduesrammer og -karme

Robust og bæredygtig bioenergi

FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

GreenLab Skive - en unik erhvervspark

BIO-VALUE - en strategisk platform for forskning og innovation i bioraffinering

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi

10209 FiberMaxBiogas : Increasing the biogas yield of manure fibers by wet explosion demo-scale ( )

Affald, biomasse og phosphor

Separation af gylle med skruepresse, dekantercentrifuge og ved kemisk fældning

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

Transkript:

BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt proteinfoder fra grønne biomasser

PROTEINUDVINDING FRA GRØN BIOMASSE Gødning Biogasanlæg Gylle Kraft/ Varme Restsaft Grøn bioraffinaderi Protein- Koncentrat Fiber pulp En-mavede dyr Drøvtyggere Fødevare 2

PROTEINUDVINDING FRA GRØN BIOMASSE Gødning Biogasanlæg Gylle Kraft/ Varme Neddeling Saft presning Separation Restsaft Proteinfældning Protein- Koncentrat Fiber pulp En-mavede dyr Drøvtyggere Fødevare 3

TØRSTOF OG PROTEIN UDBYTTER - GENERELT Hel plante DM =100% Protein = 100% Rest juice DM = 10-20% Protein = 0-10% Fraktionering Juice Protein udfældning & separation Fiber pulp DM = 50-70% Protein = 40-60% Protein koncentrat DM = 10-20% Protein = 30-60% Vigtige faktorer Plantens modenhed Tørstof i planten Protein indhold Fraktionerings metode Udfældnings metode Separations metode 4

AU FOULUM PILOTANLÆG FLOW DIAGRAM Grøn Biomasse 500-1000 kg/t 10-25% TS Frisk og usnittet Biomasse input Neddeling Shredder Filtrerede fibre 25-100 kg/t 10-20% TS Fraktionering Skruepresse Filtrering Buesi Juice 250-500 kg/t 6-12% TS Fiber pulp 250-500 kg/t 25-35% TS Rest juice 200-450 kg/t 2-5% TS Ensilering Biogas Kvæg foder Kraft/ Varme Protein udfældning Fermenteringstank/ Varmeveksler Væske/protein separation Dekantercentrifuge Protein koncentrat 20-50 kg/t 20-40% TS 5

NEDDELING AF FRISK GRØN BIOMASSE Jo flere planteceller vi punktere - jo mere protein kan vi ekstrahere Neddelingen skal ske så tæt på presningen som muligt for at minimere biologisk aktivitet der reducere udbytter og kvalitet Frisk grøn biomasse er vådt og langt dette giver anledning til udfordringer for den praktiske håndtering Der findes mange neddelingsteknologier, AU pilotanlægget har primært testet langsomt-roterende shredding (brugt i affaldshåndtering) Voldsom neddeling vil påvirke fiberstrukturen i pulpen

PRESNING AF GRØNSAFT Massefordeling: 40-60% af vådvægt bliver presset til saft. (afhængig af vandindholdet i input) ca 30% af tørstof ender i saften (afhængig af neddeling og plantens modenhed) Skruepresseteknologi Vi har haft mest succes med skruepressere der inkludere omblanding Opvarmning i skruepressen kan være et problem bør holdes <30 C Minimering af slid og vedligehold bør være i fokus

UDFÆLDNING AF PROTEIN I SAFTEN Varmefældning - Temperatur > 80 C Grønt protein fælder ved 60 C Hvidt protein fælder ved 80 C Varmevekslere og direkte damp injektion Udfordringer med påbrænding og tilstopning Fermentering med mælkesyrebakterier Sukker omdannes til mælkesyre - ph < 4 Spontan fermentering og kontrolleret fermentering med bakterie inokulering Tilsætning af syre (kun testet i laboratoriet) Fældningsmetode/kombinationer vil afhænge af produktapplikation og praktiske forhold

SEPARATION AF FÆLDET PROTEIN Dekantercentrifugering Separationen afhænger meget af fældningsmetode Varmefældning har givet os bedst separation Kræver finjustering for optimal drift Alternativt kan man anvende en filterpresse Dette vil blive testet næste år på pilotanlægget

PRODUKTIONSTAL FRA PILOT ANLÆGGET Input kapacitet: 500-1000 kg/t frisk biomasse Proteinkoncentrat udbytte: 5-20 % af input TS (mål: 15-25%) Proteinkoncentrat fra dekantercentrifugen (fermenteret) Protein udbytte: 5-40 % af input råprotein (mål: 40-60%) Protein koncentration: 30-55% af TS (mål: mindst 45%) 10

UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER Biomasse kvalitet Høst af unge planter med tidligt udviklingstrin højt indhold af ekstrahérbart protein Dette skal dog optimeres i forhold til udbytte per hektar! Undgå jord og sand det er hårdt for proces udstyr! og kan reducere produktkvalitet Effektiv logistik er vigtigt for kvaliteten biomassen skal processeres indenfor 10 timer, men jo før jo bedre! http://maksigrass.dk/

UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER Højere protein udbytter Mere ekstrahérbart protein Mere neddeling Dobbelt presning med vask indimellem Op til 70% af proteinet kan ekstraheres (L. Stødkilde)

UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER Bedre produktkvalitet Høj proteinkoncentration mindst 45% Anvend kun biomasse af høj kvalitet Reducér indholdet af fiber og partikulært stof i juicen inden fældning Minimér bioaktive processer der oxidere, krydsbinder og nedbryder proteinet. Undgå varme inducerede reaktioner (maillard reaktioner) Anvend kun biomasse af høj kvalitet Effektiv processering og proceskontrol

UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER Implementering! Positiv økonomi er en forudsætning Alle produktstrømme skal anvendes og indtægten maksimeres! Proteinproduktet bør specialiseres Brunsaften kan opkoncentreres og dermed få en højere værdi Hvad skal fiber pulpen bruges til? Kvægfoder/Biogas eller fremover Biokemikalier/Biomaterialer? Høst og logistik skal kunne levere høj kvalitet biomasse over hele sæsonen, men uden at lægge beslag på overskuddet. Grøn- mark Decentralt / Centralt / Mobilt / Opdelt??? Flere mulige scenarier! Det mest optimale scenarie afhænger af produkt applikation og lokale/geografiske forhold Grøn- mark

NEW DEMONSTRATION SCALE FACILITY - GRØNBIORAF Demonstration scale technology platform for research and development in green biorefining Up-scaled and optimized demo-platform Budget: 2.01 mio EUR Partners: AU, KU, Agro Business Park Arla, Danish Crown, DLG, DLF Location: AU Foulum The platform is an open R&D facility Ready for projects Juli 2019

NEW DEMONSTRATION SCALE FACILITY - GRØNBIORAF Demonstration scale technology platform for research and development in green biorefining Up-scaled and optimized demo-platform Input capacity: 10-20 t/hr Flexible design Automated control Improved unit operations biomass washing, improved maceration, double pressing, filtration and recirculation, efficient heat precipitation with steam, separation with both decantation and membrane filtration.

NEW DEMONSTRATION SCALE FACILITY - GRØNBIORAF

FORTSAT UDVIKLING MOD PRODUKTER MED HØJERE VÆRDI OG OPTIMAL UDNYTTELSE AF RESOURCER Biogas plant Heat/ Power Process water Human food Grass refinery Monogastric animal feed Ruminant animal feed Bio-chemicals and -materials

Stor tak til samarbejdspartnere og projekter Specielt tak til AU ENG bioraffineringsgruppe: Ib Johannsen, Carmen Hseih Dale Moore Theis Kjeldsen Gossaye Weldegiorgis Tirunehe AU BioBase Morten Ambye-Jensen, maj@eng.au.dk www.dca.au.dk/forskning/biobase Fællesprojekt om grøn bioraffinering www.biovalue.dk Green-Eggs Greening of Organic Egg Production