Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Relaterede dokumenter
Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Analyse af binære responsvariable

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Studiedesigns: Alternative designs

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Effektmålsmodifikation

Eksperimentelle undersøgelser

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

Epidemiologiske associationsmål

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Årsagsteori. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet April 2011

Eksperimentelle undersøgelser

Optimering af stikprøver vha. registre. Peter Linde, DST Survey

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Epidemiologiske associationsmål

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Population attributable fraction

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Program. 1. ensidet variansanalyse. 2. forsøgsplanlægning: blocking. 1/12

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Traumatologisk forskning

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Dynamisk statistisk modellering af vedligeholdelsesbehandling af børn med akut lymfoblastær leukæmi

Cannabis -psykoser og skizofreni. Carsten Rygaard Hjorthøj Seniorforsker Psykiatrisk Center København

Dag 6: Interaktion. Overlevelsesanalyse

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Potentielle udfald og kontrafaktisk kausalitet

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Traumatologisk forskning

RANDOMISEREDE FORSØG:

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Fra protokol til fondsansøgning

Arbejdsdokument Evidenstabel

Fraktur efter brystkræft

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Epidemiologiske mål Studiedesign

Transkript:

Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker analytiske: Undersøgelsesenheden er individer tværsnitsundersøgelser follow-up undersøgelser case-referent undersøgelser Epidemiologisk design II Randomiserede undersøgelser Eksperimentelle undersøgelser randomiserede undersøgelser parallelle grupper overkrydsningsundersøgelser Design elementer randomisering blinding placebo behandling Randomisering I Randomisering II etablering af sammenlignelige grupper undgå confounding fra kendte og ukendte confoundere in the absence of differences in effect, the outcomes of the compared populations could be expected to be identical Sammenlignelighed sygdomme behandlere/behandlinger

Blinding Placebo behandling sikring af ensartet informationskvalitet fra de sammenlignede grupper. undgå informationsbias (follow-up studie, information om effekt af eksponering) sikring af sammenlignelige behandlingsregimer treatment with the agent is contrasted with comparable treatment without the agent nødvendigt for blinding Udvælgelse af potentielle deltagere I Udvælgelse af potentielle deltagere II Inklusionskriterier mange restriktioner homogen population god intern validitet begrænset ekstern validitet få restriktioner inhomogen population begrænset intern validitet med mindre meget stort studie god ekstern validitet ved store studier Eksklusionskriterier optimere studiet fri for konkurrerende sygdomme (confounding) relativt godt helbred (langtidsstudier) kontraindikation overfor behandling indkøringsperiode test samarbejdsevne og -vilje Styrkeberegning Randomisering Beregninger effekthyppighed i referencegruppen forventet effekt af intervention forventet bortfald Tidligere erfaringer sikkerhedsintervaller fra tidligere sammenlignelige studier Etablering af sammenlignelige grupper Randomiseringsprincipper randomisering af enkeltpersoner simpel randomisering stratificeret randomisering blok randomisering randomisering af grupper

Simpel randomisering Stratificeret randomisering Lodtrækningsprincip uden hukommelse plat og krone tilfældige tal Små undersøgelser ikke sammenlignelige grupper forskellige antal personer i grupperne Store undersøgelser sammenlignelige grupper næsten lige mange personer i grupperne Deltagerne opdeles i mere sammenlignelige undergruppe inden randomisering kendte potentielle confoundere sygdomme sammenlignelighed som ved simpel randomisering ikke nødvendigvis lige mange personer i grupperne Blok randomisering Randomisering af grupper Mindre blokke af deltagere randomiseres efter definerede randomiseringsskemaer AABB, ABAB, ABBA, BBAA, BABA, BAAB større blokke sikrer uigennemskuelighed lige mange personer i grupperne kombinere med stratificeret randomisering mere optimal fordeling af potientielle confoundere Enkeltpersoner ikke uafhængige samme praktiserende læge aktiv- og placebogruppen deler information Randomiseringsenheden er en gruppe styrkeberegninger sammenlignelighed dataanalyse Baseline karakteristika Blinding Beskrivelse af deltagerne ekstern validitet deltagerne (demografi) sygdomme (klinik) intern validitet sammenlignelige grupper kendte potentielle confoundere små eksperimenter, stratifikation Enkelt Dobbelt behandlere Tredobbelt behandlere de som monitorerer studiet

Compliance og bortfald Compliance deltagernes samarbejde intervention (kontrol) øvrige forpligtelser motivation indkøringsperiode Bortfald udgår af studiet efter randomisering minimeres Faktorielle undersøgelser To eller flere interventioner testes på samme tid flere parallelle studier i ét Behandling a + - + + + - + Behandling b - + - anvendelse sikker på, at der ikke optræder interaktion ønsker at beskrive interaktion flere deltagere modtager potentielt aktiv behandling (rekruttering, compliance) - - Overkrydningsundersøgelser I Overkrydningsundersøgelser II Aktiv Indkøring Randomisering Placebo Udvaskning Placebo Aktiv Forudsætninger stabile kroniske sygdomme ingen ændring af basissygdom på grund af behandling Fordele mindsker interindividuel variation mindre studier Ulemper carry-over effekt følsomme for bortfald Overkrydsningsundersøgelser III Dataanalyse... the potential for biased estimates of treatment effect from poor cross-over designs led the Food and Drug Administration in 1977 to conclude that such designs are a second choice to completely randomized or randomized block designs. Analysestrategi intention-to-treat analyse begrænser confounding per protokol analyse ingen randomiseringsgevinst management analyse som observerende undersøgelse

Intention-to-treat analyse Behandlingsresultat Overlevede Døde I alt Randomiseret til medicinsk behandling Kirurgi 48 2 50 Medicin 296 27 323 Randomiseret til kirurgisk behandling Kirurgi 354 15 369 Medicin 20 6 26 Randomiseret til: Kirurgi : KMP k = 21/395 = 0,053 Medicin : KMP m = 29/373 = 0,078 RD = KMP m - KMP k = 0,078 0,053 = 0,025 Intention-to-treat analyse Per protokol analyse Relativ forskel i effekt: RR = KMP m /KMP k = 0,078/0,053 = 1,47 RD = 27/323 15/369 = 0,043 Management analyse Eksperimentelle undersøgelser Fordele begrænser risiko for bias RD = (27 + 6) / (323 + 26) - (15+2) / (369 + 50) = 0,054 Ulemper kun forebyggelse og behandling ressourcer generaliserbarhed