Storbyens hjerte og smerte - Trondheim 6.10.2017 Ghettofisering, kriminalitet og urban design Udfordringer for velfærdssamfundet og situationel forebyggelse Bo Grönlund, arkitekt maa, lektor emeritus kadk.dk
EGEN BAGGRUND - Ung i den delte by Malmö i 1950-erne. - Arkitekteksamen i Göteborg 1970. - Forskereksamen i Stockholm 1992. - Boet i Københavnsregionen siden 1967 - Lærer på Arkitektskolen siden 1971 - Nordisk Storbyprojekt 1979-85 - Speciale i byrum og kriminalprævention - Konsulent for ghetto-renoveringer - Arbejdet med 70 nordiske kommuner - 50-års jubilæum som byplanlægger i år - Nu BoTryggt2030 for Tryggare Sverige Har lavet mange observationsstudier studier "i marken". Nogle ting er uddybet i mit foredrag om byrum i går (se på det). Logisk ligger mine præsentationer i forkert rækkefølge og jeg prøver at gentage mig mindst mulig. Med det jeg ved, er jeg meget enig med prof. Arne Holte i onsdags.
Disposition for gennemgangen Rinkeby, Stockholm, forstadsenklave omkring T-bane station 1. Ghettofisering et kendt fænomen 2. Ghettofisering i Norden i dag 3. Bebyggelsesstruktur i Norden og ghettofisering 4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund 5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden 6. Situationel prævention og tryg byplanlægning 7. Bystrukturelle forbedringsindsatser - eksempler Kriminalitetskort Rinkeby, Stockholm, 2017 udarbejdet af Fastighetsägarna i Järva, v. Ulf Malm 3
1. Ghettofisering et kendt fænomen i Venedig fra år 1516 Den jødiske ghetto i Venedigs nordlige bydel er verdens første jødiske. Den blev institutionaliseret år 1516. I den rige handelsby Venedig var der brug for at kunne låne penge, men rente var forbudt i den tids kristne samfund, ligesom i de muslimske i dag. Jøderne var derimod tilladt at bedrive bankvirksomhed med rente. De blev tolereret om dagen. Om natten skulle de holde sig i deres eget område, som blev lukket af fra resten. 4
1. Ghettofisering et kendt fænomen studeret af Chicagoskolen Chicago 1899 I årtierne omkring 1900 var Chicago USAs hurtigst voksende by. Forskellige flyttebølger af immigranter afløste hinanden og boligsegregationens mønstre blev meget tydelige og studeret af geografer og sociologer på University of Chicago med start for ca. 100 år siden. Den første segregationsmodel bestod af ringe, med slum lige udenfor bymidten. Ringmodellen blev senere overlejret med et sektormønster og endelig kompletteret med et flerkerne mønster. De sorte kom f.ex. til i betydelig grad at bo i en kile mod syd. 5
1. Ghettofisering et kendt fænomen i Norden i mere end 30 år! I efterkrigstidens Norden var der boligmangel og lange boligkøer det holdt boligsegregationen nede. Indvandrere var der også få af bortset fra en del finner i Sverige. Med storskala boligbyggeriet fra 1960-erne til ca. 1975 ændredes dette ("millionprogrammet" i Sverige og lignende, ikke mindst i Danmark). Industrien begyndte også at få arbejdskraft bl.a. fra Tyrkiet. Den første større diskussion om boligsegregation i Norden blev startet af HSB i Sverige i sidste halvdel af 1960-erne. 1985 publicerede Nordisk Ministerråd en betænkning, hvor segregation var en betydelig del af problematikken, baseret på forskning i 4 nordiske hovedstæder. Jeg var sekretær for NU 1985:7 Storbypolitik i Norden. De empiriske kendsgerninger om segregationen var klare allerede den gang. 6
1. Ghettofisering et kendt fænomen i Norden i mere end 30 år! Nordiske Storbyer NU 1985:7 handlede bl.a. om "forskellige verdener i samme by" og viste på 3 former for segregation i vore storbyer: - socio-økonomisk - demografisk (alders- og husstandsstruktur) - etnisk Segregationen skyldes 2 sorteringsmaskiner: - den generelle med ulighed i samfundet - den geografiske med ulighed i rummet Den geografiske sorteringsmaskine beror på: - Boligmarkedet og boligpolitikken - De rekreative områder og det ydre miljø - Kommuneskatten og den kommunale service - Arbejdspladsernes lokalisering - Transportpolitikken, bl.a. kollektiv trafik Centrale politikfelter i storbyerne er bl.a.: bedre levevilkår og antisegregationspolitik Rinkeby Torv, Stockholm, en sommerdag i begyndelsen af 1980-erne - begge illustrationer fra NU 1985:7 7
2. Ghettofisering i Norden i dag ghettoer er nu statsligt erkendt Danmark har i mange år haft en officiel ghettoliste baseret på socio-økonomiske kriterier, etnicitet og andel dømte personer. I år er der 25 områder på listen og den bruges til prioriterede indsatser. I Sverige har BRÅ, Brottsförebyggande Rådet, lige regnet sig frem til 386 udsatte boligområder. Det svenske politis operative afdeling har i år publiceret deres tredje rapport om ghettoer: "Utsatta områden social orden, kriminella strukturer och utmaningar för polisen." Rapporten taler om 61 områder (se kortet til højre). En del af problemerne er klankultur, kriminelle bander, angreb på "blåljuspersonal", tavshedskultur og had til retsvæsenet. 8
2. Ghettofisering i Norden i dag statistik ja og nej I Danmark, hvor Dansk Folkeparti har spillet en betydelig politisk rolle siden 2001, laver Danmarks Statistik hvert år en samlet faktarapport om indvandrere og efterkommere. Regeringen gør det også. Til højre ses eksempler på det. I Sverige er det på grund af politisk korrekthet mere vanskeligt eller umuligt at få tilsvarende oplysninger. Jeg mener, at vi må vide, før vi kan handle rationelt problemer med indvandring og efterkommende fra ikke-vestlige lande må der tales åbent om, hvis vi skal komme videre. Det skal samtidig nævnes her, at jeg er medlem af Danmarks mest indvandrervenlige parti og at jeg har stemt for 10.000 kvoteflygtninge på partikongressen, men er kritisk til de alt for åbne grænser omkring både Norden og EU. 9
2. Ghettofisering i Norden i dag etnicitet og valg af bolig Boligmarkedet fungerer delvist forskelligt i de nordisk lande. Finland har mulighed for forskellige ejerformer i samme bygning. I Sverige og Danmark findes sociale boliger, dvs. almene boliger, men ikke i Norge (boretslag). I Danmark er ejerformerne for boliger mest opsplittet og støtte til huslejen er begrænset til udlejningsboliger, hvad der yderligere fremmer segregationen. 2015 publicerede SBI i Danmark en langtidsstudie af indvandrernes boligforhold. Den viste at de fleste bor i almene boliger - 65-70% efter 5 år. Det falder til 55-50% efter 20 til 25 år, dvs. nogle flytter til andre boligformer efterhånden. Nye flygtninge flytter ofte ind i stedet. 10
2. Ghettofisering i Norden i dag 2 kritiske svenske bøger i år Tino Sanandaji er indvandret iransk kurder, nationaløkonom, ph.d. fra Harvard og forsker på Handelshögskolan i Stockholm. Hans bog Massutmaning er en populærvidenskabelig sammenfatning af eksisterende viden om problemer med indvandring i Sverige. Det er en hård men tiltrængt kost og bogen blev udsolgt med det samme. Den er nu trykt i flere oplag. Hans hovedkonklusion er kort sagt: En fri indvandring er ikke forenelig med velfærdsstatens og retssamfundets fortsatte opretholdelse. Sanandaji vælger bevaringen af velfærdsstaten og retssamfundet og afslutter med 25 punkter til politiske justeringer, som jeg synes virker fornuftige, selv om han mangler politik på byudviklingsområdet. Jeg har skrevet et resumé på dansk send mig en e-mail. Journalist Lars Åberg har arbejdet længe på Sydsvenskan, og giver en insiderberetning om et Malmö, der er ved at gå til grunde i ghettoproblemer. Hvis Malmö var et eget land, ville det offentlige her have et større strukturelt finansieringsunderskud end Grækenland resten af Sverige betaler! Der er mange illegale beboere og organiseret sort økonomi. 11
2. Ghettofisering i Norden i dag International Value Survey På grund af indvandring har Sverige nu verdens største værdimodsætninger målt på diagonalen skråt op til højre. Det har ikke med rasisme at gøre, men handler om reelle værdiforskelle. Forskellige værdier er ikke lige meget værd, hvis de ses i forhold til demokrati, lige rettigheder for alle og et oplyst perspektiv. 12
2. Ghettofisering i Norden i dag hvad med tilliden? I SKANDINAVIEN STOLER NÆSTEN 70% FORTSAT PÅ HINANDEN - men uligheden vokser og med den segregation og mistænksomhed Kilde: Wilkinson, R & Pickett, K: The Spirit Level Why equality is better for everyone, Penguin Books 2010 13
3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering ældre ghettobydele er få De nordiske lade har få ghettoer i de indre, ældre bydele, men København har Nørrebro og Malmö har Möllevången. Disse bydele har nu en del af byernes centrale natteliv. 2014 lavede jeg en tryghedsanalyse på Indre Nørrebro for Københavns kommune. En del af problemerne handler om stier gennem gårdene, som gør dem til offentlige rum. Almene boliger 1970-90 blå, før 1970 røde Røde linjer = genveje, Blå linjer= offentlige stier til opgange fra gården 14
3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering modernismens forstæder Industrialiseret storskalabyggeri + CIAM s rumlige principper er det systematisk stik modsatte af den traditionelle by Resultat 1: Rumlig segregation + social segregation Resultat 2: Kriminalitet og utryghed 15
3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering- almene boliger og indtægt Indtægtssegregation i Danmarks 4 største byer. Kort bestilt af tidligere socialdemokratisk boligminister i S-R-SF regering. Mørk rød er høj indtægt, mørk grøn er lav indtægt ofte store almene boligområder. Jeg har været involveret i alle 4 byer... 16
3. Bebyggelsesstruktur og ghettofisering byer med nærbaner Foruden boligforhold, gadenet, karréstruktur og modernistiske enklaver spiller banenet og stationer en rolle i relation til ghettofisering, da problemer ikke sjældent findes på eller i nærheden af stationer. Vania Ceccato på KTH har studeret kriminalitet rundt tunnelbanestationer i Stockholm. T- banesystemet er her vist på kort over voldskriminalitet i kommunen. Varme farver er høj koncentration, kolde farver er lav koncentration. Kort a viser de umiddelbare politidata. Her ses høj koncentration i city og ved Medborgarplatsen. Kort b viser volden relativt til antallet af mennesker i lokalområdet om dagen. På kort b ses, at andre områder da har mest vold disse er reelt farligere. Dette bidrager til visse bydeles dårlige ry og forstærker segregationen. a b 17
4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Tryghedsmåling i Københavns kommune 2016. Byen laver tryghedsmålinger hvert år. Kortene nedenfor er baseret på et indeks med en kombination af anmeldelsesdata fra politiet, offerundersøgelsesinterviews og interviewspørgsmål om tryghed/utryghed. Det hvide område i midten er Frederiksberg kommune, som ikke er med. Kortene viser forskelle i utryghed dag og aften i Københavns 13 distrikter. Disse kort er langt fra detaljerede nok at bruge i forbindelse med tryg byplanlægning, men de kan være udgangspunkt for politiske diskussioner af indsatsprioriteringer. Utryghed i København om dagen Utryghed i København om aftenen 18
4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Sveriges Nationella Trygghetsundersökning 19
4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Den seneste tryghedsmåling i Stockholms Stad 20
4. Kriminalitet og utryghed relateret til ghettoer og parallelsamfund Almen utryghed i Malmö 2012. Rosengård (del af) er det store mørkerøde område 21
5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden - Weisburd Stedet er afgørende for kriminaliteten. Gennembruddet for den erkendelse kom med Seattle-studien "The Criminology of Place - street segments and our understanding of the crime problem" (Weisburd m.fl., 2012). Her så man på over 24.000 gadesegmenter i en over 10-årig periode. Gadesegmenterne i Seattle er i gennemsnit ca. 100 meter lange. Variationerne var store. Konklusionen blev at 50% af kriminaliteten sker på 5-6% af gadesegmenterne og at 25% af kriminaliteten sker på 1-2% av segmenterne. Weisburd har senere vist same lovmæssighed i andre byer, så det ser ud til at være en generel tendens. I Danmark varierer varierer politianmeldelser/km2 fra 6000/år til 0/år. Inklusiv mørketal er variationen fra ca. 10.000/km2/år i det centrale København til tæt på nul på landet og mindre øer. Til sammenligning kan nævnes fodgængere varierer fra 10.000/time til 0/time. Bebyggelsestæthed, gadestruktur, nærhed til bymidte eller station, samt antallet mennesker i det offentlig rum, spiller en stor rolle for kriminalitetsniveauet forskellige steder i Danmark. 22
5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden Vollsmose, Odense For oven: Gang- og cykelnet tilgængelighed aftager indad (varme farver) Rumlig segregering vokser indad (kolde farver) Det grønne og de offentlige bygninger er placeret dybt i bydelen Til højre: kriminalitet Vollmose syd nærpolitiets plot. Kriminalitet 2002 (rødt=røveri, gult=tyveri, grønt=indbrud) 23
5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden Tingbjerg/Husum, Kbh. Eksempler på dansk PolMap udtræk 8 års data 2007-2014 i 50x50 meter kvadrater 24
5. Kriminalitet og sted ny systemisk viden Bill Hillier et. al. 2012 RUMLIG SYNTAX OG KRIMINLITETSANALYSE - røverier på integrerede strøg - indbrud mest på andre steder NB! Der kan ske mange røverier/kilometer samtidig med få røverier/passerende personer 25
6. Situationel prævention og tryg byplanlægning - elementært Baggrunden for muligheder for tryg byplanlægning: Social forebyggelse vil reducere gerningsmænds motivation Situationel forebyggelse vil reducere mulighederne for kriminalitet ved at påvirke alle tre hjørner af trekanten. Eksempel på situationel forebyggelse: startspærre i biler (lov fra 1998) har reduceret tyveri af biler med op til 80%. - At ca. 95% af befolkningen er grundlæggende empatisk indstillede overfor andre mennesker, ikke kun overfor deres nærmeste, men også overfor fremmede - At mennesker helst vil undgå at blive set og fanget i at gøre noget kriminelt - At menneskers konkrete adfærd og konkrete handlinger kan påvirkes af omgivelserne på stedet, herunder omgivelsernes fysiske udformning For tryg byplanlægning er overskuelighed og folk til stede helt centralt. Gated Communities 26
6. Situationel prævention og tryg byplanlægning fra norm til sted 1990-erne: Normer (hovedsagelig almene principper) f.ex. Dansk Standard DS-R 470 om at forebygge vold og vandalisme. 2002/2007: Proces retningslinjer tilføjet, f.eks. Europæiske CEN 14383:2. Inddragelse af alle væsentlige interessenter. Vægt på områdeanalyse (kriminalitet, m.m.). Kvalitetsstyring af processen: Planlæg / udfør /kontroller / juster 2012/2017: Stedsspecifikke løsninger baseret på GIS kriminalitetsdata data tilføjet. Weisburd et al "The Criminology of Place". EU COST TU 1203 "GIS kortlægningsinventering. Stedsanalyser i f.eks. Stockholm og Danske byer. Socioøkonomiske faktorer kan ikke forklare de store specifikke variationer i kriminaliteten 2017: Systematiske før/efter effektstudier mangler fortsat. 27
6. Situationel prævention og tryg byplanlægning normer og love Der findes nu frivillige vejledninger for tryg byplanlægning og trygt byggeri i Danmark, i Sverige (Politiets BoTryggt 05), lidt i Norge (tidligere KRÅDs). Også en del interesse i Finland. På europæisk niveau findes CEN publikationer, senere populariseret i en handbook på 3 sprog og en COST evaluering af CEN. Der er lovgivet for situationel prævention på en række områder med stor succes med ikke for forebyggelse af kriminalitet i nordiske lande. Danmark har vejledninger fra flere forskellige organisationer og det er uoverskueligt. Dansk Standard, Det Kriminalpræventive Råd, Almen sektor og også Staten (værktøjskasse med prisoplysninger). Certificering blev ikke til noget. 28
6. Situationel prævention og tryg byplanlægning - Holland Holland har siden 1990-erne en certificeringsordning for trygge boligområder kaldet PKVW, oprindelig forankret ved politiet Ordningen revideres hvert tredje år i samarbejde med testinstitut, uddannelsesorganisationer, m.v. Indbrudssikringsdelen av PKVW blev en del av byggeloven 1999 baseret på CENs 3-minutters standard i EN1627. Indbrudsreduktionen i nye boligområder med fuld PKVW er ca. 90%. I Holland findes også en lignende ordning for virksomheder. Fuld PKVW certificering reducerer også vold i høj grad samt vandalisering (hærværk) i væsentlig grad, ligesom tyveri fra bil reduceres. Jo mere mørkegrønt på kortet jo mere PKVW i kommunen. PKVW boliger ved Den Haag 29
6. Situationel prævention og tryg byplanlægning BoTryggt2030 For neden: Tryg by- og boligplanlægning i Sverige tager nu udgangspunkt i at de fleste mennesker er empatiske også overfor folk de ikke kender og at den gyldne etiske regel følges, hvis folk behandles rimeligt retfærdigt. BoTryggt2030 har 9 principper og bliver klar om 2-3 år og udvikles af Tryggare Sverige. For oven: CPTED USA (Crime prevention through Environmental Design) tager udgangspunkt i at mennesket er et territorielt dyr som skal forsvare sit territorium, Defensible Space (Oscar Newman 1972) 30
7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Amsterdam Bijlmermeer bydel 1970 og 2015. 2/3 nedrevet lav tæt bygget i stedet. Hævede veje bragt ned på jorden og p-huse revet. Klare adfærdsregler i bydelen. 31
7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Gellerup, Århus Gellerup-Toveshøj i Aarhus blev planlagt i 1960-erne og bygget ca. 1970 med trafikseparering og dårlig kontakt udadtil. Nederst t.v.: De gule linjer er stier, ofte med meget få mennesker. Tællinger viste 6 til 84 personer/time ingen steder de 100/time, som er nødvendig for normal social kontrol. 2007 startede en strukturændringsproces med nye rigtige bygader og bedre kollektiv trafik. Beboerne stemte om nedrivning af nogle af boligblokkene for at få planen til at fungere. Det blev et ja. Hovedgaden har centre i begge ender. 32
7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Gellerup, Århus Øverst til venstre: Den nord-sydlige hovedsti 2014. Øde og for få mennesker til social kontrol. Midten til venstre: Langs den samme linje er den nye boulevard under konstruktion 2016. Nederst til venstre: Vision for den nye boulevard ca. 2030. Bemærk letbanen. Nedenfor: I Gellerup er fodbold populært bydelen har et eget hold. Her er nogle der gerne vil med. 33
7. Bystrukturelle forbedringsindsatser Bispehaven, Århus 2016 konkurrence med 5 teams i en 3-trins proces. Jeg var en af bygherrerådgiverne for det almene boligselskab Østjysk Bolig. Hvor er alle mennesker? 2016 Tryghedsprogram for entreprise konkurrence bl.a.skal utrygge p-kældre fjernes. Fremtiden 2030? 34
7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler - Tingbjerg, Kbh. 2015 deltog jeg i en byudviklingsstrategi for Tingbjerg-Husum i Københavns kommune. Sigtet er at bryde områdets ghettopræg. Nuværende forhold ses for neden. I planen fik jeg næsten alle mine tryghedsting med bl.a. to vejgennembrud og en ny hovedsti på tværs. 35
7. Bystrukturelle forbedringsindsatser eksempler Tingbjerg, Kbh. I Tingbjerg fra 1950-erne handler det om at koble den nu isolerede enklave sammen med resten af byen og at få en mere fortættet og klarere defineret hovedgade. Nærområdet set fra Ruten (rødt) Point depth space syntax map. 36
Ghettofisering - konklusion noget vi kan gøre - Bygge boliger i små enheder sammen med eksisterende blandet bebyggelse - Bryde segregering i børnehaver og skoler - Forbedre byrum og lokal service - Placere jobs i og ved ghettoområder - Lave bystrukturelle forbedringer i og ved ghetto-områder 37
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! bo.gronlund@vip.cybercity.dk og bgron@kadk.dk Lektor emeritus KADK.DK Egen konsulentvirksomhed siden 1988 medlem af: Det Kriminalpræventive Råd i Danmark EU COST action TU 1203 Crime Prevention through Urban Design and Planning 2013-2016 ICA International CPTED Association Crime Prevention through Environmental Design Nogle af de senere års publikationer med kapitler af mig på dansk, svensk og engelsk Se også publikationer og præsentationer på: COST TU 1203: http://costtu1203.eu/ ICA CPTED: http://www.cpted.net/ BRÅ, Sverige: Trygghesvandring i Västra Hamnen Side 38