Forventningsfolder Rathlouskolen
Hvorfor vælge Rathlouskolen? Denne folder handler om de forventninger, du som forælder kan stille til os på Rathlouskolen og om de forventninger, vi stiller til dig. Folderen omhandler skolens daglige liv, kommunikationen mellem skole og hjem, skolens forskellige beslutningsorganer og de arrangementer, der finder sted i løbet af dit barns skolegang. Folderen er skrevet for at nye - og nuværende - forældre kan få et overblik over, hvad det indebærer at have sit barn på Rathlouskolen. Vi tror på, at det er det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde mellem skole og hjem. Hvorfor vælge Rathlouskolen? Rathlouskolen er en fri grundskole, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd. Vi tror på, at den enkelte udvikler sig bedst i et stærkt og forpligtende fællesskab. Rathlouskolen er en prøveforberedende skole og vi skal stå mål med den undervisning, der finder sted i folkeskolen. Vi opfylder ministeriets Fælles mål og ligner andre skoler, når det drejer sig om fagenes navne, undervisningens omfang samt undervisningsmaterialet. På andre områder adskiller vi os markant fra folkeskolen, og vi ser derfor os selv som et alternativ til den kommunale skole. Vi har en fast lav klassekvotient på alle årgange. Vi prioriterer fagdage, emneuger, tværfaglige projekter samt hytteture/lejrskoler meget højt. Det gælder både i vores grundlæggende formål og i vores daglige arbejde. Vi har engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som ønsker at udvikle børnene til robuste og kompetente unge mennesker, der er klar til den verden og de udfordringer de vil møde i deres liv. Dette sker i tæt samarbejde med jer. Vi vil være en styrke i jeres barns hverdag, og vores mål er at skabe en skole, hvor tryghed, glæde og omsorg er i fokus. Vi vil fremme det enkelte barns personlige, faglige og kreative udvikling. Barn/børn Vi forventer, at børnene er åbne over for faglige udfordringer og yder deres bedste. Børnene skal opleve, at deres indsats i skolen er vigtig for deres muligheder i fremtiden. De skal være stolte af at gå på Rathlouskolen og de skal være stolte af at tage skolearbejdet alvorligt. Rathlouskolen Forældre
At være forældre på Rathlouskolen På Rathlouskolen mener vi, at en anerkendende indstilling er forudsætningen for et godt og konstruktivt samarbejde. På Rathlouskolen forventer vi af forældrene: At I har respekt for og tillid til skolens personale og skolens værdier At I møder med en positiv holdning At I er med til at skabe et godt og konstruktivt samarbejde At I deltager i fælles arrangementer omkring skolen og klassen At I sørger for, at jeres barn er parat til at blive undervist. Det vil sige, at barnet er mæt, udhvilet, selvhjulpen, har bøger og tilbehør i orden og har lavet lektier At I kontakter barnets lærere eller pædagoger, hvis I er i tvivl om noget, eller hvis I oplever mistrivsel hos jeres barn At I holder jer orienteret via forældreintra LYKKE ER NÅR ENS FOR- VENTNINGER SVARER TIL VIRKELIGHEDEN (Troels Kløvedal) Som forældre på Rathlouskolen kan I forvente: SKOLEBESTYRELSEN FORVEN- TER, AT MAN DRØFTER OG AFKLARER GENSIDIGE FOR- VENTNINGER MELLEM SKOLE OG FORÆLDRE VED DET FØR- STE FORÆLDREMØDE EFTER SOMMERFERIEN OG AT RE- FERATET LÆGGES PÅ FORÆL- DREINTRA At vi lever op til vores værdigrundlag (se www.rathlouskolen.dk) At få en velfungerende skole, hvor børnene trives og kan udvikle sig At møde en skolebestyrelse, der arbejder aktivt for en løbende dialog med forældrekredsen At møde fagligt dygtige lærere og pædagoger med et stort engagement At vi løbende stiller faglige og sociale mål for det enkelte barn og klasserne som helhed At vi kontakter jer, hvis vi ser tegn på mistrivsel eller bekymrende adfærd hos jeres barn At vi ikke aflyser undervisningen, fordi en lærer er fraværende. Der vil altid ligge vikarmateriale, så undervisningen kan gennemføres. Klasserne opdrages til at tage et medansvar for at undervisningen kan fortsætte uforstyrret, også når der er vikar.
Hvor ligger forældreindflydelsen? Forældrekreds og bestyrelse Rathlouskolen er en selvejende institution og derfor har forældrene gode muligheder for at få indflydelse på deres barns skolegang. På det årlige forældrekredsmøde i forbindelse med generalforsamlingen vælger de fremmødte og stemmeberettigede forældre de repræsentanter, som de ønsker skal indgå i bestyrelsen. Bestyrelsen består af seks forældrerepræsentanter (og to suppleanter), skolens samlede ledelse samt to lærerrepræsentanter. De forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen, suppleanter for et år ad gangen. Bestyrelsen ser det som en styrke, at forskellige erhverv, køn og klassetrin er repræsenteret. Forældremøder I klasserne afholdes normalt to årlige forældremøder. Her informerer klasseteamet om deres arbejde og om de planer, de har for klassen i det kommende skoleår. På forældremøderne kan man også drøfte normer for, og holdninger til, klassens sociale liv, og man kan lave aftaler omkring fødselsdage, klasseture, fester og lignende. Klasseforældrerådet Klassens forældrerepræsentanter vælges en gang om året af klassens forældre, oftest på det første forældremøde i skoleåret. Forældrerådet mødes efter behov og planlægger aktiviteter for klassen. Aktiviteterne kan enten kun være for eleverne eller med deltagelse af forældre, søskende og lærere. Det aftales ved skoleårets start, hvilke aktiviteter lærerne deltager i. Klassernes forældrerepræsentanter har ingen besluttende myndighed over for undervisningens indhold og organisering. Desuden påtager forældrerepræsentanterne sig ikke at løse eventuelle problemer opstået mellem den enkelte elev og skolen. Skolens lokaler står til rådighed ved diverse klassearrangementer. Lokalerne kan bookes igennem kontoret og forældrene står selv for oprydning og almindelig rengøring af lokalerne. Kredsen af kontaktpersoner Klasselærerne sikrer, at der vælges repræsentanter til Kredsen af kontaktpersoner. Kredsen af kontaktpersoner er et fælles forældreforum, der skaber grundlag og inspiration for nogle af de beslutninger, der træffes i skolebestyrelsen. Kredsen af kontaktpersoner drøfter forskellige emner, der er væsentlige for børnenes hverdag og trivsel, ligesom skolebestyrelsen ser dette samarbejde som en vigtig kilde til inspiration for fremtidige initiativer.
Hvilke udgifter kan I forvente? Ud over den månedlige forældrebetaling af skolepenge samt evt. SFO-betaling, må man som forældre påregne følgende udgifter i løbet af skoletiden: Hytteture og lejrskoler Vi har en stærk tradition for hytteture og lejrskoler. Der er forældrebetaling ved disse. Herunder findes en oversigt over hytteture og lejrskoler samt anslået beløb pr. elev pr. tur: Bh.kl., 1., 2., 3. og 4. kl. Hyttetur med 2 overnatninger Kr. 150,- 5. klasse: Eleverne laver skolekomedie ingen hyttetur 6. klasse: Hyttetur med to overnatninger Kr. 150,- 7. klasserne: Lejrskole på Bornholm med op til 5 overnatninger Kr. 2.200,- (max) 8. klasserne: Konfirmation - ingen lejrskole 9. klasserne: Lejrskole i udlandet med 5 overnatninger Kr. 3.500,- (max) ( Event -tur, skilejrskole, storby el.lign.) Skolen anbefaler, at forældrene tidligt i børnenes skoleforløb indleder drøftelser om evt. at oprette en frivillig opsparingskonto til brug ved klassens længerevarende lejrskoleophold. Forældrene har således mulighed for at foretage en individuel opsparing over en længere periode. Det er som udgangspunkt forældrerådet i samarbejde med klasselæreren, der administrerer opsparingskontoen. IT udstyr Rathlouskolen stiller et væsentligt antal bærbare pc er til rådighed for eleverne i undervisningstiden. Vi mener det er hensigtsmæssigt at de ældste elever medbringer deres eget IT-udstyr til undervisningen. Dette gælder i den almindelige, daglige undervisning, men især i perioder, hvor klassen/årgang overvejende arbejder med de digitale midler (f. eks. i forbindelse med projektarbejde). I undervisningstiden, stiller skolen selvfølgelig pc er til rådighed for de elever, der enten ikke har én selv, glemmer den, har tekniske problemer eller lignende.
Arrangementer På Rathlouskolen vægter vi større arrangementer og traditioner højt. Vi ser det som en styrke, at vi engang imellem mødes på tværs af årgange og klasser samt at elever, lærere og forældre sammen stabler forskellige arrangementer på benene. Det betyder, at vi forventer, at I deltager aktivt i arrangementerne. Forældreinvolvering I forbindelse med hytteture, vil der typisk være brug for at forældre bager/laver mad/sørger for transport (kortere ture). Ud over de af skolen planlagte hytteture og lejrskoler, kan klasseforældrerådet beslutte at arrangere ture med overnatning (for eksempel til Kattegatcentret eller lign.). Her opkræves betaling efter behov. Ved de store arrangementer, f.eks. skolefest og julecabaret, lægger årgangens forældre en del timer/arbejde i arrangementet. Det fællesskab, der opstår her, er af stor betydning for klassernes trivsel og vi opfordrer derfor til, at det prioriteres højt. Dannelsesmæssigt er det en væsentlig faktor for børnene at opleve, at deres forældre er med til skabe og arrangere et stort skolearrangement i tæt samarbejde med andre forældre. Skolefesten for 0.- 6. årgang arrangeres hvert år af 5. årgang. Børnene står for skuespil sammen med klasselærerne og en musiklærer. Det er forældrene, der står for at arrangere selve festen med spisning, boder mv. Der er tradition for at festens tema hænger sammen med skuespillet. Uden forældrenes indsats vil det slet ikke være muligt at skabe denne fest. Julecabaret: Julecabareten arrangeres af 6. årgang. Også her er forældrenes hjælp og opbakning nødvendig og uundværlig. Der skal stilles scene op, sys kostumer, skaffes rekvisitter, bages kage til øveweekenden osv. På scenen bliver 6. årgang bakket op af skolens kor (2.- 5. årgang), som selvfølgelig også skal klædes ud mm. Julecabaretten opføres på Odder Højskole. Det praktiske arbejde (salg af mad og drikke, lotteri mm.) i forbindelse med julecabareten står skolens støtteforening for. Musical: Musicalen laves og opføres af valghold fra 8. og 9. årgang. Her er der typisk brug for forældrenes hjælp til konkrete opgaver som f.eks. transport af grej, syning af kostumer m.v. Vedtaget af Skolebestyrelsen på Rathlouskolen februar 2015
Modet til at turde evnen til at kunne Den, der er medbestemmende, tager ansvar Kreativ i det faglige faglig i det kreative Sammenhæng mellem det vi gør, og det vi siger Respekt for tradition åbenhed for forandring Den, der mødes med respekt, handler respektfuldt Fokus på hver enkelt men aldrig på andres eller fællesskabets bekostning
Rathlouskolen, Rosensgade 83, 8300 Odder