Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Pinjevejens Børnehus 2015 Leder: Kirsten Bruun Johannessen
[Du skal IKKE udfylde skemaet her. Du skal i stedet udfylde det i et regneark, som forvaltningen sender til dig senest 14. januar (da tallene skal opgøres pr. 31.12). De oplysninger du vil blive bedt om at give i januar, svarer til oplysninger i felterne markeret med grønt nedenfor. BUF sørger for at samtlige tal (dem som BUF trækker og dem som institutionen oplyser) samles i skabelonen, så de indgår I den endelige delrapport.] 2014 2015 Antal børn total 125 121 Antal børn i børnehave 89 87 Antal børn i vuggestue/småbørnsgruppe 36 34 Antal Børn i specialgruppe 0 0 Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 33 28,0 28 22,3 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 46 39 57 47,1 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 29 24,6 28 23,1 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 5 4,2 7 5,8 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 5 4,2 2 1,7 *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Antal underretninger 25 24 *En underretning er en skriftlig eller mundlig underretning til Kommunes familierådgivning i tilfælde af bekymrende forhold omkring barnet. Antal trepartssamtaler 4 0 *En trepartssamtale er en samtale mellem dagtilbuddet, familierådgivningen og forældrene på baggrund af en bekymring i barnets trivsel. Der afholdes som regel trekantssamtaler før der foretages en underretning. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 118 121 Generel indsats 45 38,1 41 33,9 Fokuseret indsats 47 39,8 47 38,8 Særlig indsats 26 22,0 33 27,3 *Kommunen skal give 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i Daginstitutionen Skoleudsættelse Antal Pct. Antal Pct. Antal børn, der ville kunne starte i skolen i indeværende år (storebørnsgruppen) 26 Antal ansøgninger 1 2 Hvor mange er bevilliget 1 1 Antal der gør brug heraf 0 1 Antal skoleudsættelser institutionen har anbefalet 0 2 Personalets sygefravær i % 5,44 7,12 Kortidsfravær 2,61 3,08 Langtidsfravær 2,83 4,04
Antal studerende Lønnede studerende 4 3 Ulønnede studerende 2 2 PAU-elever 1 1 Har institutionen madordning for børnehavebørn (forældrebetalt)? nej nej Det økologiske spisemærke SØLV SØLV Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger 540 72,7 528 67,7 Antal timer - Pædagogmedhjælpere/Pau 203 27,3 252 32,3 Har lederen en fuld diplom i ledelse? Nej Nej Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? Nej Nej Antal ansatte med diplommoduler 1-5 modul 2 4 Antal kompetencepædagoger 5 6 Kompetencepædagoger; Natur ja ja Kompetencepædagoger; Sprog ja ja Kompetencepædagoger; Krop og bevægelse ja ja Kompetencepædagoger; Kultur og kulturelle udtryk - ja Ansatte med anden længerevarende uddannelse fx Marte Meo, Motorikvejleder, Kunstpædagog mm. 3 3
Ledelsens kommentar til talmaterialet Kommentarer til talfakta: Ressourcepædagog Ift. ressourcepædagog fik vi tildelt 30 timer i 2014. Ressourcepædagogens opgave er at skabe optimale rammer for trivsel og udvikling for især børn i kategori 2 og 3 i både vuggestuen og børnehaven. Målet er inklusion og give personalet inspiration til at nytænke og fastholde god hverdagspædagogik via sparring og faglige refleksioner. Målet er, at personalet får værktøjer til at ændre på gruppens relationer og trivsel med henblik på at skabe trivsel og udvikling for enkelte børn eller grupper af børn. Vi tilstræber at have kortvarige forløb for at sikre et flow i huset. I 2015 har vi tilstræbt at tildele ressource timer ud fra gruppens sammensætning, forudsætninger og ressourcer. Sprog I 2015 har vi udarbejdet et større antal sprogvurderingen. Vi har tilstræbt, at udarbejde sprogvurderinger på alle vores børn. I vuggestuen oplever vi en stigning af børn med sproglige vanskeligheder. Vi oplever, at vores sprogarbejde er blevet opkvalificeret i 2015. Dette vil vi komme nærmere ind på under kommentar i kompetenceprofilerne. Børnehaveudsættelser Vi arbejder fortsat med at minimering børnehaveudsættelser i 2016. Studerende Vi er en uddannelsesinst. og dette er vi glade for. Vi har 2 lønnede, 1-2 i første periode. I 2015 har vi ikke haft PAU elever. Kost Forældre bestyrelsen har valgt at takke nej tak til den kommunal frokostordning de næste 2 år. Økologimærket er vi stolte af. Den er bl.a. qua KK udviklingsarbejde og vuggestue køkkenets indsats. Ipads Der er blevet indkøbt 9 ipads til huset i 2015. De 7 ipads skal bruges til NEMtjekind, som vi starter op på i 2016.
Børnehavensprofil (25 børn ud af 87 børn)
Ledelsens kommentar til kompetenceprofil Kommentarer til de ældste børnehavebørn I 2015 har vi haft en løbende debat omkring kompetencehjulets spørgsmål for dermed at opkvalificere vores læreplansarbejde. I vores arbejde med kompetencehjulets spørgsmål er vi blevet endnu mere bevidste omkring, at de kompetencer som kompetencehjulet efterspørger ift. børnene fordrer gode sproglige kompetencer. Især i ft. kultur og kulturelle spørgsmål er der en del spørgsmål som er centeret omkring sproglige kompetencer. I 2015 har vi arbejdet med en optimering af den læreplan vi har. Fokusset har været på en faglig debat om, hvordan vi udfører vores læreplansarbejde i praksis (praksisfortællinger, vidensdeling og faglig debat) samt en debat om de spm. kompetencehjulet indeholder under hvert læreplanstema. Som ramme har vi brugt GLKen. Hvor vi arbejdet med hvad vi har gjort, hvad vi har lært og hvad der vil være klogt at gøre fremadrettet. I 2016 vil vi arbejde henimod at nytænke vores læreplan bl.a. for at videreudvikle på at inklusion og design bliver en integreret del af vores læreplaner. Vi er tilfredse med gennemsnittet af vores profil og tænker, at den giver et repræsentativt og realistisk billede af vores børnegruppe og den høje faglige pædagogiske indsats der ydes i børnehaven. I forhold til 2014 kan vi konstatere at profilen fra 2015 stort set er uændret. I 2015 har sprogarbejdet været intensiveret ved at hele børnehaven har arbejdet med sprog hver dag, i alle situationer både på tur, spisning, konflikter, på legepladsen, i legegrupper, i garderoben, i bussen, ved aflevering og afhentning, dialogisk læsning, tematisk etc.. Den særlige indsats gruppe har fået en ekstra fokus i de tidligere benævnte dagligdags situationer, hvilket har givet børnene en ekstra sproglig stimulering i deres hverdag. Ift. sprog har stuerne haft ekstra fokus på at arbejde tematisk f.eks. om kroppen, haletusser, venner, historiske temaer omkring ridder og prinsesser, farver, årstider, hvor vi bor, musik, traditioner og selvhjulpenhed. Derudover er der blevet udarbejdet handleplaner på alle børn i den særlige indsats gruppe og her har forældre inddragelse fyldt mere bl.a. ved udlån af billedlotteri. Stuerne har ligeledes arbejdet med "snakkepakker" og især fokusord har været givtig. Vi ser vores sprogarbejde som en dynamisk proces, som både er blevet intensiveret og professionaliseret. Vi mener, at natur og naturfænomener samt kultur og kulturelle udtryksformer giver et realistisk og forventeligt billede af børnehaven. Bl.a. set i forhold til børnegruppen samt de kulturelle forskelligheder og udfordringer børnene kommer med. I 2015 har vi haft et Krible Krable forløb over 5 uger afsluttende med den nationale Krible Krable uge. Det var 6 uger hvor huset summede af natur, fokusord og dokumentation. I løbet af året har fokusset været på tur til skoven, stranden, Økolariet i Vejle. Derudover har vi brugt KKs naturvejleder meget og været glade for de forløb hun har igangsat. I 2016 har vi søgt om en Krible Krable biotob til legepladsen, hvilket vi har fået bevilliget. Biotobben bliver en del af Krible Krable forløb i 2016 og en integreret del af vores legeplads. Ift. Kultur og Kulturelle udtryksformer har stuerne haft en ekstra fokus på dette tema f.eks. er der blevet arbejdet med temaer såsom kulturbesøg til Kolding Hus, Nikolaj for Børn, Trapholt, Fiskeri museet i Esbjerg, Viking Byen i Jels, Bymuseet i Haderslev, Mads By parken, Byvandring i Kolding, teater i børnehaven hvor børnene selv fremviser og digter, Karneval og Sangens dag med Rytmer på Tværs (vi er en del af Rytmer på Tværs). Fokusset har været på at arbejde både med at forberede børnene på besøgene og efterdokumentere sammen med børnene. I efteråret blev der afholdt et forløb med Halfdan Rasmussens ABC, hvilket blev afsluttet med et arrangement for børnehaven og de store vuggestuebørn. I 2015 har vi opstartet et samarbejde med Munkevængets Skoles bibliotek og deres bibliotekar. I sensommeren 2016 vil vi udarbejde et kulturprojekt som vil være en del af vores årlige sommerfest. I forhold til krop og bevægelse ser vi et flot billede som giver god mening. Dette qua den indsats der er ydet gennem året både med Idræt på Tværs og den generelle indsats i såvel indeaktiviteter samt udeaktiviteter. Som tradition holder vi fast ved skolernes idrætsdag, hvor vi afholder idrætsdag med børnene. Vi har en legeplads som naturligt udfordrer børnenes motoriske færdigheder. Derudover tager vi på ture, hvor fokusset ligeledes er på kroppen. Vi samarbejder med Munkvængets SFO/Skole og låner deres Tarzanbane og sportsplads.
På det sociale og personlige område er vi positivt overrasket. Hvilket vi begrunder med den høje fokus vi har på området bl.a. den daglige pædagogiske indsats, støttepædagog og ressourcepædagog. I 2015 har vi fortsat arbejdet med forskelle og udfordringer ved det gamle og nye børnesyn. Dette er en dynamisk proces som vi til stadighed videreudvikler på. Dette har både videreudviklet og optimeret vores professionelle arbejde med de sociale og personlige kompetencer. Ydermere har vi arbejdet med "den kognitve sagsformulering "fra KRAP. Dette for at sætte yderligere fokus på barnets ressourcer, sårbarheder, grundtanker og mestring. Den kognitive sagsformulering skal derudover bidrage til en videreudvikling og optimering af både vores forældresamarbejde og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. I 2015 har vi arbejde med inklusion som et overordnet tema i hele huset. Omdrejningspunkterne var bl.a. differenceret læring/fællesskaber ( homogene og heterogene), positionering både blandt forældre og børn, deltagelsesformer. I forholdt til deltagelsesformer har vi brugt nedenstående: 1. Barnet skal kunne forstå, hvad der foregår i fællesskabet. Det betyder, at institutionen bør sikre, at dele af aktiviteterne er velkendte for barnet, samt at barnet kan forstå de rammer og regler, der kendetegner den pågældende aktivitet. 2. Barnet skal kunne se sig selv som en del af det, der foregår i fællesskabet. Det betyder, at institutionen bør sikre, at aktiviteterne er meningsfulde for barnet, idet meningsfuldhed er en forudsætning for læring. 3. Barnet skal kunne bidrage aktivt til det, der foregår i fællesskabet. Det betyder, at institutionen bør sikre, at aktiviteterne er tilpasset barnets kompetencer, ligesom barnet skal have en fornemmelse af, at dets bidrag gør en positiv forskel. 4. Barnet skal kunne se sit eget værd i forhold til de andre børn i fællesskabet. Det betyder, at institutionen bør arbejde aktivt med at skabe ligeværdighed blandt børnene, ligesom skolen bør anerkende barnet. I processen har vi haft fokus på følgende procesmål: 1. At udvikle et fælles institutionelt forståelsesgrundlag for arbejdet med social inklusion. 2. At kortlægge eksisterende institutionel pædagogisk praksis i et socialt inklusionsperspektiv. 3. At udvikle og kvalificere eksisterende institutionel pædagogisk praksis i et socialt inklusionsperspektiv. 4. At forankre en inkluderende pædagogisk praksisform i institutionen. I 2016 skal vi arbejde videre med inklusion. Fokusset vil her være på de: Pædagogiske læreplaner KRAP er inklusionstænkning Forældresamarbejde og inklusion.
Vuggestueprofil (6 børn ud af 34)
Ledelsens kommentar til kompetenceprofil I 2015 har vi i vuggestuen ligeledes arbejdet med kompetencehjulets spørgsmål. Vi henviser til at læse det første afsnit i børnehavens profil da dette også gør sig gældende i vuggestuen. I år tænker vi ikke at profilen er repræsentativ, da der kun er udarbejdet kompetencehjul på 6 ud af 34 vuggestuebørn grundet børnenes alder (I vuggestuen har vi fået en del børn på 10-12 mdr.). Ud fra de 6 børn der er udarbejdet kompetencehjul på giver det et forventeligt billede. I 2015 har sprogarbejdet været intensiveret ved at vuggestuen har arbejdet med sprogindsats hver dag. I alle dagligdagssituationer har sproget været i fokus ved bleskift, putte, spisning, af-og påklædning, legegrupper, legpladsen, ture ud af huset, garderoben, kravle op på stolen generelt selvhjulpenhed, sang, rytmer, fagter, rim og remser, dialogisk læsning etc.. Den særlige indsats gruppe har fået en ekstra fokus i de tidligere benævnte dagligdags situationer, hvilket har givet børnene en ekstra sproglig stimulering i deres hverdag. Fokusset i vuggestuen har været, som tidligere nævnt, på dagligdagssituationerne. Ligeledes har vi haft et samarbejde med KK bibliotek ift. projekt Bogstart. Her har fokusset været på at øge hyppigheden og kvaliteten af forældres læsning med deres børn samt understøtte børnenes tidlige sprogtilegnelse. Derudover er der blevet udarbejdet handleplaner på alle børn i den særlige indsats gruppe og her har forældre inddragelse været omdrejningspunktet f.eks. er der blevet udarbejdet dækkeservietter med dagligdagsbilleder som der skulle arbejdes med hjemme. I forhold til krop og bevægelse ser vi et flot billede. Dette qua den indsats der er ydet gennem året med den generelle indsats i såvel inde aktiviteter samt udeaktiviteter. I 2015 har vi bl.a. fået indrettet et motorikrum i vuggestuens fællesrum. Der er blevet arbejdet med selvhjulenhed, hvor barnets motorik og motivation er blevet styrket. Ligesom ved sprog er der blevet arbejdet med handleplaner i krop og bevægelse. Her har forældreinddragelse også været en yderst væsentlig faktor. Ligeledes har massage/sansestimulering været en metode, som bliver brugt i den daglige pædagogiske dagligdag. I forhold til kultur og kulturelle udtryksformer samt natur og naturfænomener repræsenterer det fint aldersgruppen. I forhold til kultur og kulturelle udtryksformer har der i 2015 været fokus på farver, maling, udklædning, papir, traditioner såsom jul, påske og fastelavn. Derudover var der fokus på musik og fælles musik med børnehaven med de store vuggestuebørn. I efteråret blev der afholdt et forløb med Halfdan Rasmussens ABC, hvilket blev afsluttet med et arrangement for børnehaven og de store vuggestuebørn. I 2015 havde vi et Krible Krable forløb over 5 uger afsluttende med den nationale Krible Krable uge. Det var 5 uger hvor også vuggestuen summede af natur, fokusord og dokumentation. Vuggestuen deltog i 2015 sammen med børnehave på årets fællesudflugt til stranden, hvor bl.a. natur var i fokus. På det sociale og personlige område ser vi et realistisk og forventeligt billede af den aldersgruppe som er repræsenteret i profilen. Hvilket vi begrunder med den høje fokus vi har på området bl.a. den daglige pædagogiske indsats, med støttepædagog og ressourcepædagog. Overgange fra vuggestue til børnehave har været et gennemgående tema i 2015 (vil fortsætte i 2016), hvor besøg både i vuggestue og børnehave, fælles aktiviteter for vuggestuebørn og børnehavebørn og billeder har været brobyggende. I 2015 har vi arbejde med inklusion som et overordnet tema i hele huset. Omdrejningspunkterne var bl.a. differenceret læring/fællesskaber ( homogene og heterogene), positionering både blandt forældre og børn, deltagelsesformer. I forholdt til deltagelsesformer har vi brugt nedenstående: 5. Barnet skal kunne forstå, hvad der foregår i fællesskabet. Det betyder, at institutionen bør sikre, at dele af aktiviteterne er velkendte for barnet, samt at barnet kan forstå de rammer og regler, der kendetegner den pågældende aktivitet. 6. Barnet skal kunne se sig selv som en del af det, der foregår i fællesskabet. Det betyder, at institutionen bør sikre, at aktiviteterne er meningsfulde for barnet, idet meningsfuldhed er en forudsætning for læring. 7. Barnet skal kunne bidrage aktivt til det, der foregår i fællesskabet.
Det betyder, at institutionen bør sikre, at aktiviteterne er tilpasset barnets kompetencer, ligesom barnet skal have en fornemmelse af, at dets bidrag gør en positiv forskel. 8. Barnet skal kunne se sit eget værd i forhold til de andre børn i fællesskabet. Det betyder, at institutionen bør arbejde aktivt med at skabe ligeværdighed blandt børnene, ligesom skolen bør anerkende barnet. I processen har vi haft fokus på følgende procesmål: 5. At udvikle et fælles institutionelt forståelsesgrundlag for arbejdet med social inklusion. 6. At kortlægge eksisterende institutionel pædagogisk praksis i et socialt inklusionsperspektiv. 7. At udvikle og kvalificere eksisterende institutionel pædagogisk praksis i et socialt inklusionsperspektiv. 8. At forankre en inkluderende pædagogisk praksisform i institutionen. I 2016 skal vi arbejde videre med inklusion. Fokusset vil her være på de: Pædagogiske læreplaner KRAP er inklusionstænkning Forældresamarbejde og inklusion.
Vision: Vi designer et børneliv som giver livsduelige børn Grundsyn: Via ansvarlighed, professionalisme og fælles fokus skaber vi sammen et dagtilbud, som gør en tydelig forskel for det enkelte barn Udviklingsmål 2014-2018 Indsatser i 2015 Eksisterende strategier/politikker Børn Forældre Medarbejdere Dagtilbudsledelse Design/Innovati 1. Kolding Krible Krable Opstarten på Pædagogiske Medarbejder on Kommunes vision Iagttagelser af NEMintra ved at dag i januar inddragelse. 2. Designstrategi børn ift. tage hånd og den hvor Mette Planlægning af 3. Rammer for indretning af enkelte familie ift. Ullersted var årsplan og pædagogiske fællesrum i brugen af tovholder i en planlægning læreplaner vuggestuen. NEMintra. design proces generelt. 4. Kolding Hvad har Præsentation af ift. arbejdet Vi tilstræber at Kommunes børnene brug for NEMtjekind på med social imødegå vores Ledelsesgrundlag og hvad vil de forældrestuemøde inklusion. planlægning gerne udfordres Vi tilstræber at Inddragelse innovativt på. bruge NEMintra til ift. GRUS Skatkammeret kommunikation udarbejdelse MUS med forældre af årsplan Skatkammer et Tidlig indsats og 1. Ramme for Ressource- Handleplaner både Årsforløb i Sparring med inklusion pædagogiske pædagog og udarb. af os og huset vedr. Anette Schultz læreplaner støttepædagog- familieafdelingen. social Flygtningebørn 2. Plads til alle ens rolle i social Kompetencehjul inklusion med Familieafdelingen store som små inklusion. Forældresamarbej Anette Partnerskabsnet- (Fælles strategi) Små legegrupper de generelt Schultz og værk implement 3. Strategisk Plan på Handleplaner Pæd. forum pædagogisk Sparring med Børneområdet for Kompetencehjul Pæd. rådgiver rådgiver Lise- social rådgiver Plads til alle KRAP Børne familiehuset Lotte Olesen Helle Outzen store som Små Læreplaner De utrolige år PPR PD i social 4. Inklusion når det Fri for mobberi ATA PD i social inklusion
giver mening Maxi og Mini Helhedsorienteret inklusion grupper indsats 4 4 pædagogiske Indsatstrappen pædagogiske principper Social rådgiver principper Ressourceblomst Helle Outzen Kognitiv en Pædagogisk forum sagsformuler- Historie ing fortælling som Historie pædagogisk fortælling redskab som pædagogisk redskab Forældreinddrag 1. Styrelsesvedtægt Samarbejde m. Kvalitetsrap- Samarbejde Kvarternetværket else en for Lego m. porten med Skolepas inddragelse af forældrebestyrels Samarbejde med Sommerfesten Munkevænge Forældrebestyrels den verden vi er biblioteket på Handleplaner t Skole og en fungerer i Munkevænget SFO Skole Rammesætning 1. Netværksledelse Idræt og Rytmer Overgange fra NEMintra Kvalitetsrapporten (Koldingmodel- på tværs vuggestue til Læreplansar- Teamleder kursus len) Fri for mobberi børnehave bejde Den nye 1. Designstrategi Sprogvurder- Kompetence- pædagoguddan- 2. De pædagogiske inger hjul nelse læreplaner Kompetencehjul KRAP Ledelsesseminar 3. Kolding Overgange fra skemaer Årsplanlægning Kommunes vuggestue til Overgange Ledelsesgrund- ledelsesgrundlag børnehave fra vuggestue laget Børnesamtaler og til børnehave Overgange fra interview Den nye vuggestue til pædagogudd børnehave annelse GRUS GRUS MUS MUS