Rusmiddelpolitik for Randers Kommune 2009-2013
Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drłm. Handling uden visioner f r bare tiden til at g. Visioner sammen med handling kan ndre verden. I 2007 vedtog byr det en r kke visioner for Randers Kommune frem mod 2016. De blev til i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommunens medarbejdere, interessegrupper, foreninger og privatpersoner. Som i det n vnte citat, er visionerne kun noget v rd, hvis de fłlges op af handlingerne. Det arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af en lang r kke politikker, inden for kommunens forskellige serviceomr der, er grundlaget skabt for det, der skal realisere visionerne: handling. De handlinger, som politikkerne skal resultere i, skal medvirke til at skabe rammerne for borgernes liv og den fortsatte positive udvikling i Randers Kommune. Overforbrug og afh ngighed af rusmidler kan have store og meget negative łkonomiske, sundhedsm ssige og sociale konsekvenser for den borger, der direkte eller indirekte er berłrt af problemet. Rusmiddelproblemer er desuden omg rdet af skam og skyld hos de berłrte brugere og p rłrende, og af tabuisering i det omgivende samfund. Dette er med til at stigmatisere og isolere en gruppe af mennesker, der er havnet i en ulykkelig situation. Det er derfor vigtigt for det fłrste at forebygge, at mennesker udvikler et skadeligt forbrug af rusmidler og dern st at hj lpe de, der allerede har f et problemet ind p livet. Det handler om generel oplysning, men ogs om at f łje p de borgere, der p forskellig vis befinder sig i en udsat position, og gribe ind, fłr rusmiddelproblemerne opst r. Det handler om, at vi alle bryder tabuet, ser rusmiddelproblemerne, og at vi handler p det, s den enkelte f r hj lp til at forbedre sin livssituation. Ansvaret hviler p os alle, som kommunalt ansat og som borger i Randers Kommune, og rusmiddelpolitikken skulle gerne v re en hj lp p vejen. Henning Jensen Nyhuus 2
Visionen Randers Kommunes rusmiddelpolitik bygger p Randers Kommunes Vision 2016 for misbrugsomr det. Visionen indeholder nedenst ende v rdier og hovedm l, samt et antal midler til at n m lene: V rdier og hovedm l Borgere med misbrugsproblemer młdes med respekt for mennesket og krav til ndret adf rd Vi sikrer bo-, behandlings- og aktivitetstilbud, der er m lrettet de allersvageste grupper Der er udarbejdet en samlet misbrugspolitik, med fokus p forebyggelse og antallet af misbrugere er halveret i forhold til 2007 Randers Kommune er kendt for et lavt alkoholforbrug blandt unge Antallet af unge stof/alkoholmisbrugere er halveret i forhold til 2007 Randers Kommune er kendt for at v re offensivt involverende, n r personer har misbrugsproblemer det v re sig privat eller p arbejdspladser. I forhold til familier med misbrug arbejdes med et helhedssyn. Randers Kommune s tter behandlingen af den enkelte i fokus, men arbejder samtidig med familien som helhed Midler Misbrugspolitikkens m l understłttes af et tv rg ende samarbejde, hvor aktłrerne er arbejdsmarked, psykiatri, socialomr de, foreningsliv, restaurationsliv, politiet etc. RK anvender alternative metoder - for at nedbringe misbrugsproblemer Der udvikles s rlige tilbud for unge med misbrugsproblemer (op til 25 r) Vision 2016 skal skabe et tydeligt billede af fremtidens Randers Kommune med pejlem rket r 2016. N rv rende rusmiddelpolitik d kker perioden 2009-2013. Rusmiddelpolitikkens opgave er derfor at udstikke en kurs, der peger i retning af visionens hovedm l, men ikke nłdvendigvis i sig selv fłrer hele vejen til opfyldelsen af m lene. Visionen er i samarbejde med medarbejderne p kommunens behandlingstilbud og forsorgshjem blevet videreudviklet og konkretiseret i herst ende politik med en r kke m l og konkrete indsatser for det videre arbejde og med et centralt fokus p forebyggelse og tv rg ende samarbejde. 3
Hvad er misbrug? Begrebet misbrug kan opfattes eller defineres p mange m der. Det indeholder b de individuelle, sociale, politiske og moralske aspekter. Misbrugsbegrebet kan endvidere d kke over mange former for brug af rusmidler, illegale som legale; fra det almindelige, socialt accepterede brug til en decideret afh ngighedsdiagnose. Man kan sige, at misbrugsbegrebet er en bred, subjektiv samlebetegnelse i feltet brug af rusmidler. I behandlingsregi opereres med diagnoser som skadeligt brug og afh ngighedssyndrom. Disse diagnosticeres i Danmark efter Verdenssundhedsorganisationen WHOs ICD-10 klassifikationer og diagnostiske kriterier. I den forbindelse l ner begrebet misbrug sig op ad diagnosen skadeligt brug. Skadeligt brug er et brugsmłnster af et psykoaktivt stof, som har haft en vis varighed, og som medfłrer, at helbredet klart p viseligt er skadet, fysisk og/ eller psykisk. Afh ngighedssyndromet medfłrer en r kke adf rdsm ssige, kognitive og fysiologiske f nomener ved gentagen brug af et eller flere psykoaktive stoffer. Med diagnosen er man pr get af en st rk trang til indtagelse af stoffet, sv kket kontrol over forbruget, vedvarende brug trods erkendt skadevirkning og at trangen til stofindtagelse spiller en dominerende rolle med hensyn til tidsforbrug og prioriteringer. Fysiologisk er der tale om abstinenssymptomer, hvis man ikke indtager stoffet og toleransudvikling, s man har behov for stłrre og stłrre m ngder for at opn en virkning. Der kan s ledes v re tale om brug/ skadeligt brug uden afh ngighed, men ingen afh ngighed uden et misbrug/ skadeligt brug. I forebyggelse og behandling opereres yderligere med en r kke brugsbegreber; s som brug, risikobrug, aktivt brugende, afholdende, kontinuerligt eller episodisk brug mm. Disse fungerer som hj lperedskaber i tilrettel ggelsen af forebyggende eller behandlende tiltag. Rusmiddelpolitikken forholder sig s ledes bredt til alle former for brug af rusmidler. Legale som alkohol og medicin og illegale som blandt andet hash og de s kaldt h rde euforiserende stoffer. 4
Hvordan forhindres skadeligt brug/ afh ngighed af rusmidler? Den allerv sentligste faktor, der har betydning for, om man udvikler en skadeligt brug/ afh ngighed af rusmidler, er den generelle fysiske og psykiske trivsel. Hvis man som kommune skal medvirke til, at borgerne ikke udvikler et uhensigtsm ssigt forbrug af rusmidler, skal man kort sagt arbejde p at sikre sig, at de har det godt og er rustet til at młde de udfordringer, livet byder dem. Udover det private ansvar hver enkelt borger har for sit eget liv, hviler denne opgave bredt p en lang r kke af de ydelser, kommunen leverer til borgerne fra fłdsel til grav. Der skal sikres en god sundhedspleje, der stłtter for ldrene i at blive gode for ldre. Daginstitutioner og skoler, der medvirker til at give błrnene selvv rd og mod p livet. Behandlingstilbud til mennesker med sygdom og i krise. En god ldrepleje, der yder tilstr kkelig omsorg og pleje. Denne helt grundl ggende prim re indsats er for bred og omfattende at indskrive i en rusmiddelpolitik, men m i stedet omfattes af politikkerne for de respektive arbejdsomr der som for eksempel en błrn og ungepolitik, en skolepolitik, en ldrepolitik, en psykiatripolitik, en sundhedspolitik osv. Denne rusmiddelpolitik retter sig derimod mod de situationer, hvor en borger st r i umiddelbar fare for at udvikle et skadeligt forbrug eller en afh ngighed af rusmidler, eller hvor dette allerede forekommer, og der er behov for behandlingsmuligheder og/ eller andre hj lpeforanstaltninger. Desuden retter politikken sig mod at spotte de tilf lde, hvor błrn og unge mistrives og derfor befinder sig i en s rlig s rbar situation i forhold til rusmiddelproblematikker. Der er mange forskellige indgangsvinkler til brug af rusmidler og derfor ogs mange forskellige aktłrer p omr det. Randers Kommunes rusmiddelpolitik er udarbejdet i Social og Arbejdsmarkedsafdelingens regi, men de forebyggende initiativer har, udover deres placering p Center for Stofmisbrugsbehandling/ Ungekontakten, deres udgangspunkt i Błrn og Skole samt Sundhed og ldre, hvorfor repr sentanter fra disse afdelinger har v ret inddraget i udviklingen af politikken. Randers Kommunes rusmiddelpolitik omfatter alle borgere i Randers Kommune, men har s rligt fokus p fłlgende fire m lgrupper: Unge op til 25 r, der eksperimenterer med forskellige former for rusmidler som et led i socialiseringsprocessen i overgangen fra barn til voksen og som alene af den grund befinder sig i en s rbar periode. P dette tidspunkt i livet grundl gges de vaner og holdninger, der kommer til at pr ge forholdet til rusmidler fremover. Fokuspunktet for denne m lgruppe er derfor at sikre udviklingen af et sundt og afbalanceret forhold til rusmidler, samt behandlingsmuligheder, der er tilpasset alder og livssituation. Desuden er der fokus p at sikre en hurtig indgriben i forhold til allerede eksisterende rusmiddelproblemer eller andre mistrivselsproblemer, der kan fłre til et skadeligt rusmiddelforbrug p et senere tidspunkt. Voksne over 25 r, som allerede har etableret et forhold til rusmidler, og hvor et almindeligt forbrug af forskellige rsager kan udvikle sig til et skadeligt forbrug og afh ngighed. Fokuspunktet for denne m lgruppe er at skabe grundlag for en hurtig indgriben overfor rusmiddelproblemer for derigennem at sikre opretholdelsen af sociale relationer, samt sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet. Familier med rusmiddelproblemer, hvor en hel families dagligdag er p virket af problemet, og det derfor er vigtigt at forholde sig til hele familiens velbefindende. Fokuspunkterne for denne m lgruppe er, udover behandlingen af rusmiddelproblematikken, at v re opm rksom p de indbyrdes relationer i familien 5
og de problemer, som forbruget medfłrer i den forbindelse. Socialt udsatte, der i mange tilf lde allerede har levet et langt liv med et skadeligt rusmiddelforbrug med deraf fłlgende fysiske, psykiske og sociale møn. Fokuspunktet for denne m lgruppe er at sikre bolig-, besk ftigelses- og behandlingstilbud, samt generelle sundhedsforbedrende tilbud, der kan rumme de sv re sociale og adf rdsm ssige problemer, mennesker i denne gruppe ofte har. Idet der i Vision 2016 er lagt s rlig v gt p forebyggelse og p unge, fylder det forebyggende arbejde p ungeomr det forholdsvis meget i de indsatser, rusmiddelpolitikken l gger frem. 6
Udfordringer Organisationen I forbindelse med kommunalreformen og sammenl gningen af Randers Kommune med de omkringliggende kommuner er den tidligere organisation blevet opbrudt og en ny er under opbygning. Nye lokalomr der er kommet til, og tidligere amtslige institutioner er flyttet til kommunens regi. Kommunalreformen giver mulighed for et helhedsorienteret arbejde, men skaber ogs et łget behov for koordinering og samarbejde mellem afdelingerne. I forhold til det rusmiddelforebyggende og behandlende arbejde, der fordeler sig p flere forvaltninger, skal det sikres, at den nłdvendige koordinering finder sted. Dokumentation I forhold til at fłlge op p rusmiddelpolitikken og visionen om at halvere antallet af misbrugere ligger der en stor udfordring i overhovedet at finde g ldende tal p omr det. Rusmiddelproblematikker er et tabubelagt omr de, pr get af skamfuldhed hos misbrugeren og berłringsangst i omgivelserne. En stor del af misbruget foreg r skjult og kan v re vanskeligt at f frem i lyset, selv hvis man spłrger direkte til det. Det er derfor vanskeligt at dokumentere antallet af borgere med et skadeligt forbrug eller afh ngighed af rusmidler, og der m foruds ttes et stort młrketal i forhold til de kendte tal. En anden udfordring er, at det er vanskeligt at m le effekterne af en holdningsp virkende indsats. Det tager tid at p virke kultur og vaner, og is r hvad ang r den forebyggende indsats er der tale om et langt, sejt tr k, hvor resultatet m ske fłrst viser sig mange r senere. Et łget fokus p skadelig brug af rusmidler kan tv rtimod p kort sigt medfłre en stigning i antallet af klienter der słger behandling og derfor umiddelbart se ud som en stigning i antallet af misbrugere, selvom det potentielt er et trin p vejen til en mindskelse af rusmiddelproblemet. Der er derfor et behov for at udbygge og forbedre dokumentationen af effekterne af de forskellige behandlingsformer og af det forebyggende arbejde, s man f r et lidt klarere billede af forholdet mellem indsats og virkning. 7
Unge Her st r vi nu Ifłlge Sundhedsstyrelsens MULD-undersłgelser (Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag) er der i perioden 2000-2006 sket et fald i unges alkoholforbrug. Udviklingen er g et i retning af, at en stłrre del af de unge har et lavt alkoholforbrug, mens en mindre del har haft et forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne. Denne tendens ses is r blandt drengene og i de yngre aldersgrupper, hvilket ogs betyder, at en stłrre del af de unge har en senere alkoholdebut end tidligere. N r det g lder unges forbrug af stoffer er forbruget n sten konstant, men dog stadig hłjt. Polariseringen mellem unge med en sen rusmiddeldebut og et lavt forbrug og unge med en tidlig debut og et alarmerende hłjt forbrug, tegner et billede af vidt forskellige grupper af unge med forskellige problematikker, der derfor ogs stiller krav om forskellige tilgange og indsatser. Den store majoritet er velfungerende unge, der har det godt og som har et godt forhold til for ldre, venner og skole. Her er opgaven at hj lpe de unge med at etablere et godt og afbalanceret forhold til rusmidler. Midlerne her er en generel holdningsbearbejdning overfor de unge og for ldrene, b de direkte og gennem medarbejdere i skoler og klubber. Herudover er en begr nsning af de unges adgang til prim rt tobak og alkohol ogs et effektivt middel. En mindre gruppe af de unge har en r kke forskellige problemer, der głr dem ekstra s rbare i forhold til rusmiddelproblematikker. I młdet med denne gruppe m fokus v re p at arbejde med hele den palet af problemer, den unge har, dels for at hindre et misbrug i at udvikle sig, dels for at behandle et allerede opst et misbrug. I Randers Kommune har vi allerede nu en bredt arbejdende forebyggende indsats rettet mod samtlige unge. Indsatsen har udgangspunkt i Skole, Socialforvaltning og Politi-samarbejdet (SSP), i Ungekontakten p Center for stofmisbrugsbehandling, samt i Sundhedshuset. SSParbejdet er netop under reorganisering for at tilpasse arbejdet til den nye kommunale struktur, s SSP-netv rket og dermed det forebyggende arbejde n r ud i alle kommunens lokalsamfund. Blandt andet er der oprettet et netv rk af lokale SSP-medarbejdere, der har til opgave at gribe ind overfor begyndende rusmiddel- og kriminalitetsproblemer ude i lokalsamfundet. For at begr nse de unges brug af rusmidler arbejder man i Uddannelsesr dets regi p f lles rusmiddelpolitikker for ungdomsuddannelserne i Randers, s der for fremtiden vil v re ens retningslinjer for omr det p de forskellige ungdomsuddannelser i kommunen. Der er ikke noget overblik over, hvor mange grundskoler, der har udarbejdet en rusmiddelpolitik. Gennem projektet Sport uden baner er der i de lokale idr tsforeninger i Randers sat fokus p unges forbrug af rusmidler i foreningslivet, og enkelte foreninger har i forbindelse med projektet udarbejdet rusmiddelpolitikker. Projektet er dog stadig begr nset til idr tsforeningerne. I SSP-regi er der udviklet et samarbejde med restauratłrerne i Randers Kommune med henblik p at sikre en f lles koordinering i forhold til blandt andet brugen af rusmidler i festmiljłet i Randers. I forhold til gruppen af s rbare unge arbejder Ungeteamet med mentorer, der stłtter op omkring unge, der er p vej ud i eksempelvis problemer omkring rusmidler eller kriminalitet. Herudover arbejder gadeplansarbejdere p en mere uformel basis med at opsłge unge i ungdomsmiljłerne. Desuden har man oprettet tv rfaglige netv rksgrupper, der har til form l at sikre en sammenh ngende indsats overfor błrn og unge med s rlige behov. 8
Grupperne koordinerer dels p et overordnet plan, dels i forhold til enkelte błrn eller grupper af błrn, der kan v kke bekymring. Netv rksgrupperne skulle gerne opfange eventuelle problemer s tidligt, at de ikke udvikler sig til for eksempel et misbrug, men en foruds tning for dette er, at de faglige medarbejdere kender de faresignaler, de skal v re opm rksomme p. Ungekontakten under Center for Stofmisbrugsbehandling yder r dgivning og vejledning til unge under 25 r og deres for ldre i forbindelse med ungdomsproblematikker. Desuden underviser forebyggelseskonsulenterne i rusmiddelproblematikker p kommunens grundskoler. I forhold til for ldrene har man tidligere arbejdet med for ldreinddragelse parallelt med undervisningen af de unge. Denne inddragelse er i dag blevet nedprioriteret for at kunne n ud p de nye skoler, der er kommet til efter kommunesammenl gningen. Egentlig misbrugsbehandling af unge varetages af Center for Stofmisbrugsbehandling og Alkoholbehandlingen. Center for Stofmisbrugsbehandling tilbyder et helhedsorienteret ambulant behandlingstilbud med mulighed for psykiatrisk og psykologisk udredning. Tilbuddet benytter sig af blandt andet for ldreinddragelse i arbejdet og baserer sig p den systemisk anerkendende tilgang. Alkoholbehandlingen tilbyder ambulante samtaler, medicinsk behandling og psykiatrisk-psykologisk udredning. I forhold til den enkelte sag samarbejdes mellem behandlingsinstitutionerne, familieafdelingen og andre implicerede afdelinger. Samarbejdet kan dog udvikles yderligere, s alle implicerede kender deres opgave i samarbejdet. Byr dets m l: De unges forbrug af rusmidler neds rusmidler h ves ttes, og debutalderen for afprłvning af Unge med rusmiddelproblemer sikres en tidlig, fagligt kvalificeret og helhedsorienteret indsats Det vil vi głre: Vi głr undervisning i kriminalitet og rusmiddelforebyggelse obligatorisk Kriminalitets- og rusmiddelforebyggende emner głres til en skal-opgave i de timelłse fag p grundskolerne i Randers Kommune, s det sikres, at alle błrn og unge i Randers Kommunes grundskoler modtager denne undervisning. Ansvarlig forvaltning: Błrn og Skole Vi udvikler og kvalificerer det lokale SSP-arbejde SSP-medarbejdere og andre relevante ressourcepersoner p skolerne kvalificeres til at undervise i rusmiddelforebyggelse, s der p hver skole findes ressourcepersoner, der kan varetage opgaven. Desuden gennemg r alle SSP-medarbejdere et grundkursus, s der sikres et f lles udgangspunkt og ensartede kompetencer for arbejdet. Endelig udvikles et idøkatalog til brug for det samlede pr ventive arbejde i grundskolen. Ansvarlig forvaltning: Błrn og Skole Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejdsmarked Vi inddrager for ldrene i det forebyggende arbejde For ldreinddragelsen/ undervisningen i grundskolen med fokus p unges brug af rusmidler udbygges med henblik p udviklingen af et f lles holdningsgrundlag for for ldrene. Herudover arbejdes der med at udvikle nye initiativer, der kan appelere til for ldrene p en anden m de end de traditionelle for ldremłder. 9
Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole Vi ansvarliggłr skoler, foreninger og restaurationer i forhold til unges brug af rusmidler Der arbejdes m lrettet hen imod, at alle grundskoler i Randers Kommune udarbejder en rusmiddelpolitik. Desuden arbejdes der p at udbrede projektet Sport uden baner til alle relevante foreninger og ad den vej anspore foreningerne til at udvise et ansvar i forhold til de unges brug af rusmidler. Endelig arbejdes der p at udvikle og udvide samarbejdet med restauratłrer og andre bevillingshavere i kommunen med blandt andet tilbagevendende information om problemstillingen. Ansvarlig forvaltning: Błrn og Skole Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejdsmarked, Fritid og Kultur Vi fłlger udviklingen af unges rusmiddelforbrug i Randers Med henblik p at f mulighed for at vurdere effekten af de generelle forebyggende indsatser fłlges de unges forbrug af alkohol og andre rusmidler gennem j vnligt tilbagevendende og sammenlignelige undersłgelser, der har fokus p udbredelse, forbrugsmłnster, debutalder mm. Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole Vi ruster frontpersonale til at genkende rusmiddelproblemer hos unge Der arbejdes hen imod at alle kommunalt ansatte, der gennem deres arbejde har kontakt til błrn og unge, som fx l rere, klubansatte, skolel ger og sundhedsplejersker l rer, hvordan de kan spotte błrn og unge med mistrivselsproblemer og begyndende rusmiddelproblemer og informeres om de relevante handlemuligheder samt stłtte- og behandlingstilbud. Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole Vi forbedrer det tv rfaglige samarbejde omkring unge med rusmiddelproblemer Der oprettes et forum, best ende af repr sentanter for Ungekontakten, Ungeteamet, Familieafdelingen, Psykiatrien og andre relevante aktłrer, der młdes med fast interval og udveksler erfaringer samt diskuterer snitflader i relation til behandlingen af unge med rusmiddelproblemer. Gruppen udarbejder forlłbsprocedurer for behandlingen af unge med misbrug, s ansvars- og opgavefordelingen mellem de forskellige afdelinger afklares. Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole, Sundhed og ldre Vi udvikler misbrugsbehandlingen af unge Den nyeste viden om behandling af unge med et skadeligt forbrug og afh ngighed af rusmidler inddrages i en lłbende udvikling af behandlingen i retning af en stadigt mere effektiv behandling. I forbindelse hermed arbejdes der m lrettet p at forbedre det helhedsorienterede arbejde med de łvrige problemer, den unge har. Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole, Sundhed og ldre Vi synlig- og tilg ngeliggłr kommunens tilbud til unge med rusmiddelproblemer Der udarbejdes en intern oversigt over Randers Kommunes tilbud til unge med rusmiddelproblemer og de faglige netv rksgrupper og andre diskussionsfora p 10
omr det med henblik p en afklaring af opgave- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige afdelinger. Desuden udbygges kommunens hjemmeside med en side om rusmiddelproblematikker, der er umiddelbart tilg ngelig og let at finde fra forsiden. Siden har links til relevante eksterne hjemmesider som eksempelvis Ungekontakten. Endelig arbejdes der p at głre kommunens forebyggelses- og behandlingstilbud for unge tilg ngelige for alle. smaarbejdsforvaltning: Błrn og Skole, Sundhed og ldre 11
Familier Her st r vi nu Vi har ingen pr cise tal for, hvor mange familier i Randers, der er p virket af rusmiddelproblemer, men ifłlge Socialforskningsinstituttets undersłgelse Risikofaktorer i barndommen havde 60.000 danske błrn under 18 r i 1999 en far eller en mor, der var indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Dette svarer omregnet til Randers-tal til over 1000 błrn. Dette tal omfatter kun de alvorligste tilf lde. Det omfatter s ledes ikke alkoholikere, der ganske vist har v ret indlagt, men ikke i den forbindelse f et nogen alkoholrelateret diagnose, og heller ikke de mange alkoholikere, der ikke har v ret indlagt men fx kun har konsulteret egen l ge, et alkoholambulatorium, alkoholbehandling eller slet ikke har słgt behandling i forbindelse med deres alkoholmisbrug. Til denne gruppe kommer s błrn af for ldre med stofmisbrugsproblemer. Der er alts efter al sandsynlighed mange błrn i Randers, der lever med rusmiddelproblemer t t inde p livet. Fłlgerne af at vokse op i en familie med rusmiddelproblemer er alvorlige. Mange af de błrn, der vokser op i en familie med alkoholmisbrug f r senere hen problemer af fłlelsesm ssig, intellektuel, social eller adf rdsm ssig karakter og har eller f r behov for forskellige former for stłtte. Sandsynligheden for selv at udvikle rusmidddelproblemer er ogs v sentligt stłrre for błrn der er opvokset med problemet, og mange f r i det hele taget et problematisk forhold til rusmidler. Der er derfor god grund til at gribe ind overfor błrn i familier med rusmiddelproblemer, ikke kun ved at behandle for ldrenes misbrug, men ogs direkte overfor de skader, błrnene kan udvikle i forbindelse hermed. Et andet aspekt af problematikken famlier med rusmiddelproblemer er for ldre til unge eller voksne misbrugere, der ogs kan have brug for hj lp, b de til at stłtte deres barn i den sv re situation og til at beskytte sig selv i forhold til misbruget. Randers Kommune har en r kke tilbud til b de błrn og voksne, der er p rłrende til borgere med rusmiddelproblemer. I forhold til błrn af voksne med misbrug er der i familieafdelingens regi oprettet et tilbud til błrn af psykisk syge for ldre. Da der ofte er et overlap mellem psykiatriske problemer og rusmiddelproblemer vil nogle af disse psykisk syge for ldre have et problematisk forhold til rusmidler. Alkoholbehandlingen inddrager i det omfang, det er muligt błrn af misbrugere i behandlingen af for ldrene. Der er derudover et lłbende samarbejde med familieafdelingen i forhold til familier med alkoholproblemer. P Center for Stofmisbrugsbehandling er der i dagbehandlingen oprettet netv rksgrupper for unge stofmisbrugere, der har gennemfłrt et behandlingsforlłb. Denne gruppe har ofte misbrugende for ldre. Tilbuddene d kker dog ikke i dag det reelle behov, og der mangler en systematisering og koordinering af tilbuddene, s det sikres, at alle f r den nłdvendige hj lp. I forhold til voksne p rłrende giver Ungekontaktens hjemmeside gode r d til, hvordan for ldre kan tackle deres błrns rusmiddelforbrug, herunder r d om, hvordan et eventuelt skadeligt forbrug eller afh ngighed kan h ndteres. Herudover tilbyder Ungekontakten anonym r dgivning, som kan benyttes b de af de unge, men ogs af p rłrende til unge med rusmiddelproblemer. Byr dets m l: Błrn i familier med rusmiddelproblemer tilbydes en tidlig og fagligt 12
kvalificeret indsats Voksne p rłrende tilbydes relevant og faglig kvalificeret hj lp Det vil vi głre: Vi ruster frontpersonale til at spotte błrn i familier med rusmiddelproblemer Kommunalt ansatte, der gennem deres arbejde har kontakt til błrn og unge, som fx p dagoger, l rere, skolel ger og sundhedsplejersker l rer, hvordan de kan spotte błrn, der lever i familier med rusmiddelproblemer. Desuden informeres de om de relevante handlemuligheder, forpligtelser og behandlingstilbud. Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole, Sundhed og ldre Vi słrger for, at błrn af mennesker med misbrug ogs f r hj lp og stłtte I behandlingen af misbrugere arbejdes hen imod at inddrage błrnene gennem blandt andet familiesamtaler, hvor błrnene kan komme til orde og opleve, at ogs deres problemer bliver set og hłrt. Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole Vi giver błrn af misbrugere et netv rk af ligesindede Der oprettes netv rksgrupper for błrn og unge fra familier med rusmiddelproblematikker, hvor de kan dele deres oplevelser med andre og opleve, at de ikke er alene med problemet. Samarbejdsforvaltning: Błrn og Skole Vi udvikler tilbuddene til voksne p rłrende Det undersłges, hvordan tilbuddene til voksne p rłrende kan głres mere synlige, s tilbuddet n r ud til alle med behov, og det overvejes, om tilbuddene kan udvikles yderligere. 13
Voksne Her st r vi nu Region Midtjyllands folkesundhedsundersłgelse Hvordan har du det? fra 2006 opererer med begrebet risikabelt alkoholforbrug som et m l for antallet af personer med et alkoholproblem. Risikabelt alkoholforbrug er defineret i tre forskellige kategorier: Rusdrikkeri, hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede 5 genstande ved en enkelt lejlighed. Storforbrug, hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede ugentlige genstandsgr nse, der er 14 genstande for kvinder og 21 genstande for m nd. Og endelig afh ngighed, der m les p blandt andet i hvilke situationer, man drikker alkohol. Ifłlge denne undersłgelse har 28 % af de 25-79 rige m nd i Randers Kommune mindst Øn form for risikabelt alkoholforbrug. Tallene varierer fra 21 % i Ringkłbing-Skjern til 42 % p Samsł og łvrige łer, og Randers ligger s ledes forholdsvis lavt uden dog at ligge signifikant under gennemsnittet. N r det g lder kvinderne, har 10 % af de 25-79 rige kvinder i Randers Kommune mindst Øn form for risikabelt alkoholforbrug. Ogs her ligger Randers forholdsvis lavt uden at ligge signifikant under gennemsnittet. Tallene varierer fra 7 % i Ringkłbing-Skjern til 18 % p Samsł og łvrige łer. rligt er omkring 200 klienter i behandling i Alkoholbehandlingen i Randers Kommune. Disse tal tyder p, at der g r mange mennesker rundt i Randers med et ubehandlet alkoholproblem. Tal fra Sundhedsministeriet viser, at gennemsnitligt en trediedel af alle klienter, der er indskrevet i ambulant alkoholbehandling, lider af personlighedsforstyrrelse. Denne m lgruppe de s kaldt dobbeltbelastede har p grund af kompleksiteten af problemer sv rere end gennemsnittet ved at profitere af og gennemfłre behandlingen og kr ver en s rlig indsats. I forhold til stofmisbrugere vurderer Statens Institut for Folkesundhed, at der er 27.000 stofmisbrugere i Danmark. Omregnet til Randerstal svarer det til cirka 463 personer. Center for Stofmisbrugsbehandling i Randers Kommune har rligt omkring 200 klienter. Ogs her m der g en del ubehandlede personer rundt, selvom det dog ikke er s mange som for alkoholmisbrugernes vedkommende. En forholdsvis overset problemstilling i misbrugssammenh ng er afh ngighed af angstd mpende medicin de s kaldte benzodiazepiner. Sundhedsstyrelsen frar der brug af sovemedicin i mere end 2 uger og nervemedicin i mere end 4 uger. Mange mennesker, der i en periode har brug for nerve- eller sovemedicin bruger det dog i meget l ngere tid, nogle i mange r, og udvikler i den forbindelse en egentlig afh ngighed af l gemidlerne. Hvor mange Randersborgere, der er afh ngige af angstd mpende medicin, ved vi ikke, men det er et omr de, der kr ver opm rksomhed. Der ligger alt i alt en stor opgave i at f de mange med et ubehandlet misbrugsproblem i behandling. Det drejer sig om for det fłrste at f kontakt til misbrugerne og for det andet at f dem motiveret til at g i behandling. Det forebyggende arbejde i forhold til gruppen af voksne udfłres prim rt af Sundhedshuset, der blandt andet holder foredrag og hj lper private virksomheder med at udarbejde alkoholpolitikker og Alkoholbehandlingen, der prim rt p opfordring tager ud og holder foredrag samt afholder temadage p sundhedsuddannelserne. Det forebyggende arbejde i forhold til voksne er dog ikke sat i system. 14
Selve misbrugsbehandlingen varetages for alkoholmisbrugeres vedkommende af Alkoholbehandlingen og omfatter blandt andet afrusning, ambulante samtaler, medicinsk behandling og psykologiske/ psykiatriske udredninger. Det er ogs alkoholbehandlingen, der tager sig af de borgere, der henvender sig med et misbrug af angstd mpende medicin. I forhold til gruppen af dobbeltbelastede samarbejder Alkoholbehandlingen i Randers med Alkoholbehandlingen i rhus og dłgnbehandlingsinstitutionen Ringg rden med henblik p udvikling af metoder til at fastholde dobbeltbelastede i behandling. Behandlingen af Stofmisbrugere varetages af Center for Stofmisbrugsbehandling og omfatter blandt andet afgiftning, udredninger, ambulant behandling samt dag- og dłgnbehandling. Byr dets m l: Antallet af borgere med mindst Øn form for risikabelt alkoholforbrug reduceres Borgere med et skadeligt forbrug eller afh ngighed af rusmidler tilbydes en tidlig, fagligt kvalificeret og helhedsorienteret indsats Det vil vi głre: Vi synlig- og tilg ngeliggłr behandlingstilbuddene til borgere med rusmiddelproblematikker Randers Kommunes hjemmeside udvides med en side om misbrug, der er umiddelbart tilg ngelig og let at finde fra forsiden, og som har links til relevante eksterne hjemmesider om forebyggelse og behandling. Desuden udarbejdes der skriftligt informationsmateriale m lrettet den brede befolkning, og der arbejdes p at informere samarbejdspartnere om tilbuddene. Endelig arbejdes der p at głre kommunens tilbud til mennesker med rusmiddelproblematikker tilg ngelige for alle. Vi udvikler det opsłgende arbejde Det undersłges, hvordan det opsłgende arbejde kan udvikles og systematiseres med det form l at udbrede kendskabet til behandlingstilbuddene til s mange som muligt og med henblik p at etablere kontakt til de, der ikke i dag słger behandling. Vi uddanner nłglepersoner til at genkende og h ndtere misbrugsproblemer Offentligt ansat sundhedspersonale med borgerkontakt som eksempelvis l ger, sygeplejersker og medarbejdere p ldreomr det, samt offentligt og privat ansatte medarbejdere i de arbejdsmarkedsforberedende aktiviteter uddannes til at genkende og h ndtere rusmiddelproblematikker. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og ldre Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejdsmarked Vi ruster arbejdspladserne til at h ndtere rusmiddelproblemer Der udvikles en rusmiddelpolitik g ldende for alle kommunens arbejdspladser. Desuden udvikles samarbejdet med de private virksomheder med henblik p at udvikle rusmiddelpolitikker p de private arbejdspladser. I forbindelse hermed arbejdes der p at udvikle netv rk af nłglepersoner, der er rustet til at gribe ind overfor begyndende alkoholproblemer hos en medarbejder. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og ldre Vi udvikler misbrugsbehandlingen s kvaliteten łges 15
Den nyeste viden om misbrugsbehandling, herunder viden om medicinafh ngighed, inddrages i en lłbende udvikling og kvalificering af behandlingen i retning af en stadigt mere kvalificeret og evidensbaseret behandling. 16
Socialt udsatte Her st r vi nu Antallet af socialt udsatte borgere i Randers Kommune er sv rt at głre op, ikke mindst fordi det afh nger af, hvordan man definerer det at v re socialt udsat. Gruppen af socialt udsatte omfatter en forskelligartet gruppe af borgere, der har s massive og langvarige problemer relateret til eksempelvis rusmiddelproblematikker, hjemlłshed og sindslidelser, at de befinder sig i en meget udsat social position sammenlignet med gennemsnittet af borgere. Mange har sv rt ved at fastholde en bolig, fordi deres holdning til det at bo ligger for langt fra, hvad omgivelserne vil acceptere. Resultatet er et liv p farten mellem forskellige mere eller mindre tilf ldigt bekendte, forsorgshjem, f ngselsophold, hospitalsophold og perioder p gaden. Mange har et d rligt helbred. Det er h rdt at leve i lang tid med utilstr kkelig ern ring, et massivt overforbrug af alkohol eller andre rusmidler og eventuel hjemlłshed. Dertil kommer, at mange i denne gruppe har sv rt ved at overholde en aftale hos l gen eller tandl gen og m ske fłler sig d rligt tilpas i omgivelserne p en sundheds- eller l geklinik, og derfor ikke kommer i behandling for de sygdomme, de burde. Desuden er der i denne m lgruppe en stor gruppe af personer med ikke-diagnosticerede psykiatriske problematikker og andre lidelser, som ikke modtager behandling for deres lidelse. Der er derfor behov dels for hj lp til at etablere kontakt mellem brugerne og det etablerede sundhedssystem, dels for en forbedret udredning af m lgruppen. I Randers Kommune har vi allerede en lang r kke botilbud til socialt udsatte borgere. Udover Hjłrnestenens akuttilbud og Ladeg rdens botilbud for ldre misbrugere har vi en r kke sk ve boliger, m lrettet misbrugere og andre socialt udsatte, der ikke kan fastholde en almindelig bolig. P Perron 4 bor ofte lidt ldre hjemlłse med misbrug, i bo er det personer med b de misbrug og en psykiatrisk diagnose, og endelig er der igangsat et projekt med byggeri af sk ve boliger til unge socialt udsatte. Der er dog stadig mangel p boliger til m lgruppen. Dels er der en gruppe af misbrugere med en voldsom og problemfyldt adf rd, der ikke kan rummes i de eksisterende tilbud, og som derfor mangler et tilbud. Dels er der behov for flere boliger til dobbeltdiagnosticerede, og endelig er der behov for flere permanente boliger til de borgere p forsorgshjem, som ikke kan klare sig i egen bolig. Misbrugsbehandlingen af gruppen af socialt udsatte varetages af Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling, blandt andet i form af substitutionsbehandling af stofmisbrugerne. Desuden har Center for Stofmisbrugsbehandling indg et et succesfuldt samarbejde med Kriminalforsorgen og Randers Arrest om misbrugsbehandling af indsatte misbrugere. Et lignende projekt er under udvikling i forhold til alkoholbehandling. I alkoholbehandlingens regi har man gennem de sidste r haft et ambulant gruppebehandlingstilbud daggruppen, m lrettet socialt udsatte mennesker med massiv alkoholproblematik. Tilbuddet har vist sig succesfuldt, idet en stor del af klienterne i gruppen har reduceret deres alkoholforbrug v sentligt eller helt er stoppet med at drikke. Tilbuddet har dog ikke ressourcem ssig kapacitet til at d kke behovet for behandling af m lgruppen. I forhold til klienter med dobbeltdiagnoser (misbrug og psykiatrisk diagnose) er behandlingsmulighederne yderst begr nsede. Traditionelt behandles psykiatriske lidelser og misbrug i hvert sit system. Dette har nogle fordele, men is r for mennesker med skizofreni er det uhensigtsm ssigt. Der arbejdes p at skabe et integreret behandlingstilbud til denne gruppe, hvor medarbejdere fra behandlingsomr det i t t samarbejde med ansatte i psykiatrien planl gger relevante behandlingstilbud til dobbeltdiagnoseklienter. En mulighed kunne v re oprettelsen af et lokalt, misbrugspsykiatrisk team. 17
L gefaglig og sundhedsfremmende behandling varetages af l ger, sygeplejersker, psykologer og psykiatere, der er tilknyttet forsorgshjemmene eller ansat af Alkoholbehandlingen og Center for Stofmisbrugsbehandling. Der mangler dog i łjeblikket ressourcer til is r l gefaglig, neurologisk og psykiatrisk udredning, hvilket blandt andet medvirker til at forl nge opholdstiden p akuttilbudene. Desuden har Randers Kommune en r kke v resteder og besk ftigelsestilbud til m lgruppen. P v restedet Perron 4 aktiveres hvert r 200 borgere i m lgruppen i en egentlig besk ftigelsesm ssig aktivering. Herudover fungerer Slotsg rden som et v re- og aktivitetstilbud i tilknytning til Hjłrnestenen. Endelig er der til gruppen af unge socialt udsatte oprettet projektet Stop Struggling Along, der har til form l at koordinere arbejdet omkring denne gruppe. Byr dets m l: Alle kommunens socialt udsatte kan rummes i kommunens egne tilbud Den generelle sundhedstilstand hos socialt udsatte borgere forbedres Antallet af brugere p akuttilbuddene, der forlader tilbuddene uden en langsigtet handleplan reduceres Det vil vi głre: Vi sikrer socialt udsatte borgere en bolig, der er tilpasset deres behov Botilbuddene til socialt udsatte differentieres yderligere, s der til alle i m lgruppen kan findes en permanent bolig med den nłdvendige grad af praktisk og social stłtte. Blandt andet bygges boliger m lrettet socialt udsatte med en voldelig og udadreagerende adf rd, der ikke kan rummes i de eksisterende tilbud. Herudover forbedres boligforholdene p Hjłrnestenens akuttilbud. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og ldre Vi forbedrer udredningen af socialt udsatte Der oprettes en enhed til udredning af enkeltpersoner i m lgruppen. M let er at sikre en hurtig og fyldestgłrende l gefaglig, psykiatrisk eller anden udredning og diagnosticering med henblik p at differentiere hj lpen yderligere og sikre relevant behandling. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og ldre Vi hj lper m lgruppen til kontakt med det etablerede sundhedsv sen Der iv rks ttes et projekt med henblik p at hłjne brugernes generelle sundhedstilstand. Projektets m l er at głre brugernes kontakt til sundhedssystemet mere regelm ssig, samt at łge brugernes bevidsthed i forhold til blandt andet kost, motion, tobaksrygning og rusmidler. Desuden arbejdes der p at uddanne internt og eksternt sundhedspersonale i kontakten med denne s rlige m lgruppe. Herudover iv rks ttes et projekt, der har til form l at forbedre tandsundheden hos socialt udsatte. Vi fłlger udviklingen i m lgruppen Vi vil fłlge udviklingen i m lgruppens sammens tning og generelle sundhedstilstand 18
blandt andet ved at lave m lgruppeanalyser i forhold til de forskellige tilbud og ved at kommunens sundhedskonsulenter med j vne mellemrum udarbejder sundhedsprofiler for brugerne p kommunens forsorgshjem. Ansvarlig forvaltning: Sundhed og ldre Vi forbedrer det tv rfaglige samarbejde omkring socialt udsatte Der er oprettet et team for socialt udsatte, der skal koordinere samarbejdet mellem de mange forskellige instanser og afdelinger, der arbejder omkring socialt udsatte borgere. Desuden arbejdes der p at forbedre koordineringen af samarbejdet mellem psykiatrien, misbrugsbehandlingen og Region Midtjylland omkring de misbrugere, der har en psykiatrisk diagnose. Herudover udarbejdes en intern oversigt over Randers Kommunes tilbud til socialt udsatte med henblik p en afklaring af behovet for nye tilbud. Endelig udarbejdes en oversigt over de faglige netv rksgrupper og andre diskussionsfora p omr det med henblik p en afklaring af opgave- og ansvarsfordelingen mellem de forskellige afdelinger. Samarbejdsforvaltning: Sundhed og ldre, Błrn og Skole Vi tilpasser misbrugsbehandlingen til m lgruppen Der eksperimenteres med nye typer af behandlingstilbud til gruppen af socialt udsatte, eventuelt i forbindelse med de eksisterende v resteder eller forsorgshjem. Form let er at sikre, at alle i m lgruppen kan f et relevant og egnet behandingstilbud. 19