OPLEVELSENAF GENER VED AT BO I KØBENHAVN

Relaterede dokumenter
Aarhusmålene Aarhus Kommune

Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

Holdninger til tortur. November 2012 KØBENHAVN EPINION OSLO EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION SAIGON

FORÆLDREUNDER- SØGELSE

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Befolkningsundersøgelse om cabotage-regler. Dansk Transport & Logistik (DTL)

Bedre psykiatri. 21. april RESULTATER. Tvang i psykiatrien

:08:18 Page 1 of 15

TILFLYTTERANALYSEN 2016

KØBENHAVN. 17. nov 2011 EPINION SAIGON

t Danske Regioner Gentest 3. dec 2014 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIE1 NNA

Undersøgelse vedr. Julehjælp og madspild. Dansk Folkehjælp

Lynmåling: Lene Espersen og Lars Barfoed

Penge og Pensionspanelet

B. Bilag 2: Spørgeskema

Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst. Vi lytter det digitale borgerpanel i Amager Øst

Danmarks Restauranter & Caféer (DRC) skal herved fremsende vore bemærkninger til kommunens høring om Restaurations- og nattelivsplan.

Danmarks radio. 26. Februar 2010 RESULTATER. Dronning Margrethe

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

gladsaxe.dk Brugervenlighedstest for perioden

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.

Ren By-kampagnen 2012

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport

Tilfredshed blandt beboere i plejebolig

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Kendskabsanalyse FSC. Århus. 16. december 2010 KØBENHAVN ÅRHUS SAIGON

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

EPINION OG HANSEN & ERSBØLL AGENDA

Introduktion til spørgeskemaet

Bilag 7. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

PUBLIKUMS- ANALYSE 2013

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE)

Overordnede tryghedsspørgsmål

SPØRGESKEMA TIL TRYGHEDUNDERSØGELSEN 2019.

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forskrift for udendørs musikarrangementer

Fordomme mod efterlønnere lever

Borgerpanelundersøgelse maj 2018

Kvotering: Der er sat en totalkvote på gennemførte interviews

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter

Spørgeskema. Voksne år. (Dansk)

Elevundersøgelse

RESILIENCE - BEDRE BYER

HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

Ny Østergade. Standardrapport

Spørgeskema - 4. udkast

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

Er du...? Mand ,0% Kvinde ,0% Total ,0% Alder

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

Rygevaner, Krydstabeller Alle. Total

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) UDKAST.

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

HVAD GØR EN BY ATTRAKTIV AT LEVE I? BORGERUNDERSØGELSE I SYV DANSKE BYER

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BORGERPANELET VORES ODENSE

Myter om efterløn holder ikke

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

Bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Restaurations- og nattelivsplan

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Ren By-kampagnen 2011

Velkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling!

a1 Skal der være begrænsninger for, hvor mange timer om ugen dagpengemodtagere må arbejde frivilligt, hvis de står til rådighed for arbejdsmarkedet?

Tobaksrøg, Krydstabeller Alle. Total

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj Ishøj Kommune TNS

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN TIL OG MED 5. KLASSE, DER GÅR I KLUB

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

TNS Gallup December 2007

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Eksternt spørgeskema. Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet. 1. Baggrundsoplysninger

Borgernes holdning til trafik

TYVERIER OG SVIND FRA ARBEJDSPLADSER RAPPORT OKTOBER 2017

Rapport September 2016

Social Analytics report

Gallup til Berlingske om høflighed

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017

Pendlermåling Øresund 0608

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Vindmøllenaboers opfattelse af vindmøller. Supplerende bilagsmateriale til opinionsundersøgelse

I Københavns Kommune vil vi gerne blive endnu bedre til at være i dialog med dig om

TNS Gallup December 2007

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

Transkript:

OPLEVELSENAF GENER VED AT BO I KØBENHAVN RAPPORT DANMARKS RESTAURANTER OG CAFEER NOVEMBER 2016 1

INDHOLD Formål og baggrund Hovedkonklusioner Respondenter Årsager til at bo i København Gener ved at bo i København Gener fra aktører i aften- og nattelivet Ansvar og løsninger Appendiks 3 4 8 10 16 20 24 27 2

FORMÅL OG BAGGRUND 1 BAGGRUND Baggrunden for undersøgelsen er et ønske fra Danmarks Restauranter og Cafeer om at komme i dialog med relevante parter som Københavns Kommune, Politiet og beboerforeninger om støj og støjgener for beboere i Københavns indre by. 2 FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge københavneres opfattelse af støj i deres hverdag samt at klarlægge hvad de væsentligste kilder til støj er. Resultaterne af undersøgelsen skal bruges som input til dialog med øvrige parter. DATAGRUNDLAG Undersøgelsen er udsendt til i alt 5.400 borgere i områderne København V, N og K. Området som undersøgelsen er afgrænset til beskrives mere præcist i rapportens metodeappendiks. Dette område er valgt, da man ønskede at fokusere på de områder i byen, hvor man i størst grad har restaurationer, byliv og natteliv tæt på dagligdagen. København Ø er således ikke medtaget da denne del af byen er mere rolig, der er ikke så mange restaurationer, barer og natteliv hvilket er et fokusområde for undersøgelsen at afdække mulige gener omkring. 3

HOVED- KONKLUSIONER 4

HOVEDKONKLUSIONER Årsager til at bo i København KØBENHAVN ER ET AKTIVT TILVALG For langt størstedelen af respondenterne i undersøgelsen (85%) er København et aktivt tilvalg det er der de gerne vil bo, og ville bosætte sig igen, hvis de fik muligheden for at ændre bopæl til præcis der hvor de gerne vil bo. BYENS TILBUD OG MENNESKER ER AFGØRENDE ÅRSAGER TIL AT BO I KØBENHAVN For en overvejende andel af respondenterne er de overvejende årsager til at have bosat sig i København at der er mange tilbud i byen, at alt er tæt på og at der er liv og mennesker. I henhold til hvilke tilbud i byen, man både benytter sig oftest af og, som gør det mest attraktivt for folk at bo i byen, er det de grønne arealer i byen samt cafeer, kaffebarer og restauranter der gør det attraktivt at bo i byen STORT ØNSKE OM AT KØBENHAVN SKAL SKABE ATTRAKTIVE RAMMER OG INDHOLD FOR BESØGENDE OG BORGERE Langt de fleste respondenter i undersøgelsen (71%) ønsker at København som hovedstad og metropol fortsat skal skabe vækst ved at tiltrække flere turister og arrangementer til byen. 5

HOVEDKONKLUSIONER Gener ved at bo i København MANGE OPLEVER GENER I FORBINDELSE MED AT BO I KØBENHAVN Lidt over halvdelen af respondenterne oplever i høj grad eller nogen grad at være generet af omstændigheder ved at bo i byen, og ca. 9/10 oplever det i en eller anden grad. Næsten alle respondenter i undersøgelsen oplever således i større eller mindre gad gener ved at bo i København. 71% af alle respondenter er dog af den opfattelse at man må acceptere de gener, der kan være ved at bo i byen, da det er en del af pakken. INFRASTRUKTURPROJEKTER OG TRAFIK OPLEVES SOM DE STØRSTE GENER VED AT BO I KØBEHAVN De gener der opleves i højest grad blandt respondenterne i undersøgelsen er infrastrukturprojekter og trafikken i København. Dette er således forhold der ikke er direkte linket til aften- og nattelivet i København men gener af mere strukturel karakter i og med, at de er betinget af bl.a. logistiske forhold. BARER, NATKLUBBER, RESTAURATIONER OG CAFEER OPLEVES AF EN MINDRE ANDEL SOM KILDE TIL GERNER VED AT BO I BYEN Kigger man på graden af gener, der opleves via restauranter, cafeer, barer og natklubber er det en forholdsvis lille andel af respondenterne, der peger herpå. Af alle listede kilder til gener ligger de i bunden sammen med gener i forbindelse med institutioner og døgnåbne kiosker og indkøbscentre. Da det netop er cafeer, restaurationer der for en stor andel er en afgørende årsag til netop at bo i byen, tyder det på at det derfor heller ikke er generende for langt de fleste. 6

HOVEDKONKLUSIONER Ansvar og løsninger ANSVARET LIGGER HOS FÆLLESSKABET OG KOMMUNEN En forholdsvis stor andel af de respondenter, der oplever gener ved at bo i byen (83%), mener at ansvaret i høj grad eller i nogen grad ligger hos hhv. fællesskabet i området og hos kommunen. 62% af alle respondenter i undersøgelsen mener endvidere at Kommunen bør arbejde mere indgående med at mindske de gener, som kan opleves ved at bo i byen. Ca. halvdelen af de, der oplever gener mener at ansvaret også ligger hos restauratørerne. DER PEGES PÅ SANKTIONER OG MERE MYNDIGHEDSDELTAGELSE SOM MULIGE LØSNINGER PÅ AT MINDSKE GENER Højere grad af myndighedsdeltagelse om aftenen og natten, at der konsekvent gives bøder, hvis man udviser dårlig opførsel på gaden og højere grad af myndighedsdeltagelse generelt peges på som gode løsningsforslag til gener, der opleves i forbindelse med aften- og nattelivet i byen af ca. halvdelen af respondenterne i undersøgelsen. Det er således løsningsforslag, der alle involverer inddragelse af en myndighed, og peger således på at mange mener, at det er her man bør løse opgaverne. 7

RESPONDENTER 8

ET BILLEDEAFRESPONDENTERNE I alt har 758 borgere fra København V, N og K besvaret undersøgelsen, heraf er ca. halvdelen er kvinder og halvdelen mænd. En overvejende andel af respondenterne er mellem 26 og 35 år og har enten været bosat i København 16 år eller mere eller mellem 1-10 år. Ca. halvdelen af respondenterne i undersøgelsen bor i en andelsbolig, ca. 1/3 bor i lejebolig og knap 1/5 bor i ejerlejlighed. Knap 1/3 har hjemmeboende børn under 18 år og ca. halvdelen har en lang videregående uddannelse. Godt halvdelen er lønmodtagere og knap 1/5 er studerende. *Alle baggrundsdata er vist i rapportens appendiks Alder 18-25 år 11% 26-35 år 39% 36-45 år 46-55 år 56-65 år 66+ år 16% 16% 10% 9% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Antal år bosat i København Under 1 år 3% 1-5 17% 6-10 22% 11-15 11% 16+ 47% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 48% Andelsbolig 33% Lejebolig 17% Ejerlejlighed 28% har hjemmeboende børn under 18 år 49% lang videregående uddannelse 24% mellemlang videregående uddannelse 28% København V 36% København N 36% København K 9

ÅRSAGER TIL AT BO I KØBENHAVN 10

ÅRSAGER TIL AT BO I KØBENHAVN Muligheder, tæthed, liv og mennesker Når respondenterne i undersøgelsen spørges ind til, hvilke årsager, der er de overvejende til at man har valgt at bosætte sig i det område, hvor man bor, er der ikke stor forskel på svarmulighederne, hvilket er et udtryk for at alle de elementer der ligger i at bo i byen er vigtige for folk og tilsammen gør det attraktivt at bo der. Kigger man på de tre overvejende årsager er det at: Hvad er den/de overvejende årsager til, at du bor i det område, hvor du bor? (N=758) Der er en stor variation af forskellige tilbud i byen Alt hvad jeg benytter mig af, er i en tæt radius omkring mig Der er liv og mennesker omkring mig Det er tæt på mit (eller andre i hustandens) arbejde/uddannelse el. lign. 49% 61% 60% 59% Der er en stor variation af forskellige tilbud i byen Jeg kan godt li tempoet og pulsen i byen 49% Alt hvad man benytter sig af er i en tæt radius omkring én At der er liv og mennesker Yderligere handler det for ca. halvdelen også om, at man har arbejde, venner og bekendte tæt på og at man godt kan li byens Min omgangskreds er tæt på mig (venner, familie mv.) Der er mange forskellige slags mennesker og kulturer (etnicitet, religion, sociale lag mv.) Transport er nemt i byen 49% 45% 44% tempo og puls. At der er stor diversitet blandt folk i henhold til etnicitet, religion, sociale lag mv. er også en årsag som vejer tungt. At transport er nemt i byen er også en vigtig årsag for lige under Andet, notér venligst Ingen af ovenstående 1% 17% halvdelen. Ved ikke 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 11

BENYTTEDE TILBUD I BYEN Grønne arealer og steder, der tilbyder mad og drikke er de mest benyttede tilbud Det tilbud i byen, der benyttes mest og af flest er de grønne arealer i København. De benyttes således af 88% en gang om måneden eller oftere. Hernæst benyttes steder, der tilbyder mad og drikke mest. Dvs. cafeer og kaffebarer som benyttes af 79% en gang om måneden eller oftere, take away og fastfood som benyttes i lige så høj grad samt restauranter, som benyttes en gang om måneden eller oftere af 68% af respondenterne. De tilbud, der benyttes i mindst grad blandt respondenterne er kulturelle tilbud samt events og arrangementer. Hvor ofte benytter du dig af nedstående type af tilbud i byen? (N=758) Ugentligt eller oftere Ca. en gang om måneden 3-4 gange om året 1-2 gange om året Sjældnere end 1 gang om året Aldrig Grønne arealer (parker, legepladser, andre udendørs opholdsarealer) 67% 21% 8% 3% 1% 0% Cafeer og kaffebarer 45% 34% 13% 4% 2% 2% Take away, fastfood mv. 39% 40% 11% 4% 3% 3% Restauranter 20% 48% 22% 7% 2% 1% Shopping (tøj, brugsgenstande mv.) 17% 51% 23% 7% 1% 0% Nattelivsforretninger (Barer, natklubber mv.) 16% 24% 17% 13% 12% Kulturelle tilbud (museer, udstillinger mv.) 9% 31% 32% 18% 9% Events og arrangementer 9% 34% 33% 14% 5% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 12

TILBUD, DER GØR DET ATTRAKTIVT AT BO I BYEN Grønne arealer, cafeer og restauranter gør det attraktivt at bo i byen Igen er særligt de grønne arealer det, tilbud man i højest grad oplever gør det attraktivt, at bo i byen 72% mener således, at det i høj grad er de grønne arealer, der gør det attraktivt. Igen svarer mange også at cafeer, kaffebarer og restauranter gør det attraktivt for dem, at bo i byen. Henholdsvis 57% og 54% mener således at det i høj grad er dette, der gør det attraktivt at bo i byen. Færrest (27%) peger på nattelivsforretninger som barer og natklubber som det, der i høj grad gør det attraktivt, at bo i byen, der er også her at den største andel svarer at det slet ikke gør det attraktivt (19%) I hvor høj grad er nedenstående tilbud med til at gøre det attraktivt for dig at bo i byen / i dit område, uanset om du benytter dig af dem ofte, eller ikke benytter dig af dem? (N=758) Slet ikke I mindre grad Hverken / eller I nogen grad I høj grad Grønne arealer (parker, legepladser, andre udendørs opholdsarealer) 1% 3% 6% 17% 72% Cafeer og kaffebarer 2% 7% 7% 28% 57% Restauranter 1% 6% 7% 32% 54% Kulturelle tilbud (museer, udstillinger mv.) 2% 10% 6% 32% 51% Events og arrangementer 7% 9% 12% 33% 37% Take away, fastfood mv. 6% 10% 14% 34% 35% Shopping (tøj, brugsgenstande mv.) 3% 10% 14% 38% 35% Nattelivsforretninger (Barer, natklubber mv.) 19% 17% 11% 24% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 13

KØBENHAVN I MEDGANG OG I MODGANG? For langt de fleste er København det sted de helst vil bo med alt hvad det indebærer MAN VIL VÆLGE KØBENHAVN IGEN For langt de fleste respondenter i undersøgelsen er København det sted de helst vil bo og ville vælge igen, såfremt de selv kunne vælge hvor de helst ville bo. 85% svarer således at København i høj grad eller nogen grad det sted de helst vil bo og det rigtige valg, hvis de skulle bosætte sig igen og uden andre hensyn, vælge hvor de helst ville bo. Kun i alt 10% svarer at det i mindre grad eller slet ikke mener, at det vil være det rigtige valg for dem igen. MAN ACCEPTERER AT TAGE DET SURE MED DET SØDE 71% af respondenterne er yderligere enige eller meget enige i at man må accepterer de gener, der kan være ved at bo i byen, da det er en del af pakken. Kun 15% er uenige eller meget uenige i dette. Der viser sig således et billede af at københavnerne ikke bare står ved deres valg om at bo i København, men er glade for valget om at bo i København, og tager det sure med det søde i den forbindelse. 85% 71% Hvis du skulle bosætte dig på ny og ikke tage andre hensyn end at vælge det område, hvor du helst vil bo, ville København så stadig være det rigtige valg for dig? (N=758) I hvilken grad er du enig i nedenstående udsagn? - Man må accepterer de gener, der kan være ved at bo i byen, da det er en del af pakken. (N=758) 14

OPBAKNING TIL KØBENHAVN SOM METROPOL FOR TURISTER Stor opbakning til tiltrækning af turister og arrangementer til byen 71% af alle respondenter i undersøgelsen mener at København som hovedstad og metropol fortsat skal skabe vækst ved at tiltrække flere turister og arrangementer til byen. Der er således stor opbakning blandt respondenterne til at København skal fortsætte arbejdet med at skabe rammer og indhold i byen, der tiltrækker flere besøgende til. Der er dog ca. 15% af alle respondenter i undersøgelsen, der i en eller anden grad oplever at turister i byen er en kilde til gener ved at bo i byen, dette primært fordi de oplever at det skaber trængsel, særligt i dagtimerne på hverdage og i weekenderne. 71% Det er særligt de respondenter der er bosat i København K, der oplever gener i forbindelse med turister i byen. N= 758 Hvor enig er du i nedenstående udsagn? - København skal som hovedstad og metropol fortsat skabe vækst ved at tiltrække flere turister og arrangementer til byen. (N=758) 15

GENER VED AT BO I KØBENHAVN 16

GENEREL OPLEVELSE AF GENER VED AT BO I BYEN Over halvdelen oplever gener ved at bo i København GODT HALVDELEN OPLEVER GENER VED AT BO I BYEN Lidt over halvdelen af respondenterne oplever i høj grad eller nogen grad (58%) at være generet af omstændigheder ved at bo i byen. 1/5 oplever det i høj grad. 39% oplever aldrig eller i mindre grad gener ved at bo i byen. Folk med hjemmeboende børn oplever i højere grad gener ved at bo i byen end folk uden hjemmeboende børn. DER OPLEVES FLEST GENER VED AT BO PÅ NØRREBRO OG I INDRE BY I København K oplever 26% af respondenterne i høj grad at være generet af omstændigheder ved at bo i området, og 33% oplever det i nogen grad. Det er til gengæld også i København K at flest (16%) aldrig oplever gener ved at bo i området. På Nørrebro er det kun 15% der oplever det i høj grad, men til gengæld oplever hele 45% det i nogen grad. Oplever du nogensinde at være generet af omstændigheder ved at bo i det område du bor i? (N=758) Aldrig I mindre grad Hverken / eller I nogen grad I høj grad Totalt 12% 27% 3% 38% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 17

KILDER TIL STØRSTE GENER Trafik og infrastruktur og affald er største gener I hvilken grad oplever du gener i forbindelse med at bo i byen fra nedenstående kilder? (N=667) I nogen grad I høj grad De respondenter, der i større eller mindre grad oplever gener i forbindelse med at bo i byen, er blevet bedt angive, fra hvilke kilder de oplever at generne opstår fra. Infrastrukturprojekter (metrobyggeri, vejarbejde mv.) Trafik (almindelige kørertøjer, taxa, cykeltaxa mv.) 40% 38% 18% 20% De kilder der i størst grad (i høj grad og i nogen grad) peges på er: Trafik (58%) Affald på gaden Larmende / festglade mennesker Naboer 32% 30% 19% 7% 24% 16% Infrastrukturprojekter (58%) Affalds- og fejemaskiner (kommunale køretøjer) 19% 7% Affald på gaden (56%) Arrangementer og events på gadeplan 18% 9% De kilder til gener, der peges på som i mindst grad på er: Grupperinger af mennesker, der opholder sig på gaden og åbne pladser Mennesker på gaden 17% 16% 8% 7% Døgnåbne indkøbscentre og kiosker (3%) Turister 14% 3% Institutioner, skoler og lign. (8%) Mennesker, der går ud på gaden for at ryge 12% 8% Restaurationer og cafeer (11%) Barer / natklubber 11% 6% 34% oplever endvidere andre kilder til gener end de nævne, her angiver de bl.a. parkeringsforhold og utryghed ved kriminalitet som prostitution og salg af stoffer på gaden samt hjemløse. Restaurationer / cafeer Institutioner, skoler el. lign 7% 4% 7% 1% Døgnåbne indkøbscentre og kiosker 2% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 18

TOP 2 KILDER TIL GENER Trafik og infrastruktur er de to største gener Ca. halvdelen (51%) af alle respondenter i undersøgelsen føler sig i en eller anden grad til tider generet af trafik og infrastrukturprojekter i København. Infrastruktur og trafik minder meget om hinanden i den måde de beskrives af respondenterne som gener på. I det nedenstående uddybes det, hvordan og hvornår det opleves som gener samt hvor det primært opleves som generende. N=383 N=388 I henhold til infrastrukturprojekter er det primært fordi at de skaber trængsel (75%) og støj (58%) at det opleves som generende. I henhold til trafikken er det også primært fordi at de skaber trængsel (63%) og støj (54%) at det opleves som generende. Det opleves af flest (83%) som et problem i dagtimerne på hverdage mellem kl. 7 og 19. Men også på hverdagsaftener kl. 19-22 opleves det af nogle (21%) som generende og i dagtimerne i weekenderne (26%). Det opleves også af flest (79%) som et problem i dagtimerne på hverdage mellem kl. 7 og 19. Men også på hverdagsaftener kl. 19-22 opleves det af nogle (25%) som generende og i dagtimerne i weekenderne (27%). I henhold til infrastrukturprojekter er det særligt i København K (26%) og på Vesterbro (20%) at man i høj grad føler sig generet af dette. Kigger man samlet på andelen der i nogen grad og høj grad føler sig generet af det er det i København K at problemet er størst. Det er primært i København K og på Nørrebro at flest føler sig generet af trafikken. 19

GENER FRA AKTØRER I AFTEN- OG NATTELIVET 20

GENER FRA RESTAURANTER OG CAFEER Under 10% af alle respondenter generes af restauranter og cafeer Under 10% af alle respondenterne i undersøgelsen oplever at restauranter og cafeer er kilder til gener for dem i forbindelse med at bo i byen, så problemer er relativt set ikke så stort. Det skal således også påpeges at det er en meget lille andel og base der er grundlaget for uddybende resultater om gener fra restauranter og cafeer. N=74 Grunden til at nogle oplever at restauranter og cafeer er generende i forhold til at bo i byen er primært, at det skaber støj (72%). Her er det primært i weekender om aftenen (58%) og om natten i weekenderne (46%), at det opleves som et problem. Hvis du skal prøve at specificere nærmere, hvad der er, der skaber gener i forbindelse med cafeer og restauranter i dit område, hvilke af nedenstående forhold har så mest betydning herfor? (N=74) I grafen til venstre ses mere udspecificeret, hvad man oplever der skaber gener i forbindelse med restauranter og cafeer, der hvor man bor. Her er det primært pga. folk der står ude på gaden og ryger og snakker (63%), flasker og skrald fra gæsterne (59%) samt udendørsservering (56%). Folk, der står udenfor restaurationer og snakker, ryger mv. Flasker og skrald fra byens gæster i nattelivet Udendørsservering 63% 59% 56% Bortset fra udendørsservering som i højere grad opleves som et problem på Nørrebro end de andre områder, samt festglade mennesker som opleves som et problem i lige høj grad i områderne, opleves problemerne i der ses i grafen i højere grad på Vesterbro end i de andre to områder. Festglade mennesker i gaden Støj inde fra restaurationer/cafeer, hvor der ikke er lukkede vinduer og døre 30% 45% 43% svarer endvidere andet her er mange forskellige besvarelser under bl.a. at folks cykler står og fylder i området omkring, larm fra musik og folk der tisser i gaderne. Generelt går mange besvarelser igen som fx festglade mennesker. Andet, beskriv venligst: 43% 0% 25% 50% 75% 100% Der er yderligere en større andel af personer i alderen 46-65 år der føler sig generet i forbindelse med restaurationer og cafeer end hos de, der er yngre og ældre. 21

GENER FRA BARER/NATKLUBBER OG RYGERE PÅ GADEN Under 1/5 særligt oplever gener fra barer/natklubber og rygere på gaden Nogle af generne, der kan opleves ved at bo i byen i forhold til aften- og nattelivet i byen er barer / natklubber samt folk, der går på gaden for at ryge. Generelt er en mindre andel af respondenterne i undersøgelsen generet af dette under 1/5 af alle respondenter. I det nedenstående uddybes det, hvordan og hvornår det opleves som generende. N=113 N=128 15% af respondenterne i undersøgelsen oplever i større eller mindre grad gener i forbindelse med natklubber og barer i København. 17% af alle respondenter i undersøgelsen oplever i mindre eller større grad gener i forbindelse med mennesker der går på gaden for at ryge. Primært fordi det skaber støj (79%), men også fordi det skaber rod og affald (40%). Langt de fleste føler sig generet af dette i weekenderne om aftenen (82%) og om natten (52%) samt hverdagsnætter (45%). Der er i højere grad respondenter, der bor i København K, der føler sig generet af dette end respondenter bosat i de andre områder. Det er hovedsageligt generende da det skaber rod og affald (53%) og fordi det skaber støj (35%). Det er mest i weekenderne om aftenen (61%) og om natten (55%), at det er generende, men der ses her en mere jævn spredning på alle døgnets og ugens tidspunker end ved mange andre gener. Her er der igen en højere andel blandt respondenter bosat i København K, der oplever at være generet af dette. 22

FESTGLADE/LARMENDE MENNESKER OG ARRANGEMENTER PÅ GADEPLAN Festglade og larmende mennesker opleves til tider som generende for 40% af respondenterne Særligt festglade og larmende mennesker men også arrangementer og events på gadeplan opleves af nogle respondenter som generende. I det nedenstående uddybes det, hvordan og hvornår det opleves som generende. N=305 N=182 Ca. 40% af respondenter i undersøgelsen oplever i større eller mindre grad at være generet af festglade og larmende mennesker og ligger således i top5 over gener der opleves mest af respondenterne i undersøgelsen. Den primære årsag hertil er at det skaber støj (88%), og hernæst at det skaber affald og rod (35%) Det opleves primært om natten i weekenderne (78%), men også om aftenen i weekender (44%) og nætter i hverdagene (45%). Der ses en mindre overvægt at respondenter fra København K der oplever dette, men problemet er også tilstede for respondenter på Vesterbro og Nørrebro. 24% af respondenterne i undersøgelsen oplever i større eller mindre grad at være generet af arrangementer og events på gadeplan. Den primære årsag hertil er at det skaber støj (77%), men også affald (56%) og trængsel (44%). Det er generelt mest i weekenderne at dette opleves som generende både dag, aften og nat (42 49%). Her ses ikke en særlig forskel på bydelene. 23

ANSVAR OG LØSNINGER 24

HVOR LIGGER ANSVARET? Fællesskabet og kommunen skal løfte ansvaret De respondenter der i en eller anden grad oplever gener ved at bo i byen er blevet spurgt, hvor de mener, at ansvaret for at mindske eller fjerne de problemer de oplever ligger. Der er en lige stor andel af respondenterne (83%), der mener at ansvaret i høj grad eller i nogen grad ligger hos hhv. fællesskabet i området og hos kommunen. I hvilken grad mener du, at ansvaret for at mindske/fjerne de gener, du oplever ved at bo i dit område, ligger hos nedenstående aktører? (N=667) I nogen grad Det er et fælles ansvar blandt politikere, borgere, erhvervsdrivende og besøgende i området Hos kommunen Hos forældre til unge på gaden I høj grad 26% 29% 39% 30% 57% 44% Ser vi på andelen der svarer i høj grad er der er dog en større andel (57%) der mener at det er et fælles ansvar end kommunens ansvar (44%). Hos restauratørerne Mennesker udefra, der besøger området (som ikke har deres dagligdag der) 30% 26% 23% 22% 59% på at forældre til unge på gaden i nogen eller høj grad har ansvar. Hos os beboere i området 40% 21% 61% svarer at det i høj grad eller nogen grad ligger hos beboerne i området. Hos politiet 30% 14% 53% svarer at det ligger hos restauratørerne. Forretninger der har døgnåbent (kiosker, indkøbscentre mv.) 23% 13% Kommunens ansvar Erhvervslivet i området generelt 22% 11% 62% af alle respondenter i undersøgelsen mener at Kommunen bør arbejde mere indgående med at mindske de gener, som kan opleves ved at bo i byen. Institutioner, skoler el. lign 15% 6% 0% 25% 50% 75% 100% 25

OPBAKNING TIL LØSNINGSFORSLAG Generelt mere myndighedsinddragelse og sanktioner I hvilken grad oplever du, at nedenstående forslag kunne være en god løsning på nogle af de gener, der kan opleves i forbindelse med aften- og nattelivet i dit område? (N=758) Alle respondenter i undersøgelsen er blevet bedt give deres mening til kende om, hvorvidt de mener, at løsningsforslagene, der ses i grafen til højre opleves som gode. Ser man samlet på andelen af respondenter, der har svaret rigtig god løsning og udmærket løsning i henhold til hvilke løsninger, der kunne afhjælpe nogle af de problemer man oplever i forbindelse med aften- og nattelivet i byen, får nedenstående tre forslag størst opbakning: Udmærket løsning At der konsekvent gives bøder, hvis man udviser dårlig opførsel på gaden (støjer, smider affald, urinerer el. lign.) Bilfrit område i weekenden om natten, dog med adgang for beboere i området (fredag og lørdag kl. 22-07) Rigtig god løsning 19% 27% 21% 22% Højere grad af myndighedsdeltagelse om aftenen og natten (50%). At der konsekvent gives bøder, hvis man udviser dårlig opførsel på gaden (49%). Højere grad af myndighedsdeltagelse om aftenen og natten (politi, kommunale aktører mv.) 31% 19% Højere grad af myndighedsdeltagelse generelt (44%). Disse løsningsforslag ligner hinanden på den måde, at de alle involverer inddragelse af en myndighed, og peger således på at mange mener, at det er her man bør løse opgaverne. Højere grad af myndighedsdeltagelse generelt (politi, kommunale aktører mv.) At man ikke kan købe alkohol i kiosker og indkøbscentre om natten 29% 8% 7% 15% Gøre det ulovligt at drikke alkohol og feste på gaden og i det offentlige rum 5% 5% 0% 25% 50% 75% 26

APPENDIKS METODE OG BAGGRUNDSDATA 27

METODE OG DATAINDSAMLING Undersøgelsen er gennemført via udsendelse af postale invitationsbreve til i alt 5.400 borgere i København Undersøgelsen har geografisk været afgrænset til at omfatte bydelene København V, København N og København K det specifikke område fremgår på den følgende side. En repræsentativ stikprøve for området er udtrukket via det danske BBR-register. Der er sendt invitationsbreve ud over to omgange for at nå det ønskede antal respondenter til undersøgelsen. Dataindsamlingen er gennemført i perioden 24. oktober til 11. november 2016. I alt har 758 borgere bosat i København besvaret undersøgelsen via et link og kode til et webbaseret-spørgeskema opsat i Epinions survey system Epinion har stået som afsender på undersøgelsen, for at få en så neutral afsender på undersøgelsen som muligt, med henblik på ikke at påvirke besvarelser på undersøgelsen. Dette da emnet ligger mange borgere i København på sinde og mange har holdninger til instanser, foreninger mv. der påvirker bylivet i København. Det er således ikke ønskværdigt at evt. holdninger hertil skulle påvirke besvarelserne i undersøgelsen. Data er efterfølgende blevet vejet i henhold til populationens størrelse på køn, alder og bopæl. Spørgeskemaet, som er udviklet til formålet er udarbejdet af Epinion i samarbejde med Danske Restauranter og Cafeer. 28

GEOGRAFISK AFGRÆNSNING Området er afgrænset til de indre områder i København, hvor befolkningen er størst grad er omgivet af restaurationer, byliv, natteliv og hvad der hermed følger. 29

KØN, ALDER, BØRN Hvad er dit køn? (N=758) Alder (N=722) Mand 48% 18-25 år 26-35 år 11% 39% Kvinde 50% 36-45 år 46-55 år 16% 16% Ønsker ikke at angive 1% 56-65 år 66+ år 10% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hvor mange hjemmeboende børn under 18 år er der i din husstand? (N=215) Hvor gamle er dine børn? (N=215) 0 5% 0-2 år 33% 1 51% 3-6 år 24% 2 37% 7-11 år 34% 3 5% 12-15 år 23% 4 2% 16-17 år 18% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 30

UDDANNELSE, BESKÆFTIGELSE, INDKOMST, BOLIGTYPE Hvad er din højst gennemførte uddannelse? (N=758) Hvad er din beskæftigelse? (N=758) Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) 3% Lønmodtager 55% Gymnasie, HF, studenterkursus 9% Selvstændig 10% Erhvervsgymnasium (HHX eller HTX) Erhvervsfaglig (f.eks. tømrer, frisør, kontorassistent) Kort videregående (f.eks. datamatiker, laborant) 7% 6% Studerende Arbejdssøgende 5% 17% Mellemlang videregående (f.eks. teknikumingeniør, 24% Pensionist, efterlønner el.lign 12% Lang videregående (f.eks. gymnasielærer, økonom, 49% Hjemmegående/på barsel 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hvad er din husstandens samlede årlige indkomst før skat? (N=758) Hvilken type bolig bor du i? (N=758) Under 200.000 200.000-299.999 300.000-399.999 400.000-499.999 500.000-599.999 600.000-699.999 700.000-799.999 800.000-899.999 900.000-999.999 1. mio. eller derover Ved ikke/ønsker ikke at angive 14% 10% 12% 10% 9% 7% 7% 7% 4% 11% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Enfamiliehus 1% Ejerlejlighed 17% Ideel anpart (tofamiliershuse) Andelsbolig 44% Lejebolig 33% Andet, noter venligst 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 31

ÅR BOSAT I KØBENHAVN, BYDEL Hvor lang tid har du været bosat i København? (N=758) Bydel (N=758) Under 1 år 3% København V 28% 1-5 17% 6-10 22% København N 37% 11-15 11% København K 36% 16+ 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 32

EPINION AARHUS Hack Kampmanns Plads 1-3 8000 Aarhus C, Denmark T: +45 87 30 95 00 E: aarhus@epinion.dk EPINION KØBENHAVN Ryesgade 3F 2200 Copenhagen N, Denmark T: +45 87 30 95 00 E: copenhagen@epinion.dk www.epinionglobal.com 33